Den sociale kompetence. - Jegerup

Indholdsfortegnelse.
Forord 2
Den personlige kompetence 3
Den sociale kompetence 5
Den sproglige kompetence 7
Den kropslige og bevægelige kompetence 9
Natur og naturfænomener 11
Kulturelle udtryksformer og værdier 14
Børn med særlige behov 17
Dokumentation og evaluering 19
Efterskrift 21
Bilag 1 : Iagttagelsesskema og forældresamtale-folder
Bilag 2 : Kvalitetsstjernen
Bilag 3 : Børnehavens 3 grupper
Troldegruppe
Mellemgruppe
Storegruppe
1

Forord.
Da Børnehaven hører under folkeskoleloven, er der ikke et formelt krav om
udarbejdelse af pædagogiske læreplaner, men da vi betragter det som et godt
redskab i vores daglige arbejde, har vi alligevel valgt at udarbejde disse.
Der er i arbejdet taget udgangspunkt i Howard Gardners mange intelligenser, da det
rummer menneskets mange forskellige virkemåder, udtryksformer, kompetencer og
færdigheder og således bidrager til en god helhedsforståelse af barnet.
Arbejdsgruppen vedrørende udarbejdelsen af Børnehavens pædagogiske læreplaner:
Personalet i Børnehaven:
• Tina Skovrup Lange
• Kathrin Cordsen
• Joan Damgaard Hansen
• Anne Marie Schøtt
• Ragnhild Stab-Nielsen
Godkendt af bestyrelsen:
• Susanne Damgaard Brøns
• Pia Bruhn
• Britta Lassen
• Hanne Steen Hansen
• Lillian R. Weber
2

Den personlige kompetence.
Bekendtgørelsen: Citat:
”Barnets alsidige personlige udvikling.”
”Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende
omverden, som på én gang vil barnet noget – og samtidig anerkender og involverer sig i
barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets
personlighed over tid. Målene er:
• I dagtilbud skal børn bydes på mange muligheder for at få del i betydningsfulde
sociale og kulturelle erfaringer.
• Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig
som stærke og alsidige personer.
• Dagtilbudets hverdagsliv skal give mulighed for, at børn oplever sig som
værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab.”
Vi vil gerne:
• vise i handling, at barnet altid er accepteret, som det menneske det er.
Hvorfor?
• fordi barnets opfattelse af sig selv er afhængig af at blive mødt af nære voksne,
der forstår og respekterer barnets måde at udtrykke sig på, og som er
opmærksomme på barnets følelser og behov. Voksne, som hjælper barnet til at
tolke indre tilstande og omsætte disse i bevidste handlinger og følelsesmæssige
reaktioner. Barnet har brug for at forstå og indleve sig i sig selv som grundlag for
indlevelse i andre.
3

Derfor:
• giver vi plads og rum til legen.
”Vi har indrettet vores hus, så de forskellige rum har hver deres funktion, hvor
der kan laves forskellige aktiviteter og lege. I nogle af rummene kan barnet lukke
døren, hvis det har behov for at lege i fred. Barnet kan i vid udstrækning selv
vælge hvor, hvem og hvad det vil lege med både ude og inde.
Vores rolle i forhold til legen er bl.a. at observere og udvikle legen. Ved at
observere legen får vi en god indsigt i barnets udvikling, dets evne til at
samarbejde, sproget, fantasien, motorikken, dets evne til at organisere og sætte i
gang, koncentrationsevnen og barnets måde at tænke på. Vi får også mulighed for
at støtte de børn, der har svært ved at lege.”
• hjælper vi barnet til at forstå og udtrykke egne behov.
”Vi tager barnet alvorligt, samt styrker dets selvværd ved at være nærværende,
lyttende og imødekommende. Vi har et miljø, hvor barnet kan vise følelser og at
alle følelser er o.k.”
• giver vi plads til, at barnet lærer at løse egne konflikter.
”Vi er tilbageholdende og observerende, når børnene har konflikter indbyrdes. Vi
lærer barnet at prøve at løse en konflikt selv i første omgang.”
• møder vi barnet med anerkendelse og respekt, samt klare og tydelige signaler
(verbalt og kropsligt).
”Vi taler primært med barnet – ikke til barnet. Vi lytter til barnet og giver barnet
reaktion på dets initiativ.”
• støtter vi barnet i troen på sig selv.
”Vi roser og opmuntrer barnet. Vi arbejder på at barnet selv vurderer, f.eks.
hvilken påklædning der er bedst, når det skal ud.”
• støtter vi barnet i at træffe valg.
”Da vi i løbet af en dag har forskellige tilbud til barnet, så som spil,
værkstedsaktiviteter, højtlæsning, ture ud af huset, bål m.m., lærer vi barnet selv
at vælge til og fra. Barnet vælger selv hvor, hvem og hvad det vil beskæftige sig
med, både ude og inde.”
• skaber vi tryghed for barnet.
”Vi er nærværende, troværdige og giver barnet omsorg og tid til det, når der er
brug for det.”
• skaber vi rum til fordybelse.
”I nogle af vores rum er det muligt at lukke døren, hvis barnet har behov for at
lege i fred, høre stille musik, læse bøger, hvile m.m.
4

