Tilstandsbaseret vedligehold - BERGtechnic

Forord 

Forord 

Tilstandsbaseret vedligehold[1].doc 

2 

Vedligehold er ikke noget som mennesket har opfundet. Det foregår 

overalt og til alle tider. 

Vedligehold er det krav som naturelementer stiller for at være tilfreds. 

Når der ikke stilles flere krav, falder vedligehold bort. Men det sker 

ikke! 

Sagt på en anden måde. Vedligehold foregår hele tiden. Det er ikke 

noget som sker en gang imellem, eller et behov som pludselig opstår. 

Ved en produktionsproces kan der opstå en situation hvor 

fremføringen af materiale og energi svigter. Det medfører at 

produktionen stopper. Den samme situation forekommer når 

vedligeholdet slipper op. Såfremt der er behov for at komme i gang 

igen, er det nødvendigt at der tilføres vedligehold. 

For at undgå produktionsstop, skal volumen af den tilførte vedligehold 

være lig med eller større end det forbrugte. Er forbruget af 

vedligehold større end tilførslen, er det kun der et spørgsmål om tid, 

før produktionen stopper. 

Tekniske installationer vil, som alt andet, til stadighed nedbrydes. Der 

foregår slitage, tæringer og brud, og før eller siden vil der opstå fejl. 

Man kan fremme nedbrydningen ved at afskære systemerne fra 

vedligehold. Modsat kan man også hæmme nedbrydningen ved at 

opretholde systemets adgang til vedligehold. 

Når vedligehold er forsvundet, er det ikke ensbetydende med at 

tingene går i stå, men det har som regel en høj pris og kan være svært 

at afgrænse. 

Vedligehold skal sikre, at der opstår mangel på eksempelvis fedt i et 

kugleleje. Kuglelejets levetid er f. eks. 10.000 timer. Fedtstoffets 

levetid sættes til f. eks. 1000 timer. Nu antager vi at fedtet er forbrugt 

og driften fortsætter. Kuglelejet, vil nu få en ekstra opgave – den 

hæver temperaturen og pulveriserer lejeringe og ruller. 

Vedligeholdssikringen har ikke levet op til forventningerne. 

Vedligeholdsstyringen har svigtet og lejets levetid falder uacceptabelt.

Forord 


3 

Når temperaturen i et kølesystem fejlagtig stiger, nedsættes levetiden. 

Ved systemets maksimumtemperatur går levetiden mod »nul«. 

Såfremt temperaturen fortsat stiger, er et havari uundgåelig. Det 

interessante bliver at se hvad der sker og hvornår det sker. Er der brug 

for udstyret vil der blive foretaget et afhjælpende vedligehold og de 

økonomiske kalkulationer kan studeres bagefter. 

Man kan sætte ind med vedligehold der reducerer fejlopståen, men 

forhindre fejl kan man ikke. Årsagen er den, at man kun kan foretage 

vedligehold på de punkter »man kan komme i tanker om«, eller »har 

råd til«. 

Vi bør stille os selv spørgsmålet: 

KAN EN OPTIMERING AF VEDLIGEHOLD VÆRE ET ALTERNATIV TIL 

UDFLYTNING / OUTSOURCING AF PRODUKTIONSANLÆGGET?

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse 


4 

FORORD .............................................................................................................................2 

VEDLIGEHOLDSFORMER .................................................................................................6 

RCM.....................................................................................................................................8 

RCM.....................................................................................................................................8 

TERMOGRAFI...................................................................................................................10 

Hvilke fejl findes ved termografering.......................................................................................................................... 10 

VIBRATIONSMÅLING.......................................................................................................11 

Hvad er vibrationer?...................................................................................................................................................... 11 

Hvorfor vibrations måling? ........................................................................................................................................... 12 

Hvordan foretages vibrationsmålinger?....................................................................................................................... 13 

ISO Standard 2372....................................................................................................................................................... 13 

Vibrationsegenskaber for trefasede asynkron kortslutningsmotorer........................................................................ 14 

Forberedende arbejde................................................................................................................................................... 15 

Passende transducer målesteder................................................................................................................................... 15 

Vibrationsmåling og måleudstyr................................................................................................................................... 16 

Elektronisk stetoskop ..................................................................................................................................................... 16 

Hvordan fungerer det? ................................................................................................................................................. 16 

Hvordan betjenes det?.................................................................................................................................................. 16 

Lokalisering af støjkilden ............................................................................................................................................ 17 

Vibrationspen 1............................................................................................................................................................... 17 

Funktionsbeskrivelse ................................................................................................................................................... 17 

Måling af generelle vibrationer fra 10 Hz - 1kHz........................................................................................................ 18 

Måling via enveloping i området fra 10-30 kHz.......................................................................................................... 18 

Vibrationsmålepen 2....................................................................................................................................................... 19 

Generelle retningslinier for SEE Pen målinger............................................................................................................ 20 

Vurder og analyser målingen:...................................................................................................................................... 20 

Vibrations kombinationsinstrument............................................................................................................................. 21 

Vibrationsmåling ......................................................................................................................................................... 21 

Måling af lejetilstand ................................................................................................................................................... 21 

Chok pulser.................................................................................................................................................................. 22 

Tæppe-værdien (dBc) .................................................................................................................................................. 22 

Lejediagnose, maximum værdi.................................................................................................................................... 23 

Normaliserede stødpuls målinger ................................................................................................................................23 

Kavitationsmåling........................................................................................................................................................ 24 

Hvad er kavitation........................................................................................................................................................ 24 

Omdrejningstal måling................................................................................................................................................. 25 

Temperaturmåling........................................................................................................................................................ 25


5 

LEJER ...............................................................................................................................26 

Lejelevetid ....................................................................................................................................................................... 26 

TILSTANDSKONTROL OPRETNING AF MASKINER .....................................................27 

Opretningsmetoder......................................................................................................................................................... 27 

Laser- og computerbaserede opretningsudstyr ........................................................................................................... 28 

Anvendelse af laser- og computerbaserede opretningsudstyr...................................................................................... 28 

Advarsel for klasse II laser .......................................................................................................................................... 28 

Måleafstand.................................................................................................................................................................. 28 

Opretningsprocedure.................................................................................................................................................... 29 

Korrektion af maskinposition ...................................................................................................................................... 29 

Hvad er “Soft Foot” ..................................................................................................................................................... 29 

Procedure for måling af “Soft Foot”............................................................................................................................ 30 

Mekanisk opretning generelt......................................................................................................................................... 30 

Koblinger, små-motorer............................................................................................................................................... 30 

Koblinger, større-motorer ............................................................................................................................................ 31 

Forudset måleafvigelse ................................................................................................................................................ 33 

Illustrering af statisk nedbøjning ................................................................................................................................. 34 

Udmåling af nedbøjning .............................................................................................................................................. 34 

Opretningsprocedure: resumé....................................................................................................................................... 35 

Kontrol af opretningsværdier:...................................................................................................................................... 35 

Kompensering for statisk nedbøjning:......................................................................................................................... 35 

Vejledende opretningsværdier ...................................................................................................................................... 35 

Vejledende opretningsværdier ...................................................................................................................................... 36 

Remtræk....................................................................................................................................................................... 37 

NDE VIKLINGSDIAGNOSE ..............................................................................................38 

Viklingsdiagnose og måleudstyr.................................................................................................................................... 38 

Megger............................................................................................................................................................................. 38 

Måletabel ved megning af trefasede motorer............................................................................................................... 39 

DC - højspændingstester (NDE).................................................................................................................................... 40 

Isolationsfejl ................................................................................................................................................................ 40 

Den umiddelbare påvirkning på grund af dårlig isolation ........................................................................................... 41 

Ioniserings fænomenet................................................................................................................................................. 41 

Isolationsmaterialernes påvirkning under forskellige driftsforhold............................................................................. 42 

Grænsetemperaturer for de forskellige isolationsklasser ............................................................................................. 42 

Viklingstemperaturens påvirkning af isolationens levetid........................................................................................... 42 

Strøm måling................................................................................................................................................................... 43 

Lavohmmeter.................................................................................................................................................................. 43

Vedligeholdsformer 

Vedligeholdsformer 


•Kontinuerlig 

•overvågning 

•Tilstandsbaseret 

•vedligehold 

•Periodisk 

•inspektion 

6 

•Forebyggende 


•På basis af 

•kalendertid 

•Periodisk 


•Systematisk 

•Vedligehold 

•På basis af 

•driftstid 

•Planlagt 

•reparation 

•Afhjælpende 


•Uforuset 

•reparation 

•Vedligeholdelses- 

•reducerende tiltag 

•Tekniske 

•Modifikationer 

•Ændring af ydre 

•påvirkninger 

•Nye konstruktions- 

•løsninger 

Forebyggende vedligehold: 

- Er vedligehold der udføres efter forudbestemte kriterier, såsom 

tilstand eller tid. 

