Rimo på Mallorca uge 16 – 2012. Det er nu 4. gang jeg er på ...

Rimo på Mallorca uge 16 – 2012.
Det er nu 4. gang jeg er på Mallorca – det første år kørte vi på egen hånd/ med egne guider – Helen og Finn
Thomsen ‐ og boede i Alcudia. Så var det 2 år med rundrejse og denne gang havde vi Palma (Portal Nous)
som fast base, hvorfra vi startede hver dag. Så nu kan vi vel sige – vi har prøvet ”alt” – men der er stadig
nogle der ikke er helt færdige med Mallorca. Mere om det senere………..
Denne lille fortælling er mest set fra café‐holdets side. De sidste år har vi kørt mere eller mindre samlet – i
hvert fald samme rute. Dette var ikke tilfældet i år – da der var et hurtigt hold, et par ”mellemhold” og så
dette café‐hold, der kørte lidt langsommere……………………….
I år oplevede vi mange nye bjerge (bakker) – Kvalme‐bakken – Tyggegummi‐bakken – Soldater‐bakken eller
Militær‐bakken – og andre ”sjove” bakker – eller bakker med sjove navne…..
Klokken ret tidligt (4.00) søndag morgen d. 15.04.12 stillede 25 Rimotionister ved Bananen for at lade
Kværkeby Turistfart fragte os til lufthavnen, hvorfra vi fløj til Palma. Havde i år valgt Stigs cykelrejser. Vi var
vist omkring 90 i alt. Nogle kørte alle dage – andre få dage – nogle kørte på egen hånd, osv……
Fra Rimo deltog: Kurt, Jim, Jytte og Ebbe, Ole cykelsmed og Hanne, Gert og Ellen, Johan Tabor, Lone og
Jørn, Hanne Holm og Peter Richardt, Minna og Claus, Inga, Dorthe, Urzula, Anette, Jens og Lene Fjellebro,
Gunnar, Betina og Torben. Ja, jeg deltog også…..
Allerede i flyet lægges strategi !!!! Gunnar har store planer ?!?!?!?
Ca. 10.30 landede vi – i regn og rusk. Nå, ja, så slemt var det måske ikke. Men vejret i Ringsted blev straks
checket – der var sol og vindstille………………
Normalt generer regn mig ikke så meget – det er værre med blæsten. Men på Mallorca er der nærmest
cykling forbudt i regnvejr – da de stejle nedkørsler / hårnåle‐sving gør, at det er lidt farligt at køre, hvis man
ikke helt magter bjergene/svingene……………
Søndagen blev brugt til indlogering og klargøring af cyklerne til den kommende uge.

Jeg plejer jo at dele værelse med Urzula – men denne gang havde vi en tredjemand med – Dorthe. Og det
gik bedre end ventet. Jeg havde frygtet deres tidsforbrug på badeværelset – men der var de faktisk begge
ret hurtige. Til gengæld havde de hver medbragt en kuffert af en toilettaske – så min tandbørste og
tandpasta fik plads bag skraldespanden – eneste ledige plads…………
Nå, den kolde modtagelse gjaldt også på værelset – så vi måtte ha´ fat i kogegrejet, så der kunne brygges
kaffe og kakao – Urzula var ”påklædt” hva´ det angår. De to damer talte om, det kunne være godt med lidt
til kaffen – jeg troede de talte om kage – men det var en lille dram – den fangede jeg ikke…………. Ja, jeg var
allerede kommet i ”dårligt selskab”…. Det var dog godt med noget at varme sig på, men alligevel blev de
store trøjer og tæpper taget i brug………
Nogle havde lejet udmærkede cykler – de skulle lige indstilles. Urzula blev helt glad for sin lejecykel – med
3 klinger foran. Havde dog sat næsen op efter at prøve en plastic‐cykel (carbon) som jo er så populære………
Derefter afventede vi at baren åbnede 17.00. Ja, den åbnede måske før – men der var All Inclusive fra
17.00‐22.00. Så kunne /måtte vi ikke cykle – var alternativet at holde en lille fest – så var det jo ligesom
overstået…………………..
Rimo´s samlede hold på Mallorca.
H1 – kører langt og hurtigt. Et hold for Gert. Og på en god dag (hvis de gider) ja, så er holdet vel også for
Ebbe, Jens, Kurt og Jim. Dette hold kørte kl. 9.20.
H2 – kører knap så stærkt og langt som H1 – men alligevel med pæn fart…. Flertallet kørte her. Start 9.30.
H3 – café‐holdet – kører i adstadigt tempo – startende 9.40. Vores faste guider var Karin og Tommy.

