Skyggen

Ude: Den lærde mand starter ude. Det er ikke hans valgte omgivelser, og allerede fra start føler han
et vist ubehag – forskyldt af varmen – hvilket symboliserer, den måde skyggen presser på den lærde
mands værdier. Han bliver prøvet af sine drifter, da han drømmer om jomfruen, men i stedet for at
opsøge hende, sender han sin skygge (drifter) ind efter hende og bliver selv ude – han fornægter
sine drifter. Da han rejser hjem til norden og får sig en ny skygge slutter ”ude”.
Hjem: Hjemmet for den lærde mand er norden. Her har han hjemme. Han har fået sig en skygge og
skriver bøger om det smukke, gode og sande – hans overjeg balancerer perfekt. Men så møder det
hans gamle drifter, og alt går galt. Mødet med skyggen (drifterne) knækker den lærde mand som
person. Han kan ikke længere skrive om det sande, smukke og gode, da hans drifter er kommet
tilbage, og han stadig ikke vil indse, at de også er ham. Han forlader sit hjem, da han rejser med
skyggen
Ude: Den lærde mand er ude igen, så snart han er rejst med skyggen. Skyggen er nu hans herre,
hvilket viser, hvordan den lærde mand ikke er i stand til at kontrollere det onde i sig selv mere. Han
bliver til sidst stillet til ansvar for at have kastet sine drifter bort, da han kan vælge at blive skyggens
skygge. Han afslår – ikke af heltemod, men fordi han ikke vil indse, at det er hans egen ondskab,
der er denne person. Han mener, at den eneste mulighed for at blive en god person er at sige
sandheden overfor prinsessen, og det dør han for. I sidste ende dræber den lærde mands drifter hans
overjeg, og derfor dør han.
Tema:
Temaet i dette eventyr er mennesket fornægtelse af sin ondskab/drifter. Jeg ser dette som eventyrets
hovedtema, fordi det er det, der gør eventyret til det det er – en skildring af det menneskelige liv.
Det er denne forkastelse af drifter, der starter hele problemet via mandens tab af sin skygge.
Derefter handler skyggen ud fra det, som vi mennesker anser for at være det dårlige i mennesket.
Han dræber en mand, lyver for en prinsesse og bedrager et land. Igennem hele eventyret handles der
altså efter mennesket ondskab/drifter via skyggen.
Budskab:
Der er to budskaber i eventyret afhængigt af, hvis side man ser det fra.
Den lærde mands budskab: Man skal ikke fornægte sin ondskab, man skal leve med den. Den
lærde mand fornægter tidligt sin ondskab, og det kommer i sidste ende til at koste ham livet. Han vil
leve efter sit overjeg og ser meget tidligt bort fra sine drifter. Havde han derimod ikke bekæmpet sin
ondskab, men levet med den, var han ikke død. Han havde kunnet skrive om alt det sande, smukke
og gode, fordi han selv kunne vide hvad det sande, smukke og gode var. Da han mangler sin
ondskab, er han ikke i stand til at se tingene i kontrast, for han har mistet sin ene halvdel. Han kan
kun se tingene fra en vinkel, og det er den gode vinkel, derfor kan han ikke skelne mellem det sande
og det forkerte. I sidste ender vælger han, at han vil sige sandheden, hvilket koster ham livet, og det
er fordi, han stadig ikke vil acceptere sin ondskab. Han vil sige sandheden: Det er ikke ham, der er
skyggen. Men fordi han har fornægtet sine drifter, er han faktisk blevet skyggen, om han vil det
eller ej. Han tager derfor også fejl af sandheden til sidst – det er ham, der er skyggen.
Skyggens budskab: Hvis man ser eventyret fra skyggens side, får det et helt andet budskab.
Skyggen er det dårlige i mennesket og dræber sin herre til slut. Den bliver derved fri og får sig en
kone og et slot. Den får alt dette, som mennesker normalt stræber efter, fordi den lever i sine drifter.
Skyggens budskab er derfor, at man skal leve i sine drifter og handle egoistisk for på den måde, kan
man i sidste ende få det, som skyggen får.
Skyggen bliver desuden skabt af poesien – det vi anser for at være godt – hvilket kan betyde, at alt
ondt stammer fra noget godt og omvendt.