Fængselsbreve - Finn Skriver Laursen

§ 8 Fangerne har adgang til at brevveksle med nærtstående personer,
Inspektøren kan dog forbyde dette når forholdene gør det ønskeligt.
Alle breve gennemlæses og kan tilbageholdes, hvis indholdet ikke
findes passende.. Fangen må sende og modtage et brev hver fjerde
uge.
Fig. 11
Direktoratet udsender den 6 nov. 1945 en skrivelse, der siger at der
skulle gælde et særligt regelsæt for indsatte, som var dømt for
forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Det hed heri, at
fangen måtte: Ved afsoningens påbegyndelse skrive et brev, i øvrigt
må fangen kun afsende brev hver 6. uge. Fangen må modtage et brev
en gang hver 3. uge.
Det blev den 12 februar 1946 lempet til: Ved afsoningens
påbegyndelse kan fangen skrive et brev, i øvrigt må fangen i de første
3 måneder kun afsende brev en gang hver 3 uge. Efter 3 måneders
forløb må fangen skrive brev hver 3 uge og modtage brev hver 14.
dag.
I årenes løb op til i dag sker der stramninger og slækkelser med hensyn
til hvor ofte indsatte må skrive og modtage brev. Det generelle er dog at
det i de sidste 30 år har været muligt for indsatte at skrive og modtage
et ubegrænset antal breve og den summariske gennemlæsning ophørte
den 1 maj 1970.
Hvornår begyndte man med censur?.
Ja før grundloven af 1848 var der ret fri adgang til censur, og det har
ikke kunnet forventes at der fandtes regler om det.
Man kan så spørge sig selv, hvor mange indsatte mon skrev eller
modtog breve dengang, nok ikke mange!
Jeg har gennemgået love, reskripter, forordninger fra 1848 -1913. Her
findes ikke bestemmelser om censur.
Så har jeg gennemgået Beretning om Københavns Politi 1865-1913
uden at finde noget om censur
Endelig har jeg gennemset Arrestforordningerne for 5. april 1793 og
Anders Sandøe Ørsteds kommentarer til denne, samt den senere
arrestforordning af 7. maj 1846 (der var gældende helt frem til de kgl.
Anordninger af 1932).
Arrestforordningerne gjaldt i København også for de civile fængsler,
altså også for afsonere.
Alle breve blev selvfølgelig
gennemlæst. Fra slutningen af århundredet kunne arrestanter (i
København) korrespondere efter dommerens bestemmelse,
Afsonere efter fængselsin-spektørens.
Afsonere af simpelt fængsel på mere end 8 dage kunne 1 gang om ugen
modtage og afsende 1 brev efter gennemlæsning. Der måtte kun bruges
skrivepapir som efter ansøgning udleveredes af fængslet. Der kunne
gives yderligere lempelser, når påtrængende familie- eller
forretningsanliggender gjorde det nødvendigt. Dette fremgår af interne
instrukser givet af politidirektøren. Reglerne om gennemlæsning af