Læring - Toftevangskolen

Læring på Toftevang
I denne udgave af ”Fokus på Toftevang” har vi særligt
fokus på læring. Fordi læring og tankerne om hvordan
der opstår læring, er væsentlige for en folkeskole. Væsentlige
for Toftevang.
Vinklerne på læring er mange. Udover hvordan der opstår
læring, er andre vinkler fx:
l Hvilken læring ønsker vi skal ske, og hvornår
i skoleforløbet skal hvilke former for læring ske?
l Hvilket ansvar har skolen for at der sker læring, og
hvilket ansvar har eleverne og forældrene?
l Hvad er målet med læring? Skal vi fokusere på eliten
eller bredden? Og hvad vil det fx sige at være elite i
verdensklasse?
l Hvornår sker der læring? Når eleverne pligtskyldigt
laver sine lektier, eller når de af lyst laver teater?
l Målingskulturen, stimulerer eller hæmmer den læring?
Som de nævnte eksempler antyder, er vinklerne utallige.
Og mange af disse vinkler og dermed argumenter
bruges i flæng. Det sidste års tid har dele af dagspressen
skrevet om flere af disse. Blandt andet om at folkeskolen
sakker bagud i forhold til privatskolerne. Om
hvordan elevplanerne er et gode, bygger bro mellem
skole og hjem, eller om de er bureaukratiske tidsrøvere.
Om værdibaseret ledelse i folkeskolen samt om
elevtilpassede læringsstile.
i
Debatten er vigtig
I skolebestyrelsen mener vi at disse debatter
er vigtige. Blandt andet fordi de er med til at
skabe grundlaget for, at vi får en åben snak
om læring på Toftevang. En åben snak om
hvilke værdier vi tager udgangspunkt i, og
som skal præge vores hverdag.
Det er med til at skabe større klarhed om
hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. En klarhed
om hvilken pædagogisk praksis vi vil understøtte
og hvad vi vil tage afstand fra.
Debatter som er vigtige, fordi de er grundlaget
for hvordan Toftevang fungerer i dag og
hvordan den skal fungere i fremtiden. Fungere
på en måde som tager udgangspunkt
i den kultur og i de traditioner, som præger
Toftevang i dag. Samtidig med at vi forholder
os til den samtid og fremtid, Toftevang også
er en del af.
Hvad vi er stolte af
I Skolebestyrelsen mener vi, det er væsentligt,
at vi alle til stadighed forholder os til vores
dagligdag. Til stadighed sikrer, at den pædagogiske
praksis sikrer et højt fagligt niveau
baseret på et musisk-kreativt miljø.
I dette nummer vil repræsentanter fra ledelse,
lærere, elever og forældre derfor komme
med input på deres oplevelse af læring, herunder
blandt andet hvad der særligt er Toftevangs
særkende.
”Focus på Toftevang” udgives af
Skolebestyrelsen på Toftevangskolen.
Artiklerne kan også ses på
www.toftevang.skoleintra.dk
Design og Layout: Bente Sinnbeck
Mail: bente@sinnbeck.dk
Med dette håber vi således at være med til
at skabe en fremadrettet debat om læring på
Toftevang.
Skolebestyrelsen

Skal vi tegne eller danse?
Jagten på den bedste undervisningsform
2 Henrik Horn-MøLLer
Gennem de sidste årtier har fokus for læring
i folkeskolen varieret. Fokus varierer blandt
andet i forhold til samfundets generelle udvikling
og den politiske dagsorden.
Et hurtigt ridt gennem den pædagogiske
dagsorden
I 1950’erne var barnet i centrum. Det handlede
om at skabe lykkelige mennesker, og
man begyndte så småt at gøre op med lærerens
autoritet i traditionel forstand.
I 1970’erne kom fællesskabet mere i centrum.
Målet var at skabe demokratiske medborgere.
Samfundsfag og emnedage vandt
derfor mere indpas. I 1990’erne kom individet
mere i fokus. Fællesskabet blev nedtonet
og undervisningen havde mere fokus på
det personlige udviklingsprojekt. Læreren var
derfor mere coach for elevernes selvudvikling.
I 2000’erne kom der igen opstramning i
forhold til den faglige udvikling. Test og elevplaner
blev indført. Evalueringskulturen vandt
mere frem.
Og i 2008 er der desuden fokus på hvordan
det enkelte barn lærer. Senest i en række tvudsendelser
følger man nogle skoler, som
prøver at tilpasse undervisningsmaterialer og
–form til det enkelte barns læringsstil.
Hvad lægger Toftevang vægt på, Verdensklasse i Birkerød
Spørgsmålet er derfor, hvad fokus er på Toftevang?
Vi har spurgt Jens om, hvad der
kendertegner Toftevang,- herunder hvilke
læringsprincipper der vægtes særligt i undervisningen.
Hvilke tanker ledelsen på Toftevang
gør sig for at skabe verdensklasse i
Birkerød:
Her er hans svar:
Toftevangskolen er en skole med en undervisning
som tager udgangspunkt i det
enkelte barns evner og forudsætninger, og
hvor undervisningen for den enkelte foregår
på et fagligt højt og udfordrende niveau, og
hvor undervisningen finder sted i et kreativt
og musisk miljø og i et respektfuldt og omsorgsfuldt
samvær mellem barn og voksen.
Som elev på Toftevangskolen – og for den
sags skyld også som forældre – er den enkelte
et både ydende og nydende medlem
af Toftevangskolens fællesskab. Et fællesskab
som blandt andet. udmønter sig i skole/hjem-samarbejdets
mange udtryksformer
og skolens mange forskellige aktiviteter og
traditioner.
