Archline ZERO - Optimering af typehus til lavenergiklasse 0

Archline ZERO - Optimering af typehus til lavenergiklasse 0 

11969 - Valgfri Projektopgave 

Diplom Bygningsdesign - 6.semester 

Danmarks Tekniske Universitet 

Juni 2010 

Mads Holten Rasmussen 

René Bukholt 

Malte Bülow Agerskov



Archline ZERO - Optimizing of standard dwelling for low energy class 0 

Rapport af: 


Rene Bukholt 

Malte Bülow Agerskov 

Vedleder: 

Professor Svend Svendsen, Byg DTU 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Aleveringsdato: 14.juni 2010 

Udgave: 1.udgave 

Bemærkninger: Rapporten forsvares den 24.juni, og gælder 15 ECTS point 

Copyright © Mads Holten Rasmussen, René Bukholt og Malte Bülow Agerskov 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Side 2

Rapport | 11969 Valgfri projektopgave | Danmark Tekniske Universitet | Juni 2010 

Forord 

Denne rapport er udarbejdet i kurset 11969 Valgfri Projektopgave, et kursus 

på Danmarks Tekniske Universitet ved studieretningen Diplom Bygningsdesigns 

6. semester. 

Projektet er et studie i hvordan et almindeligt dansk typehus kan optimeres 

til at overholde den på længere sigt gældende energiklasse, lavenergiklasse 0. 

Samtidig med lavt energiforbrug til opvarmning, skal huset have gode indeklimatiske 

forhold uden for meget overtemperatur og gode dagslysforhold. Til 

simluleringer er primært brugt computerprogrammerne WinDesign og FABA 

Light. 

Gennem hele rapporten er referencer markeret som slutnoter. En slutnote 

er markeret ved *1 . 

Til rapporten medfølger bilag på CD-rom. 

Taksigelser 

Tak til vejleder og professor Svend Aage Svendsen for kompetent og konstruktiv 

vejledning. 

Tak til Jeppe Egelund Szemaitat, videnskabelig Assistent og Lies Vanhoutteghem, 

videnskabelig assistent for assistance med diverse computerprogrammer. 

Tak til bygningskonstruktør Jens Rune Karlsen fra typehusfirmaet Bülow & 

Nielsen for tegninger og tekniske informationer omhandlende referencetypehuset. 

Kgs. Lyngby den 14.juni 2010 

________________________________ 

Mads Holten Rasmussen s072531 | Tlf. 2946 1988 | Email: s072521@student.dtu.dk 

________________________________ 

René Bukholt s072530 | Tlf. 2262 1428| Email: s072530@student.dtu.dk 

________________________________ 

Malte Bülow Agerskov s072533 | Tlf. 3011 7731 | Email: s072533@student.dtu.dk 

Side 3


Resumé 

I rapporten arbejdes der med metoder til hvordan typehusproducenter optimerer 

deres produkter, så de lever op til den endnu fiktive lavenergiklasse 0, 

som forventes at træde i kraft i år 2020. 

Rapporten stiller sig kritisk over for den opståede tese om at sydvendte vinduer 

er en løsning for at få et lavenergi hus. Gennem simuleringer i programmet 

WinDesign påvises det at store vinduesarealer mod syd resulterer i 

overophedning, og derfor skaber diskomfort i boligen. 

I rapporten er der taget udgangspunkt i et ganske almindeligt dansk typehus, 

fra typehusproducenten Bülow & Nielsens sortiment. Forskellige designforslag 

er blevet designet og simuleret for at eftervise virkningen. I optimeringsprocessen 

er der taget højde for energiforbrug og indeklimaforhold. 

Energiforbruget og overophedningsmængde er primært fundet i programmet 

WinDesign. Dagslyset er simuleret i FABA Light. Rapporten er generelt 

bundet op på en kombination af simuleringer, udregninger og iagttagelser af 

forskellige karakter. 

Optimeringsprocessen er sket i flere faser. Vejen fra Scenarie 1 til Scenarie 2 

er sket gennem tre designværktøjer. 

Denne optimeringsproces redegører for at et typehus kan fremtidssikres og 

komme i lavenergiklasse 0, ved simple ændringer. Det har været rapportens 

mål i videst muligt omfang at bibeholde husets oprindelige udtryk, og dermed 

kun lave nogle få, men effektive ændringer. 

Det konkluderes at Be06 ikke kan give et realistisk bud på komforten i en 

given bolig, hvorfor det bør overvejes om et alternativ program som WinDesign 

bør benyttes. 

Side 4


Abstract 

The new Danish energy class 0 will become effective from the year 2020. In 

the report, methods of how manufacturers of standard houses can optimize 

their products to meet these new demands, will be discussed. 

The report doubts the newly occurred thesis that large south faced windows 

are a good solution to get a low energy house. Throughout simulations in the 

program WinDesign, it is proven that large south faced windows results in 

overheating, and therefore creates discomfort in the dwelling. 

A typical danish standard house from the standard house manufacturer Bülow 

& Nielsen is used as a reference. Multiple designcases has been designed 

and simulations have been made to prove the effect. In the process, use of 

energy and indoor climate is taken into consideration. 

Use of energy and amount of overheating is primarily found by using the program 

WinDesign. Simulations of daylight are made in FABA Light. The report 

generally takes base in a combination of simulations, calculations and different 

kinds of observations. 

The designproces has taken place in several steps. The progress from Scenario 

1 to Scenario 2 is a result of methods from the three designcases. 

This optimizationprocess accounts for the fact that a standard house can be 

future proof and be certified for the Danish energy class 0 by simple changes. 

It has been a goal to try to keep the house’ existing appearance and only 

make a few, but though effective changes. 

It is concluded that the Danish energy certification program Be06 does not 

give a realistic picture of the thermal comfort in a dwelling, why it should be 

considered to use a different program such as Windesign. 

Side 5


Indholdsfortegnelse 

1 Projektbeskrivelse 

1.1 Indledning 

1.2 Formål 

1.3 Projektets omfang 

1.4 Metode 

1.5 Baggrund 

2 Litteraturstudie 

3 Grundlæggende Viden 

3.1 Regler og definitioner – Energidesign 

3.2 Regler og definitioner – Dagslys 

3.3 Bygningskomponenter 

3.4 Brugsmønster 

4 Referencehus – Archline 180m 2 fra Bülow & Nielsen 

4.1 Egenskaber for referencehus 

5 Scenarie 1 – Forbedring af byggekomponenter 

5.1 Optimering 

5.1.1 Vinduer 

5.1.2 Linjetab 

5.1.3 Infiltration 

5.1.4 Ventilation 

5.2 Simulering og resultater 

5.2.1 Energibehov 

5.2.2 Overophedning 

5.2.3 Solafskærmning 

5.2.4 Simulering i Be06 

5.2.5 Dagslys 

5.3 Delkonklusion 

6 Designforslag 

6.1 Designforslag A – Brystning og vinduessammenlægning 

6.1.1 Klimaskærmen 



6.1.4 Dagslys 

6.1.5 Delkonklusion 

6.2 Designforslag B – Orientering og rumplacering 



6.2.3 Dagslys 


6.3 Designforslag C – Skrå false 

6.3.1 Klimaskærm 



6.3.4 Kondens 

Side 6 

Side 

8 

8 

8 

8 

9 

11 

15 

21 

21 

24 

25 

28 

30 

31 

35 

35 

36 

38 

44 

45 

45 

48 

49 

50 

51 

55 

56 

57 

57 

58 

59 

60 

60 

61 

63 

65 

66 

66 

67 

68 

70 

72 

73 

73


6.3.5 Dagslys 

6.3.6 Arkitektonisk kvalitet 


7 Scenarie 2 – Archline ZERO 


7.2 Simulering 

7.3 Klimaskærm 

7.4 Energibehov 

7.5 Overophedning 

7.6 Solafskærmning 

7.7 Dagslys 


8. Scenarie 3 - Elementer i højstyrkebeton 


8.2 Simuleringer 


9. Diskussion 

10. Konklussion 

11. Litteraturliste 

74 

76 

76 

77 

77 

78 

78 

79 

81 

82 

83 

85 

86 

86 

88 

90 

91 

94 

95 

Side 7


1 Projektbeskrivelse 

Der tages udgangspunkt i en projektbeskrivelse, udleveret af Svend Aage 

Svendsen, professor ved Byg DTU. Projektet, som skal ende ud i et endeligt 

forslag til et typehus, skal opfylde følgende parametre. 

• Lavt energibehov til rumopvarming 

• Godt indeklima uden overtemperaturer 

• Gode dagslysforhold 

• God holdbarhed 

• Begrænsede meromkostninger i forhold til standardbyggeri. 

Af ovenstående emner er der lagt størst vægt på energi og indeklima, men 

dog ikke uden hensynstagen til de to øvrige parametre. Der er ikke lavet priskalkulationer, 

men der har været opmærksomhed omkring økonomi ved valg 

af produkter og løsninger. 

1.1 Indledning 

Vores samfund er mere end nogensinde blevet opmærksomme på den store 

udledning af CO 2 fra fossile brændsler og dets påvirkning af klimaet. Forbruget 

af energi er steget gennem en lang årrække, og konsekvenserne er ifølge 

mange forskere begyndt at vise sig. 

Byggebranchen står for omkring 40 % *2 af det samlede energiforbrug og er 

dermed den mest forbrugende enkeltstående branche. Det er landets politikere 

og byggeriansvarlige opmærksomme på, og derfor bliver bygningsreglementet 

for tiden skærpet hvert femte år. Det er regeringens ambition på 

længere sigt, at energiforbruget i 2020 skal falde med mindst 75% i forhold 

til niveauet i fra BR08 *3 . 

De danske typehusproducenter skal være i stand til at efterkomme disse krav, 

og det er derfor nødvendigt med forslag til hvad der skaber et energirigtigt 

design, samt hvilke værktøjer og processer som kan benyttes til dette. 

1.2 Formål 

Formålet med rapporten er at udvikle værktøjer til energioptimering af et 

typisk enfamiliehus, hvor der udover et lavt energiforbrug til opvarmning, 

også er tænkt over det generelle indeklima. Rapporten skal ende ud i et endeligt 

forslag til hvordan et typehus i lavenergiklasse 0 kan udformes og samtidig 

overholde førnævnte forhold. 

1.3 Projektets omfang 

Alle dele af rapporten grunder i analyse af simuleringer, med vurdering af 

energiforbrug, overtemperaturer og dagslysforhold. Visse steder ligger der 

også arkitektoniske vurderinger og koncepter bag, og yderligere problematikker 

som eksempelvis kondensdannelse bliver også medtaget hvor det er 

relevant. 

Projektet vil ikke komme rundt om alle elementer af et typehusdesign, men 

primært koncentrere sig om det energiorienterede. Blandt andet vil emner 

som funktionalitet og økonomi ikke blive undersøgt konkret. 

Side 8


1.4 Metode 

Gennem relevant faglitteratur, tages udgangspunkt i rapporter og artikler, 

som kan belyse de problemstillinger som nærværende rapport skal tage stilling 

til. Dette er beskrevet i afsnittet Litteraturstudie. 

Udgangspunktet for energioptimeringen er et dansk designet typehus. Huset 

skal være en moderne og fremtidssikret model, der lever op til nutidens krav 

til famliebolig. 

Til energiberegninger bruges primært programmet WinDesign, som er et program 

udviklet på DTU. Beregningerne er efterfølgende dokumenteret i Be06. 

Til simulering og optimering af dagslysforhold i huset benyttes programmet 

FABA Light. 

De to forslag 

Der opstilles i rapporten 3 scenarier. Derudover opstilles 3 designforslag som 

danner grundlag for udviklingen mellem de to første scenarier, som er hovedscenarierne. 

Det første scenarie, kaldet Forbedring af byggekomponenter, består af simuleringer 

af det eksisterende typehus. Her er lavet en simpel og umiddelbar 

energioptimering, og der er ikke lavet yderligere tiltag end øgede isoleringstykkelser 

og en bedre ventilationsløsning. Der er ikke foretaget nogen umiddelbare 

arkitektoniske forandringer i dette scenarie. 

Imellem de to første scenarier, fremstilles tre designforslag; Brystning og 

vinduessammenlægning, Orientering og rumplacering samt Falsdesign. Disse 

dele indeholder simuleringer i forskellige programmer, og tankerne bag koncepterne 

beskrives. 

I andet scenarie, Archline ZERO, samles de tre designforslag, og det egentlige 

forslag til et typehus i lavenergiklasse 0 designes. Denne løsning skal ses som 

vores endelige bud på hvordan et typehus kan optimeres, så det er fremtidssikret 

i minimum 10 år. 

Det sidste scenarie Elementer i højstyrkebeton er ikke et endeligt gennemanalyseret 

forslag som de øvrige to scenarier. Det er nærmere et oplæg til 

inspiration af hvordan man med moderne højstyrkebeton kan nedbringe 

væktykkelsen, uden at gå på kompromis med husets energiperformance. 

Beregningsprogrammer 

De programmer som i rapporten er brugt til udregninger og simuleringer, 

er meget simple og brugervenlige programmer, som giver gode resultater til 

simple bygniner, såsom et typehus. 

Side 9


FABA Light vers. 4.5 

FABA Light er et gratis, uafhængigt program til belysningsberegning. Programmet 

kan bruges til analysering af indendørs lysforhold, fra kunstig belysning 

og dagslys. Det er opdelt i 2 dele; En belysningsdel og energidel. Hermed 

kan energiforbruget til kunstig belysning analyseres. I denne rapport vil FABA 

Light dog kun blive brugt til dagslysberegning. Dette skyldes at det ikke vil 

være realistisk at foretage betragtninger med kunstig belysning i et typehus, 

hvor hver enkelt bruger har et individuelt lysbehov. 

Be06 

Ifølge [SBi Anv 213] skal programmet Be06 benyttes til at dokumentere at en 

bygnings energiramme er opfyldt. Programmet er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut. 

Be06 er et ganske simpelt program ,som regner hele bygningen som ét samlet 

volumen. Dette gør det ved stationære energiberegninger ud fra månedsmiddelværdier, 

hvilket selvfølgelig er en forsimpling i forhold til virkeligheden, 

hvor temperatursvingningerne er dynamiske. Dog giver programmet en tilnærmet 

værdi, som er brugbar i et estimat af energiforbruget. 

Grunden til at Be06 regner bygningen så simpelt er, at resultaterne skal kunne 

vurderes ved en myndighedsbehandling. Større programmer har ofte mange 

inddata som er svære at gennemskue for den person som skal vurdere resultaterne, 

og derfor bliver det for komplekst til en myndighedsgodkendelse. 

En forsimplet model er udmærket, men på visse punkter er Be06 for simpelt 

opbygget. Derfor er der på DTU blevet udviklet et lige så brugervenligt program, 

WinDesign, som regner mere nøjagtigt. 

WinDesign 

WinDesign opfylder grundlæggende set samme behov som Be06. Her er det 

dog kun selve klimaskærmen som beregnes. Det kan altså ikke bruges til at 

regne energitab i kedler og tager ikke hensyn til energikilder osv. 

WinDesign regner på dynamiske forhold baseret på klumpanalyse (lumped 

analysis) på timebasis, hvilket i sagens natur giver mere realistiske værdier 

end Be06. Det sted hvor WinDesign dog virkelig adskiller sig, er ved at bygningen 

betragtes som flere volumener. På denne måde kan vinduesløsninger 

designes så de giver den energi der er behov for i det enkelte rum, og overtemperaturer 

kan let identificeres og begrænses. 

Fra udviklernes side er der blevet gjort opmærksom på, at programmet stadig 

er i status af beta-version, så det kan give unøjagtige resultater. Da det er 

et Microsoft Excel baseret program er beregningstiden desuden lang. 

HEAT2 og THERM 

HEAT2 og THERM er begge finite element programmer til beregning af en todimensionel 

varmestrøm – altså linjetabene. Begge programmer har fordele 

og ulemper, men beregningsmetoden er den samme. HEAT2 kan ikke regne 

elementer som ligger diagonalt i tværsnittet, og dette giver begrænsninger 

omkring vinduer, samt i taget. THERM er mindre brugervenligt, i og med det 

er lavet til at regne varmestrømme i vinduer, men det kan til gengæld regne 

på de diagonale elementer. THERM er gratis hvor HEAT2 koster penge. 

Side 10 

Figur 1.1 – FABA Light logo 

Figur 1.2 – Be06 logo 

Figur 1.3 – WinDesign logo


Andre Programmer 

Udover det nævnte software, bruges der andre programmer til at simulere og 

udregne specifikke ønsker. 

Radiance er en applikation i programmet Virtual Environment, IES. Det 

udregner dagslys gennem det såkaldte Raytracing, hvor programmet udregner 

dagslyset ved hjælp at vektorerregning. Radiance kan modsat FABA Light 

regne på mere kompleks geometri, så som karmløsninger. 

Kondens204 er et simpelt kondensprogram udviklet på Danmarks Tekniske 

Universitet, og er baseret på Microsoft Excel. 

Animationsprogrammet Autodesk 3D studio Max 2010 Design samt tegneprogrammet 

Autodesk AutoCAD er blevet brugt til modellering og rendering af 

løsninger. 

1.5 Baggrund 

Om de danske energikrav 

Der er i øjeblikket et nyt bygningsreglement i høring (BR10) *4 , og det vil 

træde i kraft senest i december 2010. I det følgende henvises der til det kommende 

bygningsreglement, som vil erstatte energikravene i BR08. Derfor vil 

de såkaldte lavenergiklasser 1 og 2 blive erstattet af klasserne ”Boliger” og 

”Lavenergibygning klasse 2015”. Førstnævnte vil træde i kraft med BR10, og 

sidstnævnte forventes som navnet antyder at blive indført som krav i 2015. 

Forventede energirammebestemmelser i henhold til BR10 er som følger, hvor 

er A det opvarmede etageareal: 

Energikrav i BR10 

Boliger 52,5 + 1650/Areal [kWh/m 2 pr. år] 

Lavenergibygning klasse 2015 30,0 + 1000/Areal [kWh/m 2 pr. år] 

Tabel 1.4 – Energikrav ifølge Bygningsregelementet BR10 

I denne rapport vil der blive optimeret for overholdelse af den endnu fiktive 

lavenergiklasse 0, som er hvad der forventes at blive kravet i år 2020. *5 

Forventede krav 2020 

Lavenergiklasse 0 17,5 + 550/A [kWh/m 2 pr. år] 

Tabel 1.5 – Energiramme for lavenergiklasse 0 

Side 11


Passivhaus 

Alternativt til den kommende danske Lavenergiklasse 0, kunne huset optimeres 

i henhold til det tyske Passivhaus, som stiller følgende krav til certificering 

*6 : 

• Opvarmningsbehov max 15 kWh/m 2 

• Primært energibehov max 120 kWh/m 2 

• Infiltration max 0,6 h-1 ved trykprøvning på 50 Pa *7 

Ved primært energibehov forstås energibehov til varmt brugsvand, opvarmning/køling, 

ventilation, køling, pumper, belysning, husholdningsapparater 

m.v. 

Opvarmningsbehovet må ikke opnås med hjælp af varme fra fx et solvarmeanlæg, 

og det primære energibehov må ikke nås med hjælp fra solceller 

Den typiske energioptimeringsproces i dansk byggeri 

Hvis der skal laves et energirigtigt byggeri, kan man hurtigt blive vildledt af 

producenter mm. Disse benytter sig ofte af en misforstået metode til at efterkomme 

bygningsreglementets krav til et lavenergibyggeri. Det drejer sig 

hovedsageligt om holdningen til hvordan vinduer skal placeres. Et eksempel 

herpå kan findes på vinduesproducenten Velfacs hjemmeside, hvor firmaet 

udstikker ’Tommelfingerregler til den energirigtige vinduesløsning’ *8 : 

”Sydvendte vinduer. Vender facaden mod det solrige syd, er det en fordel at 

vælge store vinduespartier med god g-værdi. Det vil sige et vindue, med størst 

mulig glasareal i forhold til vinduesarealet, der lader solens varme slippe ind 

i boligen, men ikke lader den slippe ud igen. Vinduer, der vender mod syd, sydøst 

eller sydvest giver et stort plus på energikontoen pga. den store mængde 

gratis solvarme. Og de kan derfor godt have en højere U-værdi end dem, der 

ligger i skygge uden at det går ud over energiforbruget” 

Ligeledes har Rockwool udarbejdet en lignende tommelfingerregel *9 : 

”Baseret på traditionelle passivhusvinduer med en u-værdi på ca. 0,8 W/m 2 K 

er der følgende tommelfingerregler: 

Sydvendte vinduer giver et stort plus i varmeregnskabet, dvs. solvarmetilskuddet 

er noget større end varmetabet. Man bør stile efter at have mindst 40 

procent af sit vinduesareal mod syd. 

Øst- og vest orienterede vinduer giver normalt et mindre ”minus”, dvs. andelen 

skal holdes på et moderat niveau. Endvidere kan øst/vest orienterede 

vinduer give særlige problemer med overtemperaturer ved lavt solindfald. 

Nordvendte vinduer giver et stort minus, dvs. arealet af disse vinduer skal reduceres 

mest muligt.” 

Dette er eksempler på at bl.a. overophedning og dagslys ikke tages i betragt- 

Side 12


ning. For at be- eller afkræfte rigtigheden af disse tommerfingerregler blive 

vurderet i simuleringer af referencehuset. Programmet WinDesign er godt til 

formålet da dette regner på rumbasis. Dermed vil der komme et ganske realistisk 

billede af konsekvensen ved at have store sydvendte vinduer 

Her ses et eksempel (figur 1.6) på et hus hvor ’Tommelfingerreglerne’ der 

hersker i byggebranchen tydeligvis er blevet benyttet. Mads Holten Rasmussen 

fra gruppen har personligt ved et åbent-hus arrangement på en sommerdag, 

oplevet ubehageligt høje temperaturer i netop dette hus. 

Figur 1.6 – Fremtidens Parcelhuse i Herfølge med store sydvendte vinduer 

Side 13


Flere parametre i energioptimering 

Et godt hus er ikke blot et hus med et minimalt energiforbrug til opvarmning 

og køling. Der er mange parametre som spiller ind, hvilket vanskeliggør 

optimeringsprocessen, eftersom mange af dem modvirker hinanden. Eksempelvis 

er højt til loftet en god ting når der tænkes naturlig ventilation, og 

det giver samtidig mulighed for højtplacerede vinduer, som kaster dagslys 

langt ind i rummet. Med hensyn til opvarmning er et rum med stor lofthøjde 

dog ikke optimalt, da den termiske opdrift bevirker at varmen stiger til vejrs i 

rummet. Derudover vil et højere rum give en merudgift til materialer og øge 

transmissionsvarmetabet ud igennem ydervægge, da disse arealer vil blive 

større. 

Det hele kan betragtes som en stor mikserpult, hvor knapperne skal indstilles 

optimalt. 

Side 14


2 Litteraturstudie 

I litteraturstudiet tages fat i forskelligartet relevant litteratur, som omhandler 

emner der kan give baggrund for design af et typehus i lavenergiklasse nul. 

Litteraturen er fundet på diverse biblioteker og artikeldatabaser. 

Design af Vinduers Størrelser og Orienteringer i Lavenergihuse 

I afgangsprojektet Design af Vinduers Størrelser og Orienteringer i Lavenergihuse 

skrevet af Shanie Jensen og Karen Andersen fra Danmarks Tekniske 

Universtet, er lavet undersøgelser om hvorvidt de gængse designregler om 

store sydvendte vinduer er positivt for energiforbrug og indeklima. 

Rapporten tager udgangspunkt i nogle kilder som beskriver gængse designregler 

for vinduesstørrelser og orienteringer. Igennem simuleringer i WinDesign 

og dagslysprogrammet DiaLux, gør rapporten op med at sydvendte 

vinduesarealer i enfamilieshuse skal være oppe i nærheden af 40 %. Dette 

kommer af at vinduets store varmebidrag giver andre komfortmæssige problemer 

i form af overophedning. 

Igennem simuleringer og udregninger af i alt 25 rum, konkluderes det i rapporten, 

at en vinduesprocent af sydvendte vinduer på cirka 20% er fornuftig, 

hvis man både ser på opvarmningsbehov, overtemperaturmængde og dagslys. 

Figur 2.1 – Vinduesfordelingens effekt på overtemperatur og energibrug til varme. 

Modificeret figur fra Rapporten. 

Side 15


Som vist i Figur 2.1 har fordelingen af vinduer en stor betydning for husets 

indeklima. Det kan ses, at en jævn vinduesfordeling på alle facader, giver 

væsentligt lavere overophedning, mens energiforbruget til opvarmning 

stiger. 

Rapporten beskriver også hvordan forskellige vinduesløsninger giver dagslys 

til rummet. Der er lavet simuleringer i programmet DiaLux, hvor dagslysfaktoren 

findes for forskellige scenarier. 

I rapporten konkluderes det, at vinduer som hovedregel skal placeres med 

brystning for at få mest ud af dagslyset i forhold til vinduesareal. I simuleringerne 

er beregningsfladen for dagslystilgangen sat i en højde på 0,85 meter, 

og der er ikke taget højde for karmtykkelse, således at dagslysfaktoren er 

større end i virkeligheden. 

Tabel 2.2 – Udregnet dagslysfaktor for forskellige scenarier. Av/Ac betyder i tabellen 

for Vinduesarealet i forhold til gulvarealet. Fra Rapporten. 

Influence of window size on the energy balance of low energy houses 

Rapporten Influence of window size on the energy balance of low energy houses 

er udarbejdet af Mari-Louise Persson og Arne Roos fra Uppsala Universitet 

og Maria Wall fra Lund Universitet. Rapporten tager udgangspunkt i et rækkehusbyggeri 

lidt uden for Gøteborg i Sverige, hvor der gennem en længere 

periode er lavet målinger af temperaturer og energiforbrug til opvarmning 

og nedkøling. 

Side 16


Figur 2.3– Foto af rækkehusene, beliggende i Lindås ved Gøteborg 

Rækkehusene har en stor glasfacade mod syd og mindre glasfacade mod 

nord. Det undersøges blandt andet hvordan energibehovet ville ændres, hvis 

husets facade mod haven blev vendt mod de andre verdenshjørner, som er 

vist i figur 2.4. 

Figur 2.4 – Energiforbrug til opvarmning og nedkøling i forhold til orientering. Fra 

Rapporten. 

Side 17


Det konkluderes i rapporten, at det ikke har den store betydning for husenes 

samlede energiforbrug, om man drejer det eksempelvis 180 grader, så de 

store vinduer vender mod nord. Energiforbruget til nedkøling falder med ca. 

561 kWh/år mens opvarmningsbehovet stiger med 418 kWh/år. Dette er en 

forskel på 143 kWh/år, men eftersom energiforbrug til opvarmning og nedkøling 

i Danmark koster forskelligt, er denne forskel svær at konkludere noget 

over. 

Den optimale vinduesstørrelse kan aldrig findes til at være fast for alle typer 

huse, da der er så mange parametre i spil. Ud over energiforbrug, skal der 

også tages højde for naturlig ventilation, eventuelle overtemperaturer, brugen 

af rummet, omgivelserne og geografien; Der er stor forskel på U-værdikravene 

for et hus beliggende i Sverige kontra Californien . *10 

Ecological modernizaiton of sustainable buildings: a Danish perspective 

Skriftet Ecological modernizaiton of sustainable buildings: a Danish perspective 

omhandler primært det politiske aspekt af energirigtigt husbyggeri på 

tre niveauer: Regeringsstyring, standardisering og synlighed. Dette kaldes i 

rapporten for den økologiske modernisering. Det er forfattet af Jesper Ole 

Jensen og Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut. 

De to første afsnit er ikke relevante for denne rapport, da de i høj grad 

beskriver hvad der fra politisk side skal til for at optimere bygninger, og deriblandt 

boligers miljøvenlighed. 

I afsnittet synlighed beskrives det hvordan denne økologiske modernisering 

skal slå igennem helt nede i øjnehøjde. Dette bl.a. ved energimærkning. 

En vigtig pointe i rapporten er også, at den økologiske bolig gennem de 

seneste årtier har haft et tydeligt prædikat af netop at være et lavenergiklassehus. 

For at denne økologiske modernisering og normalisering af 

bæredygtige huses arkitektur, skal slå igennem, er det derfor vigtigt at lavenergihuset 

kommer til at ligne et helt almindeligt hus og koste i nærheden af 

det samme. Derigennem vil lavenergihuset blive attraktivt og tilgængeligt for 

den almindelige køber. 

Gennem de seneste 30 år har danske boliger forbedret deres energiforbrug 

pr. kvadratmeter boligareal med 25 %, men eftersom boligens størrelse 

på den anden side er vokset med 5 kvadratmeter pr. beboer fra 50 til 55 

kvadratmeter, er gevinsten af det faldende energiforbrug blevet mindre. Den 

er i perioden fra 1980 til 2004 kun faldet med ca. 10-12 %. Dette kan ses afbildet 

på figur 2.5. 

Side 18


Figur 2.5 – Graf over energiforbrug og boligareal 1980-2004. Energistyrelsen. 

Valg af isoleringstykkelse 

Artiklen Valg af isoleringstykkelse er skrevet af to Ph.d.-studerende fra Danmarks 

Tekniske Universitet; Steffen Petersen og Christian Anker Hviid. Den 

blev bragt i tidsskriftet Arkitekten, i februar 2007. 

Artiklen beskriver hvordan de nye energirammebestemmelser giver husbygningsdesignerne 

større kreativ frihed, da der i stedet for faste krav til Uværdier 

for bygningskomponenter, som det var tilfældet i tidligere bygningsreglementer, 

nu er krav til bygningens samlede energiramme. *11 

Med denne designfrihed er det dog vigtigt at vide, hvilke energibesparende 

tiltag, som vil have den største effekt på det samlede energiforbrug. Artiklen 

omtaler den såkaldte energisparepris, som groft sagt fortæller noget om 

hvor mange penge det koster at spare 1 kWh. 

Figur 2.6 – Graf over Energispareprisen for øget isoleringstykkelser for væg, 

gulv og loft. Fra artiklen. 

Side 19


På grafen i figur 2.6 ses det, hvor stor isoleringstykkelse man kan lave, før det 

ikke længere er rentabelt, rent energisparemæssigt. Effekten af vægisolering 

stopper ved ca. 330 mm, mens der i taget med fordel kan lægges helt op til 

500 mm isolering. 

Figur 2.7 – Graf over Energispareprisen for forskellige energibesparende tiltag. Fra 

artiklen. 

Ifølge rapporten er isolering af vægge, tage og gulve det sted hvor man kan 

hente den største besparelse. Derefter kommer bedre vinduer, mekanisk 

ventilation, solfanger og solceller med en energisparepris, som ligger over 

isoleringens. Se figur 2.7. Alle disse designparadigmer er dog naturligvis afhængige 

af det enkelte byggeri, men de giver en grundlæggende idé, om hvad 

man skal gøre for at nedbringe energiforbruget på rentabel vis. 

Side 20


3 Grundlæggende Viden 

Der vil i det følgende blive lavet en gennemgang af, de vigtige aspekter, 

parametre og byggekomponenter mm., der kræves for at opnå et tilfredsstillende 

byggeri der kan leve op til de fremtidige krav. 

3.1 Regler og definitioner – Energidesign 

Det termiske indeklima 

I et optimalt hus er der ikke kun tænkt på energiforbrug. Her tages også hensyn 

til oplevelsen og komforten, som om brugeren kan føle sig godt tilpas. 

Termisk komfort er defineret som den tilstand hvor brugerne af boligen udtrykker 

tilfredshed med de termiske omgivelser i rummene *12 . Der er meget 

der spiller ind på, hvordan mennesker oplever de termiske omgivelser. Enten 

kan det være for koldt eller varmt for kroppen som helhed, eller også kan 

enkelte kropsdele som hoved, nakke eller fødder være påvirket af lokal nedkøling 

eller opvarmning som følge af eksempelvis træk. 