Tilstandsbaseret vedligehold: 

- Er vedligehold der udføres på basis af ydelses- og 

parametermålinger. 

Kontinuerlig overvågning: 


parametermålinger, der er under konstant overvågning. 

Periodisk inspektion: 


parametermålinger, der udføres i henhold til en forudbestemt plan, 

på baggrund af tid eller antal enheder. 

Periodisk vedligehold: 

- Er vedligehold der følger en forudbestemt plan, på baggrund af tid 

eller antal enheder. 

På basis af kalendertid: 

- Er vedligehold der følger en forudbestemt plan, på baggrund af 

tid. 

På basis af driftstid: 

- Er vedligehold der følger en forudbestemt plan, på baggrund af 

timetællere eller antal enheder.

RCM 


7 

Afhjælpende vedligehold: 

- Er vedligehold der udføres efter at en fejl er opstået. 

Planlagt reparation: 

- Er reparation hvor procedure, reservedele og værktøj er tilstede. 

Uforudset reparation: 

- Er reparation hvor procedure, reservedele og værktøj ikke 

forventes at være tilstede. 

Vedligeholdelsesreducerende tiltag: 

- Er reduktion af vedligeholdsbehov. 

Tekniske modifikationer: 

- Valg af løsninger der nedsætter behovet for vedligehold 

(eksempelvis bedre smøremidler, rensning o. lign.). 

Ændring af ydre påvirkninger: 

- Letter reparation og vedligehold gennem konstruktive løsninger 

(Design-in). 

Nye konstruktionsløsninger: 

- Nedsætter behovet for vedligehold gennem konstruktive løsninger 

(Design-out).

RCM 

RCM 


8 

RCM står for Reliability Centred Maintenance som er, at man sætter 

udstyrets pålidelighed i centrum ved valg af egnet vedligehold. 

RCM opdeles ofte i følgende punkter: 

1. Funktionshierarki, hvor følgende klarlægges: 

- Funktionssammenhæng. 

- Svigtsammenhæng. 

- Anlægsoversigt. 

- Udstyrsbetydning. 

2. FMEA (Failure Mode & Effect Analysis), hvor følgende beskrives: 

- Fejl på udstyr. 

- Årsag til fejl. 

- Detektering af fejl. 

- Svigttype. 

3. FCA (fejlkarakteristik- / konsekvensanalyse) 

- Eksempelvis: 

Parameter Lav Middel Høj 

Sikkerhed 

Miljø 

Omkostninger 

Produktion 

Parameter 

Lav 

konsekvens 

Middel 

konsekvens 

Høj 

konsekvens 

Sandsynlig 

hændelse 3 4 5 

Hændelsen 

er indtruffet 

på anlægger 

Mindre 

sandsynlig 

hændelse 

Ingen fare for 

personer 

Ingen udslip til 

omgivelserne 

Afhjælpende 

mindre end 

forebyggende 

Tab mindre end kr. 

XXX 

Risiko for 

personskade 

Mindre udslip 

Afhjælpende større 

end forebyggende 

Tab mindre end kr. 

YYY 

Risiko for 

persondød 

Stort udslip 

Afhjælpende meget 

større end 

forebyggende 

Tab større end kr. 

YYY 

2 3 4 

1 2 3 

Usandsynlig 0 1 2

RCM 


9 

4. Fastlæg indsatsmulighederne. 

- Eksempelvis: 

5. Udvikling af indsatserne, såsom: 

- Planlægning af vedligeholdsinterval. 

- Reservedelsanalyse. 

Målet med RCM er: 

Bestemme den rette strategi. 

Prioriterer indsatsen. 

Forøge anlæggets pålidelighed. 

Koncentrerer indsatsen til der, hvor den gør mest gavn.

Termografi 


10 

Termografi Termografi (græsk): Metode til bestemmelse af et legemes eller 

genstands udstråling af varme. Anvendes i større og større grad inden 

for industrien til undersøgelse af de elektriske anlæg. Ethvert legeme, 

også det menneskelige, udsender varmestråler, infrarøde stråler. 

Disse stråler opfanges af et specielt kamera, omsættes til elektriske 

impulser, forstærkes og overføres til en fotografisk film eller til en 

skærm, hvorfra det af-fotograferes; billedet kaldes et termogram. 

Hvilke fejl findes ved termografering 

Jo højere temperaturen af anlægsdelen er, desto lysere bliver 

termogrammet. Temperaturforskelle på 1/10 °C kan bestemmes. Der 

kan også fremstilles farvebilleder, hvori hver farve svarer til én 

bestemt temperatur. 

Termografering er typisk en del af det forebyggende 

vedligeholdelsesarbejde på elektriske anlæg. Ikke alene 

højspændingsanlæg, men også lavspændingsanlæg kan kontrolleres 

med denne effektive eftersynsmetode. 

Færre driftsstop og lave reparationsomkostninger er nøgleord, når der 

tales vedligehold, og det er netop, hvad der opnås ved termografering. 

Dårlige eller løse forbindelser, defekte kontaktstykker samt skæve 

belastninger opdages, inden de udvikler sig til mere alvorlige fejl. 

På baggrund af termografirapporten, der følger med en 

termografiundersøgelse, kan reparationer planlægges, så de 

ressourcer, der er til rådighed, kan sættes ind, hvor det er nødvendigt.

Vibrationsmåling 


Hvad er vibrationer? 


11 

Vi er dagligt omgivet af vibrationer. Vibrationer optræder som enten 

uønsket maskinstøj og maskinvibrationer eller som ønsket i form af 

musik. 

Vibrationer er elastiske svingninger. Vibrationer forplanter sig via luft 

og i flydende- eller faste stoffer. For det normale menneskeøre er kun 

bølger med frekvenser på mellem ca. 20 og 20.000 Hz hørlige; lavere 

frekvenser opfattes som vibrationer. Dybe lydbølger med lavere 

frekvenser end de hørlige kaldes infralyd. 

Er frekvensen højere end 20.000 Hz, taler man om ultralyd. 

Antallet af en bølges eller periodisk bevægelsessvingninger pr. 

sekund; måles i hertz (Hz). Frekvensen er omvendt proportional med 

bølgelængden. Ethvert fast eller flydende legeme har særlige 

egenfrekvenser. 

Systemer, hvis frekvens er ens eller danner enkle talforhold, og kan 

vekselvirke ved resonans, dvs. overføre energi fra det ene system til 

det andet 

Desuden er vibrationer et fysisk og målbart udtryk for det forhold, at 

der trækkes ekstra energi fra forsyningsnettet til at danne de uønskede 

vibrationer, med dårligere virkningsgrad og øget maskinbelastning til 

følge. 

Vibrationsniveauet måles som en acceleration altså en 

hastighedstilvækst pr. sekund [mm pr. sek. 2 ] eller som en hastighed 

[mm pr. sek.]


Hvorfor vibrations måling? 


12 

Maskiner bryder sjældent sammen uden forudgående varsel. 

Tegn på forestående vanskeligheder vil næsten altid være til stede før 

egentlig havari. 

Denne kendsgerning benyttes i tilstandsbetinget vedligeholdelse 

baseret på vibrationsmåling. 

Løbende vibrationsmålinger vil afsløre begyndende fejl i de roterende 

dele. 

