Teknik til halmbjærgning siden midten af det forrige århundrede

Teknik til halmbjærgning siden midten af det forrige århundrede 

Af Villy Nielsen 

Danmarks JordbrugsForskning, Afdelingen for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm, Horsens. 

Januar 2003 

1

Indledning 

Halm har altid indgået i husdyrproduktionen enten som foder eller som strøelse, og al den halm, der blev 

produceret på gården blev også brugt på gården. I nittenhundredetresserne og nittenhundredehalvfjerdserne 

begyndte der at blive et overskud af halm, men det er først efter den første energikrise i 1973, at halm for 

alvor indgår som en energikilde til opvarmning. 

Fra begyndelsen af det tyvende århundrede og indtil slutningen af nittenhundredehalvtredserne blev det 

meste af kornet høstet med selvbinder og efter forvejring i hobe kørt ind i laden eller sat i stak. I løbet af 

efteråret og vinteren blev kornet tærsket. Mange landbrug havde deres eget tærskeværk, men mange fik også 

tærsket det hele eller en del af kornet med et omrejsende tærskeværk. Halmen blev som regel presset og sat 

ind på loftet eller i laden via en sliske. Forløberen for presseren var en halmpakker, hvor halmen ikke blev 

bundet med snor. Halmpresseren bandt to bånd omkring halmballen og halmballen kan både i form, størrelse 

og densitet sammenlignes med letpresseren, der omtales senere. 

Figur 1. Tærskeværk fra omkring 1950 Fig. 2. Mejetærsker anno 2002 

Mejetærskeren blev allerede introduceret i Danmark i 1939, men først i slutningen af 1950erne blev 

mejetærskning mere og mere almindelig i Danmark. Dette betød, at der var behov for udstyr til bjærgning af 

halmen. Det var i en kort periode ret almindeligt, at selvkørende mejetærskere var udstyret med en presser. 

Disse baller var små, lette og ikke presset særlig hårdt. Da halmen heller ikke var ordentlig vejret, blev denne 

metode ret hurtigt opgivet til fordel for nogle dages vejring før presning og hjemkørsel til lager. Denne 

metode benyttes stadigvæk, men de tekniske hjælpemidler har gennemgået en teknisk udvikling som ingen 

på dette tidspunkt kunne forestille sig. 

1. Letpressede baller 

Letpresseren var den første type af halmpressere til presning af halm efter mejetærskeren. Presseren var 

traktortrukken. Typiske mål og kapaciteter for letpresseren er som følgende: 

• Kanalbredde 85 cm 

• Kanalhøjde 30 cm 

• Ballelængde 60-80 cm 

• Vægtfylde 45-65 kg/m 3 

• Ballevægt 8-12 kg 

• Nettokapacitet 5-7 tons/time 

• Effektbehov 15-25 kW 

Såvel balleform som ballevægt og pressegrad er stort set identisk med de baller de stationære pressere 

producerede. Nettokapaciteten der angives til 5-7 tons/time er den kapacitet der opnås når presseren arbejder 

i skåret. I praksis skal også medregnes tid til vendinger, afgrødestop, mekaniske stop, tomkørsel, tilsyn og 

pasning af maskine m.m.. Den kapacitet der herefter opnås kaldes bruttokapaciteten og er for letpresseren 70 

2

- 80 % af nettokapaciteten afhængig af de stedlige forhold såsom markform, markstørrelse, terrænforhold, 

vejrforhold m.m. 

Letpresseren kan udstyres med en kort sliske, der placerer ballen på jorden lidt til venstre for presseren så der 

bliver plads til traktoren og presseren når næste skår skal presses. Presseren kan også udstyres med en sliske 

for direkte læsning på en efterkoblet vogn, hvor der står en mand og tager imod ballerne og læsser læsset. 

Læsning og aflæsning af halmballerne sker manuelt, idet der ikke er udviklet udstyr til mekanisk håndtering 

af letpressede halmballer. Der kan anvendes fladbundede landbrugsvogne, der kan rummer optil 125-150 

baller. Aflæsning foretages manuelt ved aflæsning i en transportør eller ved at stikke halmballerne ind på 

loftet. Herfra overtager mandskabet på loftet ballerne og flytter dem hen til det sted hvor de skal stables. 

Letpresseren var meget populær indtil sidst i 1960erne, men i dag anvendes den stort set ikke mere. 

Fig. 3. Letpresser. Halmballer aflægges på marken Fig. 4. Letpresser med sliske. Læsning på 

efterkoblet vogn 

2. Hårdpressede småballer 

Hårdpresseren, der også kaldes højtrykspresseren og småballepresseren, kom på markedet næste samtidig 

med letpresseren, men blev først populær op igennem tresserne og halvfjerdserne. Der er set eksempler på 

selvkørende hårdpressere, samt pressere med en hjælpemotor. Det almindeligste er dog, at presseren er 

traktortrukket og uden hjælpemotor. Typiske mål og kapaciteter for hårdpresseren er som følgende: 

• Kanalbredde 46 cm 

• Kanalhøjde 36 cm 

• Ballelængde 70-80 cm 

• Vægtfylde 90-100 kg/m 3 

• Ballevægt 10-14 kg 

• Nettokapacitet 6-8 tons/time 

• Effektbehov 25-40 kW 

Kanalmålene kan afvige lidt fra ovenstående ligesom ballelængden kan varieres fra 30 til 120 cm, men det 

ses sjældent i praksis. En gennemsnits ballevægt på 12 kg og en længde på 75 cm er meget passende for 

manuel håndtering. Bruttokapaciteten er på 70-80 % af nettokapaciteten afhængig af de stedlige forhold. 

3

Fig. 5. Hårdpressede småballer Fig. 6. Læsning direkte på vogn via S-former sliske 

Halmballerne kan aflægges på jorden for senere læsning og hjemtransport eller de kan læsses direkte på en 

efterkoblet vogn via en sliske, ballekanon eller ballekaster. Ved aflægning på jorden aflægges ballerne 

enkeltvis eller i samlinger på tværs af marken. Af teknik til samling af ballerne anvendes som regel en 

ballevogn, der rummer 15-20 baller, og som er kobler bagefter presseren. Traktorføreren trækker i en snor 

for at åbne ballevognens bagsmæk, hvorved ballerne aflægges på marken. Presseren kan også udstyres med 

en sliske eller en ballekanon således at halmballerne læsses over i en efterkoblet vogn samtidig med 

presningen. Derved udgår den manuelle læsseproces, men pressekapaciteten reduceres lidt, fordi der medgår 

tid til omskiftning af vogne. 