Toftevangskolens mål og værdigrundlag kan
læses på skolens hjemmeside.
Det er Folkeskoleloven, rudersdal kommunes
skolepolitiske målsætninger og Skoleområdets
Udviklingsplan 2008-2011 og
Indsatsområder 2008/09 som giver Toftevangskolen
de overordnede mål og rammer
for skolens arbejde og videre udvikling.
Med afsæt i ovenstående har Toftevangskolens
ledelse udarbejdet sin egen 4-årige
Udviklingsplan for perioden 2008 - 2011 og
en 1-årig plan for indsatsområder i skoleåret
08/09. (Begge planer kan læses på skolens
hjemmeside).
På baggrund af et opdrag fra Skoleområdet
i Rudersdal Kommune har Toftevangskolens
ledelse endvidere udarbejdet en 4-årig strategiplan
for udviklingen af Toftevangskolens
fysiske læringsmiljø i perioden 2008 – 2011.
(Kan også læses på skolens hjemmeside).
Målet med strategiplanen er at udvikle skolens
fysiske, visuelle og auditive læringsmiljø,
så det bedst muligt understøtter elevernes
læring og trivsel samt tydeliggør skolens læringsgrundlag
for alle skolens interessenter.
Planen indeholder ligeledes en ny lokalefordelingsplan
pr. 1. august 2009, som har til
formål at fremme den konkrete udvikling af
skolens læringsgrundlag.
Nedenstående korte beskrivelser udgør det
væsentligste i Toftevangskolens læringsgrundlag,
som det er beskrevet i strategiplanen.
Toftevangskolen er en afdelingsopdelt skole,
hvor alle tre afdelinger har en fælles opgave
og et fælles ansvar for at eleverne opnår det
bedst mulige udbytte af deres skolegang.
Det skal ske gennem hensyntagen til den
enkelte elevs læringsstil via forskellige organiseringer
af undervisningen.
Undervisningsdifferentiering er et bærende
princip for tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af undervisningen i en klasse eller gruppe,
hvor den enkelte elev tilgodeses samtidig
med, at man bevarer fællesskabets
muligheder. Undervisningsdifferentiering vil
naturligt medføre en øget fleksibel tilrettelæggelse
af undervisningen. Elevens læringsmål,
læringsstil og læringstempo får
indflydelse på, hvordan formidling af stoffet

skal tilrettelægges. Teorien om læringsstile
gør det muligt for læreren at foretage en
målrettet og meget kvalificeret differentiering.
For indskolingen gælder at de pædagogiske
aktiviteter tager udgangspunkt i
børnenes tilgang til læring gennem leg og
skabende aktiviteter. En tydelig integration
mellem skole og SFO, såvel fysisk som
indholds- og personalemæssigt, skal skabe
helhed for det enkelte barn og fremme mulighederne
for at tænke i varierende undervisningsformer
og pædagogiske forløb.
Skolens fysiske rammer skal afspejle det
læringsgrundlag skolen står for. Eleverne
skal vide hvad de skal lære, hvorfor og hvordan.
Den visuelle del af det fysiske læringsmiljø
skal fremme dette mål.
Toftevangskolen er en udviklingsorienteret
skole præget af gode kompetenceudviklings-
muligheder, vidensdeling og faglige
netværker, hvor medarbejderne kan finde
hjælp og inspiration til den fortsatte udvikling
af deres fag.
Alle på Toftevangskolen arbejder vedholdende
og målrettet på at skabe en skole i
absolut topklasse. Al aktivitet på Toftevangskolen
har det formål at skabe den bedst
mulige faglige, sociale og personlige læring
og dannelse for den enkelte elev.
På et usynligt skilt i forhallen står der
– ”Træd varsomt – for her bliver mennesker
til”.
Jens Chr. Straarup, Skoleleder
PS! Hvis du vil vide mere kan du
læse om Skoleområdets Udviklingsplan
og indsatsområder på
Rudersdal Kommunes hjemmeside
www.rudersdal.dk
På Toftevangskolens hjemmeside
www.toftevangskolen.birkeroed-komm.dk
kan du læse:
Toftevangskolens
Udviklingsplan 2008-2011
Toftevangskolens
Indsatsområder 2008/09.
Skolens redegørelse til
Kvalitetsrapporten 2008.
Strategiplan for Toftevangskolens
fysiske læringsmiljø 2008-2011.
Far, er det rigtigt at børn
ikkke bliver klogere
af at lave lektier ?
Ja, Peter. En ny undersøgelse
viser netop, at børn
der går i skoler, hvor de
har lektier for - IKKE er
dygtigere end børn der
går i skoler uden lektier!
Far, har du ikke som skolebestyrelsesmedlem
en forpligtelse til at sørge for at lærerne
tilrettelægger deres undervisning, så den
afspejler de seneste forskningsresultater!

Lærer om læring
”Fokus på Toftevang” har bedt nogle
af lærerne på Toftevangskolen om at give ganske korte
signalementer af eksempler på den bedste læring
LeDa LeWin:
Hvordan kan du bedst
lide at undervise? – Prøv
at give et signalement af
den måde du bedst kan
lide at undervise på:
Jeg kan godt lide, når eleverne sidder og
arbejder – enten alene eller i grupper – og
jeg kan gå rundt og hjælpe dem stille og
roligt. På den måde er jeg sikker på at nå
alle, og jeg kan bedre mærke, hvor den
enkelte elev har brug for hjælp/vejledning.
