En kunstskole på Sandoy, Færøerne - Nina Alberg Arge

En kunstskole på Sandoy,
Færøerne
Nina Alberg Arge, institut 1, forår 2006

En kunstskole på Sandoy, Færøerne
Afgang, forår 2006
Institut 1, Arkitektskolen i Århus
Nina Alberg Arge
Bedømmelseskomité:
Vejleder - Andriette Ahrenkiel Jørgensen
Ekstern censor - Carsten Holgaard
Intern censor - Singh Kailya
Akademirådets censor - Hans Dall
Studenterobservatør: Signe Blomquist

Mykines
Vágoy
Streymoy
Koltur
Hestur
Eysturoy
Tórshavn
Sandur
Sandoy
Skúvoy
Suðuroy
2
Norðuroyggjar
St. Dímun
L. Dímun

Forord:
Denne kunstskole er et projekt, som der i nogle år
har været planer om at få op at stå på Færøerne.
Planerne er blevet lagt lidt på is efter regeringsskiftet
i 2004. Men der nåede dog at blive udarbejdet en
offentlig rapport af en, af Kulturministeriet udvalgt,
planlægningsgruppe, til brug for videre bearbejdning
og diskussioner.
Idéen om at lave et forslag til denne kunstskole
som afgangsprojekt, har jeg haft længe. Jeg har
som færing, der er flyttet til udlandet for at få en
kunstnerisk uddannelse, en personlig interesse for
det paradoks det er at komme fra et så naturskønt
og kulturstærkt sted og så være nødt til at forlade
det for at arbejde med kunsten/byggekunsten et
andet sted.
Den færøske natur er det altdominerende tema
i færøsk kunst. Dog er alle færøske kunstnere uddannet
i udlandet. De fleste i Danmark, men også i
Norge, Finland, Sverige, Island eller Storbritannien.
Udover dette politiske aspekt af sagen, synes jeg
det er spændende at få lov at arbejde i en hjemlig
kontekst - fysisk og kulturel.
Jeg har taget udgangspunkt i Kulturministeriets
rapport, men har tilladt mig at lave ændringer,
hvor jeg selv syntes, det kunne være gavnligt for
sådan en skole.
Udover at have snakket med Kulturministeriet,
har jeg snakket med Sandurs borgmester og har
opholdt mig på øen en lille uge for at samle indtryk
og registreringsmateriale.
3

Programmets opbygning:
Programmet er delt op i tre hovedafsnit:
Færøerne: En introduktion til Færøerne, dets historie,
natur og kultur.
Kunstskolen: Dette afsnit beskriver kulturministeriets
planer med skolen samt mine overvejelser
og tilføjelser/ændringer i forhold til disse.
En belysning af, hvad denne skole skal indeholde
som institution og hvad dens rolle i det færøske
kunstnermiljø skal være.
Projektet: En gennemgang af øen Sandoy, bygden
Sandur og selve byggegrunden. Beskrivelse
af mine intentioner om, hvad projektet skal kunne
i forhold til sine omgivelser. Beskrivelse af rum og
funktioner, mulige inspirationskilder, visioner samt
en begyndende undersøgelser m.h.t. placering
og organisering.
4

Indhold:
Færøerne:
Kunstskolen:
Projektet;
Fakta
Historisk/politisk oversigt
Klima
Den færøske natur
Lyset
Færøsk kunst
Færøsk kultur år 2006
Færøsk byggeskik
Kulturministeriets rapport
s.26
Mine ændringer i forhold til rapporten s.27
Stedet:
Sandoy, øen
Sandur, bygden
Grunden
Skolen i dens lokale kontekst
Skolen i dens globale kontekst
Rumorganisering
Fokus
Temaer
Matricer
Placering på grunden
Aflevering og arbejdsmetode
Litteraturliste
5
s.6
s.8
s.9
s.10
s.12
s.14
s.16
s.19
s.20
s.26
s.28
s.28
s.30
s.32
s.36
s.37
s.38
s.44
s.46
s.54
s.58
s.60
s.61

Færøerne:
Langt ude i det kviksølvlysende verdenshav ligger
et ensomt lille blyfarvet land. Det lillebitte klippeland
forholder sig til det store hav omtrent som
et sandskorn til gulvet i en balsal. Men set under
forstørrelsesglas er dette sandskorn alligevel en
hel verden med bjerge og dale, sunde og fjorde
og huse med smaa mennesker. Ja, et sted ligger
der endda en hel lille gammel by med brygger og
pakhuse, gader og stræder og stejle gyder, haver
og torve og kirkegaarde. Der er ogsaa en gammel
højtliggende kirke, fra hvis taarn der er udsigt
over byens tage og videre ud over det almægtige
hav.
(Intro til “De fortabte Spillemænd” af William
Heinesen)
7

Fakta: 18 øer af vulkansk oprindelse, opbygget
af basalt og askelag. De udgør et samlet areal
på ca. 1400 km2. De befinder sig mellem Island,
Norge og Skotland på 62 grader nord og 7 grader
vest.
De har et samlet indbyggertal på knap 50.000,
hvoraf de knap 20.000 bor i hovedstaden Tórshavn.
Det officielle sprog er færøsk, der har mest til
fælles med det gamle norske, der blev snakket på
Norges vestkyst, da det er herfra de første indbyggere
stammer. Børnene lærer dansk i skolen fra 3.
klasse og alle kan forstå og snakke dansk.
En ø (Lítli Dímun – Lille Dimon) er ubeboet. To andre,
Stóri Dímun (Store Dimon) og Koltur er beboet
af kun én familie hver. De to største øer Streymoy
(Strømø) og Eysturoy (Østerø) er forbundet af en
bro og som landets største landfaste område har
de langt den største del af landets indbyggere.
Der er nu også kommet tunnel til Vágar (Vågø),
hvor lufthavnen ligger og regnes denne ø nu med
i “fastlandsområdet”.
Færøernes
folketal
1950-95
Færøernes folketal 1950 - 95
Folketal
8