Graden af termisk komfort afhænger af følgende parametre: 

For rummet Lufttemperatur 

Lufthastighed 

Luftfugtighed 

Middelstrålingstemperatur 

Lufthastighed Aktivitetsniveau 

Påklædning 

Tabel 3.1 – Parametre for komforten i boligen 

Det er svært at stille alle tilfredse, og der er lavet mange studier, som giver 

en god målestok for hvilke temperaturer der bør sigtes efter at opretholde. 

Professor Povl Ole Fanger opstillede i 70’erne PPD-indekset, som angiver hvor 

stor en procentdel af en gruppe med et givent aktivitetsniveau og en given 

beklædning, der kan forventes at være utilfredse med det termiske indeklima. 

Figur 3.2 illustrerer hvor stor en procentdel af en gruppe der vil være 

utilfredse med rumtemperaturen i en sommer- hhv. vintersituation. 

Side 21


Procent utilfredse 

Figur 3.2 – PPD indekset for termisk komfortzone. Kilde: Thermal Comfort, B.W. Olesen, 

Ph.D – diagrammet er efterbehandlet. 

Ud fra PPD-indekset for folk i en sommer- og vintersituation, kan det siges at 

det vil være fornuftigt at holde rumtemperaturen på mellem 20 o C og 26 o C for 

at holde et tilfredsstillende termisk indeklima. Dette område er i diagrammet 

illustreret som den termiske zone. 

Ved vurdering af de kommende simuleringer, vil der maksimalt blive accepteret 

100 timer med temperaturer på over 26 o C, og opvarmningen aktiveres 

ved 20 o C. 

Ventilation 

For i en bolig at holde temperaturen nede på det der defineres som den 

termiske komfortzone, er det i varme perioder nødvendigt at ventilere. Da 

det er et hus til beboelse, er det meget vigtigt at styringen af temperaturen 

kan ske manuelt, så hvis beboerne føler temperaturen er for høj, er det en 

naturlig ting at åbne vinduerne for at bringe den ned. I et hus med store vinduesarealer, 

kan der nemt opnås et luftskifte på 3 h -1 . 

Det skal haves in mente at beboerne i huset ikke er hjemme hele tiden, og i 

henhold til tyverisikring, er det ifølge en juridisk afgørelse ikke muligt at have 

vinduer åbne i perioder hvor huset står tomt *13 . Dette bevirker, at der ikke 

kan opnås en højere ventilation end hvad en mekanisk løsning samt eventuelle 

friskluftventiler er dimensioneret til. 

Ifølge [SBi Anv 213], kan der kun regnes med et luftskifte som følge af naturlig 

ventilation i 75% af brugstiden, og med et luftskifte på 3 h -1 svarer dette til 

2,25 h -1 i gennemsnit. I de kommende simuleringer, er det valgt maksimalt at 

tillade et luftskifte på 2 h -1 . 

Side 22 

% 

Vinterbeklædning 

(1,0 clo) 

Siddende aktivitet 

(1,2 met) 

Lav middellufthastighed 

(v < 0,1 m/s) 

RF = 40% RF = 60% 

Termisk zone 

Rumtemperatur 

Sommerbeklædning 

(0,5 clo)


Det atmosfæriske indeklima 

Det atmosfæriske indeklima handler om kvaliteten af luften i bygningen. I 

en bolig foregår der mange aktiviteter, som bevirker at kvaliteten af luften 

forringes. I store koncentrationer kan den menneskeskabte kuldioxid virke 

sløvende og give ubehag, og menneskeskabte lugte kan give lugtgener. Også 

lugtgener fra madlavning, toiletbesøg og tobaksrøg er lugtgener som er uønskede 

i boligen. 

Nogle gasser og dampe er direkte farlige for os mennesker, og disse forringer 

naturligvis også det atmosfæriske indeklima. Den radioaktive gasart radon er 

et eksempel herpå. 

Ifølge et undervisningsnotat fra DTU *14 , bør der minimum opretholdes et 

luftskifte i bygninger på 0,5 h -1 for at opretholde et godt atmosfærisk indeklima. 

Opvarmningsbehov 

Opvarmningsbehovet bestemmes ud fra kendte vejrdata, samt oplysninger 

om de termiske forhold i bygningen. I tabel 3.3 er de forskellige parametre 

oplistet. 

Varmetilskud og tab 

Varmetilskud Personer 

Apparatur 

Passiv solvarme 

Apparatur Transmissionstab gennem klimaskærm 

Tab som følger af ventilation på 0,5h -1 

Tab som følger af infiltration 

Tabel 3.3 – eksterne varmetilskud og varmetab. 

Opvarmningsbehovet er den energi som skal leveres til bygningen for at 

opretholde den ønskede temperatur på min 20 o C, som er beskrevet i foregående 

afsnit om termisk komfort. 

Det interne varmetilskud antages ifølge [SBi Anv 213] at være som vist i tabel 

3.4. 

Varmebelastning 

Personer 1,5 W/m 2 

Apparater inklusive belysning 3,5 W/m 2 

Tabel 3.4 – Varmetilskud 

Side 23


3.2 Regler og definitioner – Dagslys 

Et vigtigt element for at opnå et lavt energiforbrug og et godt indeklima er 

placeringen af vinduerne, som tillader dagslyset at trænge ind i huset. Ved 

at lave optimale dagslysforhold, vil brugen af kunstig belysning kunne minimeres, 

og desuden har dagslyset kvaliteter som kunstig belysning ikke kan 

erstatte. Bl.a. har det indflydelse på menneskers trivsel og velvære. 

Dagslysbehov 

Bygningsreglementet stiller ikke nogle konkrete krav til hvor stor en dagslystilgang 

der skal opretholdes i en bolig. Til gengæld formuleres følgende: 

6.5.2 Dagslys stk. 1 

’’Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt 

beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. 

Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem 

dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte 

solstråling kan undgås.’’ 

6.5.2 Dagslys vejledning stk. 1 

”…Dagslyset kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning 

eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. 

Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der hensyn til de 

faktiske forhold, herunder vinduesudformning, rudens lystransmittans samt 

rummets og omgivelsernes karakter…” 

Som figur 3.5 viser, har forskellige rum vidt forskellige behov for dagslys. Som 

udgangspunkt placeres beregningshøjden under beregning af dagslys, i hvad 

der svarer til skrivebordshøjde 0,85 meter over gulvplan. 

Alt afhængig af hvilket rum, der er tale om ændres kravene til lysstyrken. Illustrationen 

fra Velux viser den anbefalede lysstyrke. 

Dagslysfaktor 

Når dagslyset i et rum beregnes, gøres det som udgangspunkt ud fra en 

overskyet himmel. Denne vil typisk være defineret som en CIE (Commission 

Internationale de l’Eclairage) overskyet himmel med en belysningsstyrke på 

10.000 lux, som har den største lux-værdi lodret og mindre i horisonten. I 

bygningsreglementets vejledning til stk. 1, beskrives det at den tilstrækkelige 

mængde dagslys skal eftervises ud fra en ’dagslysfaktor’. 

Dagslysfaktoren for et givent punkt, er grundlæggende set, et tal der siger 

hvor mange procent af de 10.000 lux der rammer punktet. Dette sker ved 

direkte belysning, refleksioner udvendige komponenter og refleksioner fra 

indvendige komponenter. Med andre ord kan dagslysfaktoren bestemmes 

som ses i figur 3.6. 

Side 24 

Figur 3.5 – Anbefalet lysniveau i udvalgte 

rumtyper og situationer. www. 

velux.dk


Figur 3.6 – Dagslysberegning. Den totale mængde dagslys som rammer en vandret 

flade i rummet ved dens komponenter: Himmelkomponenten SC, den udvendigt 

reflekterede komponent ERC og den indvendige reflekterede komponent IRC 

3.3 Bygningskomponenter 

Vægge/tag/gulv 

Gennem alle konstruktionsdele sker der et energitab. For at nedbringe dette 

energitab, må der vælges nogle bestanddele, som er dårlige varmeledere. 

Moderne isolering har en rigtig lav varmeledningsevne, men for at komme 

ned på de U-værdier som kræves for et lavenergiklasse 0 hus, kommer man 

ikke uden om at bruge en del isoleringsmateriale. 

Samlinger 

I samlingerne mellem konstruktionsdelene sker der et ekstra stort energitab. 

Dette ekstra energitab kaldes i daglig tale en kuldebro, og betegnes også som 

et linjetab. Mange steder kan kuldebroer ikke undgås, men hvis løsningerne 

tænkes godt igennem, kan linjetabet nedbringes væsentligt. Virkningen af 

en god løsning skal dokumenteres i et finite element program til todimensionelle 

varmestrømme. 

Vinduer 

Vinduer er en i energimæssig henseende en interessant komponent, idet 

de både tilfører og fjerner energi fra bygningen. Vinduets U-værdi fortæller 

hvor stort varmetabet er, og g-værdien beskriver hvor meget solvarme der 

tillades gennem glasset. Vinduet er også den komponent som tillader adgang 

til dagslys, og glassets lystransmittans eller LT-værdi, fortæller noget om hvor 

meget lys der tillades gennem ruden. 

Vinduers U-værdi kan optimeres ved at vælge en karm i et godt karmmateriale, 

og nedbringe arealet af denne, da ruden ofte isolerer bedre end karmen. 

For selve ruden kan en god U-værdi opnås ved at benytte en flerlagsrude, 

hvor glassenes mellemrum er fyldt med en gasart med lav varmeledningsevne. 

Side 25


Varmekapacitet 

Varmekapaciteten af bygningens indre materialer har stor indflydelse på det 

termiske indeklima i rummene. Bygningsmaterialer med en høj varmekapacitet 

kan lagre en masse energi, og dette bevirker at døgntemperatursvingningerne 

mindskes. Den høje varmekapacitet bevirker at konstruktionen 

opvarmes i stedet for at al varmen afgives til luften, og når solen ikke står 

på, bliver denne energi igen afgivet til luften. Varmekapaciteten afhænger af 

materialernes massefylde, specifikke varmekapacitet, og tykkelse. 

Infiltration 

Infiltrationen er den ufrivillige ventilation i boligen, som følge af utætheder. 

Materialemæssigt er der ikke så meget at gøre for at minimere infiltrationen, 

da denne i høj grad afhænger af den håndværksmæssige udførelse af bygningen. 

Det er vigtigt at arbejdsbeskrivelserne og projekteringsmaterialet som 

helhed er i top så der ikke forekommer misforståelser. 

Ventilation 

Naturlig ventilation i boliger er meget benyttet, men når boligen begynder at 

blive så tæt som det er foreskrevet ovenfor, er ventilationen en direkte nødvendighed 

for at få tilført den nødvendige mængde ilt, og derfor kan ventilationen 

ikke være afhængig af at brugerne manuelt åbner et vindue. I stedet 

kan et mekanisk ventilationsanlæg benyttes til at holde et konstant luftskifte 

på den halve gang i timen, som er beskrevet under det atmosfæriske indeklima 

i afsnit 3.1.2. 

Et mekanisk anlæg lyder som en energikrævende affære, men med den 

nyeste teknik, kan der faktisk være energi at hente. Nye anlæg kan monteres 

med en varmeveksler, som mikser den varme udsugningsluft med den kolde 

indblæsningsluft. Dette gøres uden at der er direkte kontakt mellem luften, 

og derfor overføres lugt mm. ikke til den friske luft. Fordelen ved varmeveksleren 

er at et højt luftskifte om vinteren kan opretholdes uden at miste for 

meget varme til det fri. 

Om sommeren ønskes det ikke at indtræksluften opvarmes, og derfor kan 

der med fordel monteres en varmeveksler med en såkaldt bypass funktion. 

Derved kører luften uden om varmeveksleren, og den friske luft kan indblæses 

med den temperatur den nu en gang har. 

Natkøling 

Ved at ventilere sådan at temperaturen i løbet af natten tillades at komme 

ned på 20 o C, kan temperaturen holdes nede et godt stykke hen af dagen. Beboerne 

i et typehus er typisk på arbejde i løbet af dagen Når de om eftermiddagen 

kommer hjem, er temperaturen ikke er alt for høj, og derfor kan den 

med naturlig ventilation igen bringes ned på et behageligt niveau. 

Side 26


Figur 3.7– Ventilationsprincipper. Fra GENVEX 

Solafskærmning 

En af de primære grunde til at solafskærmning benyttes, er for at nedbringe 

overtemperaturproblemerne. Herudover er det også en effektiv løsning til at 

mindske gener fra blænding. Blænding er dog ikke noget, som nødvendigvis 

følger med i den egentlige designproces, da man ved opsætning af gardiner, 

kan undgå størstedelen. 

Overophedning er et andet og om muligt større problem. Her er det ikke altid 

optimalt at løse det i sidste øjeblik, med et gardin. At indtænke overophedning 

i designprocessen kan godt betale sig, da der dermed kan laves løsninger 

som er en del af det arkitektoniske udtryk. Det sker dog ofte at et hus skal 

have monteret solafskæmning, som en komponent der er sat på huset efter 

det er bygget. 

Side 27


Til det findes der en del løsninger på markedet. Disse løsninger kan alt afhængig 

af produktet placeres indvendigt, udvendigt eller komme som en integreret 

del af et vindue. Disse kan også vælges efter hvilket ønske der haves 

til udtryk, effektivitet og brugsmønster. Til et typehus vil brugeren ofte selv 

kunne styre afskærmningen manuelt, hvilket f.eks. ikke er tilfældet for en 

arbejdsplads, hvor det typisk styres automatisk. Det vil derfor være en fordel 

at have en let tilgængelig afskærmning, som f.eks. en markise, solgardin eller 

lignende. 

Som alternativ til faste/fleksible solafskærmninger, er der mulighed for at 

implementere solafskærmning i selve glasset, som er en belægning, der nedsætter 

solvarmetransmittansen for ruden. Da denne løsning er ufleksibel, og 

dermed også udelukker varmen når den ønskes, er dette ikke brugbar løsning 

for et almindeligt dansk familiehus. 

3.4 Brugsmønster 

Den moderne danske familie har gennem de seneste årtier udviklet 

brugsmønstret for boligen; visse rum har fået en større betydning for dagligdagen, 

imens andre rum er blevet mindre betydende eller er forsvundet 

helt. Dette enten på grund af samfundsudviklingen eller blot på baggrund af 

skiftende moder og trends. 

Primære og sekundære rum 

Opdelingen vil i grove træk kunne skrives op i primære og sekundære rum. 

De mest benyttede rum såsom stuen og køkkenet har altid været primære 

rum, som hele familien opholder sig i store dele af dagen. Andre rum som 

bryggers og badeværelser er mere sekundære rum, hvor man kun befinder 

sig i korte tidsintervaller. Den fremtidige udvikling kan dog sagtens ændre på 

denne fordeling, og omdanne eksempelvis badeværelset til et mere primært 

rum, hvor man opholder sig i længere tid ad gangen. 

Orientering 

Da de forskellige rum i boligen har forskellige brugsformål, er der naturligvis 

også andre krav til indeklimamæssige aspekter såsom temperatur, solindfald, 

lysindfald og udluftning. Dette afhænger i høj grad af husets orientering og 

omgivelser. 

Rumgennemgang 

Stuen: Stuen er husets mest benyttede opholdsrum, og skal optimalt set placeres 

så centralt i huset som muligt, så det fungerer som samlingssted for alle 

husets funktioner. Derudover er kontakten til udearealerne, såsom have eller 

terrasse, ligeledes vigtig. Solindfald i stuen kan accepteres til en vis grænse, 

blot der er gode muligheder for afskærmning, så man har mulighed for at 

udelukke solindfald. 

Sove- og børneværelser: Det ønskes ikke, at der kommer overtemperaturer i 

værelser hvor man sover, så orientering mod syd er ikke optimalt. Orientering 

mod nord vil være fornuftigt for at undgå høje temperaturer. For soveværelset 

vil orientering mod øst være ønskeligt for mange mennesker, da man får 

glæde af morgensolen. For børneværelser er det i højere grad vigtigt at have 

en god kontakt til haven, hvor megen aktivitet foregår. 

Side 28


Køkken: Den moderne boligindretning foreskriver store køkkenalrum, som 

fungerer som samlingspunkt i huset i stil med stuen. Da dette er et af husets 

samlingssteder, er godt dagslys vigtigt. 

Badeværelser: På badeværelse er der ikke noget ønske om at holde temperaturen 

nede på samme niveau som i de øvrige rum i huset. Dog er det at 

holde fugtigheden nede for at undgå fugtskader og svamp, så gode udluftningsmuligheder 

er nødvendige. Da overtemperaturer som sagt ikke er et 

lige så stort problem som i de øvrige rum i huset, vil orientering med sydvendte 

vinduer, på badeværelset være en fordel. 

Bryggers: Der er for et bryggers ikke de store indeklimamæssige behov, da 

rummet ikke er et benyttet opholdsrum. Overtemperaturer eller undertemperaturer 

er derfor ikke det store tema. 

Kontor: Det er vigtigt for kontoret, at rummet holdes med et konstant behageligt 

indeklima, uden overtemperaturer, så rummet kan bruges over 

hele dagen til at arbejde i. Det er derudover vigtigt, at man i indretningen 

indtænker hvordan arbejdspladsen i kontoret kan placeres så blænding og 

direkte solindfald i eksempelvis computerskærme undgås. 

Side 29


4 Referencehus – Archline 180m 2 fra Bülow & Nielsen 

Bülow & Nielsen har med deres typehus af serien Archline, designet et hus 

som giver de gængse arkitekturtraditioner inden for husbyggeri ny energi. 

Den typiske høje brystning på vinduerne er droppet, og ligeså er det markante 

tagudhæng. Husets forskudte form gør at det skaber arealer omkring 

huset, der kan give læ og sol på forskellige tider af døgnet. 

Figur 4.1 – Foto af Archline-hus ved Ringsted 

Firmaet kalder selv huset for Fremtidens parcelhus til nutidens familier *15 , da 

huset i højere grad end mange andre typehuse er mere moderne og renliniet. 

Fremtidens parcelhus skal kunne klare de krav der stilles i det fremtidige bygningsreglement, 

og dette gælder ikke kun BR10, men også de forventede krav 

frem til 2020. Derfor må huset forbedres på det energimæssige plan. 

Et ”fremtidens parcelhus” appelerer til et hus der er bedre end det gængse 

parcelhus i dag, og derfor skal brugeroplevelsen også være i top. For at opnå 

dette, er det også vigtigt at have fokus på et indeklima, som skaber god termisk 

komfort. 

Energirammen ligger for det eksisterende hus på 86 kWh/m 2 pr. år, og dette 

er ikke godt nok til at klare kravet i BR10, som i henhold til afsnit 1.5.1 vil 

hedde godt 62 kWh/m 2 pr. år for det 180m 2 store hus. 

Side 30

Ydervægskonstruktion 

Teglsten 108 mm 

Murbatts 150 mm 

Porebeton 100 mm 

Loftskontruktion 

Isolering 360 mm 

Dampspærre 0,22 mm 

Gips 2x13 mm 

Terrændæk 

Betongulv 120 mm 

Trykfast iso 275 mm 

Kapillargrus 100 mm 

Tabel 4.3 – Konstruktionsdele for 

Archline typehus. 


Figur 4.2 – Grundplanen for referencehuset 

4.1 Egenskaber for referencehus 

Referencehuset har noget forskellige termiske og byggekomponentmæssige 

egenskaber. Disse vil blive brugt eller forandret på den ene eller anden måde 

i det følgende af rapporten. 

Klimaskærmen 

Referencehusets har fået foretaget målinger i Be06 som myndighedsgodkendelsen 

kræver. 


For de videre udregninger, er det vigtigt at kigge på bygningens varmekapacitet. 

Ifølge [DS/EN ISO 13790], kan varmekapaciteten udregnes ud fra følgende: 

Cm = Σk 

j Aj 

Heraf er den indre varmekapacitet pr. areal, κ j givet ved p 

c ⋅ ρ ⋅δ 

δ udtrykker indtrængningsdybden, og for det enkelte materiale foreskriver 

[DS/EN 13790] at denne nås ved: 

- midten af en indervæg 

- et isoleringslag 

- en tykkelse på 100mm af det pågældende materiale 

Side 31


Materialeegenskaber 


Side 32 

Densitet (ρ) [kg/m 3 ] Specifik varmekapacitet (cp) [J/kgK] 

Højstyrkebeton 2600 1000 

Porebeton 625 1000 

Gips 1000 1000 

Tabel 4.4 – Matrialeegenskaber 

Den samlede varmekapacitet for bygningen er vist i tabel 4.5. 

Konstruktionsdel 

Overfladeareal i 

forhold til opvarmet 

etageareal [-] 

Penetrations-dybde 

(δ) [m] 

Aktiv varmekapacitet 

pr. overfladeareal 

[Wh/m 2 K] 


pr. opvarmet etageareal 

[Wh/m 2 K] 

Loft, gips 1,00 0,026 7,2 7,2 

Ydervægge, porebeton 1,11 0,1 17,4 19,3 

Indervægge, porebeton 

0,56 0,05 8,7 4,9 

Sum 2,67 31,4 

Windesign [J/(m 2 K)] 112.862 112.862 

Tabel 4.5 – Varmekapacitet for referencehua 

I beregningen er gulvet ikke taget med, idet der benyttes gulvvarme. I sommerperioder 

hvor gulvvarmen er slukket kan gulvet dog sagtens akkumulere 

varme, og derfor er det en lidt grov antagelse at det slet ikke medregnes. Ved 

at medregne et trægulv på 80% af gulvet, og et klinkegulv på de resterende 

20%, kan følgende varmekapacitet opnås: 

Til simuleringerne må et vægtet gennemsnit benyttes.







(δ) [m] 



[Wh/m 2 K] 



[Wh/m 2 K] 

Loft, gips 1,00 0,026 7,2 7,2 

Ydervægge, porebeton 1,11 0,1 17,4 19,3 

Gulv, træ 0,8 0,022 6,1 4,9 

Gulv, klinker 0,2 0,1 63,9 31,4 

Indervægge, porebeton 

0,56 0,05 8,7 112.86 

Sum 2,67 49 

Windesign [J/(m 2 K)] 176.46 

Tabel 4.6 – Varmekapacitet for referencehus med gulve 

Dagslys 

Der er for referencehuset lavet dagslysberegninger. I FABA Light analyseres 

huset rumvist, og der beregnes dagslysfaktorer. Kontoret, opholdstuen og 

køkkenet er i planen sammenhængende, men vil nu og senere i FABA Light 

simuleringerne blive betragtet som 3 individuelle rum. I virkeligheden vil 

disse tre rum have en stor mængde dagslysudveksling, som ikke vil blive taget 

med i resultaterne. Den virkelige dagslysfaktor for disse tre rum, vil i virkelighedens 

verden være større. Figur 4.7 viser simuleringerne for hvert enkelt 

rum. 

Figur 4.7 – Dagslysfaktor for huset. 

Side 33


Reduktionsfaktor er forholdet mellem rudeareal og hulmål. (se bilag 1.4) 

Matrialeegenskaber 

Side 34 

Karme 

Lyst trægulv (reflektans) 52 % 

Vægge cremehvid (reflektans) 77 % 

Pudset gipsloft (reflektans) 78 % 

Lystransmittans 0,72 

Vedligeholdsfaktor 0,94 

Beregningsfladehøjde 0,85 meter 

Tabel 4.8 – Inddata til FABA Light 

Daglysfaktor middel 

Rum Referencehus 

1 1,2 

2 0,7 

3 1,3 

4 1,8 

5 5,0 

6 1,2 

7 1,2 

8 1,1 

9 1,2 

10 0,5 

Middelværdi 2,0 

Tabel 4.9 – Dagslysfaktor for referencehus 

Huset har generelt ganske gode dagslysforhold i alle rum. Kun badeværelse 

(rum 2) og gangen (rum 10) har dagslysfaktor under 1, men disse rum har ikke 

behov for mere.

Figur 5.3 – Vægkonstruktion. Fra 

Rockwool energy 


5 Scenarie 1 – Forbedring af byggekomponenter 

Figur 5.1– Grundplan for scenarie 1 


I det følgende, vil der blive fortaget en optimering af husets byggekomponenter 

i klimaskærmen og for ventilationsanlægget. Herunder undersøges 

det hvor langt huset kan komme ned i energiforbrug, uden at tilsidesætte 

kravene til komforten. Der vil med andre ord ikke laves nogen ændringer på 

husets arkitektur. 

U-værdier 

I forhold til det eksisterende hus, er der blevet optimeret på transmissionskoefficienterne, 

således at følgende reduceringer er opnået. 

Bygningsdel Før [W/mK] Efter [W/mK] Ændring 

Ydervæg 0,22 0,09 -59,% 

Terrændæk 0,12 0,07 -42% 

Loft 0,10 0,06 -40% 

Tabel 5.2 – U-værdier for scenarie 1 

De optimerede U-værdier er opnået ved at installere mere og bedre isolering 

i de enkelte bygningskomponenter. I det følgende afsnit er optimeringen 

gennemgået. Beregningerne findes endvidere under bilag 1.1. 

Ydervægge 

Ydervæggene opbygges af 100mm porebeton, 340mm Klasse-34 isolering 

(150mm+190mm) og 108mm teglsten. Dette giver en samlet U-værdi på 

0,09W/m 2 K. 

Side 35


Terrændæk 

Terrændækket opbygges af et kapilarbrydende afretningslag udført i stabilgrus 

på 100mm, og herefter 400mm klasse-34 trykfast isolering i polystyren. 

(150mm+150mm+100mm). Overisoleringen er 120mm armeret beton 

med ilagt gulvvarme, og til slut et pudslag. Gulvbelægningen vil være træ 

eller klinker. 

Da der er gulvvarme, tages kun det, der ligger under betonlaget med i beregning. 

Dette giver en samlet U-værdi for terrændækket på 0,07W/m 2 K. 

Loft 

Loftkonstruktionen består af gipsplader (2x13mm) monteret på spredt forskalling. 

Denne forskalling sidder på spærene, hvorimellem der ligger 150mm 

klasse-34 isolering. Over dette lag ligger der yderligere 450mm klasse-34 

isolering. Dette giver loftet en samlet U-værdi på 0,06W/m 2 K. 

5.1.1 Vinduer 

Glas 

Den optimale løsning ville være at optimere det enkelte vindue efter orientering 

i forhold til verdenshjørnerne. For sydvendte vinduer kan det betale sig 

at gå på kompromis med U-værdien, hvis dette kan betyde at vinduet får en 

højere g-værdi, som kan give os et større energitilskud fra passiv solvarme. 

Det skal dog gøres med forbehold for at der ikke kommer for mange timer 

med overtemperaturer. 

Lystransmittansen og g-værdien er to værdier der følges ad. Da den visuelle 

oplevelse gennem vinduer med varierende lystransmittans er forskellig, og 

da det ikke ønskes at gå på kompromis med rumoplevelsen, er samme glastype 

benyttet i alle rum. 

Facaderuder 

Undersøgelser i WinDesign har afsløret at det bedste valg vil være at vælge 

en glastype med lav U-værdi. Dette opnås bedst ved en 3-lags rude, som ikke 

har en lige så høj g-værdi som en 2-lags. Det endelige glasvalg er faldet på en 

Pilkington Optitherm S3 med 3 lag 4mm glas og 2 mellemrum på 18mm med 

Argon (se bilag 4.1). Med gassen Krypton, kunne der have været opnået en 

bedre rude, men dette er for dyrt i forhold til hvad der opnås af effekt. 

Ovenlysruder 

For ovenlysvinduerne er der benyttet en Velux (--65) lavenergirude. Dette 

er Velux såkaldte super lavenergirude, som er den der tilbyder den laveste 

U-værdi (se bilag 4.5). 

Side 36 

Figur 5.4 – Terrændækskonstruktion. 

Fra Rockwool energy 

Figur 5.5 – Loftsisolering. Fra Rockwool 

energy 

Facaderuder 

Ug [W/(m^2 K)] 0,50 

g-værdi [-] 0,52 

LT-værdi [-] 0,72 

Tabel 5.6 – Værdier for facaderuder 

Ovenlysruder 

Ug [W/(m^2 K)] 0,50 

g-værdi [-] 0,72 

LT-værdi [-] 0,68 

Tabel 5.7 – Værdier for ovenlysruder


Karme 

Uf [W/(m^2 K)] 0,50 

Ψf-g-værdi [W/mK] 0,04 

Bredde [m] 0,057 

Vindue Hulmål[m 2 ] Af [m 2 ] Ag [m 2 ] Ff [-] Ug [W/m 2 K] Uf [W/m 2 K] U [W/m 2 K] 

A dør (0,95x2,11m) 2,00 0,34 1,67 0,83 0,50 1,42 0,77 

B vindue (0,71x1,79m) 1,27 0,27 1,00 0,79 0,50 1,42 0,84 

C dobbelt 

(1,91x2,11m) 

D ovenlys 

(0,78x1,40m) 

Karme 

Karmen, som har en bredde på 57mm, består af GRP-kampositmateriale. 

Denne karm er et produkt, som kan leveres af Protec vinduer (bilag 4.3). Ψfg-værdien 

er et udtryk for linjetabet mellem karm og glas. 

Det har været svært at finde karmoplysninger på Velux produkter. Det bedste 

karmmateriale de leverer, er den på det såkaldte GPU-vindue, som produceres 

i polyuretan. En ting, der også er vigtig at bemærke er, at karmen på et 

ovenlysvindue sidder uden på taget, hvilket gør at den ikke er så ømt et punkt 

som for et facadevindue, hvor den sidder i murhullet. Det er derfor antaget 

at karmen har samme egenskaber som den, der benyttes til facadevinduerne. 

Tabel 5.8 – Værdier for ramme/ 

karm 

Figur 5.9 – Karm fra Protec. www. 

protecwindows.dk 

Samlede vinduer 

U-værdien for det samlede vindue regnes automatisk i WinDesign, men i 

Be06 skal denne beregnes manuelt. U-værdierne for vinduerne, bestemmes 

ud fra beskrivelsen i [DS418]. Beregningerne ligger under bilag 1.1, og i tabel 

5.10 er resultaterne oplistet 

4,03 0,62 3,41 0,85 0,50 1,42 0,76 

1,09 0,24 0,86 0,78 0,50 1,42 0,84 

Tabel 5.10 – U-værdierfor døre og vinduer. 

Side 37


Samlet 

Det samlede endimensionelle transmissionstab (eksklusiv kuldebroer) for 

bygningen er: 

Rum ∑UA [W/K] ∑UA vinduer [W/K] ∑ [W/K] 

1 0,68 3,20 3,88 

2 0,56 1,07 1,63 

3 0,26 2,13 2,39 

4 0,21 8,26 8,47 

5 7,10 9,48 16,58 

6 0,00 2,13 2,13 

7 0,00 2,13 2,13 

8 0,00 1,54 1,54 

9 0,00 1,07 1,07 

10 0,00 1,54 1,54 

Samlet 8,82 32,55 41,37 

Tabel 5.11 - UA-værdier ex kuldebroer 

5.1.2 Linjetab 

Når der benyttes byggematerialer, som er så godt isolerede, kommer linjetabene 

til at stå for en ret stor del af det samlede varmetab. Derfor er en 

optimering af linjetabene en nødvendighed, og dette sker ved udvikling af 

bedre samlingsdetaljer. Grundet de øgede isoleringstykkelser, skal der alligevel 

udvikles nye samlingsdetaljer, så det er meget nærliggende at gøre 

dette på en energieffektiv måde. 