Jeg føler ligeledes, at jeg får en bedre
kontakt til eleverne – især til dem, der ikke
siger så meget i timerne.
Hvordan, hvor og hvornår oplever du eleverne
lærer mest? – Prøv at give et signalement
af den undervisning som eleverne
lærer mest af:
Afhængigt af fag og mål, tror jeg mine elever
lærer bedst, når de sidder alene eller i
små grupper og arbejder. De kan således
hjælpe hinanden, og jeg har mulighed for
at komme rundt og hjælpe/vejlede der,
hvor der er behov for det. Dog tror jeg,
det er vigtigt at følge op på det samlet i
klassen, så alle kan se hinandens resultater
og evt. rette det, der skal rettes.
inger-LiSe MoUrier:
Hvordan kan du bedst
lide at undervise? – Prøv
at give et signalement af
den måde du bedst kan
lide at undervise på:
Den måde jeg kan lide at undervise på
hænger sammen med den aldersgruppe,
jeg underviser. Jeg underviser teenagere.
Når de har fået deres nattesøvn og en
fornuftig morgenmad, er de faktisk meget
nysgerrige og videbegærlige. Når dette
er tilfældet, holder jeg meget af projektarbejdsformen.
Jeg opstiller nogle mål for
eleverne, planlægger forløbet i detaljer og
søsætter det hele. Undervejs veksler jeg
mellem whiteboardundervisning og gruppe-
eller pararbejde.
Hvordan, hvor og hvornår oplever du eleverne
lærer mest? – Prøv at give et signalement
af den undervisning som eleverne
lærer mest af:
Teenagere lærer bedst mellem 10 og 12!
Herudover hjælper det dem ofte at kunne
høre musik i deres høretelefoner, hvis de
skal koncentrere sig om en opgave. Ud
over det er jeg ikke i tvivl om, at de fleste
elever får mest ud af at arbejde med emnerne
selv. Kort opsummeret vil det sige;
projektorienteret undervisning mellem kl.
10 og 12, så lærer de mest…
Lene HjorTDaL:
Hvordan kan du bedst
lide at undervise? – Prøv
at give et signalement af
den måde du bedst kan
lide at undervise på:
Jeg ser det som min fornemmeste opgave
at gøre mig selv overflødig. kort fælles
introduktion. Derefter arbejder eleverne
alene, parvis eller i grupper med et klart
mål og en fast tidsramme. Det kreative
element skal indgå i undervisningen.
Hvordan, hvor og hvornår oplever du eleverne
lærer mest? – Prøv at give et signalement
af den undervisning som eleverne
lærer mest af:
Eleverne lærer mest af selv at være i
gang. Derfor ikke for meget tavle undervisning.
De lærer meget af at høre på hinanden.
F.eks. når de skriver tekster, kan
de give hinanden respons – finde gode
ord, skægge detaljer m.m.
kirSTen WieDeMann:
Hvordan kan du bedst
lide at undervise? – Prøv
at give et signalement af
den måde du bedst kan
lide at undervise på:
Undervisning i børnehaveklasse B
• Når jeg brænder for stoffet og engagementet
er i top
• Når jeg har gjort en ekstra investering i
forberedelsen
• Når jeg kan mærke, at vi f.eks. ved
brug af forskellige læringsstile har fået
tilrettelagt undervisningen, så alle kan
være med
• Når der er en god fordeling på leg og
læring
• Når jeg oplever en god dialog med børnene,
og kan følge op på deres spontane
reaktioner
• Når vi er to voksne, der kan supplere
hinanden i undervisningen
• Når jeg kan gøre brug af humor
Hvordan, hvor og hvornår oplever du eleverne
lærer mest? – Prøv at give et signalement
af den undervisning som eleverne
lærer mest af:
• Når børnene mærker vores engagement
og bliver smittet
• Når de selv kan komme med input til
undervisningen f.eks. bidrage med
egen viden, medbringe relevante ting/
emner med hjemmefra
• Når vi tager på tur og oplever emnerne
på stedet
• Når forældrene bliver delagtiggjort i undervisningen
ved at børnene fortæller
hjemme og f.eks. ved hjælp af billeder
på forældreintra.
• Når børnene arbejder 2 og 2 sammen
eller i små grupper
• Når der er arbejdsro i de situationer,
hvor der er brug for det
• Når klassen ”summer”, arbejder koncentreret
og engageret og man næsten
selv er overflødig
• Når vi kan more os og grine sammen
Red. Peter Schultz

2 anDerS LinDer VaD
lærerstuderende og praktikant
på Toftevangskolen
At uddanne sig til lærer er en interessant
udfordring. Som studerende befinder
man sig hele tiden i et krydsfelt mellem teori
og praksis. Det er en spændende måde at
studere på, men det betyder også mange
udfordringer og opbrud i form af praktik og
diverse emneforløb. På seminariet er der
sjældent tid til fordybelse, fordi der hele tiden
arbejdes hen imod en ny praktik eller de
kommende eksaminer.
Efter 3 års studie, er det endelige 4. år indledt,
hvilket også betyder den allersidste
praktik. Det er i denne forbindelse, jeg kan
skrive om Toftevangskolen.
At møde op til den sidste praktik betyder
også at møde en skole med en rygsæk fuld
af erfaringer og fordomme fra tidligere praktikker.
Alle disse bliver automatisk vejet og
sammenlignet ligeså snart, man træder ind
på en ny skole. Hvordan er rummene, gangene,
lyden? Er der varmt, koldt, fugtigt, lyst
eller mørkt? Smiles der til en når man træder
ind på lærerværelset, eller føler man sig overset
og fremmed? Alle disse faktorer har en
stor betydning for det forløb, man skal til at
opstarte i samarbejde med skolens ledelse
og lærere.