Jeg har ikke helt overblik over hvilke hold de forskellige kørte på – man kunne jo også veksle mellem
holdene. Jeg kørte som skrevet på café‐holdet – så dette handler mest om café‐ turene – da jeg var fast
rytter på dette hold. Men jeg har da hørt et og andet om de andre hold – og resten har jeg tænkt mig til.
Jytte og Hanne Persson kørte for sig selv.
Gert kørte som nævnt på H1. Ebbe, Jim, Kurt, Jens kørte vist på hold 2 – og af og til også af sted på egen
hånd.
Så var der den store gruppe på hold 2 – som vist blev delt op i to‐tre hold.
Der var på de fleste hold en guide foran til at lede turen – og en bagstopper til at få alle med. Af og til blev
holdene vist også delt ude på ruten – og fortsatte med hver sin guide…….
Jeg kørte ikke på cafe‐holdet, fordi jeg forventede en masse café‐besøg – men mere p.gr.a. tempoet. Og
havde man valgt holdet for at komme på café – ja, så skulle man blive slemt skuffet – først sidste dag blev
der lejlighed til det…………..
Nå, men vi var jo også kommet for at cykle, så det var vel ok.
Hver aften kl. 18.00 var der info‐møde, hvor morgendagens tur blev annonceret. Man kunne så vurdere
enten straks ‐ eller vente til om morgenen ‐ om benene var til lang og hurtig tur eller café tur.…….
Fin mad på hotellet – meget at vælge imellem – og dertil drikke ad libitum……… Og derefter kunne man gå i
baren, hvor man kunne få alverdens drinks – og de sparede ikke på alkoholen. Det var vel nærmest half and
half. Og en lille Baileys – ja, der var til 4 mand i sådan en pokal‐fuld………
Mandag var vi så klar til at komme i gang – men vejret var ikke det bedste – så ved 8‐tiden blev turen
udskudt til 11.30. Der ville så blive taget stilling til, om der kunne køres.
Nu var gode råd dyre. For hvis nu heller ikke vi kom af sted 11.30 – ja, så ville mandagen jo gå med venten
og venten – til ingen nytte.
Nogle tog selv på en cykeltur ‐ Ebbe, Jens, Kurt, Gert og Ole kørte 10.30 – de fik trods alt kørt 110 km – og
1000 højdemeter. (Nå, ja Ole var ikke med på hele turen). Andre tog på shoppe‐tur i Palma – og endelig var
der nogle der gik en tur i lokalområdet så vi kunne være tilbage til 11.30 – hvor der heldigvis var klaret op –
og vejr til en lille tur.
Vi – på café‐holdet var ca. 15‐20 deltagere og faste Rimo´er på holdet var: Urzula, Dorthe, SSP Gunnar,
Hanne Holm, Lene Fjellebro, Anette, Inga, undertegnede og så Ole Cykelsmed der jo lagde hårdt ud – med
en tur den allerførste dag med Ebbe og co. Men det var for stor en mundfuld – de havde jo smugtrænet –
åbenbart uden at fortælle Ole at det hele er meget nemmere med bare en lille smule træning. Han troede
det var en træningstur vi tog på, da vi tog til Mallorca. De fleste havde dog prøvekørt cyklen hjemmefra ‐
men altså ikke Ole. Men så nød vi godt af hans selskab – og ekspertise. Der var både punkteringer, lettere
maskinskade, en lås der skulle brækkes (skæres) op – osv….
Vi kørte med forskellige folk fra Køge og Herfølge. Nogle mere faste deltagere end andre – nogle tog en
”fridag” af og til……….