• sætter vi ord på såvel positive og negative følelser sammen med barnet.
”Vi læser historier, hvor andre oplever forskellige følelser, som kan være svære
at snakke om. Vi hjælper og støtter barnet ved , at vi sætter ord på dets følelser
og anerkender det, og opmuntrer barnet til selv at foreslå løsninger.”
Den sociale kompetence.
Bekendtgørelsen: Citat:
”Sociale kompetencer.”
”Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i
venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder.
Målene er:
• Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at
høre til.
• Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i
et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand
fra mobning, drilleri samt synlig og usynlig udskilning.
• Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder
med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser.”
Vi vil gerne:
• udvikle samhørigheds- og fællesskabsfølelse hos barnet.
5

Hvorfor?
• fordi det er den sociale forståelse, der gør, at barnet bliver i stand til at tolke
andre menneskers følelser, adfærd og reaktioner. Den voksne hjælper barnet til
at forstå, at der er en gensidighed mellem handlinger og følelser og det
modspil/samspil, barnet møder i sin omverden.
Derfor:
• giver vi plads og rum til legen.
(se kompetencen for barnets personlighed og den personlige omverden).
• lærer vi barnet at udvikle selvhjulpenhed.
”Vi lærer, at barnet skal prøve selv først, ved f.eks. af- og påklædning, og at de
ved spisebordet selv hælder mælken op i glasset og deltager i praktiske opgaver.
Vi lærer også barnet de grundlæggende hygiejneregler, så som vaske hænder før
spisningen og tørre sig efter toiletbesøg.”
• støtter vi barnet i etableringer af venskaber.
”Vi giver plads til, at barnet udvikler venskaber ved at give tid og rum til, at
barnet selv vælger leg/aktiviteter og kammerater. Dog vil vi altid være
opmærksom på, om et barn bliver holdt udenfor. Vi opfordrer forældrene til, at
børnene kan aftale besøg hos hinanden i hjemmene.”
• skaber vi rum til, at barnet kan være en del af det sociale fællesskab.
”Et par gange om ugen har vi delt børnene ind i tre grupper, Troldegruppe,
Mellemgruppe og Storegruppe, hvor det sociale fællesskab udvikles. Men det
sociale fællesskab udvikles også gennem Skole-Fritteren Jegerups faste
traditioner; så som, fødselsdage, fastelavn, motionsdage, fællessamling,
bedsteforældredage, sommerfest, juletræsfest m.fl.”
• lærer vi barnet at indgå i aktiviteter og gruppelege.
”Vi har et par gange om ugen gruppeaktiviteter, henholdsvis de små grupper og
gymnastik.”
• lærer vi barnet at lytte og give plads til kammerater.
”Vi deler børnene ind i tre små grupper, Troldegruppe, Mellemgruppe og
Storegruppe; her lærer barnet at give plads og lytte til hinanden.”
• lærer vi barnet at kunne dele med andre, hjælpe andre, samt følge regler og
forstå beskeder.
”Vi er opmærksomme på, at vi som voksne skal være gode rollemodeller for barnet.
Vi vil gennem dagligdagen lære barnet at samarbejde, f.eks. ved spisebordet, at
række hinanden mælken eller at hjælpe med en tung ting på legepladsen.”
6