Historisk/politisk oversigt:
825: Første beskrivelser af en øgruppe, der anses
for kun at kunne være Færøerne er nedskrevet af
den irske munk Dicuil.
825: Grímur Kamban, første landnamsmand. Norsk
indvandring.
1000: Færøerne tager imod kristendommen.
1035: Leivur Øssurson får landet i len af norske Kong
Magnus den Gode.
1380: Færøerne følger med Norge under dansk
kongedømme.
1814: Norges løsrivelse fra Danmark. Færøerne forbliver
danske.
1816: Lagtinget bliver nedlagt. Færøerne bliver
dansk amt.
1846: V.U. Hammershaimb laver et færøsk skriftsprog.
1850: Den danske grundlov bliver gældende på
Færøerne.
1938: Færøsk bliver undervisningssprog i den
færøske folkeskole.
1940: Færøerne får sit eget flag.
1946: Folkeafstemning og flertal for løsrivelse fra
Danmark. Kongen sender lagtinget hjem og et nyt
lagtingsvalg resulterer i et flertal for at bevare unionen.
1948: Hjemmestyreloven træder i kraft og er stadig
gældende.
9

Grønland
ø
Island
Månedlige solskinstimer og skydække
(Danmark og Tórshavn)
NORSKE
HAVET
Færøerne
Norsk
atlantiske
havstrøm
10
Shetlandsøerne
Skotland
Nedbør- og temperatur, 1961-90
Norge

Klima:
Klimaet på Færøerne er tempereret havklima og
er berygtet for dets fugtighed. Trods den nordlige
beliggenhed er temperaturerne høje p.gr.a. den
forbiløbende varme Golfstrøm. Dette møde mellem
varmt og koldt vand, skaber om vinteren et
usædvanligt mildt vejr, mens det om sommeren,
når luften bliver varm, resulterer ofte i megen tåge
og fugtigt vejr.
Færøernes mange fjelde fanger skyerne, når de
driver af sted, hvilket betyder, at vindretningerne
har alt at sige for, hvordan vejret arter sig de individuelle
steder. I det lille land kan der på samme tid
være ærtetåget et sted, i nabobygden strålende
solskin og i nabobygden igen, regnvejr.
Om vinteren hærger de mange storme, hvert år
gerne et par stykker af orkanstyrke. Igen er det
vindretningerne, der bestemmer, hvilke pladser,
det går hårdest ud over.
Bygdernes orientering i forhold til verdenshjørner
har betydet alt for, hvilken slags liv, der er blevet
levet. Om det har været et sted med stille vand,
stærk brænding, meget vind e. a. har været afgørende
for, om der har været mulighed for landbrug,
fiskeri eller om man har været tvunget til
kun at leve af fårehold og hvad man ellers kunne
fange af naturens vilde ressourcer.
Hele landet hælder, så der over det meste er stejle
nordvestkyster og mere lave og milde, frugtbare
sydøstkyster. Tórshavns placering på østkysten ved
den sydøstvendte bugt er ikke tilfældig.
11

12
Fra øen Mykines
Papirklip
William Heinesen

Den Færøske natur:
Turister er betaget af dens skønhed. For færingen
har den gennem alle tider været det lunefulde,
barske og omskiftelige eksistensgrundlag. Hver
sten og hver tue har et navn og har været regnet
for at være “iboet” – bosat af ånder og andre
overnaturlige væsener. Den barske natur og
klima har krævet mange liv. I gamle dage sagdes
det, at ingen mand døde en naturlig årsag. Han
døde på havet eller i fjeldet på jagt efter får eller
fugleæg.
Vores mest kendte maler, Sámal Joensen Mikines,
malede mange dystre billeder af begravelser.
Han mistede sin far og tre søskende. Min mormor
mistede to brødre på havet. Jeg kan huske, da
min veninde mistede sin far, der faldt ned fra en
klippe, på vej efter får, det var så sent som midt
i 90erne. Under 2. verdenskrig var det ikke tilladt
at flere mænd fra samme husholdning eller for
mange fra samme bygd var ombord på samme
skib, da chancen for, at det forliste var så store.
Så naturen har for færingen ikke kun været ensbetydende
med skønhed, men en altid nærværende
påmindelse om, at det er naturen, der bestemmer
over menneskene og ikke omvendt. Dog har dens
nærværenhed, dens skønhed, dens vildskab,
lyset, luften og havet været så indgroet i mang en
færings sind, at længslen har været uudholdelig
stor, hvis denne blev tvunget til at leve i eksil.
Denne kærlighed ses tydeligt i den færøske kunst,
hvor naturen er det altdominerende tema, både i
gammel, men også i moderne kunst.
Og samhørigheden til naturen er stadig tydelig.
Et eksempel er grindefangsten, hvor bondesøn
som kontorassistent tager afsted for at deltage i
fangsten. En direkte kontakt ses mellem naturen
og den mad, du får på bordet i modsætning til
steder, hvor maden udelukkende bliver købt i firkantede,
cellofanindpakkede portioner.
13

Lyset:
Lyset på Færøerne er helt unikt og dets voldsomme
evne til at skifte fra sekund til sekund, har betaget
mange kunstnere. Det ene øjeblik mørkt og
gråt, så strålende lyst, så alle farver står knivskarpt
og funkler, så lige pludselig sne og hvidt over det
hele.
Om vinteren er dagene korte, i værste fald kun
fra ca. Kl 11 til ca. Kl 15.30. Med overskyethed en
vinterdag, er det svært at vågne op. Ved kolde
temperaturer er vejret næsten altid klart og i dagtimerne
voldsomt skarpt.
Om sommeren, til gengæld, er det nærmest lyst
hele døgnet. Mørkt et par timer fra ca. Kl 1 til kl.
3. Tit overskyet, men ellers et flot varmt og blødt
lys. Børnene leger ude til midnat og folk i det hele
taget synes aldrig at sove. Høstningen og fiskningen
fortsætter til meget sent på aftenen, og de
unge hænger ud i gaderne lige til mørket falder
på. Hvis man går på bar eller diskotek, er det
dagslys, når man kommer ud og skal til at gå hjem
i seng.
Daglængder i Danmark og Færøerne
(København og Tórshavn)
De færøske fjelde skygger
for solen, så lyset forsvinder
hurtigere end denne graf
viser. En nordvendt bygd
som f.eks. Tjørnuvík på Nordstrømø
ser nærmest ikke
solen i vintermånederne.
15

Fra færøsk dans og Mikines...........
16
Mikines:
Færøsk dans
Mikines:
Skibene tager
afsted
Guðrið Poulsen:
Havvækster

