KlasseKvotienter - Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF)

KlasseKvotienter
rum til alle

KlasseKvotienter
rum til alle

KlasseKvotienter
rum til alle
Review udgivet juli 2012 af
Videnscenter om Fastholdelse og Frafald
Frøgård Allé 2
2630 Høje Taastrup
Tlf: +45 3396 4077
E-mail: voff@voff.dk
www.voff.dk
Grafisk produktion af
The Dybdahl Co. www.thedybdahl.com

ind
hold
9 Forord
12 Indledning
BEGREBsAFklARInG
14 klassen som læringsmiljø
15 lærer-elev ratio versus klassekvotient
15 klassekvotienten på grundskoleniveau og i ungdomsuddannelserne
16 klasserumsprocesser
16 Akademiske præstationer
17 Metode
klAssEkvoTIEnT I UsA
- BAGGRUnD FoR CsR sTRATEGIER
19 Projekt sTAR
21 Burke County, north Carolina
21 sAGE Program
22 The Morgan Hart Program, Californien
24 opsummering
klAssEkvoTIEnT I EnGlAnD
- BAGGRUnD FoR CsR sTRATEGIER
26 CsPAR
28 opsummering

klAssEkvoTIEnT I noRDEn
29 Ressourceforbrug- og udnyttelse
30 klassekvotient og klasseloft i sverige
30 Forskning i langtrækkende konsekvenser af klassekvotientloftet
32 Fleksibelt klasseloft i norge – og stigning i klassekvotienten
33 norske og danske undersøgelser
34 valgfagsundersøgelse fra Danmark
34 opsummering
klAssEkvoTIEnTDEBATTEn UDE soM HjEMME
38 klassekvotient og langtrækkende effekter
40 Undervisningskvalitet og klassekvotient
41 lærer-elev-relationen og de fysiske rammer
42 Den vigtige relation
ERFARInGER FRA UDlAnDET
45 langvarige effekter af lavere klassekvotienter i grundskolen
46 Effekter i ungdomsuddannelserne
46 Indeklimaet påvirkes positivt når antallet af elever falder
46 lærer-elev-relationer
47 lavere klassekvotienter giver potentiale for øget læring
vEjEn FREM – BEHovET FoR En DAnsk UnDERsøGElsE
52 Følgeforskning på det danske klasseloft?
53 Undersøgelse af læringspotentialet og klassekvotienten
54 opsummering
54 Afrunding
56 Bibliografi

For
ord
Dette review har temaet læringsrelationer og klassekvotient og det skal ses som
en forundersøgelse af, hvilken viden, der er på området i udvalgte lande. Reviewet
gør ikke krav på at være udtømmende eller universelt, men peger på
en lang række eksperimenter, undersøgelser og forskningsresultater i lande, vi
normalt sammenligner os med. Det er ønsket hermed at give et mere nuanceret
indblik i diskussionen af lærer-elev-relationer og klassekvotienter samt pege på
forhold, som det kunne være interessant at belyse nærmere i en dansk kontekst.
Reviewet er udarbejdet af videnscenter om fastholdelse og frafald
(voFF) med konsulentbistand fra Maria skovgaard og projektet har modtaget
støtte fra Gl og lB-fonden.
Målgruppen for dette review er lærere, rektorer, forskere, politikere – kort
sagt alle der arbejder med og interesser sig for uddannelse.
voFF har taget initiativ til denne undersøgelse, både fordi temaet er tæt knyttet
til spørgsmålet om fastholdelse og frafald, og fordi debatten om klassestørrelser
gennem mange år har været præget af ”for” eller ”imod” argumenter uden ret
mange håndfaste eksempler på evidens. videnscenteret har selv fulgt debatten
og bidraget til den i de år voFF har eksisteret (siden 2008). netop ved at have
fulgt debatten så tæt, har voFF gang på gang konstateret, at det er et særdeles
kompliceret område at trænge til bunds i. Der findes undersøgelser som peger
på tilsyneladende modsatrettede konklusioner, og der lægges op til, at man enten
”tror” på den ene eller den anden udlægning.
På trods, eller måske på grund af, denne kompleksitet, mener voFF,
at området fortjener at blive belyst og undersøgt nærmere. For målsætningen
om, at 95% af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse, har bl.a.
betydet, at der er blevet arbejdet indgående med en bred vifte af forskellige
indsatser, såsom classroom-management, elevtrivsel, lektiecaféer, og drengepige
spørgsmål. selvom disse indsatser også typisk er svære at effektmåle på, er
9

der gennemført følgeforskning på en stor del af dem.(Bl.a. voFFs egne forsøgsprojekter
fra 2008-2009). I Danmark besidder vi derfor en stor viden om,
hvad ”ekstraordinære” tiltag og udviklingsprojekter betyder for fastholdelse, men
når det kommer til spørgsmålet om klassekvotientens indflydelse på læring og
fastholdelse, har dette ikke været genstand for ret mange danske forsøgsprojekter.
Dette kan undre i betragtning af, hvor centralt temaet har været placeret
i mediedebatten. voFF ser dette område som et ”missing link” i Danmarks
bestræbelser for at nå 95% målsætningen. Dette review er et oplæg til, hvad
danske forskningsprojekter kunne indeholde; et emne vi mener, at alle aktører
i uddannelsessektoren har en interesse i at læse om og diskutere med hinanden
ud fra et nuanceret grundlag.
voFF takker lektor og Ph.d. steen Beck fra syddansk Universitet, Ph.d.-stipendiat
susanne Murning fra CEFU. vicedirektør Mette Tram Pedersen fra
EUC-sjælland og Uddannelseskonsulent Anette Rachlitz fra Gl for værdifulde
bidrag og kommentarer til reviewet, samt Gl og lB-fonden for at have
støttet projektet.
10

ind
led
ning
klassestørrelse og diskussionen om læringsrelationer og klassekvotient er ikke
kun et fænomen i Danmark. Diskussionen eksisterer verden rundt, og der har
været adskillige projekter samt forskning, som har forsøgt at give entydige svar
på spørgsmålet. Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er enighed om,
hvilken betydning klassestørrelse har på elevernes læring. nogle forskningsprojekter
viser, at elever fra klasser med lav kvotient ikke opnår forbedret eller ændret
karakterniveau sammenlignet med elever fra klasser med høj kvotient, mens
andre viser det modsatte. visse undersøgelser har fokus på, hvorvidt klasser med
lavt elevtal har betydning for særlige grupper af elevers akademiske præstationer.
F.eks. minoritetselever eller elever fra uddannelsesfremmede hjem, og også
i denne type undersøgelser er der en vis grad af uenighed.
I denne undersøgelse har voFF screenet området i udvalgte lande: UsA,
England og norden for at finde indikatorer på, hvorfor denne type undersøgelser
giver så forskellige resultater. vi har samtidig haft fokus på, om der kan
udledes nogle gennemgående fællestræk for de undersøgelser, vi har valgt at se
nærmere på, og om der på den baggrund kan siges noget generelt om klassekvotienters
betydning. selvom der kun er tale om en forundersøgelse mener vi at
have identificeret en række interessante træk, som der kan diskuteres ud fra, og
som med fordel kan undersøges nærmere i et forskningsprojekt.
Helt overordnet kan vi konstatere, at de forskellige konklusioner som klassekvotientundersøgelser
leder til, primært skyldes, at der er mange kontekstafhængige
forhold, der spiller ind og påvirker de enkelte undersøgelser. De har haft
forskellige udformninger, evalueringsmetoder og betingelser. konklusionerne er
derved blevet forskellige, og dette kan, når man dykker ned i de mange under-
12

søgelser, ikke undre. Det har naturligvis en betydning, om de ”små” klasser der
undersøges er på 30 eller 18 elever, om tiltaget kobles med efteruddannelse af
lærere, om eleverne er 7 år eller 17 osv.
Dette review peger i retning af, at forskningsprojekter med et kvalitativt forskningsdesign
overvejende viser, at klassekvotientsænkninger giver bedre læring
enten i form af højere karakterer eller mindre off-task aktivitet i timerne. Dette
gælder særligt for elever i grundskolen men også på ungdomsuddannelserne, og
det gælder særligt for elever med minoritets- eller svag social baggrund. Med
kvalitativt design menes der undersøgelser, som inddrager observationer og informanter
i evalueringen, og for denne type undersøgelser er der typisk knyttet
mange forskellige effektmål til evalueringen. Disse undersøgelser giver således
et indblik i hele undervisningssituationen, og belyser forhold som ikke kommer
frem, hvis man i sin undersøgelse kun forholder sig til enkelte parametre.
vi vil komme med nogle bud i perspektiveringen på årsagerne til dette og
ellers lægge det op til den opmærksomme læser selv at danne sig sine hypoteser.
God læselyst
13

Be
greBs
aFKlaring
Inden vi vender blikket mod emnet for dette studie, er det vigtigt at få klarlagt
nogle centrale begreber, som vi anvender i reviewet.
Klassen som læringsmiljø
klassebegrebet er i forandring på ungdomsuddannelsesniveau. Dette skyldes
især, at der er mange forskellige undervisningsformer, som udgør elevernes
dagligdag såsom: Differentieret klasseundervisning, årgangsundervisning,
værkstedsundervisning, studievaner/retningsundervisning, innovativ undervisning
og lignende. Udviklingen af klassebegrebet er sket i takt med, at undervisningsformen
med den klassiske tavleundervisning har ændret sig. klassen
som operationelt begreb har dog i høj grad sin berettigelse, idet eleverne, for at
opnå social trivsel, har et stort behov for at have et solidt tilhørsforhold og fast
udgangspunkt for deres læring.
Den sociale trivsel og klassen som afsæt for eleverne er særdeles vigtig
set i forhold til fraværs- og frafaldsproblematikker. Uanset om det drejer sig om
elever på en erhvervsskole eller på en gymnasieskole, er klassen som socialt rum
vigtig. Der er forskellige forudsætninger for dette lærings-og socialiseringsrum,
i og med at undervisningsforløbene er forskellige i deres opbygning og varighed,
men dette fjerner ikke elevernes grundlæggende behov for at føle sig set, husket
og savnet ved fravær. Følelsen af at høre til er essentiel for elevernes sociale
trivsel og ønske om at forblive på uddannelsen (Ulriksen, Murning, & Ebbensgaard,
2009; Willumsen, 2009).
14

Lærer-elev ratio versus klassekvotient
når vi taler om klassekvotientsloft og klasser med lavt elevtal er det vigtigt at
skelne imellem klassekvotient og lærer-elev ratio, idet disse to begreber ikke kan
sidestilles. Med klassekvotient menes antallet af elever i en given klasse. Derimod
måles lærer-elev ratioen ud fra, hvor mange elever der er pr. fuldtidsansat
lærer. Ratioen er derfor ikke et udtryk for, hvor mange elever, der konkret er i
en klasse.
Problematikken ved denne forskel er, udover at en lav lærer-elev ratio
ikke er det samme som en lav klassekvotient, at sammenligning kan give misvisende
resultater samt, at der med lærer-elev-ratioen ikke tages hensyn til de
opgaver som fuldtidsansatte lærere udfører ud over klasseundervisning. (Utdanningsforbundet,
2011). Yderligere problematiseres denne måleenhed af, at
det kan være svært at sammenligne på tværs af landegrænser, idet lærer-elev
ratioen opgøres forskelligt fra land til land samt, at det er forskelligt, hvordan
skolegangen og skoledagen ser ud i landene, og dette får indflydelse på ratioen
(Blatchford, Goldstein, & Mortimore, 1998).
Ifølge oECD er den gennemsnitlige klassekvotient for 15-årige 25 elever
i timerne med det nationale sprog (f.eks. dansk i Danmark), men forskellen
mellem de 10 % største klasser og de 10 % mindste klasser er på over 10 personer.
Der er således stor forskel på klassestørrelsen oECD-landene imellem,
men ligeledes inden for hvert land er der stor variation. Den gennemsnitlige
klassestørrelse for grundskoleniveauet i oECD-landene er 21,4 elever pr. klasse.
Den gennemsnitlige lærer-elev ratio på grundskoleniveau for oECD-landene
er 16, mens den på ungdomsskoleniveau er 14(oECD, 2011).
De ovenstående tal understreger netop, at der er stor forskel på klassekvotient
og lærer-elev ratio samt at disse tal ikke kan sammenlignes. Yderligere kan
det være problematisk at træffe konklusioner ud fra lærer-elev ratioen, idet den,
som de ovenstående tal viser, er lavere end den reelle klassestørrelse.
Klassekvotienten på grundskoleniveau og i ungdomsuddannelserne
klassekvotientdebatten og dertilhørende forskning i klasser med lavt elevtal
versus klasser med højt elevtal har i høj grad koncentreret sig om grundskolen
og indskolingen, og her, har en lav klassekvotient især har vist sig at have indflydelse
på de akademiske præstationer (Blatchford, Russell, & Brown, 2009).
I modsætning til de fleste projekter om klassekvotienter introducerede Californien
med The Morgan-Hart Class size Reduction Act i 1989 en reduktion
15

