Junkeren og Lensskriverne paa Hammershus - Jesper Vang Hansen
Junkeren og Lensskriverne paa Hammershus - Jesper Vang Hansen
Junkeren og Lensskriverne paa Hammershus - Jesper Vang Hansen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
intet senere. Tolder <strong>og</strong> Borgerfændrik Christen Lavridsen kom<br />
agsaa hjem <strong>og</strong> blev 1647 Raadmand i Rønne; han var gift med<br />
Boel Pedersdatter Kofoed fra Kofoedegaard i østremarker, hvis<br />
første Mand Skipper Claus Hartvig under Kejserkrigen var<br />
blevet overfalden <strong>og</strong> skudt i Søen udfor Vismar.<br />
Tilskikkelserne 1645, de onde som de gode, virkede Fremtids<br />
Lykke. Officerernes Usselmod, Albret Wolfseus Heltemod<br />
bragte Menigmand til at vide sig bedst selvhjulpen, til at lægge<br />
sin faste Haand i Hank <strong>paa</strong> Hjemlandets Skæbne. Burdons<br />
Røvel'ufærd vakte hans iltre Had til alt svensk. Under disse<br />
stærke Indtryk fremvoxte det unge Slægtled, som i de djerve<br />
.Decemberdage 1658 skabte Landet rig Oprejsning for, hvad<br />
dets vege Fædre havde forbrudt i Fornedringens Aat' 1645. Da<br />
blev Landets Mellemregning med Sverig endeligt slettet.<br />
5. JUNKEREN OG LENSSKRIVERNE<br />
PAA HAMMERSHUS<br />
Til Lensmand over Borringholm fra 1. Maj 1646 t<strong>og</strong> Chri.<br />
stian den Fjerde 31. Maj den knapt trediveaarige Junker Ebbe<br />
U1feld, som 6. Nov. 1642 havde ægtet Kongens Datter Frøken<br />
Hedvig. Hans Ungdom var forløben i Krigsuddannelse <strong>paa</strong> Kejserens<br />
<strong>og</strong> Spanskekongens Hært<strong>og</strong>, i den nys ud1edne Krig<br />
havde han været øverste Generalmajor i Skaan e, derefter Lensmand<br />
<strong>paa</strong> øsel. Han var vænnet til at bruge en rent militær<br />
Maalestok, som kom tilkort <strong>paa</strong> det borgerlige Samfundsliv, <strong>og</strong><br />
na vnligt laa blind Underkastelse slet til de borringholmske Bøllder.<br />
Hævdvundne Vedtægter <strong>og</strong> givne Love fejede han til Side<br />
som Smaatterier, der ikke vedkom ham; det skortede ham <strong>paa</strong><br />
Indsigt i alt sligt, det lod han glide over i underordnede SkriM<br />
vel'es Hænder, <strong>og</strong> ganske godlidende af Natur blev han et let<br />
Bytte for disses uredeHge Handlefærd. End ikke han selv, kun<br />
hans Slots skriver Mathies Jacobsen overt<strong>og</strong> 24. Maj <strong>Hammershus</strong><br />
<strong>og</strong> Lenet fra Renteriskriver Hans Thomissen, <strong>og</strong> Rejse!' til<br />
Hove, Herredage <strong>og</strong> hans skaanske Herresæde Ovesholm dr<strong>og</strong><br />
Junker Ebbe ofte fra hans Len, til hvilket hall selv først kom<br />
15. !Juli. Hans Forsøg <strong>paa</strong> at køre det borgerlige Samfund i<br />
militærstram Tøjle maatte mislykkes, <strong>og</strong> dette gav Bagslag i<br />
hans Styrelse af Landets militære Forhold, hvilken <strong>og</strong>saa blev<br />
17 257<br />
Borringholmerens Historieb<strong>og</strong> af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
Hustru her holde Maaltid tørre for Regn; deres Bohavemaatte<br />
de sende til Ovesholm i Skaane, for at ikke det skulde ødelægges<br />
af Fugt. Gjennem sin Sv<strong>og</strong>er <strong>og</strong> fjerne Slægtning Corfits<br />
Ulfeld fik -han Svigerfaderen Christian den Fjerdes Tilladelse<br />
til at tage Sømlegaard i Klemrnedsker til sin Lensmandsbolig.<br />
Eftel" Herredagsdommen 1646 havde forrige Landskapitajn<br />
Anders <strong>Hansen</strong> maattet fravige denne Officersgaard, nyligt var<br />
hans Eftermand Johan Lillie flyttet ind <strong>paa</strong> den, <strong>og</strong> ham satte<br />