Samling Ψ [W/mK] L [m] ∑Ψ [W/K] 

Væg-fundament 0,17 69,85 11,87 

Dør/vindue-væg 0,03 104,12 3,12 

Dør-fundament 0,20 8,58 1,72 

Tabel 5.12 – Linietabsværdier for konstruktionen i scenarie 1 

Side 38 

16,71 

Huset som det står i dag, har et samlet linjetab på 16,71W/K. Den samlede 

UA-værdi uden linjetab er efter foregående optimeringsproces fundet til 

41,37W/K. Med linjetabene fra det oprindelige hus, giver dette et samlet 

varmetab på 58,08W/K. Linjetabene udgør altså hele 29% af det samlede 

transmissionstab, og derfor vil der kunne vindes en del på at finde nogle bed-

Figur 5.14 – Varmetabssimulering 

af fundament i HEAT2 

Figur 5.15 – Varmetabssimulering 

gennem lige fals i THERM 


re løsninger til samlingerne. Denne procentdel er endda hvor linjetab for tag 

og hjørner medregnes under væggenes og loftets endimensionelle linjetab, 

så den reelle andel er faktisk større. Mere om dette i de følgende afsnit. 

Summa summarum er at linjetabene står for en stor del af bygningens transmissionstab, 

og derfor er det vigtigt at udvikle nogle gode samlingsløsninger 

for at nedbringe dem. 

Efter en optimeringsproces, har det været muligt at reducere linjetabene til 

følgende: 

Samling Før [W/mK] Efter [W/mK] Ændring 

Væg-fundament 0,17 0,056 -67% 

Dør/vindue-væg 0,03 0,014 -53% 

Dør-fundament 0,20 0,1 -50% 

Tabel 5.13 – Reduktion af Linietabsværdier for konstruktionen i scenarie 1 

Resultaterne er i henhold til afsnit 3.4.2 opnået ved at designe samlingerne, 

og efterfølgende simulere på dem i Finite element programmer. En detaljeret 

beskrivelse af resultaterne findes under bilag 1.1, og samtlige samlingsdetaljer 

er at finde under bilag 2.2. 

Ydervæg/fundament 

På det eksisterende hus er linjetabet mellem fundamenter og ydervægge angivet 

til 0,17 W/mK. Med en samlet ydervægslængde på 70 m, bliver transmissionstabet 

på hele 11,9 W/K. 

Ved at optimere på samlingsdetaljen omkring fundamentet, var det muligt 

at komme ned på et linjetab på Ψ=0,03 W/mK, hvilket reducerer transmissionstabet 

til 2,1 W/K. 

Vinduer 

For vinduerne, er der kørt en simulering på sidefalsene. Det antages at top og 

bundfals kan laves med en lignende løsning. Der er fortaget en simplificering 

ved at vælge det samme linjetab for både over under og sidefalse, da disse 

ikke afviger så meget indbyrdes. (Se bilag 1.1) 

På det eksisterende hus er linjetabet mellem vinduer og ydervægge angivet 

til 0,03 W/mK. Med en samlet samlingslængde for vinduer på 104,12 m, bliver 

transmissionstabet på 3,12 W/K. 

Simuleringen giver et resultat på Ψ=0,01 W/mK, og med en samlet samlingslængde 

for vinduerne på 104,12 m, bliver transmissionstabet reduceret til 

1,04 W/K. 

Side 39


Dør-fundament 

Samlingen mellem dør og fundament har i det eksisterende hus et linjetab 

på 0,20 W/mK. Da den samlede samlingslængde er på beskedne 8,58 m er 

der ikke så meget at hente her. Derfor vurderes det at en simulering er for 

tidskrævende. Da det er lykkedes at reducere de øvrige linjetab med 53 % 

og 67 %, vurderes det at linjetabet ved fundamentet kan reduceres med 50 

% - altså til Ψ=0,1 W/mK. Dermed reduceres transmissionstabet fra 1,72 W/K 


Figur 5.16 – Koncept over lijetabsreduktion 

Yderligere linjetab som med fordel kan tages i regning 

Ifølge [DS418] regnes transmissionsarealerne fra ydervægge og til over isoleringslaget 

i loftet – altså uden på selve konstruktionen. Egentlig foregår varmestrømmen 

fra de indre overflader, men denne beregningsmetode benyttes 

for på en lidt grov måde at medregne det øgede transmissionstab som foregår 

i samlinger i hjørner, samt mellem ydervægge og loft. 

Efterhånden som isoleringstykkelserne øges, bliver væggene og isoleringslaget 

i loftet tykkere, og derfor bliver man straffet hårdt for denne forsimpling. 

Hvis linjetabet for loft/ydervæg og ydervæg/ydervæg i hjørner udregnes og 

medtages, er det tilladt at regne vægarealer + loftareal som nettoarealer. 

Derfor er det en fordel, at lave en mere nøjagtig beregning, for at lave en 

energiramme for et lavenergiklasse 0 hus. Ved at lave nogle gode løsninger, 

kan der vindes på det, og i det følgende afsnit, vil der blive foretaget en undersøgelse 

af hvad, der kan vindes for netop dette hus. 

Tag-ydervæg 

Som tagløsningen er i dag, er der ikke plads til ret meget isolering helt ude 

ved tagfoden. Dette giver en stor kuldebro, og derfor et unødigt stort transmissionstab. 

Ved at benytte et trempelspær, er det muligt at hæve hele tagkonstruktionen, 

for derved at lade isoleringen fortsætte nærmest uden afbrydelse. 

Side 40

Figur 5.18 – Varmetabssimulering af 

Væg/tag-samling i THERM 


Figur 5.17 – Gitterspær i referencehus og Trempelspær i scenarie 1 

En simulering af den nye tagkonstruktion giver et linjetab på Ψ=0,035 W/ 

mK. For gavlen vil den være en smule bedre, da isoleringen her kan fortsætte 

helt uden afbrydelse. For en sikkerheds skyld benyttes også her et linjetab 

på 0,035 W/mK. Også i køkken/alrummet med den øgede loftshøjde, er dette 

linjetab benyttet. 

Figur 5.19 – Snittegning af loft der går til kip i køkken/alrum 

Ved at tage linjetabet i regning, er det tilladt at benytte nettoarealer, og dette 

har både indflydelse på transmissionstabet for væggene samt loftet. Gevinsten 

er udregnet i næste afsnit om hjørnernes linjetab, som også har en indflydelse 

på størrelsen af transmissionstabet gennem væggene. 

Side 41


Hjørner 

Linjetabet i hjørnet afhænger af hvilken side der er varmest. I figur 5.20 er 

resultaterne illustreret: 

Linjetab: Ψ=0,031 W/mK - 6 stk Linjetab: Ψ=0,032 W/mK - 2 stk 

Figur 5.20 – Varmetab gennem hjørner i scenarie 1. Udregnet i HEAT2 

Figur 5.21 – Placering af de 8 hjørner, der er blevet lavet linjetab over. 

Vurdering af gevinsten ved at medregne disse linjetab, skal ses i to etaper. 

Først etape udregnes for væggene, hvor væghøjden regnes fra underside af 

betondæk til underside af færdigt loft. Normalt ville man regne fra underside 

af betondæk til overkant af loftisolering. Med hjørnelinjetabene kan der desuden 

regnes med indvendige væglængder. 

Side 42


Brutto vs. nettoarealer Højde Længde 

Brutto 3,16 69,85 

Netto 2,51 65,47 

Scenarie 1 Ydervægsareal U Ψ Linjetab UA Samlet tab 

[m 2 ] U [W/m 2 K] Ψ [W/mK] Linjetab [W/K] UA [W/K] 

Med linjetab 164,00 0,09 0,032 0,63 14,76 15,39 

Uden linjetab 220,45 0,09 - - 19,84 19,84 

Tabel 5.23 – Linjetab 

Tabel 5.22 – Brutto og nettoarealer for linjetab 

Gevinst: 4,45W/K - 22,43% 

For loftet kan en lignende sammenligning laves. 

Scenarie 1 Loftareal U Ψ Linjetab UA Samlet tab 

[m 2 ] U [W/m 2 K] Ψ [W/mK] Linjetab [W/K] UA [W/K] 

Med linjetab 156,40 0,06 0,035 2,29 9,38 11,68 

Uden linjetab 193,40 0,06 - - 11,60 11,60 

Tabel 5.24 – Linjetab 

Tab: 0,08 W/K - 0,61 % 

Den samlede gevinst kan udregnes, ved at sammenholde ydervægsareal og 

loftareal med linjetab sammen med de to uden linjetab. En samlet gevinst 

på 13,9 % er ganske udmærket, selv hvis man tager beregningernes omfang 

i betragtning. Desuden er resultatet langt tættere på den virkelige situation. 

Den forbedrede tagløsning ville slet ikke blive belønnet efter den simple 

beregningsmetode som [DS418] foreskriver, og det er egentlig forkert. Derfor 

er den ekstra beregning en nødvendighed for at dokumentere virkningen 

af den bedre tagløsning. 

Side 43


Samlet UA 

Den samlede UA-værdi for de enkelte rum, samt for hele bygningen, er nødvendig 

information for simulering i WinDesign. For de enkelte rum regnes 

transmissionsarealerne for de konstruktionsdele og samlinger, der vender 

mod uderummet. 

Ved skillevægge regnes der til midten af væggen. Hele beregningen ses under 

bilag 1.2. 

Samlet UA for bygningen (ex. Vinduer) 

Rum ∑Ψ [W/K] ∑UA [W/K] ∑UA [W/K] 

1 1,15 4,54 5,68 

2 0,70 2,51 3,21 

3 0,42 1,95 2,37 

4 1,91 7,07 8,99 

5 1,90 5,83 7,73 

6 0,43 2,14 2,57 

7 0,88 3,08 3,96 

8 0,68 2,06 2,74 

9 0,34 1,18 1,52 

10 0,22 1,40 1,62 

Samlet 7,10 31,76 40,40 

Tabel 5.25 – UA-værdier for scenarie 1 

5.1.3 Infiltration 

Der ønskes så lav en infiltration som muligt, men samtidig er det nødt til at 

være en værdi, som rent faktisk er mulig at opnå i praksis. 

For at nedbringe infiltrationen, er det vigtigt at huset udføres så tæt som 

muligt. Det er derfor vigtigt at håndværkerne instrueres i at håndtere dampspærren 

på en måde så den ikke brydes unødigt. 

Som reference bruges et passivhus opført i Allerød. Dette hus er ved en 

‘Blowdoor’ trykprøvning ved 50 Pa testet til tæthed på q_50=0,36 l/(m 2 s). 

For at omregne resultatet til normale brugsforhold, benyttes en omregningsformel 

fra [SBi Anv 213]: 

Side 44 

l l 

q = 0,04 + 0,06⋅ q ⇒ q = 0,04⋅ 0,06⋅ 0,36 ⇒ 

0,062 

so 

2 2 

m s m s


Denne infiltration er opgivet i l/(m 2 s), men i WinDesign skal den bruges i h -1 . 

For at omregne dette, behøves rumhøjden h, hvorved der kan konverteres 

fra l/s til m 3 /h: 

5.1.4 Ventilation 

For at holde et konstant luftskifte på en halv gang i timen, benyttes et mekanisk 

ventilationsanlæg. Der vælges et anlæg fra Genvex GES Energy 

Et mekanisk balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding benyttes. 

Der køres bypass om sommeren så indtræksluften ikke varmes unødigt op. 

(beskrevet under baggrundsviden). 

Med en modstrømsveksler kan der i opvarmningsperioden opnås en varmegenvinding 

på 80-90 % 

Energiforbruget til mekanisk ventilation er beregnet til en halv gang i timen, 

med et kontant luftskifte. Denne ventilation er aktiv døgnet rundt 

Symbol Værdier Værdi 

Q Energiforbrug 

3 

l m / h 

0,062 ⋅3,6 

q ⋅3,6 

2 

Inf = = m s l / s = 0,093h 

h 2,39m 

Td/T Faktor for brugstid 1 

q Den beregningsmæssige ventilation 0,33 l/s/m 2 

SEL Det specifikke elforbrug 1200 W/m 3 /s 

M Antal dage i måneden 30,4 

Tabel 5.26 - Symboloversigt 

⎛ Td ⎞ 

−6 

kWh kWh / m 

Q = Areal ⋅⎜ ⎟⋅ 

q ⋅ SEL ⋅ 24timer ⋅ 10 = 539 = 2,79 

⎝ T ⎠ 

år år 

5.2 Simulering og resultater 

Simuleringen af bygningens energibehov og overophedningstimer, er udført 

i WinDesign og Be06. WinDesign er opdelt i 3 steps, hvoraf de 3 første skal 

bruges til en energisimulering. Disse 3 steps er her beskrevet. 

Step 1 

Det første, der er gjort, er at definere de enkelte vinduer. Materialeegenskaberne 

er som beskrevet i foregående afsnit omkring vinduer, og dimensionerne 

er som vist i tabel 5.27. 

Bogstaverne angiver vinduets størrelse, og tallet refererer til data omkring 

glas og karm som er defineret under WindowComponents. 

−1 

2 

Side 45


WinDesign ID Type Beskrivelse Dimensioner (bxh) [m] 

A18 Dør PRO TEC 7 med Pilkington Optitherm S3 0,95 x 2,11 

B18 Vindue PRO TEC 7 med Pilkington Optitherm S3 0,71 x 1,79 

C18 Dobbeltdør PRO TEC 7 med Pilkington Optitherm S3 1,91 x 2,11 

D17 Ovenlysvindue Velux GPU M08 --65 0,78 x 1,40 

Tabel 5.27 – Bygningskomponenter i scenarie 1. Døre og vinduer. 

Step 2 

Under Dwelling Information skal der defineres en række oplysninger om boligen. 

Det opvarmede etageareal gives som nettoareal – i dette tilfælde 156 m 2 . 

Lofthøjden benyttes til at beregne rumvolumener. Denne er fra overkant af 

færdigt gulv til underside af loftet 2,36 m. 

UA-værdien kan udregnes direkte i WinDesign, men det er lige så let at gøre 

det manuelt. Denne er fra foregående afsnit omkring klimaskærmen fundet 


Bygningens varmekapacitet er i det foregående beregnet til ca. 115.000 J/ 

m 2 K uden gulvkonstruktion og 175.000 J/m 2 K med gulvkonstruktion. Dette 

svarer bedst til den konstruktionsbeskrivelse som i WinDesign hedder Medium. 

Det ville have været at foretrække hvis denne kunne angives manuelt, 

da springene er meget store, og værdien har stor indflydelse på antallet af 

overophedningstimer. 

Det interne varmetilskud sættes ud fra parametrene defineret i det termiske 

indeklima til 5 W/m 2 . 

Infiltrationen blev tidligere beregnet til 0,093 h -1 . 

Ventilationsanlægget er det valgte med varmegenvinding på 88 % og bypass 

om sommeren. Dette sættes til fast at køre så der opretholdes et luftskifte 

på 0,5 h -1 . 

Figur 5.28 – Inddata i WinDesign 

Side 46


I de enkelte rum placeres vinduer ud fra plantegningen, og for disse defineres 

skyggefaktorer osv. 

For bryggerset indsættes en 90 o horisontal afskærmning, da det antages at 

der placeres en carport netop her. 

Figur 5.29– Inddata i WinDesign. Vinduesdefinering 

Step 3 

I Step 3 defineres de termiske zoner. Her skal de enkelte rums gulvarealer 

og UA-værdier indtastes. Disse er alle beregnet i foregående afsnit om klimaskærmen. 

Der benyttes ikke køling, men opvarmningen får setpunkt ved 20 o C. Det defineres 

endvidere at der benyttes et ventilationsanlæg med varmegenvindingsenhed. 

Venting sættes til maksimalt at måtte køre med 2 h -1 , og dette sættes til at 

kunne benyttes når temperaturen overstiger 22 o C. Normalt benyttes en setpunktstemperatur 

på 23 o C, men for at tvinge WinDesign til at køre med natkøling, 

benyttes en lavere temperatur. En for lav temperatur resulterer i et 

væsentligt øget energibehov til opvarmning, så det skal man passe på med. 

Man kunne dog ønske sig en funktion, der medtager natkøling med setpunkt 

på 20 o C. 

Ved vurdering af det termiske indeklima, defineres det, at der skal analyseres 

på antal timer med temperaturer over 26 o C. 

Side 47



Ud fra en simulering i WinDesign fås resultaterne, som er illustreret i skemaet. 

Samlet set ønskes det at holde energiforbruget til opvarmning på under 

15 kWh/m 2 pr. år. Dette svarer til kravet i det tyske Passivhaus, og det 

skaber et frirum på ca. 10 kWh/m 2 pr. år til ventilation, samt opvarmning af 

varmt brugsvand. 

Generelt er det de nordvendte rum, som kræver meget energi til opvarmn- 

ing, og heraf er rummene med stort vægareal mod udeluften de værst ramte. 

De to badeværelser (rum 2 og 9) har et særligt højt opvarmningsbehov, og 

det spiller egentlig ikke så godt sammen med at netop disse rum ønskes holdt 

på en relativt høj temperatur. 

Opvarmningsbehov [kWh/m 2 pr. år] 

Rum Scenarie 1 

1 8,2 

2 18,9 

3 13,9 

4 12,0 

5 14,7 

6 6,4 

7 11,0 

8 21,0 

9 22,3 

10 8,3 

Total 12,5 

Tabel 5.31 – Opvarmningsbehov for scenarie 1 

Side 48 

Figur 5.30 – Inddata i WinDesign


Bryggerset har også et stort opvarmningsbehov, men da der i dette rum vil 

være placeret teknik som afgiver varme, er det ikke det største problem. 

Resultatet i WinDesign er angivet som kWh/m 2 nettoareal pr. år, men kravet 

som stilles i henhold til bygningsreglementet er angivet i kWh/m 2 bruttoareal 

pr. år. Nettoarealet er 156 m 2 og bruttoarealet er 192 m 2 , så omregningsfaktoren 

mellem disse to bliver 156 m 2 /192 m 2 = 0,81. 

Dette betyder at bygningens samlede energibehov er 10,2 kWh/m 2 bruttoareal 

pr. år. 

Rammen for klasse 0 er i henhold til afsnit 1.5.1: 

550 kWh 

17,5 + = 20,36 pr. år 

2 

192 m 

Hvis det antages at energibehovet til varmt brugsvand og køling kan holdes 

på ca. 10 kWh/m 2 pr. år, overholdes denne energiramme. 


Resultatet fra WinDesign er illustreret i figur 5.32. 

Som det kan ses, forekommer der urimeligt mange timer med temperaturer 

på over 26 o C. Det er tydeligt at se der er en tendens til at de rum som har 

sydvendte vinduer bliver meget varme (Rum 1, 4, 5, 6 og 7). 

Især i køkken/alrummet er der store problemer, og dette skyldes selvfølgelig 

de tre ovenlysvinduer. 

Figur 5.32 – Antal overophedsningstimer pr rum i scenarie 1. 

Side 49


Simuleringen er som beskrevet, udført med et maksimalt tilladeligt luftskifte 

på 2 h -1 . Ved at skabe krydsventilation i huset, vil der kunne opnås et langt 

højere luftskifte, og denne mulighed vil kunne benyttes når beboerne er 

hjemme. Det er dog ikke optimalt, så når antallet af overophedningstimer er 

så højt, vil det være nødvendigt at montere solafskærmning. 

5.2.3 Solafskærmning 

Reduktion af timer med overophedning til under 100, er muligt ved at installere 

flytbar solafskærmning. Da antallet af overophedningstimer er meget 

højt, er behovet for solafskærmning tilsvarende meget højt. 

Sunflex har udviklet et ’solgardin’ som placeres indvendigt, men på trods af 

det er i stand til at reflektere solvarmen ud gennem vinduet igen. Tabelen, 

viser 4 forskellige solgardiners egenskaber. 

Det ses at BB rullegardinet har en lysgennemgang på 14 % og er derfor bedst 

hvad angår dagslys og udsyn, men er til gengæld også ringest til at reflektere 

varmen. 

I det følgende vil det undersøges hvilke gardiner, der kan bruges til at nedsænke 

overophedningen til at gå under 100 overophedningstimer. 

Til ovenlysvinduerne benyttes manuelt betjente rulleskodder fra velux, der 

Figur 5.33 – Billede og tabel fra Sunflex. *16 

kan nedsætte solvarmeindfaldet med 95 %. 

Overophedning er for rum 1, 6 og 7 på henholdsvis 43 timer, 46 timer og 

44 timer, det er derfor muligt at benytte BB solgardinerne, det tillader mest 

lysgennemgang. 

Side 50 

Figur 5.34 -Billede fra Velux *17


Rum 1, 6 og 7 

Orientering Type Afskærmning 

Nord - - 

Syd Vindue 60% 

Øst - - 

Vest - - 

Tabel 5.35 – solsfskærmning i soveværelse og børneværelser 

Overophedning er på 103 timer og ligger dermed lige på kanten af det tilladelige. 

Der er igen her benyttet det gardin der tillader det bedste udsyn, 

BB solgardin. 

Rum 4 


Nord Dobbeltdør + Vindue 60% 

Syd Dobbeltdør 60% 

Øst Vindue 60% 

Vest - - 

Tabel 5.36 – Solafskærmning i opholdsstue 

Det viser sig at hvis der indsættes afskærmning der kun tillader 10% af solvarmens 

indtrængning på de tre ovenlysvinduer kan overophedningstimerne 

nedsænkes fra 831timer til 212timer. Ovenlysvinduerne udgør altså en betydelig 

del af bidraget til overtemperaturen i rum 5. Ved indsættelse af det 

resterende afskærmning er timerne kommet ned på 101 timer 

Køkkenalrum 


Nord Vindue 60% 

Syd Glasparti 70% 

Øst - - 

Vest Vindue 70% 

Tag syd Ovenlys 90% 

Tabel 5.37 – Solafskærmning i køkken/alrum 

Af solgardiner kan der altså her benyttes BG6 solgardin, da dette er et gardin 

som kan reflekterer op til 78 % vil timetalet derfor være lavere end de 101, 

der er beregnet. 

Side 51


Samlet set er det ganske meget solafskærmning der skal bruges, så derfor 

bør der i den videre proces arbejdes være fokus på at nedbringe antallet af 

overophedningstimer. Det samlede overophedningsresultat for hele huset 

bliver hermed som vist i tabel 5.38. 

Overophedning (>26oC) [timer] 

(Med solafskærmning) Scenarie 1 

1* 43 

2 7 

3 39 

4* 103 

5* 101 

6* 46 

7* 44 

8 90 

9 74 

10 61 

Total 73 

*Monteret med solafskærmning 

Tabel 5.38 – Antal timer med overophedning. Med solafskærmning 

5.2.4 Simulering i Be06 

Da Be06 er det gældende program til energirammebestemmelser i Danmark, 

er bygningens energibehov blevet eftervist i dette. Defineringen af 

klimaskærmen sker meget på samme måde som i WinDesign, og også her 

benyttes nettoarealer og linjetab for tag og hjørner. 

Ved angivelse af ventilationen, skal der ske nogle omregninger da Be06 regner 

med l/m 2 s. Der regnes med samme luftskifte som i WinDesign: 

Mekanisk 0,5 h -1 : 

Naturlig 2 h -1 : 

Infiltration: 

Det er ikke umiddelbart muligt at angive at den mekaniske ventilation kører 

med bypass på varmeveksleren i sommerperioden. Dette betyder at indblæsningsluften 

fra den mekaniske ventilation vil blive regnet som værende varmere 

end det egentlig er tilfældet. 

Be06-beregningen er som WinDesign udført med nettoarealer. Dette er gjort 

for at have et direkte sammenligningsgrundlag. 

Side 52 

q 

q 

m 

n 

ni 

−1 

Inf ⋅h 0,5h ⋅2,39m 

l 

0,332 2 

3,6 3,6 

m s 

= = = 

−1 

Inf ⋅ h 2,0h ⋅ 2,39m 

l 

1,328 2 

3,6 3,6 

m s 

= = = 

l 

q = 

0,062 

2 

m s

Figur 5.40 – Opvarmingsbehow for 

Be06 mod WinDesign 


Energibehov 

Be06-beregningen er vedlagt under Bilag 1.6. Resultaterne er vist i tabel 5.39. 

Forbruget er som tidligere omregnet til energibehov pr bruttoareal ved en 

omregningsfaktor på 0,81. 

Varmt brugsvand er beregnet ud fra et årligt forbrug på 250 l/m 2 pr. år. Der er 

ikke medregnet tab i kedler eller lignende. 

Som det ses, opnås der et samlet energibehov på 18,1 kWh/m 2 pr. år. Dette er 

nok til at overholde kravene i lavenergiklasse, som i afsnit 5.2.1 blev fundet til 

20,36 kWh/m 2 pr. år. Det kunne dog være interessant at tage et kig på hvordan 

dette resultat ser ud i forhold til resultatet fra WinDesign. Da WinDesign 

regner rumbaseret laves der også en beregning i Be06 for hvert rum for at 

kunne lave sammenligningen af de to programmer. I tabel 5.39 er opvarmnings- 

og kølingsbehovet pr. nettoareal sammenlignet. 

Energibehov ifølge Be06 Type Afskærmning 

Netto [kWh/m 2 pr. år] Brutto [kWh/m 2 pr. år] 

Opvarmning 9,9 8,0 

Varmt brugsvand 2,9 2,4 

Ventilation* 9,5 7,7 

Samlet 22,3 18,1 

*Ventilation sker ved brug af el, så det reelle forbrug er ganget med en faktor 2,5 

Tabel 5.39 – Energibehov ifølge Be06 

Side 53


Figur 5.41 –Kølingsbehov for Be06 mod WinDesign (kølingen for WinDesign er ganget 

med el-faktoren 2,5) 

Figur 5.40 og 5.41 viser at WinDesign og Be06 følges ganske pænt. Der dog en 

ret stor afvigelse for rum 8 (bryggerset) ved sammenligningen af opvarmningsbehovet. 

Det er usikkert hvad denne afvigelse skyldes. Sammenholdes 

Be06 beregningen for alle rum med Be06 beregningen af huset som ét volumen 

ses der en tydelig forskel (tabel 5.42). 

Det ses altså at Be06 og WinDesign kan få vidt forskellige resultater, afhængig 

af hvordan man vælger at regne Be06. 

Overophedning 

Side 54 

Be06 Ét vomlumen 

[kWh/m 2 pr. år] 

Be06 Rumbaseret 


WinDesign 


Opvarmning 9,9 13.7* 12.5 

Køling 3.7 6.4* 7.25** 

*Arealvægtet gennemsnit **(2.9 kWh/m 2 pr. år ∙ 2,5) 

Tabel 5.42 – Kølingsbehow for Be06 mod WinDesign 

*Arealvægtet gennemsnit 

**(2.9 kWh/m 2 pr. år ∙ 2,5)

Figur 5.43 – Dagslysmængde i scenarie 

1 


Dagslys 

I FABA Light er der på rumbasis udført simuleringer af bygningen, hvoraf resultaterne 

i figur 5.43 er samlet på grundplanen. 

Den øgede isoleringstykkelse bevirker at den samlede vægtykkelse øges betydeligt. 

Dette har ikke blot en arkitektonisk visuel effekt, men begrænser 

også tilgangen af dagslys. 


Rum Oprindeligt Scenarie 1 Ændring 

1 1.2 1.0 -17% 

2 0.7 0.5 -29% 

3 1.3 1.0 -23% 

4 1.8 1.5 -17% 

5 5.0 4.7 -6% 

6 1.2 1.0 -17% 

7 1.2 1.0 -17% 

8 1.1 0.9 -18% 

9 1.2 0.9 -25% 

10 0.5 0.4 -20% 

Middelværdi 2.0 1.8 -10% 

Tabel 5.44 – Dagslysfaktor for rummene i scenarie 1. 

Side 55


Resultaterne viser tydeligt hvordan forøgelsen af vægtykkelsen mindsker 

dagslystilgangen i forhold til det oprindelige hus. 


Det var muligt at nå ned i lavenergiklasse 0, men ikke uden følgeproblemer 

med hensyn til indeklimaet. 

Det største problem i dette Scenarie er antallet af timer som overstiger 26 

o C. Det maksimalt tilladelige antal timer, er under termisk indeklima blevet 

defineret til 100. Derfor har det været nødvendigt at montere meget solafskærmning 

med sænket komfort og omkostninger som følge. 

Alternativt kan bygningens, og ikke mindst vinduernes, udformning ændres, 

og dette vil der blive kigget på i det følgende. 

I forhold til dagslys, kan det tydeligt ses, hvordan dagslysforholdene i 

rummene bliver dårlige. 

Side 56


6. Designforslag 

I det følgende vil vi undersøge 3 metoder hvorpå huset kan optimeres. Der 

vil for hver metode først blive redegjort for hvorfor denne vælges og hvilke 

tanker der ligger bag. Herefter vil der blive lavet konkrete undersøgelser/ 

beregninger som kan klarlægge fordele og ulemper. Hvert Designforslag vil 

blive behandlet individuelt og sammenlignet med de resultater der er fundet 

for ’Scenarie 1’. 

6.1 Designforslag A – Brystning og vinduessammenlægning 

En væg med en tykkelse på 548 mm, vil naturligvis give visse problemer med 

hensyn til dagslyset i rummet bag vinduet. Som huset er i dag, er alle vinduer 

på 710mm i bredden. Derfor vil der dannes en skakt, der er 548 mm dyb og 

blot 710 mm bred. Dermed er det klart, at der ikke kommer særlig meget lys 

ind i rummet. 

Mange af værelserne i huset har flere smalle høje vinduer, som giver et udsyn 

til haven, helt fra græsplænen til det øverste af himlen. Det er konstateret, at 

effekten for dagslysfaktoren i rummet, ikke bliver forandret væsentligt ved 

vinduer med brystning i en højde af ca. 0,8 meter. *18 

Soveværelset og de to værelser har alle tre dobbeltvinduer som med fordel 

vil kunne lægges sammen for at mindske karmarealet. Dette har den ekstra 

fordel at linjetabet mellem vindue og ydervæg kan mindskes, hvilket vil ned- 

Figur 6.1 – Nye vinduesløsninger for designforslag A 

bringe transmissionstabet yderligere. Som beskrevet ovenfor er det også en 

fordel at forholdet mellem vægtykkelse og vinduesbredde ændres, da dette 

tillader en større tilgang af dagslys. 

Figuren viser hvordan de 2 høje og aflange vinduer ændres til et samlet. Alle 

vinduer får samtidig en brystning på 0,8m for at begrænse solindfaldet. Dette 

vil kun have en beskeden indflydelse lysindfaldet, som alligevel ikke kan udnyttes 

i den lave højde (se litteraturstudie 2.1). 

Side 57


6.1.1 Klimaskærmen 

Klimaskærmen er stort set som i Scenarie 1. Alle U-værdier er de samme, på 

nær for vinduerne som har ændret størrelser. 

Vindue Hulmål[m 2 ] Af [m 2 ] Ag [m 2 ] Ff [-] Ug [W/m 2 K] Uf [W/m 2 K] U [W/m 2 K] 

A dør (0,95x2,11m) 2,00 0,34 1,67 0,83 0,50 1,42 0,77 

B vindue (0,71x1,31m) 0,93 0,22 0,71 0,77 0,50 1,42 0,87 

C dobbelt 

(1,91x2,11m) 

D ovenlys 

(0,78x1,40m) 

E vindue 2 

(0,95x1,31m) 

F vindue 3 

(1,42x1,31m) 

Side 58 

4,03 0,62 3,41 0,85 0,50 1,42 0,76 

1,09 0,24 0,86 0,78 0,50 1,42 0,84 

1,24 0,24 1,00 0,80 0,50 1,42 0,81 

1,86 0,30 1,56 0,84 0,50 1,42 0,76 

De ændrede vinduesstørrelser har naturligvis også indflydelse på husets UAværdier, 

da vægarealet øges. Desuden mindskes længden af linjetabene omkring 

vinduerne som følger af vinduessammenlægningen. Resultatet af UAværdierne 

bliver i henhold til beregningerne i bilag 1.2. 