Hold 1 klar Nå, Gert må ”alene” af sted Café‐holdet klar.
Café‐holdets guider var Karin ‐ for det meste i front – og Tommy hundsede med de bageste. Hans motto
når der var tværgående trafik: ”Bilerne venter – vi kører”. Det var de også flinke til – men Tommy ville ha´
os til at holde sammen – så gruppen ikke blev splittet ved at en bil sneg sig ind mellem gruppen……..
Fornuftigt nok – men ikke altid lige nemt.
Vores første tur var ”Rundt om Calvia” – med en afstikker til Capdella og Papegøje‐lunden i Santa Ponca. Vi
havde et styrt undervejs – Kirsten fra Køge eller omegn – væltede lige foran mig – men det så værre ud end
det var. Hun kom på benene – havde fået nogle skrammer og blev lappet sammen med plaster – og var klar
til at køre videre. På turen prøvede vi Tyggegummi‐bakken – en vi ikke havde hørt om før. Urzula, der havde
sagt hun ville holde lav profil m.h.t. sløjfer og indblanding i ruterne – kunne ikke dy sig – så vi (Dorthe, Lene
Fjellebro og jeg) blev lokket på en sløjfe. De andre kørte tilbage til hotellet – men vi tog lige Tyggegummi‐
bakken igen – og det gik fint ‐ tror jeg nok………….. Det blev trods alt til 56 km og 800 højdemeter. De fleste
andre kørte vist også mellem 50‐60 km den dag. Som nævnt kørte stræberholdet med Ebbe, Jens, Kurt og
Jim 110 km – og 1000 højdemeter.
Sløjfe‐holdet – selvfølgelig anført af Urzula – på vej op ad et (mindre) bjerg.
Om aftenen var der evaluering og kommende dags tur blev gennemgået. Derefter aftensmad og lidt hygge.

Der var nogle, der havde taget godt for sig i baren på førstedagen – så mandag blev vi introduceret til en ny
drik – gulerodsdrik. Det var en drik Minna kendte – skulle være sund – og go´ dagen derpå. Så det forsøgte
vi. Den første smagte en del af tequila – men derefter var det da vist ren gulerod – så det må da ha´ været
sundt.
Mange emner blev diskuteret – bl.a. om der er forskel på store lår og stærke lår…….
Tirsdag ‐ og også SSP Gunnar er klar til en cykeltur på en lejet cykel.
Tirsdagens tur var til Valldemossa. Mener det gjaldt alle hold – selvfølge tog H1 og H2 ekstra sløjfer i
forhold til os.
Vi havde hørt vi skulle OPAD til Valldemossa – der hvor vi sidste år kørte ned – det var LANGT – men en flot
tur – NEDAD………….. Men først skulle vi lige kæmpe os frem i stormvejret. Her måtte man ta´ hatten af for
Ole – han ville hjælpe vores guide foran – Karin – så han lagde sig i front – så Karin kunne få lidt ny energi.
Vi andre havde mest lyst til bare at ligge på hjul.

Nå, op ad bjerget kom vi – selvfølgelig ikke i samlet flok – men der blev samlet op i Valldemossa. Og der var
mulighed for at forsyne sig ved følgebilen. Så blev der kørt mod frokost – og der blev talt om Militær‐
bakken – og frem kom Urzulas kort – hun skulle vide hvordan man kom dertil. Det var på tale at vi ville
komme til den på et eller andet tidspunkt i løbet af ugen – men det kunne Urzula ikke vente på (og skulle vi
komme der igen – så var det jo en ekstra bonus). Så Inga, Dorthe, Hanne Holm, Ole, undertegnede og Karin
tog hjem via Militær‐bakken. Da vi var oppe – tænkte vi – var det ikke andet ?????? Nå, ja ved ikke om Ole
tænkte sådan – for jeg måtte jo ned igen – for at hente ham – han skulle da ikke køre ene og forladt helt
bagest.
Karin (guide), Inga og Ole på vej op ad Militærbakken – mens vi andre venter og venter……………………………
Der var nu en grund til Ole var kommet bagud – Karin var punkteret – og hun kunne måske klare det selv –
men lidt professionel hjælp var vel rart…….
Tilbage mod hotellet blev Ole sendt i front – han er jo så godt kendt på Mallorca, at han kunne agere guide
foran – og Karin kunne sikre alle kom med.
Men en god tur – på 72 km – og 1300 højdemeter.
Og i solskin – min faktor et eller andet var vist ikke go´ ‐ jeg var da blevet noget rød……………………
Onsdag var det så dagen for kongeetapen. Der var lagt op til det skulle være torsdag – og der var enkelte
der var lidt utilfredse med det blev ændret – de havde kørt langt og stærkt tirsdag – og var lidt brugte. Men
det var a.h.t. vejret, man valgte dette.
Hold 1 skulle derfor køre 9.00 – for at ”nå” hele turen. Det var via de værste bjerge Soller‐knolden og Puig
Major – og så lige en tur i ”Hullet” – Sa Calobra. Denne tur skulle være på ca. 150 km – og knap 2500
højdemeter.

