December 2012 Stengård Skole - Stengård Skoles hjemmenside

Æseløret
Stengård Skole
December 2012

2
Æseløret
Indhold
Trafikken 2
Leder 3
SFO-evaluering 4-5
Artikler fra 8.a, 8.b og 9.a 6-12
Legepatruljen 13
Ipads i 9.b 14
Stenalderprojekt i 3.c 15
Bronzealder i 5.a 16-17
Billedkunst i 3.kl. 18
Skolebestyrelsen 19
Se og læs dette
nummer og tidligere
udgaver af Æseløret
i farver på Stengård
Skoles hjemmeside.
Æseløret
Stengård Skole
Triumfvej 1
2800 Kgs.Lyngby
Redaktion:
Henning Bentzen
Erik Malling Rasmussen
erik.malling@skolekom.dk
Deadline for næste Æseløret:
Torsdag d.2.5.2012
Trafikken
om morgenen ud for skolen er tæt og lige nu er
det den mørkeste tid på året. Derfor:
Til bilisterne: Vær ekstra opmærksom på fod-
gængere og cyklister. Hvis I skal sætte børn af, er
der bedre plads til at parkere lidt
længere oppe ad Triumfvej eller på
en af sidevejene. Til parkeringsplad-
sen for enden af skolen ved bold-
banen er der indkørsel forbudt for
alle andre end skolens personale i
tidsrummet fra 7.30 - 9.00.
Til cyklisterne: Der skal lys på cyklen! Når man
sidder inde i bil, kan man faktisk ikke få øje på en
cyklist uden lys på.

Juletræet er ankommet
- en folkeskolereform er på vej.
Æseløret 3
I dag, præcis en måned før juleaften, ankom skolens juletræ. Om få dage bliver det sat op i aulaen med pynt og
stjerne i toppen. Det kunne have været sparet væk, for som I ved har 2012 på Stengård skole været et spareår.
Men for at citere vores serviceleder René: ”Juletræet er det sidste, der skal spares væk – det er trods alt en tradition!”
Og René har jo ret. Det er vigtigt med respekt og omtanke, når det gælder skolens traditioner. Og her
ved juletid er der rigtig mange: Klippe-klistredage for børn og bedsteforældre, grøddage, Luciaoptog og d. 21.12
samles hele skolen i aulaen til juleafslutning. Der sluttes af med ”Julebal i nisseland”, så taget er ved at lette.
Og hvem ved om ikke der snart kommer lidt før-julesne, så der kan blive rullet et par snemænd på boldbanen.
Det skal ikke forbigås, at 2012 har været et spareår fordi vi har skullet indhente et underskud fra tidligere år.
Lejrskoler er blevet udskudt et år, nogle ture er blevet aflyst, der har ikke været råd til alle de materialer, vi kunne
have ønsket os. Og sidst men ikke mindst har der ikke været råd til vikardækning i de ældste klasser det sidste
halve år. Det har været hårdt for alle, men når det er lykkedes, både at overholde spareplanen og at komme
igennem året uden for store skrammer, så er der grund til at takke skolens medarbejdere for deres store indsats.
Jeg vil også takke skolebestyrelsen for jeres store og fornemme indsats til gavn for skolen.
Er spareåret så gået ud over elevernes faglige niveau, vil nogen med rette spørge. Det kan jeg ikke svare konkret
på, men jeg ved at lærerne er meget bevidste om den både faglige og sociale indsats og jeg kan oplyse, at Stengård
Skole ved afgangsprøverne i foråret igen klarede sig rigtig godt, hvilket vil sige pænt over landsgennemsnittet.
I disse dage forvarsles en større folkeskolereform, hvor det bl.a. forlyder, at alle elever fremover skal have det
vejledende timetal. Det er en god nyhed, for i dag er der mange kommuner og skoler, der kun tilbyder minimumstimetallet.
Gennem et helt skoleforløb er der en forskel på flere hundrede timer på de to timetal. På Stengård
Skole ligger vi generelt tæt på det vejledende timetal, men for nogle fag og klassetrin vil timetallet skulle
øges. Hvad der ellers måtte være i ”reformpakken” må vi vente med at se til vi har fået de andre pakker, der forhåbentlig
er i udsigt, åbnet.
Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Henning Bentzen
Skoleleder

4
Æseløret
Resultater fra SFO-evalueringen på
Stengård Skole
Oktober 2012
Bestyrelsen takker for besvarelserne fra undersøgelsen i juni måned! Vi har modtaget 52
besvarelser ud af 254 mulige. Vi påtænker at lave en lignende undersøgelse de kommende
år, og håber så på større tilslutning ;-)
Undersøgelsen havde til formål at lave en brugerevaluering af værkstedsordningen Stengård
SFO, og bestod af i alt 14 spørgsmål. Spørgsmålene var delt op i en række konkrete
spørgsmål og mulighed for at skrive kommentarer.
Det er glædeligt at observere de meget positive tilkendegivelser, særligt i betragtning af
at skolen og SFO i særdeleshed er ramt at besparelser. Generelt har vi modtaget en masse
gode input og kommentarer og kan læse forskellige tendenser, som vi kan arbejde videre
med, samt konkrete forslag til forbedringer.
Vi har også noteret følgende ønsker og forslag:
Ønske om flere "drengevenlige" værksteder f. eks sløjd, teknik, fysik, computer og lerværksteder,
som tilgodeser både de fysisk aktive børn og de mere indadvendte, eftertænksomme
typer.
Forslag om flere udflugter til naturklub, skov, stadion etc.
Forslag om generel info om værksteder: hvor de er, hvad de indeholder og hvilket personale
der er – evt. genindførsel af den oversigt, som hang over børnenes billedtavler
ved cafeen.
En ”flyver”, der går runder på gange og legepladser og som børn der ikke benytter
værksteder kan kontakte og som holder overblikket.
Der efterlyses flere stilleområder – kunne biblioteket evt. inddrages?
Se også lagkagediagrammerne med vurdering af aktiviteter og informationsniveau:

