Strategier for udvikling af et landdistrikt 2: - Folkeligt Institut for ...

Syddansk Universitet 

Strategier for udvikling af 

et landdistrikt 2: 

AF 

PROFESSOR DOMINIQUE BOUCHET 

Ørbæk-Rapporten 2 

2005 

© Copyrights Tekst og billeder: Dominique Bouchet dom@sam.sdu.dk Fax: 6533 1913

Strategier for udvikling 

af et landdistrikt 2 

Ørbæk-Rapporten nr. 2 - 2005 

Formålet med rapporten 

At studere et socialt univers 

“I’d rather be a hammer than a nail.” 

Paul Simon & Art Garfunkel 

i sangen El Condor pasa 

I denne undersøgelse har vi forsøgt at danne os et indtryk af måden, hvorpå de 

forskellige aktører, materielle rammer, abstrakte forestillinger og værdiladede antagelser 

om livets og fællesskabets mening hænger sammen i forskellige lokalsamfund ude på 

landet i dagens Danmark. 

I ethvert socialt univers findes der tre sammenhængende dimensioner, som hver især 

spiller en lige vigtig rolle. Det drejer sig om: 

• Organisationens fysiske rammer, som består af konkrete mennesker, konkrete 

steder, konkrete bygninger, konkrete genstande og konkrete fremgangsmåder; 

o Eksempler på disse, for det, som interesserer os her, er: 

samfundsborgere, landsbyer, marker, skove, bygninger, busstoppesteder, 

fritidsarealer, arbejdsredskaber, idrætsarrangementer, foreningsmøder, 

inventar på skoler, ansøgningsregler hos teknisk forvaltning, den 

kollektive trafiks ruter og køreplaner, de kommunale grænser, 

postkoderne, etc. 

• De forestillinger, som er knyttet til denne materialitet og som bæres af alle dem, 

som er bidragydere til organisationen, disse imaginære forestillinger står ikke i 

Ørbæk-rapporten II Syddansk Universitet - 2005 

Side 2

kontrast til den før omtalte materialitet, eller til det, man plejer at kalde den 

virkelige verden. De er blot nogle af dens fremtrædelsesformer. Ingen 

organisation kan bestå og fungere uden forestillinger, som eksempelvis 

forhåbninger, ideelle billeder, fantasmer og fordomme. Det handler om 

prioriteter, om udvælgelse. Noget fokuseres der på, andet overses. Centrale 

forestillinger er dem, som vedrører den måde, man i fællesskabet prioriterer 

forskellige muligheder vedrørende livets mening. 

o Eksempler på sådanne forestillinger kunne her være: overbevisningen om 

at alle mennesker er lige, at jorden er en gudsgave, som menneskene skal 

dyrke som en tak til Gud, at arbejde giver mening, at fritid er luksus, at 

økonomi er mere grundlæggende end politik, at konkurrence sikrer 

vækst, at vækst er godt for samfundet, at højtuddannede mennesker er 

upraktiske og københavnere snobbede, at de kommunalt ansatte er 

dobbelt så lang tid om tingene etc. 

• De normer, regler, sprog og betydninger, som binder det sammen, som man 

fagligt kalder den symbolske orden, dvs. det referencesystem, som muliggør 

meningsdannelsen i det fællesskab, som organisationen, er. Helt grundlæggende 

er der tale om begrebskonstruktioner, hvor centrale begrebsmodsætninger spiller 

en afgørende rolle i enhver opfattelse, og som forudsættes i enhver udtalelse 

(diskurs). 

o Eksempler på disse, for det, som interesserer os her, kunne være: 

demokratiets spilleregler, det danske sprog, den gængse form for 

høflighed og de nuancer, den bygger på, den måde – eller de måder – 

hvorpå man i grupperne stiller natur op imod kultur, by op imod land, 

maskulinitet op imod feminitet, arbejde op imod fritid, fremmede op 

imod ikke fremmede etc. 

De love, som hersker i et social univers, adlyder forskellige logikker, som hver især 

spiller en afgørende rolle, men som er indviklet i hinanden i en sådan grad, at det er 

svært at kunne urede deres respektive betydninger. Således findes der økonomiske, 

politiske, ideologiske, følelsesmæssige indsatser i den regionale udvikling. De sociale 

gerningers mangetydighed (polysemi) byder den oplyste samfundsforsker at vogte sig 


Side 3

for lineære og entydige årsagsforklaringer (kausalitetsmodeller). Et socialt fænomen 

følges altid af andre sociale fænomener og medvirker til nye, og den bidrager til 

fornyelsen af de elementer, som indgik i dens tilblivelsesproces. 

Intentionerne med rapporten 

Når vi i denne rapport redegør for de indtryk, vi har fået af aktørernes fysiske rammer, 

organisatoriske muligheder, grundantagelser, forestillinger om fremtid og livets mening 

herude på landet, må det nødvendigvis være en forenklet og subjektiv fremstilling, vi 

kommer med. Ikke desto mindre bygger denne fremstilling på en kompleks og 

videnskabelig tilgang, som gør brug af tidssvarende teorier og metoder, hvor 

subjektivitet aktivt søges bekæmpet bedst muligt, og mangetydigheden søges 

respekteret mest muligt. 

Ikke desto mindre vil en fyldestgørende videnskabelig fremstilling for denne 

undersøgelse kræve et urimeligt stort antal sider, som vil gå ud over intentionerne med 

denne rapport. (Dertil kommer, at det vil tage endnu flere ubetalte timer fra 

forskningsholdet, som har andre forskningsmæssige forpligtelser over for samfundet, 


Side 4

men dette er langt fra det vigtigste argument.) Denne rapport skulle nemlig gerne, ud 

over at være oplysende, også være indbydende, let overskuelig, debatskabende og mest 

af alt, den skulle gerne fremprovokere konkrete overvejelser til forbedring af de lokale 

fællesskabers livsvilkår. Vi har derfor foretaget strategiske valg, hvad angår det, vi 

bringer her, såvel hvad angår teori og metode som måden, hvorpå vi fremstiller vore 

resultater og trækker konklusionerne frem. 

Således er det ambitionen om at sikre formidlingskvaliteten samt inspirationen til social 

ansvarlighed, der har været det afgørende i vores valg. De bevilgede midler skulle efter 

vore og ansøgernes opfattelse ikke bruges til at overtage et arbejde, som i forvejen er 

betalt af skatteydernes penge, og som skal og kan udføres i de kommunale 

forvaltninger. Vi har derfor valgt at grave et spadestik dybere end sædvanligvis 

forventet i forvaltningerne, for at synliggøre ofte oversete sociale psykologiske faktorer 

og introducere modeller, principper og metoder, som kan gøre det lettere for aktørerne i 

landdistrikterne at tage hensyn til netop mangfoldigheden og kompleksiteten 

Aktørerne har det med at være forskellige. Nogle vil tro, at alle meget hellere vil være 

en hammer end et søm, men faktisk forholder det sig ikke sådan. Som altid er det ikke 

sikkert, at metaforen fremprovokerer de samme associationer hos alle. Selv hvis alle var 

enige om at opfatte hammeren som bevægelig og sømmet som fastlåst, kunne sømmet 

ses som et positiv forankringspunkt og hammeren som et farligt redskab i de forkerte 

hænder. 


