28.07.2013 Views

Søskende til psykisk syge. - Landsforeningen Sind

Søskende til psykisk syge. - Landsforeningen Sind

Søskende til psykisk syge. - Landsforeningen Sind

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Konference om børn af og søskende <strong>til</strong> sindslidende<br />

arrangeret af det Regionale social Udviklingsråd i Århus Amt og<br />

DE9 – foreninger for pårørende <strong>til</strong> <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> i Århus Amt<br />

”De usynlige børn”<br />

12. juni 2003<br />

på vegne af DE9, Jeannette Cold<br />

SIND’s Pårørenderådgivning<br />

Bag dette skrift står følgende pårørendeforeninger:<br />

ADHD-foreningen Århus<br />

Alzheimer Foreningen<br />

Depressionsforeningen<br />

<strong>Landsforeningen</strong> BEDRE PSYKIATRI – pårørende <strong>til</strong> sindslidende Århus Amt<br />

<strong>Landsforeningen</strong> mod Huntingtons Chorea<br />

OCD-foreningen Århus Amt<br />

PS LANDSFORENING – PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYRREDE<br />

SIND’s Pårørenderådgivning Århus Amt<br />

Støtteforeningen for sindslidende i Randers-regionen<br />

”De usynlige børn”<br />

Når der i det følgende tales om ”De usynlige børn”, er det børn af eller søskende <strong>til</strong> en sindslidende.<br />

Usynlig skal forstås som usynlig eller meget lidt synlig i det offentlige system, som kommunernes<br />

sagsbehandlere, sundhedsplejersker, børnehaver, fritidsordninger og folkeskolen. Ved man, hvem<br />

de børn er? Kender man deres reaktionsmåder? Usynlighed er også det børnene føler, når de alt for<br />

hurtigt bliver et voksent barn, tager ansvar, hjælper andre, altid har antennerne ude for, hvad der<br />

sker omkring dem. Som en ung pårørende sagde ”Jeg kan nu se, at jeg aldrig har haft en barndom,<br />

det savner jeg. Jeg kan ikke snakke med om det.” Andre børn bliver u<strong>til</strong>passede med manglende<br />

koncentration m.v. Det er usynligt, hvad der er grunden <strong>til</strong> deres reaktionsmåder. Det er disse usynligheder,<br />

pårørendeforeningerne ønsker at gøre synlige ved denne konference.<br />

I 2001 udarbejdede Psykiatrien i Århus Amt en politik vedrørende ”Børn i Psykiatrien”. I forordet<br />

står der, at retningslinierne skal være omsat <strong>til</strong> praksis inden udgangen af 2002. Her ser vi frem <strong>til</strong><br />

en evaluering. Men hvad med den enkelte kommune? Hvilken politik har den i forhold <strong>til</strong> målgruppen<br />

børn af og søskende <strong>til</strong> en sindslidende?<br />

Forudsætninger for konferencen<br />

Borgermøder i Århus Amt<br />

I 2001 blev der afholdt borgermøder om psykiatrien i lokalsamfundet i Skanderborg, Randers og<br />

Grenå. De manglende <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> børn og unge under 18 år, som er børn af eller søskende <strong>til</strong> en sindslidende,<br />

var et af de punkter, der rejste megen debat og mange spørgsmål.<br />

1


En arbejdsgruppe af unge pårørende udarbejder en projektbeskrivelse<br />

SIND’s Pårørenderådgivning har siden 1995 haft et professionelt gruppe<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> unge pårørende<br />

mellem 18 og 30 år. De unge gav udtryk for, at det især var før og omkring puberteten, de havde<br />

haft brug for at få støtte. ”Bare der havde været en anden voksen end mine forældre, som jeg kunne<br />

snakke med. Der er ingen, der kan fores<strong>til</strong>le sig, hvordan det er.”<br />