92 % positive
8 % negative
88 % positive
12 % negative
69% positive
31 % negative
70 % positive
30 % negative
Resultat af brugerundersøgelse af SFO Stengård Skole 2012
68% tilfredse
32 % utilfredse
82 % positive
18 % negative
81 % positive
19 % negative
71 % positive
29 % negative
Baseret på ovenstående er det således vores indtryk, at langt størstedelen af SFO-brugerne på
Stengård skole er glade, tilfredse og trygge, hvilket for os er en meget vigtig konklusion.
Æseløret 5

6
Æseløret
Kære læser Stengård Skole, november 2012
8.a, 8.b og 9.a har i september/oktober arbejdet med ’Avisens genrer’ som en del af forskellige tema-
arbejder i samfundsfag og dansk.
Følgende featureartikler er udarbejdet af 8.a og 8.b september/oktober 2012. En featureartikel søger
at indfange og beskrive det karakteristiske ved en person, en sag eller et sted. Genren er derfor både
objektivt beskrivende og tager udgangspunkt i virkeligheden, men journalisten indfanger øjeblikket og
stemningen gennem subjektive beskrivelser.
8.b har arbejdet med Londons seværdigheder under en skolerejse til den engelske hovedstad. 8.a har
arbejdet med den skandinaviske velfærdsmodel i samfundsfag. Gennem stemningsbeskrivelser på ste-
det og interviews med besøgende, ansatte og brugere af henholdsvis Londons seværdigheder og ud-
valgte, offentlige velfærdsydelser i Danmark har 8. årgang skrevet individuelle featureartikler, hvoraf
vi bringer to eksempler på de følgende sider.
9.a har arbejdet med ’Tragedien på Utøya’ i samfundsfag og har udtrykt egne holdninger, tanker og
refleksioner over dette tema gennem ’klummegenren’. Klummen er en kort, personlig og holdnings-
præget skildring af en problemstilling, som bredes ud og gøres interessant for læseren. At forholde sig
til den norske tragedie, Anders Breiviks handlinger og dom og gøre sig tanker om krig, terror og
retfærdighed er en opgave, som 9.a har løst på fornemmeste vis – hvilket vi også bringer eksempler
på på de følgende sider.
Rigtig god læselyst,
8.a, 8.b og 9.a
Et år at modnes i – et år i 10. klasse
Hvert år tager en del unge mennesker 10.
klasse, men hvorfor? Mange af de unge gør
det for at modnes, afklares og i håbet om at
forbedre deres karakterer.
Skrevet af: Julie Helmark, 8.a
Vi kommer cyklende ned ad vejen, hvor 10
klassecenteret ligger. Klokken er lidt i 12.00, og
eleverne strømmer ud med retning mod McDonald’s
og Netto. Det store skilt ”Hovedindgang” fanger os,
og vi går ind. Vi bliver mødt af mange glade, men
også stirrende ansigter. Lyden af musik og grin
overvælder os, mens lyden af boldspil kan høres fra
vinduet. Vi venter på Charlotte Bjørlig som underviser
i krea, i næsten en halv time. Hun har nemlig også ledt
efter os. Til højre bliver døren konstant åbnet,
hvorefter elever vælter ind med McDonald’s- og Netto
poser. Ind imellem kommer lærerne gående forbi os
og spørger undrende, hvad vi søger. Vi fortæller, at vi
har en aftale med Charlotte, og de går smilende og
forstående videre.
For at blive moden
Trappen ved siden af os fører op til toppen af
bygningen, og hen ad gangen kommer Charlotte

