28.07.2013 Views

Angående Lyotards "Gestus" - Kim Kilde

Angående Lyotards "Gestus" - Kim Kilde

Angående Lyotards "Gestus" - Kim Kilde

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Angiende <strong>Lyotards</strong>'Geshls"<br />

- At forstl en tekst for anden gans<br />

Fri fortolkningsopgave af<br />

<strong>Kim</strong> <strong>Kilde</strong><br />

2009<br />

Lek$or Carsten fuhl<br />

Afdelingen ForTeori og Formidling<br />

Det Kongelige Danske Kunsakademi 2009<br />

1.0.Indhold:<br />

2.l.lndledning<br />

2.2. Det skanne og det sublime<br />

3.3. Gestus<br />

5.4. Det absoluttes nanvar<br />

7.0 Litterahrrliste


2.l.lndledning<br />

At redegOre for forstlelsen af <strong>Lyotards</strong> tekst "GesA$'ogdennes prasentation af<br />

Ihnts to astetild


D*slconnestidslighed, karakteriseres ved en kronologi, hvori den harmoniske<br />

fremtid gradvis lbnes, i modsatning til det sublimes tidsligheds katatoniske<br />

stnderrivelse af den sktnne tids blide ftemadskriden Denne voldsomhed<br />

kommer til udtryk i en art tids spasme, hvor al dd synes at overvalde ojeblikket<br />

med sitomfang ogtrue med blde kollaps ogoverflod.<br />

En analogi slmes atvise sig i det sk nnes forhold til oieblild


Denne drejning afhlndfladen, den udadvendte rotadon henleder tankerne pl de<br />

hangsler som Lyotard bemarker som varende af essentiel betydning for Marcel<br />

Duchamps'la Maride mise i nf par ses c€libataires, m€me", og han synes at<br />

omtale dette wid, denne vredne geshrs, i en art flirt med det Manieriske, opkaldt<br />

efter Marsyas og dennes smertefulde widen sig til lyden af pan-flojten.<br />

Man aner en masochistisk bevagelse til behaget ved smerten i hangslernes<br />

piben og en narmest Romersk sadisme skiult i hlndbevagelsen. Der synes altsl<br />

naturkrafter pl spil, hvis bevagelser vi ikke kan kende dire*te, men blot ane<br />

ved stoffets og substansernes interne rotationer.<br />

I det hele taget synes disse, fean-Frangois Lyotard og Marcel Duchamp at vare<br />

svart uadskillelige nlr hlen omhandler det sublimes astetik og forholdet<br />

imellem ord, sprog og billeddannelse. Der s5rnes at herske en indbyrdes<br />

forudsatning imellem <strong>Lyotards</strong> tankning og Duchamps profeti af det<br />

modernistiske maleris begrndende afslutning og en begrebsdannelsens<br />

langsomme indtraden<br />

'Nu descendant un escaliet' tgtt,virker nesten som en tidlig maleriskgestns,<br />

hvor netop den roterende bevagelse af nogenhed synes at blodagge og<br />

lbenbare indbildningskrafuns pot€ntielt problematiske forhold til btde<br />

begrebsdannelsen og fre mstilling sanen.<br />

Nlr Lyotard i Transformatorerne taler omfelden til indfangelse af<br />

naturkrafterne,'ifaskinertetbatdr i atvende krafiernes refifingz" sl sidestilles<br />

den kunstneriske geshrs og subversionen i en mantwe, der konfronterer<br />

subjektet med en nahrr, der truer forestillingsevnen og begrebsdannelsen.<br />

Denne trussel imod begrebsdannelsen sJmes at udgore den avantgardistiske<br />

dagsorden uaffrangigtaf formelle omstandigheder. Omvendelsen, revolutionen<br />

og hengslerne sjrnes altsl en del af subversionens motivatiog en omstyrtning<br />

ikke nodvendigvis af monumenter og statuer, men snarene af begrebsdannelsen<br />

ogbegribelsen.<br />

2 fean-Frangois tyohrd, "TMNS/ormatorerne',trans. I(asper Nefer Olsen, Det<br />

Kongehge Danske Kunstakademi, I(rbenhavn 2000, p. 49.<br />

4


5.4. Det absoluttes nanvar<br />

'Varket er altid et lqemq der er giort til genstand for et mirakel.ts<br />

Hen imod tekstens slutning, drages vi imod muligheden for en lagekunst der<br />

i}ke blot helbreder legemet til udsagn men ogsA blodagger det eksemplariske<br />