Færøsk kunst:
I forhold til indbyggertal, har Færøerne altid haft
et meget højt antal kunstnere. Nu til dags er billedkunsten
altdominerende, men den er egentlig
forholdsvis ny. Færøernes fattighed og barske
overlevelsesvilkår har ikke kunnet give mulighed
for unge kunstnersind til hverken at have tid eller
redskaber til at male eller udtrykke sig visuelt. Den
traditionelle og ældgamle færøske kunst findes i
form af fortællekunsten, det mundtligt videreleverede
ord i form af sagn eller kvæde, den færøske
visesang, ofte akkompagneret af den karakteristiske
kædedans. Denne trang til at udtrykke sig
kunstnerisk efter sulten var stillet og de primære
behov stillet, har været redningen for det færøske
sprog. Da det først var i 1846, at der kom et færøsk
skriftsprog, har det været under stort pres for at
gå i glemmebogen og hermed en stor del af den
færøske identitet.
I 1802-65 levede den første færøske maler, vi ved
om, Díðrikkur á Skarvanesi. Hvordan han skaffede
maleredskaber har været en gåde, da det ikke
var muligt at købe disse på Færøerne dengang.
Siden har der været en række billedkunstnere,
mest kendt af dem alle var Sámal Joensen Mikines
(1906-79) og den lige afdøde Ingálvur av Reyni.
Færøernes mest kendte multikunstner er William
Heinesen (1900-1991), der mest er kendt for sin forfatterskab,
men som også spillede musik, tegnede
og malede og i hans senere liv, gik i gang med papirklip,
som nu er næsten ligeså kendte som hans
bøger.
Det nuværende kunstnermiljø består af hovedsagelig
malere, men også af et par keramikere og
skulptører, samt en voksende skare af tekstilkunstnere,
der ser store muligheder i Færøernes uld-ressourcer.
Enkelte mere moderne kunstformer, som
foto/video og installationskunst er også ved at
komme til.
17

.....til G!festival med store musiknavne
18
Færøsk
ulddesign
Bygden Gøta,
hvor G!festival
opstod og nu
hvert år kan
byde på store
og kendte
musiknavne

Den færøske musikverden er midt i en blomstringsperiode,
med navne, der er godt på vej mod internationalt
gennembrud, samt flere nylig opståede
musikfestivaler i landet med store og små navne
- nationale og internationale.
Der findes, ud over kommunernes musikskoler, ingen
kunstskoler eller kurser, kun på aftenskoleniveau,
der for seriøse talenter ikke er tilfredsstillende.
De fleste færøske kunstnere er uddannet i Danmark,
ellers i Finland, Island, Norge, England....,
mange er autodidakte.
Den færøske natur og kultur er for næsten alle
kunstnere hovedtemaet, men denne er nødt til at
være fraværende i deres studietid.
Mange udenlandske kunstnere har gennem
tiderne været draget af Færøernes natur og har
opholdt sig i landet i en til flere perioder for at arbejde.
Færøsk kultur år 2006:
Her på det sidste opleves der en pludselig og voldsom
stigende interesse for færøsk og i det hele
taget småsamfunds kunst som resultat af globaliseringen.
Islændinge har for længst lugtet lunten
til, hvad virkelig kan være med til at sætte dem på
verdenskortet og tiltrække en masse opmærksomhed
og herved turister lig med penge. De uddanner
bunkevis af designere og kunstnere af forskellig
slags. Færinger har indtil videre overhovedet ikke
fulgt med på det område, men nu ser det endelig
ud til, at de begynder at forstå vigtigheden af at
investere i kulturlivet.
At landet har udviklet en stærk selvstændighedstrang
præger også politikernes voksende interesse
for at udvikle kulturlivet.
19

20
L a n d i n g s -
plads ved
Elduvík, som
er “brændingsplads”
og
derfor ikke har
en naturlig
havn, hvor
bådene kan
ligge i sikkerhed
t.v. og nederst:
F æ r ø e r n e s
ældste, bevarede
hus,
“Kálvalíð”.
t.h. Kirken i
Sandur
1: glasstue
2: røgstue
3: kostald

Færøsk byggeskik:
Naturen og klimaet har som sagt været barske
vilkår for færinger og dette ses også i arkitekturen,
hvor der ikke har været råd til mere end det allermest
nødvendige. Kun kirkerne har der været
brugt ekstra på, da religionen har spillet en meget
stor rolle, som i andre naturnære samfund.
Der er gennem tiden udviklet nogle principper
om orientering og placering i landskabet i forhold
til klima, dyrkningsmuligheder og muligheder for
f.eks. udsætning af både.
De ældste huse er bygget af sten, med tørv og
græs på taget. Har man været heldig, har man
fundet drivtømmer, som man har kunnet bruge.
Rumopdeling bestod af køkken og roykstue (pejsestue),
hvis man var lidt finere, så også en glasstue
(finere stue beriget med den store luksus af et
glasvindue). Man sov alle sammen i samme rum
og kreaturene under samme tag for at give varme
til huset.
Lidt senere, da man begyndte at fiske og selje ud
på havet, blev husene lidt større og af træ ovenpå
en stengrund, koen flyttede ind i kælderen og
man fik mulighed for sovepladser på loftet.
Man har altid brugt og bruger stadig i dag små
udhuse til forskellige funktioner, madopbevaring,
hø, får, korn, tørv og bådehuse.
21

Husene på Færøerne er malede i alle regnbuens
farver. Som om, man har udsmykket de ellers ensformigt
grønne klippeøer med en håndfuld kulørte
træhuse hist og her for at lyse lidt op.
Der findes ikke store arkitekttraditioner. Det traditionelle
gamle færøske hus, der var udformet efter
helt bestemte vilkår og nødvendigheder, er blevet
afløst af den glade selvbyggers enten meget
fantasifulde eller uigennemtænkte hus eller det
masseproducerede typehus.
Skalaen, der førhen ellers syntes i stor harmoni med
konteksten og gav nogle gode rum i forhold til det
ellers tit barske vejr, er røget. Ny teknik, penge og
brug af stilindtryk udefra har langt fra kun gjort
godt for færøsk byggeri, selvom de kunne have
tilføjet så meget.
23