gående med et stort smil på læben og håret slået ud
over skulderne. ”Der er de”, siger hun ind i sin mobil
og hilser pænt. Charlotte fører os til krealokalet,
hvorefter hun fortæller os, at hun er blevet lærer på
10. Klassecentret, da hun synes, det er en spændende
arbejdsplads med søde kollegaer. Hun fortæller også,
at dagene aldrig er ens. Krealokalet er pyntet med fine
billeder, og duften af træ blandet med maling kaster
sig over os. Få malingpletter dækker bordet vi sidder
ved, og man kan se, at de fleste af dem er prøvet at
blive kradset væk.
Vi kommer til at tale om, hvorvidt der sker store
fremskridt med eleverne på 10. klassecentret.
Charlotte fortæller os, at deres oplevelser med
eleverne er, at de bliver mere modne og afklaret med
hensyn til, hvilken ungdomsuddannelse de vil tage
efter 10 klasse. ”At man bliver afklaret om, hvad man
vil og man måske tager et lidt mere sikkert valg,
hvilket også er et af vores mål”, siger Charlotte med et
glad og smilende udtryk i ansigtet.
I stilhedens ro kan man høre en blid summen af
mennesker og fodtrin, der går op og ned af trapperne.
Samtidig understreger Charlotte Bjørlig, at mange
unge tager 10. klasse for at blive mere modne, men
også for at forbedre deres karakterer i specielle fag.
Dette gør de, for at kunne tage deres videregående
ungdomsuddannelse. ”Fordi der også er plads til at
lave nogle mere interessebårne ting på de her
Æseløret 7
temadage, så er der nogle som tænker, at det år kunne
de godt tænke sig at have med i bagagen”, fortæller
hun og folder hænderne på bordet.
”Det er skide let at gå i 10 klasse!”
Straks er vi videre og går på en af gangene ved
klasselokalerne. En del elever sidder ude på gangen,
mens andre sidder ved computere inde i klasserne.
Nogle smiler, mens andre kigger undrende på os.
Længere nede af gangen står en flok elever i
døråbningen og får udleveret en opgave.
Mens vi går igennem forskellige lokaler og
lærerværelser, fortæller Charlotte om forskellige
temalinjer i klasserne.
I dramaklassen møder vi en dreng. Han står ved et af
bordene og snakker. ”Det er skide let at gå i 10
klasse!”, udbryder han, hvor han derefter giver os et
papir med deres opgave. Vennen ved siden af ham
griner, og vi går ligeså stille videre. I samme klasse
falder vi i snak med en pige ved navn Feline. Feline
virker som en meget imødekommende person, som
ikke lægger skjul på, at hun ikke er ’gymnasietypen’.
”Jeg vil rigtig gerne være frisør, så jeg så ikke
gymnasiet som noget jeg havde lyst til”, fortæller hun,
og tilføjer at hun ikke er så vild med lektier og derfor
følte, at gymnasiet ville være lidt for stort til hende.
Samtidig fortæller Feline os, at hun synes, man bliver
mere moden i 10. klasse, mens man får nye venner og
lærer rigtig meget.
Under vores samtale med Feline taler vi om mange
forskellige ting. Et punkt Feline fremhæver, som
noget hun synes er rigtig godt på 10. Klassecenteret,
er lærerne. ”Vores lærere er fuld af sjov. De er altid
glade og positive, og det er rigtig rart. Næsten alle
lærere møder man med et smil”, fortæller Feline og
griner, mens hun retter på sit hår.
Ude fra gangen kan man høre en svag klang af musik,
hvorefter Feline fortæller, hvor godt hun synes, det er
at gå i 10. klasse. Hun fortæller, at alle klasserne har
et stort og godt fællesskab. ”Man er meget på tværs af
klasserne, da alle klasserne ligger så tæt på
hinanden”, siger hun.

8
Æseløret
Vores tid på 10. Klassecenteret er ved at være slut, og
vi bevæger os så småt mod udgangen. Vinden tager i
vores hår, og vi står nu foran en kæmpe stor hvid
bygning med rødt tag. Bygningen er 10. klassecentret.
Vi kommer til at tale om, hvilken betydning 10.
Klasse- centeret i Gladsaxe har for samfundet.
Enigheden mellem os melder sig hurtigt. 10.
Klassecenteret er vigtigt for samfundet, da dem som
gerne vil blive mere modne, afklarede og muligvis
forbedre deres karakterer til ungdomsuddannelsen, får
deres ønsker opfyldt. For hvad nu hvis der ikke er en
10. klasse, og mange eksempelvis ville gå direkte i
gymnasiet? Ville der så være en del, der droppede ud
på grund af sværhedsgraden og for store udfordringer?
Inden cirklen, vi lige så stille har dannet foran den
store hvide bygning, går i opløsning, bliver vi enige
om, at hvis det var tilfældet, ville samfundet stå i en
meget dårlig situation.
Herlev Hospital yder service til borgerne
Herlev Hospital: Et sted hvor tusinder af mennesker kommer i behandling. Hvor
der er rent, og hvor patienterne føler sig velkomne og i trygge hænder. Er det bare
en skrøne, eller hvad siger patienterne selv?
Af: Mathias Reither 8.a
Vi kommer gående ind gennem hoved-indgangen til
Herlev Hospital. En varme og en duft af kaffe kommer
os i møde. De hvide vægge lyser det store lokale op.
Folk kommer ind af glasdøren. Gamle, unge og børn
søger hen mod informationsboksen. Læger og sygeplejerske
kommer gående fra hjørnet. De ser glade ud, og
deres stemmer giver en genlyd. En mand iført en Falck
- uniform stiller sig til at vente foran en af stuerne. Vi
går over til ham. Han kigger på sit ur, og fortæller han
har travlt. Han venter på en patient. Han ser travl ud,
men siger med et smil på læben; ” Jeg er glad for mit
arbejde, fordi jeg møder nye mennesker og føler, at jeg
gør en forskel” Falckmanden siger, han har lange arbejdsdage.
Op til 12 timer. Han kan godt lide at snakke
med patienterne om de daglige hverdagsting, da han
mener, at patienterne føler sig mere trygge, når han
taler med dem. Vi bliver afbrudt, da hans patient kommer
kørende. Falckmanden forsvinder med et smil på
læben og går hen mod udgangen.
Vi ser en ældre dame. Hun sidder ved et bord. Hun er
stadig iført sin jakke og læser i en avis. Hun fortæller
os, at hun skal have målt sin nyrefunktion. Med et lidt