SIND’s Pårørenderådgivning fik jævnligt henvendelser om støtte <strong>til</strong> børn og unge under 18 år, som<br />

vi måtte afvise på grund af manglende økonomiske midler.<br />

I 2000 dannede unge pårørende fra SIND’s Pårørenderådgivning en arbejdsgruppe, der undersøgte,<br />

hvilke <strong>til</strong>bud der var <strong>til</strong> børn og unge under 18 år med henblik på at søge midler <strong>til</strong> at starte et lignende<br />

projekt i SIND’s Pårørenderådgivnings regi.<br />

Pilotprojekt i Kolind, Midtdjurs Kommune og i Randers<br />

I 2001 søgte SIND’s Pårørenderådgivning Børn og Unge Området i Århus Amt om midler <strong>til</strong> et<br />

pilotprojekt, hvilket blev bevilget. Pilotprojektet startede i september 2001 med psykiatrisk <strong>syge</strong>plejerske<br />

og psykoterapeut Hanna Hvidtfeldt som projektleder.<br />

Formålet med projektet var:<br />

at rådgive og støtte børn og unge pårørende, som er i en akut eller længerevarende stresssituation<br />

at give børn og unge mulighed for at møde andre i samme situation, og derved bryde følelsen<br />

af isolation og tabu<br />

at give et frirum <strong>til</strong> at være barn og ung i – med fokus på egne behov, og ikke på den <strong>syge</strong><br />

pårørende<br />

at have en rask voksenkontakt – evt. som supplerende rollemodel <strong>til</strong> den <strong>syge</strong> forælder<br />

at få nogle gode oplevelser, måske få et netværk<br />

at få redskaber <strong>til</strong> at kunne håndtere egen situation, ambivalente følelser og grænsesætning.<br />

Målgruppen var ”Børn af og søskende <strong>til</strong> sindslidende” i alderen 10 – 14 år og 14 – 18 år i Århus<br />

Amt. I dag er målgruppen udvidet ned <strong>til</strong> 8 år.<br />

Den første gruppe blev oprettet i Kolind, Midtdjurs Kommune, med fem børn, tre piger og to drenge<br />

mellem ti og tolv år. Den anden gruppe blev oprettet i Randers med tre piger på sytten år.<br />

I pilotprojektet indgik, at kommunen i Kolind s<strong>til</strong>lede en kontaktperson <strong>til</strong> rådighed, der skulle deltage<br />

i hele forløbet: de indledende familiesamtaler, selve gruppeforløbet samt efterfølgende evaluering<br />

sammen med projektlederen fra SIND’s Pårørenderådgivning. Kommunens kontaktperson<br />

skulle fortsat være børnenes ankerperson, hvis der senere opstod problemer.<br />

Evalueringen foreligger i en rapport ”Er du barn eller ung under 18 år og pårørende <strong>til</strong> en <strong>psykisk</strong><br />

syg. ”Januar. 2002.<br />

”Portræt af en pårørende” Konference om temaet ”Pårørende <strong>til</strong> sindslidende” 27. sept. 2001<br />

I anledning af frivillighedsåret i 2001 blev der i september 2001 afholdt en konference på Skejby<br />

Sygehus om temaet pårørende <strong>til</strong> sindslidende ”Portræt af en pårørende.” Det var en indbudt konference<br />

for embedsmænd, politikere, fagfolk og pårørende. Bag konferencen stod 9 pårørendeforeninger<br />

<strong>til</strong> sindslidende, med støtte fra Århus Amts Psykiatri- og Handicapudvalg.<br />

Ved konferencen havde 9 pårørendeforeninger udarbejdet 10 principper, handlingsplaner og visioner<br />

for et godt pårørendesamarbejde i og uden for Psykiatrien i Århus Amt.<br />

2


Det 4. princip var ”Støtte og rådgivning <strong>til</strong> børn og unge under 18 år, der har en sindslidende<br />

forælder eller søskende”<br />

Handlingsplanen indeholdt følgende punkter:<br />

”Børn i psykiatrien” ønskes udvidet <strong>til</strong> også at gælde søskende <strong>til</strong> <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong>.<br />