i klassekvotienten i High school i udvalgte fag (Californian Department of
Education, 2007).
I det engelske projekt CsPAR undersøges også den effekt, som klasser
med lavt elevtal har på klasserumsprocessen på secondary level (Blatchford,
Bassett, & Brown, 2008). Det er således ikke et ukendt fænomen at introducere
reduceret klassekvotient i ungdomsuddannelsen. Effekten af klassekvotientsreduktionerne
synes at være en anelse forskellige, idet udgangspunktet for læring
er et andet, når klassekvotienten sænkes i en grundskoleklasse i modsætning
til på ungdomsuddannelsesniveau. Dette skyldes især, at der ved en lav klassekvotient
i de første grundskoleklasser er fokus på at opdrage eleverne til en
undervisnings- og skolekultur, som de ikke tidligere har været bekendt med.
I modsætning hertil er klassen på ungdomsuddannelsesniveau i fokus som en
afgørende faktor for elevens sociale og faglige trivsel (Blatchford et al., 2009;
Ulriksen et al., 2009).
Klasserumsprocesser
vi bruger i dette review begrebet klasserumsprocesser som en fælles betegnelse
for alle de interaktioner, der er til stede i et klasserum: lærer-elev, elev-elev, undervisningssituationer,
læringsrelationer, faglige og sociale interaktioner. ved at
undersøge disse relationer og interaktioner i forbindelse med klassekvotienten,
kan man få et indblik i, hvilken betydning klassestørrelse har på alle de processer,
der er til stede i klasserummet. ved at undersøge og observere dynamikken i
en klasse, relationerne, positioneringerne og interaktionerne i en klasse på baggrund
af klassestørrelse, vil det være muligt at opnå et større indblik i klassestørrelsens
betydning og effekten af en reduktion.
Akademiske præstationer
I dette review bruger vi begrebet Akademiske præstationer. Dette dækker karakterer
fra nationale tests, årlige karaktergennemsnit, eksamener og andre lignende
prøver, der tester eleverne. I reviewet inddrages resultater fra undersøgelser,
der både bruger akademiske præstationer og andre parametre til at vurdere
effekten af lavere klassekvotienter, ligesom der inddrages resultater fra undersøgelser,
hvor der kun ses på de akademiske resultater.
16

Metode
Eftersom det ikke har været intentionen at lave en bred og systematisk gennemgang
af alle eksisterende undersøgelser på området, har vi udvalgt visse undersøgelser
og udeladt andre. Udvælgelseskriterierne for hvilke undersøgelser
der er omtalt, har været en vurdering af deres validitet og volumen samt deres
potentiale for at bidrage til den danske debat.
vi har valgt ikke at lave en detaljeret gennemgang af de enkelte undersøgelsers
metodiske svagheder og styrker. Dette er af hensyn til reviewets længde
og de ressourcer, der er afsat til projektet. I et større forskningsprojekt ville denne
type overvejelser naturligvis have været nødvendige, men som en undersøgelse,
der lægger op til et forskningsprojekt, har vi vurderet, at kortfattede introduktioner
af hver undersøgelse er passende.
17

KlasseKvotient i usa
Baggrund
For
Csr strategier
op igennem 1990’erne steg antallet af stater, der indførte en reduktion i klassekvotienten.
I alt havde 33 stater i UsA indført lovgivning, der har initieret reduktioner
i klassekvotienten. Reduktionerne har især koncentreret sig om klassestørrelsen
i grundskolen (Blatchford et al., 2008). Reduktionerne blev igangsat
både i form af projekter og som en del af lovgivningen på uddannelsesområdet
på statsniveau heriblandt Tennessee’s Project sTAR (student-Teacher Achievement
Ratio) 1985, Burke County, north Carolina 1990, Wisconsin’s sAGE
Program (student Achievement Guarantee in Education) 1996-97 samt Californiens
Morgan-Hart Class size Reduction Act of 1989 og CsR (Class size
Reduction) 1996.
valget af de ovenstående projekter begrundes med, at de hver især har
haft en valid evaluering og har haft et evalueringsdesign, som har gjort det muligt
at udtrække brugbar viden. ligeledes er projekterne forholdsvis forskellige i
deres udgangspunkt, men på trods af dette kan resultaterne bidrage med vinkler
til den danske debat.
Projekt STAR
Tennessee påbegyndte i 1985 et 4-årigt projekt af børnehave-, første-, anden-
og tredjeklasses klasser på 79 skoler: Projekt sTAR. Elever og lærere blev udvalgt
tilfældigt til tre typer klasser: små klasser med 13-17 elever, store klasser
med 22-26 elever med hjælpelærerfunktion og store klasser med 22-26 elever
uden hjælpelærer. Alle deltagende skoler skulle have minimum en af hver type
19

klasse for at sikre, at resultatet var retvisende for skolen. I fjerde klasse vendte
alle elever tilbage til klasser med almindelig klassekvotient. ( j. D. Finn, Pannozzo,
& Achilles, 2003).
Evalueringen af projektet viste:
• At elever fra klasser med lav kvotient
klarede sig bemærkelsesværdigt bedre
både i standardiserede tests og pensumbaserede
tests. Dette gjaldt både
minoritets- og majoritetselever samt
elever fra skoledistrikter i indre by, byområder,
forstæderne samt på landet.
• At den positive effekt ved en lav klassekvotient
var dobbelt så stor for minoritetselever.
• At færre elever fra klasser med lavt elevtal måtte gå klassetrinnet om, og
elever med behov for specialundervisning blev opdaget tidligere.
• Der var ingen signifikant forskel på de akademiske præstationer for elever
i klasser med høj kvotient med en hjælpelærerfunktion i forhold til
de klasser uden.
Der blev følgeforsket på projekt sTAR, især med henblik på at identificere de
langtrækkende virkninger. Evaluering i tiden efter projektets afslutning viste:
• At elever fra klasser med lav klassekvotient i fjerde klasse stadig opnåede
langt bedre akademiske resultater end deres kammerater fra klasser
med høj klassekvotient.
• At elever fra klasser med lav kvotient i fjerde klasse havde en bedre
opførsel end deres kammerater fra klasser med højt elevtal, hvad angår
deltagelse i timerne, opmærksomhed og fravær af uro.
• At elever fra klasser med lav kvotient havde målbare, men dog faldende
bedre akademiske resultater end deres kammerater fra klasser med højt
elevtal helt frem til minimum 8.klasse.
• At et større antal elever fra klasser med lav kvotient tog sAT og ACT
testen i High school, det vil sige, at der skete en stigning i ambitionen
om at starte på College, dette var især gældende for minoritets- og sorte
elever ( j. Finn, 2002).
20
Lave
kLassekvotienter
giver dobbeLt
så stor
positiv effekt
for minoritetseLever

Efter projektets afslutning fortsatte Tennessee med elementer fra projektet:
Projekt Challenge, idet de indførte en reduktion i klassekvotienten for de 16
fattigste skoledistrikter, som blev udvalgt på baggrund af den gennemsnitlige
laveste indkomst pr indbygger samt det højeste antal elever i det subsidierede
skolefrokost program. Projektet blev evalueret ud fra skolens resultat i de statslige
tests før og efter projektet. skoler med lav klassekvotient klarede sig markant
bedre og fik en bedre placering på listen, ligesom der var en reducering af elever
fra klasser med lavt elevtal, som måtte gå deres klasse om (Us Department of
Education, 1999).
Burke County, North Carolina
Projektet i Burke County bestod i at reducere klassekvotienten til 15 elever i
første-, anden- og tredje klasse. Projektet inkluderede også lærerudvikling og
sparring, hvilket gør det usikkert at konkludere, om resultaterne udelukkende
var forårsaget af den lave klassekvotient. ligesom ved sTAR-projektet vendte
alle elever tilbage til normalstørrelses klasser i fjerde klasse. Projektet blev evalueret
ved spørgeskemaundersøgelser, observationer i klasserummet, interviews
med lærere, administration og forældre samt ved årsprøver i 1., 2. og 3. klasse( j.
D. Finn et al., 2003).
Evalueringen af projektet viste:
• At elever i klasser med lav kvotient klarede sig målbart bedre end elever
fra klasser med højt elevtal i både matematik- og læsetests.
• At undervisningstid, som blev brugt på instruktion, steg fra 80 % til
86 % i klasser med lav kvotient, mens undervisningstiden som blev
brugt på at opretholde disciplin og irettesættelser faldt fra 20 % til 14 %.
• Elever fra klasser med lavt elevtal forsatte med at opnå bedre akademiske
præstationer end elever fra klasser med højt elevtal ved prøver i
fjerde og syvende klasse ( j. D. Finn et al., 2003).
SAGE Program
I Wisconsin foregik implementering af klassekvotientsreduktion for skoler i
lavindkomstdistrikter gradvist, idet de startede med klassekvotientsreduktioner
for skolernes børnehave- og 1.klasser, dernæst for 2. klasser og til sidst for
3.klasserne. Målet var en klassestørrelse på 15:1, men der var også forsøg med
klasser, hvor der var 30:2 samt forskellige andre typer klassesammensætninger,
som især skyldtes de lokale- og personaleudfordringer, som skolerne oplevede på
21

aggrund af reduktionen i klassekvotienten. Derudover blev der taget initiativ til
indførsel af før- og efter skole-aktiviteter samt udarbejdet et andet pensum for
at øge det akademiske niveau. lærerne blev rådgivet, gennemgik efteruddannelse
og fik sparring. Man evaluerede projektet ved hjælp af interviews, spørgeskemaer
og observationer i klasserummet i både projektklasserne og i sammenlignelige
klasse uden klassekvotientsreduktion. Evalueringen lagde sig op
af Projekt sTAR, hvor især minoritetselever opnåede særligt gode resultater i
klasser med lavt elevtal ( j. Finn, 2002; j. D. Finn et al., 2003; Us Department
of Education, 1999).
The Morgan Hart Program, Californien
The Morgan-Hart Class size Reduction Act of 1989: Reduktion i klassekvotienten
på High school. I løbet af 1980’erne blev politikere, administratorer, forældre,
undervisere og skatteydere i Californien stadig mere opmærksomme på
klassekvotientreduktion som et led i forsøget på at hæve de californiske skoleelevers
akademiske præstationer. På daværende tidspunkt var klassekvotienten
på 30:1, hvilket var højere end de stater, som Californien normalt sammenlignede
sig med. Man valgte derfor at indføre en reduktion i klassekvotienten i
udvalgte fag på High school niveau. The Morgan-Hart Class size Reduction
Act skulle give skolerne et økonomisk incitament til at reducere klassestørrelsen
til 20:1, idet der blev givet et økonomisk tilskud til hver elev. lovens virkning
blev evalueret ved brug af spørgeskemaer i 1997, og det blev konkluderet:
• At elevernes præstation steg som følge af klassekvotientens fald, dette
var særlig markant, når elevtallet var meget lavt (10 eller derunder), men
også bemærkelsesværdigt ved 15-20 elever i en klasse.
• At elever med lav socio-økonomisk, andetsprogs- og/eller minoritetsbaggrund
oplevede endnu bedre akademiske præstationer i klasser med
lavt elevtal end andre.
• At læringsstrategier implementeres hurtigere og mere succesfuldt i
klasser med lavt elevtal.
• At reduktioner i klassekvotienter havde positiv effekt på lærernes moral/glæde
og tilfredsstillelse med jobbet og elevernes attitude.
I 2006-2007 evaluerede man igen, og udover en gentagelse af observationerne
fra 1996 fandt man også, at forældrenes tilfredshed med skolen var øget. lærerne
oplevede, at eleverne opførte sig bedre i timerne, der var mindre behov for
22