Tilstandsbetinget vedligeholdelse betyder, at reparation først udføres, 

når maskinens tilstand når en vis grænseværdi, som er fastlagt på 

forhånd 

Vibrationsmåling giver, mere en nogen anden måling, indsigt i 

maskinens driftsforhold, ikke bare generelt for hele anlægget, men 

også for såvel enkeltdele under drift. 

Man får mulighed for at: 

Få et nu og her tilstandsbillede, hvor man opnår et nøje overblik 

over, hvilke maskindele der måske skal udskiftes og dermed 

bestilles hjem før et havari opstår. 

Maskindele udskiftes først umiddelbart inden fejlen opstår. 

Reparationsomkostningerne falder da reparationsarbejdet 

begrænses til specifikke og nøje udvalgte maskindele. 

Undgå maskinhavari og øger dermed produktionsmaskinens 

tilgængelighed. 

Øget tid mellem driftsstop. 

Nedsat risiko for havari. 

Planlægning af indgreb. 

Skaden 

opstår 

Vibrationssignal 

☺ 

Forvarselsperiode 

Skaden 

forværres 

Lejehaveri 

Tid


Hvordan foretages vibrationsmålinger? 

ISO Standard 2372 


13 

For at kunne afgøre, hvorvidt måleværdierne fra maskinanlægget 

ligger inden for faste grænser, bør man jævnligt kontrolmåle 

anlæggets kritiske enheder fra nyanskaffelse og sammenholde 

værdierne med ISO Standard 2372. 

Man må dog være opmærksom på, at anlæggets målte værdier med 

tiden generelt tiltager, hvorfor standarden ikke er brugbar på ældre 

anlæg. Her vil man typisk måle for høje værdier. 

Kontrolmålingerne gemmes og bruges som statistisk materiale for at 

følge udviklingen. 

Er det ikke muligt at følge anlægget fra nyanskaffelse må man 

opbygge egne erfaringsdata over anlægget. 

mm/s 

RMS 

Uacceptabel 

45 

28 

18 

11 

Utilfredsstillende 7 

4,5 

Tilfredsstillende 2,8 

1,8 

God 1,1 

0,7 

0,45 

Klasse I Klasse II Klasse III 

Stiv understøtning 

Små maskiner Mellemstore 

maskiner 

Klassifikation af understøtninger i h. t. ISO 2372 

Fleksibel understøtning: 

Stiv understøtning: 

Maskinklassebetegnelserne er: 

Store maskiner 

Klasse IV 

Fleksibel 

understøtning 

Denne standard angiver referenceværdier for mekanisk vibration på 

maskiner med omdrejningstal fra 600 til 12.000 omdrejninger pr. 

minut (10 til 200 omdrejninger pr. sekund). 

Standarden giver retningslinjer for kategorisering af 

vibrationsniveauet for hen holds vis “god”, “tilfredsstillende”, 

0,28 

Maskin-/understøtningssystemets naturlige frekvens er lavere end dets 

hovedfremvens. 

Maskin-/understøtningssystemets naturlige frekvens er højere end 

dets hovedfremvens. 

Klasse I Klasse II Klasse III Klasse IV 

Individuelle dele på motorer 

og maskiner, tilsluttet 

integreret til komplette 

maskiner i normal 

driftsstilstand. (elektriske 

motorer på op til 15 kW er 

typisk eksempler på 

maskiner i denne kategori) 

Maskiner i mellemstørrelsen 

(typisk elektriske motorer 

med 15 til 75 kW 

udgangseffekt) uden 

specielle fundamenter, 

motorer med fast montering 

eller maskiner på specielle 

fundamenter (op til 300 kW) 

Store drivmaskiner og andre 

store maskiner med 

roterende masser, der er 

monteret på faste og tunge 

fundamenter, og som er 

relativt stive med hensyn til 

vibrationsmåling. 

Store drivmaskiner og andre 

store maskiner med 

roterende masser på 

fundamenter, der er relativt 

bløde med hensyn til 

vibrationsmåling (f.eks. 

turbogeneratorer - specielt 

med letvægtsunderkonstruktion)



14 

“utilfredsstillende” og “uacceptabelt” når det gælder fire forskellige 

klasser for maskinstørrelse og fundament. 

Erfaringer viser at disse grænseværdier er generelt gyldige, når disse 

overskrides må maskinskader forventes at indtræffe. 

Andre standarder som kan være retningsgivende for målte 

vibrationsniveauer er: ISO 3945 og VDI 2056. 

Vibrationsegenskaber for trefasede asynkron kortslutningsmotorer 

Internationale normer, der regulerer afbalancering og 

vibrationsegenskaber, er udgivet af ISO. ISO 2373 er særlig 

interessant også for elektriske motorer. Den regulerer tilladt 

vibrationsniveau ved levering og gælder for motorer med akselhøjde 

mellem 80 og 400 mm. 

Vibrationsniveauet udtrykkes i mm/s effektiv værdi (RMS) og skal 

måles i tomgang med motoren elastisk opstillet. ISO 2373 foreskriver 

målinger med hel kile i akseltappen. Kravene gælder inden for 

måleområdet 10 – 1.000 Hz. 

Tilsvarende standard for større maskiner er ikke udgivet men en værdi 

af 2,8 mm/s effektivværdi kan anses for vejledende, i hvert tilfælde for 

kortslutningsmotorer. Måling med motoren fastspændt i solidt 

underlag kan forekomme, såvel som måling med halv kile i 

akseltappen glat aksel). 

Følgende tabel fra ISO 2373 viser tilladt vibrationsniveauer for 

ovennævnte motorer og kan bruges som referenceværdier ved 

kontrolmåling. 

Kvalitetsgrad Omdrejningstal 

r/min 

N 

Normal 

R 

Reduceret 

S 

Speciel 

Maksimal vibrationshastighed i mm/s effektivværdi ved 

akselhøjde i mm 

80-132 160-225 250-400 

600 ≤ 3600 1,8 2,8 4,5 

600 ≤ 1800 

> 1800 ≤ 3600 

600 ≤ 1800 

> 1800 ≤ 3600 

0,71 

1,12 

0,45 

1,71 

1,12 

1,8 

0,71 

1,12 

1,8 

2,8 

1,12 

1,8


Forberedende arbejde 


15 

Inden den egentlige vibrationsmåling påbegyndes bør følgende 

forhold afklares. 

Udvælg kritiske anlægsenheder. 

Fastlæg måleintervallet på kalenderbasis. 

Udvælgelse faste målepunkter for hver maskindel. 

Beskriv måleproceduren for hvert målepunkt (måleniveau og 

måleretning). 

 

 

Passende transducer målesteder 

 

 

 

 

Radialt 

Aksialt 

1 

Radialt 

Vertikalt 

Aksialt 

Horisontalt 

Maskinens vibrationsmåling bør foretages samme sted hver gang, hvis 

værdierne skal kunne sammenlignes. 

Der bør derfor opmærkes eller monteres en “målenippel” eller 

lignende på målepunktet. 

Udvælgelsen af målestedet er kritisk for måleresultatets gyldighed. 

Man skal være særligt opmærksom på målesignalets transmissionsvej 

fra leje til transducer, holdes så kort og så nær belastningszonen som 

muligt. 

Mål derfor direkte på lejehuset og ikke på maskinhus eller lignende da 

vibrationsbilledet enten dæmpes eller forstærkes og giver derved et 

fejlagtigt billede af anlæggets tilstand. 

Normalt måles horisontalt og vertikalt i lejets radiale retning og for 

hver aksel foretages en måling i aksialt retning.


Vibrationsmåling og måleudstyr 

Elektronisk stetoskop 

Hvordan fungerer det? 

Hvordan betjenes det? 


16 

Der er dog normalt tilstrækkeligt at foretage en måling på mindre 

maskiner som eksempelvis elektromotorer. 

Produktionskritisk maskinanlæg kræver flere målinger for at kunne 

danne et billede af anlæggets tilstand. 

