Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005

Notat til Arbejdsmiljørådets overvågningsrapport:
Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra
2000 til 2005
Ole Olsen, Helene Feveile, Elsa Bach, Vilhelm Borg
1

Konklusion
Sammenfatning
1 Indledning
2 Beskrivelse af opgaven
2.1 De 12 udvalgte psykosociale risikofaktorer
2.2 Populationen af beskæftigede
3. Beskrivelse af metoden
3.1 Måling af reduktion i forekomsten af den enkelte risikofaktor
3.2 Statistiske metoder
3.3 Valg af populationer
4. Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005
4.1 Direkte sammenligning af telefoninterview i begge år
4.2 Sammenligninger med inddragelse af spørgeskemasvar
4.3 Selvstændige
5. Afslutning
Referencer
Bilag 1: Metodeappendix
Bilag 2: Beregninger i relation til de enkelte risikofaktorer
2

Konklusion
Det psykiske arbejdsmiljø var ét af fire områder i Beskæftigelsesministeriets prioritering af
arbejdsmiljøindsatsen i perioden 2000-2005. Målet var en 5% forbedring i det psykosociale
arbejdsmiljø i perioden, dvs. at 5% færre af de beskæftigede i Danmark skulle angive at være udsat
for tolv væsentlige psykosociale risikofaktorer.
Resultaterne viste, at der ikke var sket en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. For to af de 12
psykosociale risikofaktorer var der sket en statistisk sikker forværring (oplevelse af højt tempo og
udsættelse for vold), og for én faktor var der sket en statistisk sikker forbedring (manglende
belønning). For de øvrige risikofaktorer var der tale om mindre og ikke statistisk sikre forandringer
i begge retninger.
3

Sammenfatning
Det psykiske arbejdsmiljø var ét af fire områder i Beskæftigelsesministeriets prioritering af
arbejdsmiljøindsatsen i perioden 2000-2005. Målet var, at procentandelen af beskæftigede i
Danmark udsat for tolv angivne psykosociale risikofaktorer i 2005 samlet set skulle være faldet med
5% i forhold til år 2000. I denne rapport vurderes, hvorvidt målet er nået.
Det samlede mål
Den samlede forandring i alle 12 risikofaktorer kan som besluttet udtrykkes som den
gennemsnitlige forandring i hyppigheden af oplevede problemer. Denne forandring viste sig at være
en gennemsnitlig stigning i hyppigheden på mindst 5%, som dækker over både forværringer og
forbedringer.
De enkelte risikofaktorer
Den samlede forværring skyldtes især to af de psykiske risikofaktorer, nemlig tempo og vold.
• Den statistisk sikreste ændring var en forværring i hyppigheden af tempoarbejde, idet 27%
flere angav at være udsat for dette (p

1. Indledning
I 2002 tilsluttede Beskæftigelsesministeriet sig en prioritering af arbejdsmiljøindsatsen i perioden
2000-2005. I prioriteringen, der blev foreslået af Arbejdsmiljørådet (AMR), var det psykiske
arbejdsmiljø ét af fire prioriterede områder. Prioriteringerne og målene fremgår af rapporten fra
Arbejdsmiljørådets prioriteringsudvalg (1). Der blev sat nogle kvantitative mål for indsatsen,
hvilket muliggør, at man ved slutningen af perioden kan dokumentere, om man har nået de
opstillede mål.
Målet med hensyn til det psykosociale arbejdsmiljø var, at procentandelen af beskæftigede i
Danmark udsat for 12 angivne psykosociale risikofaktorer samlet set skulle være faldet med 5% i år
2005 i forhold til år 2000. Det blev endvidere besluttet, at overvågningen skulle ske på grundlag af
Arbejdsmiljøinstituttets repræsentative undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø, kaldet den
Nationale ArbejdsmiljøKohorte (i det følgende benævnt NAK). I NAK måles en række dimensioner
af arbejdsmiljøet i Danmark, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Dette sker gennem en række
indikatorer for kvaliteten af arbejdsmiljøet. Sådanne indikatorer er velegnede til at give et billede af
ændringer i arbejdsmiljøet.
I denne rapport beskrives, hvordan opgaven med at måle ændringer i det psykiske arbejdsmiljø er
konkretiseret og løst, hvad resultatet er, og endelig gives en vurdering af resultaterne og deres
robusthed.
5

2. Beskrivelse af opgaven
Målet var at beskrive effekten af den prioriterede arbejdsmiljøindsats 2002-2005 inden for området
psykisk arbejdsmiljø (1). Succesmålet er kortfattet beskrevet (en halv side) i Arbejdsmiljørådets
indstilling (1, side 9). Succesmålet er udspecificeret i Annex D (1) og præciseret i notatet
"Dokumentationsmetode til måling af ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005" (2).
Vi præciserer her, hvorledes vi med udgangspunkt i hovedteksten i AMRs indstilling (1) har
fortolket og præciseret opgaven. Denne præcisering er uddybet i bilag 1: Metodeappendix (Afsnit 1.
Præcisering af opgaven).
2.1 De udvalgte psykosociale risikofaktorer
Der var nævnt 12 psykosociale risikofaktorer i AMRs hovedtektst (1), og disse er oplistet i tabel 1 i
notatet "Dokumentationsmetode ..." (2). Otte af disse 12 risikofaktorer skulle monitoreres med
summerede skalaer, mens fire skulle monitoreres med enkeltstående spørgsmål.
En af skalaerne (konflikter i arbejdet) indeholdt to af de nævnte enkeltspørgsmål, nemlig vold og
trusler om vold. Vi har derfor erstattet skalaen "konflikter i arbejdet" med et enkelt af spørgsmålene
i skalaen, nemlig "uønsket seksuel opmærksomhed". I tabel 1 er en liste over de 12 risikofaktorer,
som indgår i nærværende opgørelse. Ved beregning af den gennemsnitlige reduktion i
risikofaktorerne foretog vi beregningen både med og uden risikofaktoren "uønsket seksuel
opmærksomhed".
Tabel 1. De tolv analyserede risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø
1. lav indflydelse
2. ringe social støtte
3. lave udviklingsmuligheder
4. lav ledelseskvalitet
5. rollekonflikter
6. manglende belønning
7. lav meningsfuldhed
8. ringe forudsigelighed
9. uønsket seksuel opmærksomhed
10. vold
11. trusler om vold
12. tempoarbejde
2.2 Populationen af beskæftigede
Populationen af beskæftigede er afgrænset til at bestå af lønmodtagere i aldersintervallet 25-59 år.
Selvstændige har af naturlige grunde ikke fået stillet alle spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø,
fx har de ikke besvaret spørgsmål om ledelseskvalitet. Derfor indgår selvstændige ikke i
beregningerne, men resultaterne for selvstændige fremgår af tabel 4.
6