Læreren
bruger mindre tid
på
irettesætteLser
og mere tid på
undervisning når
kLassekvotienten
er Lav
irettesættelser samt at eleverne var bedre forberedte
og oftere afleverede hjemmearbejde.
Der var bedre mulighed for at give personlig
feedback. Yderligere oplevede skolerne et fald
i frafaldsraten, reduceret fravær samt færre tilfælde
med narkotika-/alkoholpåvirkede elever
efter indførelsen af lavere klassekvotient (Californian
Department of Education, 2007).
Efter indførsel af klassekvotientsreduktioner i
High school, besluttede Californien sig for i
1996 ligeledes at gøre noget ved den dårlige
placering i de nationale test, som de californi-
ske grundskoler havde. Dertil kom store problemer med overfyldte klasselokaler
som en følge af markant indvandring af familier med børn i skolealderen. Den
gennemsnitlige klassekvotient i Californien var landets højeste på 29 elever. De
mange nye elever krævede mere opmærksomhed, idet mange af dem ikke havde
engelsk som modersmål. I tillæg hertil oplevede skolerne, at lærerne var underkvalificerede,
især var det svært at tiltrække dygtige lærere til undervisningen af
elever med engelsk som andetsprog.
Efter en meget kort beslutningsproces blev det bestemt at bruge en del
af det statslige overskud på undervisningssektoren. Der blev indført et økonomisk
tilskud pr elev i klasser med under 20 elever og givet et engangstilskud pr.
nyrenoveret klasselokale. Tilskuddene var uafhængigt af skoledistriktets placering,
elevernes sammensætning eller elevernes socio-økonomiske status. Denne
”one-size-fits-all” politik er retrospektivt det modsatte af, hvad der var ønsket,
idet der her ikke blev fokuseret på de skoler, der havde behov for det ekstra tilskud
til at afhjælpe de akademiske udfordringer som ikke-engelsk talende elever,
høj klassekvotient, lav socio-økonomisk baggrund samt finansielle udfordringer
udgjorde.
lovens indførelse medførte et akut behov for nye klasselokaler samt en
øget mangel på kvalificerede lærere, dette var især tilfældet i fattige skoledistrikter,
hvilket medførte yderligere kvalitetsforringelser af undervisningen for de
elever, der havde det største behov for reformen. På trods af mange opstartsvanskeligheder
oplevede skolerne en forbedring i elevernes akademiske præstationer
(CsR Research Consortium, 2002).
23

Opsummering
Projekterne som er gennemgået i det foregående
afsnit spænder fra forsøgsprojekter til
statslige undervisningsinitiativer (Californien),
mens andre kun omhandler enkelte områder
(Burke County) enten udvalgt på baggrund
af socio-økonomisk status (Wisconsin)
eller tilfældigt udvalgt (Tennessee). Ud fra
projekternes evalueringer kan vi konkludere:
• At klassekvotientsreduktioner medfører
bedre akademiske præstationer
for elever med minoritets- og lav
socio-økonomisk baggrund. Det er
især elever på grundskoleniveau, men
også elever på ungdomsuddannelses-
niveau som opnår bedre akademiske præstationer. Betydningen af
klassekvotientsreduktionen er vedvarende også efter at klassekvotienten
stiger igen.
• At klassekvotientsreduktioner kan forårsage praktiske udfordringer, hvis
de implementeres for hurtigt, eks. i form af personale- og lokalemangel.
• At der er uenighed omkring, hvor lavt elevtallet skal være for, at en
klasse kan betragtes som havende en lav klassekvotient, men at tallet
ofte er på 15-20 elever.
• At sparring, lærerudvikling og rådgivning af lærerne og de rette pædagogiske
metoder kan være en medvirkende årsag til stigende akademiske
præstationer ved en klassekvotientsreduktion. Det kan være fremhævende
for potentialet ved en reduktion.
• At der er øget mulighed for at opdage elevers behov for speciel undervisning
og færre elever, der må gå et klassetrin om på grundskoleniveau.
• At der ved klassekvotientsreduktion på secondary level/high schools
opleves: færre tilfælde af frafald, faldende fraværsprocenter og at tilfælde
med frafaldstruet adfærd mindskes.
I det kommende afsnit vil England og projektet CsPAR være i fokus, CsPAR
er et stort forskningsprojekt, hvor elevernes opførsel i klassen, samt de mange
relationer i klasserummet, observeres og undersøges. Fokus for projektet er klassekvotientens
betydning for eleverne og klasserumsprocesserne.
24
I klasser med
lav kvotIent
forbedrer elever
med lav
socIo økonomIsk-
og
andetsprogsbaggrund
deres akademIske
præstatIoner
mere end
andre elever

KlasseKvotient i england
Baggrund
For
Csr strategier
Baggrunden for den engelske debat om en reduktion i klassekvotienten udspringer
af den forholdsvis høje gennemsnitlige klassekvotient, som har været til
stede især på de engelske grundskoler, men ligeledes på ungdomsuddannelsesniveau.
Den gennemsnitlige klassekvotient i grundskolen i England var i 1996 på
27,5. Dette tal var steget siden 1987 fra 25,8 elever pr. klasse. Yderligere var sket
en stigning i antal klasser med mere end 30 elever, idet der i 1987 var 20.6 % af
de engelske klasser der havde 31 elever eller derover, dette tal var i 1996 på 27.1
%. (Blatchford, Goldstein & Mortimore, 1998). Den gennemsnitlige klassekvotient
på secondary level i 1996 var på 21,9, dette var en lille stigning på 0,9 elev
siden 1987. over halvdelen af klasserne havde mellem 21 -30 elever, mens 6.2
% af klasserne havde over 31 elever eller derover (Blatchford et al., 1998).
De høje klassekvotienter for grundskolen var blandt andet fokus for
debatten sammen med de konsekvenser for undervisningskvaliteten, elevernes
akademiske præstation samt læringsmiljøet som de høje klassekvotienter
blev tillagt. Dette resulterede i en undervisningspolitik, hvor man som noget
nyt indførte et klasseloft på grundskoleniveau, som blev sat til 30. samtidig
hermed oprettede man et forskningsprogram: the Class size and Pupil Adult
Ratio (CsPAR), som skulle undersøge klasserumsprocesser og klassestørrelser
(Blatchford et al., 2008). Ifølge oECD var klassekvotienten i England i 2009
på grundskoleniveau på 25 elever, mens den gennemsnitlige klassekvotient for
de 15-årige i nationalsprogsklasserne ligeledes ver på 25 elever, med et spænd fra
17 elever i de klasser med den laveste kvotient til 30 i de klasser med den højeste
kvotient (oECD, 2011).
25

CSPAR
Fokus for dette forskningsprogram var blandt andet at observere elever og læreres
opførsel i klasser med lavt elevtal for at determinere, hvordan klassestørrelse
påvirker social og faglig opførsel samt læringsrelationen og de akademiske præstationer.
Metoden, der blev brugt til at iagttage elever og lærere, bestod i at observatører
brugte 10 sekunders observationsblokke med 20 sekunders intervaller
imellem. observatørerne fulgte udvalgte elever og deres handlinger eller mangel
på samme, og disse blev kategoriseret ud fra en række handlingsparametre. Man
observerede 4 elever fra hver testklasse, to af disse var elever, som var vurderet
som bogligt svage (med behov for faglig hjælp i varierende grad), og de to andre
var almindelige elever. Denne metode gjorde det muligt for forskerne at få et
mere detaljeret billede af elevernes handlingsmønstre.
En af undersøgelsens konklusioner var, at der for ”low attaining” elever på
”secondary level”, skete et fald på 10 procentpoint i deres ”on task” opførsel ved
en fordobling af antallet af elever i en klasse fra 15 til 30 elever. I forbindelse
med ”off task” opførsel steg denne med 40 % for gruppen af ”low attaining”
elever. Denne gruppe elever var således i særlig grad påvirket af klassestørrelsen,
idet deres ”off task” opførsel blev væsentligt lavere i klasser med lav kvotient i
modsætning til klasser med højt elevtal. ligeledes viste observationerne, at den
direkte kontakt og interaktion mellem lærer og elev skete to til tre gange oftere,
når elevtallet var på 15 i forhold til klasser med 30 elever. Det var uden betydning,
om det var på grundskole eller ungdomsuddannelsesniveau. Dette understøttede
den påstand og holdning, som lærere ofte er fortalere for: at der i klasser
med lavt elevtal er mere tid til den enkelte elev og bedre mulighed for dialog.
I modsætning hertil viste observationerne, at der i klasser med høj kvotient
blev brugt mere tid på klasseundervisning, altså at læreren brugte mere tid
på instruktion, besvarelse af spørgsmål og formidling af viden på klasseplan og
deraf følgende en højere grad af elev-passivitet. Udover den højere grad af ”off
task” opførsel af ”low attaining” elever og højere grad af klasseundervisning var
der også en højere grad af indgriben fra lærerens side, hvor denne elevgruppe
blev irettesat af læreren. Uroen, som elevernes ”off taks” opførsel medførte, resulterede
i en højere grad af irettesættelse fra læreren også sammenlignet med
samme type opførsel i mindre klasser (Blatchford, Edmonds, & Martin, 2003).
sammenfaldende med den øgede klasseundervisning og faldende dialog
imellem lærer og elev, steg interaktionen eleverne imellem i klasser med høj
kvotient, dette gjaldt både den positive og negative form for interaktion (on eller
off task opførsel).
26

”Low attaining”
eLever i
ungdomsuddanneLserne
deLtager mere
når
kLassekvotienten
sænkes
På trods af tesen om, at der er størst
effekt af en lav klassekvotient i grundskolen,
viste observationerne, at dette ikke er tilfældet
for de svageste elever; idet ”low attaining”
elever på ungdomsuddannelsesniveau havde
væsentlig større muligheder for at deltage og
få individuel samt dialogorienteret undervisning
ligesom risikoen for at være ”off task”
mindskes markant i klasser med lav kvotient
(Blatchford et al., 2008).
observationerne og analysen kunne ikke
give et billede af, om klassestør- relse havde en effekt på elevernes akademiske
resultater. Det var ikke muligt ud fra resultaterne at give svar på dette, men derimod
var det muligt at konkludere på, hvordan klassestørrelsen havde indflydelse
på undervisningssituationen. Det konkluderes, at den effekt som klassestørrelsen
havde på elevernes deltagelsesniveau, deres evne til at forblive koncentrerede
og ”on task” samt muligheden for dialogorienteret undervisning og individuel
instruktion var langt højere i klasser med lavt elevtal end i klasser med højt elevtal.
Alle disse forhold er kerne-elementer i elevernes læring.
Undersøgelsen peger på, at vi i alle lande bør overveje, hvilken form for
undervisning, vi ønsker, der skal gives, og hvilke kompetencer eleven skal have
med sig efter endt skolegang, og at dette bør sættes i relation til klassekvotienten.
(Blatchford et al., 2008).
Der har i tidligere projekter været fokus på effekten af en reduktion i klassekvotienten
for grundskoleelever, men konklusionerne fra CsPAR viser, at det også
kan give positive resultater for ungdomsuddannelseselever. At det især er bogligt
svage elever, der oplever positive forbedringer, får forskerne til at anbefale, at
man især kan fokusere de lave klassekvotienter på svage elever. Disse elever, især,
opnår positive resultater i form af større koncentration om de stillede opgaver,
mere opmærksomhed og mulighed for individuel vejledning, bedre dialogisk
undervisning og instruktion samt mindre ”off task” opførsel og irettesættelser i
forbindelse hermed (Blatchford et al., 2008).
Forskerne fandt i dette studie også ud af, at ikke alle lærere tilrettelagde
deres undervisning godt nok efter, hvad der var den bedste undervisningsform i
forhold til klassens størrelse. Derved udnyttede de ikke, at der i små klasser var
27

større mulighed for individualiseret undervisning i modsætning til klasseundervisning
og forelæsningsmetoder. Der kan i den forbindelse argumenteres for, at
lærerne kan have behov for en bedre målretning af undervisning alt efter klassestørrelse,
og at der ved brugen af de rette undervisningsmetoder opnås det bedste
resultat ud fra forholdene. På denne måde er det muligt at maksimere elevens
udbytte af undervisningen og muligvis aktivere et ubrugt læringspotentiale.
Det er en fordel for elevernes læringspotentiale at undgå alt for lange
perioder med passiv tilstedeværelse i klassen, imens læreren forelæser, idet der
derved er risiko for, at især ”low attaining” elever distraheres og laver ”off task”
aktiviteter. Det anbefales, at der i klasser med både højt og lavt elevtal arbejdes
på at bruge mange forskellige undervisningsformer, således at der i de små klasser
ikke kun forekommer individuel vejledning, men også gruppearbejde, forelæsning
og formidling osv. (Blatchford et al., 2008).
Opsummering
Høje klassekvotienter i England var årsagen til, at man igangsatte CsPAR
forskningsprojektet, hvor især læringsrelationerne, klasserumsprocesserne samt
relationerne imellem læreren og eleven samt elev/elev relationen undersøges i
forhold til klassekvotient. Det fremgår af det ovenstående, at der ved lav klassekvotient
er mulighed for at få socialiseret eleverne i de første grundskoleklasser
ind i en skolekultur, hvorved læring fremadrettet har bedre vilkår.
Yderligere observerede forskerne, at bogligt svage elever havde
sværere ved at bevare koncentrationen i klasser med højt elevtal hvilket medførte
uro. observationerne viste ligeledes, at det er afgørende for udviklingen
af elevernes kompetencer, at undervisningen tilpasses klassestørrelsen og her
kan varierende klassestørrelser give mulighed for at opøve elevernes kompetencer.
Afveksling i undervisningsformen og en langt mere målrettet tilpasning af
undervisningsformen til klassestørrelsen og ønsket læringsresultat synes her at
være nøgleordene. Det er interessant at notere sig, at efteruddannelse i, hvilke
læringsmetoder og typer af undervisningstilrettelæggelse der giver optimal læring
i relation til klassestørrelse, muligvis vil kunne bruges til at højne elevernes
læringsudbytte.
28