Få arkitektoniske værker er der dog, der bevidst
arbejder med relationen til den fysiske og kulturelle
kontekst:
Hotel Føroyar (Friis og Moltke)lægger sig langs koterne
og med sit lave græsklædte tag udefra opnår
en ydmyghed i stor kontrast til den storslåede
udsigt over hele byen og fjorden, der er indefra i
de overraskende store rum.
Nordens hus (norske Ola Steen) arbejder med en
stor landskabelig bearbejdning af terrænet for
at opnå en symbiose med selve huset. Igen lavt
græsklædt tag, yderligere holdt nede af den
“udenpåklistrede” konstruktion. Materialerne er en
sammenblanding af materialer, kendetegnende
de lande, der skal bruge huset. Norsk stengulv,
finske møbler, svensk træ, islandsk tagkonstruktion,
dansk glas og stål og øverst på taget, færøsk
græs - færøsk landskab.
Der er bygget en lille dansestue i huset til færøsk
dans, en mere lokal gestus. Denne bruges meget
i forbindelse med højtideligholdelse, turistaftener
og til de traditionelle, årlige danseaftener.
Huset er bygget på en “ø” af sten, der løsriver sig
fra konteksten ved et kanalsystem hele vejen rundt,
der også tager imod vandet fra tagrenderne.
Huset markerer herved sit “territorie” på den store
grønne slette.
25

Kunstskolen:
Kulturministeriets rapport:
Færøernes kunstkole bliver navnet på den nye
institution, der har til formål at styrke unge kunstneres
evner indenfor 5 forskellige linjer: billedkunst,
musik, teater, tekstil og multimedie.
Der bliver lagt vægt på, at der ikke er tale om
en højskole i den gamle grundtvigianske folkehøjskolestil.
Sådan en eksisterer allerede i Tórshavn.
Det er dog alligevel en skole, hvor eleverne og
lærerne bor, så at man kan fordybe sig i arbejdet
om aftenen også. Der vil ikke være en optagelsesprøve
eller specifikke krav, men en optagelsessamtale
for at afgøre, om ansøgeren er moden
og seriøs nok.
Rapporten giver et tal på ca. 40 elever, fordelt på
de 5 linjer og, at hver linje har min. en (fastboende
og studieansvarlig) lærer, samt meget gerne en
ekstra tilknyttet på timelærerbasis.
Gæstelærere udefra skal også kunne bo på skolen
i kortere perioder.
Rektor skal bo i umiddelbar tilknytning til skolen.
Mine ændringer i forhold til rapporten:
Indtil videre inkluderer billedkunstlinjen også formgivning
i bl.a. keramik eller fri skulptur. Jeg synes,
det burde overvejes, om der skulle være en individuel
billedhuggerlinie evt. delvist sammenkoblet
med billedkunstnerlinjen. Som der står beskrevet i
rapporten, så kunne det være ønskværdigt med
nogle værksteder, såsom foto, grafik og keramik,
men at disse er kostbare, både at bygge og i
26

Jeg vælger dog at have disse med fra start, af følgende
grunde:
1: Rapporten nævner, at skolen, udover at skulle
ligge på Sandoy, skal ligge placeret, så det er
nemt at komme til hovedstadsområdet, hvor de
fleste udstillinger og arrangementer er, alligevel
ser planlægningsgruppen en kvalitet i at ligge et
stille sted med plads til fordybelse.
Jeg synes, det kunne være spændende, hvis man
prøver at vende det om og bidrage med faciliteter
og arrangementer, der vil tiltrække kunstinteresserede
fra hele landet til stedet. At man
herved tænker lidt længere og ser mulighederne
for at lade skolen bidrage på så mange måder
som muligt til det færøske kunstnermiljø.
2: Rapporten fokuserer meget på, at skolen bliver
bygget for unge færinger, der skal have mulighed
for at udfolde sig kunstneriskt i deres eget hjemland.
Jeg synes, at det kunne være meget interessant
og også uhyre tidsaktuelt, at lægge vægt
på også at lokke udenlandske studerende til. Jeg
tror, at det ville give et spændende miljø med
blandede nationaliteter både blandt elever, men
også blandt lærerne, på sådan et ellers så isoleret
og afsides sted, som Sandoy. Det ville også være
et friskt pust i den færøske kunstnerverden. Dette
kræver rammer, der lever op til vores nabolande.
Jeg synes, at det ville være relevant også at have
en design/arkitekturlinie og tillægger derfor sådan
en. Herved forhøjer jeg elevantallet til omkr. 50.
Derudover kunne jeg tænke mig, at man etablerede
en form for kontakt til det unikke lokalmiljø
på stedet, da dette også kunne vise sig inspirerende
for kunstnervirksomheden. Det ville
være en fin mulighed for kommunen at få bygget
nogle faciliteter for øens beboere til at dele med
skoleeleverne.
Dette kommer jeg nærmere ind på senere i programmet.
27

28
Sandoy (i forgrunden)
set fra
luften. I forhold
til resten af
Færøerne er
dens landskab
meget lavere
og “mildere”.
Stengærdene,
der deler indmark
fra udmark
, er overalt
på Sandoy,
der har været
beriget med
særlig gode
“ s t e n g æ r d e -
m a g e r e ” .
Mange andre
steder er de nu
afløst af det almindelige
hegn.

Projektet:
Stedet:
Sandoy, øen: Færøernes 5. største ø. For det
meste en landbrugsø med gunstig sandjord i modsætning
til resten af landet. Landskabet er lavere,
mildere og frodigere på denne ø end de andre.
Fåreracen er mindre, alting virker lidt mildere og
knap så dramatisk, som f.eks. på Nordøerne.
Øen består af bygderne Skopun, Sandur, Skálavík,
Húsavík og Dalur med tilsammens 1500 indbyggere.
Bygden Skarvanes uddøde for nogle år
siden. Man ankommer til øen med færge fra Streymoy
til fi skerbygden Skopun (ca. 30 min) på nordsiden
af øen. Herfra er der 10-15 min kørsel til Sandur,
hvorfra man kører videre til de andre bygder.
Der er planer om på et tidspunkt i ikke alt for fjern
fremtid at lave en tunnel fra Strømø til Sandoy.
Dette vil lige pludselig gøre øen rimelig central og
til et vigtigt knudepunkt mellem hovedstadsområdet
og de sydligere øer, her særlig tænkt på
Suderø.
Det er småt med arbejdspladser på øen. Mange
lever af fi skeri, nogle af landbrug og mange
pendler til Tórshavn hver dag for at arbejde. Efter
folkeskolen må øens unge fl ytte til hovedstaden
for at få videre skolegang.
Der er mange steder på Færøerne problemer
med udkantsområderne, at de ikke kan følge
med den moderne udvikling, da de infrastrukturelt
er forholdsvis afskårne fra omverdenen. Folk udvandrer.
Dette har man forsøgt at opveje med,
foruden at forbedre de infrastrukturelle muligheder,
at bevidst placere arbejdspladser og virksomhed
af forskellig slags i disse områder. Led i denne
plan er også Færøernes Kunstskole, der udover
at være en gevinst for hele Færøerne også skal
skaffe mere arbejde, liv og miljø til Sandoy.
Skitse fra sejlturen ml. Streymoy og Sandoy