1 1,07 4,63 5,70 

2 0,70 2,54 3,24 

3 0,35 2,07 2,41 

4 1,73 7,41 9,15 

5 1,76 6,07 7,83 

6 0,37 2,20 2,57 

7 0,81 3,14 3,96 

8 0,70 2,06 2,76 

9 0,33 1,21 1,54 

10 0,24 1,40 1,64 

Samlet 8,06 32,73 40,79 

Tabel 6.3 – UA-værdier for designforslag A 

Tabel 6.2 – U-værdier for vinduer 

og døre i designforslag A



Som beskrevet ovenfor, forbedres klimaskærmen ved at øge brystningshøjden 

og sammenlægge vinduer. 

Ved at køre en simulering i WinDesign, kan resultatet af den højere brystning 

samt sammenlægningen af de beskrevne vinduer analyseres, og det kan 

konkluderes om der er en gevinst eller ej. 


Rum Scenarie 1 A Ændring 

1 8,2 6,7 -18% 

2 18,9 17,9 -5% 

3 13,9 8,7 -37% 

4 12,0 10,6 -12% 

5 14,7 12,1 -18% 

6 6,4 4,2 -34% 

7 11,0 8,7 -21% 

8 21,0 21,2 +1% 

9 22,3 20,0 -10% 

10 8,3 8,5 +2% 

Total 12,5 10,6 -15% 

Tabel 6.4 – Opvarmingsbehov for designforslag A ifølge WinDesign 

Stort set alle rum har gevinst af de højere brystninger på vinduerne. I rum 8 

og 10 (Bryggers og entré) er der ingen ændring, så her er energibehovet stort 

set uændret. 

På bundlinjen kan det ses at der opnås en gevinst på 15 %. 

Dette samlede energibehov er ud fra tidligere benyttede omregningsfaktor 

8,6 kWh/m 2 bruttoareal pr. år. 


på ca. 10 kWh/m 2 pr. år, overholdes klasse 0 (20,36kWh/m 2 pr. år) altså også 

for designforslag A. 

Side 59



Resultatet fra WinDesign i figur 6.5 illustreret sammen med resultaterne fra 

Scenarie 1. 

Figur 6.5 – Timer med overophedning for designforslag A, simuleret i WinDesign. 

I og med, at vinduesarealet mindskes, tillades der mindre tilførsel af passiv 

solvarme. Derfor mindskes antallet af timer naturligt nok som følge heraf. 

Især i sommersituationen er solens varmetilskud et problem. Da den varme 

sommersol står højt på himmelen, er den forholdsvis nem at skærme af 

for. Med det beskedne tagudhæng, er det dog kun toppen af vinduet som 

skærmes af, og derfor er det en fordel at det er det nederste af vinduet der 

fjernes. 

Det er åbenlyst at det er på overophedningstimerne den største gevinst ved 

brystningen hentes. Samlet set mindskes overophedningstimerne fra et rumgennemsnit 

på 212 timer til 131 timer, hvilket svarer til hele 26%. 

Det ene badeværelse, bryggerset og entréen bliver ikke berørt. For entréen 

og bryggerset (rum 8 og 10) skyldes det at de kun indeholder en dør som ikke 

bliver berørt af ændringerne. For badeværelset (rum 2) skyldes det formodentlig 

at antallet af overophedningstimer i forvejen er meget lavt. 

Selv om antallet af overophedningstimer reduceres betydeligt, ligger det for 

mange rum stadig over hvad der kan tillades, og derfor er designforslag A 

som enkeltstående værktøj ikke nok. 

6.1.4 Dagslys 

Det er klart at når vinduesarealet mindskes vil det have en negativ indvirkning 

på dagslysniveauet. I og med beregningsfladen for dagslyset sættes i en højde 

af 0,85 m, vil vinduesarealet under dette dog have en begrænset indvirkning 

på dagslysniveauet i denne højde. 

Side 60

Figur 6.6 – Dagslysforhold for 

designforslag A 

Tabel 6.7 – Dagslysfaktor for 

designforslag A i forhold til scenarie 

1. 


Der fortages en simulering i FABA Light, med samme inddata som i ’Scenarie 

1’. Da vinduesarealet ændres har det indflydelse på reduktionsfaktoren som 

tilpasses de nye vinduer. 

Det mest kritiske rum er kontoret der falder med 40 %. Dog er der i en simulering 

af det nære område nær vinduet er i FABA Light fundet en dagslysfaktor 

på 2.0 for hvad der svarer til et skrivebord på 1,0 x 2,25 meter ved vinduet. 

Hvad angår de andre rum, badeværelserne 2 og 9 kan det godt forsvares, da 

disse ikke i lige så høj grad kræver et højt dagslysniveau. 


Rum Scenarie 1 Designforslag A Ændring 

1 1,0 1,0 0% 

2 0,5 0,4 -20% 

3 1,0 0,6 -40% 

4 1,5 1,3 -13% 

5 4,7 4,2 -11% 

6 1,0 1,1 +10% 

7 1,0 1,1 +10% 

8 0,9 0,9 0% 

9 0,9 0,8 -11% 

10 0,4 0,4 0% 

Total 1,8 1,6 -9% 

Side 61



Det kan samlet konkluderes at et mindre vinduesareal, som følger af 

brystningerne medfører et mindre varmetab og i høj grad et lavere antal 

overophedningstimer. Derimod giver det sammenlagt en ringere dagslysfaktor. 

Alt i alt kan det siges at dette designforslag er ganske effektivt mod 

overophedning. 

Side 62


6.2 Designforslag B – Orientering og rumplacering 

For at forbedre det oprindelige hus, som blev optimeret i forslag 1, skal det 

også forbedres mht indretning. Lige fra den generelle orientering, placeringer 

af de enkelte rum og hvordan dagslysforholdene og energiforbruget optimeres. 

Figur 6.8 - Huset fra scenarie 1 

Rumplacering og rummenes komfortniveau 

Hvert rum i huset har sin funktion og udnyttelse, som bør indtænkes i det 

samlede design. For at funktionaliteten af huset er i top og for at man energimæssigt 

udnytter de forskellige rums termiske komfortniveau, skal man 

være klar over hvorfor de enkelte rum placeres som de gør. På grund af dette, 

vil et rums komfortniveau i høj grad afhænge af brugerens behov. 

Selvom et bestemt rum har sin helt egen optimale placering, er der i dette 

projekt valgt at prioritere de energimæssige aspekter af rumplacering, i overensstemmelse 

med funktionaliteten af rummene. 

Det lille badeværelse mod nord, selvom vi tidligere beskriver, hvordan 

badeværelser med fordel kan placeres mod syd, da overtemperaturer på 

badeværelse ikke er noget stort problem. Men for at beholde husets nordlige 

side, som indgangsside mod vejen, er adgangen til huset lagt mod nord. 

Husets terrasse og dens orientering er et utrolig vigtigt element i huset, 

Side 63


og den skal kunne udnyttes fuldt ud i et hus som dette, der er forskudt ved 

midten. Huset danner to naturlige terrasser, og hvis huset skal kunne udnytte 

solens rytme, skal terrassen der henvender sig til husets primære fællesarealer 

i køkkenalrummet og stuen, kunne drage nytte af solen fra sen formiddag 

og frem mod skumring. Derfor er en terrasse der både er syd- og 

vestvendt optimalt. Samtidig skaber husets nye spejlede form, læ mod øst på 

den sydlige terrasse, og læ mod vest på den nordlige, hvilket gør at der ofte 

vil være læ at finde på én af terrasserne. 

Skyggediagrammer (figur 6.10) giver en idé om, hvordan udearealerne omkring 

huset vil reagere på den nye orientering af huset. 

Figur 6.10 – Skyggediagrammer for huset i designforslag B. Det ses at der er eftermiddagssol 

på den sydlige terrasse. 

Side 64 

Figur 6.9 - Plan efter ændringer af 

rumplacering og orientering


Soveværelset, badeværelset og kontoret er blevet spejlvendt over længderetningen, 

så soveværelsets vinduer bliver nordvendt, hvilket vil resultere 

i færre overophedningstimer. 


Resultater for opvarmningsbehov ud fra WinDesign simulering: 


Rum Scenarie 1 B Ændring 

1 8,2 15,8 +93% 

2 18,9 10,9 -42% 

3 13,9 6,9 -50% 

4 12,0 10,7 -11% 

5 14,7 14,5 -1% 

6 6,4 6,4 0% 

7 11,0 11,1 +1% 

8 21,0 21,0 0% 

9 22,3 22,3 0% 

10 8,3 8,3 0% 

Total 12,5 12,2 -2% 

Tabel 6.11 – Opvarmingsbehov for designforslag B udregnet med WinDesign. 

For husets energibalance ses det, at opvarmningsbehovet sænkes med cirka 

2%, hvilket ikke er meget, men da der heller ikke tages deciderede energibesparende 

tiltag for huset, er det okay. 

Energibehovet i soveværelset bliver næsten fordoblet, mens de andre rum i 

den del af huset, rum 2-4, forbedrer deres energiforbrug ved deres nye sydvendte 

orientering. 

For rummene i den anden del af bygningen, rum 5-10, ændres energibehovet 

naturligvis ikke det store, da nord-syd orienteringerne beholdes. 




på ca. 10kWh/m 2 pr. år, overholdes klasse 0 (20,36kWh/m 2 pr. år) altså også 

for designforslag B. 

Side 65



Resultatet fra WinDesign er i figur 6.12 illustreret sammen med resultaterne 

fra Scenarie 1. 

Figur 6.12 – Timer med overophedsning udregnet med WinDesign for designforslag B 

Det ses på diagrammet hvordan overophedningstimerne og opvarmningsbehovet 

hænger sammen, så rum med formindsket opvarmningsbehov, får 

væsentligt flere timer med overtemperaturer. 

Samlet set stiger antallet af overophedningstimer fra et rumgennemsnit på 

212 til 248 timer. Stigningen er hovedsageligt sket på det ene badeværelse 

(rum 2) og kontoret (rum 3). Til gengæld er antallet af overophedningstimer i 

soveværelset (rum 1) faldet markant. 

I badeværelset er der ikke de store komfortkrav, så stigningen her ses ikke 

som noget reelt problem. 

I kontoret vil overophedning være et problem, så her skal der findes en anden 

løsning på problemet. 

6.2.3 Dagslys 

At ændre på orienteringen, giver ikke en anderledes tilgang til dagslys fra en 

overskyet himmel. Derfor er dagslysfaktorerne her de samme som Scenarie 

1. 

I det følgende vil det blive simuleret hvilken forskel det gør, i hvilken højde 

beregningsfladen ligger, såsom rapporten er kommet ind på tidligere. 

Side 66


Figur 6.13 – Beregningshøjde på hhv. 0,0 meter og 0,85 meter 

Dagslysfaktor for Beregningsflade 

Rum 0.85 meter 0.0 meter Ændring 

1 1,2 1,4 +17% 

2 0,7 0,8 +14% 

3 1,3 1,4 +8% 

4 1,8 2,5 +39% 

5 5,0 5,4 +8% 

6 1,2 1,4 +17% 

7 1,2 1,4 +17% 

8 1,1 1,5 +36% 

9 1,2 1,2 0% 

10 0,5 0,6 +20% 

Total 2,0 2,3 +17% 

Tabel 6.14 – Dagslysfaktor for designforslag B, udregnet med FABA Light 


Det ses at orienteringen af huset og replacering af rum efter de førnævnte 

principper og tanker ikke har den helt store indflydelse på huset rent energimæssigt. 

Det kan siges at den 2% besparelser der er i opvarmningsbehovet, 

elimineres af overophedningsstigningen på 17%. 

I denne optimering er det primært den optimerede udnyttelse af udearealerne 

omkring huset og rumplaceringen som giver et kvalitativt løft. 

Side 67


6.3 Designforslag C – Skrå false 

Designforslag C indebærer et større arkitektonisk indgreb. I de tidligere 

designforslag har fokusområdet været energioptimering, hvor der i dette 

forslag arbejdes med at øge tilgangen af dagslys. 

Vinduernes sidefalse vinkles, og udover at åbne for dagslys, bliver vinduet på 

denne måde også trukket længere ind i murhullet, hvilket giver et naturligt 

udhæng. Udhænget har de fordele, at det dels skærmer for den uønskede 

højtstående sommermiddagssol, dels begrænser tilsmudsningen af vinduer 

fra slagregn, og dels mindsker kondensdannelse. Energimæssigt er der ikke 

meget at hente ved dette designforslag. Løsningen vil have indvirkning på 

linjetabene ved sidefalsene, og i hvor stor grad vil blive undersøgt. 

Lignende løsninger kan findes helt tilbage til middelalderen. Konstruktivt var 

man nødt til at have tykke vægge, og ved at skære vinduesåbningerne i væggen 

skrå, tillod man at mere lys fik lov til at komme ind i rummet gennem de 

ganske små vinduer. 

Dette kendes også fra mange ældre lejlighedsbyggerier i de større danske 

byer, hvor ydervægge i de nederste etager havde langt større tykkelse, end 

længere oppe i ejendommen. I vores forslag, skærer vi derfor også vinduesåbningen 

skrå, så indfaldsvinklen af dagslyset bliver så stor som muligt. 

Side 68 

Figur 6.15 – Fotos fra danske landsbykirker

Figur 6.16 – Renderinger af falsløsninger. 

Både i tegn og med trærammeløsning. 


Som beskrevet i afsnit 4, beholdes vindueskonturerne fra referencehuset 

ved hjælp af zinksålbænke, som fortsættes helt ned til fundamentet. På den 

måde holdes en arkitektonisk stil, stammende fra Bülow & Nielsens oprindelige 

designkoncept. 

Figur 6.17 – Visualisering af falsløsning 

Side 69


6.3.1 Klimaskærm 

Klimaskærmen er stort set som i Scenarie 1. Alle U-værdier er de samme, 

men ændringen af løsningen omkring vinduesfalsene bevirker, at linjetabene 

ændres. 

I det følgende ses på hvad vinklede false har af indvirkning på transmissionstabet. 

Udregninger for false kan ses i bilag 1.1 og 2.2 

Som beskrevet under Scenarie 1 er den lige fals opbygget på samme måde for 

både side- over- og underfals, hvorfor den kun er vist en gang. 

Det kan dog diskuteres om sammenligningsgrundlaget mellem de to løsninger 

(lige og vinklet) er god da der ville kunne laves en bedre løsning for 

den lige fals 

Resultaterne for simuleringerne er som vist i tabel 6.19. 

Samling Lige fals [W/mK] Vinklet [W/mK] Ændring [%] 

Sidefals 0,319 0,332 +4 % 

Overfals 0,335 0,322 -4% 

Underfals 0,310 0,286 -7% 

Tabel 6.19 – Ændring i linjetab for ny falsløsning 

Side 70 

Figur 6.18 – Varmestrøm for side-, 

over- og underfals i THERM


Det ses at der som forventet vil være et tab ved at lave den vinklede sidefals. 

Derimod viser det sig at der er en gevinst ved den vinklede over- og underfals. 

For underfalsen skyldes det den ekstra isolering der er ved zinkpladen i 

stedet for den fuldmuret teglstensydervæg. Afvigelserne mellem lige fals og 

vinklet er dog så lille at det ikke vil have nogen nævneværdig indvirkning i det 

samlede energiforbrug. 

Det kan altså konkluderes at der ikke vil være nogen betydelige transmissionmæssige 

ændringer ved at lave en vinklet fals frem for en lige. 

For at tage højde for den ekstra isolering der er i brystningen, er der beregnet 

et linjetab for underfalsen på 0,002 W/mK, der korriger for dette. Dermed 

kan vægarealer regnes samlet minus hulmål, som det også i de tidligere 

beregninger er gjort. 

De ændrede linjetab får indflydelse på bygningens samlede UA-værdi, som i 

henhold til beregningen i bilag 1.2 er:6.3.2 


Rum ∑Ψ [W/K] ∑UA [W/K] ∑ [W/K] 

1 1,26 4,54 5,80 

2 0,76 2,51 3,27 

3 0,50 1,95 2,45 

4 2,10 7,07 9,17 

5 1,99 5,83 7,82 

6 0,51 2,14 2,65 

7 0,95 3,08 4,04 

8 0,75 2,06 2,81 

9 0,38 1,18 1,56 

10 0,30 1,40 1,69 

Samlet 9,49 31,76 41,25 

Tabel 6.20 – UA-værdier for designforslag C 

Side 71



At flytte vinduerne ind i væggen giver som sagt et indbygget udhæng for vinduet, 

som begrænser tilgangen af sollys. De skrå false øger dog tilsvarende 

tilgangen af sollys, og derfor burde de to gå meget godt op. WinDesign tager 

dog ikke højde for karmdybden, og derfor vil resultatet ikke figurere af simuleringen. 

I forgående afsnit fremgår det at falsløsningen bevirker et øget varmetab, 

men det er ikke så stort at det vil få betydelige konsekvenser. For at undersøge 

hvor meget det betyder, er der foretaget en simulering i WinDesign. 


Rum Scenarie 1 C Ændring 

1 8,2 8,7 +6% 

2 18,9 19,5 +3% 

3 13,9 14,7 +6% 

4 12 12,5 +4% 

5 14,7 14,9 +1% 

6 6,4 6,8 +6% 

7 11 11,5 +5% 

8 21 22,1 +5% 

9 22,3 23,3 +4% 

10 8,3 9 +8% 

Total 12,5 13,1 +5% 

Tabel 6.21 – Opvarmingsbehov for designforslag C udregnet med WinDesign. 

Side 72

Figur 6.22 – Timer med overophedning. 

Udregnet i WinDesign for designforslag 

C 


Den dybe overfals og de vinklede false gør altså, at opvarmningsbehovet 

stiger med 0,6 kWh/m 2 pr. år eller hvad der svarer til 5%. Det er ganske lidt, 

og bør opvejes i forhold til hvor meget antallet af overophedningstimer kan 

nedbringes, samt den bedre tilgang til dagslys. 




på ca. 10 kWh/m 2 pr. år, overholdes klasse 0 (20,36 kWh/m 2 pr. år) altså lige 

netop ikke for designforslag C. Dette designforslag kan altså ikke stå alene, og 

bør kombineres med andre af de præsenterede værktøjer. 




Den dybe overfals giver en bedre afskærmning for vinduet som nedbringer 

antallet af overophedningstimer. Resultatet skal tages med et gran salt, da 

WinDesign som sagt ikke regner med karmdybde. 

Reduktionen sker meget jævnt for alle rum, da vinduesafskærmningen påvirker 

alle vinduer. Samlet set falder antallet af overophedningstimer med 

13, hvilket svarer til 6%. 

6.3.4 Kondens 

Ved hjælp af DTU-programmet Kondens204, er kondensdannelsen på ruden 

beregnet for den oprindelige vinduesplacering, samt for løsningen med de 

skrå sidefalse. Sidstnævnte er både simuleret med og uden vinklet overfals. 

Timeantallet afhænger hovedsageligt af vinkelstrålingsforholdet, som er et 

udtryk for hvor stor en del af rudens synsfelt der dækker himmelrummet. For 

et lodret placeret vindue, som ingen afskærmning har, er vinkelstrålingsforholdet 

0,5 fordi jorden dækker 50% af synsfeltet. 

Side 73


I beregningen er der ikke taget hensyn til omkringliggende genstande som 

huse, beplantning mm., og derfor er antallet af timer med kondensdannelse 

reelt ikke så slem som det her udregnes, men til en sammenligning af de tre 

scenarier kan det sagtens bruges. 

Løsningen med tilbagetrukket vindue og lige overfals er naturligvis bedst, 

Kondensdannelse 

Indmurings-dybde Vinkelstrålingsforhold Nord Syd 

Side 74 

[timer] [timer] 

90mm 0,46 1341 1256 

260mm lige overfals 0,40 876 -35% 837 -33% 

260mm skrå overfals 0,42 1026 -23% 973 -23% 

Tabel 6.23 – Kondensdannelse for designforslag C 

men her skal det haves i baghovedet at den skrå overfals har fordele med 

hensyn til tilgang af dagslys, samt udsigtsmæssigt. Værst er løsningen fra det 

oprindelige hus, hvor vinduet sidder langt fremme i facaden. 

6.3.5 Dagslys 

Det er ikke muligt at lave så kompleks geometri i FABA, så derfor har det været 

nødvendigt at foretage simuleringen af de skrå sidefalse i IESRadiance, 

som indeholder langt flere muligheder. For at sammenligne løsningerne, er to 

af rummene blevet modelleret og simuleret. 

Følgende 3 scenarier er blevet simuleret: 

1 Standardløsning med lige false hele vejen rundt 

2 Skrå sidefalse 

3 Skrå sidefalse, samt overfals 

Tabel 6.24 – Falsinformationer til Radiance

v 


Alle resultater er præsenteret i bilag 1.3. 

Der er benyttet de samme transmittanser og reflektanser som i de øvrige 

dagslysanalyser, og den udvendige fals som her får betydning, antages at 

have en reflektans på 75%. 

Rum 7 

På det ene værelse (rum 7), er der foretaget en simulering af det sammenlagte 

vindue, som er beskrevet i Designforslag B. 

På illustrationen er det vist hvor langt ind i rummet der ved en standard ”CIE 

overcast sky” kan opretholdes en dagslysfaktor på minimum 2%. De røde 

linjer viser bredde og dybde på løsning 3, som er den mest optimale løsning. 

Figur 6.25 – Radiance simulering for falsløsninger i værelse, rum 7 i designforslag C 

Rum 9 

Den klart største effekt af de vinklede false opnås som sagt hvor vinduerne 

er smalle. Derfor er der foretaget en simulering af det ene badeværelse (rum 

9), hvor effekten af de vinklede false fremstår meget klart. 

Figur 6.26 – Radiance simulering for falsløsninger i badeværelse, rum 9 i designforslag 

C 

Side 75


Analysen af rum 9 er især interessant fordi det viser hvor galt det står til 

med de oprindelige vinduer, når vægtykkelsen forøges grundet isoleringsudvidelsen. 

Her er effekten af de vinklede false ret markant. 

6.3.6 Arkitektonisk kvalitet 

De vinklede false har ikke kun indflydelse på tilgangen af dagslys, men også 

på udsigten fra rummene. Som vist er effekten størst ved et lille vindue, men 

som figur 6.27 viser, er der også en stor effekt ved de brede vinduespartier. 

De zinksålbænke som er placeret under vinduet, er med til at sikre en lavere 

vedligeholdelse på huset, da regnvand bliver ledt hele vejen væk fra vinduet. 

På en hvidfilset væg ville der ellers have kunnet opstå misfarvninger. 


Det tab som huset har i opvarmningsbehov for ved ændring af sidefalsene 

opvejes af det formindskede antal overophedningstimer. 

Derudover ligger der en stor gevinst i at undgå kondens på ruderne. 

Dagslysmæssigt er det tydeligt, at dagslysforholdende i de to simulerede rum 

bliver væsentligt forbedret ved hjælp af de skrå false. Resultaterne fra Radiance, 

kan ikke sammenlignes direkte med de resultater som tidligere er fundet 

i FABA Light, da Radiance ikke giver den samme middelværdi. 

Side 76 

Figur 6.27 – Visualiseringer af falsløsninger 

set indefra. Henholdsvis med 

lige false som i scenarie 1 og skrå false 

som i designforslag C


7 Scenarie 2 – Archline ZERO 

Archline ZERO er denne rapports svar på et typehus i lavenergiklasse 0, ud 

fra de designforslag og ideer som er blevet gennemgået i rapporten. Archline 

ZERO læner sig grundlæggende op ad referencehuset Archline, med adskiller 

sig ved at indeholde integrerede løsninger til lavt energiforbrug og behageligt 

indeklima. De tre foregående designforslag, vil blive implementeret i denne, 

endelige udgave af typehuset. 

Figur 7.1 – Visualisering af Archline ZERO 


Et almindeligt famliehus skal for at kunne tiltale en dansk familie, fungere 

optimalt i mange henseender. Huset skal fremstå som et helt almindeligt hus, 

som kan være tiltalende for størstedelen af befolkningen, så markedet for et 

sådan hus, kan være så bredt som muligt. 

For at være en god familiebolig for en gennemsnitlig dansk familie, behøver 

huset ikke at fungere revolutionerende i alle forbindelser, men blot være hyggeligt, 

funktionelt og økonomisk rentabelt. Men for at blive det perfekte 

lavenergihus, må der tænkes nye veje. Således at de krav som samfundet 

og bygningsreglementet stiller til boligen bliver opfyldt, og de ulemper som 

den moderne tids byggetekniske regler giver, bliver til fordele for boligens 

samlede kvalitet. Eksempelvis vil de tykke vægge som blev præsenteret i Scenarie 

1, blevet til en fordel for husets kvalitet. Dette bliver eftervist senere i 

scenariet. 

Side 77


De penge som en investering i en energioptimering koster, skal over en 

overskuelig periode være rentabel for at have nogen interesse. Modsat indretningskvalitetsmæssige 

tiltag, er energirenovering ikke synlig på samme 

måde, hvilket også gør det mindre attraktivt . *19 

Da en moderne bolig for en børnefamilie har mange forskellige funktioner 

i de forskellige rum, er det vigtigt at vurdere det enkelte rums funktion og 

behov for dagslys. Når man ser på kontorbyggerier, betragter man en fast 

beregningsflade på 0,85 meter over gulvhøjde, da det er i denne højde man 

normalt arbejder. Men i en bolig kan denne beregningsflade variere fra rum 

til rum, og endda også internt i det enkelte rum. Dette er blevet beskrevet og 

bevist tidligere i rapporten. Derfor kan behovet for vinduer uden brystning 

også sagtens være tilstede, hvilket især er tilfældet for stuen, hvor der i en almindelig 

børnefamilie også sker aktiviteter helt nede i gulvhøjde. Derudover 

er kontakten til omgivelserne og haven også vigtig i stuen og køkkenalrummet. 

I andre rum, såsom soveværelset er der ingen aktiviteter i gulvhøjde, 

hvorfor vinduer uden brystning ikke har samme naturlighed. 

I husets køkken, er der i det oprindelige forslag lagt ovenlysvinduer i spisestuens 

sydlige del, for at give en godt dagslys længere inde i huset. Problemet 

ved sydvendte ovenlysvinduer, er dog at det bidrager i høj grad til overophedning 

om sommeren. Derfor har vi valgt fjerne et af vinduerne, så det i mindre 

grad vil bidrage til overophedning, men fortsat vil give et godt dagslys i huset. 

7.2 Simulering 

I det følgende laves simuleringer for energiforbrug til opvarmning, overophedning 

og dagslys. 

7.3 Klimaskærm 

Klimaskærmen er ændret på følgende punkter i forhold til Scenarie 1: 

• Der er indsat 800mm brystning på samtlige vinduer 

• Nogle vinduer er sammenlagt 

• Der fjernes et ovenlysvindue 

• Der benyttes vinklede false 

v 

Alle disse ændringer har indflydelse på UA-værdierne, som ifølge udregningerne 

i bilag 1.2 bliver som vist i tabel 7.2. 

Side 78



Rum ∑Ψ [W/K] ∑UA [W/K] ∑ [W/K] 

1 1,11 4,63 5,74 

2 0,73 2,54 3,27 

3 0,37 2,07 2,43 

4 1,83 7,41 9,24 

5 1,81 6,14 7,95 

6 0,38 2,20 2,59 

7 0,83 3,14 3,97 

8 0,75 2,06 2,81 

9 0,36 1,21 1,56 

10 0,30 1,40 1,69 

8,47 32,79 41,26 

Tabel 7.2 – Samlet UA-værdier for bygningen eksklusiv vinduer 

7.4 Energibehov 

Resultat fra WinDesign ses i tabel 7.3. 


Rum Scenarie 1 Scenarie 2 Ændring 

1 8,2 13,4 +63% 

2 18,9 11,5 -39% 

3 13,9 4,1 -71% 

4 12 11,7 -3% 

5 14,7 11,6 -21% 

6 6,4 4,4 -31% 

7 11 9 -18% 

8 21 22,2 +6% 

9 22,3 20,9 -6% 

10 8,3 9 +8% 

Total 12,5 11,2 -10% 

Tabel 7.3 – opvarmningsbehov for Archline ZERO, udregnet i WinDesign 

Side 79


I soveværelset ender energibehovet med at stige til knapt det dobbelte. 

Dette sker som en følge af at rummet ændres fra at være nordvendt til at 

være sydvendt. 

I bryggers og entré ses en mindre forøgelse af energibehovet, som må skyldes 

tabet gennem de skrå false, samt udhænget som begrænser solindfaldet. 

Soveværelset bytter plads med kontoret og badeværelset, og dette gør at 

disse to rum forbedres væsentligt, og løsningen med større brystning giver 

også klare resultater. 

På bundlinjen skæres der 1,3 kWh/m 2 pr. år af energiforbruget i forhold til 

Scenarie 1, og dette gøres helt uden meromkostninger. 




på ca. 10 kWh/m 2 pr. år, overholdes klasse 0 (20,36 kWh/m 2 pr. år) selvfølgelig 

også for Scenarie 2. 

Be06 

Som for Scenarie 1, er der også udført en Be06-beregning for Scenarie 2. 

Denne beregning er ligeledes vedlagt under bilag 1.6. Resultatet er som vist 

i tabel 7.4. 

Energibehov ifølge Be06 

Side 80 

Netto [kWh/m 2 pr. år] Brutto [kWh/m 2 pr. år] 

Opvarmning 8,3 6,7 

Varmt brugsvand 2,9 2,4 

Ventilation* 9,5 7,7 

Samlet 20,7 16,8 

*Ventilation sker ved brug af el, så det reelle forbrug er ganget med en faktor 2,5 

Tabel 7.4 – Energibehov ifølge Be06-beregninger for Archline ZERO

Figur 7.6 – Timer med overophedning i 

Archline ZERO 


7.5 Overophedning 



Som figur 7.6 antyder, er antallet af overophedningstimer blevet reduceret 

drastisk i forhold til Scenarie 1. Reduktionen er sket som følger af en generel 

reduktion af vinduesarealer, samt den mere tilbagetrukne vinduesplacering i 

væggen, som resulterer i en forøgelse af vinduesudhænget. 

I køkken/alrummet (rum 5) er der fjernet et af de tre ovenlysvinduer, men det 

ses stadig at det gennemgående problem med overophedningstimer i netop 

dette rum endnu ikke er nede på et tilladeligt niveau. 

Værelserne (rum 6 og 7) ligger også stadig lige over grænsen på de 100 timer. 

For disse rum er det ikke så slemt, men det vil stadig opleves som en diskomfort. 

Side 81


7.6 Solafskærmning 

Det er stort set kun køkken/alrummet der er plaget af overophedning. Ved 

at montere en solafskærmning som udelukker 90% af solvarmen fra ovenlysvinduerne, 

kan antallet af overophedningstimerne i dette rum nedbringes fra 

399 timer til blot 104 timer. Dette vidner om at ovenlysvinduerne er en stor 

synder hvad angår overophedning. 

Også i værelserne forekommer der som sagt en smule flere timer med overtemperaturer, 

end hvad der kan tillades. Her er det dog ikke nær så slemt 

med 115 hhv 117 timer. 

Ved at åbne et vindue, og derved øge luftskiftet til 2,5 h -1 , hvad uden problemer 

kan opnås uden trækgener, kan dette dog nedbringes væsentligt. 

Selvfølgelig er det kun muligt når folk er hjemme til at betjene vinduerne, 

men til gengæld er det også kun på dette tidspunkt der stilles komfortkrav. 

Forskellen er vist i tabel 7.7. 