Halmballerne samles i striber på tværs af marken 

Den mest kendte metode igennem årene er formentlig hvor ballerne samles i en efter presseren koblet 

ballevogn og aflægges på tværs af køreretningen. Denne metode anvendes kun i forbindelse med manuel 

læsning. Metoden letter den manuel læsning, idet der ikke er behov for at køre frem så ofte, som hvis 

halmballerne ligger spredt over hele marken. Der er som regel to mand om arbejdet idet en mand lægger 

læsset og en mand stikker ballerne op på vognen. Det kan dog også udføres af en mand, men det er lidt mere 

besværligt. Der anvendes traditionelle landbrugsvogne eller ombyggede lastvogne med et stort nedsænket 

lad. Almindelige landbrugsvogne rummer op til 150 baller, mens de ombyggede lastvogne rummer op til 250 

baller. Metoden anvendes især på mindre landbrug eller deltidsbrug, hvor halmforbruget er begrænset eller 

hvor fremskaffelse af arbejdskraft ikke er noget problem. 

Fig. 7. Småballer samles i striber på tværs af marken Fig. 8. Læsning med hånd 

4

Halmballerne ligger spredt på marken. 

Til læsning og transport af halmballerne, der ligger spredt på marken, er der gennem årene udviklet masser af 

udstyr for at lette håndteringen, som er et fysisk hårdt og ubehageligt arbejde. Der er især to metoder, som i 

en årrække i begyndelsen af halvfjerdserne var ret udbredt. Det var ballegaflen og remballelæsseren. Begge 

typer læssere monteres i traktorens trepunktsophæng og der kobles en vogn med høje sider bagefter. Selve 

ballegaflen sidder på højre side af traktoren og hver gang traktorføreren med gaflen fanger en baller aktiveres 

et hydraulikhåndtag manuelt, således at ballen kastes op i den efterfølgende vogn. Remballelæsseren sidder 

ligeledes på højre side af traktoren. Traktorføreren styrer læsseren så den fanger ballen, der føres videre op 

ad læsserens sliske og sluttelig kastes over i den efterfølgende vogn. I remballelæsserens sliske ligger en 

hurtigroterende rem med medbringere. Læsstørrelsen, der begrænses af læsserens kasteevne, er på ca. 90 

baller. 

Fig. 9. Læsning med ballegaffel Fig. 10. Læsning med remballelæsser 

En anden type læsser er ballekanonen. Den består af to modsat roterende gummibånd, der fanger ballen på 

jorden og kaster den over i vognen. Den er trepunktsophængt, men selve læsseren sidder på højre side af 

traktoren. Gummibåndene er skråtstillede og det nederste bånd når næsten helt ned til jorden for at kunne 

opfange ballen når traktorføreren styrer læsseren hen til ballen. Denne type ballelæsser har ikke vundet 

nogen særlig stor udbredelse. 

Der har været flere forskellige typer selvlæssende og selvaflæssende ballevogne på markedet. Blandt andet 

New Holland Stackliner og Kemper. New Holland Stacklineren lægger først 3 baller i forlængelse af 

hinanden op på et forbord med plads til 12-15 baller. Når forbordet er fuld vippes dette lag baller op mod en 

lodret bagvæg eller de tidligere stablede lag af baller. Vognen rummer 90-120 baller. Ved aflæsning afsættes 

hele læsset på højkant enten i laden eller på marken. Flere læs sættes i forlængelse af eller ved siden af 

hinanden. Stacklineren kan også læsse af i en halmbane eller transportør. Kember vognen består af en lang 

snoet halmbane i flere lag. Halmballerne fanges med vognens transportkæde, der når helt ned til jorden. Ved 

aflæsning føres ballerne bagud til en halmbane eller en transportør. Ingen af disse systemer fik nogen stor 

udbredelse. 

5

Fig. 11. New Holland Stakliner. Baller på 

forbord vippes op på vogn 

Fig. 13. Kemper ballevogn. Automatisk læsning 

og aflæsning 

Fig. 12. New Holland Stakliner. Afsætning i stak 

Fig. 14. Farmhand tre trins halmbjærgning. 

Et system indeholdende 3 trin består af en ballesamler, frontlæsser og ballevogn. Ballesamleren er koblet 

bagefter presseren. I første trin samles 8 baller i et lag i to rækker. Disse aflægges på jorden. I andet trin 

stakkes disse ballesamlinger i stakke på marken passende til, at en specialvogn i tredje trin griber om hele 

stakken og køre hjem og sætte stakken på lager. Frontlæsseren udstyres med en speciel gribeklo, der passer 

til at løfte de 8 baller. I stedet for at anvende den specialbyggede vogn kan ballesamlingerne læsses direkte 

på en alm. halmvogn, men læsset er noget ustabilt. Systemet blev introduceret i begyndelsen af 

halvfjerdserne og igen i begyndelsen af firserne, men har aldrig vundet indpas. 

Presning og læsning på vogn i en arbejdsgang 

En ballesliske monteret på presseren eller den efterkoblede vogn er den mest anvendte metode, når det drejer 

sig om samtidig presning og læsning. Der er udviklet mange vogntyper til dette formål, men den mest 

6

Fig. 15. Ballevogn med indbygget sliske. Ved 

aflæsning tippes vognen og bagsmæk åbnes 

automatisk. 

Fig. 16. V-formet ballevogn med sliske. Kan udstyres med 

overbygning, så den kan rumme ca. 90 baller 

anvendte er formentlig den V-formede ballevogn, men også rektangulære vogne med høje sider og indbygget 

sliske er almindelig kendt. Udover de mange forskellige typer specialbyggede halmvogne kan også anvendes 

alm. landbrugsvogne med høje sider. Alle disse vogntyper rummer 70-90 baller. 

En anden type ballelæsser er ballekanonen, der kaster ballerne over i den efterkoblede vogn. Ballekanonen er 

monteret på pressekanalen. Der er to typer, hvoraf den ene består af to modsat roterende gummibånd. Når 

halmballen kommer ud af pressekanalen presses den ind imellem de to gummibånd, der kaster ballen over i 

vognen. Den anden type består af en plade på en arm. Når ballen falder ud på pladen aktiveres armen 

hydraulisk og ballen kastes bagud i den efterfølgende vogn. Begge typer er i stand til at kaste ballerne 

længere bagud end hvis der anvendes sliske. Ved dette system kan der læsses op til 125 baller på en vogn. 