skævt smil på læben fortæller hun os, at servicen er
god, selvom det til tider kan være svært at finde rundt,
da hospitalet er så stort, som det er. Smilet forsvinder,
og hun korslægger sine arme. Hun fortæller, at hun har
været på mange hospitaler, men at hun helt klart synes,
at Herlev Hospital er det bedste. Til venstre for hende
står der rullestole til frit brug. Nu er der efterhånden
kommet en lang kø ved informationsboksen. Til højre
for den ældre dame sidder der en ældre herre. Han
sidder afslappet i stolen, og han fortæller, at han skal
have taget blodprøver. Utilfredsheden skinner igennem,
og han håber ikke, at han skal være her i lang
tid.”Maden i buffeten er kold. Og ulækker. Forkogte
kartofler smager ikke godt”, fortæller han nu med en
endnu strammere mine. Manden får et lille smil frem
på læben, men det forsvinder hurtigt igen, da han fortæller,
at han synes 8 % i skat er for meget at betale,
når der ikke bliver lavet noget ordentligt mad på hospitalerne.
Servicemedarbejderen Tobias
Vi går over mod cafeteriet, hvor en duft af nylavet
kaffe kommer os i møde. Vi møder en servicemedarbejder
ved navn Tobias, som vi falder i snak med.
Hans hvide kittel, og lyset, der kommer udefra, lyser
hans ansigt op.
Han ligner ét stort smil, og siger med glæde:
”Jeg elsker mit arbejde, fordi jeg føler, jeg gør en
forskel”. Han fortæller os, at han godt kan lide at
snakke med de andre mennesker og få en sludder med
nogle af de ældre. På den måde mener han, at han får
patienterne til at føle sig mere trygge. ”Jeg kan godt
lide duften, der er her”. Tobias fortæller, at der bliver
gjort rent hele tiden. ”F.eks. har vi nogle håndværkere
gående, og hver gang de har lavet et hul, står der én
klar med en støvsuger”. Tobias fortæller, at han godt
kan lide at være på arbejde, b.la. fordi han har nogle
søde kollegaer, og han synes for det meste kun at se
glade patienter.
Vi beslutter at tage hjem efter et spændende og lærerigt
besøg på Herlev hospital. Vi går ud af svingdøren,
og regnen buldrer stadig ned. Der er gråt og overskyet,
Fakta boks – Herlev Hospital:
Personale:
320 ansatte, heraf:
Ca. 65 læger
Ca. 62 terapeuter
Ca. 32 sekretærer
Ca. 143 plejepersoner
Aktiviteter:
Æseløret 9
Ca. 9.400 udskrivelser
Ca. 31.000 amb. besøg
Ca. 18.000 besøg i fysio- og ergoterapien
Økonomi:
Lønbudget: Ca. 147 Mio. Kr.
Driftsbudget: Ca. 32. Mio. Kr.
Afdelingsledelse:
Overlæge: Finn Rønholt
Oversygeplejerske: Flemming B. Olsen
Overfysioterapeut: Hanne F. Skall
Kilde: Herlev Hospital
men man føler sig i trygge hænder, når man hører alle
de glade service-medarbejdere, ansatte og Falckhjælpere,
der udøver en stor indsats hver dag. Vi cykler
hjem med et lille smil på læben og ser alle de ambulancer,
som er på vej ud for at hjælpe den danske
befolkning. Måske er Falck-manden i uniformen i en
af dem, hvem ved..?

