Prolog - Lohse

var himmelsk. Hvem sagde, at kokain var umoderne i det
nye Hollywood?
Parkeringsvagten holdt ind ved kantstenen i Sandys
sølvfarvede Bentley, Flatbushdrengens stolthed. Hver gang
Sandy Joseph kom kørende i den bil – nej, man kunne ikke
kalde det en bil; det var en stridsvogn, et kongeligt køretøj
– tænkte han på, hvor lækkert det ville være at køre gennem
sit gamle kvarter i New York i den. Bare køre langsomt gennem
gaderne og vinke til alle de fyre, der aldrig var sluppet
derfra.
Sandy tog en 5-dollar-seddel frem og rakte den til parkeringsvagten.
Så kom han tilfældigt til at se på hans øjne.
Han genkendte ikke fyren. Han var ung, sort og mager
som så mange andre der på stedet. Der var ikke noget særligt
at bemærke ved ham. Men der var noget i hans blik, der viste,
at fyren havde genkendt ham.
»Kender vi hinanden?« spurgte Sandy Joseph.
Parkeringsvagten trak på skuldrene og rystede på hovedet.
»Har du nogensinde arbejdet i et af filmstudierne?«
Fyren rystede igen på hovedet, denne gang nervøst.
»Hvad er der i vejen med dig?« sagde Sandy.
Knægten blev pludselig stram i ansigtet. »Ikke noget.
Hvad er der i vejen med dig?«
Det var en udfordring. Lige i fjæset. Sandy mærkede de
gamle instinkter komme op i sig. Hvis det havde været for
nogle år siden, havde han måske sat en hånd mod knægtens
brystkasse og givet ham et skub. Men det var sent på natten,
og hele situationen gjorde ham nervøs og forvirret.
Sandy Joseph sendte fyren et ondt blik og satte sig ind i
sin Bentley.
8