Side 5

Denne rapport handler om metaforer 

Denne rapport handler om de metaforer, som mere eller mindre bevidst ligger til grund 

for aktørernes valg af strategier. Med andre ord handler den om, hvad der gør det svært, 

ikke så meget for, men nærmere hos de forskellige aktører at spille en aktiv rolle i deres 

lokalsamfund. Med dette hos henledes opmærksomheden på aktørernes egne 

forestillinger og fremgangsmåder, hvor det for ofte gør det muligt at flygte fra sit ansvar 

ved at udpege et sted, en instans, en faktor, som ligger uden for eget ansvar. Og rigtigt 

nok findes der en række faktorer, som ser ud som om man ingen indflydelse har på dem, 

som eksempelvis: globaliseringen, industrialiseringen, individualiseringen, 

affolkningen, etc. Ikke desto mindre gælder det for ethvert socialt system, som for alle 

systemer, at det hviler på dets elementers engagement og samspil (interaktioner). Så 

selv det, som ser ud som noget, man ingen indflydelse har på, afhænger faktisk af vores 

og mange andres adfærd. Og selvom det kan virke uoverskueligt at skulle give sig til at 

overveje strategier for at få tingene til at bevæge sig i den retning, man selv mener, de 

bør bevæge sig i, er alle i hverdagen med til at præge udviklingen. 


Side 6

I denne rapport tør vi således pege på fænomener, som – i relation til sikringen og 

videreudviklingen af livskvaliteten i de lokale landdistrikter – ligger til grund for de 

valg, som træffes eller ikke træffes, for de handlinger, som foretages eller ikke 

foretages. 

Vi har hæftet os ved, hvordan for megen fokusering på fysiske og budgetmæssige 

forhold virker hæmmende på et sådant livskvalitetsprojekt, samt hvordan udpegningen 

af et fremmed sted, hvor ansvaret placeres uafhængigt af lokale individuelle og 

kollektive foranstaltninger, virker begrænsende for aktørernes egne muligheder, og 

dermed for hele samfundet. 

Vi har ikke alle faktorerne med, idet vi faktisk går ud fra, at mange af dem er særdeles 

velkendte i forvejen, da de optræder så tit i debatten og så ofte ligger til grund for 

enhver kommunal politik og enhver kommunal forvaltningsplanlægning. Det, vi har 

tilstræbt, er at tilføje nogle dimensioner i aktørernes selvforståelse, noget der er vigtigt, 

men som regel forbliver ubemærket: aktørernes symbolske og imaginære forestillinger, 

som betinger og afgrænser deres egne muligheder. 

Dertil kommer, at vi, ud over at have kortlagt disse forestillinger, også har udviklet 

metoder til bevidstgørelse af disse hos de implicerede aktører i lokalområderne, og til 

debatten i nær og fjern. 

Den proces, hvormed vi har foretaget undersøgelsen, har samtidig været en demokratisk 

proces, hvor borgerne har kunnet debattere deres lokalsamfunds fremtid og deres rolle i 

den, og dette på en måde, som efter deltagernes egne udsagn har været på en gang mere 

engagerende, mere spændende, mere dybdegående, mere omfattende og samtidig mere 

fokuserende, end det, de var vant til i deres lokalområder. 

Samtidig med undersøgelsesresultaterne præsenterer rapporten således også grund- 

læggende principper for afholdelse af ikke blot tilsvarende undersøgelser men også af 

indholdsrige, handlings- og tankevækkende møder i lokalsamfundene. 


Side 7

Lignelsen om elevatorerne (eller lidelser med elevatorer) 

Kort efter at en stor virksomhed med tusindvis af medarbejdere var flyttet til et højhus 

med fyrre etager, havde ledelsen måttet forholde sig til de talrige e-mails fra 

medarbejdere, som klagede over, hvor lang tid der gik til spilde på grund af ventetiden 

foran elevatorerne. Der var ellers mange elevatorer, men deres tekniske kvalitet måtte 

siges at være mangelfuld. 

Ledelsen bestilte så en operationsanalyse for at kunne bestemme, hvorvidt man skulle 

skifte alle elevatorerne eller blot programmet, som styrede deres bevægelser. Man 

lavede mange forskellige forsøg, hvor elevatorernes gang skiftede prioritet på 

forskellige tider af døgnet, hvor grupper af elevatorer var forbeholdt relationen mellem 

bestemte etager etc. Personalet var lige utilfreds med alle løsningerne. 

En ung forsker med en tværfaglig baggrund kom med et forslag, som ledelsen 

besluttede sig for at prøve, ikke mindst fordi det var så billigt. Efterfølgende spurgte 

man igen til brugernes oplevelse af forbedringerne. Det var en stor succes: brugerne 

mente, at problemet nu var løst tilfredsstillende. 


Side 8

Hvad personalet endnu ikke vidste, var, at man denne gang ikke havde foretaget nye 

tekniske ændringer, men blot installeret store spejle ved siden af indgangene til 

elevatorerne. 

Problemet var således ikke de få sekunder, man måtte tilbringe med at vente på en 

elevator, men oplevelsen af denne ventetid. Denne oplevelse er nemlig afhængig af, 

hvordan de, som venter, forholder sig til hinanden, imens de venter. Således er denne 

oplevelse ikke kun styret af materielle rammer, men også af kulturelle. 

Det er ikke kun i fysikkens verden, at tiden er relativ og afhængig af forholdet og 

bevægelserne mellem observatøren og det observerede – som Albert Einstein afslørede 

og Bertrand Russell forklarede. Måden, hvorpå tiden opleves ved elevatoren, er 

afhængig af organisationskulturen. Det er fordi medarbejderne deler den opfattelse, at 

tid er penge, og ikke er vant til at pjatte lidt med hinanden, mens de venter, at ventetiden 

opleves så lang. I virkeligheden handler det ikke så meget om at reducere den 

gennemsnitlige ventetid som at ændre den gængse opfattelse af den. 

Ved at placere spejle ved elevatorerne havde man givet medarbejderne mulighed for at 

beskæftige sig med hinanden på en måde, som passede dem. De kunne ignorere 

hinanden, ja ligefrem flygte fra en situation, som mange oplevede som ubehagelig. 

Uden at de skulle tænke over det, var det nemlig acceptabelt i deres kultur at kikke på 

sig selv i spejlet og på hinanden via spejlet, og det kunne de få tiden til at gå med. De 

kunne observere de andres påklædning og rette på deres egen. De kunne så at sige flygte 

ind i spejlet: de kunne befries for den ubehagelige situation, de var sat i ikke fordi 

elevatoren var for længe om at komme, men fordi de ikke anede, hvad de anstændigvis 

kunne give sig til, når andre var så tæt på dem i så kort tid. 

Den unge forsker havde simpelthen redefineret problemet, fordi han kunne se det i et 

bredere perspektiv, som indeholdt mere end den materielle dimension af et socialt 

univers. Projektet ændrede dermed indhold. Hver gang man står over for et problem, bør 

man huske at overveje de rammer, man har sat problemet ind i ved at definere det, 

ligesom man bør spørge sig selv, hvilke projekter man faktisk er konfronteret med og i 

gang med. 


