Interview med biblioteksdirektør Jens Thorhauge

4
I anledning af strategioplægget
”Fra information til viden”,
som Biblioteksstyrelsen (BS)
har barslet med i juni i år og
rapporten ”Det innovative
Bibliotek”, som huset
Mandag Morgen har lavet for
Biblioteksstyrelsen, har Anne
Marie Busch-Petersen haft en
snak med biblioteksdirektør
Jens Thorhauge. Det fandt sted
tirsdag morgen i efterårsferien
på femte sal i Deloittes
gamle lokaler på
H.C. Andersens Boulevard.
Af Anne Marie Busch-Petersen,
Blaagaard Seminarium, bestyrelsesmedlem
af Bibliotek & Uddannelse
Han har givet mig sit mobilnummer, hvis det
bliver svært at finde ham i Biblioteksstyrelsens
(BS) nye lokaler på H.C. Andersens Boulevard,
hvor ombygningen stadig er i gang. Vi begyndte
naturligt nok med en snak om, hvorfor BS har
valgt at flytte fra det spændende Nyhavnskvarter.
Jens Thorhauge forklarer, at de af
Kulturarvs- og Kunststyrelsen fik tilbuddet
om at flytte sammen i lokaler, hvor BS får
mere plads og bliver samlet på én etage, og
hvor der kan være fælles kantine, møde- og
receptionsfaciliteter. Alt sammen skulle det
gerne føre til en god synergieffekt, både
internt i BS og styrelserne imellem.
Biblioteksstyrelsens strategi
BS udgiver nærmest samtidigt et strategioplæg,
hvor det pointeres meget, at vi lever i et
vidensamfund og rapporten ”Det innovative
bibliotek”, hvor det slås fast, at vi er på vej ud af
vidensamfundet og ind i innovationssamfundet.
Sig mig, ved I, hvad hinanden laver?
- Begreberne er lidt upræcise. Nogle steder
snakker man stadig om informationssamfundet
– ”information society”. Det gør man i EU
sammenhænge, som vi også er interesseret i.
Innovationssamfundet er den term, Mandag
Morgen bruger.
For mig hænger det sammen. Industrisamfundets
- interview med biblioteksdirektør Jens Thorhauge
produktionsmåder er helt klart brudt op, og vi
har en anden måde at bruge viden på – og i
forhold til biblioteket er det jo først og fremmest
de virtuelle ressourcers stadig større gennemslagskraft,
der er afgørende for, at vi skal
organisere os på andre måder, tænke på andre
måder. Børn og unge tænker ikke på viden som
noget, man går hen til en reol og henter, og
som man har lagret et sted. Det gennemtrænger
simpelthen samfundet. Det er alle steder.
Det, det handler om, er at have adgang og at
vide, hvordan man skal bruge den. Det er den
problematik, der er interessant.
- Og så er det jo interessant, at vi har fået en
globaliseringsstrategi, som helt klart er en del
af afsættet for vores tænkning. Det har været et
mål for os at prøve at definere vores strategi ind
i forhold til den.
Det er helt i tråd med uddannelsesområdet,
så det er fint!
- Ja, men det havde været finere, hvis bibliotekerne
havde været med i Globaliseringsrådets
strategi. Vi må prøve at råde bod på det ved selv
at definere os ind.
- Langt de fleste indsatsområder handler om
uddannelse, forskning og livslang læring. Der er
adgangen en forudsætning. Problemet er jo,
at bibliotekets monopol er brudt. Hvis bibliotekerne
ikke er virkelig oppe på dupperne, så
Uddannelsesbibliotekerne og Biblioteksstyrelsens strategi
mister de kunder. Det er ikke så åbenlyst et
problem på uddannelsesområdet. Det er især
folkebibliotekerne som det brede, almene tilbud,
som må oppe sig. Det gør folkebibliotekerne
også generelt, men konkurrencen er blevet
hårdere.
