Søskende til psykisk syge. - Landsforeningen Sind

Konference om børn af og søskende til sindslidende
arrangeret af det Regionale social Udviklingsråd i Århus Amt og
DE9 – foreninger for pårørende til psykisk syge i Århus Amt
”De usynlige børn”
12. juni 2003
på vegne af DE9, Jeannette Cold
SIND’s Pårørenderådgivning
Bag dette skrift står følgende pårørendeforeninger:
ADHD-foreningen Århus
Alzheimer Foreningen
Depressionsforeningen
Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI – pårørende til sindslidende Århus Amt
Landsforeningen mod Huntingtons Chorea
OCD-foreningen Århus Amt
PS LANDSFORENING – PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYRREDE
SIND’s Pårørenderådgivning Århus Amt
Støtteforeningen for sindslidende i Randers-regionen
”De usynlige børn”
Når der i det følgende tales om ”De usynlige børn”, er det børn af eller søskende til en sindslidende.
Usynlig skal forstås som usynlig eller meget lidt synlig i det offentlige system, som kommunernes
sagsbehandlere, sundhedsplejersker, børnehaver, fritidsordninger og folkeskolen. Ved man, hvem
de børn er? Kender man deres reaktionsmåder? Usynlighed er også det børnene føler, når de alt for
hurtigt bliver et voksent barn, tager ansvar, hjælper andre, altid har antennerne ude for, hvad der
sker omkring dem. Som en ung pårørende sagde ”Jeg kan nu se, at jeg aldrig har haft en barndom,
det savner jeg. Jeg kan ikke snakke med om det.” Andre børn bliver utilpassede med manglende
koncentration m.v. Det er usynligt, hvad der er grunden til deres reaktionsmåder. Det er disse usynligheder,
pårørendeforeningerne ønsker at gøre synlige ved denne konference.
I 2001 udarbejdede Psykiatrien i Århus Amt en politik vedrørende ”Børn i Psykiatrien”. I forordet
står der, at retningslinierne skal være omsat til praksis inden udgangen af 2002. Her ser vi frem til
en evaluering. Men hvad med den enkelte kommune? Hvilken politik har den i forhold til målgruppen
børn af og søskende til en sindslidende?
Forudsætninger for konferencen
Borgermøder i Århus Amt
I 2001 blev der afholdt borgermøder om psykiatrien i lokalsamfundet i Skanderborg, Randers og
Grenå. De manglende tilbud til børn og unge under 18 år, som er børn af eller søskende til en sindslidende,
var et af de punkter, der rejste megen debat og mange spørgsmål.
1

En arbejdsgruppe af unge pårørende udarbejder en projektbeskrivelse
SIND’s Pårørenderådgivning har siden 1995 haft et professionelt gruppetilbud til unge pårørende
mellem 18 og 30 år. De unge gav udtryk for, at det især var før og omkring puberteten, de havde
haft brug for at få støtte. ”Bare der havde været en anden voksen end mine forældre, som jeg kunne
snakke med. Der er ingen, der kan forestille sig, hvordan det er.”
SIND’s Pårørenderådgivning fik jævnligt henvendelser om støtte til børn og unge under 18 år, som
vi måtte afvise på grund af manglende økonomiske midler.
I 2000 dannede unge pårørende fra SIND’s Pårørenderådgivning en arbejdsgruppe, der undersøgte,
hvilke tilbud der var til børn og unge under 18 år med henblik på at søge midler til at starte et lignende
projekt i SIND’s Pårørenderådgivnings regi.
Pilotprojekt i Kolind, Midtdjurs Kommune og i Randers
I 2001 søgte SIND’s Pårørenderådgivning Børn og Unge Området i Århus Amt om midler til et
pilotprojekt, hvilket blev bevilget. Pilotprojektet startede i september 2001 med psykiatrisk sygeplejerske
og psykoterapeut Hanna Hvidtfeldt som projektleder.
Formålet med projektet var:
at rådgive og støtte børn og unge pårørende, som er i en akut eller længerevarende stresssituation
at give børn og unge mulighed for at møde andre i samme situation, og derved bryde følelsen
af isolation og tabu
at give et frirum til at være barn og ung i – med fokus på egne behov, og ikke på den syge
pårørende
at have en rask voksenkontakt – evt. som supplerende rollemodel til den syge forælder
at få nogle gode oplevelser, måske få et netværk
at få redskaber til at kunne håndtere egen situation, ambivalente følelser og grænsesætning.
