tryk her - Bliv-Soroptimist

Himmerland · Hjørring 

Mariager-Fjord · Randers 

Skagen · Skive · Viborg 

Aalborg · Grenaa · Brande 

Ringkøbing · Herning 

Holstebro · Ribe · Ikast 

Odder · Grenaa · Silkeborg 

S k j e r n - T a r m 

Skanderborg · Aarhus 

Aarhus Kraka · Assens 

Bogense/Nordfyn 

Fredericia · Varde · Horsens 

Kerteminde · Nyborg 

Odense · Vejle · Esbjerg 

Esbjerg-Freja · Vejen 

Grindsted-Billund 

Haderslev · Kolding 

Sønderborg · Tønder 

Aabenraa · Birkerød 

Frederikssund 

· Hillerød 

Gladsaxe-Herlev 

· Helsinge 

Helsingør 

· Brøndby 

Avedøre- 

Hvidovre 

Bornholm Leonora 

· Sorø 

D r a g ø r - 

St. Magleby 

Frederiksberg-Gentofte 

Glostrup · København 

K a s t r u p - T a - 

arnby · Holbæk 

København Athene 

København Nord · Isefjord 

Kalundborg · Odsherred 

Slagelse · Lolland 

Nykøbing Falster · Næstved 

Ringsted · Vordingborg 

75 år 

SoroptimiSt international Danmark 

- a global voice for women

2 

75 år med soroptimistsamarbejde 

i Danmark 

Soroptimist International er en verdensomspændende 

organisation i 127 lande for kvinder i erhverv 

og har som mål at fremme menneskerettigheder og 

kvinders status. Den første danske klub blev dannet 

i 1936 i København, derefter kom Odense og Aarhus 

til. De tre klubber dannede i 1938 den danske union. 

Vi er i dag vokset til 66 klubber med i alt 1795 medlemmer, 

og det er samarbejdet mellem de danske 

soroptimistklubber, vi fejrer med jubilæumsskriftet. 

I dette festskrift beskriver vi soroptimismen i dag, 

vore aktiviteter og de mål, vi arbejder efter. Desuden 

ser vi tilbage på de 75 år, som er gået. 

Hvorfor hedder vi soroptimister? 

Det er ikke det nemmeste navn, vi har fået: ”Soroptimist 

International Danmark”, forkortet SI Danmark. 

Navnet kommer af det latinske ”Sorores ad Optimum”, 

der betyder: ”Søstre, der vil det bedste”. 

Navnet blev givet af amerikanske grundlæggere i 

1920’erne, og verden over er 86.000 kvinder i dag 

med i Soroptimist International, der er en af verdens 

største kvindenetværksorganisationer. 

Den enkelte klub hedder Soroptimist International 

plus typisk et bynavn, og ofte forkortes navnet til fx SI 

Hjørring og SI Aarhus Kraka. 

Jubilæumssmykke og legater 

I forbindelse med SI Danmarks 75-års 

jubilæum har guldsmed Claus Scheelke, 

Tønder, i samarbejde med unionens 

forretningsudvalg 2011-12 designet et 

smykke. Smykket er en stiliseret marguerit i oxideret 

sølv, hvor soroptimistlogoet er indsat som midtpunkt. 

Jubilæumssmykket er fremstillet i 1.000 eksemplarer, 

og overskuddet går ubeskåret til uddannelse af 

piger og kvinder i Etiopien. Valget af projekter sker i 

samarbejde med SI Addis Abeba, som SI Danmark er 

mentorunion for. 

I forbindelse med jubilæet uddeler SI Danmark desuden 

en række stipendier til unge danske kvinder på 

forskellige uddannelsesniveauer. Stipendierne tildeles 

studerende, der ønsker at tage et eller to semestre 

i udlandet. Vi ønsker på den måde at opmuntre 

kvinder til at blive dygtige inden for deres fag og med 

tiden at blive ledere. 

indhold 

3 Det begyndte med en mand. 

4 En del af noget større - om FN. 

5 Når verden går sammen – om SI projekter. 

6 Five-O. 

7 Afghanske kvinder, Japan, Integration. 

8 Kvinder og klima i Kenya. 

9 STOP Kvindehandel. 

10 Her gjorde og gør vi en forskel – Vindue mod Øst. 

11 Det støtter vi. 

16 Glimt gennem 75 år. 

19 Dem kommer vi ikke udenom. 

22 Alle kender Hanne Jensbo. 

23 Ulla Elisabeth Madsen – den nye europæer. 

24 Klubliv og venskabsklubber. 

25 Sådan skaffer vi pengene. 

28 Chartring. 

29 Landsmøder. 

30 Kæder. 

31 Unionspræsidenter gennem tiderne. 

32 Unionspræsidentens klumme. 

Dette skrift udgives i anledning af Soroptimist International Danmarks (SI Danmark) 75 års jubilæum den 15. marts 2013. 

Redaktion: Ellen Hansen (ansvarsh.), Søs Kjeldsen, Brit Schmidt, Karin Langenberg og Inger Margrethe Worsøe. 

Design og tryk: Langenberg Grafisk A/S, Sønderborg 

Oplag: 3.000 

www.soroptimist-danmark.dk

Det begyndte 

med en mand 

Det var faktisk en mand, som startede soroptimismen. 

Han hed William Stuart Morrow, var irer, men boede en 

overgang i USA, hvor han i 1908 blev medlem af Rotaryklubben 

i San Francisco. Der findes flere versioner af, 

hvad der siden skete, men fælles for historierne er, at de 

fortæller, at Stuart Morrow på et tidspunkt blev lønnet til 

at starte nye serviceklubber. I den forbindelse skulle han 

have et møde med en skoleleder og blev meget overrasket 

over at opdage, at det var en kvinde, der mødte 

op. Det førte til ideen om en serviceklub kun for kvinder, 

og den 3. oktober 1921 blev den første soroptimistklub 

med 80 medlemmer startet i Oakland, Californien. 

William Stuart Morrow tog tanken om både Rotary og 

soroptimismen med hjem til Irland, satte Rotaryklubber 

i gang i hele Storbritanien og startede den første 

europæiske soroptimistklub i London den 14. februar 

1924. Herefter fortsatte Stuart Morrow til Paris, hvor han 

mødte Dr. Suzanne Nöel, som var en kendt plastikkirurg. 

Hun blev lige så fascineret af soroptimist-ideen og 

grundlagde 27. oktober 1924 SI Paris. 

Dr. Suzanne Nöel rejste meget og kombinerede sine 

arbejdsrejser med forelæsninger om soroptimismen. Fra 

William Stuart Morrow ejede frem til 1927 rettighederne 

til at chartre soroptimistklubber. 

1927 til 1936 satte hun klubber i gang i Nederlandene, 

Italien, Østrig, Tyskland, Schweiz, Finland, Norge, Danmark, 

Ungarn, Kina og Japan. 

Klubberne i de forskellige lande blev samlet i unioner. 

Danmarksunionen blev stiftet i 1938, og derfor kan SI 

Danmark i 2013 fejre 75 års jubilæum. 

Soroptimist International er en international NGO (nongovernmental-organization) 

og er i dag verdens største 

serviceorganisation for kvinder. Med 86.000 medlemmer 

er vi repræsenteret på alle kontinenter. Vi har delt 

verden i fire federationer: USA, Europa, Storbritannien/ 

Irland og South West Pacific. 

En lille sløjfe på historien om William Stuart Morrow er, 

at han faktisk ejede rettighederne til chartring af soroptimistklubber 

helt frem til 1927. Da overtog soroptimister 

fra USA og Europa selv rettighederne, men kun ved at 

betale Stuart Morrow 5.500 USD. Dokumentet, der blev 

oprettet i den anledning, opbevares den dag i dag på SI 

Amerikas hovedkontor i Philadelphia. 

Franske Suzanne Nöel satte klubber i gang over hele 

verden. 

3 

Soroptimist international

4 

Fn 

En del af noget større 

Vi har 

ret til at 

tale i Fn 

Soroptimist International er som international NGO 

anerkendt af FN i General Category. Det er den højeste 

kvalifikation, som tildeles en NGO, og indebærer 

• at vi har konsultativ status, 

• at vi automatisk får invitation til internationale konferencer 

og møder i FN kommissioner, 

• at vi har taleret i FN. Det betyder fx i praksis, at vores 

medlem, Else Larsen, SI Vejle, har været repræsentant 

(2006-10) i FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation 

(FAO) i Rom. 

FAO-konferencerne afholdes 3-4 gange om året, og her 

har vi jævnligt brugt vores taleret. Det foregår oftest via 

en fælles erklæring, som flere NGO’er har underskrevet 

omkring det emne, som konferencen handler om fx 

landbrug, klima, fattigdom, vand, ernæring/sult. En fælles 

erklæring har betydelig større gennemslagskraft end 

en erklæring fra en enkelt NGO. 

Vores deltagelse i FN-konferencer åbner også mulighed 

for lobbyarbejde med deltagerne, som f. eks i FAO kan 

2015-målene 

Gennem FN har Soroptimist International forpligtet 

sig til at arbejde for FN’s 2015-udviklingsmål ved at 

sætte fokus på at: 

• udrydde fattigdom og sult 

• sikre grundlæggende uddannelse til alle 

• fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder 

• reducere spædbarns- og børnedødeligheden 

• reducere dødeligheden blandt gravide og fødende 

kvinder 

• standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria, tuberkulose 

og andre sygdomme, der truer menneskeheden, 

inden 2015 

• sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 

• opbygge et globalt partnerskab for udvikling 

I 2009 og 2010 deltog ialt 39 danske SI klubber i Walk the World og støttede 

dermed skolebespisning i Tanzania, som var en del af FN’s fødevareprogram. 

I Tanzania deltog præsidentens kone og undervisningsministeren 

i Walk the World. 

være landbrugs- og fødevareministre fra FAO’s medlemslande 

og repræsentanter fra ambassaderne i Rom. 

I FAO kan NGO-repræsentanterne både deltage i og 

arrangere ”side events”. Her kan vi bruge vores taleret 

aktivt og spontant på lige fod med delegaterne fra medlemslandene, 

og det kan godt hjælpe med til at påvirke 

synspunkter blandt beslutningstagerne. 

Soroptimistklubberne kan også indgå i et NGO-samarbejde 

med FN. Mange danske klubber har fx igennem 

flere år arrangeret Walk the World, som er en årlig global 

begivenhed under FN’s Fødevareprogram (WFP). WFP er 

en søsterorganisation til FAO. Ved at hægte os på større 

FN-projekter kan vi markere os som en troværdig samarbejdspartner 

med FN. 

Vores deltagelse i FN-konferencer og vores netværk med 

andre NGO’er hjælper med til at synliggøre os. 

Et vigtigt redskab for vore repræsentanter i FN er Program 

Fokus Rapporterne. Her kan man læse om alle de 

projekter, klubberne og unionerne støtter. Fx inden for 

STOP Kvindehandel, uddannelse, miljø/klima, vand etc. 

Soroptimist Internationals hovedkvarter er også afhængig 

af disse rapporter, når de hvert fjerde år skal afgive 

rapport til forskellige FN-instanser om de resultater, vi 

har opnået. For at kunne beholde vores repræsentation 

i FN skal vi bevise, at vi er en aktiv international NGO, 

som opnår resultater inden for rammerne af de enkelte 

FN-organisationer. 

Vi arbejder fortsat målrettet på at vedligeholde vores 

konsultative status og taleret i FN, og vi ved, det er vigtigt, 

at vi udbreder kendskabet til denne status. FN har 

brug for NGO’er, og NGO’er har brug for FN.

Når verden 

går sammen, 

kan det mærkes 

Fra 1974 har alle verdens soroptimister haft en række 

fælles projekter, de såkaldte SI 4 års projekter. Det første 

var på Maldiverne, som man ønskede at hjælpe med 

rent vand, men midt i indsamlingen besluttede FN at 

donere flere millioner dollars til det samme. Også overskuddet 

fra DR’s julekalender gik dette år til FN´s pulje. 

Så besluttede SI i stedet at købe nogle både, som skulle 

sejle medicin rundt til de mange øer. 

Ofte kan man være nervøs for, om ens hjælp gør en 

forskel eller bare drukner i mængden, men engang i 

1980’erne kom en læge og soroptimist fra Maldiverne 

under sit studieophold på Odense Sygehus på besøg i SI 

Odense, og her fortalte hun klubben om, hvor stor glæde 

indbyggerne på Maldiverne havde af ”vores” både. Så 

på Maldiverne kendte man godt soroptimisterne. 

Her er listen med de efterfølgende SI 4 års projekter: 

1979-83 

Uddannelsescenter for kvinder på Fiji-øerne samt The 

Caribbean Project med hjælp til førskolebørn på Barbados 

i samarbejde med UNICEF. 

1983-87 

Bygning af brønde i seks regioner i Senegal. Det skete i 

samarbejde med UNICEF. 

1987-91 

Støtte til kvinder i Peru i samarbejde med UNICEF og fire 

lokale soroptimistklubber. 