• lærer vi barnet at vente på, at ”det er ens tur”.
”Det gør vi ved, f.eks. ved at sende frugten rundt til frugt og/eller at barnet skal
stå i kø for at få frugten og når barnet skal vaske sine hænder”.
• lærer barnet at samarbejde, tage hensyn til andre og have lyst til at vise
omsorg for andre.
”Vi arbejder i mindre grupper, hvor den voksne er nærværende. Vi arbejder med
udgangspunkt i ”Trin for Trin” (et materiale som lærer børn sociale færdigheder
og som styrker børnenes selvværd) og ”Den gode stol” (en leg, hvor man kun må
sige positive ting om ét barn).
• lærer vi barnet at give ansvar for sig selv og andre.
”Vi vil som voksne, handle efter normer og sund fornuft, i stedet for at opstille en
mængde regler. Vi mener, at det som voksen kræver ansvar/ansvarsfølelse at
handle efter normer, da vi hele tiden tvinger os selv til at forholde os i de givne
situationer. Ved at tage barnet alvorligt, er vi troværdige/ansvarlige voksne,
hvilket smitter af på barnet. At have ansvarsfølelse indebærer også at rydde op
efter sig og passe på tingene.”
Den sproglige kompetence.
Bekendtgørelsen: Citat:
”Sprog.”
”Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog,
tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke
deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler
og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig.
Målene er:
• Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens
aktiviteter.
• Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem
forskellige genrer.
• Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler
og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal.
• Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder
have mulighed for at arbejde med computere.”
7

Vi vil gerne:
• give barnet plads og rum til at udvikle evnen til at beherske den sproglige
kompetence.
Hvorfor?
• fordi sproglig kommunikation er en stor del af al menneskelig kontakt og for
forståelsen af sig selv og sin omverden. Gennem meningsfulde samtaler med
voksne, spontane og planlagte sproglige aktiviteter samt social aktivitet og
gruppelege med kammerater indgår barnet løbende i sproglige læreprocesser.
Herigennem udvikler barnet sproglige færdigheder og kommunikationskompetence.
Derfor:
• læser og fortæller vi historier og herved give barnet nye ord og begreber.
”Vi læser bøger fra vores eget bibliotek i børnehaven og snakker/genfortælle om
historien. Biblioteket er altid tilgængelig og børnene må låne bøgerne med hjem”.
• sætter vi ord på egne og barnets handlinger og følelser.
”Vi hjælper barnet med at sætte ord på dets følelser og handlinger. F.eks. nu
hælder jeg mælk op i dit glas, jeg lyner din jakke og jeg kan se du er ked af det
m.fl.”
8

• giver vi plads og tid til legen.
”Barnet indgår aftaler med de andre børn og hvor de også fordeler rollerne.”
• giver vi barnet mulighed for at lege sanglege, synge sange og lege med rim &
remser.
”I vores tre grupper, Troldegruppe, Mellemgruppe og Storegruppe, Fællessamling
og til gymnastik synger vi sange, hører musik, leger forskellige sanglege og leger
med rim & remser. Herved får barnet en fornemmelse for sprogrytmen.”
• støtter og udvikler vi barnets skriftlig kommunikation.
”Barnet har altid tilgang og mulighed for at tegne og skrive på papir. I
mellemgruppen og Storegruppen lærer barnet at genkende sit eget navn og
kammeraternes, via leg med bogstaver m.v. F.eks. står barnets navn skrevet på
barnets krus, mappe, i garderoben, barnets skuffe m.fl. Barnet får mulighed for
at lære at skrive sit eget navn.”
• støtter og udvikler vi barnets billedsprogsudvikling.
”Barnet har adgang til mange forskellige typer størrelser af papir, tusser,
farveblyanter, maling, vandfarver m.m. Herved lærer barnet også om farver og
nuancer. Vi snakker og spørger barnet, hvad det har tegnet/malet og evt. skrive
ned, hvad barnet fortæller. Også via diverse spil, f.eks. vendespil, bankospil m.fl.”.
• møder vi barnet med anerkendelse og respekt, samt klare og tydelige signaler
(verbalt og kropsligt).
”Vi taler primært med barnet – ikke til barnet. Vi lytter til barnet og giver barnet
reaktion på dets initiativ.”
• giver vi barnet mulighed for at opleve og deltage i mange forskellige former
for samtaler.
”Barnet har mulighed for at samtale barn – barn og barn – voksen, men også i
større sammenhæng, f.eks. når vi er til Fællessamling, når vi har rundkreds, gå på
opdagelse i naturen eller i byen og snakke om de ting, man i fællesskab oplever og
ser. Herved får barnet indblik, viden og nye indfaldsvinkler.”
Den kropslige og bevægelige kompetence.
Bekendtgørelsen: Citat:
”Krop og bevægelse.”
”Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling
og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig synlig på det motoriske
og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge
sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for
9

erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at
tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og
psykisk sundhed.
Målene er:
• Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i
bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i
både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer.
• Børn skal have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold
som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i dagtilbuddet.
• Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale
og kulturelle verden gennem alle sanser.
• Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at
udvikle forståelsen og respekt for egen og andres kropslighed.”
Vi vil gerne:
• give mulighed for, at barnet får styrket sit naturlige bevægelsesmønster og give
barnet støtte og hjælp, når det har brug for dette.
Hvorfor?
• fordi barnet bruger sin krop i sine aktiviteter. Den fysiske aktivitet er vigtigt for
barnets udvikling
10

Derfor:
• har vi indrettet vores institution, så der er tid og plads til at eksperimentere
med kroppen.
”Vi har et puderum, hvor der er mulighed for at klatre i ribbe og hoppe på
puderne. Et musiklokale og et hyggerum, hvor der er mulighed for at danse. På
legepladsen er der mulighed for at cykle, klatre, kravle, balancegang, rulle på
rulleskøjter, grave huller, spille bold, sjippe, gynge, rutsche m.m.”
• deltager barnet aktivt i daglige opgaver.
”Såsom borddækning, hælde mælk op, oprydning, spise med bestik, opvask, tage
tøj af og på, toiletbesøg m.m.”
• går vi en gang ugentligt til gymnastik.
”Vi låner gymnastiksalen én gang ugentligt, hvor vi leger med bolde, balloner,
forskellige andre redskaber, danser/synger, leger sanglege m.m.”
• går vi ture.
”Vi går ture i byen, markveje, skove m.v., hvor der er andre fysiske udfordringer
og brug for anden motorisk parathed.”
• giver vi barnet fysisk kontakt.
”Vi giver barnet omsorg og nærvær. Vi giver barnet tid og rum til at sidde og være
hos en voksen. Derudover er vi meget opmærksomme på at tilbyde trøst og
nærvær i enhver form for ”krise”.”
• støtter og udvikler vi barnets finmotorik.
”Vi har forskellige materialer til fri afbenyttelse, så som perleplader, perlekæder,
tegne, lime, male, klippe m.fl..”
• har vi projekter om sundhed.
”Vi har forskellige projekter om året om krop og sundhed – hvad gør det ved
kroppen?.”
• støtter vi de børn, der har vanskelighed ved den motoriske udfoldelse.
”Det gør vi ved at være tilstede, støttende og vejledende.”
Natur og naturfænomener.
Bekendtgørelsen: Citat:
”Natur og naturfænomener.”
”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig
dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får
11

mangeartede naturoplevelser samt interesse for og en viden om naturen. Hermed
skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere
stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål.
Målene er:
• Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle
respekt for natur og miljø.
• Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg
og fantasi, og som rum for både vilde og stille aktiviteter.
• Børn skal have mulighed for at få mange forskelligartede erfaringer med naturen
og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske
verden.”
Vi vil gerne:
• give barnet mulighed for at opleve naturen i al slags vejr.
Hvorfor?
• fordi barnet skal lære at bruge og færdes i naturen med respekt for denne.
Barnet skal udvikle glæde ved naturen gennem læren om den, gennem oplevelser af
og i naturen og derved få en forståelse for en bæredygtig brug af naturen.
12