Målgruppen var ”Børn af og søskende til sindslidende” i alderen 10 – 14 år og 14 – 18 år i Århus
Amt. I dag er målgruppen udvidet ned til 8 år.
Den første gruppe blev oprettet i Kolind, Midtdjurs Kommune, med fem børn, tre piger og to drenge
mellem ti og tolv år. Den anden gruppe blev oprettet i Randers med tre piger på sytten år.
I pilotprojektet indgik, at kommunen i Kolind stillede en kontaktperson til rådighed, der skulle deltage
i hele forløbet: de indledende familiesamtaler, selve gruppeforløbet samt efterfølgende evaluering
sammen med projektlederen fra SIND’s Pårørenderådgivning. Kommunens kontaktperson
skulle fortsat være børnenes ankerperson, hvis der senere opstod problemer.
Evalueringen foreligger i en rapport ”Er du barn eller ung under 18 år og pårørende til en psykisk
syg. ”Januar. 2002.
”Portræt af en pårørende” Konference om temaet ”Pårørende til sindslidende” 27. sept. 2001
I anledning af frivillighedsåret i 2001 blev der i september 2001 afholdt en konference på Skejby
Sygehus om temaet pårørende til sindslidende ”Portræt af en pårørende.” Det var en indbudt konference
for embedsmænd, politikere, fagfolk og pårørende. Bag konferencen stod 9 pårørendeforeninger
til sindslidende, med støtte fra Århus Amts Psykiatri- og Handicapudvalg.
Ved konferencen havde 9 pårørendeforeninger udarbejdet 10 principper, handlingsplaner og visioner
for et godt pårørendesamarbejde i og uden for Psykiatrien i Århus Amt.
2

Det 4. princip var ”Støtte og rådgivning til børn og unge under 18 år, der har en sindslidende
forælder eller søskende”
Handlingsplanen indeholdt følgende punkter:
”Børn i psykiatrien” ønskes udvidet til også at gælde søskende til psykisk syge.
Århus Amts politik vedr. ”Børn i Psykiatrien” ønskes evalueret i 2003.
Opprioritering af støtte og rådgivning til børn og unge pårørende, i nært samarbejde med
psykiatrien, de praktiserende læger, psykiatere, PPR og folkeskolen.
Hyppigere brug af § 40 i serviceloven, der kan sikre børn af og søskende til en sindslidende
en uvildig voksenkontakt.
Større individuelle hensyn til børns samkvemsret med den psykisk syge, når denne har det
dårligt.
Start på projekt vedr. ”Enkeltsamtaler og ad hoc gruppe for børn og unge under 18 år”
Med økonomisk støtte fra Psykiatri- og Handicapudvalget, Børn og Unge Området i Århus Amt
samt midler fra Socialministeriets 15 M pulje startede projektet 1. april 2002.
Tilskuddet fra Psykiatri- og Handicapudvalget blev givet til de tidligere nævnte 9 pårørendeforeninger
sammen. De øvrige tilskud havde SIND’s Pårørenderådgivning selv søgt. De 9 pårørendeforeninger
besluttede, at projektet skulle finde sted i SIND’s Pårørenderådgivnings regi, hvor de 9 pårørendeforeninger
løbende blev orienteret om projektets indhold.
Projektleder blev Ann-Dorthe Petersen, der er psykiatrisk sygeplejerske og ung pårørende. Psykiatrisk
Hospital har uddannet et antal nøglepersoner for at opkvalificere medarbejderne til at varetage
familiesamtaler i voksenpsykiatrien. Denne uddannelse har Ann-Dorthe også deltaget i.
SIND’s Pårørenderådgivnings tilbud til børn og unge under 18 år omfatter familiesamtaler før og
efter gruppeforløbet samt selve gruppeforløbet på 10 gange á 2 timer. Grupperne etableres i samarbejde
med den kommune som barnet kommer fra. Kommunens opgave er at afsætte en medarbejder,
som skal indgå i samarbejde med projektlederen fra SIND’s Pårørenderådgivning.
