K OMPOSTEN - Søllerød Orienteringsklub
K OMPOSTEN - Søllerød Orienteringsklub
K OMPOSTEN - Søllerød Orienteringsklub
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Komposten – 20. årgang nr. 4 – september 2010 Søllerød Orienteringsklub

Først skulle vi dog på stranden – til et ”Run

on Beach” O-løb ved Blokhus søndag. Der

var lagt rigtig gode, lange, sejtrækker-baner,

med spændende stræk i både klitterne ved

stranden og i det tætte fyrrekrat længere inde i

landet. Uha for en u-nordsjællandsk bane! –

alligevel var der søllerødder som vindere og

runners-up på bane 1, idet SET nærmest konverterede

dagen til et klubmesterskab med

Troels Christiansen, Ulrik Nielsen og Anders

Bøgevig i hovedrollerne og med Simon Thrane

Hansen i en ikke ubetydelig talent-rolle. På

bane 2 lærte jeg en del nyttige ting. Blandt

andet kunne jeg konstatere,

1) at der ikke er nogen øvre grænse for

tætheden af fyrrekrat, heller ikke hvis

det er tegnet lysegrønt på kortet (Max

Prang fra Fredensborg OK mente, at

der burde etableres en national standard),

2) at det som regel kan betale sig at følge

sin første indskydelse og løbe udenom,

og

3) at det under ingen omstændigheder

kan betale sig at kravle igennem et tæt

fyrrekrat, løbe en lille smule udenom

på højre- i stedet for venstrevejvalget

(især ikke hvis stierne gentager sig

fraktalt og uoverskueligt på højre side,

hvorimod venstrevejvalget byder på

letlæselige kurvedetaljer), og så igen

kravle igennem et tæt fyrrekrat ind til

posten!

Under alle omstændigheder var det en dejlig

varm dag i et smukt kystterræn og oven i købet

med fine bademuligheder. Om aftenen var

der åbningsceremoni for JWOC på atletikstadion

i Aalborg, og nu følte både vi og vist

også juniorerne os klar til ugens udfordringer!

Mandag bød på sprint ved Aalborg Universitet.

Humøret var højt og stemningen var intens

på stævnepladsen, hvorfra der var kort til

start, udkig til en publikumspost ved en lille

sø – og selvfølgelig mål. Stævnepladsen bestod

stort set af en busvej med omliggende

fliser og så en kantinebygning. Busvejen, der

var udformet som det der i MTB-jargon hedder

single-track, blev sæde for flere farlige

episoder mellem tilskuere og busser, men

heldigvis skete der ingen ulykker.

En teknisk bemærkning: Alle konkurrencer

ved JWOC, bortset fra mellemdistancefinalen

og stafetten, afvikles efter et seedningssystem.

Hver nation kan stille max. seks

drenge og seks piger og tilmelder to løbere i

hvert af de tre seedningslag. Som regel startes

de formodet svageste løbere i første seedningslag

og de forventet hurtigste i sidste lag.

Det betyder også, at de bedste løbere starter

sidst, hvorved spændingen holdes intakt til

sidste løber er i mål. Således også denne søndag,

hvor Emma Klingenberg var syvendesidste,

Ida Bobach fjerdesidste og Rasmus

Thrane femtesidste startende hos hhv. piger

og drenge. Tætheden af tilskuere steg støt, og

forventningspresset må have været enormt for

hele den danske trup. Desværre overså Emma,

der blev sprintverdensmester i JWOC i 2008,

posten før publikumsposten og blev dermed

diskvalificeret til enorm skuffelse for de danske

supportere. Så startede Ida kl. 11.55 til et

kæmpe brøl fra tilskuerne ved starten – og da

hun løb i mål 13 minutter og 36 sekunder senere,

var det som en suveræn verdensmester

med 24 sekunders forspring til sølvvinderen

Hanna Wisniewska fra Polen. På stræktidsanalysen

kan man se, at kun Stine Bagger

Hagner, der endte med en fornem podieplacering

som nr. 5, formåede at være kortvarigt

foran Ida (på post 3).

Speakerteamet, her ved Sprinten.

Nu steg spændingen – kunne Rasmus mon

gøre noget tilsvarende? Han startede godt en

halv time senere. Ved starten kunne vi se ham

komme løbende i fuld kontrol ned ad trapperne

og dreje skarpt til venstre ved startposten

uden at skride ud og falde som én af de tidligere

startende – og så var han væk. Så var det

blot at holde tommelfingre, tommeltæer og

hvad man ellers havde og vente på radiomeldingerne,

som gik til Erling Thisted og hans

team ved kommentatorbordet – og YES! –

9