Hent baggrundsdokument for arbejdstøj med ... - Miljøvejledninger

18
opsamles, valses til plader og tørres. Energiforbruget til produktion af naturgummi
kommer oftest fra træ – i størrelsesordenen 1,75 kg træ/kg gummi.
Ved vulkanisering ændres gummimaterialets egenskaber fra overvejende plastiske
til overvejende elastiske. Vulkanisering er en termisk-kemisk proces, hvorved der
dannes en tredimensional struktur i materialet. Tidligere foregik
vulkaniseringsprocessen ved timelang opvarmning, i dag er procestiden minutter
eller sekunder vha. nye acceleratorer og forbedrede vulkaniseringsmidler – oftest
svovlforbindelser.
3.1.4 Imprægneringskemikalier
De vandafvisende imprægneringskemikalier er også produkter fra den
petrokemiske industri – emulsioner af polymerer som fluorcarbon og silikone er
kendte, og disse giver en relativt permanent vandafvisende effekt – dvs. den holder
til 4-5 vaske. Andre imprægneringskemikalier er vokser eller paraffiner, men disse
har kun en midlertidig effekt og vil vaskes ud ved vask.
Som brandhæmmer bruges en række forskellige uorganiske salte. Mange er
phosphorforbindelser, mest anvendt er diammoniumphosphat, andre er f.eks.
aluminiumtrihydrat, borax, ammoniumbromid og zinkchlorid. De nævnte stoffer
giver kun en midlertidig effekt – efter vask må tøjet genimprægneres, hvis det
fortsat skal være brandhæmmende.
To patenterede processer, Proban og Pyrovatex, giver en relativt permanent
brandhæmmende effekt af bomuld. Begge er baseret på uorganiske
phosphorforbindelser der er indlejret meget stabilt i bomulden.
Det er muligt at indbygge brandhæmmere, bl.a. ammoniumbromid, i polyesterfibre
under fiberproduktionen. Denne fibertype er meget anvendt til gardinproduktion,
men det har ikke været muligt at dokumentere, at den anvendes i
beklædningstekstiler.
Flere af de uorganiske salte der anvendes til brandhæmning er jordmineraler, f.eks.
består mineralerne bayerit og gibbsit hovedsageligt af aluminiumhydrat der som
ovenfor nævnt kan anvendes som flamme- og brandhæmmer. Andre har et mere
kompliceret produktionsteknisk ophav, som f.eks. ammoniumbromid, men ingen af
de anvendte uorganiske salte anses at fordre et stort materialeforbrug.
Reflekser består af mikroskopiske glasperler fikseret på et polyester eller polyester/
bomuldsbånd ved hjælp af lim.
3.1.5 Fremstilling af læder
Svin eller kvæg fodres og opdrættes hovedsagelig med kødproduktion som formål,
og da huderne derfor er et biprodukt, tillægges de ikke et betydende
materialeforbrug i produktionsfasen. En stor andel huder til verdensmarkedet
produceres i Sydamerika.
Efter afhudning på slagteri konserveres huderne ved saltning før transport til
garveri – ofte i Kina, Taiwan, Pakistan og Indien, men også Sydeuropa har en
væsentlig garveriindustri. I Danmark har vi ét garveri, beliggende i Svendborg.
På garveriet befries huderne for salt og smuds, samt hår og rester af underhud og
blod ved brug af læsket kalk og natriumsulfid. Huderne neutraliseres herefter med