Siden starten 1. april 2002 har der været etableret 2 grupper i Århus Kommune. En drengegruppe på
5 deltagere mellem 10 og 15 år og en pigegruppe på 6 deltagere mellem 13 og 17 år. Samarbejds-
partneren har været ”Unge Kontakten” og ”Støtte på Tværs” i Århus Kommune. Endvidere har der
været en gruppe i Midtdjurs Kommune, Kolind, med 4 børn i alderen 9 – 10 år og en gruppe i Hørning/Skanderborg
med 8 børn i alderen 8 – 12 år.
8 børn har gennemført individuelle forløb med 1 - 3 samtaler pr. barn.
Børnene og de unge er blevet henvist fra ansatte i psykiatrien i amt og kommuner, sagsbehandlere i
kommunerne og fra andre pårørendeforeninger.
Vederlagsfrit har Kvalitetsafdelingen i Århus Amt ved Ane Feldskov hjulpet med udarbejdelse af
registreringsskema og statistik til statusrapport pr. 30/3 2002.
Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI – pårørende til sindslidende i Århus Amt
Pårørendeforeningen har stillet midler til rådighed til individuel psykologhjælp for flere unge under
18 år i Århus Amt. Endvidere er der startet en søskendegruppe på 4 mellem 16 og 21 år i Randers,
der mødes hver 14. dag med en professionel terapeut. De er alle børn af en forældregruppe i Randers,
der mødes 1 gang om måneden.
3

Støtteforeningen for Sindslidende i Randers regionen
Støtteforeningen har op til denne konference lavet en plakat om glade og triste børn. Plakaten er
blevet sponsoreret af Socialministeriet. Indtægterne ved salget af plakaten skal gå til en børnefond,
hvor man kan søge tilskud til aktiviteter til børn af og søskende til sindslidende.
Andre tiltag
Pårørendeforeningerne er bekendt med, at der i dag er etableret støttetilbud til børn og unge under
18 år i nogle kommuner, dels i samarbejde med SIND’s Pårørenderådgivning, dels uafhængig heraf.
Pårørendeforeningerne anbefaler, at der oprettes tilbud i alle kommuner, i samarbejde med sagsbe-
handlerne i kommunerne og lokalpsykiatrierne i Århus Amt, så børn og unge med en sindslidende
pårørende kan få et tilbud om støtte og rådgivning, uanset hvilken kommune de bor i. Mindre kommuner
kan evt. slå sig sammen med nabokommuner om etablering af et støttetilbud.
9 nødråb og realiteter samt anbefalinger og handleplaner til psykiatrien i Århus
Amt og til hver enkelt kommune i Århus Amt vedr. ”De usynlige børn”
Følgende ”9 nødråb og realiteter” samt forslag til anbefalinger og handleplaner tager afsæt i:
den førnævnte konference ”Portræt af en pårørende” i 2001, hvor punkt 4 var ”Støtte og
rådgivning til børn og unge under 18 år, som har en sindslidende forælder eller søskende”
de anbefalinger der er fremkommet i 2003 fra en ”Arbejdsgruppe vedr. politikker: brugere,
pårørende og sindslidende med børn i lokalpsykiatrien.” Arbejdsgruppen blev nedsat i forbindelse
med udbygningen af lokalpsykiatrien i Århus i 2003. I nævnte arbejdsgruppe har
der bl.a. været repræsentanter fra Psykiatrien i Århus Amt, Magistratens 1. Afdeling i Århus
Kommune og fra SIND’s Pårørenderådgivning.
De 9 nødråb er sagt af børn og unge i grupperne og ved individuelle samtaler, samt af pårørende
ved undervisning i folkeskolen og i anden gruppesammenhæng.
Anbefalingerne og handleplanerne er fra de samlede pårørendeforeninger til psykiatrien og til
kommunerne i fællesskab, hvor de ønskes varetaget og videreudviklet nu og fremover.
”De vidste godt, at jeg havde en syg forælder derhjemme, men de gjorde ikke noget. Jeg
ønskede, at jeg ville blive tvangsfjernet. Det kan godt være at min lærer vidste lidt om,
hvordan jeg havde det, jeg skulkede jo meget, men hun handlede ikke på det. Til sidst
blev jeg smidt ud af skolen.”
Anbefaling og handleplan
Etablering af en tværfaglig gruppe – et børneteam - med repræsentanter fra kommunens familieafdeling,
lokalpsykiatrien, praktiserende læger, sundhedsplejersker, lærere, PPR og de pårørende. Evt.
kan mindre, tæt liggende kommuner gå sammen om etablering af et børneteam.