Århus Amts politik vedr. ”Børn i Psykiatrien” ønskes evalueret i 2003.<br />

Opprioritering af støtte og rådgivning <strong>til</strong> børn og unge pårørende, i nært samarbejde med<br />

psykiatrien, de praktiserende læger, psykiatere, PPR og folkeskolen.<br />

Hyppigere brug af § 40 i serviceloven, der kan sikre børn af og søskende <strong>til</strong> en sindslidende<br />

en uvildig voksenkontakt.<br />

Større individuelle hensyn <strong>til</strong> børns samkvemsret med den <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong>, når denne har det<br />

dårligt.<br />

Start på projekt vedr. ”Enkeltsamtaler og ad hoc gruppe for børn og unge under 18 år”<br />

Med økonomisk støtte fra Psykiatri- og Handicapudvalget, Børn og Unge Området i Århus Amt<br />

samt midler fra Socialministeriets 15 M pulje startede projektet 1. april 2002.<br />

Tilskuddet fra Psykiatri- og Handicapudvalget blev givet <strong>til</strong> de tidligere nævnte 9 pårørendeforeninger<br />

sammen. De øvrige <strong>til</strong>skud havde SIND’s Pårørenderådgivning selv søgt. De 9 pårørendeforeninger<br />

besluttede, at projektet skulle finde sted i SIND’s Pårørenderådgivnings regi, hvor de 9 pårørendeforeninger<br />

løbende blev orienteret om projektets indhold.<br />

Projektleder blev Ann-Dorthe Petersen, der er psykiatrisk <strong>syge</strong>plejerske og ung pårørende. Psykiatrisk<br />

Hospital har uddannet et antal nøglepersoner for at opkvalificere medarbejderne <strong>til</strong> at varetage<br />

familiesamtaler i voksenpsykiatrien. Denne uddannelse har Ann-Dorthe også deltaget i.<br />

SIND’s Pårørenderådgivnings <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> børn og unge under 18 år omfatter familiesamtaler før og<br />

efter gruppeforløbet samt selve gruppeforløbet på 10 gange á 2 timer. Grupperne etableres i samarbejde<br />

med den kommune som barnet kommer fra. Kommunens opgave er at afsætte en medarbejder,<br />

som skal indgå i samarbejde med projektlederen fra SIND’s Pårørenderådgivning.<br />

Siden starten 1. april 2002 har der været etableret 2 grupper i Århus Kommune. En drengegruppe på<br />

5 deltagere mellem 10 og 15 år og en pigegruppe på 6 deltagere mellem 13 og 17 år. Samarbejds-<br />

partneren har været ”Unge Kontakten” og ”Støtte på Tværs” i Århus Kommune. Endvidere har der<br />

været en gruppe i Midtdjurs Kommune, Kolind, med 4 børn i alderen 9 – 10 år og en gruppe i Hørning/Skanderborg<br />

med 8 børn i alderen 8 – 12 år.<br />

8 børn har gennemført individuelle forløb med 1 - 3 samtaler pr. barn.<br />

Børnene og de unge er blevet henvist fra ansatte i psykiatrien i amt og kommuner, sagsbehandlere i<br />

kommunerne og fra andre pårørendeforeninger.<br />

Vederlagsfrit har Kvalitetsafdelingen i Århus Amt ved Ane Feldskov hjulpet med udarbejdelse af<br />

registreringsskema og statistik <strong>til</strong> statusrapport pr. 30/3 2002.<br />

<strong>Landsforeningen</strong> BEDRE PSYKIATRI – pårørende <strong>til</strong> sindslidende i Århus Amt<br />

Pårørendeforeningen har s<strong>til</strong>let midler <strong>til</strong> rådighed <strong>til</strong> individuel psykologhjælp for flere unge under<br />

