Danske Studier 1951

More documents

Recommendations

Info

28 / ARTHUR ARNHOLTZ opgørelse vilde dog, selv med en bred fejlmargin, have været af in-i terésse. Efter læsning:af bogen.spørger man uvilkaarlig sig selv: Hvilke typer, og grupper er nu sjældne (med et enkelt findested og ingen udbredelse), og hvilke er relativt vidt udbredte (i Danmark, Norge eller begge lande)? Og man fortsætter: Kan de sidste, populære typer, og grupper, som angiver smagen, jævnføres med tilsvarende i andre germanske lande, saaledes at vort niveau og udviklingstrin kunde karakteriseres gennem de 200 aar?— Det skal dog ikke bebrejdes forfatteren, at han har opsat disse overvejelser. Ogsaa her er stof nok til en selvstændig af handling. 8. Slutning. Hermed skulde det store værk saa nogenlunde være kortlagt— med sine frugtbåre hovedlande, charmerende smaaøer •—? og ogsaa med sine tørre pletter hist og her. Til ,;hovedlandene" vil jeg regne—foruden selve mélbdimassen, kernekapitlerne og Kriegerfundet — det, jeg her (s. 7) lidt mod min vilje har kaldt „de perifere kapitler", og som jeg helt har maattet forbigaa. Stykket om skolesangen. nyder godt af, at forfatteren har gennempløjet gamle skoleprogrammer lige saa grundigt som gamle salmebøger. Stykkerne om skolekomedien, den professionelle musik og det professionelle teater er fulde af lærdom fra spredte kilder og aandfuldt baaret af forfatterens brede, almene musik- og teaterkultur. „Mindre hovedlande" er Dorothe Engelbretsdatters bibliografi, den blotte kodificering af Petter Dassmelodierne og fremdragelsen af de haandskrifter, som før var overset, fordi de ingen middelalderviser indeholdt (s. 360). „Smaaøerne" er> foruden mange allerede nævnte enkeltundersøgelser, saadan noget som benyttelsen af Franckenaus samling og redegørelsen for Kingos og Terkelsens kilder, i Men ogsaa de „ganske smaa øer" fortjener navn paa kortet. Det er f. eks. paavisniiigen af den tidlige forekomst af „Jesu, du min glæde"- og „O drøvelse"-melodierne og de elegante redegørelser for Vægterversene og Fiolen blaa; ••• • .; • ;.••..'. Over for værkets rigdom paa substans vejer de indvendinger, som kan gøres mod dets: form, teori eller metode, kun lidt. Et gedigent arbejdsredskab er skabt. Det vil utvivlsomt ogsaa blive brugt:— inden for sit omraade som faa — baade i Norden og i de andre germanske lande i det næste halvhundrede aar. Med sin bog. træder Nils Schiørring ind blandt de originale visesamlere og viseforskere, som inspirerer og
FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 29 kalder til samarbejde. Maatte et saadant samarbejde kunne udbygges — ikke blot mellem vise- og versforskning, men ogsaa mellem den akademiske musikvidenskab og Dansk folkemindesamling, hvor talrige opgaver venter. Og maatte forfatteren selv faa kaar til at gennemføre de mange betydelige arbejder, som maa følge paa det grundlag, han her har lagt.
Page 1: DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 5 and 6: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG AF ARTH
Page 7 and 8: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 7 ALMEN
Page 9 and 10: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 9 helhe
Page 11 and 12: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 11 have
Page 13 and 14: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 13 komm
Page 15 and 16: FBA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 15 komm
Page 17 and 18: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 17 s. 7
Page 19 and 20: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 19 melo
Page 21 and 22: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 21 1. F
Page 23 and 24: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 23 Paa
Page 25 and 26: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 25 bill
Page 27: FRA FOLKEVISE TIL KUNSTSANG 27 blaa
Page 31 and 32: GRAVLEV RUNEPIND 31 i tre grupper a
Page 33 and 34: GRAVLEV RUNEPIND 33 indeholder de e
Page 35 and 36: SAGNET OM DANNEBROG 35 lydbisper og
Page 37 and 38: SAGNET OM DANNEBROG 37 Forskellen m
Page 39 and 40: SAGNET OM DANNEBROG 39 Når maurern
Page 41 and 42: SAGNET OM DANNEBROG 41 En fæstning
Page 43 and 44: SAGNET OM DANNEBROG 43 maurisk frem
Page 45 and 46: SAGNET OM DANNEBROG 45 Af særlig i
Page 47 and 48: SAGNET OM DANNEBROG 47 Venezias led
Page 49 and 50: HVAD MENER DE LÆRDE OM KENSINGTONS
Page 59 and 60: HVAD DE LÆRDE MENER OM KENSINGTON-
Page 61 and 62: DE LÆRDE OM KENSINGTONSTENEN — O
Page 63 and 64: DE LÆRDE OM KENSINGTONSTENEN OG HJ
Page 65 and 66: LUSSEGUBBEN 65 Skikken med den tidl
Page 67 and 68: LUSSEGUBBEN 67 vilde jagt. Da bukke
Page 69 and 70: LUSSEGUBBEN 69 tradition der siger,
Page 71 and 72: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN Til forkl
Page 73 and 74: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 73 Never
Page 75 and 76: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 75 3: Gul
Page 77 and 78: ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 77 Ifølg
Page 79 and 80:
ØHLENSCHLÆGER OG OSSIAN 79 of dea
Page 81 and 82:
TIL TIDSFORHOLDENE I BRORSONS DIGTN
Page 83 and 84:
i "b"S> C" 1 "w l f B l c l D E F G
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 101 I
Page 103 and 104:
Strofe 9 i Nr. 184 begynder: NOGLE
Page 105 and 106:
NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 105 m
Page 107 and 108:
NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 107 S
Page 109 and 110:
NOGLE DIGTE AF AMBROSIUS STUB 109 F
Page 111 and 112:
KOMMENTAR TIL PONTOPPIDANS „NAADS
Page 113 and 114:
ET PAR RANDBEMÆRKNINGER TIL BLICHE
Page 115 and 116:
ET PAR RANDBEMÆRKNINGER TIL BLICHE
Page 117 and 118:
LYDLOVPEDANTERI 117 hører til de f
Page 119 and 120:
HVEM HAR DIGTET „I SKOVENS DYBE S
Page 121 and 122:
VERDEN ER VILGE-DRU 121 egen oplysn
Page 123 and 124:
NIELS HEMMINGSENS DANSKE TILBAGEKAL
Page 125 and 126:
KULTUR OG FOLKEMINDER SVENSK EVENTY
Page 127 and 128:
SVENSK EVENTYRLITTEHATUR 127 meget
Page 129 and 130:
VØLUNDARKVIDAS GEOGRAFISKE BAGGRUN
Page 131 and 132:
HØSTHJÆLPEREN 131 Toftum). Fej s-
show all

Danske Studier 1951

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?