Fig. 17. Presser med ballekanon. Balle på vej på i vogn Fig. 18. Presser med ballekaster. Balle på vej op i vogn 

Kendetegnende ved ovenstående metoder er, at halmen køres på lager med det samme, det er presset. 

Risikoen for at halmballerne bliver våde er derfor minimal. Det indgår også typisk i en koblet arbejdsgang 

med flere vogne og personer involveret. 

Aflæsning på lager 

Hvis halmballerne er læsset manuelt aflæsses de som regel også manuelt enten direkte ind på loftet, laden 

eller i en transportør. Hvis halmballerne derimod er læsset mekanisk er vognene som regel udstyret med en 

aflæsseanordning, bortset fra alm. landbrugsvogne uden tip. Fra sidstnævnte vogne skal der en mand op i 

7

læsset og læsse baller af ned i en transportør eller halmbane. For vogne med aflæsseanordning aflæsses 

ballerne på jorden, hvorfra de manuelt lægges i en halmbane eller transportør. Nogle vogne er udstyret med 

tip og automatisk oplukkelig bagsmæk mens andre er udstyret med en bundkæde, der trækker ballerne 

bagud. De V-formede vognes bagklap åbnes og de fleste baller falder ud. Resten falder ud når der køres lidt 

frem. 

Fig. 19. Speciel bygget tipvogn med automatisk 

oplukning af bagsmæk 

Fig. 20. Halmbane med vandret liggende stykke, der 

giver gode arbejdsforhold 

I begyndelsen af halvfjerdserne var der stor interesse for installering af halmbaner på loftet, hvor det meste 

halm blev opbevaret. Halmbanen kan aflægge ballerne, hvor det ønskes, og hvis der ellers er plads nok på 

loftet kan mandskabet på loftet helt undværes. Der er således kun behov for en mand til at lægge halmen på 

halmbanen. Halmbanen kan med fordel forsynes med et vandret liggende stykke, så der kan læsses af over en 

længere strækning og på begge sider af halmbanen. Dette medfører desuden en bekvemt arbejdsstilling for 

den mand, der lægger halmballerne på halmbanen. 

I stedet for halmbane kan anvendes en transportør, men da kræves der 1-3 mand på lofter til at tage fra og en 

mand til at lægge halmballerne op i transportøren, hvilket ikke er så bekvemt som at lægge ballerne på en 

halmbane. 

Hårdpresseren var den mest anvendte pressertype fra midten af 1960erne og indtil midten af 1980erne. Den 

anvendes stadigvæk på mindre landbrug, og hvor der fortsat er brug for denne balletype som f.eks. i mindre 

halmfyr og i bygninger med snæver plads 

3. Rundballer 

Rundballepresseren kom på markedet i begyndelsen af 1970erne. De første typer der kom til landet havde en 

ballebredde på 150 cm og en ballediameter på op til 180 cm. Denne type blev ret hurtigt afløst af en lidt 

mindre type, hvis baller var mere passende til transport på lastvogn samt håndtering i bygningerne. Typiske 

data for sidstnævnte er som følgende: 

• Ballebredde 120 cm 

• Ballediameter 160 cm 

• Volumen 2,5 m 3 

• Ballevægt 300 kg (260-330) 

• Vægtfylde 120 kg/m 3 (110-130) 

• Nettokapacitet 13,5 tons/time(11-16) 

• Effektbehov, min. 50-70 kW 

November/december 2002 vn Teknik til halmbjergning 1950-2000 ver2.doc 

8

Der har også været forsøgt introduceret en endnu mindre rundballepresser med en ballebredde på 90 cm. Den 

har imidlertid aldrig vundet nogen udbredelse. 

Fig. 21. Rundballepresser. Omvikling med net. Fig. 22. Rundballepresser med variabelt ballekammer 

Rundballepressere deles i to typer. Den ene type har et fast rundt kammer, der svarer til ballestørrelsen. Den 

anden type har et variabelt ballekammer, hvor diameteren kan varieres. 

Rundballepresseren med fast ballekommer har ofte valsere rundt i periferien, men det kan også være remme 

eller kæder, der danner periferien i det faste kammer. Halmballen drejes rundt i kammeret og efterhånden 

som kammeret fyldes op med halm presses halmen hårdere og hårdere sammen. Halmballen har en blød 

kerne og diameteren kan ikke varieres. 

Rundballepresseren med et variabelt ballekammer har remme eller kæder der former rundballen. Halmballen 

drejes rundt i kammeret og efterhånden som der kommer mere og mere halm ind i kammeret øges periferien 

i ballekammeret, hvilket fortsætter indtil ballen har nået den ønskede diameter. Halmballen har en hård kerne 

og diameteren er variabel. 

Rundballepresseren afviger fra andre typer halmballer med hensyn til balleformen, og med hensyn til binding 

og frigørelse af ballen fra presseren. Når halmballen er færdiggjort i ballekammeret stopper fremkørslen for 

at binde snor, net eller plast om ballen. Når dette er gjort åbnes bagklappen på presseren og ballen triller ud 

på jorden. Samtidig køres lidt frem for at bagklappen kan lukkes, hvorefter opsamling af halmen kan 

fortsætte. Omvikling med net eller plast giver en vis beskyttelse mod vejrliget, men hverken nettet eller 

plasten når ud og beskytter enderne. På grund af omvikling med snor, net eller plast er bruttokapaciteten kun 

ca. 60 % af nettokapaciteten. 

Rundballepresseren anvendes også til presning af hø, forvejret græs, kløvergræs, lucerne eller lignende. Hvis 

materialet ikke er lagerfast, hvilket ikke er tilfældet med forvejret materiale, omvikles hver enkelt balle med 

et flere lag tyndt plastik i en balleindpakningsmaskine (wrapning). Ballerne kan også samles i en stak og 

tildækkes med plastik. Indtil for få år siden var det ret almindelig at samle rundballer af halm i stakke, 

tildække dem med plastik og ammoniakbehandle hele stakken. Dette forbedrede foderværdien væsentligt, 

men metoden er ikke længere tilladt. 

Bjærgning af rundballer 

Den teknik der anvendes til bjærgning af rundballer er i sin simpleste udgave en frontlæsser og en vogn. 