Klasse
Kvotient
i
norden
vi vender nu blikket mod de nordiske lande, nærmere bestemt norge og sverige.
I det følgende vil debatten i de to lande blive belyst, idet den indeholder en
del af de elementer der også er til stede i Danmark i relation til klassekvotient,
lærerkvalitet, uddannelseskvalitet, læringsrelationer og ressourceallokering.
Ressourceforbrug- og udnyttelse
Debatten er blevet initieret af de to landes placering i PIsA målingerne, hvor
der i begge lande udtrykkes bekymring for elevernes manglende kundskaber og
niveau sammenlignet med andre lande. Diskussionen er central i en økonomisk
krisetid, idet der er et ønske om at få klarhed over, hvor de begrænsede ressourcer
bruges, og hvad der skal prioriteres, når ikke alt kan støttes (Gustafsson &
Myrberg, 2002; Utdanningsforbundet, 2011).
I sverige har skolesystemet gennemgået en decentralisering og en overgang
fra regelstyring til mål- og resultatstyring i løbet af 1990’erne; dette har
medført et stadigt stigende behov for øget viden om sammenhængen mellem
ressourceallokering og akademiske præstationer. Højere grad af valgfrihed i skolevalg
for eleverne har forårsaget en øget konkurrence på skoleområdet og skabt
et behov for øget viden om effekterne af både ressourcefordeling og ressourceudnyttelse
(Gustafsson & Myrberg, 2002). Der ses bl.a. på lærerressourcer i
relation til klassekvotienter, idet lærerlønningerne udgør en høj andel af udgifterne
på uddannelsesområdet. Det bliver derved interessant for skolerne at have
maksimalt antal elever pr. lærer for maksimal udnyttelse af lærerressourcerne.
29

Klassekvotient og klasseloft i Sverige
klassekvotienten for nationalsprogslektionerne for de 15-årige (2009) i norge
og sverige er gennemsnitligt på henholdsvis 24 og 21 elever, mens forskellen
mellem de 10 % største og 10 % mindste klasser er på 15 elever i norge og 10
elever i sverige. For Danmarks vedkommende er den gennemsnitlige klassekvotient
20, med et spænd på 9 elever (oECD, 2011).
I sverige har man haft klasseloft på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau,
loftet har været svingende, men har siden 1962 ligget fast på 25
elever i de yngste klasser i grundskolen og 30 i de ældste klasser af grundskolen
og på ungdomsuddannelserne. Reglen betyder, at klassen bliver delt, når der er
henholdsvis 26 eller 31 elever (Fredriksson, ockert, & oosterbeek, 2011).
Forskning i langtrækkende konsekvenser af klassekvotientloftet
klassekvotientsloftet har eksisteret så længe, at man har kunnet forske i de langtrækkende
resultater af forskellen mellem klasser med højt og lavt elevtal. Årsagen
hertil er, at man ved at dele klasserne ved nr. 26/31 elev opnår forskellige
størrelser klasser som er skabt på tilfældig baggrund. Frederiksson, ockert &
oosterbeek har undersøgt en lav klassekvotient i 4. -6. klasses indvirkning på
resultaterne ved test af de kognitive evner i 13 års alderen, de nationale test i
svensk, matematik og engelsk i 16 års alderen, uddannelsesniveau samt lønindkomsten
som 27 til 42-årig. Man har undersøgt følgende årgange: 10 % af årgang
1967, 1972 og 1982 samt 5 % af årgang 1977. løn og indkomstniveau for
eleverne er undersøgt i 2007-09 mens uddannelsesniveauet er blevet undersøgt
i 2009 (Fredriksson, oosterbeek, & Öckert, 2012). Der har tidligere været følgeforsket
på de langtrækkende effekter af klassekvotientsreduktion i forbindelse
med sTAR projektet, men effekterne har ikke kunnet spores så langt frem, idet
sTAR først blev startet i 1985, i modsætning hertil er data fra sverige unikt på
baggrund af deres klasseloft som har eksisteret siden 1962.
klasseloftet fungerer på en sådan måde, at der på en skole med
en 4. klasses årgang med 30 elever kun er behov for en klasse/et spor, så snart
antallet af elever overstiger 30 deles klassen og den gennemsnitlige klassekvotient
bliver ved 31 elever på årgangen på 15,5 elev, det samme er gældende, når
elevantallet overstiger 60, da bliver klassekvotientsgennemsnittet ved 61 elever
på årgangen 20,3 fordi der opstår 3 klasser. Reglen om klasseloftet betyder,
således at der kan være meget stor forskel på klassekvotienten alt afhængigt
af, hvor mange elever der er på en årgang. (Fredriksson et al., 2012). For at
undgå alt for store forskelle skete der en fordeling af elever på skolerne in-
30

Lavere
kLassekvotienter
giver bedre
muLighed for:
- individueL instruktion
- instruktion af
høj kvaLitet
- innovation
undervisning
- at engagere og
inddrage eLeverne
i undervisningen
den for hvert skoledistrikt. skoledistrikternes
grænser var faste og afmålt på baggrund af
reglen om en overkommelig afstand til det
enkelte barns skole (Fredriksson et al., 2011).
konklusionerne fra Fredrikson et als
undersøgelse er, at der ved blot en klassekvotientsreduktion
på 5 elever ses en forbedring
på 10 % i resultaterne ved de kognitive test i
13 års alderen og en forbedring på 9,9 % ved
de nationale test i 16 års alderen. For lønniveauet
sker der en forbedring på 3,4 %, mens
sandsynligheden for en universitetseksamen
er 2,8 % højere. I modsætning til andre undersøgelser
og projekter var effekten særlig
høj for elever med en familiebaggrund med
høj indkomst og højt uddannelsesniveau.
kun i den kognitive test i 13 års alderen er
der en højere procentvis forbedring for elever
fra en lav socio-økonomisk baggrund, men
kun på 0,6 procentpoint (Fredriksson et al.,
2012).
Fleksibelt klasseloft i Norge – og stigning i klassekvotienten
I norge har situationen været lidt anderledes, idet man i 2003 gik fra at have et
klassekvotientloft til nu at operere med begrebet ”pedagogisk og sikkerhetsmessig
forsvarlig størrelse”, dette giver skolerne større fleksibilitet i organiseringen
af skolerne og ressourceforbruget. konsekvensen har dog været, at der er sket
en langsom stigning i klassestørrelsen, og at denne nu er højere end nogensinde.
For skoleåret 2010/2011 gjaldt det, at ca. 25 % af alle grundskoleelever gik i
klasser med mere end 25 elever, i 2000 gjaldt dette kun for 10 % af eleverne.
Fjernelsen af klasseloftet har medført en diskussion af behovet for en grænse
for, hvor høj lærer-elev ratioen må være, hvor højt denne skal sættes samt om de
øgede ressourcer til at indføre dette kan bruges på anden vis (Utdanningsforbundet,
2011).
32

Norske og danske undersøgelser
Der har særligt været fokus på de første år i grundskolen i de norske undersøgelsers
af små klassers betydning for eleverne i norge Undersøgelserne har været
udført på baggrund af eksisterende forhold og tal; der har således ikke været
et eksperimentelt projekt, som i England og UsA. Resultaterne af de norske
undersøgelser lægger sig dog op af sTAR projektets konklusioner: At det især
er elever med uddannelsesfremmed baggrund, der har det største udbytte af en
lav klassekvotient samt at det især er i de første klasser på grundskoleniveau, at
en lav klassekvotient giver væsentlige resultater (Utdanningsforbundet, 2011).
leuven, oosterbeek & Rønning har ligeledes gennemført en undersøgelse
af klassekvotientens indflydelse på norske elevers akademiske præstationer
i ”lower secondary level”. Undersøgelsen er en statistisk undersøgelse foretaget
på baggrund af administrative databaser og udgøres af to årganges resultater i de
nationale test for skoleårene 2001/02 og 2002/03.
konklusionen fra deres studie er, at effekten af en reduktion i klassekvotienten
ikke har nogen betydning for elevernes akademiske præstationer, uanset
hvilke forbehold, der opstilles: køn, alder og baggrund. (leuven & oosterbeek,
2008). En lignende undersøgelse eksisterer med dansk fortegn, idet UnI C i
august 2011 gennemførte en statistisk kørsel over sammenhængen mellem klassekvotient
og karakterer samt frafaldsprocent. I undersøgelsen var der ingen signifikant
sammenhæng mellem en lav kvotient og et højere karaktergennemsnit
eller en lav frafaldsprocent. (Bech, Mette, & Hornbek, 2011)
leuven et al argumenterer for, at årsagen til, at der er uenighed omkring betydningen
af klassekvotientsreduktion for eleverne akademiske præstationer
skyldes, at det ikke nødvendigvis er muligt at uddrage universelle standarder og
sandheder om klassekvotientsreduktion. Årsagen hertil er ifølge leuven et al, at
der er mange faktorer, der spiller ind, som kan have en effekt på resultaterne af
en reduktion i klassekvotienten: lærerkvalitet, undervisningskvalitet, tilpassede
undervisningsformer i forhold til klassestørrelse, forældreengagement i deres
børns uddannelse ved store klasser og manglende engagement ved små klasser,
forskelle i skolepolitikker, differentierede støtteforanstaltninger til bogligt svage
elever og lignende faktorer (leuven & oosterbeek, 2008; Utdanningsforbundet,
2011).
I forlængelse heraf kan der være mange årsager til, at der opstår klasser
med lav kvotient, idet skoler kan vælge at samle bogligt svage elever i en klasse
med en lav kvotient, forældre kan vælge at flytte deres børn på baggrund af
33

dårlig undervisningskvalitet, skolekultur, manglende opbakning til læreren og
lignende. Det er således ikke muligt ud fra statistiske optegnelser at se, hvordan
klassesammensætningen er, og hvad der er årsag til klassens lave eller høje kvotient
(Heinesen, skyt nielsen, & smith, 2010). Derved kan konklusioner fra
den type kørsler kun konkludere ud fra de registrerede tal, der eksisterer uden at
give et indblik i årsagerne bag en lav eller høj klassekvotient. konklusioner fra
denne type undersøgelser, kan derfor overse vigtige forhold og pointer, og det er
ikke muligt at afvise om en lav klassekvotient har effekt udelukkende på dette
grundlag.
Valgfagsundersøgelse fra Danmark
I Danmark har Eskil Heinesen undersøgt klassekvotienten i valgfaget: Fransk
for eleverne i 7. – 9. klasse og dets effekt på afgangseksamens karakterer i 9.
klasse. Denne undersøgelse er bemærkelsesværdig, idet det er valgfagsklassen og
ikke stamklassen, der undersøges. klassekvotienten er herved ikke umiddelbart
et udtryk for kvaliteten af skolens undervisning, akademiske niveau eller fordelingen
af bogligt svage og stærke elever, men derimod blot et udtryk for elevens
valg af fransk som andet fremmedsprog i modsætning til tysk.
Heinesen argumenterer for, at klassekvotienten i stamklassen påvirkes
af de ovenstående faktorer, og at et skoleskift kan blive resultatet, hvis disse
ikke stemmer overens med forældrenes forventninger til deres børns skolegang.
Dette er dog ikke tilfældet ved valgfagsundervisningen, hvis resten af undervisningen
er tilfredsstillende, idet valgfaget kun udgør en mindre del af skolegangen
(Heinesen, 2010).
konklusionen fra Heinesens undersøgelse lægger sig op af resultaterne
fra sTAR projektet og det fremgår, at det især er bogligt svage elever, drenge
eller elever, hvis mor kun har grundskoleuddannelsen som højeste uddannelsesniveau,
der opnår det højeste udbytte af effekten af en lav klassekvotient (Heinesen,
2010; Utdanningsforbundet, 2011).
Opsummering
Debatten i norge og sverige om klassekvotient, undervisningskvalitet og elevernes
akademiske niveau minder på mange områder om debatten i Danmark.
ligesom i Danmark har forskningen i norge og sverige koncentreret sig om
statistisk materiale og undersøgelser af konkrete klassekvotienters effekt, i modsætning
til UsA hvor der i løbet af 1980’erne og 1990’erne har været adskillige
eksperimentelle projekter om klassestørrelse.
34