1991-95 

Sight Savers, center i Bangladesh, der behandler øjensygdomme 

hos småbørn. 

1995-99 

Siam-projektet i samarbejde med Khun Mechai, der havde 

tilnavnet Kondomkongen. Det var soroptimisternes 

første trafficking-projekt, og målet var at hjælpe unge piger 

i Thailand. Khun Mechai præsenterede projektet på 

Convention i San Francisco i juli 1995 med slogans som, 

”Diamonds are not a girls best friend – condoms are”, og 

“Don’t let anyone love you to death”. Bogen ”The Price 

of a Child” fik soroptimister verden over til at gå i kamp 

Badges med slogans som “Don’t let 

anyone love you to death” satte i 

1990’erne fokus på aids. 

mod aids og sexturisme. Især Region 4 i Danmark trak i 

arbejdstøjet og udsendte i 1996 en aktivitetsmappe om 

projektet. Det skabte fodslag for danske soroptimister, 

som i perioden indsamlede 518.165 kr. 

1999 - 2003 

Limbs for Life i samarbejde med Røde Kors, der støttede 

ofrene for landminer i Afghanistan, Angola og Georgien 

med lægehjælp og proteser. 

2003-07 

Project Independence: “Women Survivers of War” i 

samarbejde med ”Women for Women International”, der 

hjalp krigsenker i Rwanda, Afghanistan og Bosnien med 

uddannelse og mikrolån. 

2007-11 

Project Sierra: A Family and a Future i samarbejde med 

”Hopes and Homes for Children”, der hjalp unge, enlige 

mødre med uddannelse og mikrolån, så de kunne forsørge 

sig selv og deres børn. 

SI 4 års projekterne er nu nedlagt og fremover afløst af 

et 10-årigt tema: Long Term Theme under overskriften: 

“Education and Leadership for Women and Girls” og 

”Soroptimists Educate to Lead”. Soroptimister arbejder 

efter de tre E’er: “Educate, Empower, and Enable” 

(uddanne, styrke og muliggøre), altså give kvinder og 

piger muligheder for uddannelse og lederskab. I 2011 er 

93.729 kvinder og piger blevet hjulpet gennem ”Educate 

to Lead”, og der er samlet knap fire mio. USD ind til dette 

arbejde. 

5 

Si projekterne

6 

Five-o 

Da Five-o 

gjorde kvinder 

klogere 

Har man sagt Five-O, må man også sige Johanne Sørensen 

fra SI København. Hun har om nogen fra 2001 til 

2009 rejst verden rundt som koordinator for Five-O, der 

fik sin spæde start under den første Kvindekonference i 

Mexico i 1975. Her mødtes præsidenterne for fem internationale 

kvindeorganisationer for at drøfte, hvordan de 

i fællesskab kunne bidrage til konferencens og Kvindetiårets 

mål: Lighed, Udvikling og Fred. 

De fem organisationer var foruden Soroptimist International, 

Business and Professional Women International, 

International Council of Women, International Federation 

of University Women og Associated Country Women 

of the World. Sidstnævnte blev senere udskiftet med 

Zonta International. 

Under den næste Kvindekonference i København i 1980 

underskrev de fem organisationer en aftale om at oprette 

uddannelsesprojekter for kvinder i de udviklingslande, 

hvor de fem havde medlemmer. Pengene kom 

i starten fra UNESCO, men gennem årene blev Project 

Five-O selvfinansierende, da medlemmer af organisationerne 

i de rige lande støttede med frivillige bidrag, og 

også danske soroptimistklubber har støttet en række 

projekter. 

Gennem årene blev det til 36 projekter i alle verdensdele 

for at få marginaliserede kvinder på skolebænken. De fik 

undervisning i traditionelle fag som læsning, skrivning, 

regning og diverse håndarbejder, og der blev oprettet 

en sundhedsklinik, en børnehaveklasse og børnepasning, 

mens mor var på skolebænken. Senere kom der 

Johanne Sørensen rejste fra 

2001 til 2009 verden rundt som 

koordinator for FiveO. Her er 

hun sammen med soroptimister 

i Papua New Guinea. 

Johanne Sørensen, der er tidligere medlem af SI Aalborg, fik ved klubbens 

30 års fødselsdag overrakt statuetten Clara opkaldt efter Clara Hammerich. 

Prisen gives til en kvinde, som har udøvet en særlig indsats for 

international forståelse og venskab. 

kurser i skønhedspleje og computerfærdigheder, forbedrede 

landbrugsmetoder, sundhedspleje og kvinders 

rettigheder og personlige udvikling på programmet på 

mange af projekterne. Alle steder blev projekterne ledet 

af lokale medlemmer af de fem organisationer. 

Johanne Sørensen var bindeled mellem projekterne og 

styrelsen. Som koordinator besøgte hun projekter i Papua 

New Guinea, Thailand, Bangladesh, Calcutta, Samoa, 

Letland og Togo. 

Da Project Five-O i 2005 blev 25 år, blev der holdt en jubilæumskonference 

i København. Temaet var ”Education 

and Empowerment of Women in Developing Countries”. 

Præsidenterne for de fem organisationer deltog sammen 

med 125 deltagere fra 12 lande. Arrangementet 

blev støttet af SI Danmark, Kvinderådet og DANIDA. 

Da udviklingsminister Ulla Tørnæs i 2008 lancerede sin 

MDG3 kampagne for at få alle aktører i udviklingsarbejdet 

til at gøre en ekstra indsats for at opfylde mål nr. 3 i 

2015-målene, bidrog Five-O med 20.000 USD til UNICEF’s 

kvindecentre i Afghanistan. Kort efter modtog Johanne 

Sørensen af Ulla Tørnæs MDG3 faklen i Udenrigsministeriet, 

og blev dermed nr. 58 af de første 100, der bidrog til 

kampagnen, og som er beskrevet i Udenrigsministeriets 

bog ”100 Commitments”. 

Desværre gik Project Five-O et par år efter i opløsning, 

men mange af de 36 projekter fortsætter for egen kraft 

takket være de energiske, lokale medlemmer af Five-O 

organisationerne.

Afghanske kvinder fik 

hjælp 

til valget 

Danske soroptimister støttede 

afghanske kvinders valgkampagne 

forud for det første frie valg 

i august 2009. 

Med støtte fra danske 

soroptimister fik kvindelige 

politikere hjælp til 

deres valgkampagne 

ved det første frie valg i 

Afghanistan. 

I 2008 opfordrede FN’s UNIFEM 

danske soroptimister til at bidrage til et projekt, der 

skulle hjælpe og opmuntre kvinder i Afghanistan forud 

for valgene til landets provinsråd. 

Det var første gang, kvinder fik lov til at stille op som 

kandidater, og efter at have været undertrykt i så mange 

år, havde de brug for viden og øget selvtillid. Danske 

soroptimister bidrog med ca. 85.000 kr., som var resultatet 

af årets december appeal. 

Ifølge UNIFEM’s rapport blev pengene brugt til, at 59 

kandidater deltog i tre dages intensivt kampagnetræning 

i Kabul, 170 kvinder fik hjælp til at lave personligt 

valgmateriale, en hotline fik 503 opkald, heraf 320 

opkald i de to sidste måneder før valget, og der blev 

trykt 40.000 flyers og plakater til omdeling i 34 provinser. 

Det fremgår af rapporten, at de kvindelige kandidater 

var meget glade for støtten, da der ikke var meget hjælp 

at hente fra anden side. Projektet blev betragtet som 

et pilotprojekt og senere brugt som dokumentation, så 

det ved efterfølgende valg var nemmere at få støtte fra 

sponsorer. 

UNIFEM har ikke oplyst, hvor mange kvinder der kom 

ind i provinsrådene, men alene det at stille op, var modigt 

og et godt skridt i retning af at få kvinder repræsenteret 

i offentlige råd herunder parlamentet, som der var 

valg til i 2010. 

UNIFEM’s rapport konkluderer, at ”women themselves 

can become agents of change for their full participation 

as a means of ensuring sustainable, equitable and inclusive 

democratization in Afghanistan.” 

Japanske 

tsunamiofre 

hjælpes lige nu 

Takket være et konstruktivt samarbejde mellem 

soroptimister i Østrig, Schweiz og Danmark kunne de 

tre lande i sommeren 2011 sende ca. 73.000 Euro til 

Kitaregionen i det nordlige Japan, der var særlig hårdt 

ramt af en tsunami og jordskælv. 

På et møde med repræsentanter fra Japan i forbindelse 

med convention i Montreal blev det aftalt, at 

pengene skulle gå til scholarships for unge, der har 

mistet deres forældre under tsunamien, og derfor har 

svært ved at fortsætte deres skolegang og uddannelse. 

Pengene blev sendt direkte til soroptimisterne i 

Sendai i Kitaregionen, der er personligt involveret i at 

finde frem til de unge, der trænger, og vi afventer rapporten 

for den første del af forløbet. Projektet ventes 

at strække sig over tre til fire år. 

integration 

og mentoring 

til gavn for kvinder og børn 

”Integration og Mentoring” er danske soroptimisters 

fælles projekt, Unionsprojektet, for 2010-14. 

Et eksempel på projektet er, når medlemmer fra SI 

Kastrup-Taarnby hver uge hjælper til på Vestegnens 

Sprog- og Kompetancecenter i Kastrup. Her undervises 

udlændinge i dansk og dansk levevis, og mange 

af dem har brug for danske samtalevenner for at øve 

sig. Her kommer soroptimisterne ind, ordforrådet 

udvides fra gang til gang, og samtalerne er kilde til 

fornøjelse for alle parter. 

Formålet med ”Integration og Mentoring”-projektet 

er at forbedre kvinder og børns vilkår. Det handler om 

at benytte mentoring som et redskab til integration, 

at opnå gensidig kulturforståelse, at styrke soroptimistnetværket, 

at fremme samarbejdet med andre 

organisationer og at igangsætte samfundspolitisk 

engagement. 

Projektet lægger med andre ord op til, at soroptimister 

arbejder i netværk sammen med andre klubber 

og/eller organisationer, hvilket gerne skulle medføre, 

at vi bliver mere synlige og indgår i den samfundspolitiske 

debat. 

7 

Unionen

8 

Unionen 

kvinder 

og klima i kenya 

FN’s klimakonference (COP15) i København i 2009 blev 

starten til noget stort i Kenya. Danske soroptimister 

havde en stand på NGO Forum, hvor vi viste resultaterne 

af en række klimaprojekter under fællestitlen 

”Kvinder og Klimaændring”, som var gennemført af 12 

danske klubber. En gruppe bestående af Karen Lundbo, 

SI Aarhus, Else Larsen og Evabeth Mønster, SI Vejle, og 

Birgit Aarsnes, SI Grenaa havde koordineret projekterne 

og blev efterfølgende opfordret til at søge Udenrigsministeriet 

om midler til endnu et klimaprojekt - men nu i 

Kenya. 

Resultatet blev en bevilling på 2,1 mio. kr. til projektet 

”Women and Climate Change”, som frem til medio 2013 

skal styrke kvinderne i Kenya og øge deres viden om 

klimaforandringerne og give dem ideer til, hvad de selv 

kan gøre. 

I praksis kører projektet i to parallelle spor. Et erhvervsrettet 

spor hvor syv udvalgte virksomheder inden 

for tekstil- og hotelbranchen får gennemgået deres 

virksomhed mhp. renere produktion. Virksomhederne 

beskæftiger mange kvinder, og uddannelsen af medarbejderne 

er en vigtig del af forløbet. Virksomhederne 

får ekspertstøtte til omlægning af produktionen og har 

mulighed for tilskud. 

En del af forløbet har været undervisning og studieture 

til virksomheder i Danmark og Sydafrika. Alt sammen 

organiseret via vores lokale samarbejdspartner, Kenya 

National Cleaner Production Centre. Som modydelse 

skal virksomhederne selv investere i omlægninger og 

samtidig fungere som rollemodel for andre virksomheder 

i Kenya. 

Det andet spor henvender sig direkte til kvinderne, og 

her er de 10 soroptimistklubber i Kenya vores direkte 

samarbejdspartnere. De har været på grundkursus i klimarigtig 

levevis og fungerer nu som klimaambassadører 

i deres egen klub, i deres lokalområde og i deres erhverv. 

Karen Lundbo, SI Aarhus, var en af de helt store drivkræfter i Kenyaprojektet. 

Her ses hun mellem Mette Sørensen og Elsebeth Hansen, begge 

fra SI Aarhus. 

Her er de forpligtet til at undervise andre kvinder og 

samtidig lave mindst et praktisk projekt, der forbedrer 

klimaet og kvindernes dagligdag. 

Det har resulteret i løsninger, som har haft stor betydning 

for de involverede kvinder og deres familiers 

hverdag. Der er blevet sat beholdere til opsamling af 

regnvand op, de har fået nye komfurer, som bruger meget 

mindre brænde, og de har lært fidusen ved at bruge 

en afrikansk udgave af en høkasse. I mange landsbyer 

er kvindegrupper blevet forsynet med LED-lamper til 

afløsning af de sundhedsskadelige petroleumslamper. 