10
Æseløret
SKØNHEDEN VED DET YDRE
- På trods af at man ikke når det indre,
kan det også være en oplevelse at være
udenfor.
Foto: Westminster Abbey af Cæcilie 8.b
Af Cæcilie Jeppesen 8.b
Ned ad den travle gade, der peger væk fra The Houses
of Parliament. Et sort, let slidt metalhegn til begge sider.
En tilsvarende sort låge der står vidt åbent foran
mig og byder mig ind. Kold vind og skyggen fra træerne
trænger ind i kroppen på mig som is, og jeg får kuldegysninger.
Bag mig høres susen fra bilerne der drøner
forbi, inden de bremser ved lyskrydset nogle meter
borte. Få øjeblikke tidligere kredser min hjerne om
billederne jeg har set hjemmefra, billeder af det sted
jeg nu snart skal stå foran. Bukker langsomt hovedet
opad. Mine øjne glider op ad kirken, op til det store,
runde vindue, der fanger lyset over de høje træer, som
står nær hegnet. Den ligner billederne jeg har set, og
alligevel gør billederne den ikke retfærdighed. Følelsen
af endelig at stå her er hundrede gange bedre end
at se på billederne. Detaljer og håndhuggede skulpturer
præger kirkens ydre. Tårne og buegange på taget. Udpint,
mørkt græs og brune jordpletter vidner om at efteråret
nærmer sig, og det ses på de mange visne blade,
der ligger og blegner i solens lys her omkring den store
kirke, hvor Englands monarker er blevet kronet i flere
århundreder.
Turister og Middelalderhistorie
Klokken er omkring ti minutter i tre, og vi samler os i
gruppen på kirkens areal. Ved indgangen står en dame
med let gråt hår i en beige jakke. Da vi spørger ind til
hende besøg ved kirken, finder vi ud af, at hun er fra
Californien, men at hun har været i London før. Det er
første gang, hun besøger Westminster Abbey, ligesom
en del af de andre besøgende. Vi spørger hende, hvad
hun er særlig interesseret i ved kirken, og om hun havde
nogle forventninger inde hun kom her. "Jeg forventede
London at være som den er; travl og larmende.”
Hun fortæller os, at hun dog ikke forventede, at der var
så meget der blev ødelagt under 2. verdenskrig, og at
der derfor skulle genopbygges rigtig meget. Vi siger
farvel og takker hende for samtalen.
Ned ad stien mellem det slidte græs og de bare jordpletter
foran den store kirke. Biler drøner fortsat forbi
på den travle vej bag os. Lys rammer den øverste del
af kirkens to, store tårne til højre for os. De små gyldne
ure minder lidt om Elizabeth Tower med Big Ben i
toppen, som de ses her på alle fire sider af de to tårne.
De skinner fint, indtil en sky dækker solens lys.
Efter få øjeblikke bevæger vi os hen mod kirkens indgang
og møder en mand med brunt hår og læderjakke.
Han er meget venlig, og han fortæller os, at han har
boet i London, men er flyttet til Australien siden da. Vi
spørger ham derfor, om han har set kirken før. "Ja, jeg
har set kirken før, da jeg boede her". Han fortæller at
han godt kan lide kirken, og at den især er spændende
for ham, fordi han interesserer sig for middelalderhistorie
og godt kan lide byggestilen. Han betragter
kirken, vi ligeså, inden vi tager afsked med ham og
begiver os hen mod den sorte metallåge igen.
Tilbage til arbejdet
Til højre for lågen og kirkens indgang ved en smukt
dekoreret gylden og sort lygtepæl går en mand og
fejer fortovet. Bladene hvisler hen ad jorden, når de
stive børster på hans kost skraber hen ad jorden. Han
bærer blåt og orange arbejdstøj med sølvskinnende
reflekser på ærmer og bukseben. Fortovets skrald og

skidt samles i en bunke for hans fødder. Støvet der
undslipper hans kost flyver let op fra jorden og suser
rundt et øjeblik, inden det lægger sig som en gråbrun,
tynd overflade igen.
Vi går hen og spørger ham om kirken. Han fortæller
os, at han arbejder som oprydder i det område vi befinder
os i nu, og at han derfor ser kirken hver dag når
han rydder op og fejer. Han læner sig op ad sin kost
og betragter os. Vi spørger ham om han synes om kirkens
udseende, og da svarer han med et let grin: ”Ja,
selvfølgelig”. ”Dagen i dag er som enhver anden dag
ved kirken”, fortæller han og tilføjer, at han aldrig har
oplevet noget særligt her.
Vi passeres af en del travle mennesker, der med flade
sko og larmende høje hæle træder på det nyfejede fortov.
Siden han ser kirken hver dag, spørger vi ham, om han
godt kunne tænke sig at se det indre. ”Ja, det kunne
jeg godt”, svarer han og ser over mod kirken, der er
dækket af de høje træer. Hans forventninger til det
indre er præget af de billeder, han nu har set af det,
fortæller han. Med de ord og et kort tak forlader vi
også ham, og han tager straks fat i kosten og går tilbage
til arbejdet.
”Nej, det er for dyrt”
Foran kirken passerer en lille gruppe af vores klassekammerater.
De sidder og snakker, tager billeder og
spiser forskellige kager og slik. Den søde duft når næsen
et øjeblik og vækker smagen af honning, citron og
karamel. Det ser meget hyggeligt ud, og vi glæder os
Tragedien på Utøya
Af Kristian Kastberg 9.a
Du kender det sikkert godt. Følelsen af at have lysten
til for alvor at gøre noget. Jeg tror, ofte du tænker, at
alle andre intet gør, og at politikerne bare sniksnakker.
Men sådan har de fleste det, og sådan havde Anders
Breivik det sikkert også. Jeg er sikker på, at han et sted
i sit vanvittige sind fandt sin personlige sandhed om,
Æseløret 11
til at slutte os til dem, men fortsætter målrettet med
vores opgave.
Gående på vej væk fra kirkens indgang kommer et
ældre ægtepar hen mod os. Vi standser dem og spørger,
hvor de er fra. ”Vi er fra Yorkshire”, svarer manden,
der er iført jeans og en skjorte. Det er, som mange
andre, første gang de besøger kirken. De synes, at
kirken er meget pæn, og de har også set billeder af den
forud for deres besøg. Siden vi fangede dem på vej
væk fra indgangen, går vi ud fra, at de har set den indefra.
”Nej, det er for dyrt. Femten pund!” svarer
manden og afslutter med et grin. De er meget venlige
og smiler under hele interviewet. Kvindens røde jakke
fanger mit øje flere gange. Farven lyser næsten op. Et
let vindpust griber fat i vores hår, undtagen mandens.
Der er ikke meget at gribe fat i på hans næsten skaldede
hoved.
Svagt kolde fingre udenfor solens rækkevidde og en
åben trøje. Lysegrå skyer på den blå himmel. Græsset
– mere og mere slidt hver gang man kigger på det. De
bare jordpletter, og mindet om kold jord. Det er ikke
sommer længere.
Vi tager afsked med ægteparret, som smiler venligt til
os, inden vi fortsætter. Derefter slutter vi os til vores
klassekammerater i nogle få minutter, inden vi begiver
os hen mod samlingspunktet. Kirkens indre forbliver
et mysterium for os, og kun vores egen frie fantasi,
fakta og beskedne billeder kan skabe en idé om, hvad
kirken virkelig rummer bag den smukke og iøjnefaldende
facade.
hvad der måtte gøres for at ændre verden til det bedre.
Problemet er, at når man er sindssyg, er der ikke så
langt mellem en tanke om at gøre noget vildt og så den
blotte udførelse. Hvis alle blot gjorde, hvad de selv
fandt rigtigt, uden at tage andre med på råd, hvilken
asocial verden vi så ville have. Det skræmmer mig, at
nogle mennesker kan vælge blot at handle ud fra egoistiske
impulser i en given sags tjeneste. Selvtægts-