Side 9

Denne lignelse skulle gerne tjene til at illustrere, hvad vores projekt her handler om, 

ligesom det forhåbentligt har gjort det mere håndgribeligt, hvad vi mente tidligere, når 

vi understregede vigtigheden af at sammentænke de forskellige men sammenhængende 

dimensioner af et socialt univers. 

Lad mig slå det fast med syvtommersøm 

Denne rapport vil ikke fokusere på de tekniske aspekter i elevatorfunktionerne, men på 

al det, der foregår omkring spejlene. Med andre ord bygger rapporten på en social- 

psykologisk tilgang. Vi vil ikke beskæftige os med omlægningen af busruter og 

busstoppesteder, heller ikke med udstykningen af sommerhuse og prisfastsættelse af 

bygge- og industrigrunde. Og dog, indirekte gør vi det. Det er ikke fordi disse materielle 

forhold ingen betydning har, men fordi det, som midlerne blev bevilget til, gerne skulle 

bruges til noget andet end det sædvanlige og samtidig styrke de implicerede parters 

engagement i egne forhold, så de individuelt og i fællesskab kan få en bedre forståelse 

af deres rolle og dermed bedre vælge, om de vil være en hammer eller et søm. Vi 

tilbyder en orientering til dem, som gerne vil bruge lidt tid på at se forholdene efter i 

sømmene, hvis det kan være en hjælp til, at deres lokalområde ikke ender med at gå op i 

sømmene… 


Side 10

Projektbeskrivelsen fra ansøgningen 

Pressemeddelelsen 

Det lokale landsbyråd, som havde ansøgt om pengene til undersøgelsen, udsendte en 

pressemeddelelse efter at de havde fået bevilget de ansøgte midler. Den byggede på 

selve ansøgningen. Vi har valgt at bringe det meste af indholdet af denne 

pressemeddelelse, så man kan se, hvad der var blevet ansøgt om. Den giver også en idé 

om det lokale landsbyråd selvforståelse. 

”Ørbæk Kommune har med oprettelse af et lokalt landsbyråd, bestående af en 

repræsentant fra hver af kommunens 9 landsbyer (landsbyudvalg) samt 2 

lokalpolitikere, målrettet arbejdet for en positiv udvikling i kommunens landdistrikter. 

Landsbyrådets rolle som rådgivende led imellem lokale borgere og 

kommunalbestyrelsen er bl.a. at belyse områder inden for bosætning, erhvervsudvikling, 

kultur og fritid, miljø, integration af tilflyttere, unge og ældre etc. samt planlægning af 

aktiviteter, der kan styrke udviklingen i landsbyerne. 


Side 11

Projektets bevilgende myndighed 

På baggrund af ansøgningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriets landdistriktspulje er 

Landsbyrådet i Ørbæk blevet bevilget penge til undersøgelsen, som beskrevet 

Projektets titel 

Undersøgelse af udviklingsmulighederne i de ni landsbyer i Ørbæk Kommune samt 

udarbejdelse af handlingsplan. 

Kortfattet beskrivelse af projektet 

Undersøgelse af grundlaget for landdistrikternes udviklingsmuligheder i Ørbæk 

Kommune og udbygning af netværket i landsbyrådet med det formål at belyse og 

informere borgere og politikere om indsatsområder for landdistrikternes udviklings 

vilkår ved udarbejdelsen af en handlingsplan. 

Formålet med projektet er at få belyst de områder der, nu og i fremtiden, vil være behov 

for at fokusere på, og på den baggrund få udarbejdet en samlet handlingsplan med en 

specifik beskrivelse for hver enkelt landsby. 

Projektets indhold vil være 

• Undersøgelse med rapport og handleplan 

• Lokal paneldebat med repræsentanter fra relevante interesseområder 

• Rundspørge og interview hos lokalbefolkningen 

• Udbygning af hjemmeside med debatforum 

• De bevilgende myndigheders krav til de fem udvalgte indsatsområder” 


Side 12

De bevilgende myndigheders krav 

For at kunne få bevilget penge fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets 

Landdistriktspulje skulle projektet falde ind under ét og helst flere af fem udvalgte 

indsatsområder. Med andre ord skulle der gives opbakning til følgende fem punkter: 

• Udvikling af samarbejder, som styrker integrationen af nye borgere i 

landdistrikterne. Det gælder både flygtninge og nytilflyttede danskere. 

• Udvikling af nye erhverv og nicheproduktionen i landdistrikterne. 

• Styrkelse af indsatsen rettet mod unge i landdistrikterne – herunder 

erhvervsmæssige, sociale og kulturelle aktiviteter for de utilpassede unge i 

landdistrikterne. 

• Styrke initiativer, som fremmer bosætningen i landdistrikterne, herunder til 

boligsociale formål. 

• Styrke initiativer, der sikrer, at der kan opretholdes basale servicefaciliteter. 


Side 13

Ansøgerne gav deres tilsagn til alle fem punkter. Vi håber, at læserne af rapporten vil 

kunne se, at det har været intentionen at bidrage positivt til de fem indsatsområder. 

Ligesom vi selvfølgelig på bedste vis har forsøgt at leve op til alle dimensioner af 

projektbeskrivelsen, som vi forstod den, og med fokus på det social-psykologiske. 

Projektets fire faser 

Projektet har bestået af fire faser, nogle af dem forbundet med praktiske aktiviteter. 

Konceptet 

Først skulle man udvikle det redskab, som skulle bruges til at undersøge aktørernes 

måde at forholde sig til deres lokale samfunds muligheder på. 

Redskabet skulle gerne leve op til følgende hovedkriterier: 

• Det skulle gøre det muligt at fremprovokere indholdsrige diskussioner, hvori så 

mange som muligt deltog og tilkendegav deres opfattelse af udfordringerne på 

en sådan måde, at også aktørernes mindre bevidste referencerammer tydeligt 

kom til udtryk og blev opfanget. 


Side 14

• Det skulle gøre det forholdsvis let at analysere det relevante datamateriale, så 

Møderne 

man kunne udføre projektet inden for en overskuelig tidsperiode. 

Dernæst skulle der arrangeres møder i lokalsamfundet. 

Møderne skulle gerne leve op til følgende kriterier: 

• De skulle være velbesøgte. 

• De skulle opleves positivt, dvs. som relevante, spændende og sjove, så de 

mennesker, der deltog i dem, omtalte dem positivt til andre i kommunen. På 

denne måde ville andre få lyst til at komme til næste møde. 

• Møderne skulle være på en gang oplysende for dem, som lavede undersøgelsen, 

Analysen 

og inspirerende for dem, som deltog i den. 

Det indsamlede datamateriale skulle analyseres ved hjælp af et passende analysedesign, 

på en overkommelig måde inden for en overskuelig tidsperiode. 

Afrapporteringen 

Projektet skulle munde ud i en letlæselig rapport, som kunne interessere mange, samt i 

forskellige formidlingstiltag såsom konference, artikler og udsendelser. 