Inden for dette felt findes et stort udbud af udstyr. I det følgende tager 

vi udgangspunkt i håndholdt vibrationsmåleinstrumenter. Vibrations- 

og frekvensanalyse behandles ikke i dette kompendium. 

Hver maskine har sin egen karakteristiske lyd svarende til det 

menneskelige hjerteslag. Enhver ændring i denne rytme kan være en 

tidlig advarsel om kommende problemer. Det kan imidlertid være 

svært at opdage og spore årsagen til en unormal lyd. Kommer den fra 

lejerne, tandhjulene, vandpumpen eller et helt andet sted fra? 

Det elektroniske stetoskop gør brugeren i stand til at opspore 

symptomerne, før de bliver til et problem. 

Maskinstøj eller vibrationer opfanges af stetoskopets føler, og en 

transducer omdanner vibrationerne til et elektronisk signal. Der kan 

være to udgange på instrumentet for det forstærkede signal. 

Den ene er beregnet for tilslutning af hovedtelefon, den anden gør det 

muligt at tilslutte en lydoptager. 

Føleren presses let mod den maskindel, der ønskes kontrolleret. Tænd 

derefter for instrumentet og drej volumenkontrollen til et passende 

niveau. Man kan vurdere maskinens tilstand, enten ud fra egen 

erfaring og bedømmelse eller ved at sammenligne med et 

referencesignal. 

Da der her er tale om en subjektiv vurdering, kræver dette instrument 

at brugeren kender det normale og fejlfrie støjbillede for den målte 

anlægskomponent.


Lokalisering af støjkilden 

Vibrationspen 1 

Funktionsbeskrivelse 


17 

Lokalisering af en speciel lyd eller støjkilde er ikke let. Stetoskopet er 

en hjælp ved eftersporing. Begynd med at presse føleren mod 

maskindelen og justér lydniveauet. Når føleren flyttes til et nyt sted, er 

det muligt at afgøre, om man nærmer eller fjerner sig fra støjkilden. 

Måling med vibrationspen giver brugeren mulighed for, at vurdere 

den aktuelle driftstilstand af maskineriet og reducerer dermed 

utilsigtet stop. 

Indtil nu har påvisning af vibrationer forårsaget af ubalance, 

opretningsfejl og lejeskader, krævet større og dermed kompliceret 

måleudstyr. 

Målepennen er lille og kompakt og kan bruges til systematiske 

målinger og her – og – nu check. 

Instrumentet måler vibrationer forårsaget af: 

1. Rotations- og konstruktionsproblemer som ubalance, skæv 

opstilling slør m.v. 

2. Er i stand til at måle vibrationer i høje frekvenser forårsaget af 

rullelejer eller gearproblemer. 

Når der skal måles anvendes signalet til, at foretage to forskellige 

målinger for hvert maskinmålepunkt: 

1. Måling af generelle vibrationer fra 10 – 1000 Hz 

2. Måling via enveloping i området fra 10 – 30 kHz 

Et LCD display viser samtidigt begge måleværdier. Afhængig af 

maskintype og placering af den målte komponent kan én eller begge 

værdier være værdifulde.



18 

Måling af generelle vibrationer fra 10 Hz - 1kHz 

Måling via enveloping i området fra 10-30 kHz 

Generelt vibrationsniveau, der fremkommer i frekvensbåndet 10 Hz til 

1 kHz, betragtes som den bedste driftsparameter til bedømmelse af 

rotations og konstruktionsproblemer, såsom ubalance, resonans, skæv 

opstilling, slør og spændinger i forbindelse med komponenterne. 

Mange maskinproblemer kan forårsage kraftige vibrationer. Mekanisk 

slør, ubalance, blødt fundament, skæv opstilling, bøjet rotor, resonans, 

excentricitet, dårlig remme eller tabte rotorblade er forhold, der alle 

kan måles med generelle ISO vibrationsmålinger. 

Ved at måle de generelle vibrationer på en maskine / komponent, eller 

maskinens konstruktion, og sammenligne de målte værdier med 

maskinens normalværdier (eller i h. t. standarderne ISO 2372/VDE 

2056) kan man få noget at vide om maskinens tilstand og 

tilstandsændringer. 

Generelle vibrationer siger ikke noget om leje, eller gearproblemer, 

der typisk fremkommer i områder med højere frekvenser. 

Ved accelerations enveloping målinger måles de højfrekvente, 

gentagne vibrationssignaler, der typisk fremkommer ved leje- og 

gearproblemer. 

Envelope målinger er meget anvendelige ved leje- og gearanalyser, 

hvor et lavt udsving med gentagne vibrationssignaler kan skjules af 

maskinens rotations- og konstruktionsmæssige vibrationsstøj. 

Som et eksempel kan man antage, at et rulleleje har en defekt på 

yderringen. 

Hver rulle rammer denne defekt på sin bane og forårsager derved en 

lille, gentagen vibration. 

Dette vibrationssignal har så lille et udsving, at det ved normale ISO 

vibrationsovervågninger går tabt i maskinens rotations- og 

konstruktionsstøj.


Vibrationsmålepen 2 


19 

Envelope måling filtrerer de lavfrekvente signaler fra og forstærker 

derved de højfrekvente signaler, med fokus på de gentagne tilfælde 

inden for området 10 - 30 kHz. 

Derved fremkommer en gennemsnitlig spidsværdi, så leje- og 

gearproblemer kan opdages på et tidligt tidspunkt. 

Ved accelerations envelope måling opdages ikke rotations- eller 

konstruktionsvibrationer, der er forårsaget af ubalance, skæv 

opstilling slør m. v. 

Vibrationsmålepennen er let og kompakt og beregnet til påvisning af 

lejefejl. 

Pennen er et godt supplement til andet lavfrekvent målende udstyr. 

Pålidelig påvisning af lejeskader eller mangel på smøremiddel er gjort 

lettere ved brugen af denne pen. Pennen omfatter den patenterede 

SEE- (Spectral Emitted Energy = spektralt udsendt energi) teknologi 

til måling af lejeskader. 

Målingerne foretages i et meget højt frekvensområde (250-350 kHz), 

hvor der normalt ikke forefindes vibrationer fra maskinens normale 

roterende komponenter. Støj fra kavitation og materialebearbejdning 

kan dog medføre en udlæst værdi på instrumentet, da denne støj netop 

ligger i dette frekvensområde. 

En anden fordel er, at en SEE udlæsning ikke vil forekomme, såfremt 

der er god smøring mellem rulningselementerne. 

Er smørefilmen gennembrudt, og er der opstået metal-til-metal 

kontakt, vil der forekomme en udlæsning, der indikerer problemer 

såsom dårlig kvalitet af smøremiddel eller mangel på samme, 

lejeskader eller ekstrem dynamisk belastning o. s. v. 

Målingen gennemføres ved at holde SEE Pennen mod lejehuset og 

derefter aflæse displayet. En ”HOLD” trykknap gør det muligt for 

brugeren at “låse” udlæsningen. Dette er en nødvendig funktion, når 

der måses på steder, hvor aflæsningen ikke er mulig under målingen. 

Vejledning er angivet i en omfattende instruktionsmanual. 

SEE Pennen gør det muligt på en enkel og hurtig måde at påvise 

lejeskader.



20 

Generelle retningslinier for SEE Pen målinger. 

Vurder og analyser målingen: 

Display udlæsning Diagnosticering 

0 - 3 Intet identificerbart problem 

4 - 20 Smøreproblem, forurening, lejedefekt ved let belastning 

eller en lille lejedefekt ved normal belastning 

21 - 100 Lejedefekt eller forurening 

> 100 Alvorligt lejeproblem 

På grund af den måde SEE signalerne opstår, er det vigtigt at være 

opmærksom på, at en 0-aflæsning ikke nødvendigvis betyder at lejet 

er fejlfrit. 

Forklaringen på det ligger i at SEE Pennen ikke måler de 

vibrationsfrekvenser, der ligger under ca. 250 kHz grænsen. Dette 

“ser” Pennen ikke, hvorfor man må supplere målingerne med et 

instrument der tager sig af de lavere frekvenser.