18 år i Århus Amt. Endvidere er der startet en søskendegruppe på 4 mellem 16 og 21 år i Randers,<br />

der mødes hver 14. dag med en professionel terapeut. De er alle børn af en forældregruppe i Randers,<br />

der mødes 1 gang om måneden.<br />

3


Støtteforeningen for <strong>Sind</strong>slidende i Randers regionen<br />

Støtteforeningen har op <strong>til</strong> denne konference lavet en plakat om glade og triste børn. Plakaten er<br />

blevet sponsoreret af Socialministeriet. Indtægterne ved salget af plakaten skal gå <strong>til</strong> en børnefond,<br />

hvor man kan søge <strong>til</strong>skud <strong>til</strong> aktiviteter <strong>til</strong> børn af og søskende <strong>til</strong> sindslidende.<br />

Andre <strong>til</strong>tag<br />

Pårørendeforeningerne er bekendt med, at der i dag er etableret støtte<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> børn og unge under<br />

18 år i nogle kommuner, dels i samarbejde med SIND’s Pårørenderådgivning, dels uafhængig heraf.<br />

Pårørendeforeningerne anbefaler, at der oprettes <strong>til</strong>bud i alle kommuner, i samarbejde med sagsbe-<br />

handlerne i kommunerne og lokalpsykiatrierne i Århus Amt, så børn og unge med en sindslidende<br />

pårørende kan få et <strong>til</strong>bud om støtte og rådgivning, uanset hvilken kommune de bor i. Mindre kommuner<br />

kan evt. slå sig sammen med nabokommuner om etablering af et støtte<strong>til</strong>bud.<br />

9 nødråb og realiteter samt anbefalinger og handleplaner <strong>til</strong> psykiatrien i Århus<br />

Amt og <strong>til</strong> hver enkelt kommune i Århus Amt vedr. ”De usynlige børn”<br />

Følgende ”9 nødråb og realiteter” samt forslag <strong>til</strong> anbefalinger og handleplaner tager afsæt i:<br />

den førnævnte konference ”Portræt af en pårørende” i 2001, hvor punkt 4 var ”Støtte og<br />

rådgivning <strong>til</strong> børn og unge under 18 år, som har en sindslidende forælder eller søskende”<br />

de anbefalinger der er fremkommet i 2003 fra en ”Arbejdsgruppe vedr. politikker: brugere,<br />

pårørende og sindslidende med børn i lokalpsykiatrien.” Arbejdsgruppen blev nedsat i forbindelse<br />

med udbygningen af lokalpsykiatrien i Århus i 2003. I nævnte arbejdsgruppe har<br />

der bl.a. været repræsentanter fra Psykiatrien i Århus Amt, Magistratens 1. Afdeling i Århus<br />

Kommune og fra SIND’s Pårørenderådgivning.<br />

De 9 nødråb er sagt af børn og unge i grupperne og ved individuelle samtaler, samt af pårørende<br />

ved undervisning i folkeskolen og i anden gruppesammenhæng.<br />

Anbefalingerne og handleplanerne er fra de samlede pårørendeforeninger <strong>til</strong> psykiatrien og <strong>til</strong><br />

kommunerne i fællesskab, hvor de ønskes varetaget og videreudviklet nu og fremover.<br />

”De vidste godt, at jeg havde en syg forælder derhjemme, men de gjorde ikke noget. Jeg<br />

ønskede, at jeg ville blive tvangsfjernet. Det kan godt være at min lærer vidste lidt om,<br />

hvordan jeg havde det, jeg skulkede jo meget, men hun handlede ikke på det. Til sidst<br />

blev jeg smidt ud af skolen.”<br />

Anbefaling og handleplan<br />

Etablering af en tværfaglig gruppe – et børneteam - med repræsentanter fra kommunens familieafdeling,<br />

lokalpsykiatrien, praktiserende læger, sundhedsplejersker, lærere, PPR og de pårørende. Evt.<br />

kan mindre, tæt liggende kommuner gå sammen om etablering af et børneteam.<br />

Børneteamet skal sikre en koordinerende indsats og give medarbejderne mulighed for at få anonym<br />

rådgivning i svære sager. Børneteamet skal kunne supplere sig med en repræsentant fra Team for<br />