Side 15

Fremlæggelse af undersøgelsen 

Indholdet i denne rapport er blevet præsenteret internt i forskningsgruppen og vil blive 

præsenteret af Dominique Bouchet på et åbnet møde i Ørbæk Kommune i løbet af 

efteråret 2005, samt et par andre steder i landet, hvor der måtte vise sig at være interesse 

for rapporten. Indholdet i Ørbæk-Rapporten I fra 2003 blev nemlig præsenteret på en 

halv snes møder rundt om i det danske land, heraf også på et internationalt møde. 

Denne rapport vil også blive lagt på nettet med links fra flere relevante hjemmesider, 

præcist som det blev gjort med den første rapport fra 2003. 

Rapporten distribueres via lokale biblioteker i området, ligesom et par eksemplarer vil 

blive afleveret på Syddansk Universitetsbibliotek. 


Side 16

Medvirkende til rapportens tilblivelse 

Opdraget til analysearbejdet er givet af Ørbæk Lokalråd, der har opnået økonomisk 

støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje til projektet. 

Projektet er gennemført fra januar til marts 2004 i Ørbæk Kommunes landsbyråds regi 

af forskningsassistent stud. negot. Marie-Claire Andsager, forskningsassistent stud. 

merc. Nicolas Bouchet, forskningsassistent cand. rer. soc. Frants Christensen, samt 

professor Dominique Bouchet, fra Institut for Marketing, Syddansk Universitet i 

Odense. Sidstnævnte har haft hovedansvaret for projektet. 

Projektet har været fulgt løbende af Henrik Skov, og vi takker for hans bidrag til 

projektets gennemførelse. 

Vi takker også Ejvind Petersen, Helga Wilson, og Jes Drost Nissen, alle Svindinge for 

deres engagement i projektet. 

Vi takker endvidere medlemmerne af Landsbyrådet i Ørbæk Kommune for deres 

engagement i projektet. Deres navne fremgå af tabellen på næste side. 


Side 17

Landsbyrådet i Ørbæk Kommune 

Annelise Spangsgård Tårup spangsaa@tiscali.dk 

Claus Bisgaard Ellested Logistics@ideal-line.dk 

Erik Petersen Øksendrup simone.erik.petersen@12move.dk 

Hanne Nielsen Langå h.n@jubiimail.dk 

Helle Sørensen Kullerup kullerupgaard@get2net.dk 

Henrik Skov Svindinge henrik-skov@mail.dk 

Jan Reimer Christiansen Herrested jan.ninette@mail.tele.dk 

Mogens Skyttegaard Svindinge mogens.skyttegaard@get2net.dk 

Ole Voigt Christensen Måre 

Rikke Eriksen Frørup gamefield@jagt.dk 

Roma Klaris Refsvindinge roma.klaris@mail.dk 

En række erhvervsfolk og privatpersoner fra Ørbæk Kommune har bidraget med 

informationer via deres deltagelse i interview og fokusgrupper. Vi er taknemmelige for 

deres imødekommenhed. De vil som aftalt forblive anonyme 

Alle billederne i denne rapport er fra landområdet og er taget af Dominique Bouchet. 


Side 18

Undersøgelsens teoretiske og metodiske ledetråd 

De ni møder i landsbyer 

Der blev arrangeret ni aftenmøder i Ørbæk kommunes ni landsbyer, hvor de lokale 

borgere blev indbudt til at deltage. Møderne fandt sted om efteråret, hvor folk menes at 

have mest tid og lyst til at deltage. De respektive datoer blev valgt af landsbyrådene, 

som selv skulle stå for den praktiske del af arrangementet. Ved brug af løbesedler 

sørgede landbyrådene for at informere de lokale beboere, reserverede et lokale, som 

normalt var det lokale beboerhus, ligesom de sørgede for kaffe, kage og lignende. 

De ni møder blev også annonceret i hvert nummer af lokalpressen i de uger, hvor man 

måtte forvente, at en sådan annoncering havde en effekt (se annoncen herunder). 

Selve indholdet af mødet havde forskerteamet ansvaret for. Der deltog altid mindst to 

medlemmer af forskergruppen i hvert møde, og Dominique Bouchet deltog i alle 


Side 19

møderne på nær et, hvor Frants Christensen, som havde deltaget i tidligere møder og 

været med til at analysere et møde, overtog mødelederrollen. 

Spændende møder om dit lokalsamfunds 

fremtidsmuligheder 

I forbindelse med anden del af undersøgelsen af udviklingsmulighederne i landdistrikterne 

(Ørbæk-Rapporten II) vil der i november måned blive afholdt møder i hver af de 9 landsbyer i 

Ørbæk Kommune. 

Møderne vil blive afholdt i de lokale forsamlingshuse og foregå som en blanding af 

fællesinterview og en slags ”Højlunds Forsamlingshus”. 

Dominique Bouchet, som leder undersøgelsen, er samfundsforsker og professor ved Syddansk 

Universitet i Odense – ”fremtidsforsker” bliver han også betegnet som. Han blev omtalt i 

dagspressen som ”Professoren, der afkræfter den fordom, at en professor skulle være 

uforståelig og kedelig”. Dominique, hvis efternavn udtales ”busjæ”, er født i Paris og gift med 

en pige fra Nyborg: møbelhandler Christian Tipsmarks datter. De har nu boet i en landsby i 

Ørbæk Kommune i 21 år. 

Bouchet vil lede møderne, hvor der vil blive vist billeder, som vil danne udgangspunkt for de 

emner, der skal debatteres i løbet af aftenen. Eksempelvis vil der blive vist fire forskellige 

billeder på storskærm, og de tilstedeværende vil blive bedt om at fortælle, hvilke billeder, der 

bedst illustrerer den udvikling, de selv ønsker og hvorfor. Mange af billederne er taget i Ørbæk 

kommune. 

Ud over Dominique Bouchet og et par af hans medarbejdere fra universitetet vil Henrik Skov, 

tidligere formand for landsbyrådet i Ørbæk kommunen, og den nuværende formand Ejvind 

Petersen, deltage, samt de lokale fra landsbyudvalget. 

Der vil blive serveret te, kaffe og kager, ligesom der også vil være mulighed for at drikke en 

enkelt øl eller vand. 

De 9 møder bliver afholdt på følgende datoer: FRØRUP: Tirsdag den 2. November kl. 19.30; 

SVINDINGE: Mandag den 8. November kl. 19.30; ELLESTED: Tirsdag den 9. November kl. 

19.30; HERRESTED: Mandag den 15. November kl. 19.30; TÅRUP: Torsdag den 18. November 

kl. 19.30; REFSVINDINGE: Tirsdag den 23. November kl. 19.30; LANGÅ: Torsdag den 25. 

November kl. 19.00; KULLERUP: Mandag den 29. November kl. 19.30; ØKSENDRUP: Tirsdag 

den 30. November kl. 19.30 

Undersøgelsen har fået støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje. 

Artikel i lokalblad 

De fremmødte var som regel fra lokalområdet, bortset fra et par lokale politikere, som 

deltog i mange af møderne, og et par journalister, som kom for at dække nogle af 

møderne og skrive om undersøgelsen og aktiviteten omkring den i den regionale presse. 