I sverige har der eksisteret et klasseloft siden 1962 og derfor, har det været
muligt at forske i de langtrækkende konsekvenser ved forskellige klassestørrelser.
Frederiksson, ockert & oosterbeek konkluderer, at en lav klassekvotient
har positiv betydning for løn- og indkomstniveau samt uddannelsesniveau, men
at det især er de bogligt stærke elever, der opnår fordele ved en lav klassekvotient.
Dette er overraskende, idet flere andre projekter har konkluderet, at det især er
bogligt svage elever, der kan drage fordel af en lav klassekvotient.
norge har i modsætning til sverige siden 2003 haft mulighed for fleksible
klassestørrelser, dette har dog betydet en stigning i klassestørrelsen. norske
undersøgelser om klassestørrelsernes betydning for det akademiske niveau er
ligesom i andre lande divergerende. særligt leuven, oosterbeek & Rønnings
undersøgelse, som tager udgangspunkt i statistisk materiale fra de nationale test
for to årgange, er interessant. Denne undersøgelses datamateriale og konklusioner
er sammenlignelige med den danske UnI C analyse af klassekvotient og
karaktergennemsnit.
Begge undersøgelser konkluderer, at der ikke er en positiv sammenhæng
mellem en lav klassekvotient og forbedrede akademiske præstationer. Ifølge
leuven et al, kan det være svært at udpege universelle målestandarder for lavere
klassekvotienters direkte aflæselige effekt i akademiske præstationer. Der
er mange forhold, der spiller ind på præstationerne og man kan med fordel derfor
inddrage langt flere måleparametre. Der er, ifølge forskerne, en tendens til
at undersøgelser, der baserer sig på gennemsnitlige måleparametre og statistisk
materiale, ikke fanger kompleksiteten i undervisnings- og læringsforhold og at
de konkluderer på et forsimplet grundlag.
Heinesens undersøgelse af valgfagsklassekvotienter og karakterer i danske
9. klasser er ligeledes en statistisk undersøgelse, men i modsætning til UnI
C og leuven et als undersøgelser, er der her tale om forskning i valgfagsklasser.
Det er således muligt at undgå de problematikker, som kan opstå ved udelukkende
at bruge statistisk materiale, idet valgfagsklassen, ifølge undersøgelsen,
ikke i samme grad er påvirket af de generelle skole- og undervisningsfaktorer
som ellers kan spille ind i de obligatoriske stamklasser. Heinesens undersøgelse
bekræfter de amerikanske projekters konklusioner, idet det observeres, at der er
forbedringer i de akademiske præstationer ved lav klassekvotient, og at det især
er drenge, elever med minoritetsbaggrund eller elever som er bogligt svage, som
kan drage fordel af en lav klassekvotient.
35

Klasse
Kvotient
deBatten
ude som hjemme
I diskussionen af klassekvotient er det ikke vanskeligt at finde argumenter og
forskning, der støtter både små og store klasser. Adskillige studier viser, at en
lav klassekvotient medfører bedre akademiske præstationer for både svage og
stærke elever og især de yngre elever med lav socio-økonomisk eller minoritetsbaggrund
( j. D. Finn et al., 2003; krueger & Whitmore, 2001). ligeledes er der
undersøgelser, der argumenterer for, at det ikke er muligt at sætte lighedstegn
mellem en lav klassekvotient og bedre akademiske præstationer (Hanushek,
1999; leuven & oosterbeek, 2008). Det er værd at notere sig, at reviewet her viser
en tendens til, at store forskningsundersøgelser som er mere kvalitativt funderet
peger på en lang række positive konsekvenser af at sænke klassekvotienter.
Den danske debat om betydningen af klassekvotienter afviger i alt væsentligt
ikke fra andre landes debat. Det er en debat, som fokuserer på den forskningsmæssige
uenighed på området, og som kan synes unuanceret og præget af
normative værdier og holdninger til undervisningssystemet.
På listen over de positive effekter ved en lav klassekvotient finder vi: Bedre
mulighed for individuel instruktion, instruktion af høj kvalitet, bedre muligheder
for innovativ undervisning og elevcentreret undervisning, bedre lærermoral,
færre forstyrrelser, mindre behov for elevirettesættelser og disciplinering samt
bedre mulighed for at engagere eleverne i akademiske aktiviteter (Hattie, 2005).
Yderligere argumenteres der for, at klasser med under 20 elever medfører, at
eleverne præsterer bedre akademisk. Resultaterne er især tydelige for elever med
lav socio-økonomisk eller minoritetsbaggrund.
36

Resultaterne er vedvarende, hvis klasser med lavt elevtal indføres i indskolingen
og starten af grundskolen ( j. Finn, 2002). På ungdomsuddannelsesniveau
er det ud over de akademiske præstationer også forbedring i elevernes
fraværsprocent, reduceret frafald, færre tilfælde med narkotika/alkoholmisbrug
samt øget deltagelse i ACT/sAT tests (adgangstest til amerikanske College)
(Californian Department of Education, 2007; krueger & Whitmore, 2001).
På skeptiker-siden er det særligt argumentet om, at der ikke er en tydelig
nok forbindelse mellem små klasser og forbedrede akademiske præstationer,
som vejer tungt. Forbedringerne er i bedste fald meget små og/eller tæt på ubetydelig.
I flere undersøgelser om reduceret klassekvotient har der været tilfælde,
hvor de akademiske præstationer var upåvirkede.
Dette review peger ligeledes på undersøgelser med divergerende konklusioner.
vi har belyst undersøgelser af både kvantitativ og kvalitativ karakter og
har fundet forskellige konklusioner. Den mest afgørende forskel ved konklusionerne,
er, i hvor høj grad der fokuseres på akademiske præstationer som eneste
måleparametre eller om der inddrages langt flere forhold og parametre. Det vil
afhængigt af undersøgelsernes form og tilrettelæggelse være forskelligt, hvad
man opfatter som ”positiv effekt”, men ved udelukkende at fokusere på akademiske
præstationer, er der risiko for, at man simplificerer effekten af en reduceret
klassekvotient og overser andre positive resultater. I det engelske CsPAR projekt
kunne man ikke måle en forbedring i de akademiske præstationer, men man
fandt at klasserumsprocesserne var positivt påvirket på en lang række forhold af
reduktionen i klassekvotienten (Blatchford et al., 2008).
I UsA er debatten præget af de positive og gode egenskaber ved en lav klassekvotient.
Målet for klassekvotientsreduktioner har ofte været at have klassestørrelser
på 20 elever og derunder. I modsætning hertil har debatten i Uk i særlig
grad drejet sig om de negative konsekvenser ved høj klassekvotient på over 30
elever. En del af både forskning og debat har koncentreret sig om elevernes akademiske
præstationer som følge af en reduktion i klassekvotienten. I de senere år
har forskningen vendt blikket mod de klasserumsprocesser som følger en stor-
eller lille klassekvotient og som påvirker læringen samt de akademiske præstationer
(Blatchford, Russell, Bassett, Brown, & Martin, 2007). Forskningen i
disse processer vil give et indblik i, hvordan små klasser fungerer, og hvordan de
gode elementer kan bevares ( j. Finn, 2002).
I de foregående afsnit med projektbeskrivelser og forskning fra UsA,
England og norge samt sverige er den akademiske uenighed om klassestørrel-
37

sens betydning blevet eksemplificeret, bl.a. ud fra typer af undersøgelser. Denne
uenighed er medvirkende til den ophedede offentlige debat om klassestørrelse,
idet der uden enighed er god mulighed for akademisk opbakning til alle dele af
det politiske spektrum og deres agenda på uddannelsesområdet (Pedder, 2006).
Den offentlige debat og forskningsmæssige uenighed vidner om, at forskning
i klassestørrelse er et komplekst felt. Pedder argumenterer i sin undersøgelse
for, at der fra alle sider i debatten og forskningen mangler forståelse for
klassestørrelsens kompleksitet, og at klasserummet ikke bør betragtes som en
”kasse” uden betydning. Derimod argumenterer Pedder for, at politikerne accepterer,
at klassekvotientdiskussionen ikke kan løses med et trylleslag, og at der
er behov for fleksible løsninger for at sikre forbedret undervisningskvalitet og
elevpræstationer.
Forskere i klassestørrelse kan ligeledes anvende et bredt udsnit af kvalitative
observationsmetoder for at kunne repræsentere alle de klasserumsprocesser,
der er til stede i klasser med høj eller lav kvotient både på grundskole og ungdomsuddannelsesniveau.
Forskning i disse processer kan være medvirkende til
at identificere den rette undervisning alt afhængig af klassestørrelsen, ligeledes
kan det være medvirkende til at identificere den rette klassestørrelse til de kompetencer,
der ønskes udviklet i uddannelsessystemet (Blatchford et al., 2008;
Pedder, 2006).
Klassekvotient og langtrækkende effekter
når man vil undersøge effekten af klassekvotienter, er det udover den konkrete
effekt i undervisningssammenhæng interessant at se på langtrækkende effekter
af reduktioner i klassekvotienten. kortsigtede og langtrækkende effekter giver
på mange måder forskellige rammer for undersøgelsen, idet de kortsigtede undersøgelser
kalder på evt. ændringer her og nu, hvor undersøgelser af langtrækkende
konsekvenser løfter diskussionen til et mere overordnet niveau.
Debatten om klassestørrelse er under indflydelse af samfundsmæssige forhold,
eksempelvis har mange stater i UsA haft reduktion af klassekvotienten som
statslig uddannelsespolitik i økonomisk gunstige perioder. I krisetider udfordres
denne mulighed betragteligt.
Whitehurst & Chingo mener, at politikere og myndigheder skal spørge
sig selv, om en politik er den mest produktive brug af uddannelsesmidlerne og
ikke om en bestemt politik har en bestemt positiv effekt. Dvs. de bevæger sig
over i en prioriteringsdebat, som også kendes fra andre områder, eks. sundhedsområdet.
Det kan være en vigtig pointe at have med, fordi det åbner for endnu
38