Tværkulturel Psykiatri, hvor det er nødvendigt.<br />

4


Pårørende, der er <strong>til</strong>knyttet SIND’s Pårørenderådgivning, vil gerne videregive deres erfaringer med<br />

opstart og dokumentation af grupper.<br />

Pårørendeforeningerne anbefaler fortsat, at Århus Amts politik vedr. ”Børn i Psykiatrien” bliver<br />

evalueret i lighed med de andre politikker (”Pårørende i psykiatrien i 2000 og 2003”, ”brugere i<br />

psykiatrien 2001”).<br />

”Hvorfor ser I mig ikke? Jeg snakker ikke med nogen om det, måske kun med mit sovedyr.”<br />

”Bare der havde været en anden voksen end mine forældre, som jeg kunne snakke<br />

med.”<br />

Anbefaling og handleplan<br />

Politikken ”Børn i psykiatrien” vedtaget af Psykiatriledelsen i april 2001 revideres og implementeres<br />

som grundlag i den enkelte kommune/kommuner i løbet af 2003 – 2004. ”Børn i psykiatrien”<br />

videreudvikles med konkrete <strong>til</strong>tag dels i kommunens virksomhedsplan og dels i de lokalpsykiatriske<br />

og socialpsykiatriske <strong>til</strong>bud, der findes i den pågældende kommune.<br />

”Vi sagde ikke noget <strong>til</strong> sagsbehandleren, da hun kom, hun spurgte os heller ikke om<br />

noget. Hun snakkede kun med min mor om, hvordan hun havde det. Inden hun kom,<br />

havde vi gjort rent og ryddet op.” (Pige på 17 år med to søskende på 9 og 11 år. De bor<br />

alene med <strong>psykisk</strong> syg mor).<br />

Anbefaling og handleplan<br />

Servicelovens § 40, der kan sikre børn af og søskende <strong>til</strong> en sindslidende kontakt <strong>til</strong> en uvildig voksen,<br />

ønskes anvendt hyppigere. Et enkelt besøg hos en familie vil som regel ikke vise problemets<br />

karakter. I nogle <strong>til</strong>fælde skjuler barnet tingenes <strong>til</strong>stand af frygt for at blive skilt fra evt. søskende,<br />

eller fjernet fra hjemmet.<br />

Børnene er solidariske med den raske og den <strong>syge</strong> forælder og dækker over problemerne.<br />

”Da jeg besøgte min mor på den lukkede afdeling, kom der en <strong>syge</strong>plejerske og tog alle<br />

de ting, vi havde haft med <strong>til</strong> min mor. Sygeplejersken sagde ikke, hvorfor min mor ikke<br />

måtte have det hos sig. Der var helt tomt på værelserne, ikke engang billeder på væggene,<br />

og på gangen gik en mand og skreg. Det var uhyggeligt, og jeg havde ikke lyst <strong>til</strong> at<br />

min mor skulle være sådan et sted.”<br />

Anbefaling og handleplan<br />

Psykiatriens opgave er at fortsætte uddannelsen af nøglepersoner vedr. børn og unge med henblik<br />

på opkvalificering af såvel amtslige som kommunale medarbejdere <strong>til</strong> at tale med både forældre og<br />

børn. Nøglepersonen kan hjælpe den sindslidende med at fortælle børnene om den <strong>psykisk</strong>e sygdom<br />

og i samarbejde med familien undersøge, om børnene har behov for mere.<br />

”Jeg er ikke den eneste med en <strong>psykisk</strong> syg forælder. Nu behøver jeg ikke at være bange,<br />

nu er vi flere, der har det sådan. Nu ved jeg, at det ikke er min skyld, at mor er syg”.<br />