Frontlæsseren kan være uden nogen som helst form for hydraulisk styring af greben, men det kan give 

problemer med at slippe ballen, når den skal afsættes på vognen eller på lageret. Det er derfor en fordel hvis 

greben kan styres hydraulisk så grebens grene står vandret når ballen slippes. Parallelstyring af greben er en 

endnu bedre løsning fordi grebens stilling forbliver ens både når greben er hævet eller sænket. Greben på 


9

frontlæsseren kan med fordel udstyres med ekstra lange grene for bedre at kunne holde fat i halmballen. 

Greben kan også være udstyret med en overfaldsgreb således, at greben griber fat om hele ballen. 

Fig. 23. Frontlæsser med to rundballer. Ingen 

hydraulisk styring af greb 

Fig. 24. Læsning på vogn. Vogn er udstyret med hitchkrog 

så den er let at flytte 

Ud over frontlæsser anvendes også rendegraver, gummihjulslæsser(gummiged) og teleskoplæsser. Disse kan 

udstyres med de samme redskaber som en frontlæsser, og de har ofte en støre kapacitet og for 

teleskoplæsserens vedkommende også en længere rækkevidde. 

Rundballerne ligger på den runde side når de kommer ud af presseren, men nogle brugere foretrækker at 

vende ballerne på højkant enten når de stables på lageret eller allerede når de læsses i marken. Det kræver 

dog en ekstra arbejdsoperation. 

Alle type læssere kan håndtere ballerne uanset om de ligger på den runde side eller står på højkant. Læsserne 

kan også håndtere to baller ad gangen, hvilket ofte anvendes i praksis, når det med fordel kan praktiseres. 

Alle typer læssere anvendes både til læsning og aflæsning. 

Til transport af rundballerne anvendes som regel alm. fladbundede landbrugsvogne eller ombyggede 

lastvogne. Vognen er som regel udstyret med en forgavl og oftest også med en endegavl. Der læsses fra 10 til 

25 baller på en vogn svarende til en nettolæsvægt på 3,0 til 7,5 tons. 

Der er ca. 10 rundballer pr. ha svarende til, at der ligger en baller pr. 1000 m 2 . På et læs samles således 

halmen fra 1,0 til 2,5 ha. 

For ikke der skal blive for langt at hente ballerne i forbindelse med læsning flyttes vognen med passende 

mellemrum. Hvis traktoren, der læsses med, er udstyret med en hitch-krog, er det let at flytte vognen en til to 

gange under læsningen. Alternativt kan en ekstra mand med traktor flytte vognen, hvilket ofte anvendes i 

praksis. 

Aflæsning af rundballerne foregår med de samme læssere som anvendes til læsning i marken. Rundballerne 

stables enten på den runde side eller på enden. Når de står på enden deformeres de ikke, men de fyldet noget 

mere. Deforme rundballer er vanskelig at rulle ud. 

Frontlæssere, gummihjulslæssere og rendegravere kan stable ballerne i 4-5 lag, mens teleskoplæsseren kan 

nå 2-3 lag højere op. 

Der har været specialbyggede vogne på markedet til transport af rundballer, men de har aldrig vundet indpas, 

formentlig fordi de har været for dyre, og fordi de ikke havde tilstrækkelig kapacitet sammenlignet med de 


10

Fig. 25. Læs med 12 rundballer, der sættes i stak Fig. 26. Rundballevogn. Automatisk læsning 

og afsætning på lager. 10 rundballer pr. læs 

førnævnte metoder. Som et eksempel kan nævnes en vogn, hvor der kunne ligge to tækker baller ved siden af 

hinanden. Vognen kunne rumme 10 baller. På siden af vognen var monteret en ballegaffel til læsning af 

ballerne. Vognen var monteret med et kædesystem til at lægge rundballerne på plads. Ved aflæsning tippes 

vognen på højkant og de 10 baller afsætter i to søjler ved siden af hinanden. 

4. Storballer 

Storballepresseren kom til Danmark i 1978 og blev ret hurtig populær til presning af halm til varmeværker. 

De første pressere, der kom til landet var Hesston 4800, og dette koncept har siden sat standarden for 

storballernes størrelse, form og densitet, selvom der siden er kommet flere andre fabrikater på markedet. 

Storballerne kaldes også ofte for Hesston baller. 

Fig. 27. Hesston 4800 storballepresser Fig. 28. Storballepresser med påmonteret ballesamler til tre 

baller 

Nogle år tidligere udviklede Howard en bigballepresser med et fast ballekammer a la rundballer, men formen 

var firkantet og ballerne var af nogenlunde samme størrelse som Hesston 4800 storballer. Når ballen var 

færdig blev fremkørslen stoppet for at åbne bagsmækken så ballen kunne aflægges på marken. 

Som nævnt har Hesston 4800 sat standarden for ballestørrelsen bl.a. fordi det var den størrelse varme- og 

kraftvarme værkerne valgte. Værkerne vil ikke aftage andre størrelser fordi det interne transportsystem på 

værkerne ikke kan håndtere baller der afviger væsentlig fra Hesston 4800 ballerne. Det væsentligste krav 


11

Fig. 29. Howard storballepresser (omkring år 1975) Fig. 30 Klemgaffel på frontlæsser. Howard 

storballe 

med hensyn til de interne transportsystemer på værkerne er imidlertid ballebredden og ballelængden. Derfor 

har nogle fabrikanter udviklet storballepressere, hvor ballerne er knap så høje eller har udstyret presseren 

med en snitter for at øge densiteten. Welger Delta 5000 samler 3 baller ovenpå hinanden før de aflægges på 

jorden, mens Hesston storballepresseren kan udstyres med en efterhænger til 3 baller, der aflægges samtidig. 

I princippet kan alle storballepressere udstyres med en sådan efterløber, men systemet har ikke vundet nogen 

udbredelse. Ideen med de her nævnte tiltag har bl.a. været at udnytte lastvognenes læssehøjde bedre samt 

tage konkurrencen op med Hesston konceptet. Det tyder dog ikke på, at værkerne vil acceptere andre 

ballestørrelser. 

Tabel 1. Ballestørrelser. 