Toftevangskolens førstehåndsindtryk kan
uden tvivl få ord som lyst, behageligt, inviterende,
smilende og varmt med på vejen –
lige fra første møde med skolen som bygning
til første møde med ansatte lærere og ledelse.
Toftevangskolen har budt på nærvær og
tryghed, hvilket for mig har været en anderledes
oplevelse. Endnu mere positivt og nærmest
surrealistisk viste førstehåndsindtrykket
sig at holde stik. Selvom jeg som praktikant
kun var i praktik på skolen i 4 uger, fik jeg alligevel
følelsen af at have opbygget et forhold
til stedet, lærerne og eleverne.
Min oplevelse af praktikken bærer især præg
af en professionalisme og nysgerrighed som
alle lærerne besidder uanset alder. For mig
har dette været en speciel og særligt oplivende
erfaring. Som praktikant er jeg, og de
øvrige praktikanter, blevet set på som ligeværdige,
og fordi man på Toftevangskolen
mødes med ligeværdighed, skabes netop
de gode og sunde rammer for en skole, hvor
lærere kan undervise elever med udgangspunkt
i en oprigtig lyst til at undervise, frem
for udbrændthed eller tankpasser-pædagogisk
indstilling.
At vende tilbage på skolebænken for en sidste
bemærkning, bliver med gode praktikerfaringer
og værktøjer, der uden tvivl vil kunne
drages nytte af, når vi igen skal befinde os
i krydsfeltet mellem teori og praksis. Og så
selvfølgelig også når vi engang på den anden
side af sommerferien skal virke som lærere.
10 11

Danfoss Universe
2 CaroLine reiTzeL - jeSperSen
Det hele startede med en lang bustur på fem
timer, men det var da helt sikkert også det
værd! Jeg kørte i bus med hele min klasse
til Danfoss Universe. Det var en super hyggelig
tur med en masse musik og ”lidt” guf.
Da vi så kom frem og var kommet ud af
bussen, startede vi med at blive vist rundt
af en guide ved navn Thomas. Han lavede
nogle forskellige forsøg med os, som jeg
syntes var rigtig spændene. F.eks. var der
et forsøg, hvor han viste os, hvordan en ballon
springer i luften. Alle syntes, det var et
interessant forsøg. Herefter viste han os ind
i et stort vulkanrum, hvor man på en storskærm
kunne se en vulkan gå i udbrud. Det
var ekstremt spændende, og der kom til og
med varme i gulvet, så det føltes som om, at
vulkanens lava var ved at bryde ud. Gulvet
rystede!!
Guiden Thomas fortalte os herefter om,
hvordan Danfoss Universe blev startet og
bygget. I starten var det en lille dreng (Mads
Clausen), der var helt besat af at opfinde, og
han sad hver dag og fandt på og byggede
nye spændende opfindelser. Til sidst var der
ikke mere plads i hans værelse, og moren
anbefalede ham at flytte opfindelserne over
i en større bygning. Det blev starten på Danfoss
Universe.
Vi fik så lov til at gå alene rundt bagefter,
hvor vi kunne prøve alle de ting, vi havde
lyst til at prøve. Der var mange forsøg med
opsamling af vand og også nogle forsøg
med naturens kræfter. F.eks. at vand er så
stærkt, at det på nogle få millimeters dybde
kan bære en stor stenfigur. Det er jo fantastisk,
at der på denne jord findes så kloge
mennesker, som kan bygge så mange fantastiske
opfindelser, og at man ved hjælp af
matematik kan finde ud af så mange ting.
Jeg kunne rigtig godt lide segwaybanen,
hvor man skulle køre rundt på nogle tohjulede
køretøjer, og hvis man lænede
sig forover kørte den frem, og hvis du
bøjede dig lidt bagover, standsede den.
Det var rigtig sjovt!
Jeg vil helt sikkert råde alle, der læser
dette, til at tage dertil så hurtigt
som muligt. Det er et sted
for folk i alle aldre. Det er
også en rigtig god ide at
ligge Danfoss Universes
tilbud (forlystelser)
udendørs, så
man får en lidt anderledes
oplevelse ud
af det, end hvis det bare var
placeret inde i et stort studie.
Nogle af forlystelserne ligger
dog også indendørs, men så
har de også været gode
til at bruge noget forskelligt
lys og noget
musik, så man
føler, at man er i
naturen og ikke
bare er lukket
inde i et stort
rum.
Caroline med sit vinderlogo.
7.b vandt logo-konkurrencen
til den store Science Event
i Rudersdal Kommune.
Præmien var en tur for hele
klassen til Danfoss Universe på Als.
Og til alle forældre vil jeg blot sige, at
når i har sendt jeres børn til Danfoss
Universe, så kommer de helt sikkert
hjem til jer og siger, at de nu vil være
store matematikere og videnskabsfolk,
når de bliver store!
1 1

Fra tavle til Whiteboard
2 HeLLe CHriSTenSen
pædagogisk leder
Fra november 2008 har Toftevangskolen
Interaktive whiteboard i alle klasselokaler:
Interaktive whiteboard er et kostbart undervisningsredskab
og vi har derfor efter at de
første tre whiteboard var opsat nøje overvejet
om vi ville gå videre i den retning.
Vi har på baggrund af den erfaring, vi har
nu, vurderet, at investeringen lønner sig pædagogisk
og at alle, både lærere og elever,
hurtigt er blevet glade for at anvende dette
redskab.