5


Anbefaling og handleplan<br />

Den enkelte kommune eller flere kommuner sammen, etablerer gruppe<strong>til</strong>bud <strong>til</strong> børn og unge under<br />

18 år. Begge forældre inddrages i for- og afslutningssamtalen. I det omfang, det er økonomisk muligt,<br />

kan SIND’s Pårørenderådgivning s<strong>til</strong>le en person <strong>til</strong> rådighed, som kan fungere som den ene<br />

medarbejder <strong>til</strong> familiesamtaler, gruppeforløb og evaluering. Vedkommende vil være en professionel,<br />

der selv er vokset op med en sindslidende. Nøglepersonen er ankerpunkt for børn af og søskende<br />

<strong>til</strong> sindslidende, før og efter et gruppe<strong>til</strong>bud, således at det netværk, der opstår blandt børnene,<br />

kan fortsætte efter behov.<br />

”Jeg skal hele tiden slås for min mors kærlighed, fordi min søster er syg. Min raske mor<br />

havde slet ikke overskud <strong>til</strong> mig, når min far var indlagt”.<br />

”Det meste af tiden, hvor jeg var på besøg, lå min far på sofaen. Jeg skulle selv tage<br />

noget mad, når jeg var sulten. Jeg har ikke lyst <strong>til</strong> at komme på besøg igen.” (Dreng på<br />

11 år).<br />

Anbefaling og handleplan<br />

I den enkelte kommune udvikles der et professionelt <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> den raske forælder <strong>til</strong> den sindslidende,<br />

eks. i form af familiesamtaler, hvor den <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> også er med, eller <strong>til</strong> pårørendegrupper for<br />

de raske forældre. Der gives information om, og henvises <strong>til</strong> de forskellige pårørendeforeningers<br />

<strong>til</strong>bud.<br />

”Det går ud over parforholdet, når min mand er syg i længere tid”.<br />

Anbefalinger og handleplaner<br />

Ved skilsmisse, hvor den <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> har samkvemsret, er der brug for individuelle hensyn <strong>til</strong> barnet,<br />

når den <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> har det dårligt. Loven må kunne bøjes af hensyn <strong>til</strong> barnet.<br />

Den sindslidendes støttepersoner må være opmærksomme på børnenes behov.<br />

”Vore erfaringer fra de to første undervisninger i 8. – 10. klasse var, at kun få vidste,<br />

hvad en <strong>psykisk</strong> sygdom var og mange var fyldt med fordomme og angst herom. De ord,<br />

der kom frem under en brainstorm, var: psykopat, spasser, mongol, det hvide snit. Mange<br />

refererede fra skrækfilm eller formiddagsavisernes overskrifter. Efter undervisningen<br />

om at være <strong>psykisk</strong> syg og om at være pårørende, var fordomme vendt <strong>til</strong> forståelse og<br />

sympati, og den nye viden havde gjort angsten mindre.” (Pårørendeundervisere).”Det<br />

var godt at høre en voksen pårørende fortælle sin historie”.<br />

Anbefalinger og handleplaner<br />

Kommunen/kommunerne tager initiativ <strong>til</strong> nedbrydning af tabuer om <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> i form af undervisning<br />

af personale i børnehave, fritidsordninger, og folkeskolen om det at være barn af eller søskende<br />