Længde Bredde Højde Volumen, m³ Vægt, kg Vægtfylde, kg/m³ 

Fabrikat og type cm cm cm Gns. (1 gns. variation gns. variation 

Teoretisk 

Welger Delta 5000 - 250 120 40 1,15 

Claas Quadrant 1200 70 - 250 120 70 2,02 

Hesston 4880 120 - 250 120 90 2,59 

Hesston 4800 120 - 245 122 129 3,78 

Hesston 4900 120 - 275 122 129 3,78 

Målinger fra praksis 

Claas Quadrant 1200 218 120 74 1,94 271 245 - 297 140 135 - 147 

Hesston 4880 m. snitter 211 120 91 2,30 395 374 - 416 172 162 - 183 

Hesston 4800 /4900 238 121 131 3,77 523 430 - 575 139 114 - 153 

(1 Ballelængde i afsnittet "teoretisk" er sat til 240 cm fordi det passer til lastvogntransport 

Typiske data for storballekonceptet er derfor som følgende: 


• Ballehøjde 129 cm 

• Ballelængde 240 cm 


• Ballevægt 523 kg (430-575) 

• Vægtfylde 139 kg/m 3 (114-153) 


• Effektbehov, min. > 80 kW 


12

Nettokapaciteten er i gennemsnit 18,7 tons/time, mens bruttokapaciteten er på 75 til 80 % af nettokapaciteten 

afhængig af de stedlige forhold. 

Til hjemtransport af storballer fra marken til lageret anvendes ofte ombyggede lastvogne eller 

lastvognsanhængere. Alm. landbrugsvogne anvendes dog også. En læsstørrelse på 10 - 14 storballer er meget 

almindelig, hvilket svarer til en nettolæsvægt på mellem 5,2 og 7,3 tons. Der læsses to lag i to rækker på 

vognen. I nogle tilfælde kobles to vogne bagefter hinanden, hvilket betyder en fordobling af nettolæsvægten. 

Det kræver en stor traktor og gode trafikforhold. Lastvogne bliver også anvendt, men det kræver god 

bæreevne i marken, og jorden skal være tør ellers kan lastvognen ikke stå fast. 

Fig. 31. Frontlæsser med speciel udstyr til læsning af 

storballer 

Fig. 32. Kompakt læsser 

I forbindelse med læsning og aflæsning af storballer er frontlæsseren den mest anvendte. Frontlæsseren er 

som oftest monteret på en traktor, men frontlæsseren på rendegraveren er også meget anvendt. Frontlæsseren 

og traktorens foraksel skal være kraftig bygget, især hvis der håndteres to baller ad gangen, hvilket ofte er 

tilfældet. Der kan anvendes det samme udstyr til frontlæsseren som omtalt under rundballer, men 

parallelstyring og eller hydraulisk styring af greben er nødvendigt. Det vil også være en fordel med 

specialudstyr til at gribe om en eller to baller ad gangen. Gummihjulslæsser, kompaktlæsser og 

teleskoplæsser anvendes også til både læsning og aflæsning. Disse tre læssere er kraftig bygget og har ingen 

problemer med at håndtere to baller ad gangen. Teleskoplæsseren med kort akselafstand er lidt urolig ved 

kørsel i marken, hvis marken er ujævn, men dens rækkeevne er større end de andre nævnte, hvilket er en 

fordel når ballerne skal stables højt på lageret. 

Ved levering til varmeværket, kraftvarmeværket eller lignende anvendes som regel lastvognstransport. 

Traktortransport anvendes kun i mindre udstrækning og da især til mindre varmeværker over kortere 

afstande. Læsstørrelsen med lastvogn er 24 storballer med 12 baller på henholdsvis forvogn og anhænger, 

mens læsstørrelsen er meget varierende ved traktortransport. Storballerne stables i to lag og i to rækker. Der 

lægges som regel net omkring læsset for at undgå halmspild. Ofte bindes også bånd omkring ballerne for at 

sikre, at de ikke falder af under transporten. Storballerne ligger dog meget stabilt også uden fastbinding. Hvis 

en storballe, der vejer godt 500 kg, falder af, kan det imidlertid få katastrofale konsekvenser for 

medtrafikanter. 


13

Tons pr. time 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Transportafstand, km 

240 kg 500 kg 750 kg 1000 kg baller 

Fig. 33. Transportkapacitet ved levering til værk inkl. læsning med frontlæsser og aflæsning med kran. Der er 24 baller 

på hvert læs undtagen for minibigballerne på 240 kg, hvor der læsses 54 baller på et læs. 

Fig. 34. Lastvognstransport. Altid 24 baller pr. læs Fig. 35. Traktortransport. Varierende læsstørrelse 

Fig. 36. Ankomst til værk med et læs halmballer. Fig. 37. Aflæsning med portalkran på værket. Automatisk 

vejning og vandbestemmelse. 


14

Med en ballevægt på 523 kg og 24 baller pr. læs svarer det til en nettolæsvægt på 12,6 tons. Der er gjort 

forskellige tiltag for at øge ballevægten og dermed læsvægten, men uden held. Den eneste mulighed er 

imidlertid at øge vægtfylden fordi ballens dimensioner ikke må ændres af hensyn til transport og de interne 

aflæsse-, lager- og transportsystemer på de større værker. 

Ved levering til værk er det som regel landmanden, der læsser lastvognen. Der anvendes det samme 

læssemateriel som ved halmbjærgning fra marken. Ved aflæsning på værket anvendes enten portalkran eller 

truck. Andet aflæsseudstyr, som f.eks. teleskoplæsser, kan også anvendes, men det ses ikke meget i praksis. 

De store værker anvender udelukkende portalkran, som samtidig med aflæsning vejer halmballerne og måler 

vandindholdet. Portalkranen aflæsser 12 baller ad gangen, nemlig 6 på forvognen og 6 på anhængeren. Ved 

aflæsning med truck skal læsset vejes separat, og der skal udtages prøver til vandbestemmelse. 

Fig. 38. Læsning fra lager med rendegraver. Fig. 39. Læsning fra lager med teleskoplæsser 

5. Minibigballer 

Efter nogle år med storballepresseren som enerådende på markedet blev der introduceret en lidt mindre 

storballepresser også kaldet minibigballepresser. Kanalmålene er væsentlig mindre, og det samme gælder 

ballevægten. 

Typiske data for minibigballer er som følgende: 


• Ballehøjde 80 cm 

• Ballelængde 215 cm (op til 250 cm) 


• Ballevægt 200 kg (185 - 217) 

• Vægtfylde 130 kg/m 3 (118 - 141) 


• Effektbehov, min. > 70 kW 

Både ballebredde og ballehøjde kan afvige fra ovenstående. Af praktiske årsager foretrækkes en ballelængde 

på omkring 200 cm og en vægt på ca. 200 kg. De lange baller på omkring 250 cm er vanskeligere at 

håndtere, og de er mere tilbøjelige til at krumme sig sammen. 