Hestur
Skopun
Skúvoy
Sandur
30
Tórshavn
Skálavík
Húsavík
Dalur

Sandur, bygden: Er det naturlige centrum for
øen. Den er den største og også den ældste og
hele øens navn er opkaldt efter denne bygd med
dens store sand-strand og –klitter. En gammel
landbrugsbygd. Har i dag 600 indbyggere og 8.-
10. folkeskoleklasse med elever fra hele øen er placeret
her sammen med kommunekontor, banker,
posthus og nogle få, små dagligvarebutikker.
Sandet
“ H o v e d -
g a d e n ” ,
med naturligt
s a m l i n g s -
punkt ved
bygdens ene
lille dagligvarebutik,
..... videre ned
ad “hovedgaden”
31

Mod
Skopun og
Tórshavn
N
Inni í Dal
Skole +
idræt
Sandsvatn
Gróthúsvatn
Alternative
placeringer
32
Valgt placering
Sandur
Mod
Skálavík,
H ú s a v í k
og Dalur

Grunden: Det er vedtaget, at den nye kunstskole
skal ligge ved bygden Sandur, men der er
ikke vedtaget en bestemt grund endnu. Der er
dog indtil videre et forslag om at lægge den i
dalen, Inni í Dal tæt på skolen og fodboldbanen,
hvor der med tiden skal bygges en idrætshal. Der
har været snak om at bygge en fælles idræts- og
kunst-skole for at slå to fl uer med et smæk. Personligt
synes jeg (og mange andre) ikke, det ville være
særlig hensigtsmæssigt at prøve at forene disse to
målgrupper og vælger derfor udelukkende at arbejde
med kunstskolen.
Det betyder dog ikke, at grunden i nærheden af
dette kommende idrætsområde, er uden kvaliteter,
for det er den bestemt ikke. Efter at have
overvejet fl ere andre mulige placeringer, bl.a. inde
i bygden eller ved Gróthúsvatn på Fossámýra, har
jeg besluttet mig for at holde mig til dalen Inni í
Dal.
Hovedvej
Stille og fl ot
naturområde.
fantastisk dyre-
og plante-liv,
som vil være i
risiko for at forsvinde,
hvis området
beboes.
Lidt for afsides.
Fantastisk udsigt.
For vindomblæst.
For
afsides.
33
Nordøstenvind
Centralt for øen
og tæt på infrastruktur
- godt
for “branding”,
smuk natur, fl ot
fjeldskråning!,
godt klima - læ
for de værste
vindretninger, å
og indsø, udsigt,
stilhed.
Central placering
i bygden.
Sydøstenvind

Fjeldskråningen
Udsigten
Dalen

Den ligger som det første, inden man kommer til
selve Sandur fra Skopun og færgehavnen. Som
et langstrakt forløb, en slags trakt eller tunnel ned
til bygden. Et utrolig grønt og frodigt område, der
putter sig op ad en blød fjeldryg på den ene side,
gennemskåret af en å og med udsigt lige ned
over indsøen, Sandsvatn og videre ud over bygden
og sandet til øerne Skúvoy, Stóra Dímun og
Lítla Dímun. Tæt på infrastruktur, men alligevel et
dybt stille sted med en bondemand som nabo, ellers
kun får, fugle og køer.
Inni í Dal er et mildt og vejrgodt sted (set med
færøsk målestok altså!), befriet for kastevinde.
Området er fugtigt p.gr.a. vandløb og indsø, kan
derfor, ligesom så mange andre steder i landet,
være plaget af tåge om sommeren.
De kedeligste vindretninger i bygden er nordøst og
sydøst. Grunden her ligger mere i læ bag fjeldet.
Sandur er beriget med Færøernes største sandområde,
der gør området meget frugtbart.
snit 1_10.000

Skolen i dens lokale kontekst:
Som sagt, så mener jeg, det kunne være inspirerende
for kunsten at komme i kontakt med den
meget lokale og unikke livsstil, der findes på Sandur.
Omvendt kunne det også være spændende
for øens beboere at kunne komme tæt på den
nye skole med dens beboere og mærke et pust
af livet udefra.
Sandoy har som så mange andre øer på Færøerne
et problem med finansielle ressourcer til at aktivere
de unge. Udover fodbold er der ikke rigtig noget
at gå til og de unge hænger ud på gaderne og
keder sig. Heller ikke for “voksne” er der andet end
en enkelt restaurant. Man kunne jo i forbindelse
med den nye skole få bygget nogle faciliteter, der
kunne være til gavn for både kunstskoleeleverne
samt for de lokale bebeoere.
Sandoys beboere er meget sociale og der er på
øen rig tradition for at danse færøsk nationaldans
og bygderne Skálavík, Húsavík og Dalur har som
noget helt enestående i verden, hver deres lille
dansestue bygget oven på traktordæk, for at gulvet
skal give sig ekstra og forstærke kvædenes rytme
fra dansernes trampen. Sandur har, på trods
af, at den er den største bygd, ikke en dansestue.
36

Denne nationaldans skal helt sikkert være en del
af fritidsbeskæftigelserne på skolen, som en af
Færøernes største kulturskatte og kunne sådan en
dansestue placeret i forbindelse med skolen, bygge
bro mellem de lokale fra bygden Sandur (evt.
for hele øen) og de studerende.
En biograf findes ikke på øen. Filmkunsten er
den kunstgenre, der lettest når ud til folk og derfor
kunne en biografsal af mindre størrelse være
oplagt at placere i skellet mellem et kunstnermiljø
og den lokale befolkning.
Skolen i dens globale kontekst:
Det kunne være spændende, hvis skolen udover
at være sin egen lille autonome verden med unge
kunstnerspirer, gik mere ind og bidrog med noget
til det færøske og endda det nordiske kunstnermiljø.
At den trak folk til sig, der selv fik noget unikt
ud af at komme her og som samtidig kunne inspirere
eleverne på skolen.
Dette kan gøres i form af faciliteter, nogle åbne
værksteder, man kunne komme og benytte i perioder,
arrangementer i form af debatter, forelæsninger
på højere niveau, workshops e.a. I sommerperioderne,
udenfor almindelige semesterperioder
kunne skolen bruges til sommerskole, kurser eller
seminarer.
Eleverne kan udstille på selve skolen i stedet for at
flytte det hele til hovedstaden og herved trække
interesserede til øen, hvilket kun kunne være i kommunens
og landets interesse. Gæstekunstnere kan
også udstille og arbejde her, evt. mod til gengæld
at undervise for en kortere periode på skolen.
Den færøske kunstverdens interesse i at komme
på verdenskortet, kunne hjælpes godt på vej,
hvis man fik stablet et miljø og nogle rammer på
benene, der i sig selv var så attraktive, at udlændinge
ville få lyst til at komme til stedet for at
opleve det.
37