3. Beskrivelse af metoden
Målet var at beskrive ændringer inden for det psykiske arbejdsmiljø i perioden 2000-2005 ved hjælp
af data indsamlet i NAK.
NAK er en undersøgelse, der startede i 1990. Da NAKs hovedformål er at belyse udviklingen i
forskellige arbejdsmiljøforhold gennem tiden, er der lagt vægt på at gentage så mange spørgsmål
som muligt, så de er ens formuleret og indsamlet på samme måde. Det er der også lagt vægt på for
de psykosociale spørgsmål for at kunne løse denne opgave.
Men da undersøgelsen har løbet over så lang tid, har det været nødvendigt at ændre nogle
spørgsmål. Der er kommet fokus på nye arbejdsmiljøproblemer, som så er medtaget på bekostning
af andre. Desuden har forskningen gjort, at nogle spørgsmål om arbejdsmiljøproblemer er blevet
væsentligt forbedrede, hvorfor vi valgte at skifte til disse.
Det er desuden i den lange tidsperiode blevet sværere at få befolkningen til at besvare
telefoninterviews. Det antal besvarelser, vi ville få ved at fortsætte som hidtil, ville derfor blive
mindre. I forbindelse med at arbejdsmiljøovervågningen blev permanentgjort, blev NAK-2005
derfor udvidet, så det dobbelte antal personer kontaktedes. Til gengæld blev der skiftet metode til
indhentning af svar på spørgsmål i NAK fra 2000 til 2005. I 2000 blev der benyttet telefoninterview
suppleret med personlige interviews. I 2005 blev det planlagt at anvende spørgeskemaer og supplere
med telefoninterview.
I en tidligere gennemført analyse af det psykiske arbejdsmiljø i Danmark (COPSOQ) blev
spørgsmål om psykosocialt arbejdsmiljø besvaret forskelligt i henholdsvis telefoninterview og på
papirspørgeskemaer. Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005 blev derfor vurderet
under hensyntagen til forskelle i dataindsamlingsmetode. For at sikre at vi kunne vurdere
målopfyldelsen for det psykosociale arbejdsmiljø, valgte vi derfor at udvælge en tilfældig del af
stikprøven i 2005 (2000 personer) til telefoninterview, så den blev interviewet lige som stikprøven i
år 2000.
Vi sikrede altså direkte sammenlignelighed for NAK-2000 og en del af NAK-2005. Samtidig kunne
vi benytte hele NAK-2005 til at sammenligne med NAK-2000 ved at udnytte, at vi kunne estimere
og justere for betydningen af at skifte indsamlingsmetode.
NAK er detaljeret beskrevet i bilag 1: Metodeappendix (Afsnit 2. Den Nationale
ArbejdsmiljøKohorte (NAK)).
3.1 Måling af reduktion i forekomsten af den enkelte risikofaktor
I det følgende beskrives den tekniske fremgangsmåde for måling af den enkelte risikofaktor
kortfattet. En længere beskrivelse og begrundelse findes i notatet "Dokumentationsmetode ..." (2).
Ni af de tolv risikofaktorer måltes i NAK med en skala bestående af 1-4 spørgsmål (spørgsmålenes
formulering fremgår af bilag 2). Til hvert af spørgsmålene fandtes der 3 eller 5 svarmuligheder, som
muliggjorde, at svarpersonerne kunne angive den grad det bestemte aspekt af dimensionen
7

