CIRKUS ROBERT DANIELS - Vejrup Sognearkiv

De unge mennesker der var på besøg, var meget interesseret og så begejstrede, at de inviterede
Robert til at deltage i en fisketur den næste dag på Esrum sø, det undrede ham lidt, men sagde
ja tak. For afvekslingens skyld var det rart at foretage sig noget andet en gang imellem.
Han kunne af gode grunde, ikke vide det var Hans Kongelige Højhed Prins Christian der hav-
de inviteret ham, han genkendte ham ikke aftenen før, men kunne nu se på det hele, hvem det
var, han var i selskab med.
Det tog Robert ganske stille, han var vant til at optræde, og var han nervøs, kunne ingen se det
på ham. Men stoltheden over at være sammen med den vordende konge, det kunne ingen tage
fra ham, og han nød selskabet i fulde drag. Det gjorde Prinsen også, han glemte aldrig Robert
Daniels, og kvitterede senere med en meget omtalt og flot privilegeret udnævnelse.
Det var før første verdenskrig, altså omkring 1912 nævnte episode fandt sted, Robert Daniels
opholdt sig i udlandet under krigen. Efter sin hjemkomst, ønskede han at få bevilling som
Cirkusdirektør, og til at drive og eje cirkus engang i fremtiden. Prins Christian var nu Konge
af Danmark, og havde ikke glemt hverken cirkus eller oplevelsen i staldene i Fredensborg.
Robert søgte foretræde hos Kongen, det fik han omgående og da Majestæten på det tidspunkt
opholdt sig i Skagen, rejste han derop, og fik straks den ønskede bevilling.
Senere fik hans bekendtskab med Kongen meget stor betydning. Cirkus Daniels lå i Odder,
det var i 1942 og her kom pludselig meddelelse om, at cirkus måtte forføje sig fra stedet,
tyskerne havde oprettet en spærregrænse, der betød man skulle forlade området omgående.
Det var ikke rart og Robert vidste ikke hvad han skulle gøre. I sin kvide sendte han et telegram
til Kongen og klagede sin nød . Det hjalp, der kom omgående svar, "Hans Majestæt. har
udvirket, at De kan fortsætte” De har hermed den ønskede tilladelse, Havsteen Adjudant.
Nogen måtte herefter føje sig, men hvorfor tyskerne efterkom den ordre, vides ikke.
Det er når nøden er størst man kender sine venner, og Robert må have været af et vist karat,
når han i den udstrækning kunne nyde godt af majestætens bekendtskab.
8