Rumorganisering:
Boliger
Elever
Lærere
Rektor
Ophold
Spise
Værksteder
musik
teater
tekstil
multimedie
billedkunst
design/arkitektur
Lokal
dansestue
biograf
Regional
/global
Privat Offentlig
38
udstilling
festsal
info
kontor

Lokalebehov:
Jeg har taget udgangspunkt i, hvad rapporten
beskriver af behov. Jeg har dog tillagt nogle lokaler,
hvor jeg har ønsker om at tillægge skolen nogle
ekstra funktioner i forhold til Kulturministeriets
planer.
De anslåede arealer har jeg bl.a. fundet frem til
v.hj.a. plantegninger fra Krabbesholm Højskole og
besøg på den Europæiske Filmhøjskole, Ebeltoft
og “Huset”, Århus.
Værkstederne:
Billedkunstlinien:
Et godt og lyst atelier (50 m2). Værksteder tilknyttet:
foto (40), grafik (80 m2), keramik (65 m2) og
skulptur (80 m2). Disse skal i perioder også være
tilgængelige for udefra kommende kunstnere.
Ideelt elevantal: max 6. (med tiden det dobbelte,
hvis en billedhuggerlinie oprettes.)
Musiklinien:
2 sammenspilslokaler (2x40 m2) med et lydstudio
(20 m2). Godt lydisoleret eller endda placeret løsrevet
fra resten af skolen, så der kan larmes nat
og dag.
Ideelt elevantal: 8-12
Teaterlinien:
En teatersal på min 10x12 m (120 m2). Den ene
side skal kunne lukkes op, så der er mulighed for
at lave en scene i forbindelse med opsætninger.
Plads til lys- og lyd-teknik (20 m2). Et stort lagerrum
(60 m2) til kostumer og rekvisitter og omklædningsrum
med garderober, bad og sminkerum (40
m2).
Ideelt elevantal: 6, evt. 8
39

Tekstillinien:
Et stort værksted med plads til maskiner af div.
slags (60 m2). Stort og godt vaskerum (20 2), lager
(30 m2) og kølerum/bryggers (20 m2).
Ideelt elevantal: 8-12
Multimedielinien:
Computerrum med plads til div. teknik. (50 m2)
Ideelt elevantal: max.12
Design/arkitekturlinien:
Atelier/tegnesal (80 m2)
Sprayrum (5 m2)
Ideelt elevantal: max.12
Fælles for linjerne:
Seminar/møderum med projektor og storskærm,
plads til ca. 30 msk (60 m2)
Kopi/print (15 m2)
God lagerplads til materialer m.m. (100-200 m2)
i alt: 1005-1105 m2
Ledelse og drift:
Kontor til rektor (15 m2) og skoleforvalter (kontor/værksted
30 m2). Kontor til læreransvarlig for
hver linie eller evt. et kontorfællesskab (40 m2) .
Sekretær/info 20 m2. Arkiv (min 50 m2)
i alt: min. 155 m2
Køkken og kantine:
Køkken, grovkøkken, “hjallur” (færøsk kølerum med
tremmer, så luft kan blæse igennem - især godt til
tørret kød og fisk), lager, kølerum, (i alt ca.100 m2)
spisesal til elever og lærere 80 m2, spiseplads til
køkkenfolk, samt div. personalerum ( i alt 40 m2).
Toiletter i umiddelbar afstand af spisesal. Mindre
40

yge/hygge-rum (20 m2) udenfor spisesalen.
Fritid:
Gymnastik/dans (kan foregå i teatersalen el. festsalen),
korsang (i musiklokalet), festsal/forelæsningssal
med plads til ca. 70 msk - bruges til elever,
men også ved offentlige arrangementer for folk
udefra - debatter, forelæsninger o.l. (200 m2), bibliotek
(50 m2).
Færøsk dans (se afsnit “offentlige områder ”)
Croquistegning (foregår i atelieret)
Computerrum (30 m2)
Opholdsrum (60 m2)
i alt: 580 m2
Boliger, elever:
Omkring 50 elevboliger (50x10 m2). Mulighed for
at bygge flere til, hvis der bliver stor tilgang eller
oprettet en individuel billedhuggerlinie. Eleverne
har eneværelser, da de skal opholde sig et helt
år på skolen. De deler badeværelser i mindre
grupper (25x5m2) og der er mindre opholdsrum/
tekøkkener/tv-stuer (5x30 m2) for grupper på ca.
10 studerende.
i alt: 775 m2
Boliger, ansatte:
En rektorbolig med god plads til familie. I umiddelbar
nærhed af skolen, men også med gode muligheder
for privatliv. (140 m2)
5 lærerboliger, også med plads til familie. (5 x 100
m2)
5 mindre lærerboliger til midlertidigt ophold. Disse
kunne evt. også søges af elever med børn. (5x40
m2)
Alle lærerboligerne skal have arbejdsplads, så
41

lærerne har mulighed for at fortsætte deres kunstnerkarriere,
mens de er tilknyttet skolen.
.
i alt: 840 m2
Offentlige områder:
Regionale/globale:
Udstillingslokale (200 m2), info, modtagelse (off.
gårdrum/hall e.a.), café/forelæsningssal til debat
o.l. (se afsnit “fritid - sociale aktiviteter)
Lokale:
Dansestue (40 m2), lille, hyggelig, gerne lavtloftet
for at skabe atmosfære, trægulv, der er godt at
danse på og som larmer, når man tramper, (traktordæk
under gulvet?). Forrum til dansestuen (20
m2) til når man holder en pause fra dansen. Garderobe,
toiletter og et lille køkken (20 m2) til, når der
laves lidt hygge efter dansen en særlig aften.
Mindre biograf til omkr. 60 msk (70 m2). Fremvisningssal
og forrum/foyér. Toiletter og evt. en minikiosk/bar,
som eleverne kan sælge noget fra.
Nettoareal i alt: ca. 3.755 m2
Dette antal kan selvfølgelig ændre sig, når planløsningen
begynder at komme på plads. Nogle
rum vil evt. kunne bruges til flere formål.
42

