Forord

Forord
Nogle vil stejle over denne bog. »Det kan ikke
lade sig gøre at miste to børn og mand med få års mellemrum
og reagere, som bogens forfatter gør. Det ville
vi aldrig kunne leve op til. Det er umenneskeligt. Det er
uladsiggørligt. Det kan ikke være et kristent ideal.«
Det sidste er fuldstændig rigtigt. Bogen er ikke noget,
vi skal leve op til. Den er endnu mindre et krav om at stable
en lignende tro på benene. Bogen er ganske enkelt et
vidnesbyrd om, hvad gud kan gøre ved et menneske. et
menneske som os andre, et menneske, der også græd og
råbte »hvorfor?« til gud. Men et menneske, der blev hos
gud, tog imod uden at forstå, klyngede sig til ham og vandrede
i ordets lys.
Bogen er ikke en beretning om heltedåd, men om efterfølgelse,
om en, »der giver slip på sin begrænsede forståelse
og stoler på gud«.
»Hvis vi kun stoler på gud på grund af de velsignelser,
han kan give os, så bygger vor tro ikke på kærlighed og
tillid.«
»gud fører os ad rette veje for sit navns skyld,« nogle ad
sværere veje end andre, for at de kan være troværdige vidner
om hans kærlighed.

Forfatteren kan til sidst sige: »Når lidelsen 'gives' os,
viser den sig som velsignelse.«
Det har denne bog ladet os se.
Beate Højlund, Hirtshals 2006