Overophedning (>26oC) [timer] 

Rum Luftskifte 2h -1 Luftskifte 2,5h -1 Ændring 

1 7 7 0% 

2 44 33 -25% 

3 74 49 -34% 

4 79 57 -28% 

5 399 *80 -80% 

6 117 79 -32% 

7 115 81 -30% 

8 85 53 -38% 

9 28 23 -18% 

10 52 32 -38% 

Total 100 49 -51% 

*Monteret med 90% solafskærmning 

Tabel 7.7 – Overophedning med forskelligt luftskifte for Archline ZERO 

Side 82

Figur 7.8 – Falseregulering til udregning 

af dagslys i FABA Light 

Vinduesbredde 

[mm] 

Vægtykkelse for 

lige fals [mm] 

710 323 

950 360 

1420 405 

1910 433 

Tabel 7.9 – Regulerede karmtykkelser 

for Archline 


7.7 Dagslys 

FABA light kan som tidligere nævnt, ikke bruges til at simulere dagslyset med 

skrå false, såsom i løsningen i Scenarie 2. I designforslag C blev der udført 

simuleringer, som dokumenterer effekten af de vinklede false, men for at 

kunne sammenligne med Scenarie 1, vil det være ønskeligt med nogle tal 

som kan sammenlignes. Figur 7.8 viser hvordan de vinklede sidefalse ved en 

lidt grov antagelse, svarer til at reducere vægtykkelsen. 

Som det også tydeligt blev illustreret i designforslag C, er effekten variabel 

i forhold til vinduets bredde. Der er for alle vinduesbredder lavet tegninger 

der viser de skrå sidefalses tilsvarende vægtykkelse for en ligefalset løsning. 

Disse er alle at finde under bilag 2.3, men de er også oplistet i tabel 7.9. 

I FABA Light fås følgende resultater for dagslysfaktorer: 


Rum Scenarie 1 Scenarie 2 Ændring 

1 1,0 1,2 +20% 

2 0,5 0,6 +20% 

3 1,0 0,8 -20% 

4 1,5 1,6 +7% 

5 4,7 3,4 -28% 

6 1,0 1,3 +30% 

7 1,0 1,3 +30% 

8 0,9 1,1 +22% 

9 0,9 1,1 +22% 

10 0,4 0,5 +25% 

Middelværdi 1,8 1,6 -8% 

Tabel 7.10 – Dagslysfaktor for Archline ZERO i forhold til referencehus og scenarie 1 

Som det kan ses, er der klare forbedringer i forhold til Scenarie 1. Kun i kontoret 

og opholdsstuen falder dagslysfaktoren, og begge steder sker dette 

som følger af reduktion af vinduesbredden. Samlet set er resultatet for de 

to næsten ens, men reduktionen af vinduesarealerne har klare fordele hvad 

angår overtemperaturer og energi, og så længe dagslysfaktoren i køkken/alrummet 

stadig er så høj, anses det ikke som et problem. I kontoret er der 

tilstrækkeligt med dagslys hvor skrivebordet forudsættes placeret. 

Side 83


FABA Light er i Scenarie 2 brugt til at eftervise effekten af at fjerne et af de tre 

ovenlysvinduer. I tabel 7.12 kan det ses, at dagslysfaktoren falder med 24%, 

men den holder som sagt stadig på et ganske udmærket niveau. 

Dagslysfaktor 

Rum 3 ovenlysvinduer 2 ovenlysvinduer Ændring 

Køkken/alrum 4.2 3.2 -24% 

Tabel 7.12 – Dagslysfaktor for hhv 3 ovenlysvinduer og 2 ovenlysvinduer 

Side 84 

Figur 7.11 – Diagram over dagslysudvikling fra referencehus til scenarie 1 til 

scenarie 2 

Figur 7.13 – Dagslysfaktor for hhv 3 

ovenlysvinduer og 2 ovenlysvinduer


Figur 7.14 – Oversigt over referencehus, scenarie 1 og scenarie 2 mht energibehov, 

overtemperaturer, dagslysfaktor og vinduesprocent. 


Den samlede gevinst ved optimeringerne kan illustreres ved figur 7.14. 

Energibehovet nedbringes betragteligt i begge scenarier, men med den konsekvens 

at der i scenarie 1 forekommer mange timer med overtemperaturer. 

Selvom vinduesprocenten mindskes med 7,5 procentpoint, holdes dagslysfaktoren 

på stort set samme niveau. Dette sker som følger af at det er den 

nedre del af vinduet der skæres fra, samt på grund af vinduessammenlægninger 

og vinklede false. 

Dagslyssimuleringerne viser tydeligt hvordan dagslyset bliver dårligere i scenarie 

2, hvilket i høj grad skylder, at der bliver fjernet et af de tre ovenlysvinduer. 

Men en middeldagslysfaktor for hele huset på 1,6, hvilket dog stadig er 

rigeligt 

Side 85


8 Scenarie 3 - Elementer i højstyrkebeton 

Det fremgår tydeligt af dagslysberegningerne, at vægtykkelsen har ret stor 

indflydelse på hvor meget dagslys der tillades at komme ind i rummet. I 

designforslag C præsenteres et værktøj hvor falsene vinkles for at tillade 

større tilgang af sollys, men for at opnå en endnu større dagslystilgang, kan 

der benyttes nogle helt nye materialer til husets konstruktioner. 

Et team bestående af betonbroducenten Contec, arkitekterne Arkitema og 

iværksættervirksomheden Confac, har i tæt samarbejde med Danmarks 

Tekniske Universitet udviklet et højstyrkebetonelement *20 , som de mener, 

kan revolutionere byggebranchen. Dette er et produkt som Confac mener, 

vil revolutionere byggebranchen, netop på grund af det tillader en minimal 

vægtykkelse på trods af de øgede isoleringskrav. 

8.1 optimering 

Vægtykkelse 

Det revolutionerende ved produktet er, at det kan lave den bærende del 

i elementet utroligt tynd, således at der kan isoleres til de nye energikrav 

uden at vægtykkelsen øges betragteligt. Da højstyrkebetonen har en højere 

varmeledningsevne end både porebeton og tegl, er det nødvendigt at øge 

isoleringstykkelsen med 20 mm for at opretholde en U-værdi på 0,09 W/m 2 K 

(se U-værdi beregning i bilag 1.1), men hvis vægtykkelserne sammenlignes, 

ses det store potentiale i produktet alligevel. 

Vægtykkelsen kan reduceres med over 23% ved at benytte Confacs højstyrkeløsning, 

og dette er en enorm gevinst for dagslystilgangen. 


Figur 8.1 – Vægtykkelser af scenarie 1 og 2 (tv) og af højstyrkebeton (th) 

Side 86


Tabel 8.2 – Varmekapacitet 


Højstyrkebetonen har en klar fordel, hvad angår varmekapacitet. For at illustrere 

dette, er varmekapaciteten for referencehusets indre konstruktioner 

beregnet, hvis vægge og loft udskiftes med Confac højstyrkeelementer. Til 

dette antages det at betonen har en densitet på højstyrkebeton ρ=2600kg/ 

m3. Først en beregning uden gulvets varmekapacitet: 

Med varmekapacitet fra gulv: 




Penetrationsdybde 

(δ) [m] 



[Wh/m 2 K] 



[Wh/m 2 K] 

Loft, højstyrkebeton 1,00 0,03 21,7 21,7 

Ydervægge, højstyrkebeton 1,11 0,03 21,7 24,1 

Indervægge, porebeton 0,56 0,05 8,7 4,9 

Sum 2,67 50,6 







(δ) [m] 



[Wh/m 2 K] 



[Wh/m 2 K] 

Loft, højstyrkebeton 1,00 0,03 21,7 21,7 

Ydervægge, højstyrkebeton 1,11 0,03 21,7 24,1 

Gulv, træ 0,80 0,022 6,1 4,9 

Gulv, klinker 0,20 0,1 63,9 12,8 

Indervægge, porebeton 0,56 0,05 8,7 4,9 

Sum 2,67 68,2 


Tabel 8.3 – Varmekapacitet med gulve 

Side 87


8.2 Simuleringer 

Det er svært at lave en helt nøjagtig simulering af hvilken effekt højstyrkeelementerne 

har, da der ikke er udviklet samlingsdetaljer og fundet linjetab. 

Simuleringen er foretaget ud fra Scenarie 2, hvor den eneste ændring 

der er foretaget er, at varmekapaciteten er ændret fra 165.000 J/(m 2 K) til 

260.000 J/(m 2 K). Det er en overdrivelse, men da der i WinDesign ikke kan 

vælges nogen mellempunkter, er det eneste mulighed. 

Effekten af en højere varmekapacitet er kun positiv, og for at illustrere 

netop hvad det betyder for huset, er der lavet to diagrammer som illustrerer 

dette. 

Energibehov 

Den øgede varmekapacitet gør at materialerne kan oplagre energi og afgive 

den når der er behov for den. Fx kan solenergi fra dagtimerne afgives om 

natten, hvilket giver et mindre udsving i døgntemperaturen. Dette betyder 

at energibehovet mindskes, og som diagrammet antyder, sker dette meget 

jævnt for alle rummene. Den samlede gevinst er på knap 7%, men dette skal 

tages med et gran salt da den varmekapacitet der simuleres med er højere 

end den egentlige. 

Side 88

Tabel 8.3 – Søjlediagram over 

opvarmningsbehov 

Tabel 8.4 – Søjlediagram over 

overophedning 


Overophedning 

Den helt store effekt af den øgede varmekapacitet er ved antallet af 

overophedningstimer. Det giver sig selv da de indre konstruktioner har 

bedre mulighed for at akkumulere varmen. Det er nu kun i køkken/alrummet 

der er behov for solafskærmning, og dette kan klares med nogle solafskærmningsgardiner 

fra Velux. 

Igen skal resultaterne tages med et gran salt da den angivne varmekapacitet 

er højere end den egentlige 

Side 89



Produktet er som bekendt under udvikling, men det ses tydeligt at der er 

potentiale i den øgede termiske masse, som det har. 

At produktet nedbringer vægtykkelsen så kraftigt, betyder at der i kombination 

med vinklede false kan skabes et væsentligt større dagslysindfald. Med 

specielle støbeforme vil det måske være muligt at ilægge vinduet, således at 

vinduessamlingen kan klares med et meget minimalt linjetab *21 . 

Produktet har potentiale i at kunne udvikles så både tag, gulv og vægge 

består af færdige elementer som nemt og billigt kan opsættes. 

Produktet har den ulempe at den færdige overflade ikke nødvendigvis vil 

appellere til danskere, da den danske byggetradition i høj grad ynder teglstensbyggeri. 

Side 90


9. Diskussion 

9.1 Programmer 

9.1.1 Energi: Be06 vs. WinDesign 

Be06 er som bekendt det værktøj, der i dag benyttes til at beregne energirammen 

til en myndighedsgodkendelse af en bygning. I stedet for at bruge 

et af de mange komplicerede programmer, som kræver utrolig mange input, 

men til gengæld regner ganske nøjagtigt, har myndighederne valgt et noget 

mere simpelt og dermed gennemskuelig program. Ideen med at have ét simpelt 

program, der ikke er så detaljeret, er sådan set okay, da myndighederne, 

dermed kan overskue hvordan resultatet er opnået. Problemet opstår hvis 

programmet går hen og har en for simpel beregningsmetode, der afviger for 

meget fra virkeligheden. 

Det er bevist at Be06 kan give vidt forskellige resultater afhængig af om boligen 

regnes som ét samlet volumen eller om hvert enkelt rum regnes hver for 

sig. Be06 er et udmærket program i forhold til WinDesign, hvis brugeren vel 

og mærket regner rumbaseret. Der er nemlig en ’kattelem’ i anvisningen til 

programmet, der giver mulighed for at regne en bolig som ét samlet volumen. 

Hermed kan der for samme hus udregnes et energiforbrug for opvarmning og 

køling på 13,6 kWh/m 2 pr. år som er tilfældet for Archlinehuset Scenarie 1, 

hvorimod den rumbaseret beregningen har et samlet energiforbrug på 20,1 

kWh/m 2 pr. år. Det vil altså sige at det er muligt at få en myndighedsgodkendelse, 

på trods af at det giver en afvigelse på 32% ved at udnytte denne mulighed. 

Denne afvigelse skyldes at overtemperaturerne i de sydvendte rum 

bliver brugt til at opvarme nordvendte rum, hvilket er fejlagtigt. 

På trods af at den rumbaseret beregning fra Be06 er tættere på WinDesign 

end den for det samlede volumen, er der dog stadig nogle bemærkelsesværdige 

afvigelser. I WinDesign er det beregnet i under Scenerie 1 at der er overtemperaturer 

i alle rummene på nær rum 2. For den rumbaseret Be06 beregning 

har seks rum et energiforbrug til køling på 0 kWh/m 2 pr. år. Man har 

altså i Be06 ikke en reel mulighed for at simulere på bygningens indeklima. 

Hovedårsagen til dette skal findes i at Be06 regner ud fra en månedsmiddelværdi 

hvor WinDesign regner timebaseret. Konsekvenserne for Be06’s 

simplificering er altså tydeliggjort. At købe et lavenergi hus med en Be06 

godkendelse giver ingen garanti for et huset har et acceptabelt indeklima. 

WinDesign er et simpelt program lavet i excel, og det har derfor også sine begrænsninger. 

Der kan kun tillægges to skygger med samme vinkel pr. vindue. 

Desuden har Be06 bedre muligheder for at definere køling, i og med der skelnes 

mellem sommer, vinter og nat. For et enfamiliehus ville det være ønskeligt 

at kunne definere et dagsmønster. Da det dermed regnes som om at der 

er en personbelastning konstant i huset, hvilket ikke er tilfældet. At WinDesign 

regner på rumbasis er en stor fordel fordi man derved har mulighed 

for at sætte en finger på præcis hvor i bygningen der bør laves optimeringer. 

WinDesign er et langsomt program at arbejde med, så på det niveau det er i 

dag, vil det ikke være anbefalelsesværdigt at benytte i praksis. Programmet 

præsenterer dog en masse muligheder og metoder som SBi bør overveje at 

kigge på når Be06 en dag står til at skulle opdateres. 

Side 91


9.1.2 Dagslys: Detaljerede programmer (IES) vs. mere simple (FABA 

Light) 

IES pakken indeholder mere professionelle og nøjagtige programmer 

til beregning af dagslys. Det er dog en dyr og brugerkrævende løsning, som 

vurderes at være for kompliceret til det behov der stilles i designfasen for et 

enfamiliehus. Den eneste grund til at det er benyttet i denne rapport, har 

været behovet for at analysere på de skrå false. I en rapport udarbejdet af 

forskningsassistent Jeppe Szameitat (se bilag 3.1), fastslås det endvidere at 

det gratis alternativ FABA light trods sin simplere beregningsmetode, giver et 

ganske fornuftigt resultat. 

Der findes mange gratis alternativer til IES-pakken. Her i rapporten er 

FABA Light benyttet, men Dialux, Velux Visualizer og Relux er nævneværdige 

alternativer. Af disse er Veluxprogrammet det mest brugervenlige, men i 

dette ligger der bestemt også nogle begrænsninger. Dialux har den meget 

væsentlige begrænsning, at det ikke regner udhæng. Relux vurderes at være 

et godt alternativ til FABA Light da det er meget brugervenligt, og modelleringen 

er meget nem ud fra en CAD-model. Desuden giver programmet 

mulighed for raytracingberegninger som i Radiance. 

9.2 Resultater generelt 

Når det i byggebranchen anbefales at et energirigtigt hus skal designes med 

en vinduesandel på 40% mod syd kan det ud fra undersøgelser af Archlinehuset, 

påvises at dette er ganske vildledende. Det har vist sig at overophedning 

er et massivt problem, som netop bunder i for meget solvarme fra sydvendte 

vinduer. 

Designforslag A præsenterer en løsning hvor brystningshøjden øges, og det 

viser sig at denne ændring nedbringer antallet af overtemperaturtimer med 

hele 26%. Det er altså tydeligt at sydvendte vinduer skal benyttes varsomt. 

Samtidig har brystninger også en positiv virkning på varmetabet, især for de 

nordvendte rum. Dagslysmæssigt betyder det ikke så meget at lyset i den 

lave højde fjernes, idet lyset alligevel ikke kastes ret langt ind i rummet. 

Indsættelsen af brystninger ændrer på det arkitektoniske udtryk, og derfor 

er der blevet arbejdet med at føre vinduets linjer ned til soklen, således at facadeåbningerne 

stadig har det langstrakte udtryk. Den endelige løsning blev 

en brystningsløsning i zink som skaber en sammenhæng til de øvrige zinkdetaljer, 

der allerede findes på huset. 

En anden parameter som til gengæld har vist sig at have en meget stor indvirkning 

på dagslystilgangen, er den øgede vægtykkelse, der sker på baggrund 

af den øgede isolering. Dette er en ret ny observation, som fx ikke 

er medregnet i rapporten ”Design af vinduers størrelser og orienteringer i 

lavenergihuse”. At vægtykkelsen har en så stor indvirkning, betyder at der må 

udvikles nytænkende metoder til at løse dagslysproblemet. I Designforslag 

C bearbejdes en metode hvor vinduesfalsene vinkles, og det påvises at der 

er en mærkbar effekt af dette. Det er en teknisk løsning, der løser dagslys 

og kondensproblemer, tilsvarende åbner det også op for udsynet til have og 

andet. Det er altså et arkitektonisk indgreb, som løser tekniske problemer og 

åbner for andre arkitektoniske kvaliteter. 

Side 92

Tabel 9.1 - Varmekapacitet 

ud fra [SBi Anv 213] 


Den tekniske løsning til vinduesfalsen kan måske virke en anelse kompliceret 

og dyr at udføre i praksis. I og med det er et centralt element i at højne husets 

indeklimamæssige kvalitet ville det være naturligt at arbejde videre med en 

løsningen så det ikke fordyrer opførelsesudgifterne unødigt meget. 

I stedet for at det er en detalje som skal løses på pladsen, ville det være smart 

hvis det kunne samles og laves som ét stort separat element på værkstedet. 

Det ville betyde at der kommer et helt vægelement med vindue, isolering og 

træskelet i fuld højde som indsættes og fastgøres til fundament og porebetonen, 

der på forhånd er opført. En sådan løsning ville egne sig ganske godt 

til typehusbyggeri, der netop kan masseproducere og derved spare arbejdstimer. 

Af anlægsfordyrende tiltag er den nye tagkonstruktion, udgravning af større 

fundament og den vinklede vinduesfals løsning. Isolering, vinduer, mekanisk 

ventilation er blot nye produkter, som naturligvis er dyre at købe i forhold 

til de andre produkter, men som ikke behøves at koste ekstra i forhold til 

opførelsesomkostninger. Det er dog en pris man ikke kommer uden om at 

betale da det er disse produkter, der sikre at huset kan komme ned i den 

ønskede energiklasse. Hvad angår udarbejdelse af ny tagkonstruktion, og 

udgravning af større fundament, er det et spørgsmål om nogle ekstra arbejdstimer 

ved opførslen. 

Løsningen med højstyrkeelementer er en anden ting som kan gøre produktionsomkostningerne 

for et typehusbyggeri lavere, og denne har også den 

fordel, at elementerne har en meget høj varmekapacitet. 

Det er i Scenarie 3 vist at varmekapaciteten har en stor indflydelse på både 

opvarmningsbehov og overophedning. Ifølge [SBi Anv 213], er det tilstrækkeligt 

at benytte en værdi fra en tabel, og den reelle varmekapacitet behøves 

altså ikke blive beregnet. 

Den beregnede varmekapacitet for referencehuset er på omkring 45 Wh/ 

m 2 K, og det vil ifølge tabellen svare til en ekstra let konstruktion, imens tabelbeskrivelsen 

snarere indikerer en varmekapacitet på 80 Wh/m 2 K for bygningen. 

Som miljøministeriet også i en rapport påpeger det *22 , bør denne tabel 

revideres. 

Dette vidner om at tilgangen til varmekapaciteten i energirammebestemmelser 

fejlagtigt berøres på en alt for overfladisk måde. I WinDesign er det 

ikke muligt at indtaste varmekapaciteten manuelt, og springet mellem de 

prædefinerede steps er alt for stor. Også dette vidner om at det er en faktor 

der er for lidt fokus på. 

Side 93


10. Konklusion 

Det kan konkluderes at det sagtens kan lade sig gøre at komme ned i et energibehov 

på under 20 kWh/m 2 pr. år for et typehus, uden at lave væsentlige 

ændringer på det arkitektoniske udtryk. 

Ikke kun energibehovet, men også den termiske komfort skal overvejes, når 

der bygges energirigtigt. Det er derfor vigtigt at analysere på forekomsten af 

overophedning i husets enkelte rum. 

Den største synder til overophedning er i høj grad overdrevet brug af sydvendte 

vinduer. Det er korrekt når det fra producenter nævnes at vinduer 

mod syd giver et positivt energitilskud, men det kan have alvorlige konsekvenser 

hvis det gøres i et for stort omfang. Vinduer skal ikke udelukkende 

tænkes som en energikilde, og bør placeres ud fra hvor der er behov for dagslys. 

Der er behov for et timebaseret og rumbaseret energimærkningsprogram 

som afslører hvis et rum skulle have overophedningsproblemer. 

Med de vægtykkelser som den øgede isolering foreskriver, er det fordelagtigt 

at tænke nye løsninger, således at der opretholdes en fornuftig dagslystilgang. 

Over og sidefalse for vinduer kan med fordel vinkles for at tillade mere 

dagslys i at komme ind i rummet. 

Termisk masse har meget stor betydning for det termiske indeklima i en bygning, 

og det er et problem at den behandles så overfladisk i beregningsprogrammerne. 

Det konkluderes, at et lavenergihus godt kan laves uden hjælp af dyr solafskærmning, 

solvarme og solceller. Samtidig med at indeklimaet i huset er i 

top i form af begrænset mængde overophedning, tilstrækkelig ventilation 

og gode dagslysforhold. 

Ud fra sammenligninger mellem Scenarie 1 og Scenarie 2 ses det også, at 

der dog skal tænkes i andre baner, end blot at lægge yderligere isolering og 

bedre vinduer i. Der skal generelt tænkes alternative veje, for at få et hus i 

lavenergiklasse 0 til at fungere rent komfortmæssigt. 

I de tre designforslag i rapporten præsenteres og dokumenteres tre løsninger 

til hvordan huset får bedre energiperformance, bedre dagslysforhold 

og øget funktionalitet. Den største energigevinst fås dog ved hjælp af de 

umiddelbare energitiltag igennem øget isoleringstykkelse og forbedrede 

vinduer. 

Ved at vinkle side- og overfalse på vinduer opnås et større dagslysindfald på 

op imod 30%. Dette giver dog et større energiforbrug gennem øget linietab. 

Side 94


11. Litteraturliste 

Bøger: 

SBI-Anvisning213, 2005, Bygningers Energibehov: Beregningsvejledning, version 

1.06.03 – 2005, elektronisk udgave, Statens Byggeforskningsinstitut. 

DS418, 2008, Beregning af bygningers varmetab, Till. 2 – 2008, elektronisk 

udgave, Dansk Standard 

DTU, 1998, Madsen, Thomas Lund, Det Termiske Indeklima, 1998, elektronisk 

udgave, Institut for Energi og Bygninger, DTU 

BYGDTU, 2005, Petersen, B. Howald, Komfortventilation, 2005, elektronisk 

udgave, BYGDTU, DTU 

Brüel & Kjær, 1982, Olesen, B.W., Thermal Comfort, No. 2 - 1982, elektronisk 

udgave, Brüel & Kjær 

Tidsskrifter: 

Jensen, Jesper Ole og Gram-Hanssen, Kirsten, Statens byggeforskningsinstitut. 

Ecological modernization of sustainable buildings: a Danish perspective. 

Building Research and Information. Routledge Taylor and Francis Group. 

Volume 36 Number 2 Marts/April 2008 

Anker Hviid, Christian og Petersen, Steffen. Arkitekten. Valg af isoleringstykkelse. 

Arkitektens Forlag. Februar 2007 

Rapporter: 

Andersen, Karen og Jensen, Shanie. Design af Vinduers Størrelser og Orienteringer 

i Lavenergihuse. Rapport. Danmarks Tekniske Universitet. December 

2009. 

Persson, Mari-Louise og Ross, Arne og Wall, Maria. Influence og Window 

Size on the energy balance of low energy houses. Science Direct. Marts 

2005. 

Web: 

Arbejdstilsynet. (2010). Lys og Belysning. Lokaliseret d. 22/3-2010: http:// 

www.at.dk/TEMAER/Kort%20information/Indeklima/Maling-og-vurderingaf-indeklimaet/7-Lys-og-belysning.aspx?sc_lang=da 

Miljøministeriet. (2007). Eksempel på beregning af varmekapacitet i byggeri. 

Lokaliseret d. 10/6-2010: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-443-8/html/kap03.htm 

Side 95


Slutnoter 

1 Dette er en slutnote 

2 IEA, http://www.iea.org/subjectqueries/buildings.asp 

3 Energistyrelsen: http://www.oem.dk/graphics/oem/nyheder/Pres 

semeddelelser%202009/%2857%29%20Strategi%20for%20reduk 

tion%20af%20energiforbruget%20i%20bygninger.pdf 

4 EBST: http://www.ebst.dk/hoering_ikt 

5 LivingLab,http://www.living-lab.eu/lavenergiklasser/ 

lavenergiklasse_0?OpenDocument 

6 PassivHaus, http://www.passiv.de/07_eng/phpp/Criteria_Residen 

tial-Use.pdf 

7 http://www.passivhus.dk/passivhuskonceptet.html 

8 http://www.velfac.dk/Global/Tommelfingerregler_til_den_energi 

rigtige_vinduesloesning?OpenDocument 

9 Rockwool, http://www.rockwool.dk/r%C3%A5d+og+vejledning/ 

lavenergiguiden/nybyg/anvisninger/vinduer 

10 Influence of window size on the energy balance of low energy 

houses 

11 Anker Hviid, Christian og Petersen, Steffen. Arkitekten. Valg af 

isolering stykkelse. Arkitektens Forlag. Februar 2007 

12 Det Termiske Indeklima, Institut for Energi og Bygninger, DTU 

13 http://www.forsikringogpension.dk/Presse/nyheder/2008/Sider/ 

Advarsel_mod_aabne_vinduer.aspx 

14 Komfortventilation, BYG●DTU 

15 http://www.bulownielsen.dk/da/Villaer/ 

16 http://www.sunflex.dk/solafskaermnings-rullegardin.html 

17 http://www.velux.dk/Private/Produkter/Solafskaermning/Rulles 

kodder/ Elektrisk_betjente_rulleskodder 

18 Vinduers Størrelser og Orienteringer i Lavenergihuse af Shanie 

Jensen og Karen Andersen 

19 Jensen og Gram-Hanssen: Ecological modernization of sustainible 

buildings: A Danish Perspective 

20 http://www.dac.dk/db/filarkiv/12747/Beton.pdf 

21 Løsning præsenteret ved foredrag af Karsten Bro v/Arkitema som 

er kreativ leder på projektet. 

22 Miljøministeriet, http://www2.mst.dk/Udgiv/publikation 

er/2007/978-87-7052-443-8/html/kap03.htm 

Side 96

Archline ZERO - Op mering af typehus l lavenergiklasse 0 

11969 - Valgfri Projektopgave 

Diplom Bygningsdesign - 6.semester 

Danmarks Tekniske Universitet 

Juni 2010 


René Bukholt 

Malte Bülow Agerskov BILAG

1. Beregninger og simuleringer ................................................................................................................................. 1 

1.1 Beregning af U‐værdier og linjetab ........................................................................................................................ 1 

1.2 Beregning af UA‐værdier ..................................................................................................................................... 18 

1.3 Dagslysstudie af vinklede sidefalse ...................................................................................................................... 26 

1.3.1 For 1420mm bredt vindue .............................................................................................................................. 26 

1.3.2 For 710mm bredt vindue ................................................................................................................................ 29 

1.4 Reduktionsfaktorer for vinduer .......................................................................................................................... 32 

1.5 Be06 resultater .................................................................................................................................................... 33 

1.5.1 Scenarie 1 ........................................................................................................................................................ 33 

1.5.2 Scenarie 2 ........................................................................................................................................................ 34 

1.6 Be06 Scenarie 1 på rumbasis ............................................................................................................................... 35 

2. Tegningsmateriale ............................................................................................................................................... 45 

2.1 Grundplaner ........................................................................................................................................................ 45 

2.1.1 Scenarie 1 ........................................................................................................................................................ 45 

2.1.2 Designforslag A ............................................................................................................................................... 46 

2.1.3 Designforslag B ............................................................................................................................................... 47 

2.1.4 Designforslag C ............................................................................................................................................... 48 

2.1.5 Scenarie 2. ...................................................................................................................................................... 49 

2.2 Detaljetegninger .................................................................................................................................................. 50 

2.2.1 Fundament ...................................................................................................................................................... 50 

2.2.2 Fundament/dør ............................................................................................................................................... 51 

2.2.3 Tag................................................................................................................................................................... 52 

2.2.4 Skrå over‐ og underfals ................................................................................................................................... 53 

2.2.5 Lige over‐ og underfals ................................................................................................................................... 54 

2.2.6 Skrå sidefalse V1 ............................................................................................................................................. 55 

2.2.7 Skrå sidefalse V2 ............................................................................................................................................. 56 

2.3 Effekt af vinklede sidefalse .................................................................................................................................. 57 

3. Baggrundsviden ................................................................................................................................................... 58 

3.1 Calculations of daylight factor ............................................................................................................................. 58 

4. Fra producenter ................................................................................................................................................... 70 

4.1 Pilkington glasdata ............................................................................................................................................... 70 

4.2 Genvex produktkatalog ....................................................................................................................................... 71 

4.3 ProTec produktkatalog ........................................................................................................................................ 83 

4.4 Simpson Strongtie vinduesbeslag ........................................................................................................................ 84 

4.5 Velux glasdata ...................................................................................................................................................... 85

Bilag 1.1 – Beregning af U‐værdier og linjetab 

Beregning af U‐værdier 

Bestemmelse af U‐værdier ud fra DS418. For terrændæk regnes kun for de lag som ligger under betonen. Dette skyldes at 

bygningen er monteret med gulvvarme. Heller ikke den indvendige overgangsisolans er medregnet. 