Der er ofte monteret en snitter på presseren, hvilket bl.a. medfører at vægtfylden øges til ca. 156 kg/m 3 . 

Snittet halm foretrækkes ofte til både strøning og iblanding i fuldfoder. 

Bruttokapaciteten er på ca. 75 % af nettokapaciteten afhængig af de stedlige forhold. 


15

Minibigballepresseren blev hurtigt meget populær til presning af det halm der anvendes i landbruget til 

opvarmning, fodring, strøning m.m. Det skyldes formentlig, at de mindre baller er lettere at håndtere med det 

forhåndenværende materiel ligesom de et lettere at håndtere i bygningerne. Balletypen er imidlertid aldrig 

blevet accepteret på varme- og kraftvarmeværker, fordi de ikke passer ind i det interne transportsystem. 

Ved hjemtransport fra mark til lager anvendes de samme læsse- og aflæsseteknikker som for rundballer og 

storballer. Ballerne vejer imidlertid mindre end både rundballer og storballer, og derfor stilles der ikke så 

store krav til materiellets løfteevne, og belastningen på traktorens foraksel er ligeledes mindre. Der læsses og 

aflæsses ofte 2 baller adgangen, men aldrig flere end to. 

De vogne, der anvendes til transport, er ligeledes af samme type, som de der anvendes til rundballer og 

storballer. En læsstørrelse på 25 baller, svarende til en nettolæsvægt på 5 tons er meget almindelig. 

6. Snittet halm. 

Mange landmænd har igennem årene forsøgt at snitte halmen direkte fra marken og derefter køre den på 

lager til senere brug. De væsentligste årsager hertil er måske, at der er en finsnitter til rådighed eller at 

halmen senere skal snittes enten i forbindelse med iblanding i foderet, til strøning eller til indfyring i 

halmfyret. Problemerne er imidlertid at snittet halm fylder meget og det støver meget. 

Til opsamling og snitning anvendes både bugserede og selvkørende finsnittere. Der kan kobles en vogn efter 

finsnitteren eller der kører en traktor med vogn ved siden af finsnitteren. Typiske data i forbindelse med 

snitning af halm er som følgende: 

• Nettokapacitet, selvkørende 10,5 tons/time (8-13) 

• Nettokapacitet, bugseret 6,8 tons/time (5-8) 

• Vogn m. påbygget finsnitter 10,5 tons/time (7-13) 

• Vægtfylde i transportvogn 45-54 kg/m 3 

• Vognstørrelser 20-30 m 3 

• Effektbehov, bugseret > 75 kW 

• Effektbehov, selvkørende > 160 kW 

Bruttokapaciteten er på 65-70 % af nettokapaciteten afhængig af de stedlige forhold. Med de her angivne 

vognstørrelse og vægtfylde er nettolæsvægten på mellem 900 og 1620 kg eller væsentlig mindre end ved 

transport af rundballer og storballer. Der er dog set vogne på 50 m 3 , svarende til en læsvægt på op til 2700 

kg. Med de nyeste og største selvkørende finsnittere (Claas Jaguar 840) er der målt en nettokapacitet på ca. 

30 tons tørstof/time i forvejret græs og tilsvarende er der målt en nettokapacitet på 25 tons tørstof/time med 

Fig. 40. Selvkørende finsnitter. Fig. 41. Bugseret finsnitter 


16

en bugseret finsnitter (JF FCT 1100). Disse kapaciteter kan ikke umiddelbart overføres til halmbjærgning, 

men kapaciteten med de nyeste typer af finsnittere vil formentlig være væsentlig højere end vist i det 

ovenstående. De vil derfor kapacitetsmæssigt kunne konkurrere med rundballepressere og storballepressere. 

Halmen bør lagres indendørs ellers kan tabet blive meget stort, især hvis halmstakken ikke er afrettet. 

Fig. 42. Snittevogn med påbygget finsnitter. Fig. 43. Aflæsning i markstak. Rumfang 31 m 3 . 

Ved lagring kan halmen skubbes sammen så vægtfylden kommer op på 70-80 kg/m 3 . Det forudsættes dog, at 

der er en kraftig bagvæg halmen kan skubbes op imod. Det er også muligt via blæser, at pakke det snittede 

halm, så vægtfylden ligeledes kommer op på 70-80 kg/m 3 . Det forudsætter dog, at blæseren i enden af 

blæserrøret er monteret med en pendulerende 90 grad bøjning. 

Hvis halmen skal transporteres videre til andre brugere f.eks. varmeværker vil anvendelse af containere og 

læsning med gummihjulslæsser formentlig være en anvendelig metodik. Det har den vist sig at være i 

forbindelse med transport af energikorn (helsæd). Ved transport af energikorn var vægtfylden på 195 kg/m 3 . 

Dette kan ikke forventes ved transport af halm, men den forventes at være væsentlig højere end ved transport 

fra marken, fordi halmen kan presses noget sammen med læsseren. 

Fig. 44. Læsning af finsnittet energikorn (helsæd) i container 

Ved intern transport kan anvendes motorfodervogn, foderblander, kombivogn, transportør, blæser eller 

lignende. Til læsning fra lager vil frontlæssere, gummihjulslæssere, teleskoplæssere og lignende med en stor 

skovl eller greb være anvendelig. 

8. Håndtering af løs halm 

I midten af halvfjerdserne producerede Hesston en stakkevogn (Stackhand) til opsamling af hø, halm eller 

lignende stråafgrøder. Foran på vognen var der monteret et grønthøster lignende opsamleraggregat. Vognen 


17

var helt lukket undtagen en lille åbning foran hvor grønthøster tuden blæste materialet ind i vognen. Når 

vognen var fuld stoppede traktorføreren fremkørslen og pressede taget hydraulisk ned over halmen. Derefter 

fortsatte opsamlingen af halmen indtil vognen igen var fyldt op. Derefter pressedes taget igen ned over 

halmen. Således fortsatte skiftevis opsamling og presning indtil der ikke kunne presses mere ind i vognen. 