Børneteamet skal sikre en koordinerende indsats og give medarbejderne mulighed for at få anonym
rådgivning i svære sager. Børneteamet skal kunne supplere sig med en repræsentant fra Team for
Tværkulturel Psykiatri, hvor det er nødvendigt.
4

Pårørende, der er tilknyttet SIND’s Pårørenderådgivning, vil gerne videregive deres erfaringer med
opstart og dokumentation af grupper.
Pårørendeforeningerne anbefaler fortsat, at Århus Amts politik vedr. ”Børn i Psykiatrien” bliver
evalueret i lighed med de andre politikker (”Pårørende i psykiatrien i 2000 og 2003”, ”brugere i
psykiatrien 2001”).
”Hvorfor ser I mig ikke? Jeg snakker ikke med nogen om det, måske kun med mit sovedyr.”
”Bare der havde været en anden voksen end mine forældre, som jeg kunne snakke
med.”
Anbefaling og handleplan
Politikken ”Børn i psykiatrien” vedtaget af Psykiatriledelsen i april 2001 revideres og implementeres
som grundlag i den enkelte kommune/kommuner i løbet af 2003 – 2004. ”Børn i psykiatrien”
videreudvikles med konkrete tiltag dels i kommunens virksomhedsplan og dels i de lokalpsykiatriske
og socialpsykiatriske tilbud, der findes i den pågældende kommune.
”Vi sagde ikke noget til sagsbehandleren, da hun kom, hun spurgte os heller ikke om
noget. Hun snakkede kun med min mor om, hvordan hun havde det. Inden hun kom,
havde vi gjort rent og ryddet op.” (Pige på 17 år med to søskende på 9 og 11 år. De bor
alene med psykisk syg mor).
Anbefaling og handleplan
Servicelovens § 40, der kan sikre børn af og søskende til en sindslidende kontakt til en uvildig voksen,
ønskes anvendt hyppigere. Et enkelt besøg hos en familie vil som regel ikke vise problemets
karakter. I nogle tilfælde skjuler barnet tingenes tilstand af frygt for at blive skilt fra evt. søskende,
eller fjernet fra hjemmet.
Børnene er solidariske med den raske og den syge forælder og dækker over problemerne.
”Da jeg besøgte min mor på den lukkede afdeling, kom der en sygeplejerske og tog alle
de ting, vi havde haft med til min mor. Sygeplejersken sagde ikke, hvorfor min mor ikke
måtte have det hos sig. Der var helt tomt på værelserne, ikke engang billeder på væggene,
og på gangen gik en mand og skreg. Det var uhyggeligt, og jeg havde ikke lyst til at
min mor skulle være sådan et sted.”
Anbefaling og handleplan
Psykiatriens opgave er at fortsætte uddannelsen af nøglepersoner vedr. børn og unge med henblik
på opkvalificering af såvel amtslige som kommunale medarbejdere til at tale med både forældre og
børn. Nøglepersonen kan hjælpe den sindslidende med at fortælle børnene om den psykiske sygdom
og i samarbejde med familien undersøge, om børnene har behov for mere.
”Jeg er ikke den eneste med en psykisk syg forælder. Nu behøver jeg ikke at være bange,
nu er vi flere, der har det sådan. Nu ved jeg, at det ikke er min skyld, at mor er syg”.
5

Anbefaling og handleplan
Den enkelte kommune eller flere kommuner sammen, etablerer gruppetilbud til børn og unge under
18 år. Begge forældre inddrages i for- og afslutningssamtalen. I det omfang, det er økonomisk muligt,
kan SIND’s Pårørenderådgivning stille en person til rådighed, som kan fungere som den ene
medarbejder til familiesamtaler, gruppeforløb og evaluering. Vedkommende vil være en professionel,
der selv er vokset op med en sindslidende. Nøglepersonen er ankerpunkt for børn af og søskende
til sindslidende, før og efter et gruppetilbud, således at det netværk, der opstår blandt børnene,
kan fortsætte efter behov.
”Jeg skal hele tiden slås for min mors kærlighed, fordi min søster er syg. Min raske mor
havde slet ikke overskud til mig, når min far var indlagt”.