Ydervægge 

Materialer 

Lagtykkelse 

(d) [m] 

Varmeledningskoefficient (λ) 

[W/( mK)] 

Isolans 

(R) [m 2 K/W] 

Porebeton 0,1 0,19 0,53 

Mineraluld kl 34 0,34 0,034 10,00 

Teglsten 0,108 0,74 0,15 

Isolans inde vandret 0,13 

Isolans ude 0,04 

Sum af isolanser 10,84 

U‐værdi [W/m 2 K] 0,09 

Terrændæk 

Materialer 

Lagtykkelse 

[m] 


[W/( mK)] 

Isolans 

(R) [m 2 K/W] 

Kapilarbrydende lag 0,1 0,7 0,14 

EPS 0,4 0,034 11,76 

Isolans jord 1,5 


U‐værdi [W/m 2 K] 0,07 

Loft/tag 

Materialer 

Lagtykkelse 

[m] 


[W/( mK)] 

Isolans 

(R) [m 2 K/W] 

Gipsplader 0,026 0,179 0,15 

Spredt forskalling 0,025 0,16 

Mineraluld kl 34/træ 0,15 0,043 3,49 

Mineraluld kl 34 0,45 0,034 13,24 

Isolans inde lodret 0,1 

Isolans loft 0,3 


U‐værdi [W/m 2 K] 0,06

Confac Højstyrkebetonelement 

Lagtykkelse 

Materialer 

[m] 


[W/(mK)] 

Isolans (R) 

[m 2 K/W] 

Højstyrkebeton 0,03 2,2 0,01 

Rockwool Super A‐Murbatts 0,36 0,034 10,59 

Højstyrkebeton 0,03 2,2 0,01 

0,42 




U‐værdi [W/m 2 K] 0,09 

U‐værdier vindue ‐ Scenarie 1, Værktøj B, Værktøj C 

Vindue 

B 

[m] 

L 

[m] 

Hulmål 

[m 2 ] 

Karm‐ 

bredde 

[m] 

Af 

[m 2 ] 

Ag 

[m2] 

Ff 

[‐] 

Ug 

[W/m 2 K] 

Uf 

[W/m 2 K] lg [m] 

Ψg 

[W/mK] 

U 

[W/m 2 K] 

A dør 0,95 2,11 2,00 0,057 0,34 1,67 0,83 0,50 1,42 5,66 0,04 0,77 

B vindue 0,71 1,79 1,27 0,057 0,27 1,00 0,79 0,50 1,42 4,54 0,04 0,84 

C dobbelt 1,91 2,11 4,03 0,057 0,62 3,41 0,85 0,50 1,42 11,63 0,04 0,76 

D ovenlys 0,78 1,40 1,09 0,057 0,24 0,86 0,78 0,50 1,42 3,90 0,04 0,84 

U‐værdier vindue ‐ Værktøj A, Scenarie 2 

Vindue 

B 

[m] 

L 

[m] 

Hulmål 

[m 2 ] 

Karm‐ 

bredde 

[m] 

Af 

[m 2 ] 

Ag 

[m 2 ] 

Ff 

[‐] 

Ug 

[W/m2K] 

Uf 

[W/m 2 K] lg [m] 

Ψg 

[W/mK] 

U 

[W/m 2 K] 

A dør 0,95 2,11 2,00 0,057 0,34 1,67 0,83 0,50 1,42 5,66 0,04 0,77 

B vindue 0,71 1,31 0,93 0,057 0,22 0,71 0,77 0,50 1,42 3,58 0,04 0,87 

C dobbelt 1,91 2,11 4,03 0,057 0,62 3,41 0,85 0,50 1,42 11,63 0,04 0,76 

D ovenlys 0,78 1,40 1,09 0,057 0,24 0,86 0,78 0,50 1,42 3,90 0,04 0,84 

E vindue 2 0,95 1,31 1,24 0,057 0,24 1,00 0,80 0,50 1,42 4,06 0,04 0,81 

F vindue 3 1,42 1,31 1,86 0,057 0,30 1,56 0,84 0,50 1,42 5,00 0,04 0,76

Beregning af UA‐værdier 

Da Windesign regner på rumbasis, bestemmes UA‐værdierne for de enkelte rum. For transmissionsarealer gælder 

bestemmelserne fra DS418, og her regnes kun de konstruktionsdele som vender mod det fri. Vinduesarealer fratrækkes da 

disse regnes for sig. 

Scenarie 1 

Her benyttes de oprindelige vinduesarealer. 

Rum Vægareal Vinduesareal U‐væg Gulvareal U‐gulv Loftareal Loftvindue U‐loft ∑UA [W/K] 

1 27,74 3,78 0,09 21,20 0,07 26,68 0,00 0,06 5,58 

2 20,89 1,26 0,09 9,38 0,07 13,09 0,00 0,06 3,32 

3 6,85 2,52 0,09 11,35 0,07 13,15 0,00 0,06 2,20 

4 31,51 10,58 0,09 36,00 0,07 43,68 0,00 0,06 7,98 

5 28,87 8,55 0,09 30,26 0,07 37,07 3,30 0,06 6,74 

6 7,08 2,52 0,09 12,69 0,07 14,44 0,00 0,06 2,39 

7 22,53 2,52 0,09 12,92 0,07 17,18 0,00 0,06 3,96 

8 17,85 2,01 0,09 7,70 0,07 11,11 0,00 0,06 2,81 

9 7,75 1,26 0,09 4,72 0,07 6,34 0,00 0,06 1,41 

10 2,19 2,01 0,09 9,72 0,07 10,48 0,00 0,06 1,51 

173,28 36,98 155,94 193,22 3,30 37,91 

Designforslag A, brystning 

Ved indsættelse af brystninger, reduceres vinduesarealet. Dette har indflydelse på UA‐værdierne. 


1 31,52 2,58 0,09 21,20 0,07 26,68 0,00 0,06 5,69 

2 22,15 0,86 0,09 9,38 0,07 13,09 0,00 0,06 3,36 

3 9,37 1,72 0,09 11,35 0,07 13,15 0,00 0,06 2,27 

4 42,09 9,78 0,09 36,00 0,07 43,68 0,00 0,06 8,05 

5 37,42 7,75 0,09 30,26 0,07 37,07 3,30 0,06 6,81 

6 9,60 1,72 0,09 12,69 0,07 14,44 0,00 0,06 2,46 

7 25,05 1,72 0,09 12,92 0,07 17,18 0,00 0,06 4,03 

8 19,86 2,01 0,09 7,70 0,07 11,11 0,00 0,06 2,81 

9 9,01 0,86 0,09 4,72 0,07 6,34 0,00 0,06 1,44 

10 4,20 2,01 0,09 9,72 0,07 10,48 0,00 0,06 1,51 

210,25 30,99 155,94 193,22 3,30 38,44 

For designforslag B og C er der ingen indgreb som har indflydelse på UA‐værdierne.

Scenarie 2 

I Scenarie 2 er der indsat brystninger, og samtidig er arealet af ovenlysvinduerne ændret. Dette har indflydelse på UA‐ 

værdierne. 


1 31,52 2,62 0,09 21,20 0,07 26,68 0,00 0,06 5,69 

2 22,15 0,89 0,09 9,38 0,07 13,09 0,00 0,06 3,36 

3 9,37 1,10 0,09 11,35 0,07 13,15 0,00 0,06 2,33 

4 42,09 6,71 0,09 36,00 0,07 43,68 0,00 0,06 8,32 

5 37,42 5,87 0,09 30,26 0,07 37,07 2,18 0,06 7,05 

6 9,60 1,73 0,09 12,69 0,07 14,44 0,00 0,06 2,46 

7 25,05 1,73 0,09 12,92 0,07 17,18 0,00 0,06 4,03 

8 19,86 2,06 0,09 7,70 0,07 11,11 0,00 0,06 2,81 

9 9,01 0,89 0,09 4,72 0,07 6,34 0,00 0,06 1,44 

10 4,20 2,06 0,09 9,72 0,07 10,48 0,00 0,06 1,50 

210,25 25,67 155,94 193,22 2,18 38,99

Beregning af linjetab 

Linjetab er en todimensionel varmestrøm som forekommer ved samlinger. Denne er knapt så nem at bestemme, og derfor 

benyttes simuleringsprogrammerne HEAT2 og Therm. 

Fundament 

Beregningen af linjetabet ved fundamentet, er sket ud fra vejledningen i Anneks D, DS418. 


Materialeegenskaberne er fundet i DS418, på producenthjemmesider, samt i DS/EN ISO 10456 

Terrændæk 

Materiale Lagtykkelse [m] λ [W/mK] ρ [kg/m 3 ] c [kJ/kgK] ρc [MJ/m 3 K] 

Pudslag 0.02 1.22 1800 1000 1.8 

Beton 0.12 1.92 2300 1000 2.3 

EPS 0.4 0.034 30 1450 0.044 

Kapillarbrydende 0.1 0.7 1700 910 1.55 

Jord ‐ 2.0 ‐ ‐ 2.0 

Fundament 

Materiale Højde [m] λ [W/mK] ρ [kg/m 3 ] c [kJ/kgK] ρc [MJ/m 3 K] 

Beton 0.8 1.92 2300 1000 2.3 

Leca 0.25 0.25 600 1000 0.6 

EPS 0.6 0.034 30 1450 0.044 

Ydervæg 

Materiale Lagtykkelse [m] λ [W/mK] ρ [kg/m 3 ] c [kJ/kgK] ρc [MJ/m 3 K] 

Tegl 0.108 0.74 1800 800 1.44 

Mineraluld 0.35 0.034 100 1030 0.1 

Porebeton 0.100 0.19 600 1000 0.6 

Randtemperaturer 

Udetemperaturen er givet ved: 8,08,5·2· 

 

Indetemperaturen er givet til: θi=20 o C 

Til beregning benyttes gennemsnitstemperaturen fra september‐maj. Dette giver følgende: 

Overgangsisolanser (DS418 ‐ Tabel 6.2) 

θe=5,54 o C Δθ=14,46K 

Rse [m 2 K/W] Rsi [m 2 K/W] 

Vandret 0,04 0,13 

Lodret ‐ 0,17

Beregning af den samlede todimensionelle varmestrøm gennem fundamentet samt de nederste 1,5 m af ydervæggen og 

de yderste 4,0 m af terrændækket 

I HEAT2‐simuleringen benyttes en gitterstørrelse på 10x10 mm omkring samlingen. DS418 skriver følgende: 

”Elementerne skal være så små, at yderligere underopdeling ikke vil forandre beregningsresultatet væsentligt, jævnfør DS/EN 

ISO 10211‐1. Det kan normalt opnås ved at anvende elementer på højst 25 × 25 mm til at beskrive fundamentet og de dele af 

ydervæggen, terrændækket og jorden, der er 

tættest på fundamentet. I større afstand fra 

fundamentet kan der anvendes større 

elementer.” 

Simuleringen skal ifølge DS418 køres indtil 

varmestrømmen gennem de indvendige 

overflader i december det sidste år afviger 

mindre end 1% fra varmestrømmen i 

december det foregående år. 

Tidspunkt Varmestrøm Afvigelse 

[W/m] [%] 

December, 

år 7 

6,778 

December, 

år 8 

6,712 0,97 % 

Varmestrømme og temperaturer i det viste reference‐punkt 

på årsbasis: 

Måned Varmestrøm [W/m] Temperatur [ o C] 

Januar 7,36 9,38 

Februar 7,63 8,96 

Marts 7,44 8,52 

April 6,87 8,17 

Maj 6,07 8,02 

Juni 5,62 8,10 

Juli 4,64 8,41 

August 4,40 8,85 

September 4,57 9,33 

Oktober 5,14 9,71 

November 5,90 9,90 

December 6,71 9,84 

Data for den 15. i måneden.

Den gennemsnitlige referencetemperatur, samt varmestrøm for perioden september til maj bestemmes: 

Beregning af den samlede endimensionelle varmestrøm 

Gulv 

Referencetemperatur [ o C] 9,09 

Varmestrøm [W/m] 6,41 

Materialer Lagtykkelse [m] Varmeledningskoefficient (λ) [W/(Km)] Isolans (R) [m 2 K/W] 

Kapilarbrydende lag 0,1 0,7 0,143 

Thermisol G250 Gulvplade 0,4 0,034 11,765 

Beton 0,1 1,92 0,052 

Puds 0,02 1,22 0,016 

Isolans inde 0,170 


U‐værdi [W/m 2 K] 0,082 

Væg 

Materialer Lagtykkelse [m] Varmeledningskoefficient (λ) [W/(K*m)] Isolans (R) [K*m^2/W] 

Porebeton 0,1 0,19 0,526 

Rockwool Super A‐Murbatts 0,34 0,034 10,000 

Teglsten (Densitet 2000kg/m3) 0,108 0,74 0,146 

0,548 




U‐værdi [W/m 2 K] 0,092 

Ved terrændæk benyttes referencetemperaturen fra foregående beregning som udetemperatur 

Længde [m] U‐værdi [W/m2K] Δθ [K] Linjetab [W/m] 

Gulv 4 0,082 10,91 3,593 

Væg 1,5 0,092 14,46 2,001 

Samlet tab 5,593 

Beregning af linjetabet for fundament 

Ψ Ψ D Ψ D 

Δθ 

 

W 

6,41 5,59W/m 

m 

, / 

14,46 K

Vindue – sidefals 

Beregningen af linjetabet ved vinduesfals, er sket ud fra vejledningen i Anneks C, DS418. 

Som ovenstående billede viser, regnes først den todimensionelle varmestrøm for hele samlingen og derefter indsættes en 

adiabatisk grænseflade mellem f.eks. vinduet og væggen, så man derved kan regne dem hver for sig. 

Først er samlingen modelleret i AutoCAD og derefter simplificeret til at kunne importeres i finite element programmet 

Therm. Der laves beregninger på 2 tilfælde. Den første med en lige åbning, og den næste med vinklet fals. 

Ovenstående figur viser den simplificering der er fortaget for de to sidefalse. 


Materialeegenskaberne er fundet i DS418, på producenthjemmesider, samt i DS/EN ISO 10456 

Materiale ε 

λ [W/mK] 

Emissivitet Varmeledningsevne 

Teglsten ler 0.9 0.82 

Isolering 0.9 0.034 

Porebeton 0.9 0.19 

Gips 0.9 0.179 

Træ 0.9 0.13 

Karm 0.9 0.12 

Rude 0.9 0.024 

Det ses at der er lavet en samlet varmeledningsevne λ for henholdsvis karm og rude. Da Ukarm og Ug er givet fra producenten 

kan en ækvivalent varmeledningsevne for karm og rude findes. U‐værdierne fra vinduesproducenten tager højde for 

overgangsisolanserne Rse(ude) = 0.04 m 2 K/W , Rsi(inde) = 0.13 m 2 K/W (for lodrette flader). Da Therm også tager højde for 

overgangsisolanserne skal dette trækkes fra de værdier producenten har givet.

1 

 

λ 

 

 

Vindue Uproducent 

[W/m 2 K] 

Rproducent 

[m 2 K/W] 

Rexcl overgansisolans 

m 2 K/W] 

d [m] λ [W/mK] 

Rude 0.5 2 1.83 0.048* 0.026 

Karm 1.42 

*drude= 0.4mm ∙ 3 +18mm ∙ 2 

0.7 0.53 0.084* 0.16* 

*dkarm er bredden af hele GRP‐kampositkarmen 

* λkarm svarer til rent træ, der iflg DS418 ligger mellem 0.10 ‐ 0.18 W/mK 

Lige vinduesåbning 

Randbetingelser: 

Efter at have moduleret samlingen og defineret materialerne, fastsættes randbetingelserne for det vandrette snit. 

Adiabatisk grænse 

Lige sidefals Film Coefficient [W/m 2 K] Temperatur [˚C] 

Udendørs (blå streg) 25* 0 

Indendørs (rød streg) 7.69* 20 

*Det ses at Therm‐programmets ’Film Coefficient’ er den reciprokke værdi af det vi kender som 

overgangsisolanser for ude og inde ( Rse = 0.04 m 2 K/W , Rsi = 0.13 m 2 K/W) 

Simuleringerne kan nu udføres. 

Ude 

Inde 

Adiabatisk grænse

Ovenstående viser den isotermiske fordeling af den samlede lige vinduesåbning. Therm udregner en U‐faktor ’Ufac’ i en given 

2D 

retning, som her er projekteret på X‐retningen, over en længde ’L’. Ud fra de to tal kan et linjetab ’Lf ’ regnes ved at gange 

dem sammen. 

For at finde linjetabet mellem vindue og væg regnes disse hver for sig og der indlægges en adiabatisk grænseflade. 

Ud fra ovenstående resultater kan linjetabet nu findes ud fra følgende formel: 

Vinklet fals 

Randbetingelser: 

Her benyttes samme værdier som for den lige fals. 

Lige sidefals Ufac 

[W/m 2 K] 

Lin [m] 

2D 

Lf [W/mK] 

Samlede udsnit 0.249 1.283 0.319 

Mur Vindue 

Lige sidefals Ufac 

[W/m 2 K] 

Lin [m] Lf 2D [W/mK] 

Mur 0.096 1.00 0.096 

Vindue 0.739 0.283 0.209 

Ψ L D 

S L D 

M L D 

V 

Ψ 0.319 W/mK 0.096 W/mK 0.209 W/mK . W/mK 

Ude 

Adiabatisk grænse Adiabatisk grænse 

Inde

På tilsvarende måde, som i den lige vinduesåbning, bestemmes en værdi for tabet for den samlede konstruktion af den 

vinklede fals. 

Sammenholdes nu de to falsudsnit, ses at forskellen er 0.332‐0.319 = 0.013 W/mK, hvilket må siges at være en lille afvigelse. 

Den vinklede falsløsning har altså ikke nogen betydelig indvirkning på varmetabet. 

Når der skal defineres linjetab i ’Windesign’ for den vinklede fals, gøres det ved at tillægges det fundne linjetab for den lige 

fals den afvigelse, der er fundet mellem de to løsninger: 

Vindue – Lige overfals 

Vinklet sidefals Ufac 

[W/m 2 K] 

Lin [m] 

2D 

Lf [W/mK] 


Ψvinkletfals = 0.014 + 0.013 = 0.027 W/mK 

På samme måde som ved sidefalsen findes nu linjetabet for overfalsen. Forskellen her er dog at det er et tværsnit, som 

medfører nogle andre randbetingelser jævnfør ’DS418 Tabel 6.2 Overgangsisolans’. 

Lige overfals Film Coefficient 

[W/m 2 Temperatur 

K] 

[˚C] 


Indendørs vandret (rød streg) 7.69* 20 

Indendørs opad (gul streg) 10* 20 

*Det ses at Therm‐programmets ’Film Coefficient’ er den reciprokke værdi af hvad DS418 benytter sig af.

Ved at projektere på y‐retningen fås følgende resultat for den samlede overfals: 

Lige overfals Ufac 

[W/m 2 K] 

Lin [m] 

2D 

Lf [W/mK] 


For at finde linjetabet mellem vindue og væg regnes disse hver for sig og der indlægges en 

adiabatisk grænseflade. 


Vindue – Vinklet overfals 


[W/m 2 K] 

Lin [m] 

2D 

Lf [W/mK] 

Mur 0.097 1.00 0.097 

Vindue 0.745 0.283 0.211 

Ψ L D 

S L D 

M L D 

V 

Ψ 0.335 W 

mK 0.097W 

mK 

Den vinklede overfals beregnes nu, ved samme procedure som tidligere. 

0.211W 

. W/mK 

mK 

Vinklet overfals Film Coefficient 


K] 

[˚C] 



Indendørs opad (gul streg) 10* 20 

*Det ses at Therm‐programmets ’Film Coefficient’ er den reciprokke 

værdi af hvad DS418 benytter sig af.

Ved at projektere på y‐retningen fås følgende resultat for den samlede overfals: 

Det ses at det samlede tab for den vinklede overfals har et mindre tab end den lige fals. 

0.335‐0.322 = 0.013 W/mK. Linjetabet kan derfor lige som sidefalsene regnes som: 

Vindue – Lige underfals 

Vinklet overfals Ufac 

[W/m 2 K] 

Lin [m] 

2D 

Lf [W/mK] 


Ψvinkletfals = 0.027 ‐ 0.013 = 0.014 W/mK 

På samme måde som ved overfalsen findes nu linjetabet for underfalsen. Forskellen her er dog at, varmestrømmen går 

nedad, som medfører nogle andre randbetingelser jævnfør ’DS418 Tabel 6.2 Overgangsisolans’. 

Lige overfals Film Coefficient 


K] 

[˚C] 



Indendørs nedad (gul streg) 5.88* 20 

*Det ses at Therm‐programmets ’Film Coefficient’ er den reciprokke værdi af hvad DS418 benytter sig af.

Ved at projektere på y‐retningen fås følgende resultat for den samlede overfals 


[W/m 2 K] 

Lin [m] 

2D 

Lf [W/mK] 


For at finde linjetabet mellem vindue og væg regnes disse hver for sig og der indlægges en adiabatisk grænseflade. 


[W/m 2 K] 

Lin [m] 

2D 

Lf [W/mK] 

Mur 0.106 0.800 0.085 

Vindue 0.733 0.283 0.207 


Ψ 0.310 W 

mK 

Ψ L D 

S L D 

M L D 

V 

0.085 W 

mK 

0.207 W 

. W/mK 

mK

Vindue – Vinklet underfals 

Underfalsen har samme randbetingelser som over falsen, bortset fra at overgangsisolansen på de vandrette flader. 

Underfals Film Coefficient 


K] 

[˚C] 

Udendørs (blå streg) 25 0 

Indendørs vandret (rød streg) 7.69 20 

Indendørs nedad (gul streg) 5.88 20 

Ved at projektere på y‐retningen fås følgende resultat for den samlede underfals: 

Ufac 

[W/m 2 K] 

Lin [m] Lf 2D [W/mK] 


Præcis som ved overfalsen ses det at den vinklede underfals har et lavere tab end den lige. 

0.310 – 0.286 = 0.02 W/mK. Linjetabet for den vinklede underfals antages derfor at være: 

Ψvinkletfals = 0.02 ‐ 0.018 = 0.002 W/mK

Tagfod 

Væggen er opbygget som beskrevet under materialeegenskaber for sidefalsen. Loftet er opbygget af: 

Materiale ε λ [W/mK] 

Gips 0.9 0.179 

Træ 0.9 0.13 

Luftrum* 0.9 0.156 

Isolering* 0.9 0.034 

Porebeton 0.9 0.19 

*Vi har antaget at hulrummet er ét materiale med ovenstående varmeledningsevne. Dette er taget fra 

’Rockwool Energy’ for et hulrum på 25mm. 

*Der er valgt ét snit i konstruktionen, hvor trempelspæret ikke indgår, hvorfor der ikke er brugt et 

inhomogent lag 

. 

Randbetingelserne for tagsamlingen er givet ved: 

Tagsamling Film Coefficient 


K] 

[˚C] 

Udendørs 25 0 

Overside af loft 3.33* 0 

Indendørs vandret 7.69 20 

Indendørs opad 10 20 

*Oversiden af loftet har overflade til et koldt ventileret loftrum og har dermed ifølge DS418 Tabel 6.5 givet 

en overfladeisolans på 0.3 m 2 K/W. 

Ved at beregne for den totale længde kan linjetabet for hele tagudsnittet findes. 

Ufac 

[W/m 2 K] 

L [m] Lf 2D [W/mK] 

Samlede udsnit(inde) 0.082 3.00 0.246 

Samlede udsnit(ude) 0.061 4.04 0.246

Væg Loft 


Ψ L D 

S L D 

Væ L D 

L 

Ψ 0.246 W 

mK 0.135W 

mK 

2D 

Lf [W/mK] 

Ufac 

[W/m 2 K] 

L 

[m] 

Væg 0.0899 1.5 0.135 

Loft 0.0546 1.4 0.076 

0.076W 

. W/mK 

mK

Bilag 1.2 – Beregning af UA‐værdier 

Scenarie 1 

Først bestemmes UA‐værdierne for alle overflader i bygningen. Dette er eksklusive vinduer, som Windesign regner for sig. UA‐værdien er simpelthen 

bare konstruktionens U‐værdi ganget med dens areal. Dermed opnås det samlede varmetab. Udregningen af U‐værdier findes i Bilag 1. 

UA‐værdier for alle overflader 

Væghøjde Væglængde Vægareal 

Rum [m] [m] [m 2 Vinduesareal 

] [m 2 U‐væg 

] [W/m 2 Gulvareal 

K] [m 2 U‐gulv 

] [W/m 2 Loftareal 

K] [m 2 Loftvindue 

] [m 2 U‐loft 

] [W/m 2 ∑UA 

K] [W/K] 

1 2,51 9,41 23,57 3,78 0,09 21,20 0,07 21,20 0,00 0,06 4,54 

2 2,51 6,23 15,61 1,26 0,09 9,38 0,07 9,38 0,00 0,06 2,51 

3 2,51 3,11 7,79 2,52 0,09 11,35 0,07 11,35 0,00 0,06 1,95 

4 2,51 13,97 37,18 10,58 0,09 36,00 0,07 36,00 0,00 0,06 7,07 

5 2,51 12,44 31,16 8,58 0,09 30,26 0,07 31,25 3,28 0,06 5,83 

6 2,51 3,19 7,99 2,52 0,09 12,69 0,07 12,69 0,00 0,06 2,14 

7 2,51 7,23 18,11 2,52 0,09 12,92 0,07 12,92 0,00 0,06 3,08 

8 2,51 5,51 13,80 2,01 0,09 7,70 0,07 7,70 0,00 0,06 2,06 

9 2,51 3,00 7,52 1,26 0,09 4,72 0,07 4,72 0,00 0,06 1,18 

10 2,51 1,39 3,48 2,01 0,09 9,72 0,07 9,72 0,00 0,06 1,40 

166,22 37,01 155,94 156,93 31,76 

Der sker også varmetab i samlingerne, og disse skal naturligvis også medregnes. Størrelsen af disse transmissionstab fås ved at gange de enkelte 

linjetab med længden de virker på. Udregningen af linjetab findes i Bilag 1. Det antages at alle vinduer inkl. ovenlysvinduer har samme linjetab.

UA for samlinger 

Væg Ψ væg‐funda Dør ‐funda Ψ dør ‐funda Vinduesomkreds Ψ vindue Hjørnelængde Ψ hjørne 

∑Ψ 

Rum [m] [W/mK] [m] [W/mK] 

[m] [W/mK] 

[m] [W/mK] Tag [m] Ψ tag [W/mK] [W/K] 

1 9,41 0,056 0,00 0,10 14,94 0,014 2,51 0,032 9,41 0,035 1,15 

2 6,23 0,056 0,00 0,10 4,00 0,014 2,51 0,032 6,23 0,035 0,70 

3 3,11 0,056 0,00 0,10 9,96 0,014 0,00 0,032 3,11 0,035 0,42 

4 13,97 0,056 3,82 0,10 22,22 0,014 5,01 0,032 13,97 0,035 1,91 

5 12,44 0,056 2,86 0,10 34,38 0,014 5,01 0,032 12,59 0,035 1,90 

6 3,19 0,056 0,00 0,10 9,96 0,014 0,00 0,032 3,19 0,035 0,43 

7 7,23 0,056 0,00 0,10 9,96 0,014 2,51 0,032 7,23 0,035 0,88 

8 5,51 0,056 0,95 0,10 4,00 0,014 2,51 0,032 5,51 0,035 0,68 

9 3,00 0,056 0,00 0,10 4,98 0,014 0,00 0,032 3,00 0,035 0,34 

10 1,39 0,056 0,95 0,10 4,00 0,014 0,00 0,032 1,39 0,035 0,22 

65,48 8,58 118,40 20,04 65,63 7,10 



1 1,15 4,54 5,68 

2 0,70 2,51 3,21 

3 0,42 1,95 2,37 

4 1,91 7,07 8,99 

5 1,90 5,83 7,73 

6 0,43 2,14 2,57 

7 0,88 3,08 3,96 

8 0,68 2,06 2,74 

9 0,34 1,18 1,52 

10 0,22 1,40 1,62 

7,10 31,76 40,40

Designforslag A 

Her sammenlægges nogle af vinduerne, hvilket mindsker længden af kuldebroerne omkring vinduets møde med muren, og dette bevirker at 

varmetabet mindskes. 

Der indsættes en 800mm brystning i stedet for den eksisterende på 320mm, hvilket bevirker at vægarealet øges, med et større varmetab til følge 

(samtidig reduceres vinduets varmetab, hvilket giver en positiv gevinst). 




] [m 2 U‐væg 






] [W/m 2 ∑UA 

K] [W/K] 

1 2,51 9,41 23,57 2,79 0,09 21,20 0,07 21,20 0,00 0,06 4,63 

2 2,51 6,23 15,61 0,93 0,09 9,38 0,07 9,38 0,00 0,06 2,54 

3 2,51 3,11 7,79 1,24 0,09 11,35 0,07 11,35 0,00 0,06 2,07 

4 2,51 13,97 37,18 6,82 0,09 36,00 0,07 36,00 0,00 0,06 7,41 

5 2,51 12,44 31,16 5,89 0,09 30,26 0,07 31,25 3,28 0,06 6,07 

6 2,51 3,19 7,99 1,86 0,09 12,69 0,07 12,69 0,00 0,06 2,20 

7 2,51 7,23 18,11 1,86 0,09 12,92 0,07 12,92 0,00 0,06 3,14 

8 2,51 5,51 13,80 2,00 0,09 7,70 0,07 7,70 0,00 0,06 2,06 

9 2,51 3,00 7,52 0,93 0,09 4,72 0,07 4,72 0,00 0,06 1,21 

10 2,51 1,39 3,48 2,00 0,09 9,72 0,07 9,72 0,00 0,06 1,40 

166,22 26,32 155,94 156,93 32,73


Væg Ψ væg‐funda Dør ‐funda Ψ dør ‐funda Vinduesomkreds Ψ vindue Hjørnelængde Ψ hjørne 

∑Ψ 

Rum [m] [W/mK] [m] [W/mK] 

[m] [W/mK] 

[m] [W/mK] Tag [m] Ψ tag [W/mK] [W/K] 

1 9,41 0,056 0,00 0,10 9,50 0,014 2,51 0,032 9,41 0,035 1,07 

2 6,23 0,056 0,00 0,10 4,04 0,014 2,51 0,032 6,23 0,035 0,70 

3 3,11 0,056 0,00 0,10 4,52 0,014 0,00 0,032 3,11 0,035 0,35 

4 13,97 0,056 1,91 0,10 15,60 0,014 5,01 0,032 13,97 0,035 1,73 

5 12,44 0,056 1,91 0,10 27,29 0,014 5,01 0,032 12,59 0,035 1,76 

6 3,19 0,056 0,00 0,10 5,46 0,014 0,00 0,032 3,19 0,035 0,37 

7 7,23 0,056 0,00 0,10 5,46 0,014 2,51 0,032 7,23 0,035 0,81 

8 5,51 0,056 0,95 0,10 5,17 0,014 2,51 0,032 5,51 0,035 0,70 

9 3,00 0,056 0,00 0,10 4,04 0,014 0,00 0,032 3,00 0,035 0,33 

10 1,39 0,056 0,95 0,10 5,17 0,014 0,00 0,032 1,39 0,035 0,24 

65,48 5,72 86,25 20,04 65,63 8,06 



1 1,07 4,63 5,70 

2 0,70 2,54 3,24 

3 0,35 2,07 2,41 

4 1,73 7,41 9,15 

5 1,76 6,07 7,83 

6 0,37 2,20 2,57 

7 0,81 3,14 3,96 

8 0,70 2,06 2,76 

9 0,33 1,21 1,54 

10 0,24 1,40 1,64 

8,06 32,73 40,79

Designforslag B 

Her er det blot orienteringer der ændres, og UA‐værdierne er derfor nøjagtig de samme som i Scenarie 1. 

Designforslag C 

Her betyder de vinklede yderfalse at vinduet trækkes længere ind i facaden. Dette resulterer i at overfalsen giver et større udhæng, som skygger for 

en del af solen. UA‐værdierne forbliver de samme som i Scenarie 1. 