Fig. 45. Hesston bugseret stakkevogn. Fig. 46. Afsætning af stak i marken. Hesston Stakhand 

Når vognen var fuld stoppede traktorføreren fremkørslen, åbnede den tophængslede bagsmæk, startede 

bundkæden og kørte langsom frem. Stakken, der blev afsat på marken var velformet og i nogen grad 

vandafvisende, men ikke særlig stabil overfor vindpåvirkning. Efter nogle dages forløb, når stakken havde 

"sat" sig, var den mere stabil over for vejrliget, især hvis det var hø. I stedet for at afsætte stakken på marken 

kunne stakken også afsættet, hvor det var mest formålstjenligt. Foruden stakkevognen var der også udviklet 

en fodervogn til opsamling af stakkene og derefter udfodring til kreaturerne. (NB: Det kunne også være 

indfyring i et halmfyr). Systemet var udviklet til brug i USA i stater hvor kødkvæget går ude året rundt og 

hvor nedbøren er begrænset. Systemet vandt aldrig indpas i Danmark - det var simpelthen ikke egnet under 

vores himmelstrøg. 

9. Pelletering 

Pelletering af halmen ville ud fra et håndteringsmæssigt synspunkt være optimalt idet vægtfylden øges til ca. 

600 kg/m 3 . Piller er lette at håndtere både på et planlager og i en silo. Piller er desuden lette at håndtere i 

interne transportsystem og forurening ved transport og indfyring undgås. Det interne transport- og 

indfyringssystem ville kunne simplificeres betydeligt, ligesom lagerkapaciteten kunne reduceres betydeligt. 

Pelletering er imidlertid en dyr proces som ikke umiddelbart kan konkurrere med storballekonceptet. 

Allerede i 1972 introducerede John Deere en selvkørende pillepresser til direkte opsamling af halm fra 

marken. Presseren lavede piller i størrelsen 25-30 mm i diameter. Længden af pillerne, der egentlig blev 

kaldt kops, var ligeledes 25-30 mm. Der blev tilsat natriumhydroxid for at forbedre foderværdien. Den 

selvkørende pillepresser var hentet til Danmark af DLAM og blev anvendt på en tørrestation på Vestfyn 

(Gelsted). I høstperioden skulle presseren opsamle og presse så meget halm som muligt, og derefter presse 

snittet halm, som var opsamlet med selvkørende finsnittere, ligeledes i høstperioden. Metoden vant 

imidlertid ingen indpas i landbruget, formentlig fordi metoden var for dyr og kapaciteten for lille. 


18

Fig. 47. Selvkørende John Deere 

pillepresse fra 1972. 

Fig. 48. Selvkørende Biotruck 2000 briketpresser fra 1995. 

Monteret på en Claas Jaguar finsnitter 

I 1995 blev der i Tyskland introduceret en selvkørende briketteringsmaskine, "Biotruck 2000". Den består af 

en selvkørende finsnitter, hvorpå der er monteret et briketteringsanlæg. Dette anlæg kan afmonteres og 

finsnitteren kan anvendes som ordinær finsnitter. I briketteringsanlægget er også indbygget et tørringsanlæg. 

Den er beregnet til brikettering af helsæd, hø, halm, græs m.m. 

Data for dette anlæg er som følgende: Helsæd (hvede, byg, triticale) 

• Nettokapacitet ved 15 % vand 6 tons/time 

• Bruttokapacitet ved 15 % vand 70 % af nettokapacitet 

• Briketternes vægtfylde 500 kg/m 3 

• Vægt ca. 25 tons 

• Motorstørrelse 354 kW 

Briketterne er 60 mm brede, 12 mm tykke og 30-100 mm lange. Maskinen kan også udstyres med en 

pillepresser, der laver cylindriske piller med en diameter på 12 mm. Kapaciteten kan formentlig ikke direkte 

overføres på brikettering af halm, men der foreligger ikke oplysninger herom. 

Maskinen produceres formentlig ikke mere, sandsynligvis fordi maskinen er for dyr, sæsonen er for kort og 

kapaciteten er for lav. 

Anvendelse af halmpiller er dog ikke helt udelukket, idet der er planer om at Amagerværket vil anvende 

130.000 tons om året. Pillerne skal produceres i Køge og sejles til Amager. Derved undgås problemer med 

transport gennem København og støvproblemerne både i forbindelse med transport og omkring værket 

elimineres. 

10. Fremtiden 

Det er vanskelig at spå om fremtiden, men storballekonceptet er vanskelig at udkonkurrere fordi det er meget 

effektivt, storballerne er nemme at håndtere, kapaciteten er stor og arbejdsbehovet er lille. Desuden har 

værkerne indstillet sig på dette koncept og de vil/kan ikke håndtere andre ballestørrelser eller 

håndteringsmetodikker som f.eks. snittet halm, piller eller briketter. Halm i storballer fylder forholdsvis 

meget og transportkapaciteten er derfor ikke udnyttet fuldt ud ligesom der kræves en stor lagerkapacitet. Det 

interne transportsystem, snittesystem og indfyringssystem på værkerne er kompliceret og dyr. Dette kunne 

formentlig forenkles betydeligt, hvis halmen blev pelleteret. Piller fylder heller ikke så meget, og de er meget 

nemme at håndtere, og som sådan kunne de blive en handelsvare på lignende måde som træpiller. Dog er der 

nogle problemer med fyring med halmpiller i mindre fyr, som f.eks. slaggedannelse, tæring og stor 

askemængde, der først skal løses. 


19

Forgasning af halmen er også en mulighed, men teknikken er ikke færdigudviklet. Forgasningsprocessen skal 

formentlig foregå på værkerne og derfor vil det ikke have nogen indflydelse på de forudgående processer i 

landbruget. 

Hvis der i fremtiden bliver knaphed på fossile energikilder eller de af politiske årsager bliver meget dyre, kan 

energiafgrøder være alternative energikilder. Der er i de senere år gennemført forskellige undersøgelse både 

vedr. dyrkning, høst, håndtering og forbrænding af forskellige typer energiafgrøder. Interessen samler sig 

især om kornafgrøder, elefantgræs og pil. De to sidstnævnte er flerårige afgrøder, som landmændene ikke er 

så interesseret i at blive afhængige af, hvis ikke der kan garanteres en acceptabel pris over en årrække. 

