Download as PDF here - Det Nationale Forskningscenter for ...

ske enheder baseret på såvel funktionelle forskelle som histokemiske
eller biokemiske analyser af muskelfibre er etableret (se
afsnittet “Klassificering af motoriske enheder”).
Kraftregulering
Kontrolleret motorisk adfærd forudsætter en regulering af
muskelkraften fra diskrete, næsten umærkelige kontraktioner til
maksimal muskelkontraktion. Nervesystemets præcise gradering
af muskelkontraktionens styrke er hovedsageligt baseret på to
mekanismer: 1. Ændringer i stimulerings- eller fyringsfrekvens af
aktionspotentialer (rate coding) og 2. Ændringer i antallet af aktive
motoriske enheder (recruitment).
Stimuleres en muskel (enkelt fiber, motorisk enhed eller hele
musklen) med et aktionspotentiale, udløses en såkaldt twitch.
Twitchen repræsenterer musklens mekaniske respons på en
enkelt stimulus, og kraft-tids-profilen i en twitch karakteriseres
ved tre enkeltmål: Kontraktionstiden (time to peak tension), dvs
tiden det tager for spændingen at nå sit maksimum, peak- eller
spidskraften og endelig tiden fra peak-kraften til det tidspunkt,
hvor kraften er faldet til halvdelen af peak-værdien (1/2 afslapningstid
eller 1/2 relaxation time). Se fig. 18.
Figur 18. Muskel-“twitch” karakteriseret ved tre enkeltmål: Kontraktionstid (CT),
peak- eller spidskraft (peak force) og 1/2 afslapningstid (1/2 relaxation time, RT).
Se teksten. (Gengivet efter Enoka (4)).
Peakkraft
CT 1/2 RT
Kontrol af bevægelser
Stimuleres musklen igen - inden afslapning er genoprettet dvs i
den såkaldte aktive fase - summeres det mekaniske svar, og den
udviklede kraft bliver større end efter en enkelt stimulus. Forøges
antallet af stimuli pr sekund, ses en samtidig forøgelse af den
mekaniske spænding, og kraftprofilen ændrer form fra et “savtakket”
forløb, til et plateau nås, hvor spændingen ikke længere
øges ved en forøget stimuleringsfrekvens, og musklen siges at
være i tetanus (fig. 19).
51