forefandtes i. For at man kunne finde den gennemsnitlige værdi for svarene på de spørgsmål, der
målte den enkelte risikofaktor, tildeltes hver svarmulighed en værdi fra 100 til 0 med lige stor
afstand mellem de forskellige svarmuligheder. Herefter beregnedes der en skalaværdi for hver
person som et gennemsnit af svarene på de 1-4 spørgsmål, der indgik i hver risikofaktor. Herudfra
kunne man så beregne den gennemsnitlige skalaværdi for samtlige lønmodtagere eller for bestemte
job, brancher osv. (se bilag 2).
De ni skalaer dikotomiseredes. For hver enkelt risikofaktor foretog man dikotomiseringen eller med
andre ord "satte stregen", ved den skalaværdi, som skilte svarpersonerne i to grupper, sådan at ca.
25 % lå over/under denne skalaværdi i år 2000. Dette var et arbitrært valg, og tallene er derfor kun
interessante som referenceværdier, dvs. når man foretager sammenligninger mellem grupper og
sammenligninger over tid.
Tre af risikofaktorerne: uønsket seksuel opmærksomhed, trusler om vold og udsættelse for vold
måltes hver med ja/nej-spørgsmål.
3.2 Statistiske metoder
Først undersøgtes, om skiftet i interviewmetode fra primært telefoninterview til primært
spørgeskema ændrede svarmønstret for de 12 psykosociale risikofaktorer. Afhængig af udfaldet
vurderedes ændringerne i risikofaktorernes forekomst i NAK i to omgange.
I første omgang foretoges opgørelsen af ændringer fra 2000 til 2005 udelukkende ved at anvende
svar fra personer udtrukket til telefoninterviews. I anden omgang blev spørgeskemasvarene
inddraget i de statistiske beregninger i de tilfælde, hvor der ikke var statistisk signifikant forskel i
svarmønstret; svar opnået ved hjælp af spørgeskema blev slået sammen med svar opnået i
telefoninterview.
Der skulle testes 12 parallelle hypoteser, én for hver psykosocial risikofaktor. For at forebygge
massesignifikans, blev der derfor foretaget en Bonferroni-korrektion. Vi benyttede
signifikansniveauet 5% i tosidede tests.
De statistiske metoder er uddybet i Bilag 1: Metodeappendix (Afsnit 3. Statistiske metoder).
3.3 Valg af Populationer
Der er beskrevet tre forskellige sammenligninger i afsnittet om statistiske metoder. Vi benyttede
aldersgruppen 25-59 år i alle analyserne. Denne aldersafgrænsning er den samme som
Arbejdstilsynet benytter i sine øvrige opgørelser. Endvidere afgrænsedes alle populationerne til kun
at omfatte lønmodtagere (se dog tabel 4).
Se i øvrigt bilag 1: Metodeappendix (Afsnit 4. Populationer).
8

4. Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til
2005
4.1 Direkte sammenligning af telefoninterview i begge år
Den direkte sammenligning af de, som var udvalgt til telefoninterview i begge år er vist i tabel 2.
Tabel 2. Direkte sammenligning af de lønmodtagere, som var udvalgt til telefoninterview i begge
år.
Skala
eller
enkeltspørgsmål
T-2000
%
(N=4827 1 )
T-2005
%
(N=1037 2 )
T-T-udvikling
(rel %) 3
Lav indflydelse Skala 24,44 22,56 -8
Ringe social støtte Skala 18,18 18,65 3
Lave udviklingsmuligheder Skala 24,37 22,89 -6
Lav ledelseskvalitet Skala 22,73 22,96 1
Rollekonflikter Skala 34,90 38,10 9
Manglende belønning Skala 24,73 20,94 -15
Lav meningsfuldhed Skala 17,23 15,78 -8
Ringe forudsigelighed Skala 29,77 30,42 2
Uønsket seksuel
Ja/nej-spørgsmål 1,72 2,81 63
opmærksomhed
Vold Ja/nej-spørgsmål 2,28 3,29 44
Trusler om vold Ja/nej-spørgsmål 6,42 6,87 7
Tempoarbejde
1)
: Alle personer som svarede i år 2000.
Femtrinsspørgsmål 37,44 47,72 27
2)
: Personer randomiseret til telefoninterview, som svarede.
3)
: Statistisk signifikante forskelle i svarmønstret er markeret med fed. Et minustegn viser at færre angav problemet i
2005 end i 2000.
Den mest markante, konsistente og statistisk sikre ændring var en forværring i hyppigheden af
tempoarbejde, idet 27% flere angav dette (p

Der skete imidlertid kun signifikante ændringer i svarfordelingen i ét af spørgsmålene, nemlig
spørgsmål 3 om fremtidsmuligheder. Ændringerne i de to andre spørgsmål var hverken signifikante
eller konsistente (ikke vist).
Der blev supplerende foretaget en beregning af udviklingen baseret på gennemsnitsværdien i
skalaerne, som alle går fra 0 til 100. Disse analyser bekræftede de tendenser, som fremgik af
beregningerne på de dikotomiserede værdier, der er givet i dette notat. Den største ændring skete
igen i oplevelsen af tempo, som målt på den kontinuerte skala steg med 4 point. De øvrige
ændringer var på 2 point eller mindre.
Den gennemsnitlig forandring i alle 12 risikofaktorer i perioden 2000-2005 beregnet på basis af
tabel 2 gav en gennemsnitlig stigning på 10% i hyppigheden af oplevede problemer. Udelades den
ene risikofaktor, som ikke var præcist identisk med den af AMR bestilte ("uønsket seksuel
opmærksomhed"), var den gennemsnitlig stigning i hyppigheden af oplevede problemer for de
resterende 11 risikofaktorer på 5%. Foretages beregningen kun for de to signifikant forandrede
risikofaktorer, gav det en gennemsnitlig stigning på 6% i hyppigheden af oplevede problemer.
Uanset beregningsmåde var stigningen i hyppigheden af oplevede problemer altså mindst 5%.
4.2 Sammenligninger med inddragelse af spørgeskemasvar
Blev de mange tusinde spørgeskemasvar inddraget i analyserne, øgedes den statistiske styrke for de
fire enkeltspørgsmål. Resultaterne af sammenligningerne, som inddrog hele NAK-populationen, er
gengivet i tabel 3 nedenfor.
Tabel 3. Sammenligninger med inddragelse af spørgeskemasvar.Direkte sammenligninger for de
psykosociale risikofaktorer, hvor svarmønstret ikke afhang signifikant af interviewmetoden.
Skala
eller
enkeltitem
NAK-2000
%
(N=4827 1 )
NAK-2005
%
(N=7662 2 )
Udvikling
2000-2005
(rel %)
Uønsket seksuel opmærksomhed E (ja/nej) 1,72 2,03 18
Vold E (ja/nej) 2,28 3,47 52
Trusler om vold E (ja/nej) 6,42 6,77 5
Tempoarbejde E 37,44 46,98 25
1) : Alle personer som svarede i år 2000.
2) : Alle personer som svarede i år 2005.
Inddragelse af spørgeskemasvarene ændrede ikke ved retningerne i ændringerne men gjorde
ændringen i yderligere ét enkelt-spørgsmål i perioden 2000-2005 statistisk signifikant (p=0,0002),
nemlig udsættelse for vold (Tabel 3b). Udsættelse for vold var forholdsvis sjældent (2-3%), men
stigningen i udsættelse for vold var til gengæld forholdsvis dramatisk, nemlig 52% (44% hvis kun
den direkte telefon-telefon sammenligning blev lagt til grund (tabel 2)).
Den gennemsnitlig forandring i alle 12 risikofaktorer i perioden 2000-2005 beregnet således at de
estimerede ændringerne i de fire nederste risikofaktorer i tabel 2 erstattedes af estimaterne i tabel 3
gav en gennemsnitlig stigning på 7% i hyppigheden af oplevede problemer. Udelades den ene
risikofaktor, som ikke var præcist identisk med den af AMR bestilte ("uønsket seksuel
10