<strong>til</strong> en sindslidende.<br />

SIND’s Pårørenderådgivning har et undervisningskorps, der tager ud og underviser lærere og børn i<br />

folkeskolen fra 4. klasse og opefter.<br />

6


”Jeg har svært ved at passe på mig selv, svært ved at sætte grænser, bange for at svigte<br />

og bange for at miste. Den <strong>syge</strong> er hele tiden i mine tanker”. (Sagt af en voksen pårørende<br />

med tre børn).<br />

Anbefaling og handleplan<br />

Det drejer sig om barnet, den raske og den <strong>syge</strong> forælder. Det drejer sig om hele familien. Det er<br />

ikke gratis trods megen frivillig indsats. Der skal professionelle offentligt ansatte <strong>til</strong>, men også professionelle<br />

pårørende. Konkret drejer det sig for SIND’s Pårørenderådgivning om at få en fast økonomisk<br />

støtte fra amt og kommuner, således at ”støtte og rådgivning <strong>til</strong> børn af og søskende <strong>til</strong> en<br />

sindslidende” kan fortsætte som et forsøg, f.eks. i en treårig periode fra 1/1 2004 – 1/1 2007. På<br />

baggrund af en årlig evaluering besluttes rådgivnings<strong>til</strong>budets endelige fremtid efter tre år.<br />

Eksempler på hvad der opleves som hindrende i arbejdet med ”De usynlige børn”<br />

Ventetiden for et barn eller en ung er for lang fra den første telefoniske kontakt, <strong>til</strong> der bliver<br />

etableret en gruppe.<br />

Det er et stort forarbejde at skabe kontakt <strong>til</strong> den enkelte kommune og finde frem <strong>til</strong>, hvem<br />

der er de ansvarlige for børn af og søskende <strong>til</strong> sindslidende.<br />

Det er svært at få kommunen <strong>til</strong> at afsætte løntimer <strong>til</strong> en medarbejder, betale for supervision<br />

og yde kørselspenge <strong>til</strong> de børn, der bor længere væk.<br />

Der opstår vanskeligheder ved at få en samtykkeerklæring <strong>til</strong> et gruppeforløb, når der er fælles<br />

forældremyndighed, og den <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> ingen sygdomserkendelse har, eller ikke ønsker<br />

det.<br />

Det kan være et problem, at de offentlige instanser ønsker videregivelse af oplysninger.<br />

Formålet med grupperne er bl.a. etablering af et frirum <strong>til</strong> at være barn og ung i. Det må være<br />

gruppelederne, der vurderer, hvilke oplysninger der skal gives videre, og hvornår.<br />

Den økonomiske situation med manglende <strong>til</strong>skud fra amt og kommuner eller andre instanser<br />

er et stort problem. Der udføres allerede et stort frivilligt arbejde i forbindelse med <strong>til</strong>bud<br />

<strong>til</strong> børn af og søskende <strong>til</strong> sindslidende. Den professionelle projektmedarbejder, der<br />

samtidig selv er pårørende og ekspert på dette område, skal aflønnes. Ventetiden bliver længere,<br />

fordi man ikke ved, om der er økonomi <strong>til</strong> de næste måneder. Hvad tør man love eller<br />

sætte i gang?<br />

Afslutning<br />

I Berlingske Tidende 3. april står der, at den danske socialpolitik bygger på frivillige. Sociolog Anders<br />

La Cour, Handelshøjskolen, mener, at den udvikling er farlig, fordi man let presser de frivillige<br />

<strong>til</strong> at love noget, de ikke kan holde. Socialminister Henriette Kjær lægger ikke skjul på, at inddragelse<br />

af flere frivillige er et mål for hende.<br />

Samarbejde med det offentlige system, samt økonomiske midler <strong>til</strong> de frivillige pårørendeforeninger<br />

er metoder, som kan sikre, at man ikke lover mere, end man kan holde, og som kan bidrage <strong>til</strong>, at de<br />

frivillige ikke bliver udbrændte, men kan fortsætte med at være ildsjæle.<br />

Samarbejdet med det offentlige system er også vigtigt af en anden grund; for at fastholde, at <strong>psykisk</strong><br />

sygdom er en sygdom på linie med andre sygdomme. Det er en af de centrale problems<strong>til</strong>linger i<br />

pårørendearbejdet.<br />

7


Pårørendeforeningerne ser frem <strong>til</strong> mere synlighed i forhold <strong>til</strong> børn af og søskende <strong>til</strong> en sindslidende.<br />