] [m 2 U‐væg 






] [W/m 2 ∑UA 

K] [W/K] 

1 2,51 9,41 23,57 3,78 0,09 21,20 0,07 21,20 0,00 0,06 4,54 

2 2,51 6,23 15,61 1,26 0,09 9,38 0,07 9,38 0,00 0,06 2,51 

3 2,51 3,11 7,79 2,52 0,09 11,35 0,07 11,35 0,00 0,06 1,95 

4 2,51 13,97 37,18 10,58 0,09 36,00 0,07 36,00 0,00 0,06 7,07 

5 2,51 12,44 31,16 8,58 0,09 30,26 0,07 31,25 3,28 0,06 5,83 

6 2,51 3,19 7,99 2,52 0,09 12,69 0,07 12,69 0,00 0,06 2,14 

7 2,51 7,23 18,11 2,52 0,09 12,92 0,07 12,92 0,00 0,06 3,08 

8 2,51 5,51 13,80 2,01 0,09 7,70 0,07 7,70 0,00 0,06 2,06 

9 2,51 3,00 7,52 1,26 0,09 4,72 0,07 4,72 0,00 0,06 1,18 

10 2,51 1,39 3,48 2,01 0,09 9,72 0,07 9,72 0,00 0,06 1,40 

166,22 37,01 155,94 156,93 31,76

Rum 

Væg‐ 

længde 

[m] 

Ψ væg/ 

funda 

[W/mK] 

Dør/ 

Vindue‐ 

funda 

[m] 

Ψ dør/ 

vindue‐ 

funda 

[W/mK] 

Vindue‐ 

sidefalse 

[m] 

Ψ 

sidefals 

[W/mK] 


Over‐ 

false* 

[m] 

Ψ over‐ 

fals 

[W/mK] 

Under‐ 

false 

[m] 

Ψ 

under‐ 

fals 

[W/mK] 

Hjørne‐ 

længde 

[m] 

Ψ 

hjørne 

[W/mK] 

Tag 

[m] 

Ψ tag 

[W/mK] 

1 9,41 0,056 0,00 0,10 10,74 0,027 2,13 0,014 2,13 0,002 2,51 0,032 9,41 0,035 1,26 

2 6,23 0,056 0,00 0,10 3,58 0,027 0,71 0,014 0,71 0,002 2,51 0,032 6,23 0,035 0,76 

3 3,11 0,056 0,00 0,10 7,16 0,027 1,42 0,014 1,42 0,002 0,00 0,032 3,11 0,035 0,50 

4 13,97 0,056 3,82 0,10 15,60 0,027 5,24 0,014 1,42 0,002 5,01 0,032 13,97 0,035 2,10 

5 12,44 0,056 2,86 0,10 11,38 0,027 18,32 0,014 1,42 0,002 5,01 0,032 12,59 0,035 1,99 

6 3,19 0,056 0,00 0,10 7,16 0,027 1,42 0,014 1,42 0,002 0,00 0,032 3,19 0,035 0,51 

7 7,23 0,056 0,00 0,10 7,16 0,027 1,42 0,014 1,42 0,002 2,51 0,032 7,23 0,035 0,95 

8 5,51 0,056 0,95 0,10 4,22 0,027 0,95 0,014 0,00 0,002 2,51 0,032 5,51 0,035 0,75 

9 3,00 0,056 0,00 0,10 3,58 0,027 0,71 0,014 0,71 0,002 0,00 0,032 3,00 0,035 0,38 

10 1,39 0,056 0,95 0,10 4,22 0,027 0,95 0,014 0,00 0,002 0,00 0,032 1,39 0,035 0,30 

65,48 8,58 74,80 33,27 10,65 20,04 65,63 9,49 

*Ovenlysvinduer er med her da disse har samme linjetab som overfalsen 


Rum ∑Ψ [W/K] ∑UA [W/K] ∑ [W/K] 

1 1,26 4,54 5,80 

2 0,76 2,51 3,27 

3 0,50 1,95 2,45 

4 2,10 7,07 9,17 

5 1,99 5,83 7,82 

6 0,51 2,14 2,65 

7 0,95 3,08 4,04 

8 0,75 2,06 2,81 

9 0,38 1,18 1,56 

10 0,30 1,40 1,69 

9,49 31,76 41,25 

∑Ψ 

[W/K]

Scenarie 2 

Her sammenlægges nogle af vinduerne, hvilket mindsker længden af kuldebroerne 

omkring vinduets møde med muren, og dette bevirker at varmetabet mindskes. 

Der indsættes en 800mm brystning i stedet for den eksisterende på 320mm, hvilket bevirker at vægarealet øges, med et større varmetab til følge 

(samtidig reduceres vinduets varmetab, hvilket giver en positiv gevinst). 

Antallet af ovenlysvinduer reduceres fra 3 til 2. 




] [m 2 U‐væg 






] [W/m 2 ∑UA 

K] [W/K] 

1 2,51 9,41 23,57 2,79 0,09 21,20 0,07 21,20 0,00 0,06 4,63 

2 2,51 6,23 15,61 0,93 0,09 9,38 0,07 9,38 0,00 0,06 2,54 

3 2,51 3,11 7,79 1,24 0,09 11,35 0,07 11,35 0,00 0,06 2,07 

4 2,51 13,97 37,18 6,82 0,09 36,00 0,07 36,00 0,00 0,06 7,41 

5 2,51 12,44 31,16 5,89 0,09 30,26 0,07 31,25 2,18 0,06 6,14 

6 2,51 3,19 7,99 1,86 0,09 12,69 0,07 12,69 0,00 0,06 2,20 

7 2,51 7,23 18,11 1,86 0,09 12,92 0,07 12,92 0,00 0,06 3,14 

8 2,51 5,51 13,80 2,00 0,09 7,70 0,07 7,70 0,00 0,06 2,06 

9 2,51 3,00 7,52 0,93 0,09 4,72 0,07 4,72 0,00 0,06 1,21 

10 2,51 1,39 3,48 2,00 0,09 9,72 0,07 9,72 0,00 0,06 1,40 

166,22 26,32 155,94 156,93 32,79

Rum 

Væg‐ 

længde 

[m] 

Ψ væg/ 

funda 

[W/mK] 

Dør/ 

Vindue‐ 

funda 

[m] 

Ψ dør/ 

vindue‐ 

funda 

[W/mK] 

Vindue‐ 

sidefalse 

[m] 

Ψ 

sidefals 

[W/mK] 


Over‐ 

false* 

[m] 

Ψ over‐ 

fals 

[W/mK] 

Under‐ 

false 

[m] 

Ψ 

under‐ 

fals 

[W/mK] 

Hjørne‐ 

længde 

[m] 

Ψ 

hjørne 

[W/mK] 

Tag 

[m] 

Ψ tag 

[W/mK] 

1 9,41 0,056 0,00 0,10 5,24 0,03 2,130 0,01 2,130 0,002 2,51 0,032 9,41 0,035 1,11 

2 6,23 0,056 0,00 0,10 2,62 0,03 0,710 0,01 0,710 0,002 2,51 0,032 6,23 0,035 0,73 

3 3,11 0,056 0,00 0,10 2,62 0,03 0,950 0,01 0,950 0,002 0,00 0,032 3,11 0,035 0,37 

4 13,97 0,056 1,91 0,10 9,46 0,03 4,040 0,01 2,130 0,002 5,01 0,032 13,97 0,035 1,83 

5 12,44 0,056 1,91 0,10 9,46 0,03 12,050 0,01 1,420 0,002 5,01 0,032 12,59 0,035 1,81 

6 3,19 0,056 0,00 0,10 2,62 0,03 1,420 0,01 1,420 0,002 0,00 0,032 3,19 0,035 0,38 

7 7,23 0,056 0,00 0,10 2,62 0,03 1,420 0,01 1,420 0,002 2,51 0,032 7,23 0,035 0,83 

8 5,51 0,056 0,95 0,10 4,22 0,03 0,950 0,01 0,000 0,002 2,51 0,032 5,51 0,035 0,75 

9 3,00 0,056 0,00 0,10 2,62 0,03 0,710 0,01 0,710 0,002 0,00 0,032 3,00 0,035 0,36 

10 1,39 0,056 0,95 0,10 4,22 0,03 0,950 0,01 0,000 0,002 0,00 0,032 1,39 0,035 0,30 

65,48 5,72 45,70 25,33 10,89 20,04 65,63 8,47 

*Ovenlysvinduer er med her da disse har samme linjetab som overfalsen 


Rum ∑Ψ [W/K] ∑UA [W/K] ∑ [W/K] 

1 1,11 4,63 5,74 

2 0,73 2,54 3,27 

3 0,37 2,07 2,43 

4 1,83 7,41 9,24 

5 1,81 6,14 7,95 

6 0,38 2,20 2,59 

7 0,83 3,14 3,97 

8 0,75 2,06 2,81 

9 0,36 1,21 1,56 

10 0,30 1,40 1,69 

8,47 32,79 41,26 

∑Ψ 

[W/K]

Dagslysstudie af vinklede sidefalse 

1 2 3 

548 

548 

548 

548 

548 

Rumhøjde: 2361mm 

Rumdybde: 3928mm 

Rumbredde: 3198mm 

Brystning: 800mm 

Vinduesbredde (med karm): 1420mm 

Vindueshøjde (med karm): 1310mm

Analyse af indfaldsdybde 

1 2 3

Analyse af indfaldsbredde 

1 

2 

3

Dagslysstudie af vinklede sidefalse 

Toilet 

1 2 3 

548 

548 

548 

548 

548 

Rumhøjde: 2361mm 

Rumdybde: 2002mm 

Rumbredde: 2894mm 

Brystning: 800mm 

Vinduesbredde (med karm): 710mm 

Vindueshøjde (med karm): 1310mm 

Reflektans, udvendig lysning: 75% 

Reflektans, indvendig lysning: 77% 

Reflektans, vægge: 77% 

Reflektans, loft: 78% 

Reflektans, gulv: 58%

1 2 3

1 

2 

3

Scenarie 

Beskrivelse 

Antal 

Bredde 

Højde 

Bystning 

[mm] [mm] [mm] [mm2] [mm] [mm] [mm] [mm2] [mm2] 

Dimensioner: 

1 Yderdøre 2 972 2122 2062584 5672 129 731688 1330896 0.65 

1 Almindelige Vinduer 15 732 1797 1315404 4738 80 379040 936364 0.71 

1 Dobbeltdøre 2 1932 2122 4099704 7788 1 103 80 841446 3258258 0.79 

1 Glasparti i køkken 1 2892 2122 6136824 9708 2 100 80 1200720 4936104 0.80 

2 Yderdøre 2 972 2122 2062584 5672 129 731688 1330896 0.65 

2 Dobbeltdøre 2 1932 2122 4099704 7788 1 103 80 841446 3258258 0.79 

2 Almindelige Vinduer 5 732 1340 800 980880 3824 80 305920 674960 0.69 

2 Kontorvindue 1 900 1340 800 1206000 4160 80 332800 873200 0.72 

2 Store vinduer 4 1420 1340 800 1902800 5200 80 416000 1486800 0.78 

Areal 

Omkreds 

Midterkarm 

Midterkarmtykkelse 

Karmtykkelse 

Karmareal 

Glasareal 

Reduktionsfaktor

file:///C:/Users/Mads/Documents/My%20Dropbox/Typehus/CD/Beregn... 

Model: Scenarie1 

Be06 nøgletal: Scenarie 1 

Transmissionstab, W/m² 

SBi Beregningskerne 5, 9, 9, 11 

Klimaskærm ekskl. vinduer og døre 2,8 

Energiramme, kWh/m² år 

Lavenergibygninger klasse 1 42,1 


Samlet energiramme 88,3 

Energiramme i BR, uden tillæg 

Samlet energiramme, kWh/m² år 

84,1 

Tillæg for højt luftskifte pga. BR krav om udsugning 4,2 

Tillæg for særlige betingelser 0,0 

Energibehov 

Samlet energibehov, kWh/m² år 

26,0 

Bidrag til energibehovet, kWh/m² år 

Varme 12,9 

El til bygningsdrift, *2,5 3,8 

Overtemperatur i rum 3,7 

Netto behov, kWh/m² år 

Rumopvarmning 9,9 

Varmt brugsvand 2,9 

Køling 0,0 

Udvalgte elbehov, kWh/m² år 

Belysning 0,0 

Opvarmning af rum 0,0 

Opvarmning af varmt brugsvand 0,0 

Varmepumpe 0,0 

Ventilatorer 3,5 

Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 

Varmetab fra installationer, kWh/m² år 

0,0 


Ydelse fra særlige kilder, kWh/m² år 

Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 

Samlet elbehov, kWh/m² år 

Elbehov 34,4 

1 af 1 13/06/2010 12:25


Model: Scenarie2 











84,1 



Energibehov 


20,6 


Varme 11,2 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 34,4 

1 af 1 13/06/2010 12:27


Model: Scenarie1_V1 











173,8 



Energibehov 


22,6 


Varme 8,7 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 36,2 

1 af 1 13/06/2010 12:32













304,5 



Energibehov 


42,9 


Varme 22,5 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 38,8 

1 af 1 13/06/2010 12:32













263,8 



Energibehov 


35,2 


Varme 16,8 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 38,0 

1 af 1 13/06/2010 12:33













131,1 



Energibehov 


29,8 


Varme 13,8 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 35,4 

1 af 1 13/06/2010 12:33













142,7 



Energibehov 


51,8 


Varme 12,1 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 35,6 

1 af 1 13/06/2010 12:33













243,4 



Energibehov 


25,3 


Varme 6,1 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 37,6 

1 af 1 13/06/2010 12:33













240,3 



Energibehov 


27,6 


Varme 10,4 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 37,5 

1 af 1 13/06/2010 12:34













355,7 



Energibehov 


59,3 


Varme 36,3 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 39,8 

1 af 1 13/06/2010 12:34













536,1 



Energibehov 


58,7 


Varme 26,8 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 43,4 

1 af 1 13/06/2010 12:34













296,3 



Energibehov 


32,5 


Varme 12,6 






Køling 0,0 


Belysning 0,0 





Pumper 0,0 

Køling 0,0 

Rumopvarmning 


0,0 



Solvarme 0,0 


Solceller 0,0 


Elbehov 38,7 

1 af 1 13/06/2010 12:34

S ce n a rie 1 

Rum 2 

B B B B 

Ydervæg 6.23 m 2 

Loft/Gulv 9.38 m 2 

B 

Rum 1 

B 

Rum 3 



B 



C 



T yp e S tø rre lse U d h æ n g 

Rum 4 

C 

B 

B 

A 

C 

B 

D D D 

A D ø r 0 .9 5 m x 2 .1 1m 5 /9 g ra d e r (g a vl/fa ca d e ) 

B V in d u e 0 .7 1 m x 1 .7 9m 6 /1 1 g ra d e r (g a vl/fa ca d e ) 

C D o b b e lt 1 .9 1 m x 2 .1 1m 9 g ra d e r 

D V e lu x 0 .7 8 m x 1 .4 0m 0 g ra d e r 

Rum 5 


tillæg 2.19 m 2 

Loft 31.25 m 2 

Gulv 30.26 m 2 

A 







Rum 6 

B 

Rum 9 

Rum 10 





B B B B 

Rum 7 

Rum 8 

A

Designforslag A 

Rum 2 

B E 

C 



Rum 1 

Rum 3 





F B 

F 

T ype S tø rre lse U d h æ n g 

Rum 4 



D D D 

A D ø r 0 .9 5 m x 2 .1 1m 5 /9 g ra d e r (g a vl/fa ca d e ) 

B V in d u e 0 .7 1 m x 1.3 1m 8 /1 3 g ra d e r (g a vl/fa ca d e ) 



E V in d u e 0 .9 5 m x 1 .3 1m 8 /1 3 g ra d e r (g a vl/fa ca d e ) 

F V in d u e 1 .4 2 m x 1 .3 1m 8 /1 3 g ra d e r (g a vl/fa ca d e ) 

B 

B 

Rum 5 



Loft 31.25 m 2 

Gulv 30.26 m 2 

C 

B A 







Rum 6 

B 

Rum 9 

Rum 10 





F F 

Rum 7 

Rum 8 

A

Designforslag B 

A 

Rum 8 

Rum 7 

B 

B 

Rum 9 





B A 



Rum 10 

Rum 6 

B 







Loft 31.25 m 2 

Gulv 30.26 m 2 

B C A 


A D ø r 0 .9 5 m x 2 .1 1m 5 /9 g ra d e r (g a v l/fa ca d e ) 

B V in d u e 0 .7 1 m x 1 .7 9m 6 /1 1 g ra d e r (g a vl/fa c a d e ) 



D 

D 

D 

Rum 5 

B 

B 

Rum 4 

C B 

B B 



C 



B 

Rum 3 

B 

Rum 1 





B 

B 

Rum 2

Designforslag C 

Rum 2 

B B B B 



B 

Rum 1 

B 

Rum 3 



B 



T yp e S tø rre lse U d h æ n g 

Rum 4 

C 



A D ø r 0 .9 5 m x 2 .1 1m 1 5 /1 6 g ra d e r (g a vl/fa ca d e ) 

B V in d u e 0 .7 1 m x 1 .7 9m 1 7 /1 8 g ra d e r (g a vl/fa ca d e ) 

C D o b b e lt 1 .9 1 m x 2 .1 1m 1 6 g ra d e r 


C 

B 

B 

Rum 5 

D 

D 

D 

B 



Loft 31.25 m 2 

Gulv 30.26 m 2 

A 







A C 

B B B B 

Rum 6 

B 

Rum 9 

Rum 10 





Rum 7 

Rum 8 

A

Scenarie 2 - Archline ZERO 

A 

Rum 8 

Rum 7 

F 

Rum 9 





B A 



Rum 10 

Rum 6 





F C 

B 



Loft 31.25 m 2 

Gulv 30.26 m 2 


D 

D 

B 

B 

Rum 4 

C 



A D ø r 0 .9 5 m x 2 .1 1m 1 5 /1 6 g ra d e r (g a vl/fa cade) 

B V in d u e 0 .7 1 m x 1.3 1m 2 3 g ra d e r (g a vl/fa cade) 

C D o b b e lt 1 .9 1 m x 2 .1 1m 1 6 g ra d e r 


E V in d u e 0 .9 5 m x 1 .3 1m 2 3 g ra d e r 

F V in d u e 1 .4 2 m x 1 .31m 2 3 g ra d e r 

Rum 5 



F E B 

B 

Rum 3 

Rum 1 

F 





Rum 2

Jeppe Szameitat 

Introduction ... not finished yet... 

Calculations of daylight factor 

Dependency of the thickness of the external wall 

Daylight in rooms is important in order to create a satisfying indoor environment in which the 

occupants feel comfortable, and to limit the consumption of electricity used for artificial lighting. 

Traditionally the limit for the daylight factor is therefore set to 2%, and this minimum value 

describes the demand 

The thickness of the external wall has influence on where the windows can be placed, and that can 

have an influence on the transmittance of daylight into the room. 

The reflectance depends on the colour, so both the colour of the interior surface of the exterior wall 

and of the internal partitions does influence the daylight in the room. 

This report gives a short overview of the results calculated in IESVE Radiance for different colours 

of the interior walls. 

The work on the report is still in progress, so later the results will be compared to the results in 

Fabalight and maybe iDbuild. 

All calculations for daylight factor are made in the working plane 0.85 m above the floor level. 

Farve ved vægtykkelse 0 m - Mørk, hvid og dæmpet hvid 

Herefter bruges dæmpet hvid på indvendige overflader og udhæng 

Vinduets placering ved vægtykkelse 0,6 m – Yderst, i midten og inderst 

Udhæng på 0,4 m ved vægtykkelse på 0,6 m 

Skrå fals ved vægtykkelse og vinduet placeret hhv. yderst, i midten og inderst 

Glazing is chosen as an energy window with a transmittance of 0.8, which in IES results in values of R-trns, 

G-trns and B-trns given by 0.872, 0.872 and 0.872 respectively. 

In Radiance the frames are not included, so in FABA light the height of the frame is set as small as possible. 

The green areas display where the daylight factor decreases the minimum value of 2% 

It is important to mention, that FABA light only calculates the daylight factor in the zone of 

occupancy which starts 0.2 m from the walls. 

1

Colour dependency 

The influence of the colour is investigated for the three different colours; “tile maple”, “white” and 

“white matt”. The colours are respectively applied to all the interior facing surfaces of the exterior 

wall and the internal partitions at the same time. 

In all simulations are the floor given the colour “Tile gray”, and has values for reflectance for Rr, 

Gr, Br given by 0.45; 0.4; 0.4, where the ceiling is given the colour “white matt”, and has values for 

reflectance for Rr, Gr, Br given by 0.8; 0.8; 0.8. 

These three colour dependency simulations are only carried out in the IES application Radiance. 

Daylight factor for “tile maple” 

Daylight factor for pure white 

Reflectance Rr, Gr, Br are 0.689; 0.511; 0.298 Reflectance’s Rr, Gr, Br are 1.0; 1.0; 1.0 

Daylight factor for “white matt” 

Reflectance Rr, Gr, Br are 0.9; 0.9; 0.9 

Conclusion on the colour dependency 

3

As expected the daylight factor increases when the rooms are given brighter colours with larger 

reflectance. However, having a pure white colour on the walls are assumed being unrealistic, so the 

matt white colour is chosen as the default colour in the following simulations. The “Tile maple” 

colour is not chosen since the trend in the Danish architectural style is to use bright or light colours. 

FABA light calculation without wall thickness 

In order to have a reference model to compare the following simulations made in FABA light with, 

a simulation with matt white walls without any thickness is made. 

The results from this simulation should be compared and validated with the Radiance simulation 

with matt white walls. 

FABA light input 

Reflection floor: 0,45 

Reflection roof: 0,8 

Reflection walls: 0,8 

Reduction factor: 0,9 

Transmittance: 0,8 

Some main results 

4

Position of the window 

It is investigated if it has influence on the daylight factor where the window is placed in the window 

hole. Three different positions are analysed; the first is where the window is positioned in level with 

the exterior surface of the exterior wall, the second is where the window is positioned in the middle 

of the window hole, and the third is where the window is placed in level with the interior surface of 

the exterior wall. 

These three simulations are carried out in the IES application Radiance, and finally they are 

compared with the results from a simulation on one of the positions made in Fabalight. 

The window is positioned in level with the exterior surface of the exterior wall 

5

The window is positioned in the middle of the window hole 

The window is positioned in level with the interior surface of the exterior wall 

Summary of the window position 

When the results from the three simulations are compared, it appears that they do not change, and it 

is not enclosed with improvements or aggravations to change the position of the window. The 

choice of one position rather than one of the other should therefore be based on other parameters. 

6

FABA light calculation on window position 

The position of the window in the window hole is not associated with improvements or 

aggravations of the daylight factor, so to be able to simulate in FABA light and compare the results 

with the results from Radiance, no specific position has to be chosen. The simulation made here 

should thereby validate the accuracy of FABA light. 

As for the simulation made in Radiance, the FABA light simulation are made without obstructions 

and other shading effects, apart from the shading effect that occurs in the window rabbet as a 

natural cause of the reflectance and absorptance. The thickness of the window rabbet is set to 0.6 m. 


Reflection floor: 0,45 

Reflection roof: 0,8 

Reflection walls: 0,8 

Reduction factor: 0,9 

Transmittance: 0,8 

Some main results 

Conclusion on the position of the window 

Here something should be concluded on the simulations, but what is to be concluded, the results are 

more or less the same??? 

7

Dependency of an overhang 

The investigation of an overhang on the daylight factor is analysed. 

The overhang is placed just above the top of the window, which might not be the case in real 

buildings, but these simulations are only made to analyse the influence of the overhang. 

The applied overhang is defined as having a width of 0,4 m, and to be in the total length of the 

room, even though it is longer than the actual window. 

In the IES simulation, shown first, the overhang is placed just above the window, where it in FABA 

light is placed in the height of the ceiling (2,5 m from the floor). The difference is 30 cm, but FABA 

light would not lower the overhang to the top level of the window. 

8


The inputs in FABA light are the same as 

in the previous calculation, apart from the 

position of the overhang. 

Some main output from FABA light 

Conclusion on the dependency of an overhang 

From these two simulations it can be seen, that Radiance and FABA light calculates distribution of 

the daylight factor within the room very similar. In Radiance the maximum value for daylight factor 

were above 10%, where it does not exceed 7.5% according to the results from FABA light. 

However, apart from this the distributions within the rooms are very similar; though with the results 

from FABA light a bit more pessimistic. 

9

Dependency of an inclined window rabbet 

The investigation of the window rabbet on the daylight factor is investigated. 

Three different inclinations are analysed, one where the window is placed in level with the exterior 

surface of the exterior wall and the interior window rabbet is inclined, one where the window is 

placed in the middle of the window hole and the window rabbet is inclined on both the interior and 

exterior side of the window, and one where the window is placed in level with the interior surface 

of the exterior wall and the exterior window rabbet is inclined. 

Similar simulations are not carried out in FABA light, since this program is incapable of creating 

inclined window rabbets. 

It is attempted to create the inclination with an angle of 45°, since it is assumed that this angle 

allows a large increase in light transmittance without resulting in a too slim window rabbet. If the 

window rabbet gets too slim, the heat loss through it will increase unsatisfactory. 

In the results shown in the following, only the internal part of the window rabbet is included. The 

external part of the rabbet is seen as external shading. 

Window is placed in level with the exterior surface of the exterior wall and the interior 

window rabbet is inclined 

10

Window is placed in the middle of the window hole and the window rabbet is inclined on 

both the interior and exterior side of the window 

Window is placed in level with the interior surface of the exterior wall and the exterior 

window rabbet is inclined 

Conclusion on the inclined window rabbet 

It appears clearly that the most efficient way of creating the rabbet according to an improvement of 

the daylight within the rooms, is by having the inclination on the external side of the window, and 

to place the window as close to the interior as possible. It this way the window is to some extent 

also protected from the weather. 

11

Final conclusion 

FABA light can be used for the simulations of the daylight factor, but it might not be recommended to 

compare rooms individually and together just by the average daylight factor, since it can vary greatly 

depending on the room and window design together with the orientation. 

Instead the daylight factor in separately chosen reference points and the general daylight factor distribution 

can be used. Another suggestion can be to use the area for which the daylight factor is above or below the 

given limit of 2%. 

Finally it is recommended to consider which program that should be used for the analysis. FABA light is 

supposed to be a simple and easy tool, but during the simplification some possibilities are lost. IES is 

complicated to create the model in, but instead it canbe created in Google Sketchup and exported directly to 

IES. Doing this, it is possible to step directly into the Radiance application after controlling if the model are 

as supposed, and windows are applied. Using Radiance all considered uncertainties from FABA light are 

removed... More to come... 

12

4 mm Pilkington 

Optifloat Clear 

16 mm 

argongas 

4 mm Pilkington 

Optitherm S3 

Gode grunde til at vælge tre-lags 

glaskonstruktioner 

I tabellerne kan forskellen i U-værdi mellem toog 

tre- lags ruder være relativt lille. Tænk på at 

U-værdie i en termorude beregnes iht. standardiserede 

parametre for et betydligt mildere klima 

end i Norden. 

I praksis forringes U-værdien når temperaturen 

synker og vinden øger, især i to-lags ruder. 

I tre-lags ruder er forringelsen marginal og de er 

derfor et særligt godt valg i regioner med koldt 

og blæsende klima. 

Vælg rigtig spalteafstand og gasfyldning 

U-værdien i en termorude varierer med afstanden 

mellem glassene og valget af gas eller luft. I en 

tre-lags rude opnås bedste U-værdi ved en spalteafstand 

med argon på 18-20 mm (se diagram). 

I en to-lags rude opnås bedste U-værdi med argon 

ved 15-16 mm. 

Mindre CO -belastning 

2 

Hvis valget er mellem en rude med eller uden 

energiglas skal du tænke på: 

Eksempel på hvordan du beskriver dit valg af glaskonstruktion 

Tre-lags termorude med energiglas. 

Den korteste måde at beskrive dit valg af glaskonstruktionen 

er ved at anvende vor produktkode: 

Pilkington Insulight 

4-16Ar-S(3)4-16Ar-S(3)4 

U-værdi for 3-lagsruder 

1,6 

1,4 

1,2 

Luft 

1,0 

Argon 

0,8 

0,6 Krypton 

0,4 

6 9 12 15 18 21 24 

Spaltebredde x 2: mm 

Diagrammet viser U-værdi ved forskellige spaltebredder 

Afhængig af hvilken gasfyldning man har valgt i spalten. 

Kurverne gælder for en termorude med 4 mm glas med 

to Pilkington Optitherm S3. 

Energiforbruget til at give et glas en lavemissionsbelægning 

er i de fleste tilfælde bare en tiendedel 

af den energibesparelse som energiglasset 

giver i boligen allerede det første år. 

Derefter fortsætter det med at reducere energiforbruget 

og dermed også CO -belastning i hele 

2 

glassets livslængde. 

Du kan også beskrive konstruktionen i klar tekst. Udefra og ind 

En trelags termorude 4-16-4-16-4 

Udvendigt 4 mm Pilkington Optifloat Clear 

16 mm argongas, 

i midten 4 mm Pilkington Optitherm S3 

16 mm argongas, 

indvendigt 4 mm Pilkington Optitherm S3 

Energimærkning U/LT/g = 0,6/71/52. 

Lydreduktion Rw (C; Ctr) = 31 dB (-1;-5) dB 

Forklaringer til tabelrubrikkerne findes på side 10-11 

For yderligere værdier og på andre kombinationer se vores dataprogram Pilkington Spectrum 

Energiglas 

Produktnavn Energi- Termiske data Optiske data Lyd- 

Produktkode mærkning U-værdi Indv.temp. UV Dagslys Solenergi reduktion Vægt 

se side 5 + 9 Type U/LT/g U g -10/+20 T UV LT LR ud R a ST g R W R W +C tr 

W/m 2 K o C % % % indeks % % dB dB kg/m 2 

Pilkington K Glass ε = 0,17 Tyk.: 3, 4, og 6 mm 

K4 1 5,8/82/76 5,8 -1,8 45 82 12 99 71 76 29 26 10 

4+40+K4 1+1 1,8/75/72 1,8 13,3 34 75 18 99 60 72 36 30 20 

4+40+K6,4L 1+1 1,8/73/71 1,8 13,3 2 73 17 98 55 71 38 32 25 

4+40+K6,8Lp 1+1 1,8/73/71 1,8 13,3 0 73 17 98 55 71 39 34 26 

4-10Kr-K4 2 1,5/75/72 1,5 14,4 34 75 18 99 60 72 29 25 20 

4-12Ar-K4 2 1,6/75/72 1,6 14,0 34 75 18 99 60 72 29 25 20 

4-16Ar-K4 2 1,5/75/72 1,5 14,4 34 75 18 99 60 72 29 25 20 

6-16Ar-K6,4L 2 1,5/72/68 1,5 14,4 2 72 17 98 53 68 33 28 30 

4-12Ar-4-12Ar-K4 3 1,2/68/64 1,2 15,5 27 68 22 97 52 64 31 26 30 

4-16Ar-4-16Ar-K4 3 1,1/68/64 1,1 15,9 27 68 22 97 52 64 31 26 30 

4K-16Ar-4-16Ar-K4 3 0,9/63/58 0,9 16,6 21 63 23 98 46 58 31 26 30 

Pilkington Optitherm S3 ε = 0,037 Tyk.: 4, 6, 8 og 10 mm 

4-10Kr-S(3)4 2 1,0/80/61 1,0 16,3 26 80 13 97 54 61 29 25 20 

4-12Ar-S(3)4 2 1,3/80/61 1,3 15,1 26 80 13 97 54 61 29 25 20 

4-16Ar-S(3)4 2 1,1/80/61 1,1 15,9 26 80 13 97 54 61 29 25 20 

6-16Ar-S(3)6,4L 2 1,1/77/59 1,1 15,9 2 77 12 96 47 59 33 28 30 

4-12Ar-4-12Ar-S(3)4 3 1,0/72/55 1,0 16,3 21 72 19 96 47 55 31 26 30 

4-16Ar-4-16Ar-S(3)4 3 0,9/72/55 0,9 16,6 21 72 19 96 47 55 31 26 30 

4-9Ar-4-15Ar-S(3)4 3 0,9/72/55 0,9 16,6 21 72 18 96 47 55 31 26 30 

4-16Ar-4-16Ar-S(3)6,4L 3 0,9/71/55 0,9 16,6 1 71 19 95 43 55 35 29 35 

6S(3)-12Ar-4-12Ar-S(3)4 3 0,7/71/49 0,7 17,4 12 71 18 95 41 49 35 29 35 

4-12Ar-S(3)4-12Ar-S(3)4 3 0,7/71/52 0,7 17,4 13 71 17 96 42 52 31 26 30 

4-16Ar-S(3)4-16Ar-S(3)4 3 0,6/71/52 0,6 17,8 13 71 17 96 42 52 31 26 30 

4-18Ar-S(3)4-18Ar-S(3)4 3 0,5/71/52 0,5 18,1 13 71 17 96 42 52 31 26 30 

4+30+4-16Ar-S(3)4 1+2 0,9/72/55 0,9 16,6 21 72 19 96 47 55 37 31 30 

Pilkington Optitherm S1 ε = 0,013 Tyk.: 4 og 6 mm 

4-10Kr-S(1)4 2 1,0/70/48 1,0 16,3 29 70 21 96 42 48 29 25 20 

4-12Ar-S(1)4 2 1,2/70/48 1,2 15,5 29 70 21 96 42 48 29 25 20 

4-16Ar-S(1)4 2 1,0/70/48 1,0 16,3 29 70 21 96 42 48 29 25 20 

6-16Ar-S(1)6,4L 2 1,0/68/46 1,0 16,3 2 68 21 95 38 46 33 28 31 

4-12Ar-4-12Ar-S(1)4 3 1,0/64/45 1,0 16,3 24 64 26 95 38 45 31 26 30 

4-16Ar-4-16Ar-S(1)4 3 0,8/64/45 0,8 17,0 24 64 26 95 38 45 31 26 30 

4-16Ar-4-16Ar-S(1)6,4L 3 0,8/63/45 0,8 17,0 2 63 25 94 35 45 35 29 36 

4S(1)-16Ar-4-16Ar-S(1)4 3 0,5/56/36 0,5 18,1 18 56 31 95 30 36 31 26 30 

4+30+4-16Ar-S(1)4 1+2 0,8/64/45 0,8 17,0 24 64 26 95 38 45 37 31 30 

Pilkington K Glass og Optitherm S3 

4K+30+4-16Ar-S(3)4 1+2 0,7/67/51 0,7 17,4 16 67 20 97 42 51 37 31 30 

Pilkington Optifloat Clear (klart floatglas) 

4 1 5,8/90/85 5,8 -1,8 59 90 8 99 83 85 29 26 10 

4-16Ar-4 2 2,6/81/76 2,6 10,3 44 81 15 97 70 76 29 25 20 

4-12Ar-4-12Ar-4 3 1,8/74/68 1,8 13,3 35 74 20 96 60 68 31 26 30 

18 PILKINGTON GLASFAKTA 2009 PILKINGTON GLASFAKTA 2009 

19

Konstruktionsmæssige ændringer forbeholdes (P V7.06 - 0110) 

6 

GES Energy 

Produktbeskrivelse 

GES Energy er opbygget med en effektiv modstrøms- 

varmeveksler, der har en temperaturgenvindingsgrad på op 

til 96% og ventilatorer med fremadkrummede skovle, der 

trækkes af nye energibesparende EC-motorer. 