Interaktive whiteboards har vist sig at have
stor betydning for undervisningen. De moderne
”tavler” giver lærerne flere pædagogiske
muligheder og ændrer måden at forberede
sig på. Det er en anden måde at tænke
undervisning på og giver bedre vilkår for at
inspirere eleverne.
Det er nemt at evaluere forløb og elevresultater.
Det giver rige muligheder for videndeling.
Vil man gemme de anvendte materialer
fra timen og sit arbejde til senere brug eller
dele erfaringer og materiale med kolleger, er
mulighederne mangfoldige.
Spontanitet og aktualitet kan spille en
stor rolle og der bliver plads til flere informationer
og dermed til større kompleksitet
i den konkrete læreproces.
Det er nemmere at veksle mellem lærerstyring
og elevdeltagelse, fordi whiteboarden
rummer mange undervisningsredskaber og
giver adgang til hele IT-universet.
eleverne får flere redskaber til rådighed og det
er lettere at give dem et fælles udgangspunkt
og at involvere dem aktivt i undervisningen.
De opfatter hurtigere essensen af det, de
skal lære, fordi stoffet er lige ved hånden,
Det kan bruges fleksibelt og kan kommunikeres
på mange forskellige måder på kort tid.
Faren kan naturligvis være for meget fokus
på lærerstyret undervisning, men der er
store muligheder for at inddrage elever og
deres produkter.
Bruges tavlerne rigtigt, skaber de øget motivation
og opmærksomhed omkring tilegnelsen
af ny viden
To lærere, som har arbejdet med interaktiv
whiteboard i ca. et år skriver:
CaMiLLa: Vi lever i en tid, der domineres
af de visuelle medier og deres tempofyldte,
farverige billeder. I dagligdagen færdes børn
på nettet som vi andre gør på en almindelig
villavej, de kender reglerne for, hvordan
man opfører sig og finder rundt, samt
hvem der er hvor. De spiller WoW (Word
of Warcraft) og gratis småspil på nettet,
de går på youtube og ser filmklip, og
de skriver til hinanden på messenger.
Som kontrast står så den gode, gamle, sorte
tavle med hvidt kridt, som prøver at få deres
opmærksomhed og holde den fanget.
Man kan argumentere, at børnene vel burde
kunne koncentrere sig nok til at lære lige så
godt ved at læse på tavlen, og det kan da
også være meget rigtigt. Men vores mål er
læring, ikke opdragelse, selv om det nogle
gange hører med. Og hvorfor skal vi ikke
også i skolen deltage i den tidsalder, vi lever
i, og ikke være en anakronisme uden forbindelse
til virkeligheden? Når læringen lettere
finder sted ved at give eleverne den visuelle
og auditive stimulans, de er vant til, må
det være op til os at udnytte dette forhold,
så børnene bliver så dygtige som muligt.
Når man kigger på moderne læringsteorier,
har mange det tilfælles, at de anerkender
børnenes forskellige tilgang til læring.
Et interaktivt whiteboard gør det nemmere
at opnå en sådan varieret tilgang til stoffet,
da man nemt får både det auditive og det
visuelle ind i sin undervisning, og børnene er
vilde med selv at skrive på boardet, mens de
andre ser misundeligt (og koncentreret) på
- derved tilgodeses også de mere taktile børn
i undervisningen. At børnene så også synes,
det er meget sjovere med whiteboardet,
gør ikke undervisningen mindre effektiv ...
1 1
Som professionel lærer har man at mål om,
at børnene kommer ud af skolen med mest
muligt i bagagen, ikke kun når det drejer sig
om faglige kundskaber, men også når det
gælder arbejdsvaner og brug af de computerbaserede
redskaber, der fylder dagligdagen
for alle os voksne. En almindelig tavle
kommer til kort i den sammenhæng; den
hører til i en anden tidsalder.
Camilla Windeløv, lærer i 5.a
HANNE: Jeg forbereder lektionen/modulet
på iWB, så programmet for arbejdet står
som punkter. Det har følgende fordele:
Jeg kan sætte det op straks når timen starter,
så alle ved, hvad timen drejer sig om. Jeg
bliver meget præcis i min forberedelse, da jeg
er tvunget til at vide, nøjagtig hvad timen skal
indeholde, og hvorfor vi skal gøre netop det
(”Hvad skal det nytte?”) . Jeg lægger alt vedr.
et emne på meget få tavler med de nødvendige
antal sider– så kan vi let bladre tilbage
og se, hvad vi startede et emne med og hvor
langt vi er kommet på et givent tidspunkt. >

Det kan eleverne også, hvis de har glemt
noget fra starten af et emne. Det er let at
bladre i tavlesiderne.
l Historie, et eksempel:
En tidslinie med relevante billeder, hvor eleverne
selv skal sætte billederne rigtigt ind
tvinger eleverne til at tænke kronologisk
– og de kan bruge billederne til at huske begivenheder
fra en bestemt periode.
l Matematik, et par eksempler:
Brøkregning: Lagkagestykker i forskellige
farver, der kan flyttes rundt på, har været en
fin start på emnet. Det er en stor hjælp for
nogle elever at de kan gå op til boardet og
selv flytte stykkerne, så de kan se, hvordan
brøkerne passer /ikke passer sammen.
geometri: Farvede figurer med forskellige
vinkler flytter eleverne selv rundt på, det giver
en god fornemmelse af figurernes indbyrdes
ligheder og forskelle. Vi kan umiddelbart
afprøve elevernes teorier om figurernes
egenskaber og få af- eller bekræftet deres
antagelser.
l Kristendom, et eksempel:
Kristne symboler. Jeg lægger billedeksempler
ind fra kirker, gadebilledet, private hjem,
div. kunst. Eleverne skal så analysere eksemplerne
og kategorisere dem - og hermed
bruge viden om de kristne symboler.
