CIRKUS ROBERT DANIELS - Vejrup Sognearkiv

I det følgende citeres fra delvis båndoptagelser og mundtlige fortællinger.
Robert havde fået lavet en trækasse med dobbelt bund, den var beregnet for sønnerne Bonar
og Robby, som jo selvfølgelig blev lagt i kassen, i overværelse af publikum. De skulle så
forsvinde i et "stur stur nummer i manegen". Men kassen var blevet våd, og dobbeltbunden
virkede ikke, med det resultat at drengene jo stadig var synlige, til stor morskab for publikum.
Roberts kommentar, Her ser i to af verdens største klovne, som idioter.
Bonar var lidt træt af det hele en gang imellem, han optrådte nemlig som pige i en længere
periode, men heldigvis var der ingen der kunne se det, men som han siger, det var ikke rart,
når man nu er en dreng.
Stolt fortæller Robert, at der i hans cirkus aldrig har været skandaler eller andre uheld, her-
under er der aldrig kommen nogen til skade i Cirkus Daniels, selv om det kunne se slemt
ud en gang imellem, bl.a. i et stormvejr hvor det halve telt røg af, eller når der var tordenvejr
med lynnedslag.
Det skete i Nr. Åby på Fyn, alt brændte og folk måtte sendes hjem uden en cirkusoplevelse.
Det klarede Robert imidlertid også. På stumperne og i fri luft kunne folk allerede næste aften
komme gratis "i cirkus under åben himmel” i godt vejr. Det var én af de sorte dage som det
hed. Telefonen virkede ikke, så det tog tid at få fat på en brandslukning.
Små uheld var der dog, Robert blev på et tidspunkt sparket i lysken af en hest der hed Prinds,
et uregerligt dyr man ikke rigtigt fik styr på, men som børnene var vilde med. Men som sagt,
artister har der aldrig været uheld med.
Aben LU-LU gjorde stor
lykke ved en børnematine
ì Esbjerg, afholdt af Vest-
kysten 1953.
Børnene morede sig dej-
ligt ved at se aben drøne
rundt i manegen.
(dette billede er anbragt
midlertidigt, da det er en
kopi, taget i avisen)
Opholdene i de forskellige byer kunne variere meget, lige fra to dage til tre uger, alt afhængig
af succesen og byens størrelse. Varde var én af de byer der tog lang tid, og man havde sin
stadeplads i nærheden af banen. Det var udmærket, indtil vi under krigen en nat oplevede en
sabotage sprængning på området. Da blev jeg sgu forskrækket, sagde Robert, men alle var i
god behold.
Lidt særheder blev der også plads til, Robert var stædig, en gang imellem endda meget stæ-
dig, fortæller Ester, Bonars kone. Der var en gang ovre på Fyn i Brenderup, det var den 7
august og det hele kørte godt, der var kun en måned til det hele sluttede. Men så pludselig gav
min svigerfar ordre til at det hele skulle pilles ned, for det var slut for i år. Og sådan blev det
altså, uvist af hvilken grund.
36