Vibrations kombinationsinstrument 


Måling af lejetilstand 


21 

Instrumentet udmærker sig ved at kunne foretage: 

Vibrationsmåling. 

Måling af lejetilstand. 

Normaliserede stødpuls målinger. 

Kavitationsmåling. 

Omdrejningstal måling. 

Temperaturmåling. 

Overførsel af målinger til en PC’er beregnet for senere analyse. 

Dato & Tid, relateret til målinger. 

Lagring af målte værdier som optages på måleruten. 

Anvendes instrumentet til at udføre vibrationsmåling foregår dette i 

overensstemmelse med ISO 2372, hvor vibrationsniveauet er defineret 

som effektivværdien (RMS) af vibrationshastigheden målt i 

frekvensområdet 10 til 1.000 Hz. 

Frem for at måle den maksimale spidsamplituden ved en bestemt 

frekvens (støjspids) repræsentere det målte vibrationsniveau en 

gennemsnitsværdi af alle vibrationer i det nævnte frekvensområde. 

Vibrationsniveauet er en tæt forbundet med den energiudviklingen der 

opstår i anlægget og dermed en god indikator på de destruktive 

kræfter der optræder i anlægget. 

Instrumentet bruger “Chok Pulse Method” (SPM), også kaldet Stød 

Puls Metoden til evaluering af lejetilstanden. 

Stødpulser, opstår ved metal-metal kontakt i defekte lejer det vil sige 

ved utilstrækkelig smøring eller kraftig forurening. 

Disse stødpulser, resulterer i specifikke frekvenser og amplituder. To 

forskellige værdier måles og bruges til bedømmelse af lejetilstanden. 

Ved en lejedefekt under udvikling vil afstanden i mellem de to 

værdier øges.


Chok pulser 

Tæppe-værdien (dBc) 


22 

Instrumentet måler “tæppe-værdien” som er et udtryk for lejets 

grundstøj og findes i alle lejer også nye. 

Instrumentet måler også maksimalværdien. 

Ved at følge disse værdier (trendanalyse), kan et tidligt varsel om 

forestående lejedefekter forudsiges. 

Chok pulserne er influeret af lejeelementernes omdrejningstal og 

fysiske mål. Målinger kan derfor tilpasses de aktuelle omdr./min og 

lejets hul-diameter (aksel diameter) 

Mange lejer er svært tilgængelige for måling. I disse tilfælde må der 

udføres visse tilpasninger således, at målepunktet placeres så tæt ved 

lejet som muligt og gøres tilgængeligt. (fast accelerometer, hvor 

målepunktet føres ud af anlægget). 

En lejestøj under udvikling kan følges ved brug af et tilhørende PCbaseret 

software. 

Overflade ujævnheder i lejets løbebane forårsager en hurtig sekvens af 

små chok-pulser i lejet under drift, hvilket angiver lejets grundstøj og 

benævnt som “tæppe-værdien”. 

Størrelsen af “stød tæppet” bliver udtrykt som “tæppe-værdien” og 

måles i dB (decibel “tæppe-værdi”). Værdien giver vigtige 

informationer om lejets smøring, montagefejl og hvordan lejet er 

belastet. 

“Tæppe-værdien” er direkte relateret til tykkelsen af smørefilmen ved 

de rullende elementer. 

En lav “tæppe-værdi” indikere at de rullende elementer og rullebanen 

er separeret med af en konkret smørefilm. “Tæppe-værdien” stiger når 

smørefilm tykkelsen falder, hvorved berøringen metal-metal bliver 

hyppigere.


Lejediagnose, maximum værdi 

Normaliserede stødpuls målinger 


23 

Ved leje defekt, det vil sige ujævnheder i lejernes løbebaner, dannes 

enkle kraftige stødpulser af en høj værdi hver gang ujævnheden 

overrulles. 

De største stødpulsværdier der forekommer ved lejemåling kaldes ved 

dette instrument for maksimum værdien (decibel max. værdi). 

Maksimumværdien bruges til at bedømme og overvåge lejetilstand og 

den skade der er opstået. 

Stødpulsværdierne er proportionale med lejets omdrejningstal. Et leje 

der roterer langsomt udsender en lav værdi, i forhold til et leje der 

roterer hurtigt. 

For at bedømme differensen mellem de støduplsværdier, bruger 

instrumentet en “Normaliseret” skalering. Under en normaliseret 

stødpulsmåling (vist med enheden dBN) er det målte resultat korrigeret 

for lejets omdrejningshastighed og størrelse. 

Normaliserede stødpulsmålinger kan direkte sammenlignes. De 

aktuelle omdrejninger og lejets huldiameter indgår i instrumentets 

beregninger af dBN som er en grundværdi for lejet. 

I tilfælde hvor omdrejningstallet eller lejets huldiameter ikke er kendt, 

kan instrumentet kun udføre “ikke normaliserede målinger” Disse 

værdier er angivet med dBSV (chok value). 

Den normaliserede måling viser kun, den del af stødpulsværdien der 

er direkte relateret til de aktuelle driftsbetingelser for lejet. dBN 

målinger foretrækkes til analysearbejde.


Kavitationsmåling 

Hvad er kavitation 


24 

Kombinationsinstrument er bygget til at måle kavitation i pumper, 

turbiner og ventiler. Kavitation der opstår i pumper, kan afhængig af 

pumpestørrelsen opslide pumpehjul og også pumpehus. 

Holdningen til kavitation og hvordan kavitation kan undgås har 

tidligere været et problem for mange pumpefabrikker og 

vedligeholdelsesafdelinger. 

Opfattelsen har været at kavitation altid kan høres, hvorefter en 

forebyggende indsats var blevet sat i værk. 

Det er bare ikke tilfældet og bliver det aldrig. Afhængig af 

pumpekonstruktionen og pumpens driftsforhold kan kavitation 

normalt ikke høres. 

Hvis kavitationen opdages på et tidligt tidspunkt, kan alvorlig skade 

på pumpehjul og pumpehus forebygges. Pumpens driftsforhold kan 

ændres og pumpens levetid dermed forlænges betydeligt. 

Kombinationsinstrument har en særlig funktion til måling af 

kavitation. 

Funktionen tillader måling af de særlige høje puls frekvenser, på selve 

pumpehuset, medens pumpen arbejder. 

Hvad der er mere vigtigt, er at man kan ændre pumpens trykforhold 

og flow medens målingen foretages og dermed følge hvornår 

kavitationen ophører. Udvikling kan følges ved brug af et tilhørende 

PC-baseret software. 

Bliver væsketrykket i en pumpe mindre end damptrykket ved en given 

temperatur, overgår en del af væsken til dampbobler. Når trykket igen 

stiger i pumpen vil dampboblen på et tidspunkt kollapser med så stor 

kraft at der er tale om en implosion. Denne implosionskraft, kaldet 

kavitationen sprænger små metalpartikler væk i pumpen og skader 

eller direkte nedbryder pumpe og pumpehjul på meget kort tid. 

 

 

Hvis sugetrykket bliver for lavt 

der opstår kavitation


Omdrejningstal måling 

Temperaturmåling 


25 

Kombinationsinstrument måler non-contact omdrejningshastighed fra 

60 omdrejninger pr. minut til 30.000 omdrejninger pr. minut, via 

lysrefleksioner. 

Den indbyggede kontrast sensor benytter ikke en lyskilde som refleks 

detektering og som følge heraf kræves der ingen refleks tape (folie). 

Målingerne kan derfor foretages uden at skulle stoppe maskinen. 

Den indbyggede optiske trigger, er i stand til at genkende et 

kontrastskift. Man udvælger sig et mærke på aksel eller rotor som 

eksempelvis en olieplet og peger med instrumentet herimod. 

Kontrastforholdet reguleres automatisk mellem oliemærke og 

baggrund. Hver gang kontrastmærket passere, registreres en elektrisk 

impuls som bruges til at beregne omdrejningshastigheden. Udvikling 

kan følges ved brug af et tilhørende PC-baseret software. 

Kombinationsinstrument er også et praktisk lommetermometer. Den 

indbyggede temperaturprobe gør det muligt at måle temperaturer i 

området – 30 0 C til 270 0 C. 