GES Energy leveres som standard med: 

- Modstrømsvarmeveksler 

- Energioptimerede ventilatorer med fremadkrummede skovle 

- EC-motorer 

- F7 filter på friskluftsiden og G4 filter på udsugningssiden 

- Komplet OPTIMA 250 DESIGN automatik 

- Brugervenlig OPTIMA DESIGN-betjeningspanel 

GES Energy kan leveres med følgende tilbehør: 

- F5 filter på friskluftsiden 

- Vand- eller el-eftervarmeflade til kanalmontage 

- Friskluftsspjæld til kanalmontage 

- Afkastpjæld til kanalmontage 

- El-forvarmeflade 

Anvendelse 

GES Energy anvendes som ventilationsanlæg i boliger, 

hvor der lægges vægt på en høj temperaturvirkningsgrad 

(varmegenvinding) og et lavt energiforbrug. Overholder de nye 

skærpede krav mht. energiforbrug, jvf. Bygningsreglementet. 

GES Energy kan anvendes til boliger op til ca. 204 m 2 , ved et 

luftskifte på 0,35 l/s pr. m² af nettoarealet. Det specifikke elforbrug 

(SFP) = maks. 1200 J/m 3 . 

Målskitse 

GES Energy (stående) 

Mål i mm: 

128,6 

265 

7 

8 

5 

11 

12 

3 

135 280 

135 280 

1: Friskluft 

2: Udsugning 

4 

3: Afkast 

4: Indblæsning 

3 

2 

128,6 

265 

7 

8 

5 

11 

12 

72,7 

72,7 

13 

10 

6 

9 

14 

24 

60,7 

550 

42 

1014 

32 

24 

60,7 

1056 

550 

Typer 

5: Modstrømsvarmeveksler 

1: Frisk luft 

4 

2: Udsugning 

9. Udsugningsfilter 

6: Indblæsningsventilator 

1: Frisk luft 

3: Afkast 

10: El-kasse 

2: Udsugning 4: Indblæsning 

7: Udsugningsventilator 

3: Afkast 

5: Modstrømsvarmeveksler 11: Kondensvandsbakke 

4: Indblæsning 6: Indblæsningsventilator 

8: Friskluftfilter 


2 

7: Udsugningsventilator 12: Kondensvandsafløb 

6: Indblæsningsventilator 8: Friskluftlter 

7: Udsugningsventilator 9. Udsugningslter 

8: Friskluftlter 10: El-kasse 

9. Udsugningslter 

13 

11: Kondensvandsbakke 

10: El-kasse 12: Kondensvandsaøb 

11: Kondensvandsbakke 13: 230V/50Hz 

42 

1014 

1088 

32 

7 

8 

5 

GES Energy stående med eller uden bypass 

GES Energy liggende 11 med eller uden bypass 

1056 

1088 

128,6 

265 

12 

3 

1 

72,7 

135 280 

550 

13: 230V/50Hz 

14: Bypass 

10 

9 

14 

4 

2 

13 

6 

24 

60,7 

550 

42 

1014 

32 

1: Frisk luft 

2: Udsugning 

3: Afkast 





8: Friskluftlter 

9. Udsugningslter 

10: El-kasse 

11: Kondensvandsbakke 

12: Kondensvandsaøb 

13: 230V/50Hz 

14: By-pass 

www.genvex.dk 

1056

Tekniske data 

El-tilslutning 

1 x 230 V + N + PE, 10 A, 50 Hz 

Ventilatorer 

Med fremadkrummede skovle 

Motor 

EC-motor med integreret elektronik 

Isoleringsklasse 

B 

Tæthedsklasse for ventilatorer 

IP 44 

Motordata: 

1970 omdr./min. 

Optagen effekt (maks. pr. motor) 

83 W 

Strømforbrug (maks. pr. motor) 

0,68 A 

Konstruktion 

Hovedmål: 

(h x l x d) ekskl. studse 

1014x550x550 mm 

Kabinet 

Kabinet i pulverlakeret varmtgalvaniseret 0,7 mm stålplade. 

Kanaltilslutning: 

Ø160 mm 

Frontlåge: 

Frontlåge udført i ABS med indsats i EPS og med udtagelige 

filterenheder/skuffer. 

Vægbeslag: 

Med Ø8 mm huller til vægophæng. 

Modstrømsvarmeveksler: 

Udført i PS (polystyren) og kan operere i temperaturintervallet 

fra -20°C til +50°C. 

Kondensafløb: 

PA rør Ø15 mm udvendig 

Filtre: 

F7 filter på friskluftside 

G4 filter på udsugningsside 

Vægt: 

32 kg 

Automatik 

GES Energy leveres med komplet Optima 250 DESIGN automatik. 

Optima 250 DESIGN leveres med fabriksindstillinger, og anlægget 

kan derfor sættes i drift, uden at anlæggets driftsmenu skal indstilles 

først. Fabriksindstillingen er kun en grundindstilling, som 

skal ændres til de driftsmæssige ønsker og krav, der er til boligen, 

for derved at opnå optimal drift og udnyttelse af anlægget. 

Betjeningspanel 

Lyddata 

Målepunkt 

GES Energy 

Hastighed (1) 

Ved denne funktion er det muligt at indstille 

ventilatorhastigheden i trin 0 – 1 – 2 – 3 – 4. 

Forlænget drift (2) 

Ved denne funktion er det muligt at indstille timeren 

for forceret drift mellem 0 og 9 timer. 

Eftervarme (3) 

Ved denne funktion er det muligt at tænde og slukke 

for den supplerende eftervarme. 

Hovedmenu (4) 

Ved denne funktion er det muligt at komme ind i 

hovedmenuen, hvor underpunkterne er tilgængelige. 

Filter (5) 

Ved denne funktion er det muligt at afstille 

filteralarmen. 

Information (6) 

Ved denne funktion er det muligt at få et godt overblik 

over anlæggets aktuelle driftstilstand. 

Temperatur (7) 


rumtemperaturen. 

1 m foran 

aggregat 

Udsugningskanal 

Indblæsningskanal 

Luftmængde 1 2 3 1 2 3 1 2 3 

Lo dB Lwu dB Lwi dB 

63 Hz - - - 45 62 68 50 65 70 

125 Hz - - - 39 56 64 49 66 74 

250 Hz - - - 31 45 52 44 60 68 

500 Hz - - - 28 39 44 41 55 61 

1000 Hz - - - 23 33 40 42 56 63 

2000 Hz - - - 16 24 31 29 47 55 

4000 Hz - - - 17 19 24 22 40 48 

8000 Hz - - - 19 19 20 19 28 36 

Sum Lo dB(A) Lwu dB(A) Lwi dB(A) 

(A-vægtet) - - 40 31 44 51 45 59 67 

1: Målt ved 40 % og en luftmænde på 265 m³/h 



www.genvex.dk 


7


8 

GES Energy 

Kapacitet: 

Luftmængde: 

Kapacitetslinierne er baseret på en middelværdi af 

indblæsnings- og udsugningsluftmængde i et aggregat. 

Den blå linie i skemaet indikerer et samlet strømforbrug 

til begge ventilatorer og styringen indenfor passivhus 

krav på 0,45 W/m³/h (1620 J/m³). 

Den røde linie i skemaet indikerer et samlet strømforbrug 

til begge ventilatorer og styringen, på 1200 

J/m³. 

Ved 75 Pa er maks. kapacitet: 220 m3 /h. 

BE08 foreskriver et luftskifte på 0,30 l/s pr. m² 

af bruttoarealet. Det boligareal aggregatet kan 

dække udregnes således: 

Boligareal (m2 Maks. kapacitet (m³/h) 

) = 

0,30 l/s pr. m² 

Boligareal (m 2 ) = 

Eksempel: 

Maks. kapacitet (m³/h) 

1,08 m³/h/m² 

220 m³/h 

Boligareal (m2 ) = = 204 m2 1,08 m³/h/m² 

Samlet effektforbrug: 

Effektforbrug for begge ventilatorer tilsammen 

1 = 100 % 

2 = 85 % 

3 = 70 % 

4 = 40 % 

Temperaturvirkningsgrad 

Temperaturvirkningsgrad, Volumenflow mind = mud 

Der er ikke taget hensyn til evt. tilisning af varmeveksler 

ved lave udetemperaturer. 

”Tør” temperaturvirkningsgrad iflg. EN 308 og 

ved ens massestrøm på friskluftsiden og udsugningssiden. 

T_frisk luft = 5°C 

T_udsugningsluft = 25°C 

RF_udsugningsluft < 27,7% 


[%] 

Effekt [W] 

Eksternt tryk [Pa] 

140 

120 

100 

98 

96 

94 

92 

90 

88 

86 

84 

82 

80 

100 

80 

60 

40 

20 

275 

250 

225 

200 

175 

150 

125 

0 

75 

50 

25 

0 

40% 

70% 

40% 

GES Energy - kapacitetskurver 

85% 

100% 

0 50 100 150 200 250 300 350 

Flow [m3/h] 

GES Energy - effektforbrug 

0 50 100 150 200 250 300 350 

Flow [m3/h] 

GES Energy - "tør" temperaturvirkningsgrad iht. EN 308 

0 50 100 150 200 250 300 350 400 

Flow [m3/h] 

70% 

85% 

100% 

www.genvex.dk


GE Energy 1 er et ventilationsaggregat med en højeffektiv 

modstrømsveksler, der har en temperaturgenvindingsgrad 

på op til 95%. Ventilationen sker vha. energibesparende 

indblæsnings- og udsugningsventilatorer med bagudkrummede 

skovle og EC motorer. 

Luften filtreres som standard både på friskluft- (F7 filter) 

og udsugningssiden (G4 filter). GE Energy 1 leveres med 

komplet Optima 250 automatik. 

GE Energy 1 kan leveres med følgende tilbehør: 

- Modulerende fuldautomatisk bypass 

- Vand- eller el-eftervarmeflade til kanalmontage Ø160 

- Vandfrostføler 

- Motorventil til vandeftervarmeflade 

- Ventilatorvagt og filtervagt 

- Friskluft- og afkastspjæld med motor for kanalmontage Ø160 

- Hygrostat til behovsstyret ventilation 

Målskitse 

GE Energy 1 (Højrevendt) 

Mål i mm 

12 

1 

2 

7 

11 

1: Friskluft (udeluft) 

2: Afkast 

3: Udsugning 

8 9 

Minimum afstand over aggregat for el-tilslutning 300 mm 

5 

13 

1000 


5: Modstrømsveksler 


Anvendelse 



9: Udsugningsfilter 

6 

3 

4 

GE Energy 1 

GE Energy 1 anvendes som ventilationsanlæg i boliger, 


(varmegenvinding), og et lavt energiforbrug. Overholder de nye 

skærpede krav, mht. energiforbrug, jvf. bygningsreglementet. 

GE Energy 1 kan anvendes til boliger op til ca. 200 m 2 , ved et 


(SFP) = maks. 1200 J/m 3 og skal overholdes. 

Typer 

GE Energy 1 kan spejlvendes ved at bytte frontlåge og bagplade 

(ikke med bypass) 

150 

175 

190 

Ø160 

Ø160 

380 

Bypass: 

Med bypass monteret øges dybden 

med 70 mm til 450 mm. 

13: El-tilslutning (overside) 

11: Kondensbakke 

12: Kondensafløbsstuds Ø15 mm 

580 

www.genvex.dk 


9


10 

GE Energy 1 

Tekniske data 


1 x 230 V + N, 10 A, 50 Hz 


R3G 190 

Motor 



B 

Tæthedsklasse 

IP 44 

Motordata: 

3320 omdr./min 


71 W 


0,50 A 

Konstruktion 

Hovedmål: 


580 x 1000 x 380 mm 

Kabinetopbygning: 

Dobbeltkapslet varmtgalvaniseret stålplade 

med 30 mm isolering 


Ø160 mm (nippelmål) med dobbelt gummitætningsliste 

Frontlåge: 

Todelt med snapbolte for adgang til filtre 

Bagplade: 

Monteret med 6 mm bolte 


Søvandsbestandig aluminium 

Kondensbakke: 

Rustfri stål 


Rustfri studs Ø15 mm (udv.) 

Filtre: 

F7 og G4 filtre (standard) 

Vægt: 

55 kg 

Automatik 

GE Energy 1 leveres med komplet Optima 250 automatik. 

Optima 250 DESIGN leveres med en fabriksinstilling, som gør, 

at anlægget kan sættes i drift, uden at man først skal indstille anlæggets 

dirftsmenu. Fabriksindstillingen er kun en grundindstilling, 

som skal ændres til de driftsmæssige ønsker og krav, man har til 

sin bolig, og derved få optimal drift og udnyttelse af anlægget. 


Lyddata 

Målepunkt 

1 m foran 

aggregat 



Luftmængde 1 2 3 1 2 3 1 2 3 


63 Hz 46 53 56 44 55 58 48 55 58 

125 Hz 55 62 66 48 59 62 60 67 71 

250 Hz 53 57 66 40 51 54 55 62 71 

500 Hz 51 55 63 38 49 52 53 60 68 

1000 Hz 34 41 51 34 45 48 36 43 53 

2000 Hz 33 40 50 34 45 48 35 42 52 

4000 Hz 30 37 45 25 36 39 32 39 47 

8000 Hz 25 32 36 17 28 30 27 34 38 

Sum 

(A-vægtet) 

Hastighed (1) 









Hovedmenu (4) 



Filter (5) 









Lo dB(A) Lwu dB(A) Lwi dB(A) 

50 55 63 41 52 55 52 59 67 

1: Målt ved 40 % og en luftmængde på 75 m³/h 



www.genvex.dk

Kapacitet 

Luftmængde: 

Kapacitetslinierne er baseret på en middelværdi af 

indblæsnings- og udsugningsluftmængde i et aggregat. 


til begge ventilatorer og styringen, på 1200 J/m³ 

(SFP = 1,2 kJ/m³). 



af nettttoarealet. Det boligareal aggregatet kan 



) = 

0,35 l/s pr. m² 


Eksempel: 


For begge ventilatorer og styring. 

1 = 100 % 

2 = 80 % 

3 = 60 % 

4 = 40 % 

5 = 25 % 


1,26 m³/h/m² 

250 m³/h 






1 = Temp.: -12 °C 

RF.: 50% 

2 = Temp.: 4 °C 

RF.: 50% 

Tryk [Pa] 

Effekt [W] 

Temperaturvirkningsgrad [%] 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

180 

160 

140 

120 

100 

25% 

40% 

60% 

100% 

80% 

GE Energy 1 

Energy 1 

SFP 1200 

0 

0 50 100 150 200 250 300 350 400 

80 

60 

40 

20 

Flow [m3/h] 

Ved maks. lufthastighed er de disponible tryk 30 Pa højere ved filter G4 (25 mm), 

end på den afbildte kurve. 

100% 

80% 

60% 

40% 

25% 

0 50 100 150 200 

Flow [m3/h] 

250 300 350 400 

Flow [m3/h] 

www.genvex.dk 


11


12 

GE Energy 2 




på op til 95 %. Ventilationen sker vha. energibesparende 


skovle og EC motorer. 

Luften filtreres som standard både på friskluft- (F7 filter) 

og udsugningssiden (G4 filter). GE Energy 2 leveres med 

komplet Optima 250 automatik. 


- Modulerende fuldautomatisk bypass 







Målskitse 


Mål i mm 

12 

1 

2 


2: Afkast 

3: Udsugning 

7 

8 

5 

13 


5: Modstrømsveksler 


9 

Anvendelse 

GE Energy 2 anvendes til ventilationsanlæg i boliger, 







Typer 

GE Energy 2 kan spejlvendes ved at bytte frontlåge og bagplade 

(ikke med bypass) 

11 1000 

532 

Bypass: 


Med bypass monteret øges dybden 

med 100 mm til 632 mm. 

6 




3 

4 

150 

175 

266 

Ø200 

Ø200 



12: Kondensafløbsstuds Ø15 mm 

580 

www.genvex.dk

Tekniske data 


1 x 230 V + N, 10 A, 50 Hz 


R3G 190 

Motor 



B 


IP 44 

Motordata: 



71 W 


0,50 A 

Konstruktion 

Hovedmål: 


580 x 1000 x 532mm 






Frontlåge: 

Todelt med snapbolte for adgang til filtre 

Bagplade: 




Kondensbakke: 

Rustfri stål 



Filtre: 


Vægt: 

68 kg 

Automatik 


Optima 250 DESIGN everes med en fabriksinstilling, som gør, at 

anlægget kan sættes i drift, uden at man først skal indstille anlæggets 





Lyddata 

Målepunkt 

GE Energy 2 

1 m foran 

aggregat 



Luftmængde 1 2 3 1 2 3 1 2 3 


63 Hz 50 56 56 48 60 56 26 32 36 

125 Hz 57 63 67 52 64 61 49 55 59 

250 Hz 55 68 72 45 57 61 54 67 71 

500 Hz 50 59 63 39 51 56 50 63 67 

1000 Hz 40 52 56 38 50 55 43 55 59 

2000 Hz 36 47 51 39 51 56 40 51 55 

4000 Hz 31 38 47 28 40 48 35 42 51 

8000 Hz 26 33 37 19 31 37 27 34 38 

Sum 

(A-vægtet) 

Hastighed (1) 









Hovedmenu (4) 



Filter (5) 










51 62 66 45 57 61 56 68 72 




www.genvex.dk 


13


14 

GE Energy 2 

Kapacitet 

Luftmængde: 

Kapacitetslinierne er baseret på en middelværdi af indblæsnings- 

og udsugningsluftmængde i et aggregat. 


til begge ventilatorer og styringen, på 1200 J/m³ (SFP = 

1,2 kJ/m³). 


BE08 foreskriver et luftskifte på 0,35 l/s pr. m² af 

nettoarealet. Det boligareal aggregatet kan dække 

udregnes således: 


) = 

0,35 l/s pr. m² 


Eksempel: 



1 = 100 % 

2 = 80 % 

3 = 60 % 

4 = 40 % 

5 = 25 % 


1,26 m³/h/m² 

310 m³/h 






1 = Temp.: -12 °C 

RF.: 50% 

2 = Temp.: 4 °C 

RF.: 50% 

Tryk [Pa] 

Effekt [W] 

Temperaturvirkningsgrad [%] 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

40% 

60% 

80% 

100% 

Energy 2 

SFP 1200 

50 

25% 

0 

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

Flow [m3/h] 



100% 

80% 

60% 

40% 

25% 

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 

Flow [m3/h] 

Temperaturvirkningsgrad - anlæg 

Flow [m3/h] 

www.genvex.dk




på op til 95 %. Ventilationen sker vha. energibesparende 


skovle og EC motorer. GE Energy 3 er udstyret med 

modulerende bypass. Luften filtreres som standard både 

på friskluft- (F7 filter) og udsugningssiden (G4 filter). GE 

Energy 3 leveres med komplet Optima 250 automatik. 



(vandeftervarmeflade kan indbygges i aggregatet) 






Målskitse 


Mål i mm 

1 8 

2 

14 


2: Afkast 

3: Udsugning 

7 

13 

1.480 


5 

12 


5: Modstrømsvekslerr 


11 

10 

9 3 

6 




Anvendelse 

GE Energy 3 

GE Energy 3 anvendes som ventilationsanlæg i boliger, 







Typer 

GE Energy 3 fås i højre og venstre version 

4 

214 214 

366 

696 

732 

10: Bypass-spjæld 

11: Vandeftervarmeflade 


Ø 250 

Ø 250 

Bypass: 

Modulerende bypass er indbygget som 

standard i GE Energy 3 

798 

100 


14: Kondensafløbsstuds 

Ø15 mm 

www.genvex.dk 


15


16 

GE Energy 3 

Tekniske data 


1 x 230 V + N, 10 A, 50 Hz 


R3G 220 AE 50 

Motor 



B 


IP 44 

Motordata: 



157 W 


1,10 A 

Konstruktion 

Hovedmål: 


898 x 1480 x 732 mm 






Frontlåge: 

Tredelt med snapbolte for adgang til filtre 

Bagplade: 




Kondensbakke: 

Rustfri stål 



Filtre: 


Vægt: 

200 kg 

Automatik 


Optima 250 DESIGN leveres med fabriksinstilling, som gør, at 

anlægget kan sættes i drift, uden at man først skal indstille anlæggets 





Lyddata 

Målepunkt 

1 m foran 

aggregat 



Luftmængde 1 2 3 1 2 3 1 2 3 


63 Hz 53 62 67 57 63 65 62 71 76 

125 Hz 59 68 73 60 66 68 68 77 82 

250 Hz 55 64 69 58 61 63 64 73 78 

500 Hz 45 55 60 56 62 64 55 64 69 

1000 Hz 42 52 57 51 62 64 52 61 66 

2000 Hz 39 48 54 51 61 63 49 58 63 

4000 Hz 26 35 40 43 53 55 36 45 50 

8000 Hz 24 33 38 33 -20 49 34 43 48 

Sum 

(A-vægtet) 

Hastighed (1) 









Hovedmenu (4) 



Filter (5) 










50 69 65 58 67 69 60 69 74 




www.genvex.dk

Kapacitet 

Luftmængde: 

Kapacitetslinierne er baseret på en middelværdi af indblæsnings- 

og udsugningsluftmængde i et aggregat. 


til begge ventilatorer og styringen, på 1200 J/m³ 

(SFP = 1,2 kJ/m³). 

SFP 1200 og 100 Pa er max kapacitet 500 m³/h 

SFP 2100 og 100 Pa er max kapacitet 690 m³/h 



af nettoarealet. Det boligareal aggregatet kan 



) = 

0,35 l/s pr. m² 


Eksempel: 



1 = 100 % 

2 = 80 % 

3 = 60 % 

4 = 40 % 

5 = 25 % 


1,26 m³/h/m² 

500 m³/h 






1 = Temp.: -12 °C 

RF.: 50% 

2 = Temp.: 4 °C 

RF.: 50% 

Tryk[Pa] 

Effekt [W] 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

25% 

40% 

60% 

100% 

80% 

SFP 2100 

SFP 1200 

GE Energy 3 

Energy 3 

0 

0 100 200 300 400 500 600 700 800 

50 

Flow [m3/h] 



100% 

80% 

60% 

40% 

25% 

0 

0 100 200 300 400 500 600 700 800 

Temperaturvirkningsgrad Flow [m3/h] - anlæg 

www.genvex.dk 


17

PRO TEC 7 ® uni PRO TEC 7 ® multi PRO TEC classic 

Tre systemer 

= utallige muligheder 

Hos PRO TEC finder du altid en vinduesløsning, der matcher dine arkitektoniske 

udfordringer. Læs her om systemernes forskellige fordele og muligheder. 

PRO TEC 7® uni er et eksklusivt vinduessystem af træ 

og glasfiberarmeret polyester (GRP). Her får du markedets 

absolut slankeste lavenergiprofiler. De prisbelønnede 

vinduessystemer giver dig et elegant og uniformt facadeudtryk 

med et stort lysindfald og et mærkbart energitilskud 

til byggeriet. 

Slanke profiler. Uniformt design. Exceptionel isolering. 

PRO TEC 7® multi kombinerer de funktionelle fordele fra 

PRO TEC classic med de termiske egenskaber fra PRO TEC 

7® uni. Profilerne er slanke og har et multiformt design, 

som giver dig utallige muligheder for at skræddersy din 

arkitektoniske løsning. Her får du adgang til et bredt 

produktprogram i døre og vinduer, med et stort lysindfald, 

exceptionel isolering og et mærkbart energistilskud til 

byggeriet. 

Exceptionel isolering. Uanede muligheder. Bedre økonomi. 

PRO TEC classic er vores vinduessystem i træ og aluminium. 

Systemet giver dig mulighed for at skræddersy 

facader med glidende symmetriske overgange uden dobbeltkarme 

og klodsede konstruktioner. 

Intelligent system. Uendelige muligheder. Individuelle løsninger. 

Fast vindue 

Fast vindue 

Fast vindue 

Udadgående vindue 



www.protecvinduer.dk 

Produktguide 

Energiklasseguide 

U = 0,61 W/m²K 

Tæt og slank. Med en vinduesløsning fra PRO TEC 7® 

kombineres exceptionel termisk isolering med en meget 

slank profil. 

Blæs på vinden 

I al slags vejr. Vinduer dimensioneret efter vindlast 

reducerer behovet for stålkonstruktioner. PRO TEC 

gør det muligt. 

PRO TEC classic PRO TEC 7® uni PRO TEC 7® multi 

Fast vindue X X X 

Udadgående vinduer 

(topstyrede, tophængte, 

sidestyrede, side hængte) 

X X X 

Topvende vindue X – X 

Dannebrogsvinduer X – X 

Dreje-kipvinduer X X X 

Rammedør/terassedør X X X 

Pladedør X X X 

Skydedør Flere varianter – Kommer i 2009 

Dobbeltdør X – X 

Hårdttræsrammer 

Facadevelegnet 

X – Kommer i 2009 

(dimensionering efter vindlast, 

ingen dobbelt poste) 

X X X 

PRO TEC classic PRO TEC 7® uni PRO TEC 7® multi 

BR08 X X X 

Lavenergiklasse 2 X X X 

Lavenergiklasse 1 X X X 

Lavenergiklasse 0 – X X 

+ energi boliger – X X 

Hjørner ingen hindring 

Uforstyrret udsigt. Lad glas møde glas i en hjørneløsning 

fra PRO TEC. 

– karm = lys² 

Mere lys. PRO TECs integrerede facadeløsninger leveres 

med eller uden dobbelte poste, valget er dit. 

Træ der rammer 

Natur i stuen. PRO TEC leverer indvendige rammer og 

karme i fyrretræ. Andre træsorter kan leveres efter 

ønske inklusiv udvendige rammer i hårdttræ. 

Skjulte kabler 

Frie rammer. Få kablerne af vejen og ind i vindues- 

rammen med en vinduesløsning fra PRO TEC. 

17 

-

PRODUKTÆNDRINGER! 

Nye størrelser vinduesmontagebeslag! 

Matcher de nye isoleringskrav 

Vi har udviklet nye størrelser konsol- samt tryk- og 

skråbeslag, så de nu endnu bedre matcher de nye krav 

til isolering ved døre og vinduer. 

Dine fordele: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

! Simpson 

Vinduesmontagebeslagene er udviklet, så de matcher 

de nye isoleringskrav 

Nyudviklede størrelser til hulrumsdybder på 210- 

260 mm 

Konsolbeslagene fungerer som understøtning af 

vinduet 

Beslagene og vinduer kan monteres indefra, så 

stillads er unødvendigt 

Mulighed for montering af vindue både før og efter 

opmuring af formuren 

Beslagene kan anvendes på både beton, 

letklinkerbeton, multiblokke og trækonstruktioner 

Kuldebroer kan undgås 

Hulrumsdybde 

Sammenhæng mellem hulrumsdybde og 

konsolbeslagsstørrelse. 

Konsolbeslag 

Art.Nr. 

Konsolbeslag 

TUN nr. 

Type 

105 mm VIMK85 1292290 K85 

130 mm 12011 5209103 K110 

140 mm 12012 5209104 K120 

150 mm 12013 5209105 K130 

160 mm 12014 5209106 K145 

175 mm 12015 5209107 K155 

190 mm 12017 5209108 K170 

200 mm 12018 5209109 K180 

210 mm VIMK190 1292287 VIMK190 

225 mm VIMK215 1292288 VIMK215 

260 mm VIMK240 1292289 VIMK240 

Trykbeslag Skråbeslag 

Art. Nr. Tun Nr. Type Art. No. Tun Nr. Type 

12057 5209111 T170 12083 5209118 S232 

12059 5209112 T190 12086 5209120 S260 

12060 5209113 T200 12087 5209121 S275 

12061 5209114 T215 12089 5209122 S296 

12062 5209115 T225 12091 5209123 S310 

12064 5209116 T240 12093 5209124 S331 

12065 5209117 T250 12094 5209125 S345 

VIMT290 1292292 T290 VIMS400 1292291 S400 

Andre størrelser fremstilles med kort leveringstid 

skråbeslag 

trykbeslag 

konsolbeslag 

På www.strongtie.dk kan du læse mere om vinduesmontage. Her kan du også læse eller downloade vores vinduesmontagekatalog 

med montageanvisninger og hjælp til udvælgelse af de korrekte vinduesmontagebeslag til dit byggeri. 

Strong-Tie ® A/S 

Boulstrup, DK-8300 Odder Tlf.: 8781 7400 Fax: 8781 7409 www.strongtie.dk, info@strongtie.com 

SST-DK09-PC-04

Teknisk data for VELUX rudetyper | VELUX http://www.velux.dk/Private/Produkter/Ovenlysvinduer/Rudetyper/Tekn... 

Teknisk data for VELUX rudetyper 

Herunder kan du finde de tekniske data for vores rudetyper: 

U-værdi 

rude W/m 2 K 

U-værdi 

vindue W/m 2 K 

Lydisolering 

Rw-værdi 

Lystransmittans 

Tv-værdi 

UVtransmittans 

Tuv-værdi 

Solenergitransmittans 

g-værdi 

* For GPL: 1,1 

NORM 

(--59) 

Standard 

lavenergirude 

(--73) 

Lavenergirude 

m/ funktioner 

(--65) 

Super 

lavenergirude 

EN 673 1,1 1,1 0,5 

EN ISO 

12567-2 

EN ISO 

717-1 

1,4 1,4 1,0* 

32 35 35 

EN 410 0,77 0,77 0,68 

EN 410 0,30 0,05 0,05 

En 410 0,60 0,56 0,46 

1 af 1 10-06-2010 22:51

Archline ZERO - Optimering af typehus til lavenergiklasse 0

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?