Hanne Carlsen, lærer i 5.b
Hvad siger eleverne?
Hvordan foretrækker eleverne at blive undervist?
Fokus på Toftevangs reportere Ida og
Rieke stillede spørgsmålene:
Hvordan kan du bedst lide at blive undervist?
Hvis du kan huske en situation, hvor du synes
du har lært rigtigt meget, så prøv kort at
fortælle om den?
Pige i 6. klasse
”Jeg kan bedst lide at blive undervist på en
fysisk måde”
”Når vi spiller teater og gruppearbejde, hvor
vi arbejder sammen. Så husker man det
godt, fordi man husker tilbage på den tid”.
Dreng i 5. klasse
”Når læreren forklarer ved tavlen lærer jeg
meget”.
Pige i 8. klasse
”Jeg foretrækker, at læreren gennemgår
emnet sammen med hele klassen, så vi kan
starte en fælles snak og læreren også skriver
noget på tavlen”.
”Vi gennemgik emnet med klassen, så vi
alle kunne bidrage med noget. Vi diskuterede
det læreren skrev på tavlen og vi tog
notater. Sådan lærer jeg bedst”.
Dreng i 4. klasse
”Jeg lærer mest når det hele ikke foregår på
tavlen og når man også arbejder selv”.
Dreng i 3. klasse
”Når vi laver opgaver lærer jeg mest – for
eksempel i matematik”.
1 1
Pige i 8. klasse
”Jeg kan bedste lide når man laver selvstændigt
arbejde med en masse opgaver
og bare får lov at køre derudaf - og laver så
meget man kan nå på en time”.
”Når vi har fået en masse opgaver og så
sidder i timen og kan spørge om hjælp, når
vi har brug for det og ellers bare laver så
meget vi kan - og kan snakke lidt med de
andre”.
Pige i 6. klasse
”Jeg synes det er meget sjovt, når man ikke
kun sidder stille og laver nogle ting – når
man bevæger sig fysisk”.
”Vi lærer meget i engelsk når vi synger i stedet
for at lave grammatik. Og i dansk når vi
leger grammatiklege lærer vi meget”.
Pige i 6.klasse
”Det er når vi tegner og ikke når de fortæller
ved tavlen. Det er når vi er kreative.
I historie, hvor vi skrev en historie om bronzealderen
og fik lov at tegne, det lærte jeg
meget af”.

Nye lærere om Toftevang
”Fokus på Toftevang” har spurgt nogle
af de nyansatte lærere om deres start på Toftevangsskolen:
jonaS Berg
MikkeLSen:
Hvad har overrasket
dig mest?
Hvordan et lærerkollegium fungerer, er
svært at danne sig et billede af, før
man starter. Derfor har det været en positiv
overraskelse/opdagelse, at opleve et
hjælpsomt og socialt aktivt lærerværelse,
både før og efter arbejdstid. Det har gjort
det ”let” at være ny på Toftevang, at falde
til og skabe kontakt til kollegaerne.
Hvilken udfordring ser du som din største?
De mange kompetencer der skal besiddes,
ellers læres, kræver en stor mængde
overskud og energi. Jeg ser lærerjobbets
overordnede kompetencer som en firedeling
mellem: Eleverne, Kollegaerne, Forældrene
og Ledelsen/Bestyrelsen. Disse
fire områder rummer hver især en udfordring,
hvori lærergerningens fundament
findes. Det at være lærer, er den største
udfordring som lærer.
Hvad har været din bedste oplevelse?
Skolernes motionsdag var en særlig god
oplevelse. Dette fordi, der var en glæde
blandt eleverne ved at komme i skoven,
løbe eller gå rundt, tale sammen og nyde
efterårssolen. Jeg synes dagen emmede
af aktivitet og glæde både blandt eleverer
og lærere.
LoriS aHMeD
aL-Haj:
Hvilken udfordring ser
du som din største?
Nu arbejder jeg med tosprogede elever
i MO. Eleverne skal i løbet af max
2 år udover at lære det danske sprog
også tilegne sig faglige kundskaber. Tid
er en stor udfordring. Man skal nå en hel
masse. Det kræver grundig forberedelse
og planlægning at nå det hele. Men den
største udfordring er, at eleverne i MO får
mulighed for at udvikle personlige kompetencer,
der sætter dem i stand til at udvikle
sig alsidigt.
Hvad har været din bedste oplevelse siden
starten?
Min bedste oplevelse var Toftevangskolens
trimdag, som var en dag med højt
humør og aktivitet. Klasserne dystede
om at nå de fleste baneomgange. Det var
dejligt at opleve eleverne løber af sted
med stor entusiasme. Vi var heldige med
vejret, Det var en dejlig dag for ungerne
og for os lærere.
Hvad synes du er særligt ved Toftevang?
Jeg synes, at Toftevangskolens miljø er
præget af nærvær, interkulturel forståelse
og gensidig respekt. Ligeledes er det
daglige arbejde på skolen præget af engagement,
ansvarlighed og kreativitet.
LoUiSe SørenSen:
Hvilken udfordring ser
du som din største?
For mig er den største udfordring at leve
op til mine egne ambitioner. Som ny
lærer vil man gerne det hele. Man vil gerne
demonstrere overskud og overblik. Man vil
gerne have 25 engagerede elever, der sidder
og lytter intenst til hver time. Man vil
gerne være en god og hjælpsom kollega,
der kan være med til at inspirere andre osv.