Temperaturproben tilpasser sig god kontakt på det målte objekt som 

følge af den bøjelige sensor. Det betyder at den transmitterede energi 

overføres hurtigt og giver instrumentet en hurtig reaktionstid.

Lejer 

Lejer 

Lejelevetid 


26 

Rulningslejer, dvs. kugle- og rullelejer, er driftssikre, billige og 

nemme at vedligeholde. De er også de eneste lejetyper, der anvendes i 

små og middelstore trefasede motorer. De har dog en 

omdrejningsafhængig øvre størrelsesgrænse. 

Hvor denne grænse går, afhænger blandt andet af lejetype, størrelse, 

belastning, smøringsmåde og smøremiddel. 

I meget store motorer benyttes derfor glidelejer. Selv når rulningslejer 

kan anvendes i det øvre størrelsesområde, forekommer det at man 

foretrækker glidelejer. 

Den nominelle levetid for rulningslejer i motorer er normalt 25.000 til 

100.000 timer, i henhold til standarden L 10 ifølge ISO R 281. Den 

kortere tid gælder for små lejer og den længere for store. 

Den nominelle levetid, forstås det antal driftstimer ved et givet 

omdrejningstal, som lejet kan rotere for tegn på udmattelse ses på 

ringene eller rullelegemerne. 

Med ISO´s definition L 10 forstås den levetid, som 90 % af et større 

antal lejer af samme type forventes at opnå eller overskride. Halvdelen 

af lejerne opnår til og med mere end fem gange så stor levetid. 

Dette betyder reelt, at 90 % af alle maskinens lejer overlever 

maskinens levetid. 

Den brøkdel af lejer som havarere kan skyldes: 

Større belastning end beregnet 

Smørefejl 

Ineffektiv eller forkert tætning 

Forurening 

For hårde pasninger der resulterer i et for lille lejeslør 

Forkert håndtering af lejet 

Fejlagtig demontering og montering 

Udmatning 

Fejlagtig 

smøring 

Forkert 

håndtering

Tilstandskontrol opretning af maskiner 


Opretningsmetoder 


27 

Moderne maskiner arbejder i dag ved høje omløbstal og ofte i 

kontinuerlig drift. Dette sammenholdt med en drastisk designmæssig 

reduktion af de anvendte materialer i maskinens konstruktion, har 

medført betydelige krav til opretningsnøjagtigheden, af hensyn til 

levetiden for lejer, akseltætninger, koblinger og maskindele. 

Der bør ikke være nogen tvivl om, at en perfekt opretning, forøger 

levetiden for vitale dele i anlægget og reducere de vibrationer, der 

altid er tilstede. 

Undersøgelser har vist, at opretningsfejl forårsager mere end 50 

% af de fejl, der opstår ved koblede maskiner. 

Der er muligt at afhjælpe disse forhold, ved en hensigtsmæssig 

opretning af anlægget. 

Det værktøj der i dag er det mest nøjagtige til opretning af koblede 

maskiner, er laser og computerbaserede udstyr. 

Ved brug af dette værktøj opnås udover en væsentlig besparelse i 

tidsforbrug, en kvalitetsmæssig opretning, der langt overgår de 

traditionelle anvendte metoder. 

Traditionelle opretningsmetoder 

Optalign 

0091 1/100mm 

∂•÷≠≡ 

≈…⏐⎯↵ 

Maskinlevetiden som funktion af opretningskvaliteten 

Maskinlevetid 

laser 

0,1mm 0,01mm 0,001mm 

Opretningsnøjagtighed 

Laser- og computerbaserede opretningsudstyr



28 

Laser- og computerbaserede opretningsudstyr 

Laser opretningsudstyret kan foretage: 

Bestemmelse af korrektionsværdier i horisontal og vertikal retning, 

refererende til maskinfødder. 

Måling af “soft foot”. 

Horisontalbevægelser under flytning. 

Indtastning af kompensationsværdier. 

Indlæsning ved begrænset akselrotation (180 0 ). 

Opretning af vertikale maskiner. 

Bestemmelse af værdier henført til koblingshalvparter. 

Funktion for prisme-justering under værdindlæsning. 

Anvendelse af laser- og computerbaserede opretningsudstyr 

Advarsel for klasse II laser 

Måleafstand 

Laser opretningsudstyret arbejder med et synlig pulserende laserlys, 

med en bølgelængde på ca. 670 nm og en effekt der henfører systemet 

til en klasse II laser. 

Hvis strålen fra laseren rammer øjet direkte, er den stærkt 

blændende og kan være skadelig. 

Under brug af udstyret bør man derfor iagttage at ukyndige, eller 

personer i udstyrets nærhed ikke uforvarent ser direkte ind i 

laseren. 

Laserlyset er uskadeligt for huden. 

Udstyret bør altid afbrydes når dette forlades. 

Laser og prisme bør altid være beskyttet af medfølgende kapsler 

når det ikke direkte er i brug. 

Målinger med en laser - prisme afstand på op til 2 meter er normalt og 

systemet kan udføre målinger til grov opretning på op til 5 meter.


Opretningsprocedure 

Korrektion af maskinposition 

Hvad er “Soft Foot” 


29 

Anlægget grovoprettes med en stållineal eller lignende. Eliminer 

evt. slør imellem de to koblingshalvparter med tape eller andet. 

Kontroller fundamentets planhed ved fødder, ved hjælp af “Soft 

Foot” funktionen. 

Monter beslag på begge sider af koblingen. 

Laser monteres på den stationære maskine op prisme på den 

maskine der skal flyttes. 

Forbindelseskabel monteres til computeren og denne tændes. 

Indlæsning af maskinmål. 

Justering af laserstråle. 

Positionsværdier måles på inklinometer og indlæses i computere 

ved at tørne maskinenanlægget. 

Resultat af opretning ved kobling og korrektionsværdier udlæses 

nu direkte ved at trykke på hen holds vis koblingstasten og 

maskinfodstasten. 

1. Først korrigeres for vertikal forskydning ved at hæve eller sænke 

den maskine der skal flyttes. 

2. Efter flytning fastspændes maskinen og der foretages en kontrol 

måling. 

3. Herefter korrigeres for horisontal forskydning. Maskinflytning 

foretages bedst med sidevejs justere skuer, hvor selve flytningen 

kan følges på displayet. 

4. Efter flytning fastspændes maskinen og der foretages en kontrol 

måling. 

5. Det er ofte nødvendig med en fin justering. 

Soft Foot eller vippe fod er situationen, når en eller flere af maskinens 

fødder ikke ligger an imod fundamentet, men bliver spændt ned når 

boltene tilspændes. Der kan være mange forskellige årsager hertil.


Procedure for måling af “Soft Foot” 

Mekanisk opretning generelt 

Koblinger, små-motorer 


30 

1. Laserudstyret systemet monteres normalt som under en opretning. 

2. Boltene løsgøres efter tur og værdierne i displayet noteres, bolten 

spændes inden ENT tasten aktiveres for næste fod. 

Motorer skal altid rettes nøjagtigt op, og i særlig høj grad gælder dette 

ved direkte koblinger. Det er en udbredt misforståelse at fleksible 

koblinger ikke stiller særlige krav til opretningsnøjagtigheden. 

Ved overføring af store effekter “låses” den fleksible kobling og 

bliver lige så stiv som en fikseret kobling. 

En dårlig opretning forårsager lejefejl, vibrationer, forøget 

energiforbrug og i værste fald brud på akseltappen. 

Så snart man opdager lejefejl eller vibrationer, skal opretningen 

kontrolleres. 

For at undersøge om akslerne er parallelle, måler man først med 

søgerblad afstanden x mellem koblingshalvdelenes yderkant på et 

punkt af omkredsen. 

Se tegning:


Koblinger, større-motorer 


31 

Derefter vrider man samtidig begge koblingshalvdele 90 0 , således 

at akslernes indbyrdes position ikke forandres, og måler på ny ved 

eksakt samme punkt. Værdierne efter 180 0 og 270 0 vridning måles 

på samme måde. Forskellen mellem største og mindste mål må ikke 

overstige 0,05 mm ved normalt forekommende 

koblingsdimensioner og moderat omdrejningshastighed. 