Skoler har fået installeret vand og toiletter, har startet 

affaldssortering og oprettet køkkenhaver. 

Alt sammen er det meget praktiske projekter, som 

betyder, at kvinderne og pigerne bliver lettet for det 

hårde arbejde med at hente vand og samle brænde, så 

de i stedet kan bruge tiden på uddannelse og få tid til at 

tjene penge til familien ved at arbejde. 

Kvinderne i Kenya har fået et løft gennem deres samarbejde 

med offentlige institutioner på højeste niveau, de 

har oprettet en hjemmeside, og der er efter den megen 

omtale i Kenya blevet dannet to nye soroptimistklubber. 

I Danmark styres projektet fortsat af klimagruppen. 

Økonomien er baseret på donationer fra danske klubber, 

og projekterne fortsætter i samarbejde med SI Kenya og 

de kenyanske klubber. 

Projektet blev præsenteret og diskuteret på FN’s kvindekonference 

CW55 i New York i marts 2011 og på SI 

Convention i Montreal juli 2011. Projektet blev tildelt 

SIE´s Best Practice Award i 2011. 

En kæmpe ballon blev brugt som blikfang ved nogle af de arrangementer, som soroptimister 

arrangerede under fællestitlen ”Kvinder og Klimaændring”.

STOP Kvindehandel 

Vi har solgt sløjfer for 

to millioner kroner 

Danske soroptimister har igennem årene solgt lilla sløjfer for ca. to millioner kroner til 

fordel for STOP Kvindehandel. Pengene er givet til Reden International i København, 

der hjælper handlede kvinder med medicin og juridisk hjælp, samt med at komme 

tilbage til deres hjemland. SI Danmark har desuden i samarbejde med Reden International 

arrangeret tre høringer om handel med kvinder i Landstingssalen på Christiansborg. 

Ved høringen i 2010 var Inner Wheel Danmark medarrangør. 

Ved den første høring i 2006 var der fokus på handlen og misbruget af kvinder og børn 

til prostitution i Danmark. Desuden drøftede deltagerne de alvorlige konsekvenser af 

menneskehandel og hvilken indsats, der var nødvendig. 

Ved den anden høring i 2008 var temaet identifikation af hvilke kvinder, der er ofre for 

kvindehandel, mens der ved den tredje høring i 2010 var fokus på brugeren. 

Den fjerde høring afholdes på Christiansborg den 14. marts 2013 under overskriften: 

”Giv kvinderne en fair chance”. 

Umiddelbart efter den første høring sendte SI Danmark oplæg til indholdet i den kommende 

handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker, som løb fra 2007 

til 2010. Efter høringen i 2010 fremlagde SI Danmark en række nye anbefalinger som 

oplæg til den kommende handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, som blev 

udsendt i 2011, og som gælder frem til 2014. 

100 mand 

og en underskrift 

100 kendte mænd i Aarhus blev nok lidt overraskede, 

da de i 2006 fik et brev fra de to lokale soroptimistklubber, 

SI Aarhus og SI Aarhus Kraka. I brevet blev de 100 

mænd bedt om en underskrift og dermed om at støtte 

kampagnen ”STOP Kvindehandel”. 

Indsamling af underskrifter på Strøget i Aarhus i 2006. Daværende 

borgmester Nicolai Wammen var en af de 100 mænd, som støttede 

kampagnen STOP Kvindehandel. 

To der har været en stor drivkraft i 

forbindelse med STOP Kvindehandel. 

Annelise Thomsen, SI Næstved 

og Dorit Otzen, tidligere leder af 

Reden International. 

SI Odder har været aktive med at 

sælge lilla sløjfer, som symboliserer 

kampen mod kvindehandel. 

”Så længe, der er mænd, som vil betale for sex med 

udenlandske kvinder, lige så længe vil bagmænd 

tvinge unge kvinder til Danmark for at arbejde på bordeller 

– ofte under forfærdelige vilkår,” kunne de 100 

mænd læse i brevet. Her blev det også slået fast, at sex 

er godt, når det foregår mellem ligeværdige partnere. 

Langt hovedparten af de århusianske mænd støttede 

det lille stunt, og deres underskrifter blev en dag 

i Festugen i Aarhus sat op på en væg på et af byens 

torve. Her samlede soroptimisterne i løbet af to timer 

yderligere 2.033 underskrifter ind blandt de forbipasserende 

og bad dem på den måde tage afstand fra 

handel med kvinder. 

Ideen med at sende et brev til markante mænd blev 

gentaget i en række andre byer, og derfor kunne en 

lille delegation af soroptimister senere overrække 

3.235 underskrifter til den daværende justitsminister 

Lene Espersen på hendes kontor. Det skete med en 

opfordring til, at politiet fortsat har fokus på at afsløre 

prostitutionens bagmænd. 

9 

Unionen

10 

Det støtter klubberne 

Vindue mod øst 

Den gamle kone fra et plejehjem i 

Bukarest var glad for sine nye lagner. 

I 2008 blev SI Danmark mentor for SI Rumænien. Alle 

tidligere østlande har et vestligt land som mentor, og at 

den europæiske federation satte Rumænien og Danmark 

sammen skyldes især, at klubberne SI Herning, SI 

Silkeborg, SI Skanderborg og SI Aarhus siden starten af 

1990’erne har været aktive i landet. 

Da soroptimismen kom til rumænien 

Murens fald i 1989 blev starten til et stort samarbejde 

med kvinder i Rumænien. Hanne Jensbo, SI Aarhus, fortæller, 

hvordan soroptimister fra SI Aarhus, SI Herning, SI 

Skanderborg og SI Silkeborg i påsken 1991 første gang 

kørte de 2250 km til Craiova i Rumænien. Det foregik ad 

hullede og dårlige veje i to privatbiler fyldt med medicin, 

tøj og legetøj. I Craiova fik de kontakt med lærere 

og forældre i Skole 21, der venligt tog imod. Mange år 

efter er det kommet frem, at rumænerne i starten var ret 

skeptiske over for, hvad ”disse damers” egentlige ærinde 

var? Var det politisk, var det religiøst eller hvad ville de? 

De kunne ikke forestille sig, at de danske soroptimister 

”kun” havde det formål at hjælpe andre. 

Det er umuligt at tælle eller måle de tons af tøj, skolemøbler, 

hospitalsudstyr og medicin, som siden blev 

bragt til Craiova. Der var bl.a. 36 præstekåber, fem store 

ruller sort stof til nonner, en tandlægeklinik, 20 mikroskoper 

fra Aarhus Universitet, en minibus til transport af 

handicappede børn samt et nødhospital fra den kolde 

krigs tid, som blev kørt derned af 27 lastbiler bemandet 

Inger Sahlholdt, SI Herning, har igennem 20 års rejser til Rumænien taget disse billeder: 

Børn, der fik skolematerialer, lamper og 

joggingtøj. 

Et børnehjemsbarn ud af 

mange, der har fået hjælp fra 

danske soroptimister. 

med 56 CF’er fra hele Midtjylland. Der var en livlig trafik 

med udveksling af lærere, skoleelever, sygeplejersker og 

soroptimister. Der var ferielejre ved Sortehavet for børn 

og engelskkurser for de rumænske soroptimister. 

Hjemme i Danmark blev der samlet penge ind, solgt 

kort og holdt foredrag for at finansiere projekterne. Da 

den første soroptimistklub i Craiova blev chartret i 1993, 

deltog 40 danske soroptimister. Der kom nye klubber i 

Slatina, Bucharest, Timisoara, Cluj, Brasov, Targoviste og 

Arad. Soroptimister, elever og skolefolk blev inviteret 

til Danmark på studieophold med hjælp fra Demokratifonden, 

hvis økonomiske støtte har været uundværlig. I 

alle årene har vi siden støttet ansøgninger om arrangementer 

for børn og unge, herunder Romabørn, enlige 

mødre og udsatte grupper i samfundet. Selv om der er 

sket store fremskridt i det rumænske samfund, er der 

stadig mange, der lever i fattigdom, og mange landsbyer 

mangler rent vand, offentlig kloakering og asfalt på 

vejene. Det er en fornøjelse at se, hvordan soroptimistklubberne 

i Rumænien udvikler sig, og hvor stolte de er 

over at være med i en international organisation. Vores 

indsats har ændret sig fra at være praktisk til at være 

mere moralsk og økonomisk. Vi har i over 20 år været 

vidner til det rumænske samfunds udvikling og har 

lært en masse af vore rumænske venner. Samarbejdet 

fortsætter i vished om, at soroptimister også her gør en 

forskel i et lands genopbygning og demokratisering. 

Spejderudstyr til den første spejdertrop i Craiova blev 

overrakt af Kirsten Lindberg og Hanne Jensbo fra SI 

Aarhus, Irma Andersen, SI Skanderborg, Gerda Højgaard 

fra SI Herning, Ulla Myrhøj og Kirsten Tvedebrink, SI 

Silkeborg.

10 rumænske piger 

Gennem årene har danske soroptimistklubber støttet en række projekter 

verden over. Eksemplerne på de følgende sider viser bredden: 

fik chancen 

10 unge piger, der havde haft en meget traumatisk opvækst 

fyldt med misbrug, overgreb, incest og svigt, blev 

i 2001 hjulpet af Craiovaklubben i Rumænien. Det var inspireret 

af SIE-projektet ”Education – a Key to Progress”. 

Da 10 piger var ved at slutte deres skolegang, fik de 

tilbudt støtte fra soroptimisterne i Craiova, der i fem år 

hjalp med psykologisk rådgivning, mentoring og moderlig 

omsorg. Herudover fik de hjælp til husleje, mad, tøj, 

lommepenge, skolebøger, sportsaktiviteter mv., hvilket 

gjorde dem i stand til at gennemføre deres drømmeuddannelse. 

Projektet blev primært støttet økonomisk af Rumæniensudvalget 

i Region 2 (SI Herning, SI Silkeborg, SI 

Skanderborg og SI Aarhus). Pengene kom ind gennem 

gavebreve, som blev købt af mange danske soroptimister 

og klubber. Projektet blev også præsenteret og 

præmieret på guvernørmødet i Istanbul i 2001. 

De 10 piger var i 2001 med hjælp fra Red Barnet, Aarhus, 

på otte dages ferie i Danmark, hvor de besøgte klubberne 

på Lolland, i Birkerød og Aarhus. Det var en 

kæmpe oplevelse for dem, især stilheden på Lolland var 

de meget fascineret af. En af pigerne, Loredana, er født 

uden venstre arm, og hun havde en meget gammeldags 

og tung protese, som hun ikke kunne bruge, men under 

opholdet i Danmark forærede SI Vejle hende en ny let 

protese. 

10 rumænske piger fik en enestående 

chance for at få en uddannelse betalt af 

rumænske og danske soroptimister. Nu 10 

år efter rapporteres det, at de alle har det 

godt og er i gode jobs. 

Nu mere end 10 år efter projektets start kan soroptimisterne 

i Craiova rapportere, at pigerne klarer sig godt, 

de har alle fået en uddannelse, og er bl.a. psykolog, 

økonom, cand.agro., cand.mag. i religion og cand.mag. 

i fysik. Tre bor i udlandet, én arbejder i Craiova, og én er 

leder i et privat tøjfirma. De fleste har stiftet familie, og 

alle har stadig kontakt med soroptimisterne i Craiova. 

Ved hjælp og støtte fra mange sider har de fået en tilværelse, 

som ikke har udraderet de traumer, de har fået 

under opvæksten, men som dog alligevel har givet dem 

mulighed for at fungere normalt i familien og i samfundet. 

I et brev har pigerne udtrykt deres glæde over hjælpen 

fra soroptimisterne således: “We are impressed by your 

will of doing something good and by your efforts of 

giving a hand to those who need it, beyond any benefit, 

we consider this a supreme virtue. Tonight we would like 

to give you the moon, but… it is too high for us to reach. 

We would like to give you a shining star, but… It is so far 

away. Yet we would like to give you something special, 

something that is neither out of reach norless shining 

than the stars: tonight we give you our grateful souls, 

our eyes shining with optimism towards the future and 

the smiles in our faces.” 

11

12 


Børn i Ukraine 

kan smile igen 

I minebyen Sosvinka ved Lviv i Ukraine blev grundvandet 

i 1995 forurenet af tungmetaller, og 2.000 børn blev 

forgiftet. Da børnene nåede teenagealderen, var de 

stærkt påvirket af deres ødelagte, brune tænder, de fik 

mindreværdskomplekser og ville ikke smile. De fleste 

børn kom fra fattige arbejder- eller bondefamilier, der 

ikke havde råd til tandbehandling, men soroptimisterne 

i Lviv besluttede at hjælpe. Projektet “Let Children Smile” 

fik donationer fra soroptimister i Schweiz, Tyskland, Israel, 

England, Norge, Polen, Østrig, Australien og fremfor 

alt: Region 2 i Danmark. Igennem 10 år er det lykkes at 

hjælpe 347 børn, der har fået bleget og genskabt ialt 

2.640 tænder. Lvivklubbens medlem, professor Nina 

Smolyar og hendes kolleger har arbejdet gratis, så 

pengene er primært brugt på materialer. Projektet fik 

SIE’s (den europæiske federations) “Best Practice Award” 

i 2004. 