Deltagerantallet varierede fra 15 til 40 med et gennemsnit på 22. 


Side 20

Møderne varede som regel fra kl. 19.30 til ca. kl. 22.00. På et tidspunkt blev der serveret 

noget spiseligt og drikkeligt, men diskussionerne blev ikke afbrudt af den grund. 


Side 21

Hvert møde blev introduceret af Henrik Skov i hans egenskab af formand for 

Landsbyrådet i Ørbæk Kommune og medansøger til de bevilgede penge fra Indenrigs- 

og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje. Han forklarede kort, hvorfor landsbyrådet 

havde søgt penge til denne undersøgelse, oplyste, hvor mange penge Indenrigs- og 

Sundhedsministeriets Landdistriktspulje havde bevilget til projektet, og hvordan disse 

ville blive brugt. 

Dominique Bouchet satte derefter rammerne for diskussionerne ved en generel 

introduktion til såvel temaet – strategier for udvikling i området, som til debattens 

fremgangsmåde – at man skulle reagere på en række billeder, som ville blive vist på en 

storskærm, og som gerne skulle fremprovokere forskellige synspunkter i forhold til 

temaet. Nogle af disse billeder reproduceres senere i rapporten. 

De fremmødte blev fordelt i grupper på fire til fem personer, som sad omkring borde, 

hvor der var placeret små digitalbåndoptagere. Mødets deltagere blev selvfølgelig 

spurgt, om de havde noget imod, at det, de sagde, blev optaget på båndet, samt oplyst 

om, at de var garanteret anonymitet i rapporten. Ingen fandt det upassende. Få gange i 

løbet af aftenen udtrykte nogle deltagere, at de var kommet til at sige noget, som de 

bestemt ikke ville citeres for personligt, men hver gang blev det sagt med et smil. Nogle 

grinede ligefrem af det. 

Dominique Bouchet checkede alle båndoptagerne løbende på afstand (takket være 

disses dioder) og forsøgte at følge med i så mange diskussioner som muligt for at 

animere de forskellige grupper eller for at sikre diskussionens fokus på det relevante. 

Dette gav især mulighed for at få grupperne til at uddybe nogle synspunkter. I enkelte 


Side 22

tilfælde forklarede Bouchet, at man også kunne tolke billederne på flere andre måder. 

Det styrkede diskussionen i en del tilfælde. 

Marie Claire Andsager tog ved hvert mødet udførlige notater fra diskussionen i en af 

grupperne. 

Ved mødets slutning takkede Dominique Bouchet de fremmødte for deres store indsats 

og spurgte deltagerne, hvordan de havde oplevet aftenen. Der blev hver gang udtrykt 

stor tilfredshed med mødet. Deltagerne sagde, at de havde haft det sjovt, var kommet til 

at snakke meget mere, end de havde forventet, og var glade for at have fået behandlet 

emnet så dybtgående og fokuserende på en gang. 

Stemningen på møderne var altid særdeles god. Man oplevede et stort engagement. Der 

var diskussionsiver, og alle var i godt humør. Man hørte hverken aggressive toner eller 

så sure miner ved disse møder. 

Denne positive stemning fortsatte efter mødernes afholdelse, hvor diskussionen fortsatte 

i lokaleområdet, og hvor folk hilste på hinanden med henvisning til det afholdte møde. 


Side 23

Nogle af de transparenter, der blev brugt 

1 

Hvilket billede illustrerer bedst… 

1. Hvordan du opfatter dit lokalområde ? 

2. Fortæl med få ord hvorfor. 

3. Hvordan dit lokalområde bør være i fremtiden ? 

4. Fortæl med få ord hvorfor. 

A B 

C D 

2. Den type beboer du tror mest på vil komme til lokalområdet? 

A B 

C D 


Side 24

4. Den type fremtid du tror mest på i lokalområdet? 

F1 F2 

4 Den type fremtid du tror mest på i lokalområdet? 

F3 F4 


Side 25

5 Hvilke af disse fire situationer symboliserer bedst… 

1. Dit lokalområde som det er i dag ? 

2. Fortæl os med få ord hvorfor. 

3. Hvordan du ønsker dit fremtidige lokalområde skal være. 

7 

A B 

C D 

Hvilket hus illustrerer bedst… 

1. De værdier som ligger skjult i dit lokalområde ? 

2. Fortæl hvorfor. 

A B 

C D 


Side 26

Teoretisk grundlag for indsamling og tolkning af data 

Idealtyper 

Vi vil gruppere de forskellige opfattelser i idealtyper. Oprettelse af idealtyper er en 

sociologisk fremgangsmåde, som har været kendt siden den store sociolog Max Weber 

(1864-1920) introducerede dem. Han talte om Idealtypus, om Gedankenbild. Der er 

således tale om en abstraktion, dvs. et billede i tankerne, en tankekonstruktion, hvis 

formål er forståelsen af sociale relationer. Idealtyper afspejler ikke virkeligheden, men 

man kan alligevel forklare, hvad idealtyper er, ved at drage paralleller til, hvad der sker, 

når man fotograferer et landskab. På billedet kan man hverken mærke vinden eller lugte 

gyllen, og landskabet bliver todimensionalt. Man kan vælge at vente, til turisterne er 

gået forbi, eller fotografere hen over den bil, som står parkeret midt i det hele, og som 

man helst ville have været fri for at se i så smukke omgivelser. Hvis man vil understrege 

den opfattelse, man har af de smukke moræner i det fynske landskab, kan man bruge et 

teleobjektiv, som fremhæver linierne i landskabet. Et filter på linsen gør kontrasten 

kraftigere. Der er således tale om en kreativ proces. Man afspejler ikke naturen, man 

skaber et billede af naturen. Man bliver til kunstner, når man fotograferer. Det samme 

gør sig gældende ved skabelsen af idealtyper. Man er kreativ, men formålet er at 

erkende bedre. Et flot billede kan være et mål i sig selv, en idealtype er ikke et mål i sig 

selv. Det er et middel til forståelsen af sociale relationer. Således er en idealtype et 

instrument, der kan sammenlignes med et par briller eller et mikroskop. Ved hjælp af 

det instrument kan man bedre se, hvad der foregår, og forstå det. Snarere end et 

mikroskop kunne man måske tale om et makroskop (Rosnay 1975a; Rosnay 1975b), 

fordi sociologien interesserer sig mere for de overordnede relationer end for det 

uendeligt lille. Tilbage til vor analogi med fotokunsten: Selvom de ligner billeder eller 

geodætiske kort, har idealtyper faktisk mere til fælles med fotografiapparater end med 

de billeder, vi tager for fornøjelsens skyld. Idealtyper er nemlig et redskab. 

Idealtyper kan virke karikaturagtige; derfor kan nogle føle sig irriteret over dem. 

Læseren skal huske, at formålet med dette instrument er at klarlægge mulige 

indsatsområder. Som sagt er det vort håb, at vi ved at stille et sådant instrument til 

rådighed for de mennesker, som interesserer sig for udviklingen i lokalområdet, vil 

kunne frigøre et endnu mere målrettet, effektivt og tidssvarende engagement. 