opmærksomhed"), var den gennemsnitlig stigning i hyppigheden af oplevede problemer for de
resterende 11 risikofaktorer på 5%. Foretages beregningen kun for de signifikant forandrede
risikofaktorer, fandtes en gennemsnitlig stigning på 21% i hyppigheden af oplevede problemer.
Uanset beregningsmåde var stigningen i hyppigheden af oplevede problemer altså mindst 5%.
For de otte skalaer hvor der var statistisk forskel i svarmønstret blev der foretaget en oversættelse af
spørgeskemasvar til telefonsvar, således at spørgeskemasvarerne også kunne indgå i analyserne for
disse skalaer. Oversættelsen var baseret på kalibrering af de to dataindsamlingsmetoder og
”multiple imputation” (4). Inddragelsen af spørgeskemasvarerne ændrede ikke resultaterne
væsentligt og konklusionerne var uforandrede.
I ovenstående gennemsnitsberegninger vægtedes ændringerne i de indgående risikofaktorer lige.
Dette kunne give en lidt for stor vægt til ændringer i faktorer med få udfald i 2000, fordi disse
lettere kunne mangedobles, end risikofaktorer med høj hyppighed i år 2000. På den anden side kan
risikofaktorer med sjældnere udfald ofte være mere alvorlige (fx vold) end mere almindeligt
forekommende risikofaktorer (fx højt tempo). Hvis man ønsker at tillægge forskellige risikofaktorer
forskellige vægte i gennemsnitsberegningen, bør disse vægte fastlægges inden ændringerne i de
enkelte indgående faktorer kendes. Vi har derfor ikke eksperimenteret med at tillægge de enkelte
risikofaktorer individuelle vægte i gennemsnitsberegningerne.
4.3 Selvstændige
Flere af de psykosociale spørgsmål var mindre relevante for selvstændige, og der var meget få
selvstændige sammenlignet med antallet af lønmodtagere. Det var derfor på forhånd tvivlsomt, om
det overhovedet var meningsfuldt at vurdere ændringer i de psykosocial risikofaktorer for
selvstændige. For fuldstændigheden skyld har vi dog i tabel 4 vist den direkte sammenligning af de,
som var udvalgt til telefoninterview i begge år for de selvstændige. I tabellen indgår kun 8 af de 12
psykosociale risikofaktorer, da spørgsmålene om de resterende 4 risikofaktorer ikke blev stillet til
selvstændige. Disse 4 risikofaktorer (ringe social støtte, lav ledelseskvalitet, manglende belønning
og ringe forrudsigelighed) var enten irrelevante eller kunne opfattes anderledes af selvstændige og
lønmodtagere. Kun 94 selvstændige har svaret på telefoninterview i 2005. Ingen forskelle var
statistisk signifikante. På grund af styrkeproblemerne gav det ikke mening at konkludere noget om
forskelle i udviklingen mellem selvstændige og lønmodtagere.
11

Tabel 4. Direkte sammenligning af de selvstændige, som er udvalgt til telefoninterview i begge år.
Skala
eller
enkeltspørgsmål
T T -2000
%
(N=455 1 )
T-2005
%
(N=94 2 )
T-Tudvikling
(rel %) 3
Lav indflydelse Skala 0,67 0 -100
Lave udviklingsmuligheder Skala 12,42 12,90 4
Rollekonflikter Skala 24,32 12,36 -49
Lav meningsfuldhed Skala 9,98 3,23 -68
Uønsket seksuel opmærksomhed Ja/nej-spørgsmål 1,33 2,22 67
Vold Ja/nej-spørgsmål 0,44 0 -100
Trusler om vold Ja/nej-spørgsmål 3,33 6,59 97
Tempoarbejde
1)
: Alle personer som svarede i år 2000.
Femtrinsspørgsmål
41,78 44,09 6
2)
: Personer randomiseret til at svare på telefoninterview.
3)
: Statistisk signifikante forskelle i svarmønstret er markeret med fed. Et minustegn viser at færre angav problemet i
2005 end i 2000, når problemets forekomst alene vurderedes ud fra svar opnået i telefoninterview.
12