nu Ulfeld over <strong>paa</strong> Frennegaard i Ibsker. Saa lod han Sømlegaard<br />
ombygge til sin Bopæl, til at drive dens Avl saUe han<br />
sin Kok Lars med Hustru <strong>og</strong> Børn <strong>og</strong> en Ladef<strong>og</strong>ed <strong>og</strong> henlagde<br />
hertil Ægter <strong>og</strong> Arbejd af syv S<strong>og</strong>nes Bønder, saa at al<br />
Tjeneste til Slottet faldt de otte andre S<strong>og</strong>nes Bønder omtrent<br />
dobbelt til Byrde. Lars Kok blev en streng Herre; <strong>og</strong> efterdi<br />
han havde straffet studse Bønder med Træhest <strong>og</strong> Fængsel,<br />
idømte Kommissionen 1650 ham selv at sidde <strong>paa</strong> Træhesten<br />
<strong>og</strong> i Hullet saa mange Dage, som de tilsammen havde siddet<br />
der. Foruden denne Træhest, <strong>paa</strong> hvis skarpskaarne Rygfjæl<br />
Bønderne <strong>og</strong> tilsidst Kokken sattes op for at ride sig til Skamme,<br />
hørte til Sømlegaardens Bohave rimeligvis <strong>og</strong>saa den i den ædleste<br />
Christian den Fjerdes Stil rigt billedsnittede Himmelseng,<br />
som indkøbtes 1870 fra den nærliggende Skarpeskavgaard til<br />
Holsteinborg, <strong>og</strong> hvis Tilblivelse Borringholmerne ene kunde<br />
forklare sig sket ved de underjordiske Puslingers kunstfærdige<br />
Hænder. I den kunde Kongedatteren Hedvig finde sin Søvn,<br />
ikke sin Lise; hun mente sit Ægteskab med "det forbandede<br />
Kreatur" Ebbe stiftet af Fanden selv, <strong>og</strong> han gav hende raat<br />
for ildesødt.<br />
I uforfaren Ringeagt for det borgerlige Samfundslivs Retsorden<br />
lod UHeld dets Varetægt glide fra sig over i utro Forvalteres<br />
Hænder. For Bøndernes Klager over falsk Vægt <strong>og</strong><br />
Maal ved Modtagelsen af deres Ydesmør <strong>paa</strong> <strong>Hammershus</strong><br />
Inaatte han se dem fældede <strong>paa</strong> Rad af den <strong>paa</strong> Slottet satte<br />
Gaardsrets Dom 20. Marts 1648; Slotsskriver Mathies Jacobsen,<br />
som allerede havde vist sig utro i Ulfeids forrige Len, men<br />
mod hvem han d<strong>og</strong> nu ikke saUe i Rette <strong>paa</strong> hans Liv, dømtes<br />
til at bøde al· sin Formue, Underskriveren til at hænges, hvilken<br />
Dom Ulfeld omsatte- til Fængsel, Keldersvenden til Arbejd<br />
<strong>paa</strong> Bremerholm, hvorhen Slottets tyvagtige Brygger gjorde ham<br />
Borringholmerens Historieb<strong>og</strong> af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk<br />
263
Følgeskab, den liden Skriverdreng til at hudflettes i Slotsgaarden<br />
<strong>og</strong> løsagtige Kvinder, som Slotsskriveren havde taget ind<br />
<strong>paa</strong> Slottet, n<strong>og</strong>le fra deres Hals, andre til at udjages ad Slotsporten.<br />
Den argeste Skelm Mads Holst, der Aaret forud var<br />
kommen hid <strong>og</strong> nu blev Ulfeids Ridef<strong>og</strong>ed, fik endnu et Aar<br />
til grovt at mishandle <strong>og</strong> udsuge Landets Bønder, da den ringe<br />
Brændegaard, 22. Selvejergaard i Vestre marker, <strong>paa</strong> hvilken han<br />
sad, gav ham for lidt efter hans Tykke.<br />
Thronskiftet 1648 skiftede Ebbe Ulfeld om fra at være Christian<br />
den Fjerdes velholdne Svigersøn til at blive Frederik den<br />
Tredjes ildetaalte Sv<strong>og</strong>er, men ændrede i intet hans egenmægtige<br />
<strong>og</strong> lovløse Fremfærd <strong>paa</strong> Borringholm. De Modstandere,<br />
denne her havde opvakt ham, mærkede sig hurtigt sikkre <strong>paa</strong><br />
Medbør fra København. Kongen gav ham 5. Avg. vel et n<strong>og</strong>et<br />
nær ligesaa gunstigt Lensbrev som hans hidtidige, men gik det<br />
følgende Aar over til Angreb; sendte 16. Juni 1649 til hans<br />
