Angående Lyotards "Gestus" - Kim Kilde

Angiende Lyotards'Geshls"
- At forstl en tekst for anden gans
Fri fortolkningsopgave af
Kim Kilde
2009
Lek$or Carsten fuhl
Afdelingen ForTeori og Formidling
Det Kongelige Danske Kunsakademi 2009
1.0.Indhold:
2.l.lndledning
2.2. Det skanne og det sublime
3.3. Gestus
5.4. Det absoluttes nanvar
7.0 Litterahrrliste

2.l.lndledning
At redegOre for forstlelsen af Lyotards tekst "GesA$'ogdennes prasentation af
Ihnts to astetild

D*slconnestidslighed, karakteriseres ved en kronologi, hvori den harmoniske
fremtid gradvis lbnes, i modsatning til det sublimes tidsligheds katatoniske
stnderrivelse af den sktnne tids blide ftemadskriden Denne voldsomhed
kommer til udtryk i en art tids spasme, hvor al dd synes at overvalde ojeblikket
med sitomfang ogtrue med blde kollaps ogoverflod.
En analogi slmes atvise sig i det sk nnes forhold til oieblild

Denne drejning afhlndfladen, den udadvendte rotadon henleder tankerne pl de
hangsler som Lyotard bemarker som varende af essentiel betydning for Marcel
Duchamps'la Maride mise i nf par ses c€libataires, m€me", og han synes at
omtale dette wid, denne vredne geshrs, i en art flirt med det Manieriske, opkaldt
efter Marsyas og dennes smertefulde widen sig til lyden af pan-flojten.
Man aner en masochistisk bevagelse til behaget ved smerten i hangslernes
piben og en narmest Romersk sadisme skiult i hlndbevagelsen. Der synes altsl
naturkrafter pl spil, hvis bevagelser vi ikke kan kende dire*te, men blot ane
ved stoffets og substansernes interne rotationer.
I det hele taget synes disse, fean-Frangois Lyotard og Marcel Duchamp at vare
svart uadskillelige nlr hlen omhandler det sublimes astetik og forholdet
imellem ord, sprog og billeddannelse. Der s5rnes at herske en indbyrdes
forudsatning imellem Lyotards tankning og Duchamps profeti af det
modernistiske maleris begrndende afslutning og en begrebsdannelsens
langsomme indtraden
'Nu descendant un escaliet' tgtt,virker nesten som en tidlig maleriskgestns,
hvor netop den roterende bevagelse af nogenhed synes at blodagge og
lbenbare indbildningskrafuns pot€ntielt problematiske forhold til btde
begrebsdannelsen og fre mstilling sanen.
Nlr Lyotard i Transformatorerne taler omfelden til indfangelse af
naturkrafterne,'ifaskinertetbatdr i atvende krafiernes refifingz" sl sidestilles
den kunstneriske geshrs og subversionen i en mantwe, der konfronterer
subjektet med en nahrr, der truer forestillingsevnen og begrebsdannelsen.
Denne trussel imod begrebsdannelsen sJmes at udgore den avantgardistiske
dagsorden uaffrangigtaf formelle omstandigheder. Omvendelsen, revolutionen
og hengslerne sjrnes altsl en del af subversionens motivatiog en omstyrtning
ikke nodvendigvis af monumenter og statuer, men snarene af begrebsdannelsen
ogbegribelsen.
2 fean-Frangois tyohrd, "TMNS/ormatorerne',trans. I(asper Nefer Olsen, Det
Kongehge Danske Kunstakademi, I(rbenhavn 2000, p. 49.
4

5.4. Det absoluttes nanvar
'Varket er altid et lqemq der er giort til genstand for et mirakel.ts
Hen imod tekstens slutning, drages vi imod muligheden for en lagekunst der
i}ke blot helbreder legemet til udsagn men ogsA blodagger det eksemplariske
imod det absolutte. Eller den relative widning konfronteres med sit absolutte
ophav i periferiens udvidelse.
Kunstens gestus udgOr den dreining hvori det sl

Billede* bevagelighed udgOr slledes en gestus, der fordrer en i tid udstrakt
begrebsdannelse, hvor indbildningskraften og forestillingsevnen sattes pt spil i
en tilblivelse, hvor tanken synes at genopdage det hangsel hvorpl det dreier
imellem sin egen reele legemlighed ogvirtuelle billedlighed {identifikation og
empati).
Det er fristende her ved afslutningen at lege med tanken om en absolut tid og
kausalitet som den trussel, hvormed det matematiske sublime synes at
overrumple det sktnnes kronologi. Det forekommer at netop den uendelige
genkomst viser sig at vare en afart af det sublime, og at den blde eksisterer i sin
matematiske potentialitet og samtidig kan realiseres ud i en dynamisk
sublimiteq dog med en fare for en vitalisme, et bravour af overstadighed, der
meget vel kan true vore forestillinger om blde subjekt -objekt relationer slvel
som kausalitebprincipp€r.
Lige precis en sldan overuvingning synes at ligge til grund for Antonin Artauds
performative arbejde, hvor mul igheden for' indfangningen af nahr rkrafterne'
gennem en widning af kroppen bringer skuespilleren frem til en dobbelt gestus
af legemets tilblivelse. En konkylie i det skonnes kronologi, hvorigennem en
sagte brusen fra det sublimes oceaniske tidsrum lader sig ane.
Den kunstneriske geshrs, varket og handlingen aktualiseres gennem en generfaring
af andethedens tilstedevarelse i den kronologiske rum/tid og realiseres
ved et forsog pl en indlosning af den gald, der er blevet oprettet mellem
bevidstheden og det symptom, der pilminder om den forglemmelse, der fandt
sted i et legemes tilblivelse da det blev undfanget under sublime betingelser.
Det er med andre ord subjektets egen begrndelse, der hjemsoger gieblikket med
den selvsamme redsel for afslutning som forudsatter en begivenhed i
overensstemrnelse med den sublime fordring om en betingelseslos og absolut
kausalitet
Da et subjekt til alle tider ml stA i bundlos gald til den absolutte kausalitet, vil
kun et vark af eksemplarisk karakter kunne damme op for den potentielle
spasme af ren havngerrighed udspringende fra det matematiske sublime.
Kun et minimum af dramatik ville kunne accentuere en sildan syndflod af
genkomster og en kunstneriskgestus mltte nodvendigvis benytte sig af et helt
tableau af variable hastigheder for i rette og pl samme tid at ankornme rigeligt
og pe alle varkets yderste overflader.
Udfordringen ml ligge i at bringe den kineinatografiske tankning op i sl hoje
hastigheder at den evner at bryde narmtionens dravende lydmur og forplante
sig med et skulpturelt allestedsnarvar.
s Giorgio Agamben, 'Notes on Gesture' fra'lttleans without End" trans.Vincenzo
Binetti og Cesare Casarino,Universit5l of Minnesota Press 2000
6

7.0. Litteraturliste
Agambe4 Giorgio, 'Notes on Gesfrire' fra "Meo,ns without End" trans.Vincenzo
Einetti og Cesare Casarino,University of Minnesota Press 2000
Lyohrd, fean- Frangois *G6ftts',trans. Iksper Nefer Olsen Det Kgl. Danske
Kunstakademi, Kobenhavn t99t
Lyohrd, fean- Frangois, "TRANS/ormatorernef, trans. lGsper Nefer Olsen , Det
Kongelige Danske Kunsakademi, Ktbenhavn 2000