5. Afslutning
I dette afsnit vurderes resultaterne og deres robusthed. En egentlig diskussion og fortolkning af
resultaterne og deres konsekvenser overlades til rekvirenterne af rapporten.
Hovedresultatet er, at der ikke er sket en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Dette resultat
gælder uanset på hvilken måde uklarheder i opgaveformuleringen afklares, og uanset hvilken
hvilken form for statistisk analyse, der gennemføres.
At der er sket en statistisk sikker forværring af to af de på forhånd fastlagte psykosociale
risikofaktorer, er også klart. Begge bygger på et enkelt klart formuleret spørgsmål.
Den statistisk signifikante forbedring i én af de på forhånd fastlagte psykosociale risikofaktorer
kræver lidt mere fortolkning. Risikofaktoren måles med en skala, som bygger på en sammenvejning
af tre enkeltspørgsmål.
For de resterende ni psykosociale risikofaktorer er ændringerne i stikprøven så små, at det ikke
giver mening at diskutere betydningen af de estimerede ændringer.
13

Referencer
1. Arbejdsmiljørådets udvalg om prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Prioritering af
arbejdsmiljøindsatsen 2002-2005. Indstilling til Arbejdsmiljørådet afgivet af udvalget den 31.
maj 2002.
2. Borg, V. Intern rapport. Dokumentationsmetode til måling af ændringer i det psykiske
arbejdsmiljøet fra 2000 til 2005. Rapport september 2003 (Revideret februar 2004).
Arbejdsmiljøinstituttet.
3. Altman DG. Practical Statistics for Medical Research. Chapman & Hall, London 1991; Reprinted
1992 (twice)-1993-1994- …. 2006.
4. Christensen, K.B., Feveile, H., Kreiner, S. og Bjorner, J.B. (2006). Adjusting for mode of
administration effect in surveys using mailed questionnaire and telephone interview data.
Research Report nr.10, Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet.
14

Bilag 1: Metodeappendix
1. Præcisering af opgaven
Målet var at beskrive effekten af den prioriterede arbejdsmiljøindsats 2002-2005 inden for området
psykisk arbejdsmiljø (1). Succesmålet er kortfattet beskrevet (en halv side) i Arbejdsmiljørådets
indstilling (1, side 9). Succesmålet er udspecificeret i Annex D (1) og præciseret i notatet
"Dokumentationsmetode til måling af ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005" (2).
Disse tre tekststeder stemmer ikke helt overens. Vi præciserer her, hvorledes vi med udgangspunkt i
hovedteksten i AMRs indstilling (1) fortolkede og præciserede opgaven.
I hovedteksten står (1, side 9):
Mål: "Procentandelen af beskæftigede udsat for nedenstående psykosociale risikofaktorer er samlet
set faldet med minimum 5% i forhold til år 2000."
og
"Der er tale om en opgørelse for tempoarbejde, ringe social støtte, rollekonflikter, konflikter i
arbejdet, lav indflydelse, ringe forudsigelighed, lav ledelseskvalitet, lave udviklingsmuligheder,
manglende belønning, lav meningsfuldhed, vold samt trusler om vold, der opgøres hver for sig."
og endelig:
"Herefter foretages der en samlet beregning af den gennemsnitlige reduktion i forhold til det
samlede landsmål".
Præcisering af de 12 udvalgte psykosociale risikofaktorer
De 12 psykosociale risikofaktorer nævnt i AMRs hovedtekst (1) er oplistet i tabel 1 i notatet
"Dokumentationsmetode ..." (2) - dog i en anden rækkefølge. I Annex D (1) forekommer også 12
risikofaktorer, men de to sidste (vold og trusler om vold) er slået sammen og de omtales som "11
risikofaktorer". I bilag 7 (1) forekommer i alt 13 risikofaktorer, idet en ny, femte, risikofaktor er
tilføjet: "Mobning (ubehagelige drillerier)" (Formuleringen af dette spørgsmål var ændret i 2005
hvorfor det ikke indgik i denne beskrivelse af udviklingen i det psykosociale arbejdsmiljø).
Vi gik som udgangspunkt ud fra, at de 12 psykosociale risikofaktorer nævnt i AMRs hovedtekst
skulle analyseres, da disse var diskuteret i forbindelse med præciseringerne i notatet
"Dokumentationsmetode ..." (2). Otte af de 12 risikofaktorer skulle monitoreres med summerede
skalaer, mens fire skulle monitoreres med enkeltstående spørgsmål.
Imidlertid indeholdt en af skalaerne (konflikter i arbejdet) allerede to af de nævnte enkeltspørgsmål,
nemlig vold og trusler om vold. Vi erstattede derfor skalaen "konflikter i arbejdet" med
enkeltspørgsmålet "uønsket seksuel opmærksomhed", som var stillet uforandret i år 2000 og år
2005. Herved opnåede man det også, at ingen risikofaktorer talte med to gange. Der var således
stadig tale om en analyse af 12 psykosociale risikofaktorer.
15