Vi, på café‐holdet, var ikke inviteret med på konge‐etapen – og det var måske godt – for alle parter. For
havde vi begivet os ud på den tur – ja, så var vi vel ikke kommet hjem endnu. Nej, vi måtte nøjes med en tur
til Orient – en lille tur på 80 km – og lidt færre højdemeter. Vi fik følgeskab af en del Rimo´er der ellers
kørte på H2.
Minna klargører cyklen – daglig rutine……
Vi kører jo ikke så stærkt på vores hold – men nogle af dagens tilkomne Rimo´er syntes det var meget
langsomt – men de var advaret – vi kørte langsomt og ”samlede” jævnligt op. Jeg foreslog alligevel Ole, at
han skulle se lidt på Tommy cykel om aftenen, for det var da vist meget langsomt denne dag. Mente
Tommy havde fået pillet de fremadgående gear af cyklen og muligvis var der ligefrem sat et bak‐gear på ?!?
Vi startede med Kvalmebakken – den prøvede vi nogle gange i ugens løb – det er kort efter start, og vi skal
OP‐OP‐OP. Deraf Kvalmebakken.
Et sted var der nogle, der tog en anden rute – de skulle besøge præsten. Det ville vi egentlig også gerne –
men det kunne vel blive en anden dag – vi vidste ikke helt hva´ det gik ud på det med den præst – men det
er vist i Galilea han ”bor”. Hanne Holm klarede det med præsten og syndsforladelserne allerede mandag –
da hun og SSP Gunnar var i Palma. Det forlyder, at det tog en rum tid med den syndsforladelse – der var,
som altid, meget at bearbejde………………………….
Nå, men vi nåede aldrig op til præsten i Galilea – så det fortaber sig i det uvisse ‐ hva´ det gik ud på.
Der var 3 styrt i dag – to af dem var noget med ikke at få klikket ud af pedalerne. Ole var den første der
styrtede ‐ vist ikke så slemt. Senere styrtede Ina (ikke Rimo) – det var lige før vi skulle opad mod Orient –
hun kom så meget til skade med håndleddet (?) at hun blev kørt til hotellet – og fik senere bundet hånden
ind – og var sat ud af spillet for denne Mallorca‐tur.
Vi andre kørte opad – i hvert sit tempo, men på vej op var der endnu et styrt. Der kom modkørende – og
der var ikke helt plads til alle cyklister – så man måtte stå af cyklen – det var nemmere sagt end gjort. Her
skete heldigvis ikke så meget.

Aftalen var at vi ventede på toppen – og det gjorde vi så – vi ventede og ventede og ventede ………
Der er koldt på toppen – mens man venter (på guiderne)……….
Endelig kom også guiderne, og vi var klar til turen nedad. Tror Karin var punkteret igen – på turen opad.

Turen fortsatte til Alora hvor der var frokost. Claus fortæller her hva´ der er på menuen.
Menukortet studeres.
Nogle valgte omelet – måske ikke det bedste valg – for det var ikke verdens hurtigste folk på dette
spisested. Men til gengæld var omeletten stor………
Ventetiden blev brugt forskelligt…………………..

Men endelig var omeletten der ‐ var den ventetiden værd ????? Folk var begyndt at fryse – så omelet‐
folket blev bedt om at spise lidt hurtigt – så vi kunne komme videre……………………….
En der glæder sig – og en lidt mere bekymret………………… Ja, man må vel i gang……….
Efter 1½ times froksotpause kørte vi ”hjemad”. Da vi kørte kom et af H2 holdene med bl.a. Betina, Minna
og Peter Richardt. De skulle forhåbentlig ikke til frokost ??? Men måske kaffe‐pause ?????
Vel ankommet til hotellet havde vi kørt 91 km og 1100 højdemeter – egentlig skulle den være på 80 km – så
Urzula har vel lokket os på en sløjfe igen – hun forsøgte da helt sikkert.
Kort efter os kom Ebbe, Jens og Gert – de havde, så vidt vides, taget HELE kongeetapen. De havde kørt 156
km. Jim og Kurt havde vist fra morgenstunde en idé om at køre hele kongeetapen – men sprang ”Hullet”
over. Jim skulle ellers have været dernede for at sondere terræn m.h.t. at lave café / motel.
18.00 som sædvanlig evaluering – og tale om morgendagens tur. Der var ture med høj hastighed og korte
pauser – og ingen frokost. Minna blev bekymret – hun spurgte om der osse var en hold med frokostpause –
så skulle hun med der. Hun kan jo godt køre stærkt – men vil ha´ sin frokost. Der var tur til Rhanda – en tur
for de hurtige – nogle af os var der heldigvis sidste år på en bonus‐tur den sidste dag. Så det gjorde ikke så
meget at denne tur ikke var for café‐holdets ryttere.