Erklæring en lang Række Klager, som Indbyggerne havde indgivet<br />
over hans Lensstyrelse ; krævede 13. J uH hans store<br />
Gældsrester fra hans forrige <strong>og</strong> hans nuværende Len afgjorte<br />
til Rentekammeret inden fire Uger, hvis han vilde undgaa retslig<br />
Tiltale; gjent<strong>og</strong> 9. Sept. dette Krav; men maatte 11. Maj<br />
1650 tilstaa Ulfeld visse Tider til Gældens Erlæggelse. Hvor<br />
intet var, havde selv Kongen ingen Ret.<br />
Ebbe Ulfelds harmfyldte Sind kom til voldsomt Udbrud mod<br />
Rettens Haandhævere, tidligst mod den snille Peder Olsen<br />
Hassel, som 1646 var sluppen helt glatskindet gjennem Blaataarn,<br />
end<strong>og</strong> uden en klækkelig Bøde til at skeppe i Lensmandens<br />
tomme Kasse, <strong>og</strong> var vendt tilbage i sine mange gode Stillinger<br />
som Borgerkapitajn <strong>og</strong> Borgmester i Hasle, Landsting.<br />
skriver 1640, Tingskriver 1643 i V. <strong>og</strong> siden 44 i N. Herreder.<br />
Slet saa glat gled han ikke ind i sine Landsmænds gode Omdømme;<br />
<strong>paa</strong> ø. Herreds Ting udtalte 1649 et Ottemands Nævn,<br />
at ham <strong>paa</strong> tidligere Tinge <strong>og</strong> Stevner val' givet et meget ondt<br />
Rygte for Landets Overgivelse, <strong>og</strong> var han end<strong>og</strong> sigtet for en<br />
Skelm <strong>og</strong> havde endnu ikke skaffet sig Æresoprejning fra dette<br />
Paasagn. Han lod sligt glide af <strong>paa</strong> sit glatte Skind, <strong>og</strong> d<strong>og</strong><br />
maatte Ulfeld sande, at han var en sejg Hassel, <strong>paa</strong> hvilken<br />
han omsonst tjørnerev sine hidsige Hænder til Blods.<br />
Allerede inden Udgangen af 1647 skyldte Ulfeld Hassel for<br />
264<br />
Borringholmerens Historieb<strong>og</strong> af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
foragte de Skalkagtiges Raad <strong>og</strong> Galskab. Ufortrødne gik Bønderne<br />
til Landstinget, hvor de 9. Maj fIk deres Bønskrift tinglæst,<br />
<strong>og</strong> videre til København, hvor Kongen 18. Juni lovede dem<br />
at sende snarligt Kommissarer til Borringholm til at undersøge<br />
deres KlagemaaL <strong>og</strong> stille dem til Rigtighed. Endnu hengik d<strong>og</strong><br />
over et Aar, inden Borringholmerne kunde byde disse Kommissarer<br />
hjerteligt velkomne <strong>paa</strong> Landet.<br />
Til Herredagen 1649 lod Ulfeld en Skylle af 33 Indstevninger<br />
regne ned over Landsdommer Hans Pedersen <strong>paa</strong> Vestregaard,<br />
som d<strong>og</strong> hidtil havde faaet alle sine indstevnede Domme godkendte.<br />
Ved sit Fremmøde i København søgte denne 4. Juni<br />
Værn hos Kongen i en skriftlig Fremstilling: Formedelst jeg<br />
med Lov <strong>og</strong> Ret har fridømt Kgl. Majestæts Bønder fra Ridef<strong>og</strong>dernes<br />
uretfærdige Sagsforfølgelser <strong>og</strong> Efterstræbelser <strong>paa</strong><br />
deres Ære <strong>og</strong> Gods, har Laridets 0vl'ighed med sine Ridef<strong>og</strong>der<br />
nu en rum Tid efterstræbt <strong>og</strong> undsagt mig, at han hos Kg!.<br />
Maj. vilde skille mig ved mit Embede. Ogsaa dette Aars Herredag<br />
kendte alle hans Landstingsdomme gyldige; under deres<br />
Foretagelse klædte Frederik den Tredje selv Retten. Ydermere<br />
overdr<strong>og</strong> Kongen ham efter hans Ønske Gyllensgaard i Livsfæste<br />
med et Afslag af to Tønder Torsk i dens Landgilde <strong>og</strong><br />
gav ham samme Dag 24. Juli til Støtte Peder Olsen Hassel·som<br />
Sættelandsdommer, at træde til hvis den rette Landsdommer fik<br />
Forfald. Der var d<strong>og</strong> intet Trolleri heri; Christian den Fjerdes<br />