Det var uforglemmeligt, da en række klubber i 1990’erne 

gik sammen om at være værter for fire georgiske soroptimister. 

Trods kravet om at de besøgende skulle kunne 

tale mindst et fremmedsprog, talte ingen af de fire 

besøgende andet end deres eget sprog. Værterne følte 

derfor, at det var 10 meget lange dage. Besøget fra Batumi 

i Georgien var et led i unionsprojektet ”Vindue mod 

øst” efter murens fald i 1989. For at hjælpe nystartede 

klubber i Østeuropa blev rigtig mange soroptimister inviteret 

til Danmark, og i alt 53 danske klubber var værter 

og sørgede for gæsterne i de tre år, hvor projektet kørte. 

Lis Randrup, SI Ringsted, fortæller om besøget af de fire 

fra Georgien: ”På hjemvejen aflagde de besøg i Ringsted, 

12 danske soroptimistklubber har 

gennem årene sendt 680.000 kr. til 

Ukraine for bl.a. at give børnehjemsbørn 

bedre vilkår. Billedet her 

er fra Dnepr. 

I alt har 12 klubber i Region 2 gennem årene sendt 

680.000 kr. til Ukraine. Pengene er bl.a. gået til renovering 

af sovesale på et børnehjem for retarderede børn, 

et børnehjem for synshandicappede har fået medicin og 

nye senge, en brandsårsafdeling i Lviv har fået hjælp, og 

der er lavet en informationskampagne om brystkræft. 

Danske soroptimister har flere gange besøgt de forskellige 

projekter og har ved selvsyn set, hvor stor en forskel, 

hjælpen har gjort. Desuden har ukrainske soroptimister 

fået økonomisk støtte til engelskundervisning, så nu 

glider kommunikationen med dem meget bedre. Fire af 

Ukraines syv soroptimistklubber har venskabsklubber i 

Danmark. 

lost in georgisk translation 

og ved ankomsten til stationen hjalp adskillige rejsende 

de fire med at få al bagagen ud! Bilen, der skulle transportere 

dem til mit hus, kunne kun have deres bagage 

– de måtte så spadsere, og vi valgte at undlade at tage 

bagagen ud af bilen, der jo næste morgen skulle køre 

dem til lufthavnen, så de fik udleveret engangs-tandbørster 

o.l. til deres overnatning. Da de checkede ind i 

Kastrup viste det sig, at der var en kolossal overvægt, 

som vi to guvernører, der fulgte dem ind, ikke syntes, 

vi kunne betale. Diverse plastikposer, som udgjorde en 

del af bagagen, viste sig at indeholde brochurer o.l. på 

dansk, så det bad vi dem sortere fra, hvad de absolut 

ikke ville acceptere!! Lidt fornærmede sagde de farvel og 

gik op ad trappen til paskontrollen.”

Mange 

farer og 

falske 

løfter Elina 

”Soroptimister imod menneskehandel” hedder traffickingprojektet 

i Litauen. Formålet er at give unge reel 

oplysning om menneskehandel, så de ikke lader sig 

friste af falske løfter. 

Mange børn og unge i Litauen oplever at blive lokket af 

falske løfter om arbejde og gode forhold i udlandet. Det 

er baggrunden for, at klubberne i Region 8 (Vordingborg, 

Nykøbing F., Lolland, Næstved og Ringsted) i 2011 

indgik i et traffickingprojekt med den litauiske soroptimistunion, 

hvor det handler om at advare børn og unge 

på børnehjem, i skoler, på universiteter osv om farerne. 

Frem til efteråret 2012 har den danske støtte været 

praktiske vejledninger til vore kontakter og en donation 

fra den danske union på 56.000 kr. Det har været opløftende 

at opleve de litauiske klubbers iver og iderigdom. 

Medlemmerne har selv undervist de unge og forklaret 

om farerne omkring trafficking. De har også flere gange 

opført et teaterstykke, som de selv har skrevet. 

15 unge designere deltog i en plakatkonkurrence arrangeret 

af den litauiske union, og den vindende plakat har 

været sat op rundt omkring i seks byer i ugerne op til jul. 

SI Sorø syr årligt 700 hjertepuder 

til bryst opererede på Ringsted 

Sygehus. Fyldet kommer fra Ringsted 

Dynefabrik, mens stoffet er fra 

skuffer og skabe hos medlemmerne. 

Andre flittige kvinder på Sydsjælland 

har også bidraget. Hjertepuderne gives til 

nyopererede kvinder med brystkræft. Puden passer lige 

under armen og lindrer smerter og forhindrer hævelse 

af armen. 

Munga kommer oprindelig fra Kenya, men er i dag 

dansk gift og bor i Næstved. I sit hjemland hjælper hun 

34 børn med mad, uddannelse, lægehjælp og et godt 

hjem. SI Næstved bakker økonomisk op om projektet, 

der hedder Little Angels Hope. 

I 2009 fik SI Tønder kunstneren Hans Tyrrestrup til at lave 

fire forskellige litografier med Afrika som motiv. Der er 

siden solgt 166 litografier, og det har givet et overskud 

på 167.000 kr., som er doneret til kvinder og børn i Sierra 

Leone, som er blandt verdens hårdest ramte. 

13 

Det støtter klubberne

14 


tur/retur 

Aarhus/Østeuropa 

”Vi vidste godt, at det land, vi besøgte, langt fra lignede 

vores. Det chokerede mig bare, at det, der var dagligdags 

for os, var en livsoplevelse for dem!” Sådan sagde 

en af de danske elever, som var med, da SI Aarhus i 

årene 1995-2006 organiserede 13 udvekslinger mellem 

elever fra Tovshøjskolen i Brabrand og elever fra skoler 

i Østeuropa. Ca. 800 elever og lærere deltog i udvekslingsbesøgene, 

som skulle give de danske elever indblik 

i, hvordan demokratier kunne opbygges i Østeuropa 

efter murens fald, og samtidig lære eleverne fra Østeuropa, 

hvordan demokrati fungerer i Danmark. 

De danske 10. klasses elever komponerede hvert år 

sammen med deres lærere en musical med egne tekster, 

musik og koreografi. Eleverne optrådte i Rusland, 

Ukraine, Polen, Lithauen og Rumænien. 

Rejserne blev tilrettelagt i samarbejde med østeuropæiske 

soroptimistklubber, som herigennem kunne 

demonstrere soroptimisternes internationale tilhørsforhold, 

hvilket gav stor respons blandt lokale skolefolk 

og partnere. De danske elever tog turen i bus, og rejsen 

blev finansieret af Red Barnet, Aarhus Lokalafdeling, SI 

Aarhus samt andre private og offentlige sponsorer, mens 

de udenlandske elever kom til Aarhus med fly, finansieret 

af Demokratifonden, som netop i de år støttede 

opbygningen af de nye demokratier i Østeuropa. 

SI Aarhus fik i 1998 SI’s ”Best Award” for udvekslingsprojektet. 

En ger er en helt speciel slags hytte, som man bruger 

i Mongoliet. SI Hillerød har samlet penge ind til fem af 

disse hytter til fattige kvinder og deres børn. 

SI Dragør/St.Maglebys medlemmer syede i 1993 1.106 

lagner og 176 pudebetræk til et hospital i Peru, da der 

var udbrudt kolera i landet. 

SI Aalborg fik to år i træk hjælp af Royal Arctic Line til 

transport af kasser med tøj og legetøj til børn i Grønland. 

SI Aabenraa støttede - inspireret af Else Marie Larsens 

kontakter hos FAO/WFP – skolebespisning i Butan 

med 10.000 kr. Klubben har desuden påtaget sig at 

betale for nepalesiske Suan Po`s skolegang i 10 år. 

Letland igennem 10 år 

Et af SI Sønderborgs store projekter var Letlandsprojektet 

1997 til 2007. Det omfattede et udvekslingsbesøg 

af tre elever fra 11. klasse i tre måneder, tre studenters 

1-års studie på Sønderborg Handelsskole, 14-dages studiebesøg 

for fire lærere, penge til renovering af skolens 

lærerværelse, indkøb af bøger til skolebiblioteket og 

specialundervisning samt et utal af forsendelser af papir, 

hygiejneartikler og tøj til Auce Skolehjem. 

Det årlige budget var ca. 20.000 kr., og forløbet foregik 

i samarbejde med koordinationsgrupperne her og i 

Letland. 

Auce Skole

Alexandrakollegiet er et kollegium i København for 

enlige, unge mødre, der er i gang med en uddannelse. 

SI Dragør-St.Magleby har støttet kollegiet i flere år. 

Flere klubber deler julekurve ud, bl.a. SI Silkeborg, der 

også i 1980 blev fadder for to børn i en SOS landsby i 

Mombassa, Kenya. 

Flere jordemødre fra Estland fik takket være SI 

Slagelse, SI Næstved og Demokratifonden chancen 

for at komme til sygehusene i Slagelse, Kalundborg, 

Holbæk og Ringsted og lære om det danske sundhedssystem. 

Besøgene foregik fra 1995-97. 

SI Himmerland har igennem flere år sendt tøj til Polen til 

et krisecenter for kvinder og et børnehjem. Klubben har 

også holdt loppemarked og sendt penge. Støtten er sket 

i samarbejde med SI Katowice i Polen, hvis medlemmer 

har været på besøg i Himmerland. Undervejs blev der tid 

til en udflugt til Skagen. 

SI Varde sendte en container med hospitalsudstyr til Georgien sammen med et større pengebeløb samlet ind via 

kræmmermarked og lotteri. Til klubbens 25 års jubilæum i 2011 blev der delt 150.000 kr. ud til forskellige formål. 

15 

Det støtter klubberne

16 

Glimt 

1947 

1952 

Glimt fra 75 år 

1938 – 2013 

Husk lagner 

Til landsmødet 1947 arrangeret af SI Frederikssund 

på Jægerspris Slot skulle deltagerne betale 30 kroner 

for to dages møde. Der var afsat god tid til frokost og 

festmiddag (“Paaklædning: Kort Sommerkjole”), og 

programmet bød på et foredrag om H.C. Andersens 

liv ved læge Eiler Høeg samt en to timer lang diskussion 

om kvindelige præster. 

I programmet stod desuden: ”Manglen på Hotelplads 

er følelig, men alt bliver gjort for at løse Spørgsmålet. 

Man ser sig nødsaget til at bede Søstrene om at 

medbringe Lagner; til Lejrens Sovesale maa tillige 

medbringes Tæpper eller Sovepose.” 

Billedteksten fra Nationaltidende 5. juni 1943 lød: Otte 

danske Soroptimistpræsidenter, samlet fornylig hos Professorinde 

Hammerich. Fra venstre: Kommisssær Ulla Schierbech, 

Roskilde, Sekretær Gudrun Ulrich, Sønderborg, Kgl. 

Operasangerinde Margherita Flor, København, Vinhandler 

Johanne Christoffersen, Fredericia, Sagfører, cand.jur. Gerda 

Christiansen, Odense, Tandlæge Ellen Schulze, Aarhus, Oversætter 

Clara Hammerich, København og Bibliotekar Ellen 

Haugstrup, Frederikssund. 

SoroptimistKarneval paa Studentergaarden, står der med 

sirlig håndskrift bag på dette sorthvide foto. Clara Hammerich 

ses som nummer to fra højre. 

1950’erne 

Café for ensomme 

SI Aarhus drev i en periode i 1950’erne en café for 

ældre, ensomme mænd. Caféen holdt åben fra kl. 8 

til 17.30. Her kunne man få morgenmad og kaffe og 

senere anden servering. 

Om aftenen blev lokalerne brugt af en kommunal 

ungdomsklub. 

1.200 gæster i otte dage 

Energiske Clara Hammerich stod som Europapræsident i spidsen 

for Convention 1952 i Odd Fellow Palæet i København, et otte 

dages møde med 1.200 deltagere fra 20 lande. På det tidspunkt 

var der 840 klubber og 25.400 medlemmer på verdensplan. 

Temaet var Working for the World We Want, og åbningsceremonien 

blev transmitteret i Statsradiofonien. 

Der var udflugter til Roskilde Domkirke, Jægerspris, Frederiksborg 

Slot og Kronborg. Aftenarrangementer var henlagt til National 

Scala, Wivex (med deltagelse af 1003 kvinder og én mand) 

og Marienlyst ved Helsingør. Men mest værdsat af de udenlandske 

gæster var de danske soroptimisters gæstfrie ”hjemme 

hos”–arrangementer. 

I sin erindringsbog beskriver Clara Hammerich, hvordan de fire 

års intense forberedelser tærede på kræfterne hos alle, “men 

med Dronning Ingrid som protektor fik vi så meget energi og 

kampvilje, at vi gennemførte det med stil”. 