12
Æseløret
mænd og hævnere har begået så mange modbydelige
seriemord og stadig været helte inde i deres eget hoved
uden medlidenhed og skyldfølelse. Hvis det ikke er
sindssygt, så er der intet der er. Hvordan stopper man
en person, der er så langt inde i sit eget hoved? Hvis vi
som samfund skal forsøge at forebygge, at folk som
Anders Breivik lykkes med at gøre ting som disse,
bliver vi nødt til at holde fast i vores principper undervejs.
For hvis vi blot gør som amerikanerne og begynder
at give op over for, hvad vi tror på, og går i krig og
torturer vores krigsfanger, er vi så meget bedre selv?
Da Norge for snart et år siden blev ramt af terror og
stod med en meget stor sorg at bearbejde, så gjorde de
noget, som jeg fandt meget smukt. Da det var sværest,
og alle var bange og sørgende, så valgte nordmændene
Kan 69 menneskeliv erstattes med 21 års fængsel?
Af Stine 9a
Føj, føj, føj! Sjældent føler man så stor væmmelse
overfor et andet menneske. Anders Behring Breivik,
den kolde, kyniske, klamme, hjerteløse massemorder
og terrorist, der den 22. juli 2011 skød, og dræbte 69
unge mennesker på en sommerlejr i Norge. Han tog
deres liv så hjerteløst, som var det myg, han klaskede
på en varm sommerdag. 69 unge mennesker alle med
familie, venner, og planer for fremtiden.
I august 2012 fik han 21 års fængsel, og hvis bare han
opfører sig ordentligt, kan han være ude allerede om
10 år. Vandre rundt mellem alle os andre som en
”ligemand”.
Denne sindssyge massemorder har præcis de samme
rettigheder som alle os andre, selvom han tog rettighederne
fra 69 mennesker. Kan det virkelig være rigtigt?
Alle os der render rundt, og ikke har gjort en flue fortræd,
bliver behandlet på samme måde som gal massemorder.
Det er svært at vurdere, hvilken straf der er rimelig. På
den ene side vil man bare gerne have ham tortureret og
gennemtæsket sønder og sammen, men på den anden
side vil man heller ikke synke ned på samme niveau
som ham. Dog mener jeg ikke, at det er at synke helt
at stå sammen i gensidig åbenhed og forståelse og finde
en løsning i mere demokrati. Jeg vil ikke foregive,
at jeg kender svaret på, hvad der skal løse verdens problemer
med terror. Alligevel mener jeg, at hvis vi skal
finde en løsning, så bliver vi nødt til at debattere det
og gennem demokrati finde en løsning. En løsning, der
ikke går på kompromis med vores principper og sikkerhed.
Så hvis du ligesom jeg nogle gange tænker, at
politikerne snakker for meget og handler for lidt, så
prøv lige at vende den om en gang. For personligt synes
jeg hellere, at de skal snakke for meget end for lidt
og for eksempel erklære krig på for lille et grundlag.
Jeg siger ikke, vi altid vil kunne undgå krig, men jeg
mener, vi skal tænke os rigtig grundigt om først.
ned på samme niveau – det er da bare at give ham det,
han fortjener. Vi bør da alle få det, vi fortjener, ik’?
Når nu han har taget 69 liv, så fortjener han da at miste
69 liv. Desværre kan man bare kun tage et liv fra ham.
Men så kunne man måske finde en anden måde at udligne
på. Noget for noget!
Vi kan vist alle blive enige om, at der er en væsentlig
forskel på at blive dræbt, og at sidde 21 (måske kun
10) år i fængsel. Og dertil skal vi jo lige gange døden
med 69. Derfor mener jeg på ingen måde, at det er en
retfærdig dom, han har fået. Efter min mening burde
han være i fængsel, til han dør. Jeg har også hørt, at de
indsatte har det med at være meget voldelige overfor
hinanden, og folk der har gjort noget så forfærdeligt
som at plaffe unge ned, er vist ekstra meget udsatte. På
den måde ville man vel overholde loven, men stadig
give ham lidt af hvad han fortjener.
Til sidst vil jeg lige sige, at jeg personligt ikke mener,
at det betyder, at man er ligemænd, bare fordi man har
lige rettigheder.
Derfor er en ting sikkert: I min verden vil en massemorder
aldrig på nogen måde være ligemand, med folk
der ikke har gjort lige så grusomme ting, uanset om
han har de samme rettigheder som alle os andre!