Side 27

Perceptual maps 

Vi vil tegne et billede af forskelligheden i den måde, man i grupper forholder sig til sit 

lokalområde på. Det vil vi gøre ved brug af såkaldte perceptual maps. 

Et perceptual map udvikles som regel på grundlag af dataindsamlinger, som kan være 

input fra individer eller observationer. Man placerer de indsamlede informationer i et 

geometrisk rum. Koordinaterne i dette rum er udtryk for målinger på de respektive 

akser. Denne grundlæggende målingsmodel kaldes multidimensional skalering. Der er 

tale om en samling af matematiske teknikker, som simultant søger at måle objekters 

egenskaber på et sæt af skalaer baseret på en samlet vurdering af deres lighed. 

På grundlag af undersøgelsesresultaterne af de forskellige lokale måder at forholde sig 

til problemet ”sikring og videreudvikling af landdistriktet” på kan vi udvikle 

koordinaterne i et perceptual map, dvs. dimensionerne i et opfattelseskort. Med andre 

ord: Vi kan opridse konturerne af en geometrisk afbildning af de forskellige gruppers 

perceptioner. Perceptioner er opfattelser, dvs. mentale indtryk, som en person eller en 

gruppe danner sig af et givet område eller problem. Formålet er klart nok at 

sammenfatte informationen i et overskueligt billede. Her er der igen tale om et 

instrument og ikke om en afspejling af virkeligheden. Og inden for rammerne af denne 

undersøgelse vil vi kunne tegne konturerne. 

I Ørbæk-Rapporten I skrev vi: ”På grundlag af denne undersøgelses resultater vil vi i en 

senere undersøgelse kunne præcisere nuancerne i gruppernes indstillinger i forhold til 

emnet samt overveje mulige kommunikationsstrategier. Den nye undersøgelse har gjort 

det muligt at fremkalde et billede af de forskellige måder, de lokale fællesskaber 

fungerer på i forhold til problemet ”sikring og videreudvikling af landdistriktet.” 

I Ørbæk-Rapporten I (s. 65.da.) havde vi udviklet følgende idealtyper og perceptual 

maps: 


Side 28

Kort om de tidligere udviklede idealtyper 

Typerne i Ørbæk-Rapporten I fra 2003 opsummeres i følgende tabel: 

VÆREMÅDER \ TYPER KRÆVER FØDSELSHJÆLPER 

Opfatter virkeligheden som 

delt i 

« os » og « dem » interessegrupper, 

funktioner og faktorer 

Placerer ansvaret hos « samfundet », 

« politikerne » eller naboen 

hos os, sig selv og andre 

identificerede aktører 

Tolker situationen ved hjælp af fordomme ved at identificere 

problemer og aktører 

Forventninger i forhold til, 

hvad der kan gøres 

Forarges over, at tingene 

ikke bliver gjort 

Udarbejder 

løsningsstrategier 

Engagementsform Afventer på sidelinien Vil gerne være med 

Finder tilfredsstillelse ved at rakke ned at være med 

Forhold til andre aktører Fordømmer andre Opfordrer andre 

Fokuserer mest på fortiden fremtiden 

Vil have både i pose og sæk at andre indser 

vigtigheden i at bidrage 

Figur 1: Typer af væremåder 

Som vist i nedenstående tabel var disse to typer sat i relation til to projekttyper: 

PROJEKTTYPER Afstandtagen som projekt Opbygningen som projekt 

Projektforbehold Projektovervejelse 

At bevare At forsvare 

At adskille At udvikle 

Figur 2: Projkettyper 

På dette grundlag havde vi produceret følgende perceptual maps: 


Side 29

Ingen 

vision 

Er sig sin rolle bevidst 

Svært 

Værst 

Svært af bruge 

Ingen 

vision 

Værst 

Bedst 

Svært 

Ingen rollebevidsthed 

Figur 3: Rolle i forhold til vision 

Sammenhold 

Individualisme 

Figur 4: Vision i forhold til grupperelation 

Klar 

vision 

Bedst 

Klar 

vision 

Kan bruges 


Side 30

Svært 

Sammenhold 

Afventende Initiativrig 

Værst 

Svært 

Individualisme 

Figur 5: Grupperelation i forhold til indstilling 

Betyder 

intet 

Værst 

Som man gør det til 

Som en dyne 

Figur 6: Rollen i forhold til systemet 

Hvortil vi skrev bl.a. følgende kommentarer: 

Bedst 

Godt 

Bedst 

Betyder 

noget 

Godt 


Side 31

På hvert af de fire maps har vi rangordnet de fire kvadranter på en skala fra værst til 

bedst. På denne måde markeres en overgang til de strategiske overvejelser, denne 

undersøgelse skal munde ud i. Det, som vurderes, er, hvor nemt eller hvor svært det i 

landdistriktet er at kommunikere borgerne indbyrdes samt myndigheder og borgere 

imellem. Der findes forskellige måder at forholde sig til problemet ”sikring og 

videreudvikling af landdistriktet” på. Det er klart nemmere at få noget sat i gang eller få 

opbakning til et udviklingsprojekt der, hvor borgerne opfatter deres egen rolle i forhold 

til de øvrige aktører i systemerne, dvs. i private og offentlige organisationer, 

kommunikations- og informationskanaler m.m. Det er selvfølgelig et vurderings- 

spørgsmål, men det forekommer ret indlysende, at det må forholde sig som angivet. 

Ikke desto mindre skal man være bevidst om disse forskelle, før man udarbejder 

kommunikationsstrategier. I forbindelse med strategiudvikling bør man ikke 

kommunikere på samme måde med alle i forskellige sammenhænge. For at gøre sig 

situationen klart er det vigtigt at indse betydningen af grundopfattelserne, som de er 

skitseret i skemaerne ovenfor. I næste afsnit vil vi se på nogle af konsekvenserne af 

disse forskelle i måden at forholde sig til sit landdistrikts muligheder på, men vi vil ikke 

kunne udtømme tolkningsmulighederne inden for rammerne af denne rapport. 

Nærværende undersøgelse har gjort det muligt at identificere og kategorisere 

forventninger til og opfattelser af det fælles i Ørbæk Kommune. Den belyser forskelle i 

befolkningens holdninger til disse forventninger og opfattelser. I en fortsættelse af 

denne undersøgelse vil man kunne udnytte de resultater og kategoriseringer, vi er 

kommet frem til, for at præcisere og nuancere billedet. Man vil også kunne kvantificere 

og relativere i forhold til de forskellige landsbyfællesskaber. 


Side 32

Undersøgelsens resultater 

Afstandtagen fra politikken 

Mange af dem, som deltog i møderne, havde brug for at markere, at de hverken havde 

eller ville have noget med politik at gøre. Den afstandtagen fra partipolitik blev udtalt, 

som var det noget, man skulle pynte sig med for at bevise, at man er god nok. Ingen 

kom offentligt med decideret negative udtalelser rettet mod personer eller partier, men 

det var, som om det ligefrem var en kvalitet ikke at have med partipolitik at gøre. 

De politikere, som deltog i disse møder, understregede deres forankring i det lokale og 

deres rolle som bindeled mellem de lokale borger og den kommunale forvaltning. 