imod det absolutte. Eller den relative widning konfronteres med sit absolutte<br />

ophav i periferiens udvidelse.<br />

Kunstens gestus udgOr den dreining hvori det sl


Billede* bevagelighed udgOr slledes en gestus, der fordrer en i tid udstrakt<br />

begrebsdannelse, hvor indbildningskraften og forestillingsevnen sattes pt spil i<br />

en tilblivelse, hvor tanken synes at genopdage det hangsel hvorpl det dreier<br />

imellem sin egen reele legemlighed ogvirtuelle billedlighed {identifikation og<br />

empati).<br />

Det er fristende her ved afslutningen at lege med tanken om en absolut tid og<br />

kausalitet som den trussel, hvormed det matematiske sublime synes at<br />

overrumple det sktnnes kronologi. Det forekommer at netop den uendelige<br />

genkomst viser sig at vare en afart af det sublime, og at den blde eksisterer i sin<br />

matematiske potentialitet og samtidig kan realiseres ud i en dynamisk<br />

sublimiteq dog med en fare for en vitalisme, et bravour af overstadighed, der<br />

meget vel kan true vore forestillinger om blde subjekt -objekt relationer slvel<br />

som kausalitebprincipp€r.<br />

Lige precis en sldan overuvingning synes at ligge til grund for Antonin Artauds<br />

performative arbejde, hvor mul igheden for' indfangningen af nahr rkrafterne'<br />

gennem en widning af kroppen bringer skuespilleren frem til en dobbelt gestus<br />

af legemets tilblivelse. En konkylie i det skonnes kronologi, hvorigennem en<br />

sagte brusen fra det sublimes oceaniske tidsrum lader sig ane.<br />

Den kunstneriske geshrs, varket og handlingen aktualiseres gennem en generfaring<br />

af andethedens tilstedevarelse i den kronologiske rum/tid og realiseres<br />

ved et forsog pl en indlosning af den gald, der er blevet oprettet mellem<br />

bevidstheden og det symptom, der pilminder om den forglemmelse, der fandt<br />

sted i et legemes tilblivelse da det blev undfanget under sublime betingelser.<br />

Det er med andre ord subjektets egen begrndelse, der hjemsoger gieblikket med<br />

den selvsamme redsel for afslutning som forudsatter en begivenhed i<br />

overensstemrnelse med den sublime fordring om en betingelseslos og absolut<br />

kausalitet<br />

Da et subjekt til alle tider ml stA i bundlos gald til den absolutte kausalitet, vil<br />

kun et vark af eksemplarisk karakter kunne damme op for den potentielle<br />

spasme af ren havngerrighed udspringende fra det matematiske sublime.<br />

Kun et minimum af dramatik ville kunne accentuere en sildan syndflod af<br />

genkomster og en kunstneriskgestus mltte nodvendigvis benytte sig af et helt<br />

tableau af variable hastigheder for i rette og pl samme tid at ankornme rigeligt<br />

og pe alle varkets yderste overflader.<br />

Udfordringen ml ligge i at bringe den kineinatografiske tankning op i sl hoje<br />

hastigheder at den evner at bryde narmtionens dravende lydmur og forplante<br />

sig med et skulpturelt allestedsnarvar.<br />

s Giorgio Agamben, 'Notes on Gesture' fra'lttleans without End" trans.Vincenzo<br />

Binetti og Cesare Casarino,Universit5l of Minnesota Press 2000<br />

6


7.0. Litteraturliste<br />

Agambe4 Giorgio, 'Notes on Gesfrire' fra "Meo,ns without End" trans.Vincenzo<br />

Einetti og Cesare Casarino,University of Minnesota Press 2000<br />

Lyohrd, fean- Frangois *G6ftts',trans. Iksper Nefer Olsen Det Kgl. Danske<br />

Kunstakademi, Kobenhavn t99t<br />

Lyohrd, fean- Frangois, "TRANS/ormatorernef, trans. lGsper Nefer Olsen , Det<br />

Kongelige Danske Kunsakademi, Ktbenhavn 2000

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!