et niveau i debatten. Er en lav klassekvotient den mest produktive brug af uddannelsesmidler,
eller kan der skabes samme eller bedre resultater ved en anden
politik? (Whitehurst & Chingos, 2011)
Den danske klassekvotientdebat har i høj grad koncentreret sig om det ønskværdige
ved at indføre et fast klasseloft eller om den enkelte skole skulle have
muligheden for at lave fleksible klassestørrelser. En bekymring overfor denne
fleksibilitet har været, at der har vist sig en tendens til, at klassekvotienter stiger,
når beslutningen om klassestørrelser afgøres decentralt.
Udviklingen i norge, med stigende klassekvotienter de sidste mange år,
understøtter denne tendens. (Utdanningsforbundet, 2011). ligesom klassekvotienterne
i Danmark også har været støt stigende. Beslutningen om at indføre et
klasseloft på 28 elever i Danmark fra skoleåret 2012, vil stoppe denne udvikling,
men modtagelsen af klasseloftet har illustreret, hvor kompleks diskussionen om
klassekvotienter er.
spørgsmålet om klassestørrelsernes effekt på lærer-elev-relationer og læringsmuligheder
hænger sammen med de langvarige effekter af uddannelse, idet
flere undersøgelser peger på, at uddannelse betaler sig og at borgere, der har
uddannet sig typisk tjener mere, betaler mere i skat, gør mindre brug af offentlige
ydelser, er mindre syge etc. Det er derfor vigtigt, for samfundet at kunne
investere i de forhold, der fremmer gennemførelse af ungdomsuddannelse (socialforskningsinstituttet,
2003).
krueger argumenterer netop for, at en cost-benefit analyse af effekten
af klassekvotient reduktion bør inddrage den livslange betydning. Analysen af
blandt andet de langtrækkende konsekvenser for eleverne i sTAR projektet viste,
at elever fra klasser med lav kvotient oftere gennemførte en videregående
uddannelse. Der kunne i undersøgelsen ikke konkluderes på effekten af klassekvotientsreduktionen
på elevernes livslange indtjening grundet elevernes alder
og årstallet for projektets start (eleverne var ca. 25 år, da krueger foretog sin
undersøgelse). Det er dog muligt at foretage en generel konklusion på baggrund
af fokusgruppens større tendens til at gennemføre en videregående uddannelse,
idet det samfundsøkonomisk betyder højere skattebetaling, bedre livsvilkår og
deraf mindre sygdom, mindre kriminalitet og bedre jobs (krueger, 2000; krueger
& Whitmore, 2001). I Fredriksson, oosterbeek & Öckerts undersøgelse af
de langtrækkende effekter af svenske klassestørrelser fremkommer det, at en lav
klassestørrelse har betydning for elevernes fremtidige uddannelsesniveau samt
løn- og indkomstniveau. I deres undersøgelse fremkommer det, at udgifterne til
39

en reduktion i klassestørrelsen for de 10-13 årige overstiges af indtægterne fra
indkomstskatter, når eleverne er voksne (Fredriksson et al., 2011). I den svenske
undersøgelse er det derfor muligt at pege på langtrækkende positive effekter af
de lavere klassekvotienter, ligesom undersøgelsen peger på at investeringerne i
uddannelse kan betale sig samfundsøkonomisk på længere sigt.
Undervisningskvalitet og klassekvotient
vi vil for et øjeblik vende ryggen til de mere håndfaste krav om akademiske
præstationer og i stedet se på undervisningssituationen samt muligheden for at
skabe en positiv læringsrelation imellem lærere og elever i en klasse med et højt
elevtal. Det er muligt at danne et andet perspektiv på tingene, hvis vi i stedet
spørger, hvad det betyder for eleven, læreren, læringsrelationen samt undervisningen
og de fysiske forhold herfor, når der er en høj klassekvotient.
læsningen af den eksisterende internationale forskning på området indikerer,
at det er værd også at prioritere andre knap så målbare resultater ved at
begrænse klassekvotienten. klassekvotienten er især determinerende for, hvilke
typer af undervisning, der kan udføres samt niveauet for interaktion mellem
elev og lærer samt eleverne imellem. Den har dermed betydning for lærer-elevrelationen.
når politikere og myndigheder diskuterer klassestørrelsen, samt hvor
stor eller lille effekt denne har på eleverne, bør de ikke kun vurdere, om klassestørrelsen
har positiv eller negativ betydning for de akademiske resultater, men
derimod hvilken undervisning og deraf hvilke kompetencer der videregives til
eleverne (Blatchford et al., 2008). Blatchford et als observationer i forbindelse
med the Class size and Pupil Adult Ratio (CsPAR) i England viste, at der ved
en høj klassekvotient var en tendens til, at undervisningen oftere bestod af lange
perioder med envejs formidling fra lærerens side uden involvering og aktivering
af eleverne, således at disse hurtigere og oftere henfaldt til ikke-undervisningsrelevante
aktiviteter enten individuelt eller i fællesskab med de andre elever.
Den forelæsende og instruerende undervisning gav ikke plads til individuel
vejledning og instruktion, ligesom det heller ikke var muligt for den enkelte
elev at blive hjulpet af læreren. Derimod var der en tendens til en større brug af
elev til elev interaktion, i form af gruppearbejde og elev/elev hjælp. Disse observationer
er væsentlige at bemærke, idet undervisningsformen er afgørende for
de kompetencer, som eleverne tager med sig (Blatchford et al., 2008). ligesom
undervisningsformen er vigtig for at skabe de kompetencer, vi som samfund
ønsker at videregive vores børn og unge, er det også vigtigt, at undervisnings-
40

formen passer til klassestørrelsen. Blatchford et al’s observationer konkluderer,
at lærere i klasser med lav kvotient ikke altid får udnyttet det potentiale, som en
lav klassekvotient byder på i form af individualiseret undervisning og personlig
instruktion.
Den dokumenterede høje klassekvotients indflydelse på elevernes opførsel
synes at være kodeordet for disse konklusioner. ligeledes brugte læreren i
klasser med højt elevtal langt mere tid på irettesættelser end i klasser med lavt
elevtal (Blatchford et al., 2008). Dette har betydning for elevernes akademiske
præstationer, idet der ses en forbindelse mellem opdragelsen til at sidde stille,
modtage, forstå og udføre lærerens instruktion og elevernes akademiske performance.
Dette kan være en af de altafgørende årsager til, at lave klassekvotienter
i indskolingen har langtrækkende indflydelse på elevernes akademiske præstationer.
Derved præsenterer lave klassekvotienter en afgørende mulighed for undervisere
til at gøre instruktionen mere effektiv, give eleverne bedre studievaner
samt gøre dem læringsparate ( j. Finn, 2002; j. D. Finn et al., 2003).
Lærer-elev-relationen og de fysiske rammer
klassekvotient og diskussionen heraf er således ikke kun en diskussion om akademiske
resultater, men også et spørgsmål om undervisningsform, lærer-elevrelation
samt fysiske rammer: Hvordan påvirkes indeklimaet i en klasse, når der
sidder flere elever, end der er plads til?
De fysiske rammer på de danske gymnasiale uddannelser bliver adresseret
i Elevtrivselsundersøgelse 2010, og her bør svarene angående skolernes fysiske
miljø føre til selvransagelse, idet der her gives en kritik af forholdene, som eleverne
færdes under. Andelen af elever der har svaret ”I orden” til spørgsmålet
om ”indeklima generelt” er 33.1 %, mens ”pladsforhold” opnår godkendelse fra
46 % af besvarelserne, det samme gælder for ”støj” og ”stole/borde”, som opnår
43.3 %. Der er således plads til forbedring, og vurderingen af de fysiske forhold
giver netop et bud på, hvor der kan sættes ind, idet deres besvarelse angående
faglokaler (laboratorier), bibliotek, lysforholdene og rengøring bliver betragtet
som overvejende ”i orden” med henholdsvis 71.5 %, 69.2 %, 67.1 % og 63.5 %
(Aspekt R&D A/s, 2010).
På baggrund af elevtrivselsundersøgelsen har laurits Rasmussen og Tue
Freltoft på vegne af Gl uddraget fire råd fra eleverne, som vil kunne påvirke
karaktererne positivt. De fysiske forhold er ikke en af de vigtigste faktorer for
karakterpåvirkningen, idet det kun kan forklare 4 % af forskellen i karaktererne.
Dog tages der her forbehold for, at dette kan ændre sig, hvis rammerne skifter i
væsentlig grad (Rasmussen & Freltoft, 2010).
41

Den vigtige relation
I lars Ulriksen et al’s studie af gymnasiefremmede
elever bliver vigtigheden af en relation
mellem elev og lærer tydelig, idet eleverne
både de gymnasiefremmede og de –kendte
positionerer sig og forholder sig til relationen
til læreren. Det er vigtigt for eleverne, at
de fremstår som en person og ikke kun som
et objekt for undervisning. Ulriksen et al berører
ikke klassestørrelse som emne, men
i deres studie af klasserummet som arena
for elevernes positionering spiller undervisning,
lærerens rolle samt klassen som socialt
og fagligt miljø en vigtig rolle.
I fokusgruppeinterview fremgår det
tydeligt, at lærerens interesse og blik for eleverne
er vigtig for elevernes selvopfattelse samt
deres vurdering af behovet for at forberede sig.
Det fremkommer, at eleverne har nemt ved at
blive distraheret af computer, internet samt
snak (både faglig og social) med sidekammeraten,
hvis de ikke har forberedt sig og/eller
ikke forstår undervisningens indhold (Ulrik-
sen et al., 2009). Blatchford et al’s observationer i forbindelse med CsPAR viser,
at netop denne ikke-undervisningsrelaterede adfærd optræder langt oftere i
store klasser, og at undervisningstiden i høj grad begrænses af irettesættelser af
denne opførsel (Blatchford et al., 2008).
En del af forklaringen på dette er selvfølgelig, at med færre elever i en
klasse, er der færre til at lave forstyrrelser, og læreren har større muligheder for at
disciplinere. Ud over denne logiske forklaring, så kan de små klassers få elevirettesættelser
også forstås med afsæt i elevernes øgede muligheder for at opnå kontakt
med læreren og deraf adgang til hjælp og vejledning. når eleverne inddrages
i undervisningen, har en god læringsrelation til underviseren og forståelse af
undervisningen, formindskes elevernes behov for ikke-undervisningsrelaterede
aktiviteter (Blatchford et al., 2008; Ulriksen et al., 2009). Relationen til læreren
er vigtig og bruges af eleverne som et pejlemærke for, hvor vigtig forberedelse til
den enkelte time er ud fra en opfattelse af, at der ikke er grund til at forberede
42
Det kan betale sig
at
investere
i ungDomsuDDannelse.
borgere meD
ungDomsuDDannelse:
- tjener højere løn
- betaler mere i skat
- gør minDre brug af
offentlige yDelser
- er minDre syge

sig, hvis der ingen mulighed er for at deltage aktivt i undervisningen i dialog
med læreren og de andre elever (voFF, 2011).
lærer-elev relationen har vi her berørt fra elevens side, men i debatten
om klassekvotientens betydning for læringsrelationen er lærerens synspunkts af
lige så høj betydning, idet klassens størrelse i høj grad har indvirkning på lærernes
arbejdsvilkår. Flere klassekvotientprojekter konkluderer, at lærertilfredsheden
stiger som følge af en faldende klassekvotient (Californian Department of
Education, 2007; j. Finn, 2002; Hattie, 2005). En del af underviserens arbejde
ændres ikke med klassens størrelse: en tekst/information kan formidles til 10,
20 eller 30 elever uden de store forskelle, såfremt eleverne sidder stille og lytter,
men der er unægtelig mere arbejde forbundet med at gennemlæse og give
respons på 30 i modsætning til 20 engelske stile/fysikrapporter/danske stile. Behovet
for en ordentlig respons på hjemmearbejdet er en del af elevens progression
og er afgørende for elevernes lyst og evne til at forberede sig. Der opstår et
krydspres af modsatrettede interesser, når en stigende klassekvotient ikke følges
af stigende forberedelsestid og lignende tiltag som kan afhjælpe forhindringerne
for læringsrelationen og understøtte lærer-elev relationen.
Elevernes behov for en personlig relation til og muligheden for kontakt
med læreren belyses ligeledes i Elevtrivselsundersøgelsen. I elevernes vurdering
af lærerne, er det bemærkelsesværdigt, at næsten alle elever er ”helt eller delvist
enige” i udsagnene om, at lærerne er godt forberedte, bruger ny viden, overholder
aftaler, kommer til tiden samt underviser med humor (85-95 %). Udsagnene,
der dækker den personlige relation mellem lærer og elev, er der knap
så stor opbakning til; 72.5 % tilslutter sig udsagnet ”læreren motiverer mig” og
69.9 % tilslutter sig udsagnet ”læreren giver ofte tilbagemeldinger på mine præstationer
og min arbejdsindsats”.(Aspekt R&D A/s, 2010). Disse to forhold er
oftest dem, som bliver påvirket af en høj klassekvotient, idet der er mindre tid til
den enkelte elev samt at læreren får sværere ved at skabe og bevare en personlig
relation til eleven.
I Rasmussen/Freltofts undersøgelse fremgår det, at den faglige trivsel er
særdeles vigtig for eleverne akademiske præstationer og udgør 23.3 % af forskellen
i karaktererne. Faglig trivsel og undervisningskvalitet udgør samlet set 40 %
af forskellen i karaktererne, dette bør tages som et alvorligt tegn fra elevernes
side om, at kontakten med læreren samt undervisningen bør prioriteres højt
(Rasmussen & Freltoft, 2010).
43