Derfor:
• giver vi barnet naturoplevelser.
”Vi tager på ture ud af huset (sportspladsen, byens legeplads, gåture i byen),
besøg ved søer (fanger smådyr og undersøger dem, leger med vand) (Jels sø, søer i
Jegerup, bækken), følger årstiderne (hvad sker der med naturen, dyrene?), skoven
(bygger huler, samler naturmaterialer), men også vores egen legeplads, som
rummer mange muligheder for dyrkning af have, såning af blomster og omgang med
vores kaniner, fugle og fisk. Et skab med udstoppet dyr. Dette giver en masse
sanseindtryk og oplevelser”.
• giver vi barnet oplevelser med elementerne – ild, vand, jord og luft.
”På legepladsen har vi en bålplads (hvor vi laver pandekager, snobrød, popkorn,
pasta m.m.), vandhane og regnvandstønde (hvor børnene kan hente vand fra til leg)
sandkasse, højbede (hvor vi sætter kartofler eller graver efter orm) og en rigtig
god høj bakke, hvor vi kan få blæsten i ansigtet”.
• kan barnet vælge at være ude i al slags vejr.
”Barnet har altid mulighed for at komme ud på legepladsen. Børnene skal ud mindst
én gang om dagen”.
• giver vi viden om naturen.
”I vores tre grupper, Troldegruppe, Mellemgruppe og Storegruppe, snakker vi om
årstidernes skiften, regn, torden, blæst og hvorfor det er vigtigt, at solen skinner
m.v. Vi sår frø til blomster, sætter kartofler m.m. – og følger udviklingen. Vi finder
dyr i naturen (orm, biller, sommerfugle) snakker om hvad de spiser, hvor bor de
m.v..
• har barnet adgang til mange forskellige ”natur” materialer.
”I vores værksted kan barnet eksperimentere med forskellige natur materialer
(såsom; visne blade, strandsand, muslinger, kogler m.fl.) og genbrugsmaterialer
(såsom; æggebakker, konvolutter, toiletruller, køkkenruller m.fl.)”.
• giver vi barnet et forhold til dyr.
”Vi har kaniner, fugle og fisk. Barnet er med til at rengøring og fodring hos dyrene.
Barnet og forældrene passer dyrene i weekenderne og i ferierne, når Skole-
Fritteren Jegerup har lukket. Herved lærer barnet at drage omsorg, vise hensyn
og respekt for dyrene.
• lærer vi barnet om genbrug.
”Vi bruger genbrugsmaterialer til kreative værksteder. Vi arbejder på, at sortere
vores affald”.
13

• lærer vi barnet om kompost.
”Vi lærer barnet at samle madrester, som komposteres i vores kompostbeholder.
Dette kaldes at ”fodre orm”.
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Bekendtgørelsen: Citat:
”Kulturelle udtryksformer og værdier.”
”Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesket møder verden med. Først i mødet
med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og
udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er
en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle
udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af
sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og
værdisætte et menneskes personlige og sociale identitet.
Målene er:
• Børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at
eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af
kulturelle udtryksformer.
• Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT,
som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel
aktivitet.
• Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale
kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger.”
14