”Det meste af tiden, hvor jeg var på besøg, lå min far på sofaen. Jeg skulle selv tage
noget mad, når jeg var sulten. Jeg har ikke lyst til at komme på besøg igen.” (Dreng på
11 år).
Anbefaling og handleplan
I den enkelte kommune udvikles der et professionelt tilbud til den raske forælder til den sindslidende,
eks. i form af familiesamtaler, hvor den psykisk syge også er med, eller til pårørendegrupper for
de raske forældre. Der gives information om, og henvises til de forskellige pårørendeforeningers
tilbud.
”Det går ud over parforholdet, når min mand er syg i længere tid”.
Anbefalinger og handleplaner
Ved skilsmisse, hvor den psykisk syge har samkvemsret, er der brug for individuelle hensyn til barnet,
når den psykisk syge har det dårligt. Loven må kunne bøjes af hensyn til barnet.
Den sindslidendes støttepersoner må være opmærksomme på børnenes behov.
”Vore erfaringer fra de to første undervisninger i 8. – 10. klasse var, at kun få vidste,
hvad en psykisk sygdom var og mange var fyldt med fordomme og angst herom. De ord,
der kom frem under en brainstorm, var: psykopat, spasser, mongol, det hvide snit. Mange
refererede fra skrækfilm eller formiddagsavisernes overskrifter. Efter undervisningen
om at være psykisk syg og om at være pårørende, var fordomme vendt til forståelse og
sympati, og den nye viden havde gjort angsten mindre.” (Pårørendeundervisere).”Det
var godt at høre en voksen pårørende fortælle sin historie”.
Anbefalinger og handleplaner
Kommunen/kommunerne tager initiativ til nedbrydning af tabuer om psykisk syge i form af undervisning
af personale i børnehave, fritidsordninger, og folkeskolen om det at være barn af eller søskende
til en sindslidende.
SIND’s Pårørenderådgivning har et undervisningskorps, der tager ud og underviser lærere og børn i
folkeskolen fra 4. klasse og opefter.
6

”Jeg har svært ved at passe på mig selv, svært ved at sætte grænser, bange for at svigte
og bange for at miste. Den syge er hele tiden i mine tanker”. (Sagt af en voksen pårørende
med tre børn).
Anbefaling og handleplan
Det drejer sig om barnet, den raske og den syge forælder. Det drejer sig om hele familien. Det er
ikke gratis trods megen frivillig indsats. Der skal professionelle offentligt ansatte til, men også professionelle
pårørende. Konkret drejer det sig for SIND’s Pårørenderådgivning om at få en fast økonomisk
støtte fra amt og kommuner, således at ”støtte og rådgivning til børn af og søskende til en
sindslidende” kan fortsætte som et forsøg, f.eks. i en treårig periode fra 1/1 2004 – 1/1 2007. På
baggrund af en årlig evaluering besluttes rådgivningstilbudets endelige fremtid efter tre år.
Eksempler på hvad der opleves som hindrende i arbejdet med ”De usynlige børn”
Ventetiden for et barn eller en ung er for lang fra den første telefoniske kontakt, til der bliver
etableret en gruppe.
Det er et stort forarbejde at skabe kontakt til den enkelte kommune og finde frem til, hvem
der er de ansvarlige for børn af og søskende til sindslidende.
Det er svært at få kommunen til at afsætte løntimer til en medarbejder, betale for supervision
og yde kørselspenge til de børn, der bor længere væk.
Der opstår vanskeligheder ved at få en samtykkeerklæring til et gruppeforløb, når der er fælles
forældremyndighed, og den psykisk syge ingen sygdomserkendelse har, eller ikke ønsker
det.
Det kan være et problem, at de offentlige instanser ønsker videregivelse af oplysninger.
Formålet med grupperne er bl.a. etablering af et frirum til at være barn og ung i. Det må være
gruppelederne, der vurderer, hvilke oplysninger der skal gives videre, og hvornår.
Den økonomiske situation med manglende tilskud fra amt og kommuner eller andre instanser
er et stort problem. Der udføres allerede et stort frivilligt arbejde i forbindelse med tilbud
til børn af og søskende til sindslidende. Den professionelle projektmedarbejder, der
samtidig selv er pårørende og ekspert på dette område, skal aflønnes. Ventetiden bliver længere,
fordi man ikke ved, om der er økonomi til de næste måneder. Hvad tør man love eller
sætte i gang?