Desuden inviterede Dronning Ingrid efter kongressen en 

gruppe udenlandske gæster, som var på besøg i Sønderborgklubben, 

til te på Gråsten Slot. 

Det lykkedes Clara Hammerich inden kongressen at få et tilskud 

på 10.000 kr. af Undervisningsministeriet. Men kongressen gav 

så stort et overskud, at ikke alene kunne hun besøge departementschefen 

og aflevere pengene tilbage med tak for lån, der 

var også en sum til overs, som blev givet til New York City, som 

skulle afholde den næste kongres.

1960 

Ældre damer fik gran 

I Viborg tog den første præsident initiativ til, at hvert 

klubmedlem kunne invitere en enlig pensionist til 

julefest og med på en sommerudflugt. I mange år 

deltog 40 ældre damer i arrangementerne. Til julefesten 

var der underholdning og gaver og en granbuket 

til alle gæster. 

Breve til grønlandske børn 

I Skanderborg kostede festmiddagen i anledningen 

af chartringen i 1960 33 kr. inkl. betjening og vin. 

Menuen bestod af pighvar med hollandaise sovs, 

kalvefilet med gemyse, rombudding med kirsebærsovs 

og derefter mocca. Der var 19 medlemmer, som 

straks gav sig i kast med at støtte pastor Chemnitz 

Børnehjem i Grønland. De gav penge til driften og 

sendte gaver og breve til børnene. 

1962 

1964 

Des eller dus? 

Medlemmerne i SI Køge sagde fra klubbens start i 

1962 “De” og efternavn til hinanden, da velopdragne 

mennesker dengang ikke sagde du til voksne, som 

de ikke kendte. Først i 1970’erne blev Køgemedlemmerne 

dus. Da Herningklubben blev chartret i 1971, 

diskuterede medlemmerne også De- og du-formen. 

Man blev dog enige om at være dus. Men som det 

ses, var der stil over medlemmerne til charterfesten. 

I lange kjoler og guldsko ses fra venstre Lene Olrik, 

Else Bruntse, Inger Sahlholdt og Karen Lundbo. 

tronfølgerens gestus 

Tronfølger Margrethe blev i 1964 udnævnt til æresmedlem 

af SI København og deltog i Landsmødet 

1971 på Nyborg Strand. Holbækklubbens daværende 

præsident, Ellen Nielsen, fortalte mange gange siden, 

at Clara Hammerich under festmiddagen pludselig 

blev meget rørt og ikke kunne finde sit lommetørklæde, 

hvorpå Tronfølgeren lynhurtigt rakte hende 

sit. Da Margrethe i 1972 blev regent, ophørte hendes 

medlemsskab af soroptimismen. 

17 

Glimt

18 

Glimt 

1980 

1981 

1996 

2011 

tog sig en ny kone 

I 1980, da der var to Kvindekonferencer i København, 

fik SI Assens besøg af fem deltagere, herunder en 

kvinde fra Zambia, som klubben holdt kontakt med i 

flere år efter. Hun fortalte senere, at mens hun var taget 

til kvindekonferencen, havde hendes mand taget 

sig en ny kone, og som den seje kvinde hun var, gik 

livet videre - også uden ham! 

Bette nøk 

Butikken Bette Nøk i Skanderborg blev lukket i 1981, 

da havde pensionister i 11 år kunnet aflevere deres 

håndarbejder til butikken. Princippet var, at det var 

pensionisternes egen forretning, og at ingen private 

måtte tjene på salget, da butikken “skulle være en 

opmuntring til aktivitet, og en hjælp til at pensionisterne 

kunne få kontakt til det købende publikum”. 

Varerne blev solgt med 20 procents avance, der blev 

brugt til lønninger og moms, og soroptimister fra 

SI Skanderborg stod for det regnskabsmæssige og 

arbejdsfordelingen i butikken. 

SI København markerede sit 

60 års jubilæum i 1996 ved at 

plante et kastanjetræ ved Københavns 

Rådhus, lige ved siden 

af den berømte H.C.Andersenstatue. 

Træplantningen blev 

markeret med en reception på 

Rådhuset. 

Dronning Ingrid var hædersgæst, da SI København 

fejrede 50 års jubilæum i 1986. På billedet ses også 

Ann Woelders, Bente Clement og Kirsten Nielsen 

Tallerup. 

Medlemmer ”med grønne fingre” i SI Lolland passer 

Kvindernes Eg, der står i Bangs Have skoven i Maribo 

tæt på klubbens mødested. Klubbens første præsident, 

Greta Dreier, har sagt, at det symbolske i et 

egetræ er, at det vokser langsomt, men til sidst bliver 

det et stort og kraftigt 

træ, der trodser tidens 

tand. Det føler medlemmerne 

passer på SI 

Lolland, der blev chartret 

i 1990. 

Ved SI Københavns 75 års jubilæum i 2011 var der modtagelse på Københavns Rådhus med pandekager og 

lysceremoni, og i DGI byen talte EU-kommissær Connie Hedegaard, biskop Lise-Lotte Rebel m.fl. Til sidst var der 

festmiddag i Moltkes Palæ. 

1986

Dem kommer 

vi ikke udenom 

Nogle navne træder særligt tydeligt frem i soroptimismens historie, så 

dem kommer vi ikke udenom. 

Clara Hammerich 

(1894 – 1972) 

Clara Hammerich er et soroptimistnavn, 

som stadig huskes i 

ind- og udland. I hele sit soroptimistliv 

arbejdede ”Claes” for 

at oprette klubber og unioner 

og for kontakten og venskabet 

mellem soroptimister. Ialt var 

hun med til at oprette 36 klubber 

og blev i 1959 æresmedlem af Danmarksunionen. 

Clara Hammerich var chartermedlem i SI København, 

hun var klubbens præsident to gange, hun var Danmarksunionens 

præsident, og som præsident for Den 

Europæiske Federation i årene 1950-52 ledede hun 

Verdenskongressen i København i 1952. 

Clara Hammerich talte flydende engelsk, tysk, hollandsk 

og fransk. Ved et tilfælde blev hun oversætter, da en 

veninde, der var oversætter, havde travlt og resolut rev 

en bog over i to halvdele, gav den ene til Claes med 

ordene: ”Vi taler næsten ens, så ingen vil opdage, hvis du 

oversætter halvdelen af bogen.” 

Det blev fra 1923 til flere end 350 bøger, som hun 

oversatte mest fra hollandsk og tysk. Hun blev i 1931 

medlem af den internationale skribentsammenslutning, 

PEN-klubben og blev formand i 1961. 

Efter Clara Hammerichs død samlede hendes mand, professor 

Louis L. Hammerich, hendes mange notater, og 

fuldførte bogen “DUO” om deres liv, deres to sønner og 

de mange oplevelser og rejser, de havde haft sammen. 

Af alle de mange nye klubber, Clara Hammerich chartrede 

i Europa, bør især Berlin omtales. Efter krigen kneb 

det med at overbevise Holland, Belgien og Frankrig om, 

at hadets tid måtte være forbi. Det internationale sammenhold 

betød så meget for medlemmerne i Berlin, at 

de under krigen havde sat livet på spil ved at gemme 

deres charter på bunden af en kommodeskuffe. Clara 

Hammerich tog ned og talte med de resterende 18 

medlemmer og hørte deres beretninger om, hvad de 

havde gennemgået under Hitlers styre, hvor ingen af 

dem havde været medlem af partiet. Hun satte derefter 

sin post ind på, at Berlinklubben blev genchartret og 

lykkedes med det. Da den europæiske kongres skulle 

holdes i København i sommeren 1952, var det kort forinden 

lykkedes Clara Hammerich at chartre en ny klub i 

Frankfurt, dermed kunne Tyskland med sine to klubber 

blive repræsenteret og have stemmeret på kongressen. 

Denne gestus fra danske soroptimister mindes tyske 

soroptimister stadig med taknemmelighed, og den 

blev fremhævet på Den tyske Unions 60 års jubilæum i 

Frankfurt i 2012. 

Clara Hammerichs oplevelser under de mange rejser til 

klubberne i Frankrig, Italien, Tyrkiet, England, Skotland, 

Sverige, Finland og Amerika foregik i et hæsblæsende 

tempo, og antallet af mennesker, hun mødte, er imponerende. 

I bogen DUO fortæller hun om Københavnklubben 

under krigen, om hvordan medlemmerne mødtes og 

syede deres bedste brugte tøj om hos medlemmer, der 

havde en kjole- eller hattesalon og kunne stille symaskiner 

til rådighed. Tøjet blev skænket til Vore Småbørns 

Beklædning. Klubbens sommerfester begyndte inden 

mørklægningen fem minutter i otte og sluttede kl. syv 

næste morgen. I nattens løb fortalte alle om en særlig 

oplevelse i deres liv, og på den måde lærte klubmedlemmerne 

hinanden godt at kende. 

Dr. Suzanne noël (1878-1954) 

Den franske plastikirurg Dr. Suzanne Noël var grundlægger 

af soroptimismen på det europæiske kontinent. 

Hun chartrede den første klub i Frankrig i 1924 og var 

præsident for soroptimisterne i Europa, da den danske 

union blev startet i 1938. 

Tilsyneladende havde Suzanne Noël og Clara Hammerich 

et ret anspændt forhold, bl.a. konkurrerede de en 

Dr. Suzanne Noël var grundlægger af 

soroptimismen på det europæiske kontinent. 

Hun var plastikkirurg og tilbød 

danske Clara Hammerich en ansigtsløftning. 

Tilbuddet blev dog afvist. 

19 

markante medlemmer

20 

markante medlemmer 

del om, hvem der chartrede flest klubber! En konkurrence 

som Clara Hammerich vandt med sine 36 klubber. 

Til gengæld kunne Suzanne Noël prale af 12 europæiske 

klubber og en hel del i det eksotiske Fjernøsten. 

Under krigen 1939-45 blev forbindelserne afbrudt, men 

da de blev genetablerede, antydede Suzanne Noël både 

skriftligt og mundtligt, at de danske soroptimister fik 

vel megen opmærksomhed og medfølelse, når Clara 

Hammerich fortalte om besættelsen og de afsavn, den 

havde betydet for Danmark, bl.a. at man ikke havde haft 

kontakt til udlandet, og at de københavnske soroptimister 

havde syet børnetøj om og ofret sengetøj til unge 

mødre. 

Suzanne Noël undlod ikke at gøre opmærksom på, at 

hun havde gennemlevet en besættelsestid i Frankrig af 

en noget anden og langt mere barsk karakter, fx lavede 

hun som kirurg plastikoperationer på jøder, der skulle 

have nyt pas. 

Suzanne Noël havde ifølge Clara Hammerich røde ar 

men ingen rynker, og hun tilbød at lave en ansigtsløftning 

på Clara Hammerich. Det blev dog afslået, da Clara 

Hammerich “helst ville smile til verden med sit eget 

ansigt.” 

annelise eiersted (1916-2006) 

Annelise Eiersted nåede at være medlem af SI Holte i 

53 år og var unionspræsident i 1968-70. Mange husker 

hende fra landsmøderne, hvor hun år efter år solgte 

farvede batikstoffer i kilometervis for at få penge til sit 

Gambiaprojekt. Hun fik Holteklubben til at skaffe penge 

til brøndgraveprojektet, “Vand til Senegal”, så kvinderne i 

Senegal sparede adskillige timers daglig vandring for at 

hente vand. Hun skaffede omkring en mio. kroner til syv 

skolebygninger i Gambia, og som arkitekt kunne hun 

selv tegne skolerne og holde kontrol med byggeriet, 

så håndværkerne ikke snød alt for meget med materialerne. 

Hun indsamlede adskillige containere med brugte 

skolemøbler, hospitalsudstyr, brugt tøj mv., hun fik 

mange soroptimister til at sende blyanter, kladdehæfter, 

viskelæder etc., og hun fik Spies m.fl. til at finansiere 

fragten. Hun deltog i alle landsmøder og charterfester 

og opfordrede ofte medlemmerne til at tage alle de små 

stykker sæbe, de kunne komme i nærheden af på hotel- 

Annelise Eiersted var ofte selv klædt i 

batik fra Gambia, som hun støttede med 

hjælp til skoler og hospitaler. 

ler. Sæbestykkerne måtte gerne være lidt brugte, de 

kunne sagtens bruges i Gambia. 

Annelise Eiersted engagerede sin klub, og hendes 

kælder var fyldt med indsamlede varer, men pludselig 

var hun der ikke mere, og flere har senere spurgt sig selv, 

hvem der førte projektet videre? Blev det mon afsluttet 

lige så flot, som det startede? 

agnes Grundahl (1917-2004) 

Der var engang, hvor mange 

soroptimister ikke kunne tale 

engelsk, men de ønskede 

alligevel at mærke, at de var 

medlem af en international 

organisation. Det var baggrunden 

for, at Agnes Grundahl 

sammen med Sara Kristensen 

fra SI Kolding startede Nordiske 

Dage. Her kunne svenske, 

norske, finske, islandske og 

danske soroptiomister mødes 

og tale deres eget sprog og alligevel forstå hinanden. I 

de senere års Nordiske Dage bliver der dog ofte talt engelsk, 

fordi mange i dag ikke forstår de andres nordiske 

sprog, og fordi soroptimister fra de baltiske lande nu 

også inviteres med. Nordiske Dage holdes hvert andet år 

på skift i de nordiske lande, og det foregår næste gang i 

2014 i Billund, Danmark. 

