Den tidlige valensteori - Fysisk Organisk Kemi
Den tidlige valensteori - Fysisk Organisk Kemi
Den tidlige valensteori - Fysisk Organisk Kemi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sættes. Gøres den store opdagelse for tidligt bliver den ikke forstået,<br />
endsige anerkendt; den er præmatur.<br />
Præmature forklaringer. Avogadros lov er et eksempel på en præmatur<br />
teori, og det var tanken om det tetraedrisk forbundne carbonatom også da<br />
den først kom frem. Wollaston foreslog i 1808 at molekyler en dag ville<br />
blive anskuet rumligt, og at fire atomer omkring et femte (som i methan)<br />
kunne være anbragt tetraedrisk, men det blev hverken hørt eller husket.<br />
Laurent mente i 1836 at molekylers egenskaber nok bestemmes af atomernes<br />
geometriske position, snarere end af deres art. Også Butlerov foreslog<br />
(1862) at de fire bindinger omkring carbon kunne udgøre et tetraeder, og<br />
Kekulé var på samme spor få år senere. Disse tilløb til trods kom den<br />
egentlige accept imidlertid først da van’t Hoff og Le Bel hver for sig<br />
publicerede grundige beskrivelser af hypotesen og dens konsekvenser.<br />
Der gøres også postmature opdagelser, hvor forudsætningerne længe har<br />
været på plads, men det er vist ikke almindeligt.<br />
Ioner og molekyler. Raoult og van’t Hoff klarlagde i 1882 kolligative<br />
egenskabers koncentrationsafhængighed (frysepunktssænkning, kogepunktsforhøjelse,<br />
osmotisk tryk), og det var forudsætningen for at<br />
Arrhenius kunne påvise (1887) at bestemte neutrale molekyler kan dissociere<br />
(reversibelt) under dannelse af ioner; sådanne havde hidtil blot<br />
forklaret ladningstransport under elektrolyse. Opdagelsen indvarslede en<br />
sondring mellem ionbinding og molekylbinding (kovalens); den understøttedes<br />
af overensstemmelsen mellem ledningsevne og visse kolligative<br />
egenskaber, men vakte først betydelig modstand, især hvad angår tilstedeværelse<br />
af ioner i faste stoffer.<br />
Koordinationstal. Bindingsantal kan være forskelligt fra valens, som nu i<br />
NH 4 + og AlCl4 − ; både N og Al er trivalente men begge binder fire ækvivalente<br />
ligander. Werner påviser (1893) at noget sådant alment gør sig<br />
gældende for uorganiske koordinationsforbindelser, og præciserer senere at<br />
valensbegrebet må modificeres for at kunne omfatte komplexkemien.<br />
Ganske som et grundstof kan have flere valenser kan det udvise forskellige<br />
koordinationstal, jern fx 4 og 6, FeCl 4 − , Fe(H2 O) 6 3+ , og valens er stort set<br />
altid forskellig fra koordinationstal (med carbon som den iøjnefaldende<br />
undtagelse).<br />
Elektronen. Henimod slutningen af 1800-tallet opstår en forestilling om<br />
elektronen. Helmholz skriver i 1881 om "atoms of electricity" og samme år<br />
benyttes betegnelsen elektronen om elementarladningen. <strong>Den</strong>s betydning er<br />
allerede alment accepteret da Thomson i 1897 eksperimentelt påviser dens<br />
eksistens. Derefter er det muligt at beskæftige sig med atomets opbygning,<br />
og man konstaterer at atomers egenskaber adlyder en vis systematik, at<br />
nogle elektroner er stærkere bundet end andre, og at der synes at være en
Change language