Men alligevel er der nogen, der tror, at man nu
nemmere kan klare sig uden en uddannelsesbibliotekar,
end man kunne en overgang. Der
vil forsat være en kamp om at være der. Det
var nemmere, hvis uddannelsesbibliotekaren/
biblioteket var nævnt i uddannelsesloven. Gør
I noget ved det? Gør I noget for at følge med i,
hvad der kommer af lovgivning på området.
- Kun i den udstrækning vi får ting til høring. Vi
tænker i væsen. Nu hvor gymnasierne er blevet
et statsligt ansvar, har vi fået en aftale med
Undervisningsministeriet (UVM) om, at vi skal
komme med et oplæg om, hvordan gymnasierne
kan blive koblet på DEFF. Der er en strategi på
vej for området.
- Det, at uddannelsesbibliotekerne har ligget
i UVMs regi, og det, at vi ikke har haft noget
formaliseret samarbejde med UVM, har gjort
det vanskeligt for os at gøre noget. Vi har ikke
haft nogen myndighed. Men i og med at UVM
har fået medejerskab til DEFF, har der åbnet sig
nogle døre for et formelt samarbejde, som gør,
at jeg er rimelig optimistisk for et forstærket
samarbejde mellem uddannelsesbibliotekerne
og de øvrige biblioteker.
Er strategien den, at DEFF skal komme med nogle
tilbud, der vil opleves som nødvendige? For det
skal de være, for at uddannelserne anskaffer dem.
- Ja, men det handler ikke bare om elektroniske
ressourcer via DEFF. Man må også have en
person, som kan sikre udnyttelsen. Det er det,
der ligger i overskriften til strategien ”Fra
information til viden”: at den bibliotekariske
indsats følger brugeren længere, ikke kun sikrer,
at informationen er der som råstof, men at den
bliver udnyttet og lukket op.
Sikrer at der finder en læring sted?
- Ja, bibliotekaren skal være med til at sikre,
at der finder en læring sted. Bibliotekaren
vil i stigende grad få en rolle som konsulent
og vejleder – som de jo allerede har på
uddannelses- og forskningsbibliotekerne.
Ja, og der er vores styrke, for vi kan tage
udgangspunkt i brugeren, som der står i
strategien, at bibliotekerne skal – frem for at
tage udgangspunkt i samlingen – for vi er på
selve uddannelserne.
- Ja!
Begrebet forskningsbiblioteker
Det har selvfølgelig været dejligt at konstatere,
at uddannelsesbibliotekerne er kommet med
i det endelige strategioplæg. Vi er jo nogle
stykker, der har råbt op om det på møder.
Men uddannelsesbibliotekaren er ikke nævnt
i de 11 vigtige punkter, der er lavet i den
selvstændige introduktion til oplægget, mens
skolebibliotekaren og universitetsbibliotekaren
er! Det passer ikke sammen med, at man
betoner bibliotekers betydning for demokratiet.
Vi møder flere elever og studerende end
universitetsbibliotekarerne – og der er jo dem,
der kun får læst introduktionen.
- Nu skal du tænke på, at den lille publikation
er skrevet til folkebibliotekssammenhænge. Den
er lavet til at lægge frem på den stand, vi havde
på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Jeg
har sagt ja til at lave en tilsvarende for fag- og
forskningsbiblioteker, men er lidt tøvende for
om det er nødvendigt.
- Når vi i BS har talt om forskningsbiblioteker,
så har vi tænkt generelt, det vil sige på stort
set alle de typer af biblioteker, der ikke er
folkebiblioteker. Jeg er siden blevet belært om,
at man på uddannelsesbibliotekerne ser sig selv
som noget, der er betydeligt anderledes end
forskningsbibliotekerne. Det har jeg egentlig
lidt svært ved at forstå. På de store forskningsbiblioteker
har man ganske vist en særlig
personalekategori, forskningsbibliotekarerne,
men det ændrer ikke ved, at hovedopgaven er
den samme.
Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2006 Uddannelsesbibliotekaren - Nr. 2 - 2006