Agnes Grundahl var kunstmaler og medlem af SI 

Horsens. Hun havde en lyrisk åre og skrev flere soroptimistsange, 

som ”En tanke fænged” og ”Kloder i rummet, 

måner og stjerner”, der rummer tanker om soroptimisternes 

muligheder for at skabe verdensomspændende 

fællesskaber. 

Det var i hendes tid som unionspræsident, at det blev 

vedtaget, at det ikke er en betingelse for medlemskab, 

at man har en ledende stilling. Det væsentligste kriterium 

er i stedet at være en respekteret person, som de 

øvrige klubmedlemmer gerne ser som medlem, og at 

vedkommende repræsenterer et fagområde, der vil være 

et godt supplement for klubbens vækst og liv, samt at 

man vurderer, at vedkommende selv vil kunne få glæde 

af de muligheder, som et klubliv medfører. 

Agnes Grundahl var gudmor for SI Herning.

Birgitte rindom thomsen (1908-85) 

Birgitte Rindom Thomsen 

var medlem af SI København 

fra 1941. Hun var uddannet i 

haute couture i Paris og blev 

specialist i messehagler. Hun 

var en utrolig aktiv soroptimist 

i klubben og på unionsplan. 

Hun var også en af initiativtagerne 

til, at Dansk UNICEF 

Komité blev oprettet i 1954, 

og hun sørgede for, at soroptimisterne 

blev en af komiteens 

mest aktive medlemsorganisationer. For den indsats 

blev Birgitte Rindom Thomsen æresmedlem af unionen, 

og UNICEF hædrede hende i 1984 med en guldmedalje. 

Hendes motto var: “Det kan nytte at arbejde for en bedre 

verden.” 

kirsten riesel (f.1927) 

Jytte Dam (f. 1935) 

På samme måde har Kirsten 

Riesel fra SI Frederiksberg- 

Gentofte været utrættelig i sin 

indsats for UNICEF, og hun har 

lagt så mange kræfter i det 

frivillige arbejde, at UNICEF 

har udnævnt hende til æresmedlem. 

Derudover har hun 

bestredet de fleste poster i sin 

klub som præsident, klubmester, 

extension mv. 

Jytte Dam er æresmedlem af SI København Nord, som 

hun selv var med til at starte som Charterpræsident i 

1988. Dagbladet Politiken berettede i 1992, hvordan Jytte 

Dam, Vally Boye Nielsen, SI Helsinge, og Bente Lerche, 

SI Helsinge, sendte 12 containere med et nødhospital til 

en jungleby i Peru. På det tidspunkt havde de allerede 

10 grunde Hanne Jensbos 

1) Jeg har et mødested med kvinder i alle aldre og 

professioner. 

2) Jeg får gennem møder og arrangementer nye oplevelser, 

som giver mig inspiration i min dagligdag. 

3) Jeg får netværk med selvtænkende, selvstændige 

og handlekraftige kvinder, som jeg kan bruge, og 

som kan bruge mig. 

4) Jeg får venner. 

5) Jeg får styrket min selvtillid. 

6) Jeg har kontakt med ligesindede kvinder over hele 

verden. 

Jytte Dam har formidlet hospitalsudstyr 

for over 100 mio. kr. til især Peru. Hun 

var med til at starte SI København Nord 

i 1988. 

sendt hospitalsudstyr afsted for over 100 mio. kr. og var 

ifølge WHO Perus største leverandør af nødhjælp. 

Det var efter en koleraepidemi i 1991, hvor flere tusinde 

døde, at præsidenten i SI Cajamarca i det nordøstlige 

Peru skrev til SI Helsinge og bad om hjælp. Tandlæge 

Jytte Dam blev på grund af sine spanskkundskaber bedt 

om at træde til, og kort efter blev 17 tons medicin og 

nødhjælp fløjet afsted. I Peru stod soroptimister klar og 

kunne garantere, at hver en pincet nåede frem til rette 

sted, og få måneder senere var epidemien standset. 

Hjælpen fra Danmark fortsatte i flere år, og soroptimistklubber 

over hele Danmark medvirkede sammen med 

militæret og andre, når der skulle samles ind og pakkes 

ned. Der blev sendt 60 mindre hospitaler, “Camp Denmark 

Clinics” samt store mængder renoveret hospitalsudstyr 

til projekter i syv forskellige U-lande. Røntgenudstyr 

kunne ikke renoveres i Danmark, så Jytte Dam tog 

sammen med aktionskomiteen initiativ til oprettelse 

af Randers U-landsværksted med specialister på dette 

felt, og dermed blev røntgenudstyr for mange millioner 

kroner reddet. 

Som tak for hjælpen modtog Jytte Dam på danske 

soroptimisters vegne Perus højeste civile orden. Tildelingen 

var blevet vedtaget i Perus parlament og underskrevet 

af præsident Fujimori personligt. Jytte Dam blev 

senere udnævnt til æresborger i Celendin i Peru. Hun 

bor i dag i Spanien, hvor hun har medvirket til oprettelse 

af SI Costa del Sol, som har medlemmer fra syv forskellige 

nationer. 

til at være soroptimist: 

7) Jeg har ret til at deltage i interessante møder i min 

egen klub, i naboklubber, i regionen, på landsplan, 

på federationsplan og på verdensplan og får dermed 

udvidet min horisont. 

8) Jeg får brugt mine organisatoriske interesser ved at 

melde mig til bestyrelsesarbejde på alle niveauer. 

9) Jeg kan være med til at skabe og udføre aktiviteter 

til glæde og gavn for min næste og mig selv. 

10) Jeg vil også, når jeg bliver gammel, have et indhold 

i mit liv. 

21

22 

Si 

Alle soroptimister 

kender 

Hanne 

Jensbo 

Hanne Jensbo fra SI Aarhus var en meget synlig verdenspræsident 

fra 2009 til 2011. Hun rejste rundt i hele 

verden til konferencer, møder og events og igangsatte 

en række projekter. Inden posten som SI præsident var 

Hanne Jensbo præsident for sin egen klub i Aarhus, for 

soroptimister i hele Danmark (1992-94), for hele Europa 

(2001-03), og senest altså også for de 86.000 soroptimister 

i hele verden. 

Efter murens fald i 1989 blev Hanne Jensbo engageret 

i at udbrede soroptimismen i det tidligere Østeuropa, 

hvor kvinder på grund af det totalitære styre havde 

været undertrykt i mange år og ikke haft kontakt med 

verden udenfor. Hanne Jensbo fik af daværende SIE 

præsident Irmeli Torssonen til opgave at være kontakt 

og bindeleddet mellem de nye klubber i øst og det 

etablerede system i vest. Der blev arrangeret mange udvekslingsbesøg 

og takket være Demokratifonden kunne 

danske soroptimister invitere soroptimister, skoleelever, 

lærere, læger etc. på studieophold i Danmark med rejse 

og ophold betalt. 

I årene omkring årtusindeskiftet rejste Hanne Jensbo 

Østeuropa og Afrika tyndt og etablerede mange personlige 

kontakter til soroptimister. De blev brugt, når der 

blev sendt humanitær hjælp til opbygning af demokratiske 

strukturer i disse lande. Soroptimisterne var partnere 

i projekterne og sikrede dermed, at hjælpen kom direkte 

frem og i ”de rigtige lommer”. 

Soroptimisterne i Europa oprettede en solidaritetsfond, 

som støttede soroptimister fra landene i Østeuropa og 

Afrika, så de kunne deltage i internationale konferencer, 

selv afholde seminarer og workshops om demokrati og 

udvikling og dermed få den personlige fornemmelse af, 

at kvinder sammen kan og vil gøre en forskel. 

Som Europapræsident i 2001-03 valgte Hanne Jensbo 

temaet ”EDUCATION – The Key to Progress” ud fra 

devisen om, at al udvikling starter med uddannelse, 

især af kvinder og børn. Soroptimister i alle SIE’s mere 

end halvtreds lande arrangerede projekter, sprogkurser, 

lederseminarer og workshops. Med vanlig sans for store 

armbevægelser afsluttede Hanne sin præsidentperiode 

den sidste weekend i september 2003 med at opfordre 

Europas soroptimister til at arrangere et ”Rally for 

Friendship”. Flere end 100 klubber gennemførte rallyet 

enten i biler, i kano, på kamel eller til fods, ud fra Hannes 

ønske om at gøre soroptimisterne synlige og samtidig 

have det sjovt. 

Som verdenspræsident i 2009-11 var Hannes personlige 

slagord: ”Action Speaks Louder than Words”. Hun lancerede 

temaet, ”Education and Leadership”, som alle 3000 

klubber på verdensplan i disse år opfordres til at bruge 

som overskrift for deres projekter. At det er et tema, som 

kvinder over hele verden kan forholde sig til, dokumenteres 

af antallet af rapporter, der løbende indsendes 

til SI’s databank, der dokumenterer soroptimisternes 

arbejde, hvilket bl.a. er vigtig i vores relation til FN. 

Hanne Jensbo har benyttet enhver lejlighed til at markedsføre 

SI og dens medlemmer og arrangerede bl.a. i 

2009 en reception i New York for flere end 100 ledende 

NGO’er, som deltog i FN’s årlige konference om Kvinders 

Status – det såkaldte CSW (Commission on the Status of 

Women). Hun gav interviews til aviser og medier overalt, 

hvor hun kom frem, og etablerede igen værdifulde personlige 

kontakter over hele verden. 

Hvad kendetegner så arbejdet som præsident for verdens 

største kvinde-NGO? Ifølge Hanne Jensbo er der 

ikke stor forskel på at styre en lokal idrætsforening og en 

flok soroptimister! Det går ifølge hende ud på at lytte til

de forskellige meninger og kulturer 

og at turde træffe beslutninger i afgørende 

situationer. Hanne Jensbos 

personlige motto er at sige ”pyt” 

og se tingene i et mere overordnet 

perspektiv, og hun har gang på gang 

understreget, at regler og love ikke 

skal tages alt for bogstaveligt, hvis 

det personlige engagement dermed 

er i fare for at kvæles. 

Måske stammer dennne indstilling 

fra hendes tid som praktiserende 

advokat i Aarhus igennem 43 år. Som 

personlig rådgiver for klienter skulle 

en sag ses fra mere end én side. 

Hun erfarede, at alle sager afgøres 

på grundlag af ”dokumentation” og 

”argumentation”, en vigtig leveregel 

uanset hvor man befinder sig i verden 

eller i hierarkiet. 

Hanne Jensbo er i sit mangeårige 

arbejde på topplan i organisationen 

blevet bestyrket i, at SOROPTIMISTER 

GØR EN FORSKEL, og da hun i 1992 

tiltrådte som præsident for den danske 

union, forfattede hun 10 grunde 

til at være soroptimist, som kan læses 

på side 21. 

Ulla elisabeth madsen 

– den nye europæer 

Når Ulla Elisabeth Madsen 1. oktober 2013 bliver 

præsident for den europæiske federation, SIE, er 

hun den tredje danske soroptimist, der påtager 

sig opgaven. Den første var Clara Hammerich 

(1950-52), den anden var Hanne Jensbo (2001-03). 

Ulla Elisabeth Madsen fra SI Kastrup-Taarnby 

arbejder i Handelsbanken som Senior Business 

Adviser og Risk Manager. Hun har været soroptimist 

siden 1992. På unionsplan har hun bl.a. været 

formand for finanskomiteen, 1. vicepræsident 

og guvernør og på SIE plan medlem af Extension 

Committee, Chair of the Extension Committee, 1st 

Vice President og nu President Elect (2011-13). 

Ulla Elisabeth Madsen vil 

bl.a. have fokus på renere 

miljø, når hun bliver præsident 

for Europas soroptimister. 

Det bliver en vigtig opgave at være en samlende 

figur i SIE, som dækker Europa, 16 lande i Afrika 

samt Haiti i Caribien. Europafederationen er en af fire i verden, de øvrige er 

SI South West Pacific, SI of the Americas og SI of Great Britain and Ireland. 

Europakontoret ligger i Geneve og har pt. 4,7 ansatte. Deres hovedopgave 

er at hjælpe medlemmerne og SIE bestyrelsesmedlemmerne samt passe 

regnskabet og SIE hjemmesiden. Endvidere er hovedkontoret aktiv i planlægningen 

af det årlige guvernørmøde, hvor bl.a. ændringer til SIE’s love og 

vedtægter forelægges. Hvert land, der har en union, sender to guvernører, 

som fungerer som den enkelte unions udenrigsministre, og stemmer på 

landets vegne. 