Sådan er virkeligheden bare ikke altid. Som
i alle andre jobs og mange af livet andre
gøremål, bliver man nødt til at affinde sig
med, at nogle dage er bedre end andre.
Hvad har været din bedste oplevelse
Min bedste oplevelse på Toftevang har indtil
nu været dagen inden efterårsferien, hvor
lærere og elever samledes nede i festsalen
for at kåre vinderne af årets motionsløb og
ønske hinanden god ferie. Da vi skulle synge
fællessang oplevede jeg nogle meget
entusiastiske børn, som skrålede med på
melodierne. Pludselig begyndte eleverne
en efter en, store som små, at rejse sig op
og danse, ikke fordi de var blevet opfordret
til det, men fordi de bare ikke kunne lade
være. Det var en fantastisk oplevelse.
Hvad synes du er særligt ved Toftevang?
Det særlige ved Toftevang er den varme,
der er på stedet. Vi har en ledelse, som
sætter elevernes og medarbejdernes trivsel
højt, og det er noget der ”smitter af” på
hverdagen. Når jeg kommer gående ned ad
gangen, møder jeg altid nogle glade børn,
som smiler og hilser pænt. Ledelsens dør
står altid åben, hvis der skulle være behov
1 1
for en snak, og på lærerværelset kan man
altid finde en, som gider drikke en kop te
og tage en hyggesnak efter arbejdstid.
KARINA JANINA
MAKIENOK:
Hvad har gjort størst
indtryk på dig efter at
du begyndte som lærer
på Toftevang?
Det, som har gjort størst indtryk på mig,
efter at jeg begyndte på Toftevang, er
nok stemningen på lærerværelset. Jeg
kan huske en episode, hvor Helle viste os
rundt på skolen, og da vi rundede lærerværelset,
fik vi lige et ”Toftevang Hurra”
med på vejen. Kollegerne har været gode
til at spørge ind til, hvordan det går, og
de har været utrolig hjælpsomme. Der er
en god kommunikation mellem ledelse og
lærerkollegium. Derudover, er det nogle
fantastiske elever, som går på skolen.
Hvilken udfordring ser du som din største?
Puha, hvor skal jeg starte. Jeg synes, der
er mange udfordringer. Først og fremmest
er det vigtigt for mig, at skabe en god atmosfære,
så der kan blive rum for læring.
Et godt arbejdsklima for både elever og
lærer. Forsøge at give eleverne selvtillid og
en tro på deres egne evner. Alle elever er
forskellige, og jeg kunne godt tænke mig
at arbejde mere med de forskellige læringsstile,
men det stiller store krav til forberedelsen,
og det er en stor udfordring.
Hvad synes du er særligt ved Toftevang?
Det særlige ved Toftevang må igen være
stemningen på lærerværelset. Hjælpsomheden
fra kolleger og et godt socialt miljø
efter arbejdstiden. >>>

SINE MARIE MøRUP:
Hvilken udfordring ser
du som din største?
Jeg synes især, det er sammenhængen
og balancen mellem timernes faglige
indhold og det didaktiske samt pædagogiske
arbejde med eleverne, som er den
største udfordring. Elevernes sociale relationer
og oplevelser fylder rigtig meget, når
de sidder i klasseværelset og skal koncentrere
sig om det faglige indhold. Derfor er
det ikke altid man når lige så langt, som
man ønsker i undervisningen, fordi der enten
er opstået nogle konflikter i frikvarteret
eller også fordi, man bliver nødt til at tale
om disciplin og ansvar for egen læring, inden
man kan komme videre med undervisningens
faglige mål.
Hvad har været din bedste oplevelse?
Jeg synes især relationen til eleverne og
rollen som klasselærer har gjort stort indtryk
på mig. Den fylder meget i hverdagen,
fordi man får en særlig plads hos eleverne,
som en de går til, hvis de har spørgsmål
eller gerne vil dele noget de har oplevet.
Hvad synes du er særligt ved Toftevang?
Det særlige ved Toftevang er, at det er et
sted, hvor man automatisk hører til. Dette
har blandt andet meget at gøre med lærergruppen
og ledelsen, som er meget
åben og altid klar til at hjælpe. Dette betød
blandt andet, at min start på Toftevang,
blev meget naturlig og rar, og at mine
første måneder som lærer, var til at klare,
fordi jeg vidste, at jeg altid kunne spørge
om hjælp.
Red. Peter Schultz
0 1

Kristendom og
konfirmationsforberedelse
– skolefag og privat sag!
Skolebestyrelsen mener, at konfirmationsforberedelse
skal placeres uden for skoletiden.
Skolebestyrelsen har foreslået Børne- og
Skoleudvalget i rudersdal, at konfirmationsforberedelse
placeres udenfor skoletiden.
Hvorfor
Kristendom er et prioriteret kulturfag i folkeskolen
og faget er blandt de fag, der nu
kan udtages til afgangsprøven i 9. klasse.
Imidlertid er faget kristendom i en særlig
situation, da faget på mange skoler må
vige pladsen på skoleskemaet i 8. klasse
til fordel for konfirmationsforberedelse, som
gennemføres af folkekirkens præster. Med
andre ord, der tilbydes ikke undervisning i
kristendom i 8. klasse.
Rudersdal kommune har indgået en aftale
med folkekirken i Rudersdal om at lægge 56
lektioner (konfirmationsforberedelse) i skoletiden.