Torsdag var det den flade etape for café‐holdet. Strandpromenade‐turen. Man troede så, der skulle
slappes af – men nej – så blev der bare sat tempo på – et sted blev ”løbet” givet fri – og Urzula var
selvfølgelig i front da fløjten lød………………………..
Dagens punktering – Karin igen‐igen. Lenes cykel ”låses” op……………..
Nå, det blæste pænt på denne tur – og igen havde vi gavn af cykelsmeden. Vi var nogle der var kommet lidt
bagud – men Ole lagde sig foran og trak os op til feltet. Guiden Karin tog sig af Kirsten fra Køge – hun var
havnet i slut‐gruppen.
En blæsende strandpromenade‐tur……..

Guiden be´r en lille bøn – mon det er bøn om
godt vejr eller om at der ikke skal flere sløjfer til – de skal trods alt på den igen næste uge med nye friske
cykelryttere………………………..
Efter torsdagens tur var det tid for en tur i vandet – for nogle af os…………………….
Fredag : Kystruten.
Startede med Kvalme‐bakken. Lene kom ikke rigtig udenom en bil på vej op – så Lene blev advaret om, at
der altså kom mange bakker på denne tur. Lene, Hanne og Anette valgte derfor ‐ lidt ude på ruten at køre
for sig selv – men de ville køre den planlagte rute. Guiderne var vist lidt bekymrede for, om Lene magtede
de lange opkørsler – men de kender ikke Lene. Så da hun kom på ”egen” hånd – med et par makkere – ja,
så kørte hun da hele ruten – uden ”stress og jag”. Og vi traf dem flere gange undervejs – de var ikke langt
bagefter.
Dorthe formulerede det på et tidspunkt således : Lene er sejtrækker og selv er hun ikke langtidsholdbar…..
Har hørt at Gunnar blev forespurgt, om han ville med pigerne – men nej. Det er da vist første gang, han har
sagt nej til bare piger !!!!!!!!!!!!!!!!!

Gunnar var godt kørende på bjergene – både op og ned. Han har ikke været til meget fælles‐træning i
denne sæson ‐ men det siges, han har smugtrænet alene på ”bakkerne” i Gørslev.
Kystruten er en flot tur – hvor vi ”fik” lov at køre lidt for os selv – nogle vil ta´ billeder – andre vil køre ræs.
Nogle kører hurtigt op – andre hurtigt ned – og så er vi nogle der hverken kan køre op eller ned – eller i
modvind for den sags skyld. Men man bør nu stå af cyklen af og til – og nyde den flotte udsigt. Vi holdt også
frokost med en flot udsigt. Her mødte vi ”alle” de andre. Der var i hvert fald både nogle af de allerhurtigste
og også nogle fra mellemgruppen. Det er nu hyggeligt at mødes undervejs – nu vi ikke kan køre sammen –
fordi der er nogle der absolut skal køre meget stærkt ‐ og magter det……………………………….
Udsigten nydes mens der ventes på frokost………………
På café‐holdet havde vi et slemt uheld. Tandlæge‐frue Marianne (ikke Rimo) væltede på vej nedad/i et
sving. Kom meget uheldigt af sted. Hun kom ikke til Danmark sammen med os andre – men skulle så vidt
vides transporteres hjem – liggende ‐ nogle dage efter.
Der var vist ikke den store forskel på hvor langt holdene kørte denne dag – men H1 med Gert tog et par
sløjfer – et sted var det vist noget med 2 km opad – stigning på 16 % i gennemsnit og 24 % på det stejleste.
Så Gert fik vist sin lyst styret på denne Mallorca tur.

