At dræbe kyllingen for at skræmme aben - Michael Bihlet

5
10
15
20
25
30
35
At dræbe kyllingen for at skræmme aben
Af Michael Bihlet______________________________
Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at man skal
dræbe kyllingen for at skræmme aben. Det
betyder, at man skal slå hårdt og hurtigt ned på
mindre problemer, for at stoppe større
problemer i at opstå. Derfor har den kinesiske
regering på det seneste chikaneret, banket og
bortført fremtrædende systemkritikere,
heriblandt er den verdenskendte kunstner og
systemkritiker Ai Weiwei.
Henover foråret har det, der er blevet kendt som
Jasminrevolutionerne rullet henover
Mellemøsten, i lande som Egypten og Libyen.
Disse revolutioner har gjort den kinesiske
regering nervøs for, at tilsvarende oprør kan ske i
Kina. Derfor har regimet i Kina strammet reglerne
for, hvad kinesiske systemkritikere kan tillade sig
at ytre i det offentlige rum. For at hindre at store
masser af kritikere tager de oprørske tanker til
sig, har de slået hårdt og hurtigt ned på en lang
række profilerede kritikere ved at chikanere,
banke, tilbageholde og bortføre dem.
Ved at bortføre den verdenskendte kunstner Ai
Weiwei signalerer regimet i Kina, at de er klar til
lukke munden på enhver, der måtte skabe for
megen uro, med det formål at afskrække andre
kritikere fra at lufte deres meninger.
Kunstneren og kritikeren Ai Weiwei
Kunstneren Ai Weiwei er et kæmpestort navn i
Vesten, det mener Anne Wedell-Wedelsborg,
professor i Kinastudier ved Aarhus Universitet.
Det er han, fordi han har boet tolv år i USA og har
arbejdet sammen med masser af vestlige
kunstnere. Han har udstillet sine værker på
mange af verdens største og vigtigste
40
45
50
55
60
65
70
75
kunstscener, og for tiden udstiller han værket
”Sunflower Seeds” på Tate Modern museet i
London. Derudover var han med i den
arbejdsgruppe, der stod for at opføre det
olympiske stadion, Fuglereden, i forbindelse med
OL i Beijing 2008. ”Og så er han i øvrigt en utroligt
spændende kunstner,” tilføjer Anne Wedell-
Wedellsborg.
”Det er meget vanskeligt at sige, hvor kendt et
navn han er i Kina,” forklarer Anne Wedell-
Wedellsborg, og fortsætter,
”han er et kendt navn blandt kritiske
intellektuelle, og selvfølgelig i kunstnerkredse.”
Kritikeren Ai Weiwei er ikke kendt i almindelige
brede kredse, da meget af hans kommunikation
foregår via blogs og Twitter. Disse sider er ikke
tilgængelige i Kina, med mindre man kender
måder at omgå landets omfattende
censurapparat, og det gør den brede offentlighed
ikke.
Folket fik dog øjnene op for ham i forbindelse
med jordskælvet i Sichuan provinsen i 2008. I den
forbindelse deltog han særdeles aktivt i en
undersøgelse, som skulle afsløre regeringens
forsøg på at skjule dårligt byggede skoler. Ai
Weiwei var med til at sammenfatte en liste med
navne på over femtusinde skolebørn som omkom
under jordskælvet. Listen lagde han løbende på
nettet, så folk kunne følge med i udviklingen.
Anne Wedell-Wedellsborg mener, at de vestlige
medier elsker at skrive om Ai Weiwei, fordi han er
åbenmundet og deler ærligt ud af sin mening om
det kinesiske styre, når han bliver interviewet.
Flemming Ytzen, som er journalist, blogger og
Kina-ekspert, mener at Ai Weiwei er interessant
for vestlige journalister, fordi han udtrykker et
ønske om at få vestlige kerneværdier til Kina.
”Ai Weiwei har opnået ikon-status i Vesten,
fordi han bliver symbolet på den manglende

80
85
90
95
100
105
110
115
retsorden, der klart adskiller Vesten værdipolitisk
og ideologisk fra en kommunistisk retsorden,”
udtaler han og fortsætter,
”det tjener, i vores del af verden, det formål, at
vi minder hinanden om de værdier vi står på,
frem for alt retsstaten og ytringsfriheden. Og på
disse områder adskiller vi os fra den type stat,
som Kina er.”