erFaringer
Fra
udlandet
ved gennemgangen og læsningen af en lang række større forskningsrapporter,
projektevalueringer og sektorforskningsresultater, tegner der sig nogle hovedpointer
indenfor forskningen i klassekvotienter og dets betydning for lærerelev-relationer
og læringsmuligheder. Disse hovedpointer opsummeres i dette
afsnit. Rapportens sidste afsnit ”vejen frem” peger på, hvad vi kan lære af de
erfaringer andre har gjort sig og hvad vi kan arbejde videre med i Danmark.
Erfaringerne fra udlandet inddeler sig i to hovedpointer:
Den første hovedpointe peger på, at lavere klassekvotienter har en positiv
effekt på en lang række områder: Lavere klassekvotienter påvirker elevernes
adfærd i relation til undervisningen, læring og læringspotentiale. Desuden
påvirkes mulighederne for at etablere lærer-elev-relationen positivt, ligesom
der ses langvarige effekter af lavere klassekvotienter både i grundskolen
og på ungdomsuddannelserne.
Langvarige effekter af lavere klassekvotienter i grundskolen
når lave klassekvotienter indføres i indskolingen og der arbejdes med skolesocialisering,
altså en egentlig indføring i, hvordan man går i skole og, hvad deltagelse
er, så giver det langvarige effekter i forhold til bedre akademiske præstationer,
skolemoral 1 og det endelige uddannelsesniveau. Flere, der har været
i denne type forløb, tager en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse
end dem der gik i ordinære klasser. Man kan derved højne det generelle ud-
1 Begrebet skolemoral hentyder opsamlende til elevernes deltagelse i alle
skoleaktiviteter og fremmøde.
45

dannelsesniveau i samfundet ved at arbejde med lavere kvotienter og uddannelsessocialisering
i på de lavere klassetrin.
Undersøgelser af hvad, det har af betydning for det enkelte individ, peger
på, at de netop typisk opnår højere uddannelsesniveau. Det har en generel
indflydelse på deres lønindkomst senere i livet og dermed på borgernes skattebetaling
tilbage til samfundet. Derved præsenterer arbejdet med lavere klassekvotienter
sig som god samfundsøkonomi.
Effekter i ungdomsuddannelserne
når der arbejdes med lavere klassekvotienter i udskolingsårene og på ungdomsuddannelserne
ses en række forskelligartede effekter: Undersøgelser peger
på, at når der er færre elever i klassen, falder elevernes off-task adfærd, dvs. at
de i højere grad ophører med at foretage sig ting, der ikke er relevante for undervisningen
og begynder at deltage i de aktiviteter, der er relevante for undervisningen
og klasserumsprocesserne. niveauet af irettesættelser falder markant
og niveauet for instruktion stiger tilsvarende.
Amerikanske evalueringer af store statslige programmer med sænkelser
af klassekvotienterne understøtter, at der er god effekt af lavere klassekvotienter
også for ungdomsuddannelsesniveauet. Alle elever får en øget effekt af det
lavere antal medstuderende, og især elever med anden etnisk baggrund, flersproglig
baggrund og udsatte elever opnår bedre akademiske resultater, bedre
trivsel, bedre vilkår for lærer-elev-relationen, bedre opførsel og forbedret undervisningsparathed.
Desuden peges der på, at frafald og fraværsrater påvirkes
positivt af arbejdet med lavere klassekvotienter.
Indeklimaet påvirkes positivt når antallet af elever falder
Andre typer af undersøgelser peger på at høje klassekvotienter har en effekt
på indeklimaet og de arbejdsforhold, der gives både lærere og elever. Der er de
helt fysiske pladsforhold, der presses af, at klasserum er bygget til færre individer
end det antal, der i praksis bruger dem. I forlængelse heraf påvirkes støjniveauet
i negativ retning og luft og indeklima generelt bliver ligeledes påvirket i
negativ retning.
Lærer-elev-relationen
ved at arbejde med lavere klassekvotienter påvirkes muligheden for at etablere
lærer-elev-relationen positivt. lærer-elev-relationen er ifølge flere undersø-
46

ElEvErnE
forbErEdEr sig
i højErE grad
til timErnE,
når dEr Er En
god
lærEr-ElEv-rElation
gelser et pejlemærke for eleverne i forhold
til hvordan de vurderer deres skolegang og
behovet for deltagelse. Det ses at eks. forberedelsesniveauet
stiger proportionalt med den
værdi eleverne tillægger lærer-elev-relationen.
Desuden giver et lavere elev-antal også på lærersiden
bedre muligheder for at understøtte
elevernes proces. Der er bedre mulighed for
læreren for at give den personlige feedback
og for at kunne engagere sig mere i eleverne.
læreren har langt bedre mulighed for at opdage
elevernes forskellige måder at lære og
arbejde på, se elevernes styrker og svagheder
og dermed er en god lærer-elev-relation en grundlæggende forudsætning for at
kunne differentiere undervisningen.
Lavere klassekvotienter giver potentiale for øget læring
Det er en hovedpointe, at lavere klassekvotienter har en effekt på læringsmuligheder.
sænkning af klassekvotienten rummer et potentiale for bedre læring, men
det skal udnyttes i undervisningstilrettelæggelsen. Det er vigtigt, at undervisningsformen
tilpasses klassestørrelsen. og at der arbejdes i forhold til, hvordan
klassekvotienter, læringsaktiviteter og fag spiller sammen.
Undervisningen kommer i højere grad i fokus og der åbnes op for at kunne
bruge klassekvotienten som et redskab i selve undervisningstilrettelæggelsen.
Tanken om, at noget fagligt stof (eks. dialogiske undervisningsformer) formidles
bedst til hold med lav klassekvotient, og at andet stof (Eks. faktuelt
stof, årstal, formler etc.) formidles fint til større hold, giver rum til at arbejde
målrettet med forholdet mellem læringsaktiviteter, det faglige stof og holdstørrelse.
D.v.s. at klassekvotienten i sig selv indeholder potentialer, med den ”rette”
formidlingsform og det ”rette” stof. Mange lærere kan ved efteruddannelse og
kompetenceudvikling lære meget mere om de optimale læringsformer i relation
til klassekvotienten. Man kan, ved at sætte øget fokus på dette, i højere
grad høste det lærings-potentiale, der ligger i at arbejde med lavere klassekvotienter
som en del af undervisningens tilrettelæggelse.
47

AmerikAnske
undersøgelser
viser At lAvere
klAssekvotienter
giver:
- Bedre trivsel
- Bedre
lærer-elev-relAtion
- Bedre undervisningspArAthed
- mindre frAfAld
- mindre frAvær
Den anden hovedpointe er, at undersøgelser,
der udelukkende ser på den direkte sammenhæng
mellem klassekvotienter og akademiske
præstationer ofte overser andre positive
effekter ved klassekvotientsreduktion.
Det er i arbejdet med nærværende review
blevet belyst, at klassekvotientens størrelse
og effekt er et komplekst område, hvor der
fremkommer forskelligartede konklusioner på
baggrund af forskellige typer af undersøgelser.
klassekvotienten er ikke i sig selv et
neutralt måleparameter. Det er vigtigt at tage
højde for hvorfor en given klasse har en lav
klassekvotient, og ikke se bort fra de forhold,
der spiller ind på klassekvotientens størrelse og
læringens øvrige præmisser. Der er blandt de
belyste undersøgelser eksempler på at en lav
klassekvotient ikke har en effekt på elevernes
akademiske præstationer. I de statistiske undersøgelser,
hvor den akademiske præstation
er det eneste måleparameter kan en lav klassekvotient
virke som en uddannelsespolitik,
der ikke kan betale sig. Det er dog her vigtigt at holde sig for øje, at selvom
den akademiske præstation ikke umiddelbart er påvirket positivt af en lav klassekvotient,
så kan der være, andre positive effekter, som ikke er blevet belyst.
Hertil kan det nævnes, at det ved store nationale statistiske kørsler kan være
problematisk at sammenligne tal på tværs af by, kommune og landegrænser idet,
der kan være mange sociale, faglige og økonomiske årsager til klassekvotienten
og karaktergennemsnittet for den enkelte skole.
En lang række af de undersøgelser, der påviser gode effekter af at arbejde
med lavere klassekvotienter er tilrettelagt som mere kvalitative og eksperimentelle
forskningsundersøgelser, eller er undersøgelser foretaget på baggrund
af større statslige programmer med sænkninger af klassekvotienter. Der er en
bredere vifte af succeskriterier og, man ser dermed ”effekt” som mere end ”de
akademiske præstationer”. Meget tyder på, at man får mere nuancerede svar, når
48

man tilrettelægger undersøgelserne ud fra kvalitative metoder og undersøger
flere faktorer.
Mange af de forskere, der står bag dette reviews undersøgelser peger på, at man
vil få mere nuancerede svar, der i højere grad fanger kompleksiteten i uddannelsessystemet
ved at undersøge effekterne af lavere klassekvotienter ud fra de klasserumsprocesser,
der er i spil, samt et øget fokus på andre forhold som: trivsel,
lærer-elev-relation, elevernes opførsel og undervisningsparathed
49

vejen
Frem
– Behovet For en
dansK undersøgelse
På baggrund af overstående sammenskrivning af hovederfaringerne fra de
udenlandske undersøgelser, er der forskellige typer af viden, vi kan tage med
os, og erfaringerne åbner for forskellige spørgsmål, det ville være spændende at
forholde sig til i Danmark.
Hvis vi lige runder de forskellige forskningsresultater og debatten en sidste
gang, er det man først og fremmest skal holde sig for øje, at der er væsentlig
forskel på hvordan virkninger og effekter af klassekvotienter viser sig, afhængigt
af undersøgelsernes type. Det, at der er tale om forskelligartede undersøgelsestyper
har ikke tidligere været fremme i den offentlige debat. Det, der derfor står
tilbage i den debat, der jævnligt forekommer i de danske medier om klassekvotienter,
er uenighed om effekten, opstillet som to modpoler. når denne uenighed
bliver stillet skarpt op over for hinanden, som om de er udtryk forskellige svar på
samme spørgsmål, giver det en mudret debat, som primært er båret af normative
værdier og overbevisninger. vi skal være bevidste om, at disse undersøgelser er
lavet på forskellig vis og spørger om forskelligartede typer af spørgsmål.
Debatten er ofte en stærkt polariseret, og det vil være værdifuldt at nuancere den.
Dette review peger på undersøgelser, der kan understøtte den side man ”måtte
være tilhænger af ”. Men ser man på metoderne bag disse poler, kan man forstå,
hvorfor de besvarer spørgsmålene som de gør. Enkle undersøgelser producerer
enkle svar, men undervisningssituationen og læringsmekanismer er komplice-
51

ede, det er derfor vigtigt, at et undersøgelsesdesign
er lagt til rette, så det kan omfatte flere
forhold end bare et eller ganske få.
I forhold til at se akademiske præstationer
som et afgørende parameter for effekt,
er det afgørende hvordan disse præstationer
opnås, og hvad der kan gøres for at optimere
dem, således at form og indhold af undervisningen
er i centrum.
Andre vigtige pointer dette review peger på er,
at det har været problematisk at indføre onesize-fits-all
programmer i hele stater i UsA.
Det har givet en enorm mangel på kvalificeret
lærerkraft og desuden på undervisningsegnede
faciliteter. Det er vigtigt, at man, i sin iver for
at gøre noget godt, ikke tyer til hurtige beslutninger som i sidste ende kan vise
sig at skabe en lang række problemer og måske kommer til at underminere investeringen.
Undersøgelserne, der påviser effekt af lavere klassekvotienter, viser overvejende,
at den gruppe elever der har mest gavn af lavere klassekvotienter, især er elever
med uddannelsesfremmed baggrund og minoritetsbaggrunde.
Med det in mente er det interessant i en dansk sammenhæng at overveje, hvordan
man kan bruge denne viden konstruktivt, så man sætter ind der, hvor der
er størst behov og effekt både for det enkelte individ, men også for den danske
95% målsætning, idet det også er her man vil kunne hjælpe flest elever, der er
frafaldstruede til at gennemføre ungdomsuddannelse.
Følgeforskning på det danske klasseloft?
Med disse overvejelser i baghovedet vil det være interessant at tilknytte følgeforskning
til det klasseloft, der træder i kraft i Danmark i 2012. Hvorledes påvirker
klasseloftet på gennemsnitligt 28 elever en lang række forskellige faktorer
såsom: lærer-elev relationer, elevtrivsel, frafald, m.m.
Følgeforskning er ikke det samme som evaluering og har den fordel, at den
kan opfange effekter og tendenser, der er mindre håndgribelige end eksempelvis
52
Der er
behov for
forskning
og
metoDeuDvikling
i samspillet
mellem
klassekvotienter,
læringsaktiviteter
og fag