For at kontrollere, at akslerne står lige overfor hinanden, lægger 

man en lige stållineal parallelt med akslerne på den ene 

koblingshalvdel og måler siden frigang mellem linealen og den 

anden koblingshalvdel i fire positioner som ved parallelkontrol. 

Afvigelsen mellem højeste og laveste måleværdi må ikke overskride 

0,05 mm ved normalt forekommende koblingsdimensioner og moderat 

omdrejningshastighed. 

For at opnå en tilfredsstillende opretning ved større motorer, der ofte 

er under kraftig indflydelse af inerti- og dynamiske kræfter er det 

bedste hjælpemiddel til mekanisk opretning, et par indikatorure 

anbragt som vist på følgende tegning. 

Indikatorurene er anbragt på hver sin halvdel og indikerer den 

indbyrdes forskel mellem koblingshalvdelene både i aksial og radial 

retning. 

Ved langsomt at dreje akslerne rundt og samtidig aflæse udslagene på 

urene, kan man få overblik over de eventuelle justeringer, som må 

foretages. 

Koblingerne skal være løst sammenskruede, således at de let følges ad 

ved drejning.



32 

Da der skal foretages flere målinger er det praktisk at foretage 

målingerne i faste positioner kl.: 12 - 3 - 6 - 9 (brug et inklinometer) 

og indføre målingerne på et skema for både aksial og radial retning. 

1/100 

9 

1/100 

12 

6 

1/100 

3 

1/100 

Ved opretning med en anordning, hvis underlag ved normal drift får 

en anden temperatur end motoren, skal der tages hensyn til forskellen 

i akselhøjden, som opstår på grund af forskellige længdeudvidelse. 

For motorer er forøgelsen af akselhøjden ca. 0,3 ‰ fra 

omgivelsestemperatur til driftstemperatur ved fuld effekt. 

Monteringsinstruktioner fra leverandør af pumper, tandhjulsgear med 

mere, angiver ofte størrelsen af forskydning højde- og sideværts ved 

driftstemperatur. 

Det er vigtigt, at disse oplysninger iagttages ved opretningen, for at 

undgå vibrationer og andre forstyrrelser under drift.


Forudset måleafvigelse 


33 

Når opretning foregår med måleure, skal man være opmærksom på de 

fejlkilder som vil medføre en unøjagtig opretning. Det drejer sig 

særligt om fejl som stammer fra: 

Måleuret: 

Måleuret er et fint mekanisk værk med en kraftig udveksling 

mellem målestift og viser. For ikke at overbelaste de finmekaniske 

dele bør urets nåleviser ikke dreje hurtigere end man kan se 

bevægelsen. 

Måleuret bør kasseres, hvis dette har været tabt på gulvet. 

Aflast målestiften under justering for at imødegå mekaniske chok i 

måleværket. 

Indre friktion i måleuret (barometer effekt) kan medføre afvigelse. 

Elasticitet i opspændingen absorberer en del af de optrædende 

kræfter. 

En fejlaflæsning på ½ hundrededel millimeter, kan medføre en total 

fejl på 4 hundrede dele millimeter, under en opretning baseret på 8 

individuelle aflæsninger. 

Parallaksfejl som skyldes, at aflæsningen ikke sker direkte over 

måleurets nåleviser, hver gang. 

Måleuret er ikke monteret korrekt. 

Statisk nedbøjning af holder: 

Måleure opspændes typisk i en holder fastgjort til maskinens 

kobling. Uanset hvilke position måleuret har, vil det være under 

indflydelse af tyngdekraften, der uønsket påvirker målingen. Det 

vil sige at egenvægten af ur og holder vil trække i måleuret, særligt 

udpræget i klokken 12 og 6. 

Fejlvisningen som der skal tages højde for under opretningen, 

bliver større ved store holdere med langt udhæng.


Illustrering af statisk nedbøjning 

Udmåling af nedbøjning 


Nedbøjning af holder 

klokken 12 

34 

Nedbøjning af holder 

klokken 6 

Fejlvisningen stammende fra nedbøjningen, som der skal tages højde 

for ved selve opretningen, kan udmåles ved at montere måleur og 

holder på et stift rør eller aksel og derefter rotere akslen, hvor 

udbøjningen noteres i positionerne 12 - 3 - 6 - 9 

Herefter kan man korrigere måleværdierne fra opretningen, med 

holderens udbøjning. 

Måleuret træder på akslen med 

mulighed for plus/minus udslag og 

nul-justeres i position kl. 12 

 

Måleur aflæses position kl. 6 

og afvigelsen noteres


Opretningsprocedure: resumé 

Kontrol af opretningsværdier: 


35 

1. Fastgør måleurets holder til akslen og herefter til måleuret. 

2. Nulstil måleuret i position klokken 12:00. 

3. Drej langsomt aksel og måleopstilling med 90 0 spring og noter 

visningen (+ eller -) i position: 12-3-6-9. 

4. Returnér i position klokken 12:00, hvor måleurets visning skal 

være nul. 

5. Gentag trin 2 til 4 for at verificere målingerne. 

Eksempel 

Kompensering for statisk nedbøjning: 

-5 

9 

0 

12 

6 

-25 

Kontrolregel 

÷ = 

3 

-20 

+30 

9 

0 

12 

6 

+92 

Målt statisk nedbøjning Målte koblingsværdier Sande værdier beregnet 

0 

0 

0 

-2 

9 

12 

6 

-4 

3 

-2 

+5 

9 

12 

6 

+6 

1/100 

3 

3 

9 

+62 

+1 

1/100 

1 

6 

1/100 

3 

-5 

+7 

1/100 

9 

9 

0 

12 

6 

+21 

12 

6 

+10 

3 

3 

+26 

+3


Vejledende opretningsværdier 


36 

Følgende værdier skal tilstræbes overholdt, for at opretningen er 

acceptabel. I følgende tabel er anvist opretningsværdier ved 

forskellige omdrejningshastigheder, for henhold vis en acceptabel og 

fin opretning. 

Der skal tilstræbes at oprette efter den mindste værdi, dog vil en 

fuldstændig opretning med nul-afvigelse ikke være realistisk, på grund 

af ønsket lejeslør. 

Vejledende opretningsværdier målt ved koblingen 

Korte fleksible 

koblinger 

Offset - værdier 

(Radial måling) 

Gab pr. 100 mm 

Koblingsdiameter 

(Aksial måling) 

Omdr./min Acceptabel Fint 

750 

1 000 

1 500 

3 000 

6 000 

750 

1 000 

1 500 

3 000 

6 000 

0,18 mm 

0,07 mm 

0,05 mm 

0,03 mm 

0,01 mm 

0,14 mm 

0,09 mm 

0,06 mm 

0,03 mm 

0,02 mm 

Soft foot (alle) 0,06 mm 

0,09 mm 

0,07 mm 

0,05 mm 

0,03 mm 

0,01 mm 

0,07 mm 

0,05 mm 

0,03 mm 

0,02 mm 

0,01 mm


Remtræk 


37 

Ved remtræk bør den nedre remdel være trækkende. Spændeskinnen 

nærmest remmen placeres således, at spændeskruen kommer mellem 

motoren og den drevne maskine. Den anden spændeskinne skal have 

skruen til modsat side se tegning 

Motoren skrues fast på spændeskinnen. Derefter placeres motoren og 

spændeskinnerne på fundamentet og rettes op, således at midten af 

motorens remskive stemmer overens med midten af den drevne 

maskines remskive. 

Motoraksel skal være parallel med den drevne aksel. Efter opretning 

støbes spændeskinnernes fundamentbolte fast med beton. 

Spænd ikke remmen eller kileremmen hårdere end nødvendigt. For 

kraftig remtilspænding skader lejer og kan forårsage brud på akslen. 

For slap remtilspænding medfører energispild og slip. 

