28.07.2013 Views

Mads Andersen - Dansk Skak Union

Mads Andersen - Dansk Skak Union

Mads Andersen - Dansk Skak Union

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Dansk</strong> skønlitteratur<br />

med skak og skakspillere<br />

Af Claes Løfgren<br />

For skakspilleren med forkærlighed<br />

for skønlitteratur er det spændende<br />

at støde på tekster med relation til<br />

spillet. Hvad enten skak bruges som<br />

symbolmættet motiv – det indbyder<br />

spillets på overfladen enkle metaforik<br />

jo til: sort/hvidt, godt/ondt osv. –<br />

eller tjener som bærende motiv i<br />

fortællingens konstruktion og handling,<br />

giver det os stof til eftertanke:<br />

Hvorfor spiller vi egentlig? Ligger<br />

der mere bag end spillets spænding<br />

og tilfredsstillelsen ved undertiden<br />

at gennemskue komplicerede sammenhænge<br />

bedre end sin modstander?<br />

Middelalderens moralister så spillet<br />

som et billede på menneskelivet.<br />

Hvert menneske havde sin af Gud<br />

bestemte plads at udfylde så godt<br />

man nu kunne, hvad enten det var<br />

som bonde eller konge. Måske ligger<br />

der stadig en rest af denne anskuelsesmåde<br />

i en søgen gennem<br />

spillet efter den logik og sammenhæng,<br />

som kan være svær at finde i<br />

livets vilkårlighed.<br />

Forførende skak<br />

<strong>Skak</strong>terminologien finder hurtigt vej<br />

til litteraturen. Grundtvig bruger enkeltstående<br />

skakudtryk og -billeder<br />

i sine digte ligesom H.C. <strong>Andersen</strong><br />

og Oehlenschläger, men lidt videre<br />

går Poul Martin Møller. I hans parodiske<br />

Statistisk Skildring af Lægdsgaarden<br />

i Ølseby-Magle (1820) er<br />

den unge fortæller i færd med at beskrive<br />

religionen på nævnte eksotiske<br />

sted, da han distraheres ved synet<br />

af husets plejedatter i haven, og<br />

en forførelsesscene udvikler sig som<br />

et skakparti:<br />

28 2011 /1/28<br />

‘... da jeg pludselig saa et blomstrende<br />

Pigebarn med Straahat paa<br />

Hovedet skjule sig bag en Hasselhække.<br />

(...) Jeg skyndte mig tilbage<br />

for at besætte denne Udgang.<br />

Ved et løseligt Overblik af det hele<br />

Terræn blev jeg var, at hun umuligen<br />

kunne undslippe mig, naar<br />

jeg blot afskar hende Vejen til<br />

Døren. Vi legte nu mellem Blomsterkvarterernes<br />

mangfoldige Kvadrater<br />

et fuldstændigt <strong>Skak</strong>- og<br />

Damspil. Ingen af os kunne flytte<br />

ind i de firkantede Blomsterbede<br />

uden at anrette frygteligt Nederlag<br />

paa Tulipaner og Lilier. Vi<br />

maatte begge følge de Stier, som<br />

ved Buksbomhækkenes Flugt vare<br />

foreskrevne. Jeg havde to Planer<br />

for Øje: 1) Stedse at rykke frem<br />

for at fængsle Pigen i en Krog, 2)<br />

men tillige at spærre hver Adgang<br />

til Døren. Hun, som var mig deri<br />

overlegen, at hun kendte Terrænet<br />

bedst, gjorde tit et uformodentligt<br />

Træk, som satte mig i Forlegenhed<br />

og nær havde tilintetgjort mine<br />

Anslag. Men jeg benyttede mig da<br />

uden Betænkning af min Fordel<br />

som Springer og satte dristig over<br />

een Kvadrat efter den anden, medens<br />

hun med de smaa Jomfruskridt<br />

i sin snævre Sirses Kjole var<br />

nødt til at følge Landevejen. Saaledes<br />

blev Pigebarnet snart mat, og<br />

stod ganske raadvild i en vinkelspids<br />

af Havegærdet uden at kunne<br />

flytte sig videre.’<br />

Også den fortvivlet-humoristiske<br />

provokatør Gustav Wied kunne bruge<br />

spillet til at fremmane en stemning.<br />

I novellen Regnvejr (1896)<br />

fordriver to ældre herrer en kedelig<br />

dag med røg, drikkevarer – og skak:<br />

‘– Vi spiller vel <strong>Skak</strong> til?<br />

– Ja vel, smilede han, for det kunne<br />

han lide. – Verden er sgu slet ikke<br />

saa gal, sagde han lidt efter, bare<br />

man forstaar at tage paa den!... her<br />

er Spirituosaen! (...)<br />

– Maa jeg ta’ en Cigar?<br />

– Ta’ væk! ...Pas nu paa Springeren<br />

dér!<br />

– Jamen det er ikke Spil! Sagde<br />

jeg.<br />

– Aa Vrøvl, jo Gu’ er det Spil! Man<br />

ta’r sig da den Fordel, man kan!<br />

Maa jeg klinke med Dem?<br />

– I hvad? spurgte jeg arrig.<br />

– I Cognak.<br />

Og saa klinkede vi igen i Cognak.’<br />

Men vi skal tættere på vor egen tid<br />

for at finde skønlitteratur, hvor skak<br />

så at sige spiller hovedrollen.<br />

Peter Dürrfeld:<br />

Kandidaten (Gyldendal, 1976)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!