Vi vil gerne:
• Give barnet viden om og blive fortrolig med den danske kultur – men også skaffe
sig indsigt i og respekt for andres kulturer.
Hvorfor?
• fordi den fremtid, der venter barnet, bliver præget af, at afstandene bliver
mindre og det globale landskab åbner sig for barnet. Barnet kommer til at møde
nye og andre kulturelle udtryk, og det bliver væsentligt, at barnet langsomt lærer
at tænke globalt. Det er vigtigt, at barnet har en tro på sig selv, forstår sine
familierelationer og har ”styr” på sit nærmiljø og sine kulturelle rødder.
Derfor:
• respekterer vi børnenes forskelligheder.
”Vi behandler børnene forskelligt, fordi børnene kommer med forskellig baggrund
(f.eks. miljø, intelligens, opdragelse, religion, hudfarve). Børn og voksne er
forskellige. Dette giver vi plads til, hvilket kræver forskelsbehandling. Vi er
opmærksomme på det enkelte barns personlighed. F.eks. har børnene forskellige
tærsker for, hvornår de græder. Derfor vurderer vi om og hvordan vi evt. griber
ind.”
• skaber vi rammer, som giver barnet mulighed for at afprøve og udvikle
forskellige udtryksformer.
”F.eks. har vi et musikanlæg, hvor barnet har mulighed for at lytte og danse til
forskellige former for musik. Vi har udklædningsstøj og sminke til at understøtte
barnets fantasi og rollelege. Barnet har mulighed for at lege med fingerdukker og
hånddukker. Vi har vores eget bibliotek, hvor barnet kan låne og læse i de mange
forskellige bøger. Ved spil, leg, natur og kreativ aktivitet får barnet mulighed for
at udvikle og fordybe sig også i voksnes selskab. Derved lærer barnet sig selv og
dets virkelighed bedre at kende.”
• synger vi sammen med barnet.
”Vi synger nye og gamle sange/sanglege.”
• skaber vi rammer, som giver barnet mulighed for at eksperimentere, udforske
og være nysgerrig.
”I vores værksted kan barnet eksperimentere med forskellige materialer. Her kan
barnet udvide dets kreativitet, viden og nysgerrighed ved at bruge de redskaber,
15

der er lige ved hånden både indkøbte og genbrugsmaterialer. Vi gemmer barnets
tegninger, kunst m.m. og viser vi respekterer det, de laver.”
• giver vi barnet kulturelle oplevelser.
”Vi besøger hinandens hjem, genbrugscentret, tankstationen, børneteater m.fl.”
• samarbejder vi med lokalsamfundet.
”Vi har et nært samarbejde med lokalsamfundet, hvor vi gør brug af områdets
ressourcer, f.eks. virksomhedsbesøg og landbrugsbesøg, men også gennem et
samarbejde med skolen og dagplejerne.”
• giver vi barnet viden om den danske kultur.
”Vi afholder de forskellige danske traditioner og derved tager vi udgangspunkt i
årstiderne; såsom fastelavn, påske, Sankt Hans, jul, fødselsdage. Herved snakker
vi med barnet om, hvorfor vi holder traditionen. Her vil der også være mulighed
for at snakke om de forskellige trosretninger og værdier.”
16

Børn med særlige behov.
Bekendtgørelsen: Citat:
”§ 1. stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat
fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at
begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns
forskellige forudsætninger.
§ 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke
kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal give børn mulighed for
at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder
og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov.”
Vi vil gerne:
• bestræbe os på at give alle børn – uanset deres særlige behov – de bedste
muligheder for at kunne deltage aktivt i det sociale fællesskab.
Hvorfor?
• fordi alle børn har ret til at blive anerkendt som ligeværdige deltagere.
Derfor er vores opgave i forhold til børn med særlige behov:
• at øge barnets tillid.
at være tilstede, så barnet kan knytte sig til den voksne
give omsorg
give en forudsigelig hverdag, med tydelig struktur og en fast rytme
17

faste rammer
kropskontakt og nærhed
• at styrke barnets selvfølelse.
give barnet opmærksomhed
vise barnet ”Du er god nok, som du er”
vise, at barnet kan nogle ting
at tilgodese det enkelte barns individuelle behov
• at behandle udageren, aggressivitet og mangel på selvhævelse.
hjælpe barnet med at finde sin egen kerne: Hvem er jeg – hvem er du?
dele oplevelser og vise empati. Tydelig kropssprog, ord og handling
respektere barnets behov for at kunne have kontrol over situationen
selv møde barnet som en hel og ægte person
at reflektere
at tåle raserianfald
at holde barnet
at trøste og kramme
at tale sammen bagefter om det, der skete
• at udvikle barnets fornemmelse for gensidighed
at være lydhør over for barnets signaler
at forsøge at sætte sig ind i barnets perspektiv
at kunne dele barnets glæde og svære følelser
18

