Angående Lyotards "Gestus" - Kim Kilde
Angående Lyotards "Gestus" - Kim Kilde
Angående Lyotards "Gestus" - Kim Kilde
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Angiende <strong>Lyotards</strong>'Geshls"<br />
- At forstl en tekst for anden gans<br />
Fri fortolkningsopgave af<br />
<strong>Kim</strong> <strong>Kilde</strong><br />
2009<br />
Lek$or Carsten fuhl<br />
Afdelingen ForTeori og Formidling<br />
Det Kongelige Danske Kunsakademi 2009<br />
1.0.Indhold:<br />
2.l.lndledning<br />
2.2. Det skanne og det sublime<br />
3.3. Gestus<br />
5.4. Det absoluttes nanvar<br />
7.0 Litterahrrliste
2.l.lndledning<br />
At redegOre for forstlelsen af <strong>Lyotards</strong> tekst "GesA$'ogdennes prasentation af<br />
Ihnts to astetild
D*slconnestidslighed, karakteriseres ved en kronologi, hvori den harmoniske<br />
fremtid gradvis lbnes, i modsatning til det sublimes tidsligheds katatoniske<br />
stnderrivelse af den sktnne tids blide ftemadskriden Denne voldsomhed<br />
kommer til udtryk i en art tids spasme, hvor al dd synes at overvalde ojeblikket<br />
med sitomfang ogtrue med blde kollaps ogoverflod.<br />
En analogi slmes atvise sig i det sk nnes forhold til oieblild
Denne drejning afhlndfladen, den udadvendte rotadon henleder tankerne pl de<br />
hangsler som Lyotard bemarker som varende af essentiel betydning for Marcel<br />
Duchamps'la Maride mise i nf par ses c€libataires, m€me", og han synes at<br />
omtale dette wid, denne vredne geshrs, i en art flirt med det Manieriske, opkaldt<br />
efter Marsyas og dennes smertefulde widen sig til lyden af pan-flojten.<br />
Man aner en masochistisk bevagelse til behaget ved smerten i hangslernes<br />
piben og en narmest Romersk sadisme skiult i hlndbevagelsen. Der synes altsl<br />
naturkrafter pl spil, hvis bevagelser vi ikke kan kende dire*te, men blot ane<br />
ved stoffets og substansernes interne rotationer.<br />
I det hele taget synes disse, fean-Frangois Lyotard og Marcel Duchamp at vare<br />
svart uadskillelige nlr hlen omhandler det sublimes astetik og forholdet<br />
imellem ord, sprog og billeddannelse. Der s5rnes at herske en indbyrdes<br />
forudsatning imellem <strong>Lyotards</strong> tankning og Duchamps profeti af det<br />
modernistiske maleris begrndende afslutning og en begrebsdannelsens<br />
langsomme indtraden<br />
'Nu descendant un escaliet' tgtt,virker nesten som en tidlig maleriskgestns,<br />
hvor netop den roterende bevagelse af nogenhed synes at blodagge og<br />
lbenbare indbildningskrafuns pot€ntielt problematiske forhold til btde<br />
begrebsdannelsen og fre mstilling sanen.<br />
Nlr Lyotard i Transformatorerne taler omfelden til indfangelse af<br />
naturkrafterne,'ifaskinertetbatdr i atvende krafiernes refifingz" sl sidestilles<br />
den kunstneriske geshrs og subversionen i en mantwe, der konfronterer<br />
subjektet med en nahrr, der truer forestillingsevnen og begrebsdannelsen.<br />
Denne trussel imod begrebsdannelsen sJmes at udgore den avantgardistiske<br />
dagsorden uaffrangigtaf formelle omstandigheder. Omvendelsen, revolutionen<br />
og hengslerne sjrnes altsl en del af subversionens motivatiog en omstyrtning<br />
ikke nodvendigvis af monumenter og statuer, men snarene af begrebsdannelsen<br />
ogbegribelsen.<br />
2 fean-Frangois tyohrd, "TMNS/ormatorerne',trans. I(asper Nefer Olsen, Det<br />
Kongehge Danske Kunstakademi, I(rbenhavn 2000, p. 49.<br />
4
5.4. Det absoluttes nanvar<br />
'Varket er altid et lqemq der er giort til genstand for et mirakel.ts<br />
Hen imod tekstens slutning, drages vi imod muligheden for en lagekunst der<br />