Ulla Elisabeth Madsen skal lede bestyrelsesmøderne og det årlige guvernørmøde, 

chartre nye klubber og deltage i vigtige begivenheder hos unioner 

og klubber samt særlige konferencer. Endvidere har hun en vigtig opgave 

at repræsentere SIE som stemmeberettiget i Soroptimist International 

regi. Som leder af en international NGO skal hun etablere og vedligeholde 

kontakter med andre relevante nationale og internationale organisationer 

samt medierne. 

Ulla Elisabeth Madsen fortæller, at hun vil fortsætte moderniseringsprocessen 

af SIE, som er startet for nogle år tilbage. Hun vil gøre mere brug af 

medlemmernes ekspertise i fx Task Force grupper samt arbejde for mere 

åbenhed og gennemsigtighed for på den måde at fastholde og tiltrække 

nye medlemmer. 

Hun vil have særlig fokus på den østlige del af Europa og Afrika, og derfor 

skal der laves en strategi- og aktivitetsplan for de områder. 

Ulla Elisabeth Madsen vil arbejde videre under sloganet ”Education and 

Leadership for Women and Girls”, og da miljøet efter hendes mening er 

vitalt for vores fælles fremtid, skal der også arbejdes for renere miljø under 

mottoet ”Sortopimists - Let’s go Green”. 

23 

Si e

24 

klubliv 

Det samlende 

klubliv Virksomhedsbesøg 

Den korte version om livet i soroptimistklubberne er, 

at medlemmerne mødes klubvis en gang om måneden 

til enten et foredrag eller på et virksomhedsbesøg. Den 

mere dækkende version er, at der igennem de 75 år er 

udvist en righoldig fantasi, når det gælder aktiviteter i 

klubberne. Ved det typiske møde er der først spisning, 

derefter et foredrag med efterfølgende debat. Så holder 

et medlem “3 minutter”, som er et miniforedrag om et 

aktuelt emne eller om noget, som ligger medlemmet 

særligt på sinde. Det kan gå fra kriminalisering af prostitution, 

menneskerettigheder, alternative behandlinger 

over lokale færgeproblemer, venskab, indianerhøvdinger 

til katolske kirkers rolle i Tanzania. 

Derefter orienterer medlemmerne hinanden om aktiviteter 

og arrangementer, som har fundet sted eller er på 

vej i klubben eller i ind- og udland. 

Men klublivet indebærer også udflugter som hos SI 

Assens, der lige siden starten i 1974 hvert år tager på 

weekend sammen og sover på vandrehjem. Desuden er 

klublivet de mange indsamlingsaktiviteter som loppemarkeder, 

modeshows, koncerter mv., som styrker 

samarbejdet og sammenholdet i klubben og øger kendskabet 

til soroptimismen i lokalområdet. 

odense ejer et hus 

- og her er unionens arkiv 

SI Odense ejer en udlejningsejendom med seks lejligheder 

i Christiansgade 71 i Odense. 

Odense Soroptimistklubs Byggefond blev stiftet den 

6. maj 1948 og købte i 1959 huset for 78.000 kr., som 

klubbens medlemmer havde indsamlet og sponsoreret. 

Huset er i dag beboet af soroptimister, samt familie og 

gode venner til soroptimister, og ledige lejemål bliver 

kun slået internt op. Huset bliver løbende renoveret og 

hviler økonomisk i sig selv. 

I kælderen er arkivet for den danske soroptimisthistorie, 

eller helt præcist: Danmarksunionens historie. Især Inger 

Margrethe Worsøe fra SI Aabenraa har i kraft af sin viden 

Farverigt besøg Under 

den alternative kvindekonference 

i 1980 havde 

SI Frederikssund besøg af 

nogle af deltagerne. 

indgår ofte i programmet på klubmøder. Her er det SI 

Nyborg, der er på besøg hos Kommunekemi. 

og erfaring i arkivering sørget for at sortere og registrere 

effekter og papirer, så her ligger fx alle numre af bladet 

Soroptima, medlemslister, forhandlingsprotokoller, 

papirer fra præsidenter, FU, extension og koordinatorer. 

Klubberne derimod må hver især selv holde styr på 

deres egen historie. 

Venskabsklubber 

Alle danske soroptimistklubber har en eller flere venskabsklubber 

i andre lande. Et formål er at være fælles 

om praktiske aktiviteter, og de fleste aflægger besøg hos 

hinanden for at styrke venskabet og den mellemfolkelige 

forståelse. Enkelte klubber nøjes med mere sparsom 

kontakt. 

SI Ribe arrangerede en maleriudstilling for kunstneren 

Claudia Bormann fra klubbens venskabsklub i Ratzeburg. 

Hele Ratzeburgklubben blev inviteret til Ribe til 

fernisering, og weekenden sluttede af med et møde, 

hvor man drøftede et fællesprojekt med begge klubbers 

venskabsby, Växjö. Senere blev både SI Ribe og SI Ratzeburgklubben 

inviteret til Växjö. 

Venskaber på kryds og tværs 

SI Silkeborg har lavet et 5-kantet venskabsklub-link 

med Almelo, Holland SIE, Elmbridge, England SIGB, 

Kristiansand, Norge SIE, Münsterland Süd, Tyskland SIE. 

Det betyder, at de fem klubber alle indbyrdes er venskabsklubber 

og hvert år mødes hos hinanden på skift. 

Når SI Silkeborg hvert femte år afholder venskabstræf 

inviteres desuden deres to venskabsklubber fra Sverige 

og Finland med. Programmet varer fra torsdag til søndag 

og indeholder virksomhedsbesøg, kulturel oplevelse, 

“hjemme hos”-aftener og festmidag med underholdning. 

Gæsterne er privat indkvarterede. 

Aabenraa ligger for tæt på Flensborg, til at klubberne 

kan være venskabsklubber, i stedet udnytter de den 

korte afstand til at ses til ”grænseoverskridende” møder. 

Guide for en dag 

Internationalt samarbejde kan også blot være at være 

guide for en dag i København. 13 tyske soroptimister fra 

Bad Aachen efterlyste i 2010 københavnske soroptimister, 

som ville spise en middag med dem og give dem 

et par turisttips. Tre soroptimister fra SI Glostrup og SI 

Avedøre/Hvidovre slog til og viste de tyske gæster rundt 

på Christianshavn, Christiania, det gamle kolonihaveområde 

Vennelyst samt Restaurant Ravelinen, der serverer 

traditionel dansk mad.

Sådan skaffer vi 

pengene 

Soroptimisterne i Danmark tænker bredt og stort og vidt for at samle 

penge ind til projekter til gavn for fortrinsvis kvinder og børn i ind- og 

udland. 

Sjovt, hårdt - og håbløst? 

Den perfekte indsamlingsaktivitet, der kræver minimal 

indsats og giver størst mulig afkast, det drømmer alle 

klubber om at finde frem til. Men ak: somme tider pukler 

medlemmerne forgæves, som fx SI Skive, der i forbindelse 

med Skive by Night havde en bod med gaveartikler 

og lavede masser af PR for klubben, men fordi placeringen 

var forkert, blev successen begrænset. De er ikke 

ene om at have slidt, slæbt, planlagt, afviklet og gjort 

en masse rigtigt, for så at konstatere, at der ikke kom 

penge nok i kassen. Det giver dog heldigvis ofte alligevel 

sammenhold at måtte evaluere og konstatere, at det, 

vi gjorde, var fuldstændig uorganiseret, sjovt, hårdt, og 

håbløst honoreret... og det er sjovere, når der kommer 

kontant afregning efter anstrengelserne. 

Til gengæld har SI Skive haft succes med julemarked, 

koncerter og loppemarked, og alene i 2011 kunne klubben 

donere 97.983 kr. til humanitære formål. 

Som en sjov krølle kan det nævnes, at Skiveklubbens 

medlemmer også kan hyres som køkkenhjælp til private 

fester, så værtinden kan nyde maden i tillid til, at køkkenpersonalet 

kan klare alt – også det uforudsete, og 

klubben tjener penge, idet timelønnen sættes ind på 

klubbens konto. 

SI Skive har arrangeret kirkekoncerter til fordel for 

Hospice Limfjord, der modtog 50.000 kr. 

Rigtig mange soroptimistklubber 

har fået god rutine 

i at arrangere loppemarked. 

Her er det Skiveklubben som 

faldbyder brugte ting og 

sager. 

25 

klubliv

26 

klubliv 

Fantasifulde indsamlingsaktiviteter 

Gummiarmbåndene af cykelslanger bliver 

lavet af flittige hænder i SI Herning og solgt 

til fordel for klubbens arbejde. 

Igennem to år har SI Birkerød haft et Ball–Stik hold, der samler penge 

ind. Ball–Stik er gymnastik på en bold med dupper. Medlemmerne 

betaler et beløb for at slide i det, som de donerer til et dansk projekt. I 

2011 gik pengene til Hillerød kvindekrisecenter og i 2012 til en Tivolitur 

til beboerne på Alexandra kollegiet og deres børn. Ialt ca. 15.000 kr. 

Broskubning lyder sjovt, men det er også 

hårdt. Da motorvejsbroen over Hørbylunde 

ved Funder skulle bygges, hjalp medlemmer 

fra SI Silkeborg med at skubbe. De kunne 

bagefter rapportere, at oplevelsen var “højt 

oppe, kold og beskidt “– men også, at de 

havde tjent penge til klubben. På billedet, 

der er taget af Ulla Krogh i 2010, ses Solveig 

Jensen, Karen Nielsen og Karin Petersen. 

Alle løbere i Skjern-Tarm området kender 

den lokale soroptimistklub, for hvert år 

under det store løb, ”Skjern Å Running 

Challenge”, bliver de 1.500 løbere beværtet 

med væske og frugt af klubbens 

medlemmer. Klubben får del i overskuddet 

og bruger pengene på en årlig sommerudflugt 

for børn og deres forældre, 

der trænger til et ”frikvarter”. 

SI Bogense-Nordfyn har arrangeret to 

store helsemesser, hvor overskuddet 

gik til lokale og internationale hjælpeprojekter. 

Desuden deltager klubben 

i den årlige Rosenfestival i Bogense i 

august, hvor klubbens medlemmer 

passer en tombola, der giver et overskud 

på 10-15.000 kr. årligt.

Ved SI Frederikssunds 50 års jubilæum 

i 1992 skænkede klubben et egetræ til 

byen. På billedet ses daværende præsident 

Hjørdis Hansen og borgmester 

Jørgen Christiansen ved overrækkelsen 

af træet. 

Walk the World 

Tusinder af mennesker verden over går 

den samme dag en tur. Det har i flere år 

været ideen bag Walk the World, og i 2012 

arrangerede 29 danske soroptimistklubber 

vandreture rundt i landet – typisk en 

fem km lang gåtur igennem et naturskønt 

område. 

Deltagerne betalte 100 kr., og pengene gik 

til FN’s Fødevareprogram (WFP), der støtter 

skolebespisning i Burkina Faso. 

I 2013 er gåturen erstattet af en række forskellige 

arrangementer i oktober måned, 

men formålet er stadig at skaffe mad til 

skolebørn i Burkina Faso. 

Danske soroptimistklubber har igennem flere år 

arrangeret gåture til fordel for mad til skolebørn i 

Burkina Faso. 

SI Aarhus fejrede i 2012 sit 75 års jubilæum med en julekoncert i Aarhus 

Domkirke. Her gør Lilja Dagsdottir i rød frakke og Bente Bertelsen 

(længst til højre) reklame for koncerten, der gav 70.000 kr. i overskud til 

Ventilen – et mødested for ensomme unge. Derudover blev der uddelt 

200.000 kroner til velgørende formål. 

SI Varde udgav en kogebog 

med medlemmernes egne 

opskrifter for at skaffe penge 

til demente og handicappede 

børn på to lokale institutioner. 

Udgiften til at producere 

kogebogen blev dækket med 

sponsorstøtte, så der med det 

samme var overskud. 

8. marts er en særlig festdag i 

Skanderborg, hvor der siden 

2002 har været foredrag og 

modeopvisning, og byens 

forretninger har små boder. 

Arrangørerne er udover byens 

soroptimister også andre 

kvindelige serviceklubber og 

foreninger i byen, der deler 

overskuddet. 

27 

klubliv

28 

Chartring 

tre dages fest 

for den nye klub 

Der findes 66 soroptimistklubber i Danmark. Den ældste 

er SI København fra 1936, den yngste er klubben i Odder, 

der blev chartret i 2011. 

Da SI Ringkøbing blev chartret i 1992, varede festlighederne 

i tre dage, og det er nok værd at mindes i anledning 

af Unionens 75 års jubilæum, ligesom det er værd 

at tænke på, hvor stort et arbejde det er, at danne en 

ny klub. Klubben fortæller, at historien om chartringen 

i Ringkøbing begyndte, da Carla Kjær Hansen fra SI Herning 

sendte en opfordring til en række kvinder i byen 

om at starte en klub. 