fem Svigersønner havde i deres egenraadige Overmod vakt ikke<br />
blot Kongens, men <strong>og</strong>saa Rigsraadets bittre Modstand, deres<br />
Magt stod foran sit Fald, <strong>og</strong> til at falde først var Ebbe Ulfeld<br />
nu overmoden.<br />
Peder Hassel støttede bravt <strong>og</strong> ivrigt. Han samlede Bondeførerne<br />
fra de fIr.e Hen'eder til fælles Raadslag i sin . Gaard i<br />
Hasle. Han skrev deres mange <strong>og</strong> lange Klageskrifter i Aa Kirkes<br />
Vaabenhus, hvor Landstingets Breve udfærdigedes. Landstingmøderne,<br />
som efter gammel Skik skulde aabnes ved Solopgang<br />
<strong>og</strong> sluttes inden Middag, t<strong>og</strong> nu Natten til Hjælp eller<br />
strakte sig end<strong>og</strong> over to Dage, saameget som der var at skrive.<br />
Ulfeld rasede, nævnte Landstinget et Parlement, der sammensankede<br />
de arrigste Skalke, som var<strong>paa</strong> Landet <strong>og</strong> her fandt<br />
Tilskyndelse snarere end Straf; LandsdOlnmeren skældte han<br />
for en Drukkenbold, som gjerne saa Bunden <strong>paa</strong> Flasken, inden<br />
266<br />
Borringholmerens Historieb<strong>og</strong> af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
Ud over at ophæve Ulfeids tidligere omtalte Misgreb i den<br />
militære Styrelse fandt Kommissarerne det ubilligt, at flere end<br />
een Bondesøn fra hver Gaard mynstredes ind i Landskompagnierne<br />
til Skade for Fædregaardens forsvarlige Drift. Med sine<br />
tretten Stevnemaal mod Landsdommer Hans Pedersen fik UHeld<br />
lutter Uheld, idet Kommissarerne rent ud nægtede at tage dem<br />
gyldige til Doms<strong>paa</strong>kendelse. Heller ikke den af ham afsatte<br />
Ridef<strong>og</strong>ed Peder Jensen, der havde lystret Landstingets Domme<br />
bedre end Ulfeids Paabud, fik han fældet; den alvorligste af<br />
hans mange Anklaget' lød <strong>paa</strong>, at Peder havde egenmægtigt<br />
brudt Kongens Segl; men da den kun galdt et Brev fra Kongens<br />
Kanselli med Paaskriften Fange, hvilket Peder i SlotshCl"rens<br />
Fraværelse havde læst for at se, hvad han skulde foretage<br />
sig med den hidkomne Fange, skønnede Kommissarerne koldsindigt,<br />
at Herr Ebbe kunde noksom være tilfreds med Peder<br />
Jensens Forklaring, Dennes Forgænger, Ulfeids villige Ridef<strong>og</strong>ed<br />
Mads Ho]st blev derimod dømt <strong>og</strong> fældet.<br />
Kongen havde 10. Avg. ladet Mads Holst indstevne til fra<br />
Ovesholm at møde for Kommissarerne <strong>paa</strong> Borringholm. Holst<br />
havde som Ridef<strong>og</strong>ed haft Ydelserne af femten Selvejergaarde,<br />
en i hvert S<strong>og</strong>n, fri for sig <strong>og</strong> ganske utilbørligt omsat deres<br />
Ægtpligt i Korn <strong>og</strong> Penge <strong>og</strong> væltet sine hyppige Ægtrejser<br />
over <strong>paa</strong> andre Bønder i S<strong>og</strong>nene. Han havde taget Korn <strong>og</strong><br />
andet af Bønder for at fremskaffe Tingsvidner om deres Uformue<br />
til at udgive Kongsskatter ; saaledes havde han for egen<br />
Regning kunnet sælge 270 Td. Korn alene i eet Salg. Med Hug<br />
<strong>og</strong> Fængsel havde han tvunget mange til at sælge ham deres<br />
gode K væg for Spotpris, kastet andre i Fængsel uden lovlig<br />
Sag, undladt at føre dem for Dommer <strong>og</strong> afpresset dem store<br />
Penge, inden han atter gav dem løs. Tingbudene havde masttet<br />
give ham Korn for at forblive i deres Stillinger. I Udpantninger<br />
havde han tiltaget sig Bøndernes Løsøre indtil tredobbelt Værd<br />
af Pantesummen. Paa Tinget havde han roligt set <strong>paa</strong>, at en<br />