Præcisering af beregning af den gennemsnitlige reduktion
Den gennemsnitlige reduktion i de tolv risikofaktorer beregnedes som den gennemsnitlige reduktion
som ønsket af AMR (1).
Præcisering af populationen af beskæftigede
Populationen af beskæftigede er afgrænset til at bestå af lønmodtagere i aldersintervallet 25-59 år.
Selvstændige havde af naturlige grunde ikke fået stillet alle spørgsmål om det psykiske
arbejdsmiljø, fx havde de ikke besvaret spørgsmål om ledelseskvalitet.
For fuldstændighedens skyld indeholder rapporten dog en enkelt tabel (Tabel 4) med
sammenligninger af de telefoninterviewede selvstændige. Det skal bemærkes at kun 94
selvstændige blev telefoninterviewet i 2005.
2. Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK)
NAK er beskrevet i hovedtræk i hovedrapportens afsnit 3. Undersøgelsens tekniske delaspekter af
relevans for denne rapport uddybes nedenfor.
Design
Sammenlignet med tidligere år var datagrundlaget i NAK-2005 større, men samtidig mere
komplekst.
I de tidligere runder var der tale om et panelstudie med en 5-års opfølgning på et simpelt tilfældigt
udtræk af den danske befolkning i den erhvervsaktive alder. I hver runde blev suppleret med en
gruppe af unge på 18-22 år og en gruppe af nye personer indvandret i de mellemliggende 5 år,
begge grupper med samme tilstræbte udvalgssandsynlighed som den oprindeligt udvalgte
population. Alle personer blev i første omgang søgt telefoninterviewet og en mindre del
efterfølgende interviewet i hjemmet. Panelstudiet er tidligere blevet illustreret med figur 1.
Fig. 1. Stikprøveplan for NAK-2000
69
59
23
18
C
B
D
E
16

Figurforklaring til den relevante del af NAK-2000-stikprøven:
B+C: Follow-up af gammel kohorte.
D: Unge.
E: Indvandrede.
I NAK-2005 suppleredes også med unge og indvandrede. Men derudover suppleredes også med
yderligere en stor gruppe personer i den erhvervsaktive alder for at øge stikprøvens størrelse.
Derudover skiftedes til primært at benytte postomdelte spørgeskemaer til at indhente svar. For at
kunne undersøge og eventuelt justere for effekterne af dette metodeskift blev en del af den
oprindelige kohorte randomiseret til at blive søgt telefoninterviewet. De relevante dele af den nye
stikprøveplan er illustreret i fig. 2.
Fig. 2. Stikprøveplan for NAK-2005.
74
59
23
18
C
A B
Figurforklaring til den relevante del af NAK-2005-stikprøven:
D
A+B+C: Follow-up af gammel kohorte.
A+B: Den erhvervsaktive del af den gammel kohorte randomiseret til hhv. A eller B (se nedenfor).
A: Primært telefoninterview, efterfulgt af postomdelt spørgeskema til ikke-svarere.
B: Primært postomdelt spørgeskema med mulighed for internetbesvarelse efterfulgt af
telefoninterview blandt ikke-svarere.
C: Den ældste del af den gamle kohorte. Dataindsamling som for B.
D: Unge. Dataindsamling som for B.
E: Indvandrede. Primært telefoninterview, efterfulgt af postomdelt spørgeskema til ikke-svarere.
F: Supplerende stikprøve. Dataindsamling som for B.
Datagrundlaget for denne rapport er markeret med gråt på figur 3. Som det fremgår af afsnittet om
statistiske metoder nedenfor, benyttes der flere statistiske metoder, som kræver hver sin
populationsafgrænsning. Derfor beskrives populationerne anvendt i denne rapport først i afsnit 4
efter afsnittet om statistiske metoder.
E
F
17

Fig. 3. Population som benyttes i denne rapport
74
59
25
23
18
A
C
B
D
Dataindsamling
Personer, som blev udtrukket til telefoninterview, blev interviewet af SFI-Survey. Personer som
efter flere forsøg ikke kunne træffes telefonisk fik tilsendt et spørgeskema. Personer, som blev
udtrukket til spørgeskema, fik tilsendt et spørgeskema og i spørgeskemaet var også angivet en
internetadresse med mulighed for elektronisk besvarelse. Personer, som efter to rykkere stadig ikke
havde svaret, blev forsøgt telefoninterviewet.
3. Statistiske metoder
Først undersøgtes om skiftet i interviewmetode fra primært telefoninterview til primært
spørgeskema ændrede svarmønstret for de 12 psykosociale risikofaktorer. Dette blev gjort ved at
teste, om svarmønstret var det samme både i den fulde skala og i variablenes dikotome form.
Beregningen foretoges i gruppen af 25-59- årige lønmodtagere, som var randomiseret til en af de to
svarmuligheder i 2005.
Afhængig af udfaldet vurderedes ændringerne i risikofaktorernes forekomst i NAK i to omgange.
I første omgang opgjordes ændringer fra 2000 til 2005 udelukkende ved at anvende svar fra
personer udtrukket til telefoninterviews. Ændringer i de psykosociale risikofaktorer blev testet ved
hjælp af ikke-parametriske metoder (Kruskal-Wallis test).
I anden omgang blev spørgeskemasvarene inddraget i de statistiske beregninger . I de tilfælde, hvor
der ikke er statistisk signifikant forskel i svarmønstret, blev svar opnået ved hjælp af spørgeskema
slået sammen med svar opnået i telefoninterview.
Statistiske tests
Der skulle testes 12 parallelle hypoteser, én for hver psykosocial risikofaktorer. For at forebygge
massesignifikans blev der derfor foretaget en Bonferroni-korrektion. Det sædvanlige
E
F
18