Legepatruljen på Stengård Skole
I skoleåret 2012/13 er vi på Sten-
gård skole startet op med en Lege-
patrulje. Dette gør vi for at sætte
mere fokus på at vi skal være aktive
og at de børn, som har svært ved at
finde en at lege med i frikvartere-
ne, kommer med i en leg. Vi er star-
tet stille og roligt op og håber på at
det bliver større med tiden.
Vi startede med 16 forventningsful-
de børn fra 4.c som gerne ville væ-
re en del af denne nye Legepatrul-
je. De øvede sig på forskellige lege
før sommerferien. Siden sommer-
ferien har de så været nede og lege
3 dage om ugen. Det er hver tirs-
dag, onsdag og torsdag i 10-
frikvarteret hvor de sætter lege i
gang med de mindre børn. Legepa-
truljen holder til på det grønne om-
råde nede ved gyngestativet og bag
borgen.
I opstarten var det primært 0. klas-
serne som har haft muligheden for
at deltage, men der er nu også for
1. klasserne. Vi har i Legepatruljen
leget: Rød gul grøn stop, stikbold,
fodbold, nepalbold, kinesisk rund-
bold, leget med sjippetov og for-
skelige fangelege. I løbet af skole-
året ville Legepatruljen komme
med nye lege. I ville altid kunne
genkende Legepatruljen da de har
grønne T-shirts på når de er ude og
lege.
Æseløret 13

14
Æseløret
er i år med i Gladsaxe Kommunes
9.b IT-projekt, hvor flere klasser i kommunen
har fået udleveret iPads. Det betyder at
lærerne omkring klassen skal tænke undervisningen
på en anderledes måde, hvor iPad'en
inddrages. Det betyder blandt andet flere fremlæggelser
og produktorienteret undervisning,
hvor de mange apps bruges kreativt, og at eleverne
underviser hinanden mere. I sidste ende
skal vi komme med et bud på om iPads er en
god investering for skolerne og deres elever.
VICTOR 9.B
Jeg synes at iPads i undervisningen er genialt.
Inden vi havde iPads, havde jeg alt for meget
papirrod og glemte tit mine opgaver og noter,
fordi de var på forskellige løse stykker papir
eller i hæfter. Der er selvfølgelig både plusser
og minusser ved at have iPads. Som f.eks. at
folk ikke kan lægge dem fra sig i undervisnin-
gen, eller at de laver andet som Facebook i timerne
i stedet for at tage noter. Men det at have
alle opgaver, noter, kamera (for nogle opgaver),
og også nogle bøger, på en iPad er så meget
bedre, end alt det dårlige man kan sige om
den. Jeg syntes dette år med iPads er meget
mere overskueligt end de andre, jeg har haft
uden.
JESPER 9.B
Målet er at skaffe bøger og penalhus af vejen,
at bruge tablets til alt i skolen.
Vi er ikke sluppet helt af med bøger og den
slags, men vi har højst sandsynligt et mindre
antal bøger end de andre klasser på skolen.
I skoletiden bruger vi vores Ipads til at tage
noter, som om det var et normalt notehæfte.
Efter skolen skriver vi vores opgaver på Ipads,
og i stedet for at printe opgaven ud, bruger vi
forskellige apps til at sende og rette opgaverne.

Stenalderprojekt i 3.C
I 3C har vi arbejdet med tværfagligt med et stort pro-
jekt, hvor stenalderen var temaet. Gennem forløbet
har vi overordnet arbejdet med den levevis, og de
udfordringer mennesket havde på det tidspunkt, hvil-
ket absolut var mange bare for at overleve.
Som afslutning har alle børnene skrevet en lille histo-
rie om forløbet. De har selv valgt, hvilken der skulle
fortælles her i Æseløret, og det blev Sørens. Jeg har
skrevet den af uden at have rettet, så det stadig er
Sørens historie. Nyd den.
PeterP
STENALDEREN
Vi startede med en bog i skolen som vi læste i. Så på et
tidspunkt skulle vi på en tur til stenalderbyen. Først
kørte vi i tog, så i bus og så var vi der. Jan ventede på
os. Han viste os, hvordan man kan tænde ild på et bål
med flint, ståluld og fil. Vi skulle kun bruge ca. 5 stk.
brænde, så var der ild og bål. Nogle kunne ikke tænde
så Peter hjalp med en lighter, så var der røg og varme.
Fik jeg sagt at vi huggede brænde med økser? Det gjor-
de vi.
Om aften havde vi overnatning på skolen, hvor vi hyg-
gede os sammen. Så næste dag tog vi af sted igen. Vi
lavede mad på bål. Det var kyllingesuppe og fladbrød.
Vi puttede også grøntsager i kyllingesuppen. Til dessert
fik vi æblegrød lavet på bål med honning. Vi snittede og-
så en kniv og en ske. Det var en super god tur.
Opskrift på fladbrød
3 kopper mel
1 kop vand
1 spiseske honning
Det hele æltes sammen og laves til små flade brød, der
helst bages på bål ellers på komfur.
Søren
3.C
Æseløret 15