Dokumentation og evaluering.
Bekendtgørelsen: Citat:
”§3. stk. 5. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet
dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de
opstillede mål.”
”§4. stk. 3. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet
med henblik på eventuel revision.”
Vi vil gerne:
• dokumentere, at vi gør det, vi siger vi gør.
Hvorfor?
• fordi gennem dokumentation og evaluering kan arbejdet med den pædagogiske
læreplan bruges til at udvikle personalets faglighed og gøre den pædagogiske
praksis bedre.
Derfor:
• drøfter vi pædagogik og evaluerer løbende aktiviteter og projekter til
teammøder og pædagogisk rådsmøder.
• iagttager vi hinanden og spørger ind til hinandens daglige arbejde.
• iagttager vi børnene.
Bilag nr. 1 : MI iagttagelsesskema og forældrefolder.
19

• bruger vi kvalitetsstjernen.
Bilag nr. 2 : Kvalitetsstjernen.
• skriver vi på forældrenes whiteboardtavle.
”Vi skriver på tavlen, hvad vi har lavet af pædagogiske aktiviteter.”
• udsender vi nyhedsbreve.
”Vi udsender nyhedsbreve i samarbejde med skolen til forældrene og andre
interesserede 4 gange årligt. Nyhedsbrevene udkommer også på Internettet.”
• udsender vi skrivelser/breve til forældrene.
”Vi udsender breve til forældrene, hvad vi går og laver af pædagogiske aktiviteter
i Troldegruppe, Mellemgruppe og Storegruppe.”
• fotograferer vi.
”Vi fotograferer børnene i forskellige pædagogiske aktiviteter og hænger
billederne op i vores store ramme i garderoben.”
• laver vi udstilling.
”Vi udstiller børnenes kreative materialer og hænger børnenes tegninger/malerier
op i børnehaven.”
• bruger vi barnets bog.
”Vi bruger barnets bog dagligt, hvor vi indsætter barnets tegninger, fotos af
barnet, sange og andet relevant materialer. Barnets bog låner forældrene med
hjem og forældrene tilføjer med fotos og små beskrivelser af barnet.”
• er pædagogiske læreplaner synligt i børnehaven.
”Hvert pædagogisk tema er synligt i børnehaven, så alle kan læse om pædagogiske
læreplaner og de fungerer som hjælperedskaber til at kunne fastholde den røde
tråd i arbejdet med de seks temaer og sætte ord på aktiviteten.”
• er vores pædagogiske læreplan tilgængelig for alle.
”Vores pædagogiske læreplan kan ses på vores hjemmeside
www.jegerupskole.skoleintra.dk og www.jegerup.dk, men står også fremme i
børnenes garderobe.”
• vil vi evaluere én gang årligt med bestyrelsen.
20

Efterskrift.
Bekendtgørelsen omkring pædagogiske læreplaner i daginstitutionen blev indført den
1. august 2004. I bekendtgørelsen er der opstillet seks temaer, ud fra hvilke der skal
udarbejdes pædagogiske læreplaner. Det drejer sig om:
Den personlige kompetence
Den sociale kompetence
Den sproglige kompetence
Den kropslige og bevægelige kompetence
Natur og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
For hvert tema har vi udarbejdet et mål, kvalitetskriterier og handlingsplan, med
afsæt i husets kultur, værdigrundlag samt vores pædagogiske målsætning.
I år har vi :
o udarbejdet et mål, kvalitetskriterier og handlingsplan for hvert tema.
o udarbejdet en fast pædagogisk måneds-aktivitetsplan
o beskrevet vores pædagogiske arbejde i børnehavegrupperne (Troldegruppe,
Mellemgruppe og Store gruppe) Bilag 3
o arbejdet med at synliggøre vores pædagogiske læreplaner og pædagogiske
arbejde.
At skulle udarbejde vores egen pædagogiske læreplan har været en lærerig og
udfordrende periode.
Vi ønsker, at læseren vil finde vores pædagogiske læreplan som et inspirerende og
iderig hæfte.
Personalet i Børnehaven, 2005.
21