 

☺ 

 

Den korrekte remtilspænding måles med et remspændingstester, 

tensiometer, frekvensmåler o. lign., som kan anvendes afhænger af 

remtype, kilhjulets størrelse og overført trækkraft.

NDE viklingsdiagnose 


38 


Viklingsdiagnose og måleudstyr 

Megger 

Langt de hyppigste årsager til driftsforstyrrelser på elektromotorer, er 

lejefejl og viklingsisolationsfejl, det sidste ofte med havari til følge i 

form af en afbrændt vikling. 

Undersøgelser har vist, at ca. 60 % af de viklingsbetingede 

motorudfald kan tilbageføres til fejl opstået i viklingsisolationen. 

Megger 

DC - højspændingstester 

Lavohm-meter 

Meggeren er beregnet til at kontrollere maskinens isolationsniveau 

rent sikkerhedsmæssigt. Det vil sige, hvorvidt maskinen er 

berøringsfarlig eller ikke. Meggeren afgiver en spænding på 500 til 

1.000 V ved en strøm på 1 mA 

Isolationsniveauet skal i følge Stærkstrømsbekendtgørelsen “SB 204- 

1” udgøre minimum 1 MΩ ved 500 V prøvespænding. 

Man skal ved brugen af meggeren være opmærksom på, at den 

relative lave udgangsspænding ikke vil kunne afsløre en begyndende 

viklingsfejl. Hertil kræves en langt højere målespænding. 

Luftfugtigheden vil også have indflydelse på isolationsniveauet, da 

fugt nedsætter isolationen for de fleste isolerstoffer. Det samme kan 

være tilfælde ved stærk varme.


Måletabel ved megning af trefasede motorer 


39 

Måling Målepunkt 

1. U1 V1 

2. V1 W1 

3. U1 W1 

4. U1 Stel 

5. V1 Stel 

6. W1 Stel 

Klemkasse 

Målingen foretages med meggeren. Dens høje spænding vil slå 

igennem, hvis der er et sted, hvor isolationen er dårlig. 

W2 

U1 V1 

U2 V2 

W1 

PE 

U1 V1 

U2 V2 

Isolationsmodstanden mellem de enkelte viklinger måles. 

(Bemærk; ved denne måling må motoren ikke være koblet og ikke 

være i drift!) 

Isolationsmodstanden mellem hver enkelt vikling og stel måles. 

(Bemærk; ved denne måling må motoren ikke være i drift!) 

W2 

U1 W2 

V1 U2 

W1 V2 

Klemkassen for en trefaset asynkronmotor 

W1 

PE


DC - højspændingstester (NDE). 

Isolationsfejl 


40 

Ikke alle isolationsfejl kan måles med en megger. En isolationsmåling 

ved brug af megger, tester kun vikling i forhold til stel og imellem de 

enkelte faser, ved en relativ lille spænding. En begyndende fejl i de 

enkelte spoler opdages ikke med denne afprøvning. 

Det gælder blandt andet for: 

“Tørre porefejl”, der opstår ved at vandrebølger fra 

induktionsspændinger, har perforeret viklingsisolationen. 

“Tørre periodiske kortslutning” der kan fremkomme ved mekanisk 

beskadigelse af maskinens viklinger under et reparationsarbejde. 

Under drift beskadiges viklingsisolationen ofte af glimudladninger og 

kortslutninger imellem enkelte tråde, forårsaget af små 

lysbuedannelser. Dette skyldes medfødt mikroporefejl i 

viklingslakken, eller lokal overophedning af viklingen under unormale 

driftsforhold. 

Dette giver anledning til en temperaturstigning i fejlstedet og en deraf 

begyndende nedbrydning, af den omkringliggende isolation. Fejlen 

breder sig med tiden indtil en egentlig kortslutning opstår, mellem to 

faser eller til stel. 

DC højspændigstesteren kan angive, hvor god eller dårlig isolationen 

er og indikere, hvor hurtig tilstanden forværres. 

Isolationsfejl opstår typisk på grund af ældning, elektrolytisk og 

kemisk nedbrydning. Fugt og fysisk beskadigelse kan også føre til 

nedbrydning af isolationen. Eller der kan være tale om en 

viklingsforurening med metallisk støv eller andre fremmed materialer. 

Høje driftstemperaturer er en anden typisk årsag til forceret 

isolationsældning.



41 

Den umiddelbare påvirkning på grund af dårlig isolation 

Ioniserings fænomenet 

Resultatet viser sig ved en stigende lækstrøm eller reduktion af 

isolationens “break down” grænse. 

Isolationen bør testes for: 

Lækstrøm der måles ved hjælp af et indbyggede μA-meter. 

Instrumentet kan hermed bruges som et megohmmeter. 

“Break down” punktet hvor selve overslagene opstår. 

Kontrolmåling for at fastslå, hvorvidt isolationen kan modstå en 

højere spænding en normal driftsspænding. 

En enkel måde at kontrollere isolationen på, er at udsætte den for en 

høj DC spænding. 

I alle slags isolationsmaterialer er der et antal frie elektroner, som vil 

accelereres kraftigt på grund af det elektriske magnetfelt, dannet af 

den høje DC spænding. 

I materialet opstår der en meget svag strøm, også kaldet for lækstrøm. 

Når DC spændingen overskrider et vist niveau, tilføres elektronerne 

en så stor energi, at de genererer nye frie elektroner. Dette kaldes for 

ioniseringsfænomenet. 

Antallet af frie elektroner stiger eksponentielt og ville destruere 

isolationen, hvis der ikke er indbygget en strømbegrænsning i selve 

instrumentet. 

Lækstrøm 

Ionisering er 

tiltagende 

Testspænding 

“Break down” punkt. Isolationen bliver 

ledende 

Overslag kan opstå på grund af høj 

ionisering


Isolationsmaterialernes påvirkning under forskellige driftsforhold 


42 

Isolationsmaterialer er ifølge IEC 85 inddelt i isolationsklasser. Hver 

klasse har en betegnelse, der svarer til den temperatur, som er den 

øvre grænse for isolationsmaterialets anvendelsesområde ved normale 

driftsforhold og med tilfredsstillende levetid. 

Overskrides denne øvre grænse med 8 - 10 0 C afkortes isolationens 

levetid til cirka det halve. 

Som håndregel kan man gå ud fra, at for hver gang man overskrider 

maks. temperatur med 10 0 C, halveres viklingens levetid. 

Grænsetemperaturer for de forskellige isolationsklasser 

200 

150 

100 

Viklingstemperaturens påvirkning af isolationens levetid 

50 

0 

Levetid % 

120 

80 

40 

A 105 E 120 B 130 F 155 H 180 

0 

0 10 20 30 40 

Term sk margin 

Tilladt temperaturstigning 

Max. 

omgivelsestemperatur 

Overtem peratur,


Strøm måling 

Lavohmmeter 


43 

Motoren tilsluttes forsyningen og startes. Strømmen måles i de tre 

faser med et tangamperemeter. Som en tommelfingerregel kan siges, 

at strømmen i de enkelte faser, ikke må afvige mere end 5 %. 

(Bemærk; ved denne måling skal motoren være koblet og i drift!) 

W2 

U1 V1 

L1 L2 L3 

PE 

L2 

U2 V2 

W1 

Lavohmmeteret er et NDE-instrument der er kendetegnet ved, at måle 

i en meget høj opløsning typisk 100μΩ. 

Målingen kan fastslå om den ohmske afvigelse, mellem viklingerne på 

eksempel vis en trefaset asynkronmotor, er acceptabel (må typisk ikke 

overstige 5 %). 

Normalt er den ohmske afvigelse mellem viklingerne meget lille. 

Målingen siger ikke noget om isolationens tilstand, da 

målespændingen er meget lille. Man skal være opmærksom på, at en 

eventuel målt afvigelse kan skyldes at terminalledninger fra spole til 

klemkassen ikke er lige lange, hvilket kan medføre en afvigelse. Har 

man foretaget en viklingsudskiftning, kan en lavohmmåling verificere 

viklingslodningerne og spolens tilstand.

Tilstandsbaseret vedligehold - BERGtechnic

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?