Han mener altså, at vi, i Vesten, godt kan lide at
høre Ai Weiwei sige, at han ønsker
grundlæggende vestlige værdier, så som
ytringsfrihed og pressefrihed til Kina.
Under Vestens vinger
”Ai Weiwei har kunnet tillade sig langt mere
end andre kritikere, fordi han er en anerkendt
kunstner i Vesten, og fordi han i lang tid har
været en slags galionsfigur for det nye Kina,”
siger Flemming Ytzen. Han mener, at den
kinesiske regering har ventet særligt længe med
at skride ind overfor Ai Weiwei, fordi kunstneren,
Ai Weiwei, har været billedet på det nye,
moderne og globale Kina.
Flemming Ytzen er af den opfattelse, at
regeringen i Kina længe har håbet på, at Ai
Weiwei ville skrue ned for kritikken og blive Kinas
bud på en kunstner, der kan matche de dygtigste
vestlige kunstnere.
”Ai Weiwei har længe været en torn i øjet på
den kinesiske regering, men hans berømmelse i
Vesten har gjort, at de har tolereret ham i nogen
grad,” forklarer Anne Wedell-Wedellsborg.
Hun konstaterer, at han tidligere er blevet
chikaneret, banket og tilbageholdt i kortere
perioder, men så længe hans udmeldinger ikke
har været alt for grove, har regeringen tolereret
ham. Henover foråret har en varm vind fra
Mellemøsten imidlertid rykket grænserne for
120
125
130
135
140
145
150
hvad systemkritikere kan tillade sig, og
konsekvenserne har også ramt Ai Weiwei, hårdt.
En duft af jasmin
Siden de såkaldte Jasminrevolutioner begyndte i
Tunesien i starten af 2011, har flere befolkninger i
den arabiske verden gjort oprør og væltet
regeringer. Denne udvikling har magthaverne i
Kina lagt mærke til, og de ikke er interesserede i,
at tanker om revolution skal sprede sig blandt
kineserne. Derfor har regeringen sat hele
censurapparatet i gang med at blokere
udenlandske nyheder, og ved at fjerne alle
resultater på de kinesiske søgemaskiner, når man
søger på det kinesiske ord for jasmin.
På trods af den omfattende censur findes der
folk i Kina, der har opfordret til demonstrationer
på diverse blogs med jasmin som et nøgleord. Det
kinesiske sikkerhedsapparat har imidlertid været
så vågent, at ethvert forsøg på at samle
menneskemængder er blevet stoppet meget
tidligt i forløbet af politiet.
Ifølge Anne Wedell-Wedellsborg foregår der dog
demonstrationer i Kina.
”Der foregår vitterligt hele tiden protester og
demonstrationer mod korruption, ekspropriation
og madpriser. Det får lov til at ske, og det får de
også noget ud af,” siger hun, og forklarer, at
problemet opstår når der rettes en generel kritik
af hele systemet og hele regimet. Det vil de ikke
finde sig i.
At dræbe kyllingen for at skræmme aben
Ai Weiwei har længe rettet en direkte kritik af det
kinesiske partistyre, og det vil regimet ikke finde
sig i for tiden. Derfor blev Ai Weiwei afhentet af
det kinesiske sikkerhedspoliti d. 3. april, og er
ikke set siden.

155
160
165
170
175
180
185
190
Flemming Ytzen mener, at der ligger en stor
signalværdi i, at den kinesiske regering nu går
efter en så fremtrædende karakter som Ai
Weiwei.
”Det er i de intellektuelle miljøer, at der er en
vilje og en kraft til at udfordre regimet, og hele
hensigten med arrestationen er at fortælle dette
miljø, at de skal holde sig på måtten,” siger han
og forklarer, at det er kinesisk tankegang at
straffe hårdt for de små forseelser. Det virker
forebyggende, og på den måde sparer man
samfundet for meget værre ting.
Ved at bortføre Ai Weiwei har regimet vist, at
ingen er fredet. Regimet har signaleret, at de ikke
vil finde sig i alt for kritiske udtalelser, selv fra en
verdensstjerne som Ai Weiwei.