i}ke blot helbreder legemet til udsagn men ogsA blodagger det eksemplariske<br />
imod det absolutte. Eller den relative widning konfronteres med sit absolutte<br />
ophav i periferiens udvidelse.<br />
Kunstens gestus udgOr den dreining hvori det sl
Billede* bevagelighed udgOr slledes en gestus, der fordrer en i tid udstrakt<br />
begrebsdannelse, hvor indbildningskraften og forestillingsevnen sattes pt spil i<br />
en tilblivelse, hvor tanken synes at genopdage det hangsel hvorpl det dreier<br />
imellem sin egen reele legemlighed ogvirtuelle billedlighed {identifikation og<br />
empati).<br />
Det er fristende her ved afslutningen at lege med tanken om en absolut tid og<br />
kausalitet som den trussel, hvormed det matematiske sublime synes at<br />
overrumple det sktnnes kronologi. Det forekommer at netop den uendelige<br />
genkomst viser sig at vare en afart af det sublime, og at den blde eksisterer i sin<br />
matematiske potentialitet og samtidig kan realiseres ud i en dynamisk<br />
sublimiteq dog med en fare for en vitalisme, et bravour af overstadighed, der<br />
meget vel kan true vore forestillinger om blde subjekt -objekt relationer slvel<br />
som kausalitebprincipp€r.<br />
Lige precis en sldan overuvingning synes at ligge til grund for Antonin Artauds<br />
performative arbejde, hvor mul igheden for' indfangningen af nahr rkrafterne'<br />
gennem en widning af kroppen bringer skuespilleren frem til en dobbelt gestus<br />
af legemets tilblivelse. En konkylie i det skonnes kronologi, hvorigennem en<br />
sagte brusen fra det sublimes oceaniske tidsrum lader sig ane.<br />
Den kunstneriske geshrs, varket og handlingen aktualiseres gennem en generfaring<br />
af andethedens tilstedevarelse i den kronologiske rum/tid og realiseres<br />
ved et forsog pl en indlosning af den gald, der er blevet oprettet mellem<br />
bevidstheden og det symptom, der pilminder om den forglemmelse, der fandt<br />
sted i et legemes tilblivelse da det blev undfanget under sublime betingelser.<br />
Det er med andre ord subjektets egen begrndelse, der hjemsoger gieblikket med<br />
den selvsamme redsel for afslutning som forudsatter en begivenhed i<br />
overensstemrnelse med den sublime fordring om en betingelseslos og absolut<br />
kausalitet<br />
Da et subjekt til alle tider ml stA i bundlos gald til den absolutte kausalitet, vil<br />
kun et vark af eksemplarisk karakter kunne damme op for den potentielle<br />
spasme af ren havngerrighed udspringende fra det matematiske sublime.<br />
Kun et minimum af dramatik ville kunne accentuere en sildan syndflod af<br />
genkomster og en kunstneriskgestus mltte nodvendigvis benytte sig af et helt<br />
tableau af variable hastigheder for i rette og pl samme tid at ankornme rigeligt<br />
og pe alle varkets yderste overflader.<br />
Udfordringen ml ligge i at bringe den kineinatografiske tankning op i sl hoje<br />
hastigheder at den evner at bryde narmtionens dravende lydmur og forplante<br />
sig med et skulpturelt allestedsnarvar.<br />
s Giorgio Agamben, 'Notes on Gesture' fra'lttleans without End" trans.Vincenzo<br />
Binetti og Cesare Casarino,Universit5l of Minnesota Press 2000<br />
6
7.0. Litteraturliste<br />
Agambe4 Giorgio, 'Notes on Gesfrire' fra "Meo,ns without End" trans.Vincenzo<br />
Einetti og Cesare Casarino,University of Minnesota Press 2000<br />
Lyohrd, fean- Frangois *G6ftts',trans. Iksper Nefer Olsen Det Kgl. Danske<br />
Kunstakademi, Kobenhavn t99t<br />
Lyohrd, fean- Frangois, "TRANS/ormatorernef, trans. lGsper Nefer Olsen , Det<br />
Kongelige Danske Kunsakademi, Ktbenhavn 2000