signifikansniveau på 5% for hele undersøgelsen (det vil sige sandsynligheden for at tage fejl i den
forstand, at en forbedring i en enkelt risikofaktor, som så ud til at være statistisk sikker
i stikprøven, ikke afspejlede en reel ændring på det danske arbejdsmarked) bevaredes ved at
testniveauet for den enkelte risikofaktor blev sat til 0,5%.
Ensidet versus tosidet test
Det var forhåbningen, at der på grund af den prioriterede indsats over for arbejdsmiljøet kunne være
sket en forbedring i det psykosociale arbejdsmiljø. Dette ville traditionelt have ført til, at man skulle
foretage ensidede statistiske tests. På den anden side kunne man også forestille sig, at tingene var
blevet værre af den ene eller den anden grund, som man ikke havde haft stor indflydelse på. Vi
benyttede derfor tosidede tests (En praksis kendt fra medicinsk forskning (3)).
4. Populationer
Der er beskrevet tre forskellige sammenligninger i afsnittet om statistiske metoder. Hver
sammenligning krævede en præcisering af de grupper, det er relevant at sammenligne. Der kunne
være valgt lidt forskellige relevante aldersafgrænsninger, men vi valgte for overskuelighedens skyld
at benytte aldersgruppen 25-59 år i alle analyserne. Denne aldersafgrænsning svarer til den
aldersafgrænsning Arbejdstilsynet benytter i sine øvrige opgørelser. Endvidere afgrænsedes alle
populationerne til kun at omfatte lønmodtagere.
Til undersøgelsen af om skiftet i interviewmetode ændrede svarmønstret, sammenlignedes
telefonbesvarelser fra personer randomiseret til telefoninterview (den markerede del af A på figur 3)
med spørgeskema- eller netbesvarelser fra personer randomiseret til spørgeskema (den markerede
del af B på figur 3).
Til den umiddelbare sammenligning af ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø fra 2000 til 2005
benyttedes populationen af lønmodtagere i aldersintervallet 25-59 år, som var udtrukket til
telefoninterview i 2005 (den markerede del af A på figur 3) suppleret med en tilfældig stikprøve af
de indvandrede (den markerede del af E på figur 3). Gruppen sammenlignedes med den tilsvarende
gruppe fra 2000. En mindre del af svarene fra 2000 stammer fra personlige interviews. (4,7% af
lønmodtagerne) Da metodestudier ikke finder den store forskel mellem disse to
dataindsamlingsmetoder, valgte vi her at lade gruppen, som var udvalgt til telefoninterview, indgå i
analyserne, uanset at en mindre del var blevet interviewet personligt. Tilsvarende gælder i 2005, at
en mindre del af svarene fra personer, som blev randomiseret til telefoninterview, blev indhentet via
spørgeskemaer (5,4% af lønmodtagerne). Da der var tale om en lille gruppe personer, som skilte sig
ud fordi de var svære at telefoninterviewe, valgte vi her at lade gruppen indgå i analyserne.
I de tilfælde hvor der ikke var statistisk signifikant forskel i svarmønstret inddroges
spørgeskemasvarene i sammenligningen af ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø fra 2000 til
2005. Til denne direkte sammenligning benyttedes populationen af lønmodtagere i aldersintervallet
25-59 år (den markerede population på figur 3).
19

5. Betydning af skift fra telefoninterview til spørgeskemabesvarelse
Betydningen af skiftet i interviewmetode fra primært telefoninterview til primært spørgeskema for
de 12 psykosociale risikofaktorer er vist i tabel 5.
Tabel 5. Forskelle mellem svar i telefoninterview (T) og i spørgeskema (Q).
Skala
eller
enkeltspørgsmål
T-2005
%
(N=966 1 )
Q-2005
%
(N=2615 2 )
T-Q-forskel
(relativ % 3 )
Lav indflydelse Skala 23,26 16,01 -31
Ringe social støtte Skala 17,68 35,70 102
Lave udviklingsmuligheder Skala 22,87 28,78 26
Lav ledelseskvalitet Skala 22,27 33,65 51
Rollekonflikter Skala 37,14 52,08 40
Manglende belønning Skala 20,36 37,75 85
Lav meningsfuldhed Skala 15,35 25,46 66
Ringe forudsigelighed Skala 29,34 45,47 55
Uønsket seksuel
opmærksomhed
Ja/nej-spørgsmål 2,49 1,98 -20
Vold Ja/nej-spørgsmål 3,32 3,53 6
Trusler om vold Ja/nej-spørgsmål 6,94 6,53 -6
Tempoarbejde Femtrinsspørgsmål 47,35 45,55 -4
1) : Kun personer randomiseret til telefoninterview, som havde svaret i telefoninterview.
2) : Kun personer randomiseret til spørgeskema, som havde svaret på spørgeskema.
3) : Statistisk signifikante forskelle i svarmønstret er markeret med fed. Et minustegn angiver at færre blev klassificeret
som havende problemet, når problemets forekomst vurderedes ud fra spørgeskemasvar sammenlignet med svar opnået i
telefoninterview.
For samtlige otte summerede skalaer var der en dramatisk og statistisk signifikant forskel på de to
ellers helt sammenlignelige populationer, afhængig af om spørgsmålene var stillet i et spørgeskema
eller i et telefoninterview; dette gjaldt både den dikotomiserede version af variablen og den fulde
skala. Vi kunne derfor ikke vurdere tidsudviklingen ved direkte sammenligning af svar fra 2005
med svar fra 2000.
For de fire psykosociale risikofaktorer, som var målt ved hjælp af enkeltspørgsmål, var forskellene i
svarmønstret i alle tilfælde mindre end for hver af de otte summerede skalaer. For ingen af de fire
enkeltspørgsmål var metodeforskellen statistisk signifikant. I de videre analyser, kunne de mange
tusinde spørgeskemasvar fra 2005 derfor slås sammen med telefonsvarene fra 2005, når udviklingen
i perioden 2000-2005 skulle vurderes.
20