Enkelte, som havde mere magt i Kommunen, redegjorde for, hvad de havde bidraget 

med af positive ting, og til tider forklarede de, hvorfor visse ting ikke kunne blive til 

noget. 

Det syntes klart, at man ikke havde stor interesse i selv at deltage i det politiske arbejde, 

og at man heller ikke havde store forventninger til det politiske system. Mange 

opfattede det forum, de agerede i på disse møder, som en mulighed for som individuelle 

mennesker at gøre opmærksom på deres ønsker. 


Side 33

Medlemmerne af landsbyrådet markedsførte det som en interesseorganisation, som et 

”rådgivende led imellem lokale borgere og kommunalbestyrelsen” hvis opgave det 

”bl.a. er at belyse de områder inden for bosætning, erhvervsudvikling, kultur og fritid, 

miljø, integration af tilflyttere, unge og ældre etc. samt planlægning af aktiviteter, der 

kan styrke udviklingen i landsbyerne.” 

Der var en klar sympati for landsbyrådet som organisation. Det er en organisationstype, 

som synes at være oppe i tiden, fordi mange lokale borgere opfatter det præcis som et 

bindeled, en megafon, en postkasse til aflevering af ønskelister, hvor man kan se, at 

brevet blev afleveret til rette vedkommende. 

Det er denne blanding af afstandtagen fra politik og praktisk håndtering af politiske 

spørgsmål på en nær og konkret måde, som synes at være det, som tiltaler borgerne. 


Side 34

Fokusering på det konkrete 

Selve definitionen af det politiske synes også at være noget snævret* hos borgerne. Det 

er de meget konkrete og nære forhold, som man ønsker at have indflydelse på. Man 

taler om cykelstier, rundkørsler, potteplanter og udsmykning. 

Der tales også om større politiske problemstillinger, men i meget vage termer, som om 

man ingen indflydelse har på dem. Man henviser til de unges manglende opdragelse, til 

markedsmekanismernes kynisme, og man taler om, hvad man finder attråværdigt og 

afskyeligt, men man har svært ved at nå frem til konkrete løsninger, som kan afhjælpe 

de unges manglende opdragelse i det lokale samfund, modarbejde kynisme i hverdagen. 

Når disse emner tages op, er det som om de mere bruges til at bekræfte og forstærke 

fællesskabet end til at organisere det og orientere det mod konkrete handlinger. 

De større projekter, man taler om, er udstykning af grunde til helårsboliger og 

sommerhuse, busruter, skoleforhold og lignende. Diskussionens kompleksitetsniveau er 

helt afhængig af de fremmødtes uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund. Det er 

yderst sjældent, at der refereres til makroøkonomiske og makrosociologiske argumenter 

og informationer. På hvert møde dukker der enkelte personer op, som er mere 

velorienteret end andre i makroøkonomiske og makrosociologiske forhold, men 

medborgerne synes ikke særligt begejstrede for disse personer, ligesom de heller ikke 

synes at have en særlig interesse i det, de mere velorienterede siger. Det er, som om det 

at kræve mere saglighed i argumentationen, opfattes som kværulanteri, som om det 

ødelægger noget af debattens glæde. Noget tyder på, at man skal have en meget høj 

status anerkendt af alle i lokalsamfundet for at få lov til at komme med sammensatte 

analyser, da disse ikke synes at høre hjemme i arrangementer, hvor alle kan komme med 

deres synspunkter, men mere i foredragssammenhæng. 

Det er, som om en stor del af mødet bruges til at bekræfte, at man hører til i samme 

lokalområde og at man ikke er kommet for at irritere de andre eller hæve sig over dem 

på intellektuel vis her. 

Også dem, som har mere magt eller besidder mere viden, gør sig umage for ikke at give 

det indtryk, at de ved noget særligt eller kan ret meget mere. Der er undtagelser, men de 

er meget få. 


Side 35

Fællesskabets betydning 

Selvom det ser ud, som om hver kommer med sit private ønske, viser det sig for det 

første, at mange har de samme ønsker, og for det andet, at der er noget andet på 

dagsordenen end disse ønsker. Som sagt, en hel del af det, der bliver sagt eller gjort, 

samt kropssproget, bruges til at bekræfte, at man er en del af det samme lokalområde. 

Omgangstonen er meget behersket og behagelig, hvilket selvfølgelig er godt. Ikke desto 

mindre må man pege på de mindre positive aspekter af denne omgængelighed. Der 

bruges megen energi på at opretholde denne komsammen, men en måde at holde den 

ved lige på er at omtale fremmede grupper mindre positivt, for eksempel dem, der ikke 

kommer til møderne, eller generelt dem, som man ikke mener opfører sig ordentligt. 

Der var en klar forskel mellem de ni landdistrikter. Et sted var den negative omtale 

meget mere udbredt end gennemsnittet, og to steder var det meget mindre udbredt end 

gennemsnittet. 

Her har vi fundet en ret så markant indikator af lokale forskelle, en meget signifikant 

faktor til differentiering af de lokale fællesskaber. 

I den ene ende af skalaen er der de fællesskaber, hvor samværet helt klart har den 

højeste prioritet. I den anden ende er der de fællesskaber, hvor det at være sammen ikke 


Side 36

er det vigtigste, og hvor et projekt, som handler om noget andet end omgangen med 

andre, er formuleret. Blandt de første stiger antallet af negative udtalelser vendt mod 

andre, jo mere man vender sig mod sig selv som fællesskab. Et enkelt sted blev det 

gentagne gange udtalt, hvor vigtigt det er at drikke nogle øl sammen. Og det er samme 

sted, at man har kunnet høre de fleste nedladende udtalelser om ”de andre”, hvis 

hovedproblem var, efter nogle af deltagernes mening, at de ikke gad komme til 

fællesarrangementerne, fordi de pågældende mente, at de var noget særligt. 

I de fællesskaber, hvor man samles for at sikre bedre vilkår for børnene eller til et eller 

andet lignende eksternt projekt, er samhørighedsritualerne og de negative udtalelser om 

”de fremmede” eller ”de fraværende” langt mindre udbredte. 


Side 37

Vi har ikke kunnet finde en entydig materiel faktor til forklaring på, at fællesskaberne 

var placeret et eller andet sted på skalaen. Vi har fået det indtryk, at orienteringen meget 

skyldes traditionen i lokalområdet, samt sammensætningen af dem, som er med i 

organisationen. To lokalområder, som begge ikke er særligt begunstige med lokale 

faciliteter har udviklet sig vidt forskelligt på dette punkt. Det ene er klart udadvendt, det 

andet klart indadvendt. 

Tilfældighedens spil eller hygge-styringen 

Det er vores klare indtryk, at en del menneskelige ressourcer ikke bliver anvendt, fordi 

den måde, hvorpå man engageres i de lokale råd, er meget traditionel. 

Vi har iagttaget møder, hvor man skulle hverve nye aktive medlemmer til et lokalråd. 

Der henvises meget til samhørigheden og pligtfølelsen. Man forholder sig ikke særlig 

kritisk til hverken proceduren eller til de potentielle kandidaters motivation og 

kvalifikation. Man ser helst, at nogle skal udpeges til en rolle eller en position, frem for 

at folk foreslår sig selv, især hvis disse er ”tilflyttere”, som er et meget elastisk begreb. 