Rytter overfaldt Kongens Bøndet· med Slag <strong>og</strong> saarede dem med<br />
Vaaben, <strong>og</strong> undladt at <strong>paa</strong>tale slig Foragt af Kongens <strong>og</strong> Domstolens<br />
Højhed. Selv havde han med sit Spanskrør slaaet en<br />
Bonde over Armen, <strong>og</strong> var det uforsvarligt <strong>paa</strong> den Maade med<br />
Hug <strong>og</strong> Slag at traktere Kongens Bønder.<br />
I mangt havde d<strong>og</strong> lille Mads ikkun fulgt sin Herre UlfeIds<br />
Borringholmerens Historieb<strong>og</strong> af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk<br />
271
ændt 28. Nov. Væver Hans Niemands Hustru Trillike sad nit·<br />
ten Uger i Kelderen, dømtes til Ild, men foretrak Vand, idet<br />
hun druknede sig i en Brønd. Kun Annike Movrids Ibsens fik<br />
lykkeligt sin Sag ind for Herredagen i København, der 11. Juni<br />
1653 frIkendte hende <strong>og</strong> to Dage senere den døde Trinike fol'<br />
al Troldom, men som Selvmorderske skulde den sidste nedgraves<br />
i uviet J ord. K vindernes Paasagn <strong>paa</strong> hverandre lød, at de<br />
havde danset med Fanden <strong>paa</strong> Blaakuld i østremarker <strong>og</strong> havde<br />
nemmet deres Sortekunst <strong>paa</strong> Rosellgaarden i Rønne. I de Tider<br />
turde ingen have Viden om Hexes djævelske Synd uden at<br />
aabenbat'e den for sin kristelige Øvrighed. Disse Hexebaal blev<br />
de sidste <strong>paa</strong> Borringholm, men overlevedes af Menigmands<br />
Hexetro frem imod Nutiden.<br />
Vidste man end Baal mod indbildt Hexeplage, stod man<br />
hjælpeløs mod opblussende Sotplage. Vel havde Kongen 20. Jan.<br />
1649 givet Johan Georg Rublachert Eneret <strong>paa</strong> at drive ef'Apothek<br />
<strong>paa</strong> Borringholm, men det kom aldrig <strong>paa</strong> Fode, <strong>og</strong> ingen<br />
Læge havde man til sin Trøst. Man tyede til kl<strong>og</strong>e Koners<br />
Tryllemidler eller hentede sig sikkre Husraad blandt Markernes<br />
rige Urter. Dette forsl<strong>og</strong> d<strong>og</strong> intet, da Aarhundredets anden<br />
store Mandedød eller' Byldepest brød ind over Nexø 16. Avg.<br />
1653, rasede over Landet indtil Marts 1655 <strong>og</strong> 'lagde 4900 Borringholmere<br />
under Muld. Sex af Landets femten S<strong>og</strong>nepl'æstel'<br />
segnede i deres farlige Hverv ved Sygesengene, blandt dem<br />
Jens Pedersen Borringholm i Bolsker Præstegaard, Landsprovst<br />
gjennem 33 Aar <strong>og</strong> Affatter af ret udførlige Oplysninger om<br />
Landets S<strong>og</strong>ne, Byer <strong>og</strong> Kirker, tilsendte den lærde Ole Worm<br />
1625. Pestdøden hjemsøgte haardest Aaker <strong>og</strong> Aakirkeby med<br />
551 Dødsfald, Nexø med 413, østre- <strong>og</strong> Vestremarker med 315,<br />
<strong>og</strong> 353, Rønne med 304 Dødsfald. Fiskerlejerne blev næsten<br />
folketomme, i Gudhjem <strong>og</strong> Mælstad døde 105, Aasdale affolkedes<br />
stærkt, i <strong>Vang</strong> blev kun syv, i Kaas <strong>og</strong> i Helligper ikkun<br />
een Husstand tilbage. Pesten mejede især gamle <strong>og</strong> midaldrende<br />
Folk ned, færre Børn. Skatternandtallene fra 1650 <strong>og</strong> 58 viste,<br />
at 463 af 804 Bøndergaarde, henved 60 af 100, i Mellemtiden<br />
havde skiftet Ejere eller Brugere, uden at d<strong>og</strong> Kongen saa<br />
meget til sine Kendelsespenge. Pestdøden sl<strong>og</strong> mindst to Femtedele<br />
om ikke Halvdelen af Folket. Saaledes hedenvandrede det<br />
Slægtled, som 1645 vegt havde lagt Hjemlandet i Svenskernes<br />
276<br />
Borringholmerens Historieb<strong>og</strong> af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
Change language