Eksempel fra den Europæiske Filmhøjskole, hvor
man kommer ind i et rum, der på én gang fungerer
som foyér, fordelingsrum, spisesal, opholdsrum,
festsal, café og ankomstrum/billetsalg/kiosk
for den offentlige biograf, der er for elever, samt
byens borgere.
43

Fokus:
Mit hovedfokus vil være at forholde mig til landskabet
på stedet. At arbejde i dialog med konteksten,
at understrege dens karaktertræk. At bevare
fornemmelsen af det store landskab, selv om der
også skal være uderum af mere privat karakter til
skolens beboere.
At inderummene kommer i dialog med uderummet
– det store åbne landskab og de små, der
opstår til ophold og socialt fælleskab. En ligeledes
vekselvirkning mellem de styrede “kig” og det
store panorama. Rum og stemning til henholdsvis
fordybelse og til socialisering.
45

46
Kirken i Saksun
med dens omkringliggende
k i r k e g å r d ,
Nord-Streymoy
I n d m a r k / u d -
mark
- stengærdet
holder fårene
væk fra den
dyrkede indmark

Lakseyngelopdræt.
En
afgrænsning
i det enorme
Atlanterhav
21. århundredekunstmuseum,Kanasawa.
En
“gentagelse
af byen rundt
om, markeret
med et cirkelslag
Temaer, som kunne være interessante
at arbejde med:
1.Skolens domæne i landskabet: Besættelse
af terræn v. hj. a. enkle midler og uden at
miste kontakten til det store landskab. Sådan en
skole kommer til at fungere som en autonom lille
verden og er dette også med til at intensivere
sammenholdet mellem elever, ansatte og deres
arbejde. Dette kunne være interessant at understrege,
netop ved sådan en markering af territorie.
Det er også en måde at forholde sig til det store,
nærmest uendelige landskab, jeg placerer mig i.
(se også “Nordens Hus”, side24-25)
47

2. Skala: Færøernes barske klima gør det tit
svært at planlægge gode uderum til ophold. Den
rigtige skala og en placering, der bryder vinden
og skaber læ kan dog gøre meget.
Inspiration: á Reyni, Tórshavns ældste bydel. Tidens
fattigdom har skabt en bebyggelse, der tilpaser
sig landskabets formationer og vindretninger.
Den danner herved små uderum, der rammer en
meget menneskelig skala og giver mulighed for
læ i det ellers så vindomsuste land. Gode uderum
til ophold og socialisering, klimamæssigt og skalamæssigt.
49

1
4
2
5
3
Nr 1: Bådehus, siderne er
stablet med sten, gavlene
er tømmervægge
med store døre til ind- og
udtagning af båden.
Nr 2: Tørvelager, et lukket
stenhus med en dør.
Nr 3: Tørvelager og til
vindtørring af fisk og
fårekød, den ene halvdel
af huset er stablet op
med sten, mens den anden
halvdel er en åben
tømmerkonstruktion med
tremmer, som tillader
vinden at passere igennem.
Nr. 4: Sornhus, stenhus
med ildplads til tørring af
korn, og med aftrækskanal
i taget
Nr. 5: Fårehus, større end
de øvrige huse med stablede
stenvægge og
træbeklædning øverst i
gavlen.
50

3. Typologier: De forskellige værksteder vil have
meget individuelle behov m.h.t. udformning, lys,
størrelse o.a. Der ønskes en sammenhængende
karakter samtidig med en tydeliggørelse af forskellene.
Inspiration: De færøske udhuse. Samme udgangspunkt
men tilpasset hvert enkelte hus´behov v.hj.
a. forskellig sammensætning af materialer.
Her et eksempel fra Elduvík, Eysturoy.
Ikke kun udformningen af de enkelte udhuse er
nøje gennemtænkt og udviklet. Også den nøjagtige
placering er vigtig. F.eks. siges der, at tørret kød
bliver bedst af at hænge et sted, hvor det udover
at få nok vind, også får saltstænk fra havet.
51

4. Ude/inde: Jeg ønsker at trække det fl otte
landskab ind i bygningen så meget som muligt.
Dog skal det være bevidst og styret, alt efter hvilke
rum og funktioner, der er tale om. Nogle gange
giver et skarpt afgrænset kig en stærkere effekt
end det store glasparti.
Vil arbejde med grænsen mellem udeinde. Visuelt,
men også fysisk. Og en differentiering mellem
det mindre uderum (skolens domæne) og det
store landskab.
Inspiration: Det japanske hus. Fokuspunktet i rummet
- kigget ud til landskabet. Lyset justeres, så
mødet mellem loft og væg ligger i mørke, så rummet
synes større (uendeligt) og som en del af landskabet
udenfor.
Det fl eksible og evigt omskiftelige rum. Nøgent indrettet
med opbevaringsvæg til diverse møbler,
der kan opstilles alt efter, hvilken funktion rummet
skal bruges til. Dette møbleringsprincip kunne
være hensigtsmæssigt til værelserne og værkstederne.
Eleverne og behovene skiftes ud hvert år,
og disse får da mulighed for at bruge rummene
på deres individuelle måde. Samtidig opholdes
en “renlighed” eller “nøgenhed” i rummene, som
forstærker fokus på den smukke udsigt til naturen
lige udenfor.
Den japanske have: Et indrammet og dyrket landskab.
Men altid (hvis muligt) med et kig ud til det
store landskab, som fjeldet her i baggrunden.
53

Matrixer:
Der er mange måder at organisere rummene på i
sådan en skole. Her nogle muligheder med deres
fordele og ulemper. Dem som jeg fi nder mest interessante
og som passer bedst til mine ønsker om
relation bygning og landskab imellem, vil jeg arbejde
videre med og afprøve i konteksten.
Den kompakte:
54
Eksempel:
Kunstmuseum
Almere, Holland
+: Den kompakte organisering giver en stærk
følelse af sammenhold. Kan skulpturelt stå meget
stærkt i et stort landskab.
- : Jeg har et ønske om at trække landskabet “ind
i bygningen”. Det kan blive svært her, men måske
ikke umuligt...
Kontakt bygning/landskab