Bilag 2: Beregninger i relation til de enkelte
risikofaktorer
Ni af de 12 risikofaktorer måltes i NAK med en skala bestående af 1-4 spørgsmål. Til hvert af
spørgsmålene fandtes der 3 eller 5 svarmuligheder.
Hver svarmulighed tildeltes en værdi fra 100 til 0 med lige stor afstand mellem de forskellige
svarmuligheder. Herefter beregnedes en skalaværdi for hver person som gennemsnittet af de
spørgsmål, der indgår i skalaen. Herudfra kunne man derefter beregne den gennemsnitlige
skalaværdi for samtlige lønmodtagere, eller for bestemte job, brancher osv.
De resterende 3 risikofaktorer måltes ved enkeltspørgsmål.
Risikofaktor:
Indflydelse
Spørgsmål:
Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde?
Har du indflydelse på, HVEM du arbejder sammen med?
Har du indflydelse på mængden af dit arbejde?
Har du indflydelse på, HVAD du laver på dit arbejde?
Svarkategorier:
Altid = 100, Ofte = 75, Somme tider = 50, Sjældent =25, Aldrig / næsten aldrig = 0
Lav indflydelse:
Skalaværdi ≤ 25,0
Risikofaktor:
Social støtte
Spørgsmål:
Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger?
Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet?
Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine nærmeste overordnede?
Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet?
Svarkategorier:
Altid = 100, Ofte = 75, Somme tider = 50, Sjældent =25, Aldrig / næsten aldrig = 0, Har ingen kolleger = missing
Altid = 100, Ofte = 75, Somme tider = 50, Sjældent =25, Aldrig / næsten aldrig = 0, Har ingen overordnede =
missing
Ringe social støtte:
Skalaværdi ≤ 58,3
Risikofaktor:
Udviklingsmuligheder
Spørgsmål:
Kræver dit arbejde, at du er initiativrig?
Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
Kan du bruge din kunnen eller færdigheder i dit arbejde?
Svarkategorier:
I meget høj grad = 100, I høj grad = 75, Delvist = 50, I ringe grad =25, I meget ringe grad = 0
Lave udviklingsmuligheder:
Skalaværdi ≤ 58,34
21

Risikofaktor:
Ledelseskvalitet
Spørgsmål:
I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads …
- sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder?
- prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt?
- er god til at planlægge arbejdet?
- er god til at løse konflikter?
Svarkategorier:
I meget høj grad = 100, I høj grad = 75, Delvist = 50, I ringe grad = 25, I meget ringe grad = 0, Er selvstændig
erhvervsdrivende = missing
Lav ledelseskvalitet:
Skalaværdi ≤ 43,75
Risikofaktor:
Rollekonflikt
Spørgsmål:
Jeg ved helt klart, hvad der er mine ansvarsområder
Der bliver stillet modstridende krav til mig i mit arbejde
Svarkategorier:
Helt rigtigt = 0, Af og til rigtigt = 50, Helt forkert = 100
Helt rigtigt = 100, Af og til rigtigt = 50, Helt forkert = 0
Rollekonflikter:
Skalaværdi ≥ 25,0
Risikofaktor:
Belønning
Spørgsmål:
Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen?
Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet i samfundet i al almindelighed?
Har du gode fremtidsmuligheder i dit job?
Svarkategorier:
I meget høj grad = 100, I høj grad = 75, Delvist = 50, I ringe grad = 25, I meget ringe grad = 0, Er selvstændig
erhvervsdrivende = missing
I meget høj grad = 100, I høj grad = 75, Delvist = 50, I ringe grad = 25, I meget ringe grad = 0
Manglende belønning:
Skalaværdi ≤ 50,0
Risikofaktor:
Meningsfuldhed
Spørgsmål:
Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?
Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde?
Svarkategorier:
I meget høj grad = 100, I høj grad = 75, Delvist = 50, I ringe grad = 25, I meget ringe grad = 0
Lav meningsfuldhed:
Skalaværdi ≤ 66,67
22

Risikofaktor:
Forudsigelighed
Spørgsmål:
Får du på din arbejdsplads information om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid?
Får du al den information, som du behøver for at klare dit arbejde godt?
Svarkategorier:
I meget høj grad = 100, I høj grad = 75, Delvist = 50, I ringe grad = 25, I meget ringe grad = 0, Er selvstændig
erhvervsdrivende = missing
Ringe forudsigelighed:
Skalaværdi ≤ 50,0
Risikofaktor:
Uønsket seksuel opmærksomhed
Spørgsmål:
Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads?
Svarkategorier:
Nej = 1, Ja, fra kollega = 2, Ja, fra en leder = 2, Ja, fra underordnede = 2, Ja, fra klienter/kunder/patienter/elever = 2
Uønsket seksuel opmærksomhed:
Skalaværdi = 2
Risikofaktor:
Vold
Spørgsmål:
Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold din arbejdsplads?
Svarkategorier:
Nej = 1, Ja, fra kollega = 2, Ja, fra en leder = 2, Ja, fra underordnede = 2, Ja, fra klienter/kunder/patienter/elever = 2
Vold:
Nej = 1, Ja, fra kollega = 2, Ja, fra en leder = 2, Ja, fra underordnede = 2, Ja, fra klienter/kunder/patienter/elever = 2
Risikofaktor:
Trusler om vold
Spørgsmål:
Har du selv inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold din arbejdsplads?
Svarkategorier:
Nej = 1, Ja, fra kollega = 2, Ja, fra en leder = 2, Ja, fra underordnede = 2, Ja, fra klienter/kunder/patienter/elever = 2
Trusler om vold:
Skalaværdi = 2
Risikofaktor:
Højt arbejdstempo
Spørgsmål:
Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Svarkategorier:
Altid = 100, Ofte = 75, Somme tider = 50, Sjældent =25, Aldrig / næsten aldrig = 0
Tempoarbejde:
Skalaværdi ≥ 75,0
23