Lørdag og sidste cykeldag.
Der var nogen usikkerhed om, hvor langt der skulle køres denne dag. Nogle mente, der blev sagt 80 km – og
det var lige i overkanten.
Jeg ved ikke helt om det var meningen café‐holdet skulle køre lørdag – men vi var nogle, der gerne ville
køre en kort og afslappende ”slendretur” (nedtrapningstur) – så jagten gik ind på ryttere, der ville med. Det
lykkedes at skaffe en flok der gerne ville trille en lille tur så vores to guider Karin og Tommy planlagde en tur
til papegøje‐land. Vi havde flere prominente ryttere med – fra H2 – Peter Richardt, Ellen, Betina, John Tabor
m.fl. Jeg troede også Minna ville med – hun havde talt om at skulle prøve alle guider – men valgte at tage
med gemalen til Palma city. Mon ikke han fortrød – for Minna fik da vist brugt dankortet godt og grundigt.
Gunnar forklarer guiden at man som SSP konsulent har behov for en
hviledag bare engang imellem……. Gunnar fik nu hvilet meget på turen – havde flere cykelfri‐dage, så mon
ikke han var udhvilet ved hjemkomsten ?!?!??!
Men vi andre kom af sted på en kort tur og holdet levede endelig op til sit navn ‐ café‐holdet. Der blev tid til
både formiddagskaffe/øl og også frokost. Men der gik nok for meget café i det for Urzula, så Lene blev
lokket med på en sløjfe – og mens vi studerede papegøjer i Santa Ponca kørte de en tur til Tyggegummi‐
bakken og nuppede den for tredje gang. Lene var nu i så god form, at hun var ved at køre fra Urzula…………..
Der ledes efter papegøjer ‐ fotoapparater er klar… Mon Betina er bange for at køre over papegøjerne ??

Det var en hyggelig lille tur vi kom på. Der var som nævnt en del, der holdt dagen fri – fra cykling. Det gjaldt
ryttere på alle niveauer. Flere tog på handels‐tur i Palma – andre slappede bare af……
Urzula påstår hårdnakket, at hun flere gange overhalede denne mand – opad. Men han blev selvfølgelig
bedre og bedre kørende som dagene gik, og jo flere cognac´er han fik !?!?!? Men allerede på førstedagen
var træningsindsatsen dette år – mere end fordoblet………………………..
Der blev også brugt tid i baren – og et par aftener blev der indtaget Tunel på et af herreværelserne……
Mister 40 % ‐ Ole og Jim…….. Kurt synes ikke det var værd at åbne munden for noget under 40 %............

Efter en uge hvor snakken gik meget på højdemeter – ja, se så her – der er da højdemeter for alle pengene!
Så skal der pakkes………………………….
Som nævnt er ikke alle færdige med Mallorca. Nogle har ikke prøvet ”alt” – så en sen aftentime blev der
oprettet en ”Hul‐komité”, der skulle planlægge turen de 10‐12 km ned til Sa Calobra og 10‐12 km op igen.
Komiteen består af Lone som formand – hun vil altså ned i det ”hul”. Kurt Sørensen og Jim er med i den
gruppe. De kom jo ikke i ”Hullet” i år – da turen er meget lang da vi bor i Langtbortistan i forhold til
”Hullet”. Jim overvejer jo ellers at åbne en kro/motel – så kan RIMO folk overnatte – hvis ikke man magter
opkørslen samme dag som nedkørslen. Godt initiativ – glæder os til at se det færdige resultat– så kan det
godt være man skulle overveje det hul igen….. Minna – det hjælpsomme menneske ville gerne – som
rutineret ”hul‐kører” – bidrage som guide. Men det afviste Kurt Sørensen på det kraftigste. Personligt tror
jeg det var dumt. Minna er en glimrende social cykelrytter – hvis altså hun sætter sig for det. Ja, hun
hjælper selv den svageste ‐ det oplevede jeg forrige år, da jeg ville køre mere end jeg magtede….
Ja, mon ikke også nogle af os er at se på Mallorca igen i 2013………………………………
Kari, menig café‐rytter…….
P.s. Tirsdag efter Mallorca skulle der slappes af på H5 – så vi nøjedes med 179 højdemeter !!!!!!!!!!!!!!