Anne Wedell-Wedellsborg er overbevist om, at
regeringens strategi virker i øjeblikket, da hun har
observeret, at andre kendte kritikere er
usædvanligt stille for tiden. Men samtidig, så
kommer der hele tiden flere frem, da man ikke
kan forhindre folket i at blive oplyst på grund af
internettets indflydelse.
I Kina får man en chance til
Der er meget få af dem der bliver bortført, som
ikke kommer tilbage før eller siden. Og fælles for
langt de fleste af dem er det, at de ikke vil udtale
sig om hvor de har været, og hvad de har oplevet.
Det kan man kun gisne om. Måske har de været i
arbejdslejr, i husarrest eller i fængsel.
”I Kina er der tradition for, at man tror på, at
folk kan forbedre sig,” forklarer Flemming Ytzen.
Han tror på, at Ai Weiwei får en chance til at
komme tilbage på den anden side af den streg
der blev trukket i sandet, i starten af april. Så han
måske kan blive den afpolitiserede kunstner, som
regeringen ønsker, at han skal blive. Det tror
195
200
205
210
215
220
225
Flemming Ytzen dog ikke sker, da han mener at Ai
Weiwei
” … har demonstreret en vilje og en stædighed
som synes at vise, at han ikke flytter sig lige med
det første.”
Dansk Institut for Menneskerettigheder kæmper
for kinesernes rettigheder
Det danske Institut for Menneskerettigheder har
masser af erfaring med at arbejde i Kina. Hatla
Thelle, som er senior forsker ved Instituttet, er
naturligvis opmærksom på, at styret i Kina har
lavet omfattende stramninger i den senere tid. På
menneskerettighedsinstituttet hører de om
masser af forsvindingssager, men de mener ikke
selv, at det er noget de kan gøre noget ved.
Hatla Thelle erkender, at hendes organisation
burde være interesseret i at sætte en stopper for
disse overgreb og brud på
menneskerettighederne, overfor folk som Ai
Weiwei. Men det er deres erfaring, at det er en
meget svær balance at få lov til at arbejde i Kina.
”Vi arbejder ikke med at prøve at påvise eller
dokumentere hvilke overgreb der ellers finder
sted,” udtaler hun,
”hvis man gerne vil have lov til at arbejde inde i
landet, så er man nødt til at acceptere, at man
må arbejde med de problematikker som den
kinesiske regering synes man har lov til at arbejde
med.”
”Vi samarbejder med en lang række
universiteter, juridiske instanser, anklagere,
NGO’er og kinesiske partnere om at lave
konferencer og projekter, som på sigt skal øge
oplysningen og forbedre, for eksempel,
retssikkerheden og migrantarbejderes forhold,”
udtaler Hatla Thelle.

230
235
240
245
250
255
260
265
Hun erkender, at der til tider er ting de ikke kan
få lov til at arbejde med, på grund af faren for slet
ikke at kunne få lov til at arbejde i Kina. Men
samtidig er der tilstrækkeligt mange sager, de
gerne må arbejde med, som de kan tage fat på.
Anne Wedell-Wedellsborg er sikker på at den
type arbejde som Institut for
Menneskerettigheder gør, er vejen frem, og at
udviklingen er nødt til at komme nede fra.
Flemming Ytzen mener heller ikke, at et vestligt
pres vil kunne ændre noget i Kina, men at
ændringerne skal komme ud af et internt pres i
Kina. Og når han ser på de radikale ændringer der
er sket i Kina over de sidste 30, så ser han hele
tiden fremskridt på menneskerettighedsområdet.
Foto: Pressefoto
Da Den Lille Havfrue var udlånt til Verdensudstillingen i
Shanghai 2010, stod Ai Weiwei for installationenaf et live
billede af nationalklenodiet på Langelinie.
Foto: Pressefoto
Det olympiske stadion i Beijing, Fuglereden har plads til
80.000 tilskuere og har kostet over to milliarder kroner.
Foto: Pressefoto
Værket “Sunflower Seeds” består af 100 millioner
solsikkefrø. De er håndmalet af 1600 mennesker i byen
Jingdezhen.
Foto: Pressefoto
I starten af februar måned blev der, på nettet, annonceret en
protestmarch i Beijings stｿrste handelsgade Wangfujing.
Politiet mødte talstærkt op og brød menneskemængden op
inden protesterne var begyndt.
10.955 tegn inklusiv, billedtekst.
Michael Havgaard Bihlet