Når åen buldrer i mørket - Fluekast.dk

edre. Senere på året kommer der
flere og flere fisk, og august er nok
top måneden. Her får vi ofte flere
fisk pr nat, som dog ikke altid er så
store igen. Og de kan stadig være
blanke.
Når vi kommer helt hen i september
og oktober, så er der
mange fisk. De er lettere at fange,
men der bliver flere farvede imellem.
Det bliver mørkt lige efter
spisetid, og er lidt mere upraktisk,
da den gyldne time falder midt i
maden. Men vi fisker dog igennem
til det sidste. Så kan vinteren
jo passende bruges til at passe familien
lidt – eller til at binde fluer
til næste sæson...
HVORNÅR, det er bedst til at tage
til åen, er ikke noget de to gutter
går så meget op i. Eller som
Bjarke siger: – Det gælder bare
om at komme ud så meget som
muligt. – Nogle folk går meget op
i månefaser og vil ikke fiske, når
månen er fremme, mens andre
godt kan lide den kraftige silhuet
fluen tegner når månen er fremme.
Er vandet meget højt og
grumset, så kan man dog godt
blive hjemme. Af andre gode eksempler
på omstændigheder, hvor
fiskeriet ofte er dårligt, er når mosekonen
brygger eller hvis åens
bækørreder er meget aktive. For
når havørreden er fremme, så
gemmer de sig hurtigt, tilføjer
Peter. – Det bedste tegn er selvfølgelig
hvis man ser og hører fisk,
der trækker og brager i mørket.
Bjarke og Peter bor begge i Jelling
og fisker i mange danske havørred-åer
i løbet af en sæson. Det
meste af deres tid bruger de dog i
Vejle Å. – Et godt tip som nybegynder
i natfiskeri er at starte ved
en å, man allerede kender, fortæller
Bjarke. – Alternativt kan du
tage nogle dagsture for at lære åen
at kende – gerne med fluestangen.
På denne måde får man en god
fornemmelse af, hvordan pladserne
skal affiskes. Det er også
godt at fiske på »nat-vis« om dagen,
fx med bulefluer, så man får
en fornemmelse af fluens gang i
vandet.
GREJET til natfiskeri efter havørred
er typisk lette tohåndstænger
på 12 fod eller enhånds på 9-10
– Følelsen når det lykkedes at få
en god blank fisk er ubeskrivelig,
beretter Bjarke. Her poserer han
med en fisk på knap 5 kilo fra
Vejle å taget sidst på sæsonen.
DE USKREVNE REGLER
VED ÅEN
Når man natfisker ved åen, er der
visse uskrevne regler, man gør
klogt i at følge, når man er ny i faget.
Det meste er logik for burfisk,
men vi samler alligevel de vigtigste
pointer her:
Lys aldrig ved vandet – Lys kan
skræmme fiskene og bør bruges
med omhu. Hvis der parkeres tæt
på åen, slukkes lygterne inden man
parkerer. Men pas på du ikke kører
i åen! Den eneste undtagelse til
denne regel er ved landingen af en
fisk, hvor man gerne må lyse direkte
i åen. Det betyder dog også,
at når andre fiskere ved åen ser dig
lyse ved vandkanten, risikerer du,
at nysgerrige kollegaer kommer
forbi.
Gå væk fra åen, når du skal
skifte flue – Da det kunstige lys
ødelægger nattesynet bruger
Bjarke og Peter sjældent pandelamperne,
hvis der er nok lys fra
måne og stjerner til at binde fluerne
på. Hvis der er behov for pandelampen,
trækker de sig altid 5-
10 meter væk fra åen, skifter flue
og slukker lampen, før de går ned
til åen igen.
Benyt begge stisystemer –
Langs de fleste åer går der to stier –
én langs med åen og én ca. 5 meter
fra åen. Når man går langs åen,
men ikke fisker, bør man altid benytte
den sti, som er længst væk fra
åen, så man ikke skræmmer fiskene
unødigt. Det gælder i øvrigt
også ved fiskeri om dagen.
Hold afstand – Giv de andre fiskere
plads, og sørg for at der er
mindst 100 meter til de andre fiskere,
hvis det er muligt. Generelt
begynder man altid opstrøms andre
fiskere.
Peter og Bjarke kan bruge mange timer på at diskutere fluevalg. Her
checker de hvordan fluen ser ud under de aktuelle lysforhold, som er
lang vigtigere end hvordan en flue ser ud under lampens skær ved
bindebordet.
Peter bruger
gerne denne flue
på en mørk nat da
den gule butt lyser
lidt op. De blå og gule
farver fungerer særlig
godt i klart vand. Han binder
den også i en belastet version
når den skal bule lidt dybere.
fods i klasse 7-8 med korte flydende
skydehoveder på 7-9 meter.
Fluevalget er et helt kapital for sig
– et emne som Bjarke og Peter
kan snakke om i timevis. – En flue
er ikke bare god i sig selv, men
skal også passe til fiskeren, påpe-
»Det gælder blot om at
komme ud så meget som
muligt«
ger Peter. – Grunden til, at Bjarke
og jeg fisker med forskellige fluer,
er, fordi vi affisker pladserne forskelligt.
Fluen skal passe til ens
kaste- og fiskestil, for at den præsenterer
sig bedst. – Hvis fluen er
en buleflue skal den lave den rigtige
slags bule i overfladen. Den
skal ikke streame og skal helst gå
så dybt som muligt, mens den stadig
buler i overfladen. Dette fås
ved en kombination af fluen, gre-
Fisk &Fri · 7
➛