Afslutning
I Berlingske Tidende 3. april står der, at den danske socialpolitik bygger på frivillige. Sociolog Anders
La Cour, Handelshøjskolen, mener, at den udvikling er farlig, fordi man let presser de frivillige
til at love noget, de ikke kan holde. Socialminister Henriette Kjær lægger ikke skjul på, at inddragelse
af flere frivillige er et mål for hende.
Samarbejde med det offentlige system, samt økonomiske midler til de frivillige pårørendeforeninger
er metoder, som kan sikre, at man ikke lover mere, end man kan holde, og som kan bidrage til, at de
frivillige ikke bliver udbrændte, men kan fortsætte med at være ildsjæle.
Samarbejdet med det offentlige system er også vigtigt af en anden grund; for at fastholde, at psykisk
sygdom er en sygdom på linie med andre sygdomme. Det er en af de centrale problemstillinger i
pårørendearbejdet.
7

Pårørendeforeningerne ser frem til mere synlighed i forhold til børn af og søskende til en sindslidende.
Vi stiller os gerne til rådighed hvad angår diskussioner, forslag, undervisning samt konkrete
forløb med børnegrupper i den enkelte kommune.
8

Kilder
SIND’s Pårørenderådgivning
Ahlgreen, B. og Ramian, K. 1994. ”De Pårørendes Projekt”. Center for Evaluering. Psykiatrien
i Århus Amt.
Ahlgreen, B. 1996. ”Hvorfor er det altid mig, der skal tage ansvaret?” Center for Evaluering.
Psykiatrien i Århus Amt.
Ahlgreen, B. 1998. ”Jeg var bange for selv at blive psykisk syg.” Center for Evaluering i
Århus Amt.
Ahlgreen, B. 2000. ”De pårørende har det også svært.” Center for Evaluering i Århus Amt.
Bjulver, U og Pedersen, E. M. m.fl. . 2003. ”Skøre Sjæle. De pårørende fortæller”. En antologi.
Systime.
Hvidtfeldt, H. 2002. ”Er du barn eller ung under 18 år og pårørende til en psykisk syg.”
SIND’s Pårørenderådgivning.
Holm, P. Møller, B. Perlt, B. 1999. Når mor eller far er psykisk syg 2 , side 86: ”Jordens
bedste mor”, side 112 ”Projekt Unge Pårørende”
Lindgreen, M. 2002 ”Min far er bange”. (Børnebog for børn og voksne). SIND’s Pårørenderådgivning.
Petersen. A.D. 2003. ”Statusrapport vedr. enkeltsamtaler og ad hoc grupper for børn og
unge under 18 år”. SIND’s Pårørenderådgivning.
Andre Kilder
Ahlgreen, B. 2001. ”Usynlige unge – en bog om børn og unge med psykisk syge forældre”.
Hans Reitzels forlag.
Glistrup, K.2002. ”Hvad børn ikke ved…har de ondt af”. Hans Reitzels forlag.
Lier, L m.fl. 2001. ”Psykisk syge forældre og deres børn”. København. Socialministeriet
Majgaard, P og Andersen, G. 2002. ”Veje og vildveje i psykiatrien – når psykisk sygdom
rammer en du holder af”. Udgivet af Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI – pårørende til
sindslidende.
Majgaard, P. 2002. ”På herrens mark – samtaler med pårørende til sindslidende”. Forlaget
Thorup. Ugivet af Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI – pårørende til sindslidende.
Video
Falsborg, H. Holm Nielsen, D. Schlictkrull, S. 1996. ”Jeg er sendt af gud mor”. Journalisthøjskolen
i Århus.
Holm, P. Møller, B. Perlt, B. 1998. ”Små skuldre store byrder”. Video og teksthæfte. Socialt
Udviklingscenter SUS. Nørre Farimagsgade 13. 1364 København K.
Båndværkstedet. 2001. ”Portræt af en pårørende”. 27. september 2001. Historisk samarbejde
om pårørendepolitik i Århus Amt. Udgivet af Århus Amt sammen med 9 pårørendeforeninger
i Århus Amt. Henvendelse til SIND’s Pårørenderådgivning, Skolebakken 17,
8000 Århus C.
9