Elefantgræs og pil menes derimod at være mere miljøvenlige end kornafgrøderne idet de stiller mindre krav 

til gødskning og ukrudts- skadedyrs- og svampebekæmpelse. Til kornafgrøder og elefantgræs kan anvendes 

de samme teknikker som til håndtering af halm, dog med mindre modifikationer, når det drejer sig om 

elefantgræs. Storballekonceptet vil også her være det mest effektive. Til høst af pil kan en modificeret 

finsnitter anvendes, og til transport anvendes alm. tipvogne. Pelletering af energiafgrøder vil også være en 

mulighed som håndteringsmæssigt er en stor fordel, men prismæssigt ikke kan konkurrere med andre kendte 

metoder. 

11. Litteratur 

Nielsen V. 2002. Baling, handling and delivery of straw. Technology, labour requirement and capacity. 

Seminar in Bulgaria and Romania. http://www.agrsci.dk/jbt/vni 

Nielsen V., Mortensen H.S.. 2001. Håndtering af energiafgrøderne triticale og elefantgræs. DJF rapport nr. 

44. Danmarks JordbrugsForskning 

Nielsen V., Mortensen H.S.. 2001. Presning af halm i rundballer eller minibigballer. DJF rapport nr. 57. 

Danmarks JordbrugsForskning. http://www.agrsci.dk/jbt/vni 

Nielsen V., Mortensen H. S.. 2001. Presning og bjærgning af halm. Arbejdsbehov og kapacitet. Grøn Viden 

NR. 245. Danmarks JordbrugsForskning. 

Nielsen ., Mortensen H:S.. 2001. Presning af halm i minibigballer. Danmarks JordbrugsForskning. 

http://www.agrsci.dk/jbt/vni 

Nielsen ., Mortensen H:S.. 2001. Presning af halm i rundballer. Danmarks JordbrugsForskning. 


Nielsen V.. 2001. Presning og håndtering af halm i minibigballer. Videnblad nr. 165. Videncenter for Halm- 

og Flisfyring. 

Nielsen V..2000. ENERGY CROPS: Harvesting, internal handling and delivery of Triticale to CPH plants. 

Abstracts. The XIV Memorial CIGR World Congress 2000. Tsukuba, Japan. Full paper 


Nielsen V.. 2000. Presning og håndtering af halm i rundballer . Videnblad nr. 157. Videncenter for Halm- og 

Flisfyring 

Nielsen V.. 1999. Levering af halm til energiformål. Grøn Viden NR. 214. Danmarks JordbrugsForskning. 

Nielsen V.. 1999. Snitning og nedmuldning af halm. Videnblad nr. 140. Videncenter for Halm- og Flisfyring 


20

Nielsen V. 1998. Halmhåndtering. Halm til energiformål. Teknik-Miljø-Økonomi. Videncenter for Halm- og 

Flisfyring. Side 15-18 (Gule halmbog) 

Nielsen V.. 1998. Presning og håndtering af halm i storballer. Videnblad nr. 120. Videncenter for Halm- og 

Flisfyring 

Nielsen V., Kristensen E.F.. 1998. Energikorn i storballer: Høst og håndtering. DJF rapport nr. 4. Danmarks 

JordbrugsForskning 

Nielsen V.. 1998. Halmballer: Typer, størrelser, volumen og densitet. Videnblad nr. 130. Videncenter for 

Halm- og Flisfyring 

Nielsen V.. 1996. Høst og håndtering af energikorn i storballer. Videnblad nr. 103. Videncenter for Halm- og 

Flisfyring 

Hartmann H. 1996. The Self-Propelled Briquetting Machine for Biofuels - Features and Chances of the 

"Haimer_Biotruck 2000". Technical University of Munich, Centre of Agricultural Engineering. Proceedings 

on the 9 th European Bioenergy Conference, 24-27 June 1996 in Copenhagen. 

Haimer F. 1996. BIOTRUCK 2000. Brochure. Franz Haimer GmbH. Weihenstrasse 21, 86568 Igenhausen 

Germany 

Nielsen V., Kristensen E.K.. 1996. Høst og håndtering af "energikorn" i storballer. Intern rapport nr. 76. 

Statens Husdyrbrugsforsøg. 

Andreasen P. . 1994. Fyring med halm- og træpiller i mindre fyringsanlæg. Videnblad nr. 70. Videncenter 

for Halm- og Flisfyring. 

Nielsen V. 1993. Halmbjærgning - 1993. Storballer. Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm, Horsens. 

Intern rapport. 

Keller P., Nielsen V.. 1993. Håndtering af halm. Statens jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm, Horsens. 

Intern rapport. 

DTI. 1993. Oversigt over brændværdier. Videnblad nr. 67. Videncenter for Halm- og Flisfyring. 

Nielsen V.. 1993. Transport af snittet halm til varmeværker m.m.. Statens jordbrugstekniske Forsøg, 

Bygholm, Horsens. Intern rapport 

Nielsen V.. 1986. Bjærgning af halm. Halmens Hvem-Hvad-Hvordan. Tolvmandsforeningerne. 

Nielsen V.. 1985. Håndtering af halm. Beretning nr. 25. Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm, 

Horsens 

Nielsen V.. 1980. Håndtering af rundballer. Orientering nr. 6. Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm, 

Horsens 

Nielsen V.. 1976. Halm. Alt Det Nyeste 1976. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. Side 98-109. 

Nielsen V.. 1972. Kornhøst. Arbejdsrationalisering i landbruget. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. 

Side 70-82 


21

Nielsen V., Keller P., Thomsen K.E.. 1972. Arbejdsbehov ved halmbjærgning. Beretning nr. 12. Landbrugets 

rationaliseringsfond. De Landbrugstekniske Undersøgelser, Ørritslevgaard, Otterup 

Landboorganisationernes maskinudvalg og Landbrugsmaskin-Branchens Fællesraad. 1968. Katalog med 

specifikationer og vejledende priser over fabriksnye traktorer, mejetærskere, samlepressere og 

landbrugsvogne. Landbrugsmaskin-Branchens Fællesraad, København 

Pedersen T.T., Schacht H.R.. 1967. Landbrugsmaskiner, hefte 4. D.S.R. forlag Den Kongelige Veterinær- og 

Landbohøjskole. 

Hansen K., Olsen V., Olesen H.T.. 1960. Mejetærskning og korntørring. Det kongelige Danske 

Landhusholdningsselskab. 

Balle H. 1951. Maskinbog for landmænd. Teknologisk Instituts forlag, København 

Schacht H.R. 1941. Det danske landbrugs maskinbog. Skandinavisk Bogforlag, Odense 


22

Teknik til halmbjærgning siden midten af det forrige århundrede

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?