Klassiske_Pigmenter_Spottest_2013

Blyhvidt har over tid en tendens til at reagere med de organiske fedtsyrer som er i olie, og danne
”blysæber”. Man kan derfor, i ældre oliemaleri fra 1500 - 1800 tallet, observere udvoksninger,
såkaldte ”vorter”. Den nøjagtige mekanisme for dannelsen af disse blysæber kendes endnu ikke, og
der findes stadig ikke en ordentligt konserveringsmæssig løsning på problemet. Det er derfor et
område som har stor opmærksomhed i dag.
Pb3(CO3)2(OH)2 + 6 R-COOH 3 Pb(R-COO)2 + 2 CO2(g) + 4 H2O
Prøve for blyhvidt
Carbonater udvikler carbondioxid ved behandling med fortyndet mineralsyre eller eddikesyre, og
bestemmelsen af carbonat beror iagttagelse af gasudviklingen.
2PbCO3·Pb(OH)2(s) + 6 H + 3 Pb 2+ + 2 CO2(g) + 4 H2O
Bly(II)ioner, Pb 2+ , danner et tungtopløseligt og intensivt gult bdf. med iodid-ioner, I − .
Pb 2+ + 2 I − PbI2(s)
Bly(II)ioner, Pb 2+ , danner et tungtopløseligt sortbrunt bdf. med sulfid-ioner, S 2− .
Test for CO3 2−
Pb 2+ + S 2− PbS(s)
CO3 2− påvises ved at tage nogle få korn af pigmentet og placere dem på et objektglas. Derefter
tilsættes 1 dr. 4 M HNO3 (salpetersyre) og udvikling af gasbobler (CO2) iagttages under mikroskop.
Test for Pb 2+
Efter at alt pigment i ovenstående forsøg er gået i opløsning, tilsættes 1 dr. 0,1 M KI (kaliumiodid)
og evt. dannelse af gule krystaller iagttages under mikroskop.
Alternativt kan pigmentet direkte behandles med en 1 dr. 1 M Na2S (natriumsulfid), og evt.
sortfarvning iagttages.
Omdannelse af Blyhvidt
Ved opvarmning omdannes Blyhvidt først til det orangerøde Mønje, Pb3O4, og derefter til det
gullige bly(II)oxid, PbO.
2 (2PbCO3·Pb(OH)2) + O2 2 Pb3O4 + 4 CO2 + 2 H2O
2 Pb3O4 6 PbO + O2
Placer en smule Blyhvidt i et reagensglas og opvarm glasset langsomt over en Bunsenbrænder.
Iagttag farveændringen.
14