16
Æseløret
Bronzealder i 5.a
Der var engang vi bar smukke smykker af bronze. Der var engang hvor
Egtvedpigen dansede rundt i engene. Der var engang hvor en bonde harvede
sin mark og ud af den sorte muld dukkede dele af Solvognen. Der
var engang der var bronzealder og det eventyr kender femte klasserne.
Femte klasserne har haft bronzealder på skemaet i tre måneder. Det har været spændende synes eleverne. De
har lært om bronzealderens historie, lavet skuespil, digtet, holdt små foredrag for hinanden i klassen, læst og
lavet opgaver. De har også fundet ud af hvad danefæ er og fundet danefæ fra bronzealderen. Det bedste ved at
lære om bronzealderen er den tur hvor begge femteklasser tog toget til København og besøgte Nationalmuseet.
Her så vi flere fund fra bronzealderen, og eleverne fik lov at prøve tøj, smykker og våben fra den tid. Det var
skægt selv at prøve tøjet fra bronzealderen og at mærke hvilke materialer de var lavet af. Eleverne mener selv
at de bedre kan forstå hvordan man levede dengang, fordi de har set, prøvet at mærke og røre ved ting fra den-
gang.
I forløbet om bronzealderen har eleverne skrevet bronzealderdigte, læse nogle af dem her:

Sølv er til dem der drikker øl,
og til dem der syr med fingerbøl.
Guld kan slå mig omkuld.
Men bronze er kærlighed,
bronze er ærlighed.
Når jeg ser på bronze,
får jeg lyst til at skrive en annonce.
En annonce om hvor smukt og en fantastisk lugt
bronze har og er.
Hver gang nogle nævner bronze begynder jeg at snøvle,
og så falder jeg over min støvle.
I en støvle er der for….. åhhh nej nu løb jeg tør for rimeord!
Jeg mangler et rimeord,
et rimeord
der kan forklare hvor bronze bor,
hvor bronze kommer fra.
Vi finder nok ud af hvor bronze kommer fra,
den dag der kommer en mand
fra et eventyrland.
Dem fra eventyrland
er nemlig i stand til at finde ud af, hvad bronze kan.
Det var mit digt,
nu vil jeg slutte, for det er min pligt.
Af Amalie 5.a
Bronzen gemt i jordens muld,
Æseløret 17
fortæller historier om krig og guld.
Smykker og offergaver,
smeden ihærdigt laver.
Smeltet sammen af kobber og tin,
spøger bronze stille i mit sind.
Af Rebekka 5.a
Roser er røde, violer er blå
Bronzealderen får mit hjerte til at gå i stå
Af Oliver og Johan 5.a

18
Æseløret
Fabler og fabelvæsner
BILLEDKUNST I 3. KLASSERNE – efterår 2012
3. A og 3. B har i det sidste stykke tid arbejdet
med fabler i danskundervisningen, dette emne har
vi så alle 3.klasserne også arbejdet med i billed-
kunst.
Dette har resulteret i en masse fantastiske fabel-
væsner .
Vi startede med at alle skulle tegne deres eget fa-
belvæsen, som derefter blev formet i tråd/net –
efterfølgende er de blevet beklædt med gipsgaze
og glattet yderligere for så til sidst at blive malet
og dekoreret. I december vil alle figurerne så bli-
ve udstillet i Aula/bibliotek for derefter at kunne
flytte hjem.
Samtidig skriver 3.A så på nogle fabelagtige histo-
rier om deres eget fabelvæsen ;-)
Ulla Zinn

Skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen på Stengård Skole har pr. april 2012 disse medlemmer:
Bageste række fra venstre: Kenneth Kruuse (forældrerepræsentant), Henrik Stenkil (forældrerepræsentant
og formand), Helene Holm (forældrerepræsentant), Henning Bentzen (skoleleder), Philip Lauritzen
(forældrerepræsentant), Bent Greve (byrådsmedlem), Flemming Krogshave (repræsentant fra pædagogisk
råd) og Annette Jordan (administrativ leder, deltager pr. invitation).
Forreste række fra venstre: Sigrit Bilsted (forældrerepræsentant), Helene Persson (forældrerepræsentant),
Line Rask (viceskoleleder) og Jeanet Jesbjerg (forældrerepræsentant, 1.suppleant).
Medlemmer af skolebestyrelsen, men ikke med på fotoet: Anders Dinsen (forældrerepræsentant og næstfor-
mand), Ole Kjeldsen (forældrerepræsentant, 2.suppleant), Laila Andersen (repræsentant fra pædagogisk
råd), Jesper Kilbak (formand for elevrådet) og Cecilia Calva (næstformand for elevrådet).
Kontaktoplysninger findes på skoleporten, Stengård Skoles hjemmeside.