Rudersdal kommune foreslår undervisningen
lægges i moduler af 4 timer, men
med en mulighed for lokalt at aftale andre
modeller for konfirmationsforberedelsens
placering under forudsætning af enighed
mellem skolen og den lokale kirke.
Vi kan konstatere, at Toftevangskolen i vores
dialog med præst Niels-Jørgen Jørgensen
ikke har mødt nogen form for fleksibilitet
eller hensyntagen til vores ønske en om
ændring af tidspunktet for konfirmationsforberedelsen
– med henvisning til tilrettelæggelsen
af præsternes øvrige arbejde.
Det illustrerer desværre meget præcist den
manglende konsekvens mellem politisk beslutning
og praktisk virkelighed.
Skolebestyrelsen mener, at aftalen er utidssvarende
og uden skolefaglig begrundelse.
Vi mener at Kommunalbestyrelsen bør tage
en mere konsekvent og fagligt begrundet
beslutning, der prioriterer planlægning af
undervisningen og elevernes læring frem
for præsternes tilrettelæggelse af deres arbejde.
i flere andre kommuner i Danmark ligger
konfirmationsforberedelsen udenfor
skoletiden og et flertal af de 13 skolebestyrelsesformænd
støtter forslaget
om at konfirmationsforberedelse placeres
udenfor skoletiden.
Rudersdals skolepolitik 2008
Overordnet skolepolitik i Rudersdal
Kommunes skolevæsen
”Med udgangspunkt i Folkeskolelovens
formålsparagraf er det målet for Rudersdal
Kommune, at skolens faglige og pædagogiske
virksomhed medvirker til at give alle
elever de bedst tænkelige muligheder for et
indholdsrigt og meningsfuldt liv i alle aspekter
af tilværelsen”.
Kvalitet i skoleområdets samlede virksomhed
”Hele skolens virksomhed tager udgangspunkt
i en fælles forståelse af, hvad der
kendetegner ”den gode skole”. Skolen vurderer
løbende og systematisk sin praksis og
sine resultater i forhold til denne forståelse
og udvikler skolens samlede virksomhed på
baggrund heraf”.
Læringsmiljøet
”Skolernes samværsformer, fysiske indretning
og brugen af deres ressourcer udgør
i lighed med skolens øvrige virksomhed
strategiske og pædagogiske redskaber, der
i sidste ende er medvirkende til at fremme
elevernes udvikling og læring.
Sammenhæng i børnenes opvækst og
skoleforløb
”Der skal være størst mulig helhed i alle børnenes
opvækst – herunder skoleforløbets
indre sammenhæng og sammenhængen
med andre uddannelses- og fritidstilbud før,
under og efter folkeskolen”
Forventninger til skoleledelsen og medarbejderne
”Samtlige medarbejdere skal, med udgangspunkt
i Rudersdals skolepolitiske
formålsparagraf, varetage deres respektive
opgaver i et professionelt samarbejde”
Decentralisering
”Skolerne er selvforvaltende inden for de
nationale og kommunale mål og rammer
for deres virksomhed. De kommunale mål
tager udgangspunkt i en fælles kommunal
forståelse af, hvad der kendetegner ”den
gode skole”.
Sundhed
”Skolerne skal igennem deres samlede virksomhed
medvirke til at fremme elevernes viden
om sund livsførelse og stimulere deres
lyst til et aktivt liv, både fysisk og psykisk”
Rummelighed
”Kommunen har det fulde ansvar for undervisningen
af alle børn i den skolepligtige
alder. Skolerne i Rudersdal tager derfor udgangspunkt
i en forståelse af, at rummelighed
handler om at sikre alle børns læring og
deltagelse.”
Rudersdal Børne- og Skoleudvalg:
Formand: Jens Ive (V)
Torben Vigh (V)
Anne Anbo (V)
jette ebro (L)
Court Møller (B)
Birgitte Schjerning povlsen (C)
Maria Steno (L)
Anne Anbo er kontaktperson til
Toftevangskolens bestyrelse
Se mere på: www.rudersdal.dk

2 Bjarne BreMHoLM
På Toftevangskolen har vi blandt mange
traditioner den tradition, at vi hvert andet år
tager på en skovtur og hvert andet år har en
trivselsdag. I år var det skovturen der stod
for. De to sidste skovture er gået til rude
Skov, hvor vi på tværs af klasserne gik rundt
i skoven og løste en række opgaver.
i 2008 gik turen til zoologisk Have.
Torsdag d. 6. september gik vi i samlet flok
til Birkerød Station hvor et ”sær-S-tog” stod
klar kl. 9.12. Det var et herligt syn at se 7.
klasserne gå sammen med 2.klasserne, 8.
klasserne gå med 3.klasserne osv. De stores
opgave var at passe på de små, både under
transporten og i zoologisk Have.
Toget bragte os til Valby Station på 30 minutter
og ingen andre end os var i toget. Det
var en sjov fornemmelse ”at eje” hele toget
– og så et tog med 16 vogne.
igen i samlet flok fra
Valby Station hen til
zoologisk Have – og ”jens
med fanen” forrest.
i zoologisk Have fik
børnene ”fri” i 2 timer,
hvor de kunne gå rundt og
besøge de dyr de havde lyst
til. For en sikkerheds skyld
have vi 4 poster hvor der var
en lærer placeret, så kunne
børnene få hjælp – ingen af
posterne fik dog besøg.
Turen hjem gik også fint, igen med særtog.
Flere af de store børn udtalte at ”det
var hårdt at passe børn så længe”, og flere
af dem havde brug for en lille lur.
En dejlig dag hvor alle passede på alle og
Toftevangskolen igen viste sig som en HeL
skole.