Skolegården - Pornobiblioteket.dk

Skolegården
De store tøse står i klynger og snakker. På den sollyse gårdsplads er
grupperne af piger som øer i et hav. Mellem dem er der skiftende
mønstre af børn i bevægelse. Der er løbere som suser og suser –
rundt og rundt – i tilfældige baner.
Drengen er en ubåd, en haj, en torpedo, hele tiden i bevægelse. I
uforudsigelige mønstre afsøger han havet – dukker op snart her
snart der. I hans hoved er et komplet kort over havet, og han ved altid
hvor andre befinder sig og hvor de er på vej hen.
Han borer sig gennem klyngerne af snakkende piger. Irriterede
råb følger ham, men han er væk, inden nogen rigtig kan nå ham. Han
stoler på sin hurtighed og sit indre kort. Frikvarter efter frikvarter
kredser han og foretager sine hurtige raids mellem grupperne. Han
får knubs og knubbede ord, men han er en svømmer neddykket i et
varmt hav hvor råb og sollys glitrer i overfladen .
En dag går det galt. Drengen står et øjeblik roligt for sig selv. En
lille pause - og haps; et par store piger har snuppet ham. De trækker
ham til bænken under halvtaget. Dette er pinagtigt. Ofte haler to
drenge en tredje dreng ned på bænken. En dreng sidder på hver side
og holder den uheldiges arme bag bænkens ryglæn. Med deres egne
ben griber de hans ben og trækker dem fra hinanden. De bearbejder
de hans ribben med knoerne og kniber ham hårdt i inderlårene. Der
er et ord for det; ‘bænkemad’ bliver det kaldt. Det er flovt at sidde på
den måde. Engang gav to drenge bænkemad til en høj, tavs pige. Det
skabte opløb omkring bænken. Den ene dreng gjorde en sigende bevægelse
med tommelfingeren op mellem pigens ben. Latter. Hele
stemningen var underligt ophidset. To gange tog de hende, og hver
gang gentog scenen sig indtil gårdvagten arriverede.
Nu var det drengens tur. Pigerne var ikke rutinerede, og skoleklokken
reddede drengen fra den helt store omgang. Pigen til højre
1

sagde en mærkelig sætning til drengen, mens hun holdt ham. Hun
sagde: “Hvis du ikke kan klare dig, hvorfor boller du så ikke?”
Det var det særeste drengen havde hørt. Han kunne jo ikke bolle.
Og hvad mente pigen egentlig?
I mange år spekulerede drengen over pigens ord, og underlige billeder
voksede i hans sind. Da han blev ældre, kunne han sætte denne
hændelse sammen med myriader af andre indtryk og bestandig danne
nye mønstre. Det var sådan en evne drengen havde. Ikke én, men
utallige begivenheder væver livets tæppe.
Tænk nu hvis drengen senere følger efter pigerne til gaden hvor de
bor. De råber efter ham, men han følger blot med i passende afstand.
Efter mange dage har pigerne vænnet sig til ham så han kan være
helt tæt på dem.
‘Hvad skal han her, han er sgu’ da åndsvag.’
‘Årh, han er da meget sød.’
‘Vil du lære at bolle?’
‘Det er han for lille til.’
Pigerne fniser.
‘Vil du med ned i kælderen, så skal vi lære dig at bolle?’
Pigen der spørger, smiler udfordrende. Drengen kommer helt ind i
pigernes kreds. De løber bort fra gaden og tumler ned ad en bagtrappe.
'Sssh – stille,' hvisker en pige. De smutter ind i et lille mørkt rum
som er husets vaskekælder. Der kommer lys fra et snavset vindue
højt oppe. Der er betongulv og sortgrå vægge. Et par store vaskekar
og nogle træbænke fylder rummet.
‘Hvad så?’
Hvisken og fnisen.
‘Skal han voldtages?’
Mere fnisen.
2

‘Prøv at ta’ på ham.’
‘Det ka’ du gøre.’
‘Hva’ ska’ vi med ham?’
‘Han skal ha’ bænkemad.’
Pigerne sætter drengen på en bænk. De holder hans arme og ben.
‘Prøv om du kan bolle,’ siger én.
Drengen gør ingenting.
‘Han er for lille,’ siger en anden.
‘Gi’ ham hestebid.’
De kniber drengens lår. Det gør ondt, og drengen rykker tilbage
på bænken.
Pigen med de grove ord lister hånden op i drengens shorts. Hun
mærker noget blødt, og drengen prøver at vride sig sidelæns.
‘Se nu boller han.’
‘Han kan da ikke bolle med tøj på.’
‘Lad os ta’ tøjet af ham.’
‘Hva’ hvis han sladrer.’
‘Det tør han ikke.’
To af de aktive trækker resolut drengens bukser ned. Trøjen ryger
over hovedet.
Pigerne bli’r usikre.
‘Skal vi ikke bare lade ham gå.’
‘Nej, læg ham ned på bænken.’
To piger sætter sig overskrævs på bænken og holder drengens
hænder og fødder.
‘Prøv at røre ved ham.’
‘Ad – det er da ulækkert’.
‘Jeg tør godt,’ siger én og lægger hånden på drengens kønsdele.
‘Hvordan føles det?’
‘Prøv selv.’
‘Jeg tør ikke.’
3

‘Kom nu, I skal også røre ved ham.’
Efter tur berører de alle drengen.
‘Hvad er det?’ En pige peger.
‘Det er nosserne, de er fulde af sædceller, de kommer ud når han
boller.’
‘Kommer de ud nu?’
‘Han er for lille.’
‘Hvis vi kilder ham på pikken kommer sædcellerne så ud?’
‘Det tror jeg nok.'
‘Det vil jeg altså ikke være med til,’
‘Årh – han kan sgu’ da bare la’ være med at rende efter os altid.’
‘Han ville selv med, han er selv ude om det.’
‘Hvad hvis han hyler?’
‘Vent lidt’.
Drengens trøje lægges rundt om hans hoved og presses ind i hans
mund. Lederpigen sætter sig overskrævs på drengens bryst med front
mod hans fødder. Hun griber om hans kønsdele. Der lyder trin oppe i
huset.
‘Sssh – det er min mor,’ hvisker en pige, ‘lad os løbe.’
Hurtigt forsvinder pigerne ud af rummet. De skramler op ad trappen
og lydene tager af. Drengen ligger stille en tid. Langsomt flytter
han sig ned på gulvet. Længe sidder han på hug, nøgen og uden at
røre sig. Omsider samler han sit tøj. Han løber gennem gaderne. Han
er som en neddykket ubåd, en haj, en torpedo. Armene holder han
bagud. Som styrefinner. Han manøvrerer efter sit indre kort.
4