Det indre gårdrum:
55
Skolens uderum
Eksempel:
Entreprenørskolen
Ebeltoft
mulig modifi cering for at
få skolens uderum mere
i kontakt med det store
landskab
Skolens uderum
+: Behageligt uderum klimamæssigt, stærk fællesskabsfølelse.
Stor kontakt til uderum - skolens og
landskabets.
- : for lidt kontakt mellem skolens uderum og landskabet.
Men kan jo forøges.
Kontakt bygning/landskab

Den lange stang:
Eksempel:
Den Europæiske
Filmøjskole, Ebeltoft
Kontakt bygning/landskab
Skolens uderum
+: Understreger landskabets formationer på en fl ot
måde med sin “ignorante”, skarpe form.
- : Ingen udendørs opholdsrum. Med to eller fl ere
“stænger” er situationen straks en helt anden.
Dette ses også på Filmhøjskolen, de steder, hvor
afstanden mellem bygningskroppene er mindre.
56

Skolens uderum
Den spredte struktur:
Den spredte modsætning:
Kontakt til
landskab
57
Skolens uderum
Skolens ude
Eksempel:
Munkegårdsskolen,
Gentofte
Eksempel:
Sandur
Ved den øverste er der for lidt kontakt mellem
uderum og landskab. Ved den nederste for lidt
“privathed”. Evt. en “sammensmeltning”?
Tæthed og skala betyder også meget for at opnå
den rigtige stemning (se s. 48-49)
Kontakt bygning/landskab

de 2 værste
vindretninger
Placeringsmuligheder/skitseforsøg:
Placeringsmuligheder/skitseforsøg
bondegård
mindre vej
N
udsigt mod øerne
og bygden
skole+
idræt
hovedvej
3700m2
58
Mulige placeringer
og deres fordele og
ulemper. ulemper De bedste
tages videre til forsøg,
hvor placering
og organisering undersøges
samtidig.
På fl aden:
+: udsigt, kontakt til vand,
afslutning på langt forløb
i landskab.
- : sumpområde- svært
at bygge på, indtagelse
af et offentligt, rekreativt
område.
På vandet:
+: udsigt, kontakt til vand,
afslutning på langt forløb
i landskab.
- : sumpområde, indtagelse
af et offentligt,
rekreativt område.
Usmart placering i stormvejr
og kraftigt regnvejr.
Mellem skråning
og sø:
+: fantastisk udsigt, dialog
medl vand og skråning.
- : for lidt plads til gode
uderum, mister den
grønne dals rekreative
værdi.
Ved åen:
+: fl ot natur, kontakt til å,
- : mgl. kontakt til sø og
mister den gode udsigt,
der er fra østbredden.
Evt. for tæt på bondegård.

59
Oppe i dalen:
+: flot natur, flot udsigt,
kontakt til skråning, læ.
- : mgl. kontakt til sø, for
tæt på bondegård.
På skråningen:
+: fantastisk udsigt, stilhed,
isolerethed, noget
flot i at man skal gå “op”
til skolen., overblik.
- : problemer med infrastruktur
og varelevering.
Svært at lave udendørs
opholdsrum.
Ved hovedvejen:
+ : O p m æ r k s o m h e d
(branding), Gode infrastukturelle
forbindelser
- : Mister den gode udsigt,
der er fra østbredden.
Mister dialog med
skråning og vand. Larm
fra biler. Vestvendte
derum vil ligge ud til vej.
Ml. vej og sø:
+ : O p m æ r k s o m h e d
(branding), Gode infrastukturelle
forbindelser,
kontakt til vand
- : Mister den gode udsigt,
der er fra østbredden.
Mister dialog med
skråning.
Ved foden af fjeldet:
+: Dialog med skråning,
flot flade foran til
uderum, god udsigt, tæt
på vand, læ.
- : ikke helt ned til vand
el. å.

Aflevering:
Planer, snit og opstalter i 1:200, evt. med mere detaljerede
udsnit i 1:100. situationsplan i 1:1000/1:500
og oversigtsplan i 1:5000.
Yderligere materiale i form af modeller og illustrationer
i en skala, som findes bedst egnet til at vise
projektet.
Arbejdsredskaber:
Regner med at skitsere meget i model og hurtig
håndtegning. Evt kan 3d-computerværktøjet også
bruges i skitseringsforløbet.
Rentegning i Auto-cad.
Vil prøve at blande den analoge og den digitale
arbejdsform, da de rummer hver deres egenskaber.
60

Litteraturliste:
William Heinesen: Fra billedmagerens værksted
1980
William Heinesen: Færøsk kunst 1982
William Heinesen: De fortabte spillemænd, 1954
Bárður Jákupsson: Myndlist í Føroyum 2000
Bárður Jákupsson: Mikines 1990
Uni Arge: Komin er nú onnur øld 2004
Hasse Schrøder: Færøerna – mer æn fåglar 1993
Erik Arge: Færøerne – mellem nutid og fremtid
1997
Kalmar Lindenskov, Alan Brockie, P. Zachariassen
og Anfinnur Zachariassen: Oyggjar og fólk 1979
Henrik Solberg og Ingigerð á Trøðni: Færøerne, en
farveklat i havet, 2001
Ole Banke og Oddfríður Marni Rasmussen: Det
færøske lys, 2001
Christian Norberg-Schulz og Gennaro Postiglione:
Sverre Fehn, samlede arbeider 1997
Emilio Pizzi: Renzo Piano 2003
Gunter Nitschke - The Architecture of the Japanese
Garden, 1991
Føroya Fornminnissavn, Piece: Plan om genopførelse
- Yviri á Støð, Elduvík, 2003
Arkitektur DK 6-7 1995:
Living Architecture nr 18, 2001 og nr 19, 2004
El Croguis 121/122, 2004
El Croquis 94, 1991
Samtaler med:
Jóannes Dalsgaard og Bjarni Wilhelm, Det færøske
Kulturministerium
Páll á Reynatúgvu, borgmester, Sandur
Snorri Simonsen, “Landsverk”
Annelise Frederiksen, Krabbesholm Højskole
Susanne Brandt, den Europæiske Filmhøjskole
div. ansatte på “Huset”
61