You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Foto: Jytte Bech Dürrfeld.<br />
Helstøbt skakroman<br />
Peter Dürrfelds Kandidaten (1976)<br />
er stadig den danske skakroman par<br />
excellence i den forstand, at spillet<br />
udgør den ramme, som både handlingen<br />
og hovedpersonernes ageren<br />
udfolder sig på baggrund af. Her<br />
møder vi for første gang skakspilleren<br />
så at sige indefra, i en<br />
hverdagsramme med ham selv som<br />
fortæller, og ikke som i mange andre<br />
værker set gennem en undrende<br />
omverdens øjne.<br />
Hovedpersonen Peter Trøst er en<br />
40-årig ungkarl, der lever sin stille<br />
eksistens på Nørrebro med udsigt<br />
over Peblingesøen, omgivet af et<br />
myldrende liv som han med mild<br />
overbærenhed betragter på afstand.<br />
Han begyndte at spille skak som<br />
dreng, men fik hurtigt afsky for rygende,<br />
snøftende og bussemandspillende<br />
modstandere på den anden<br />
side af brættet og efter at have tabt<br />
på tid i en stilling, hvor brikkerne<br />
var placeret så perfekt, at det simpelthen<br />
ikke gav mening at flytte<br />
dem, forlod han klubbens påtrængende<br />
fællesskab for at søge over i<br />
korrespondanceskakken, hvor uvanerne<br />
– ligesom den øvrige menneskehed<br />
– kan holdes på betryggende<br />
distance.<br />
Peter Dürrfeld – 35 år efter udgivelsen i 1976 står<br />
hans 'Kandidaten' fortsat som den danske<br />
skakroman par excellence.<br />
‘Jeg forklarer ham, hvad begrebet<br />
fjernopposition indebærer, og<br />
hvordan det kan være nødvendigt<br />
at anvende dette i det praktiske spil.<br />
Med fjernoppositionen er det som<br />
med mange menneskelige relationer.<br />
To figurer står afventende over<br />
for hinanden, tre felters mellemrum<br />
skiller dem. Ingen kan gå den<br />
anden i møde, ingen kan tage det<br />
første skridt. For man véd, at der<br />
altid vil være mindst ét felt mellem<br />
en selv og den anden, det ene<br />
felt man taber på...’<br />
Trøst tjener til portoen og sine øvrige<br />
beskedne fornødenheder som<br />
petitjournalist på et forbrugerblad<br />
(‘er det bedst med gær eller bagepulver<br />
i æbleskivedej?’) Imellem de<br />
grundige analyser bliver der tid til<br />
tebrygning, hvor heller intet overlades<br />
til tilfældet – Trøst har et batteri<br />
af sandure, så Oolong eller Lapsang<br />
Souchong-bladene kan få præcis den<br />
korrekte trækketid – og til TVkiggeri,<br />
hvor en række af 70’ernes<br />
studieværter trods fiktive navne er<br />
let genkendelige.<br />
En enkelt gang melder en svensk<br />
k-skakmodstander sin ankomst til<br />
København, men det bliver en kejtet<br />
affære og Trøst drager et lettelsens<br />
suk, da han kan sige pænt farvel og<br />
tak i færgeterminalen.<br />
Også kvinden i Trøsts liv befinder<br />
sig langt borte – hun er k-skakspiller<br />
og violinist i Los Angeles<br />
Philharmonic, og at lytte til hendes<br />
Mozart-indspilninger og spille det<br />
ene remisparti efter det andet er tilstrækkeligt<br />
for ham.<br />
Gennem årene har Trøst spillet sig<br />
op i rækkerne og er nu i VM-finalen<br />
med titlen inden for rækkevidde, da<br />
hans blodsygdom (blodet er for<br />
tyndt!) kræver hospitalsindlæggelse.<br />
Og her må han lægge ikke blot sit<br />
liv, men også det sidste afgørende<br />
parti i overlægens hænder.<br />
I modsætning til mange andre<br />
skakromaner mærker man her, at forfatteren<br />
har førstehåndskendskab til<br />
sit miljøs særlige karakter – jargonen,<br />
forholdene omkring turneringerne,<br />
spillernes omgangsform osv.<br />
– som skildres kærligt-ironisk.<br />
Blandt modstanderne i VM-turneringen<br />
optræder kendte navne: det sidste<br />
afgørende parti, som overlægen<br />
helst skulle holde remis, er mod en<br />
vis Jan Smejkal!<br />
På det overordnede plan er temaet<br />
tiden, der ubarmhjertigt rinder ud,<br />
hvad enten det er teens trækketid<br />
eller k-spillerens betænkningstid og<br />
liv. Trøsts sidste tanke er: så længe<br />
stillingen er uafgjort, er det godt nok.<br />
Hvordan mon Peter Trøst ville have<br />
forholdt sig til computerprogrammernes<br />
indtog i k-skakken? Han<br />
kunne jo have valgt infinite level...<br />
Pudsigt er det, at den lavmælte<br />
Peter Trøst nær havde afstedkommet<br />
en litterær fejde: Da en noget bedrevidende<br />
anmelder påtog sig at forklare<br />
den debuterende skribent,<br />
hvordan han burde have skrevet sin<br />
bog, rykkede Anders Bodelsen til<br />
undsætning og forsvarede sin nye<br />
forfatterkollegas ret til at skrive som<br />
han ville!<br />
Også senere i Dürrfelds efterhånden<br />
omfattende skønlitterære produktion<br />
dukker spillet undertiden op.<br />
I nogle erindringsnoveller genken-<br />
2011 /1/29 29