akademiske resultater. De akademiske resultater kan udledes gennem statistiske
kørsler, men bør næppe være det eneste parameter, der inddrages. På baggrund
af dette review vil det være oplagt at inddrage et bredere spektrum af effekter,
der er værd at undersøge. Det didaktiske perspektiv bør også tages med. Hvordan
udnytter skolerne/lærerne muligheden for at arbejde med klassekvotienter
som et strategisk læringsredskab? Det er vigtigt, at man søger at få bredden med
i en evt. følgeforskning.
Undersøgelse af læringspotentialet og klassekvotienten
Reviewet peger på, at samspillet mellem en lavere klassekvotient, det faglige
indhold og undervisningsformen kan udnyttes fleksibelt. Hvis lærerne underviser
på samme måde uanset hvilket stof, der skal indlæres og uanset hvilken
holdstørrelse, der er, vil et loft på 28 elever næppe have nogen indvirkning. Men
det vil være et spændende skridt fremad, hvis man fremadrettet arbejder med
metodeudvikling og forskning i, hvordan klassekvotienter, læringsaktiviteter og
fag spiller sammen.
Det åbner for, at man i visse undervisningsmæssige sammenhænge kan
arbejde med større holdstørrelser til nogle læringsaktiviteter og mindre til andre.
Det kan bidrage til en højere grad af undervisningsdifferentiering, og det vil
desuden være et område, hvor der vil blive brug for efteruddannelse af lærere.
Hvis forskellige ændrede undervisnings- og feedback former kan løfte
eleverne, er det vigtigt at undersøge hvilke undervisningsformer og hvilket stof,
der spiller optimalt sammen, samt hvordan det spiller sammen med høje/lave
klassekvotienter.
I de undersøgelser, der har været inddraget i dette review har små klasser som
regel været 15-20 elever, nogle gange mindre. Der er altså på trods af det danske
loft på klassekvotienten et langt hop ned til de eksperimentelle størrelser andre
har arbejdet med. I en dansk undersøgelse kunne det være spændende at afprøve
adskillige modeller for klassestørrelse samt teste forskellige former for undervisning
og indhold som er afstemt formen.
I forlængelse af disse ting er en undersøgelse af lærer-elev-relationen, elevernes
positioneringer i små versus store klasser og læringsmiljøet centralt og
kan bidrage til at give svar på, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen,
således, at der opnås mest mulig læring samt stor faglig og social trivsel.
53

Opsummering
Dette review har set på mange undersøgelser af klassekvotientens og lærer-elevrelationens
betydning for læringsmuligheder i ungdomsuddannelserne. Der er
peget på en lang række effekter i relation til klassekvotienter og lærer-elev-relationen.
Det er vigtigt at understrege, at undersøgelserne i reviewet primært
er foretaget i UsA, England og de nordiske lande og at konklusionerne er en
sammenskrivning af rapporternes konklusioner. når dette er vigtigt, er det fordi,
at det netop er på baggrund af andre landes erfaringer, at vi i Danmark kan få
indsigt i de mange problemstillinger og tanker, der er forbundet med forskningsprojekter
af denne karakter. Det er også herigennem, at vi i Danmark kan
få inspiration til, hvordan vi selv kan udvikle vores uddannelsessystem til gavn
for eleverne, lærerne og samfundet.
På baggrund af konklusionerne i reviewet peges her på nogle overordnede områder,
det vil være værdifuldt at belyse og forske grundigere i, i en dansk kontekst:
Det ene hovedområde omhandler det danske klasseloft. Det vil være spændende
at belyse, hvordan det danske klasseloft påvirker en lang række faktorer i ungdomsuddannelsessammenhæng.
Det vil være vigtigt at søge en god bredde i
de sammenhænge der søges belyst, så man ikke fokuserer ensidigt på enkelte
effektmål.
Det andet hovedområde omhandler klassekvotienten som strategisk redskab.
Det vil være spændende at etablere afprøvninger af effekten af en lang række
forskelligartede klassekvotienter- og strukturer i relation til læringsaktiviteter og
læringens indhold. ved at sætte eks. didaktik og tilrettelæggelse af undervisning
i direkte forbindelse med klassekvotientbegrebet, peger reviewet på en mere
strategisk måde at bruge klassekvotientbegrebet på. Det vil være interessant at
forske i, hvordan denne brug påvirker læringsmulighederne i ungdomsuddannelserne.
Afrunding
Et af målene med reviewet var at bidrage til nuanceringen af den måde den
danske mediedebat vedr. klassekvotienter udspiller sig. Reviewet har givet et nuanceret
indblik i en lang række af de forhold, der er vigtige, når man diskuterer
klassekvotienter, og når man skal beslutte strukturer for det danske uddannelsessystem
i et fremadrettet perspektiv. voFF er, ligesom alle andre der arbejder
54

med uddannelsesforhold, interesseret i, at uddannelsessystemet kan understøtte
og hjælpe flest muligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med dette bidrag
håber voFF at diskussionerne omkring klassekvotienter bliver mere indholdsorienterede
og mere nuancerede, så de kommer til at bestå af mere en ”for
og imod argumenter”. Det vil give plads til at diskutere ”hvordan og hvorfor” og
dermed være med til at kvalificere beslutningsprocesserne.
Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at de områder for fremadrettet arbejde,
der er peget på her i reviewet, er områder som har en bred en berøringsflade
med en lang række af de temaer, der spiller ind på fastholdelsesarbejde i
ungdomsuddannelserne, og som også i høj grad berører indretningen og struktureringen
af undervisning og læringsmæssige aspekter. Det vil derfor være oplagt,
at der er flere mulige former for afprøvningsprojekter, der kan følge i kølvandet
på dette review, end det har været muligt at skitsere her. voFF opfordrer læsere
af reviewet til at bruge reviewet som inspiration og refleksion og tilrettelægge
de udviklings- og afprøvningsprojekter, der giver god mening i egen kontekst.
voFF glæder sig til at arbejde videre med de tanker, der er rejst i reviewet og ser
frem til en debat, der i langt højere grad afspejler en nuanceret tilgang til klassekvotienter
og læringsmuligheder.
55

BiB
lio
graFi
Aspekt R&D A/s. (2010). Benchmarking- rapport Elevtrivselsundersøgelse 2010
Gymnasiale uddannelser.
Bech, A. H., Mette, A., & Hornbek, B. (2011). klassekvotienter i de gymnasiale uddannelser,
(august 2011), 1-13. Retrieved from http://www.uvm.dk/service/
statistik/statistik-om-gymnasiale-uddannelser/~/media/UvM/Filer/stat/Gym/
PDF11/110809_klassekvotienter_notat.ashx
Blatchford, P., Bassett, P., & Brown, P. (2008). Do low attaining and younger students
benefit most from small classes? Results from a systematic observation study
of class size effects on pupil classroom engagement and teacher pupil interaction.
Class size effects: new insights into classroom, school and policy processes
(pp. 1-29). new York. Retrieved from http://hstrial-lhaimson.homestead.com/
Blatchford_2008.pdf
Blatchford, P., Edmonds, s., & Martin, C. (2003). Class size, pupil attentiveness and
peer relations. The British journal of educational psychology, 73(Pt 1), 15-36.
doi:10.1348/000709903762869897
Blatchford, P., Goldstein, H., & Mortimore, P. (1998). Research on class size effects:
a critique of methods and a way forward. International journal of Educational
Research, 29, 691–710. PERGAMon PREss. Retrieved from http://www.
bristol.ac.uk/cmm/team/hg/full-publications/1998/research-on-class-size-acritique.pdf
Blatchford, P., Russell, A., Bassett, P., Brown, P., & Martin, C. (2007). The effect of
class size on the teaching of pupils aged 7 – 11 years.school Effectiveness and
school Improvement, 18(2), 147-172. doi:10.1080/09243450601058675
56

Blatchford, P., Russell, A., & Brown, P. (2009). Teaching in large and small Classes.
International Handbook of Research in Teachers and Teaching, 779-790.
CsR Research Consortium. (2002). What we have learned about class size reduction
in California. Flora. Retrieved from http://scholar.google.com/scholar?hl=en&b
tnG=search&q=intitle:What+We+Have+learned+About+Class+size+Reductio
n+in+California#0
Californian Department of Education. (2007). Class size Reduction in California
High schools: An Analysis of survey Results for the 2006-07 Morgan-Hart
Program (pp. 1-34). sacramento.
Finn, j. (2002). small classes in American schools: Research, practice, and politics.
MIDWEsTERn EDUCATIonAl REsEARCHER. Retrieved from http://
www.classsizematters.org/wp-content/uploads/2011/04/finn_2002.pdf
Finn, j. D., Pannozzo, G. M., & Achilles, C. M. (2003). The “Why’s” of Class size:
student Behavior in small Classes. Review of Educational Research, 73(3), 321-
368. Retrieved from http://www.jstor.org/stable/3516038
Fredriksson, P., ockert, B., & oosterbeek, H. (2011). long-term effects of class
size. Bonn. Retrieved from http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_
id=1906182
Fredriksson, P., oosterbeek, H., & Öckert, B. (2012). långsiktiga effekter av mindre
klasser. ifau.se. Retrieved from http://www.ifau.se/Upload/pdf/se/2012/r-12-05langsiktiga-effekter-av-mindre-klasser.pdf
Gustafsson, j.-E., & Myrberg, E. (2002). Ekonomiska resursers betydelse för pedagogiska
resultat. stockholm.
Hanushek, E. A. (1999). some Findings from an Independent Investigation of the
Tennessee sTAR Experiment and from other Investigationsof Class size Effects.
Educational Evaluation and Policy Analysis, 21(2), 143-163.
Hattie, j. (2005). The Paradox of reducing class size and improving learning outcomes.
International journal of Educational Research, 43, 387-425.
Heinesen, E. (2010). Estimating Class-size Effects using within-school variation in
subject-specific Classes. The Economic journal2, 120, 737-760.
Heinesen, E., skyt nielsen, H., & smith, n. (2010). større klasser giver ringere kundskaber.
Politiken. Retrieved january 12, 2012, from http://politiken.dk/debat/
57

analyse/ECE1053475/stoerre-klasser-giver-ringere-kundskaber/
krueger, A. B. (2000). Economic considerations and class size.
krueger, A. B., & Whitmore, D. M. (2001). The Effects of Attending a small Class in
the Early Grades on College-test taking and Middle school Test Results: Evidence
from Project sTAR. The Economic journal, 111, 1-28.
leuven, E., & oosterbeek, H. (2008). Quasi‐experimental Estimates of the Effect of
Class size on Achievement in norway*. scandinavian journal of. Retrieved from
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1467-9442.2008.00556.x/full
oECD. (2011). Education at a Glance 2011 oECD Indicators. Education (p. 497).
Retrieved from http://www.oecd.org/dataoecd/61/2/48631582.pdf
Pedder, D. (2006). Are small classes better? Understanding relationships between class
size, classroom processes and pupils’ learning. oxford Review of Education,
32(2), 213-234. doi:10.1080/03054980600645396
Rasmussen, l., & Freltoft, T. (2010). Elevernes fire råd: sådan bliver gymnasiet bedre
(p. 4).
Us Department of Education. (1999). Reducing Class size, What Do We know?
Archived Information. Retrieved from http://www.ed.gov/pubs/ReducingClass/
Class_size.html
Ulriksen, l., Murning, s., & Ebbensgaard, A. B. (2009). når gymnasiet er en fremmed
verden Eleverfaringer - social baggrund - fagligt udbytte (1st ed., p. 234). Frederiksberg:
samfundslitteratur.
Utdanningsforbundet. (2011). klassestørrelse og læringsutbytte – hva viser forskningen?
voFF. (2011). Bilag 1til ansøgning: Baselinestudy om lærer-elev-relationer i ungdomsuddannelserne.
Høje Taastrup.
Whitehurst, G. j. R., & Chingos, M. M. (2011). Class size: What Research says and
What it Means for state Policy (pp. 1-14). Wasington D.C. Retrieved from
http://www.brookings.edu/papers/2011/0511_class_size_whitehurst_chingos.
aspx
Willumsen, k. (2009). Undervisningsmiljøet på erhvervsuddannelserne 2009 - Evaluering
af initiativet “Bedre skolemiljø” og af undervisningsmiljøvurderinger.
Randers.
58

KlasseKvotienter
rum til alle