Det første egentlige møde fandt sted på Hotel Ringkøbing 

11. januar 1992, hvor 30 gæster skrev under på, 

at de ville være soroptimister. Derefter begyndte den 

egentlige planlægning af charterfesten den 24. oktober 

1992. SI Danmark stillede mange krav til charterfesten: 

Der skulle være et udførligt program fra fredag til søndag 

eftermiddag, og der skulle være såvel nationale som 

internationale gæster. 

Alle kommende medlemmer blev inddelt i grupper og 

gik i gang med planlægningen. En af grupperne fik arrangeret, 

at kunstneren Henrik Have lavede en plakat, 

som blev solgt under festlighederne for at tjene penge 

til projekter. Nogle tog til Holland for at lave research 

hos deres hollandske venskabsklub. Andre tog sig af 

underholdning, mad, udflugter og indkvartering, som 

delvist foregik privat. Alle medlemmer skulle lære 

Soroptimisthymnen, så man øvede ihærdigt – bl.a. på 

busturen til Holland. 

Til den nye præsidentkæde skænkede Susanne Rabjerg 

en ravklump, og til selve kæden blev der samlet sølvskeer 

ind til omsmeltning. 

Der var god pressedækning 

i den lokale avis, 

og da man fra byens 

side var meget interesseret 

i, at der skulle 

komme en ny forening, 

fik de 26 nye klubmedlemmer 

lov til at 

foretage selve chartringen 

i Amtsrådhussalen 

på Torvet. 

Overrækkelsen af 

charterbrevet foregik 

på Rådhuset ved Fjorden, 

hvor Ringkøbing 

Garden spillede, og til 

festmidagen på Hotel 

Fjordgården deltog 147 

gæster. 

Uanset hvor i verden nye klubber 

chartres er det en festdag og et højtideligt 

øjeblik, når det sker. Billedet 

her er fra SI Meseno i Kenya, hvor 24 

kvinder i 2011 blev soroptimister 

Efter maden var der 

underholdning – og 

hvilken underholdning: 

En gruppe næsten 

nøgne mennesker med lændeklæder, fuld krigsmaling 

og pinde i munden og i håret invaderede salen. De hoppede 

rundt som aber imellem gæsterne, gik på hug hen 

ad bordene og gik ikke af vejen for at klø folk i håret. De 

”vilde mennesker”, der kom fra Tukak Teatret i Fjaltring, 

var en total overraskelse og efterlod stor morskab og en 

løssluppen stemning. 

Senere satte jazz-musik god gang i dansen. 

Om søndagen var der byvandring, og frokosten blev serveret 

på virksomheden Conson Electronics, som havde 

til huse i en stor renoveret gård midt i byen. 

Det er tankevækkende, at man i 1992 kunne lave en 

afvekslende og sjov charterfest, der varede i tre dage, for 

500 kr. pr. person - inklusiv vine ad libitum. 

Næsten nøgne mænd hoppede rundt på bordene under charterfesten i 

Ringkøbing. De kom fra Tukak Teatret I Fjaltring

Landsmødet 

– en stor elefant 

Det er de færreste foreninger, der kan prale af, at omkring 20 procent af medlemmerne 

møder op til den årlige generalforsamling. Hos soroptimisterne 

hedder det Lands- og Repræsentantskabsmødet, forkortet til L&R, og det går 

på skift mellem klubberne at arrangere møderne. 

En overgang blev L&R holdt på Nyborg Strand, men i de senere mange år 

bliver mødet holdt fra fredag til søndag i den arrangerende klubs egen by. 

Her fortæller Grindsted-Billund om, hvordan det var for dem at arrangere 

landsmødet i 2006: 

Hvordan spiser man en elefant? 

“Det siges, at elefanten skal spises i små bidder, og det gælder også, når der 

skal organiseres et stort L&R. Allerede flere år før mødet, startede vi med at organisere 

os i små arbejdsgrupper. Med flere end 25 aktive medlemmer er der 

altid nogle, som kan alt det der med penge, som elsker at organisere underholdning 

eller udflugter, eller som vil arbejde med de praktiske ting omkring 

indkvartering og registrering. Det var spændende at definere opgaverne, og 

det var endnu sjovere at gå i gang. 

Først skulle vi tage en masse billeder for at vise andre soroptimister vores 

dejlige egn. Grindsted-Billundområdet er kendt for sine jydepotter lavet af 

uglaseret sortbrændt lertøj. At lave jydepotter var tidligere et typisk kvindeerhverv, 

som var en vigtig ekstra indtægt på den fattige midtjyske egn, og vi 

havde valgt, at jydepotten skulle indgå i vores L&R logo. 

En lokal kunstner lavede en hel masse små jydepotter til os. Alle deltagere ved 

L&R fik en lille jydepotte som borddekoration, som de efter festen kunne tage 

med hjem, og vi fik efterfølgende solgt yderligere 400 potter, et godt tilskud 

til vore projekter. 

Hvordan er det så at spise en elefant? Den er stor, det tager lang tid, og den 

mætter rigtig godt! Arrangementet var en stor opgave for vores klub, men 

også en god måde at få et godt klubliv på. Vi taler stadigvæk så ofte om alle 

de sjove oplevelser, at nogle af de nyere medlemmer synes, at det er ærgerligt, 

at de ikke var med dengang. Derfor er vi glade for, at vi skal arrangere ”De 

Nordiske Dage” i 2014. Forventningens glæde er begyndt. Vi skal i gang med 

en ny elefant!” 

Soropti”mister” kaldes også de mænd, hvis 

koner er soroptimister. Her hilser Vejenmedlemmernes 

mænd i passende outfit 

på Unionspræsident Annelise Thomsen til 

Landsmødet 2004. 

Alle deltagere på Landsmødet 2006 

i GrindstedBillund fik en jydepotte 

med som gave, og klubben solgte 

400 ekstra potter. Overskuddet gik til 

klubbens projekter. 

Da Vejenklubben skulle være vært 

for L&Rmødet i 2004, sørgede de for 

at gøre byens vartegn, Troldespringvandet, 

rent. 

29

30 

kæder 

Smukke klubsmykker 

En klubpræsident har posten i to år, og i den periode bærer hun klubbens præsidentkæde 

til møderne. Der er, som man kan se på billederne, stor variation i kædernes 

design. Mange af kæderne har en historie, der knytter sig til egnen, til et byvåben 

eller en historisk person. 

Den odenseanske smykkekunstner 

Anette Kræn har 

designet kæden til SI Assens. 

Symbolerne i kædens 

vedhæng er: Kvinde, legemets, 

sindets og sjælens 

treenighed, aktiv, intellekt, 

liv på jord. 

SI Skive fik ved chartringen 

i 1993 først en kæde lavet 

af papir. En sjov men ikke 

særlig holdbar idé. I 1997 

lavede ravsmed Egon Pedersen 

hos Virksund Ravsliberi 

en kæde domineret af en 

stor ravklump og flere mindre 

stykker rav sat sammen 

med guld. 

SI Nyborgs kæde er i sølv 

og lavet i 1962 af guldsmed 

Ingeborg Petersen, Odense. 

Pladen i midten er Nyborgs 

byvåben, og bag på de 

enkelte led er indgraveret 

navnene på klubbens præsidenter. 

SI Viborgs kæde er designet 

og fremstillet af guldsmed 

Mary Clausen Buch, Randers. 

Motivet er Viborg 

Domkirke, og på de små 

sølvplader står på forsiden 

betegnelsen for forskellige 

erhvervsgrupper og 

på bagsiden navnene på 

præsidenterne. 

SI Vardes kæde er af sølv 

med et vedhæng med 

byens gamle byvåben, en 

springende løve på blå baggrund. 

De 27 klubber, der var i Danmark 

i 1959, betalte størstedelen 

af SI Ribes kæde, da 

klubben blev chartret. Kæden 

er af sølv og består af to 

sammenhængende frakkeskjolde 

med indgraveret 

motiv af Dronning Dagmars 

ankomst til Ribe. 

SI Himmerlands kæde er 

udført af guldsmed Rasmus 

Bach-Nielsen. Kæden er af 

sølv og har en sølvplade 

som vedhæng. Motivet er 

Kimbrertyren i sølv på blå 

emalje. Kimbrertyren var de 

oprindelige himmerlændinges/kimbreres 

stammetegn 

og er et kraftfuldt dyr med 

jordforbindelse og samtidig 

et billede på lykke og trivsel. 

SI Bornholm Leonoras 

kæde er af sterlingsølv med 

en Svaneke-granitsten i 

midten. Klubben er opkaldt 

efter Chr. 4.’s datter Leonora 

Christina, der, inden hun 

kom til Blåtårn i København, 

sad fængslet 17 måneder på 

Hammershus på Bornholm.

Unionen har to kæder – den ene bruges af unionspræsidenten, 

den anden af pastpræsidenten. 

På Landsmødet 2012 var ni tidligere og en nuværende unionspræsident til stede. 

Bagest fra venstre ses: Tove Johansen, SI Herning (2008-10), Henriette Vestergaard Andersen, 

SI Hjørring (1990-92), Birgit Catter, SI Gladsaxe-Herlev (1994-96), Ruth Ørbæk 

Petersen, SI Tønder (1996-98), Thea Dalsgaard, SI Mariager Fjord (2006-08) og Inge 

Claudius Hansen, SI Glostrup (2000-02), forrest fra venstre ses: Hjørdis Hansen, SI Ribe 

(2010-12), Agnethe Koch, SI Sorø (2002-04), Ellen Hansen, SI Gladsaxe-Herlev (2012-14) 

og Hanne Jensbo, SI Aarhus (1992-94). 

emblemet 

Sorptimistemblemet blev tegnet i 1928 af Anita Houtz 

Thomson, Oakland, USA. I midten holder en kvinde et 

banner med teksten SOROPTIMIST. Til højre hænger en 

egegren, symbol på styrke, og til venstre en laurbærgren, 

symbol på sejr og fremgang. Nederst står ordet: 

INTERNATIONAL, der viser, at vi er en verdensomspændende 

organisation, idag med 86.000 medlemmer. 

Vores farver er blå og gul. 

Unionspræsidenter 

gennem tiderne 

Næstvedklubben kan prale af at 

have bidraget med tre unionspræsidenter: 

Ebba Køie (1972-74), Else 

Marie Nielsen (1986-88) og Annelise 

Thomsen (2004-06). 

Bodil Koldbæk, SI Vejle, 

var unionspræsident i 

1998-2000. 

Birgit Rønhave, SI 

København, var unionspræsident 

fra 1976-78. 

31 

kæder

Unionspræsidentens klumme 

Vi har så meget 

at være stolte over 

Så kan vi fejre 75 års jubilæum. Vi fejrer det med en fest på Nyborg Strand den 

9. marts 2013. Julie Bertelsen har indvilget i at komme og synge, og vi giver som 

tak et bidrag til hendes hjertesag: Grønlandske børn. Helt igennem i vores ånd: 

noget for noget - og helst noget godt for kvinder og børn. 

• Vi er nu 1795 medlemmer fordelt i 66 klubber. 

• Vi har Ulla Elisabeth Madsen fra SI Kastrup-Taarnby på vej ud i det internationale 

som præsident for den europæiske federation. 

• Vi har samlet næsten to mio. kr. ind til STOP Kvindehandel. 

• Vi har stærke bånd til klubber i andre lande - især Østeuropa. 

• Vi har hjulpet og støttet og selv fået så meget igen. 

• Vi har meget at være stolte over. 

Hvis ildsjælen fra de første år, alle charterfesters moder, Clara Hammerich, så os 

nu, hvad ville hun så monstro sige og tænke? Nok at vi ikke er særligt festligt 

klædt på efter hendes målestok, for vi går ikke så meget med hat. Men jeg tror, 

hun ville være imponeret og stolt over alle de ting, vi laver. 

Det, som var idealerne i begyndelsen, er stadig aktuelt: 

• Det er stadig formålet at hjælpe kvinder og børn i andre lande. 

• Det er stadig stort, at vi har taleret i FN. 

• Det er stadig en kilde til glæde med venskaber i klubberne samt varme forbindelser 

nationalt og internationalt. 

Vores vision er, at SI Danmark som en verdensomspændende organisation for 

kvinder i erhverv skal kunne manifestere sig på såvel nationalt som internationalt 

niveau. Medlemmerne skal føle det meningsfuldt at være soroptimist, 

og der skal være interessant og givende indhold 

på møderne. Klublivet skal afspejle samfundsengagement, 

fx gennem projekter i forlængelse af 

SI’s 10 års projekt, Education and Leadership, en 

investering i fremtiden, eller ved projekter med et 

mere lokalt eller regionalt afsæt. Grundstenen i SI 

Danmark er klubberne og medlemmernes engagement, 

og en vigtig forudsætning for at rekrutte 

nye, yngre medlemmer er, at vi som organisation 

bliver kendte og synlige. Vi ønsker at være åbne 

over for omgivelserne og at deltage i den offentlige 

debat. Soroptimisme er: A Global Voice for 

Women. 

Til lykke til alle danske soroptimister med jubilæet. 

Ellen Hansen 

Unionspræsident (201214) 

75 år 

SoroptimiSt international Danmark 

1938-2013

tryk her - Bliv-Soroptimist

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?