Vi s<strong>til</strong>ler os gerne <strong>til</strong> rådighed hvad angår diskussioner, forslag, undervisning samt konkrete<br />

forløb med børnegrupper i den enkelte kommune.<br />

8


Kilder<br />

SIND’s Pårørenderådgivning<br />

Ahlgreen, B. og Ramian, K. 1994. ”De Pårørendes Projekt”. Center for Evaluering. Psykiatrien<br />

i Århus Amt.<br />

Ahlgreen, B. 1996. ”Hvorfor er det altid mig, der skal tage ansvaret?” Center for Evaluering.<br />

Psykiatrien i Århus Amt.<br />

Ahlgreen, B. 1998. ”Jeg var bange for selv at blive <strong>psykisk</strong> syg.” Center for Evaluering i<br />

Århus Amt.<br />

Ahlgreen, B. 2000. ”De pårørende har det også svært.” Center for Evaluering i Århus Amt.<br />

Bjulver, U og Pedersen, E. M. m.fl. . 2003. ”Skøre Sjæle. De pårørende fortæller”. En antologi.<br />

Systime.<br />

Hvidtfeldt, H. 2002. ”Er du barn eller ung under 18 år og pårørende <strong>til</strong> en <strong>psykisk</strong> syg.”<br />

SIND’s Pårørenderådgivning.<br />

Holm, P. Møller, B. Perlt, B. 1999. Når mor eller far er <strong>psykisk</strong> syg 2 , side 86: ”Jordens<br />

bedste mor”, side 112 ”Projekt Unge Pårørende”<br />

Lindgreen, M. 2002 ”Min far er bange”. (Børnebog for børn og voksne). SIND’s Pårørenderådgivning.<br />

Petersen. A.D. 2003. ”Statusrapport vedr. enkeltsamtaler og ad hoc grupper for børn og<br />

unge under 18 år”. SIND’s Pårørenderådgivning.<br />

Andre Kilder<br />

Ahlgreen, B. 2001. ”Usynlige unge – en bog om børn og unge med <strong>psykisk</strong> <strong>syge</strong> forældre”.<br />

Hans Reitzels forlag.<br />

Glistrup, K.2002. ”Hvad børn ikke ved…har de ondt af”. Hans Reitzels forlag.<br />

Lier, L m.fl. 2001. ”Psykisk <strong>syge</strong> forældre og deres børn”. København. Socialministeriet<br />

Majgaard, P og Andersen, G. 2002. ”Veje og vildveje i psykiatrien – når <strong>psykisk</strong> sygdom<br />

rammer en du holder af”. Udgivet af <strong>Landsforeningen</strong> BEDRE PSYKIATRI – pårørende <strong>til</strong><br />

sindslidende.<br />

Majgaard, P. 2002. ”På herrens mark – samtaler med pårørende <strong>til</strong> sindslidende”. Forlaget<br />

Thorup. Ugivet af <strong>Landsforeningen</strong> BEDRE PSYKIATRI – pårørende <strong>til</strong> sindslidende.<br />

Video<br />

Falsborg, H. Holm Nielsen, D. Schlictkrull, S. 1996. ”Jeg er sendt af gud mor”. Journalisthøjskolen<br />

i Århus.<br />

Holm, P. Møller, B. Perlt, B. 1998. ”Små skuldre store byrder”. Video og teksthæfte. Socialt<br />

Udviklingscenter SUS. Nørre Farimagsgade 13. 1364 København K.<br />

Båndværkstedet. 2001. ”Portræt af en pårørende”. 27. september 2001. Historisk samarbejde<br />

om pårørendepolitik i Århus Amt. Udgivet af Århus Amt sammen med 9 pårørendeforeninger<br />

i Århus Amt. Henvendelse <strong>til</strong> SIND’s Pårørenderådgivning, Skolebakken 17,<br />

8000 Århus C.<br />

9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!