Det er nærmest kun dem, som allerede er en del af et lokalråd, eller er på vej ud af det, 

som udtaler sig om potentielle kandidater; og det de taler om, for at motivere disse, 

handler sjældent om visioner og udviklingsprojekter, men nærmest udelukkende om 

vedligeholdelse og hygge. 

På denne måde gør man det svært for mennesker, som så at sige befinder sig i periferien 

af den kerne af mennesker, som tegner de lokale fællesskaber, at forpligte sig til et 

fællesprojekt, ligesom man også holder de mennesker på afstand, som ikke værdsætter 


Side 38

hyggen højest. Uden at der nødvendigvis er tale om de samme personer, kan det vise 

sig hæmmende for den kollektive fantasi og den lokale praktiske kampiver. 

Fokusering på fritiden 

Der er i øvrigt en klar fokusering på det lokale, forstået som hjemmelivet, som det man 

foretager sig efter arbejdet i nærheden af hjemmet. De emner, der tales om på møderne, 

handler først og fremmest om dette. De visioner, man kommer med, indskriver sig i 

dette register. Der har sjældent været referencer til iværksætterverdenen. Når det er sket, 

har det som regel været i meget mere generelle termer, som tenderer imod den rene 

ønsketænkning. Tankerne har været langt mere præcise, konkrete, detaljerede og 

specifikke, når ordene handlede om fritidslivet. 

Selv når der blev associeret til generelle politiske spørgsmål og til større politiske og 

økonomiske sammenhænge, blev man hurtigt bragt tilbage til disses betydning for 

fritiden på egnen. 

Det var de mennesker, som i kraft af deres nuværende eller tidligere beskæftigelse måtte 

forholde sig til sociologiske, økonomiske og politiske forhold, som henviste til 


Side 39

nødvendigheden af at sammentænke dem også lokalt. Langt de fleste deltagere nøjedes 

med at tage udgangspunkt i personlige eller kollektive ønsker. 

Eksempelvis: i diskussioner om udvidelsen af antal bygge- eller sommerhusgrunde blev 

de regionale konkurrencefaktorer sjældent omtalt, og betydningen af den demografiske 

udvikling i Danmark og Tyskland blev ikke inddraget. 

Fraværet af samfundsorientering 

Generelt handlede debatten om grundprincipper og grundværdier. Det handlede om, 

hvor godt og hvor vigtigt det er at deltage i de fælles aktiviteter, om 

fremtidsforestillinger, som mest byggede på forhåbningen om, at man kunne tiltrække 

spændende tilflyttere, som deler de samme interesser for det lokale fællesskab. 

Der kom forklaringer på, hvorfor bestemte typer mennesker kommer til området og 

andre ikke, om hvilken type erhverv, der var sandsynlighed for ville komme eller 

forsvinde, men argumenterne var sjældent samfundsøkonomiske eller samfunds- 

politiske. Argumentationen var mere af typen ”Her er smukt. Vi ligger tæt på Nyborg”. 


Side 40

Men hvorfor og hvordan det skulle gøre en forskel i forhold til andre lokale områder, 

som også er smukke og tætte på Nyborg, kom man sjældent ind på. 

Det er vores indtryk, at noget af denne orientering kunne finde sted på sådanne møder, 

men det skete netop ikke af den før nævnte grund: man skal ikke give det indtryk, at 

man er mere velorienteret end de andre fremmødte. 

Det oprindelig valgs betydning 

Der har vist sig en klar forskel i adfærd og udtalelser mellem lokalområder, hvor 

forudsætninger og motivationer i den lokale tilflyttergruppe var meget forskellige. 

I enkelte lokalområder udtales frustrationerne over den nuværende udvikling med 

henvisning til, at man var kommet hertil, fordi der er en god busforbindelse til en større 

by, hvor man arbejder eller arbejdede, og at der var en skole og en købmand. Men nu 

findes der hverken skole eller købmand i lokalområdet, og man kan se, at husene er 

svære at sælge. I disse lokalområder hører man mest jammer, og utilfredsheden synes 

ikke at munde ud i særligt konkrete forslag. 

I et andet lokalområde giver man klart udtryk for, at man udmærket vidste, at der 

hverken var skole, købmand eller gode busforbindelser, men det syntes ikke at have 

været et problem. Faktisk samler man sig omkring konkrete projekter, som kan give 

bedre lokale vilkår, ligesom man samles for at lære hinanden bedre at kende med det 


Side 41

formål at styrke solidariteten og sympatien. Her hører man ingen jammer, og 

pragmatismen er udbredt. 

Det er, som om det faktisk i sådanne lokale områder er tilflyttere (men det er jo som 

sagt et meget elastisk begreb, de kan være kommet for 50 år siden), som præger 

debatten og definitionerne af, hvad der skal kæmpes for og værnes om. 

Andre steder er det de ældre familier fra egnen, som sætter dagsordenen. Der henvises 

der endnu mere til traditionen, og der jamres over den gamle verdens forsvinden i al 

almindelighed. Dvs. der tales mindre om konkrete forhold og mere om principper og 

skikke, der tales mindre om busplaner, og der hygges mere. Det at være sammen på 

anstændig vis er i sig selv noget at glæde sig over. Her vurderes tilflyttere, meget 

afhængig af, hvor meget de giver udtryk for at dele denne glæde. 

Denne anstændige mødeform skal stilles op som en kontrast til andre lokalområder, 

hvor denne mødeform spiller en mindre rolle. Der findes nemlig også lokalområder, 

hvor det ligeledes handler om samvær og hygge, men hvor der ikke henvises så meget 

til familie og slægt. Her har man også samværsprincipper, men der tales mere om 

boldspil, tv-udsendelser og øl. 

Der, hvor slægten og anstændigheden spiller en central rolle, kan man også sige, at det 

oprindelige valg har en betydning. Men det bør måske omtales som fravær at valg. Man 

er født medlem af fællesskabet, og det præger selvfølgelig også oplevelsen af 

forandringer og formuleringen af fremtidsprojekter. 

Vedrørende de steder, hvor jammeren er meget udbredt, skal man selvfølgelig huske på, 

at vi her kun omtaler de personer, som mødte op til arrangementerne. Enkelte af dem, 

som ikke mødte op, og som vi har talt med, havde valgt ikke at gøre det, fordi de har 

indfundet sig med de nye forhold og har travlt med aktiviteter, de værtsætter højere end 

denne type møder, som de forbinder med netop det, som de selv opfatter som 

uproduktiv jamren. 

Denne type reaktion illustrerer yderligere vores argument om, at sammensætningen af 

de sædvanlige fremmødte har en indflydelse på den kollektive lokale kreativitet. 


Side 42

Det oprindelige motiv til tilflytningen til et område betyder meget for måden, hvorpå 

man stiller krav og forholder sig til fremtidsmulighederne. Med andre ord, der er en 

sammenhæng mellem motiv og projekt. Denne relation bør man studere og tage hensyn 

til i forbindelse med udarbejdelse af strategier og handlingsplaner. 

De projekter, der formuleres i de lokale fællesskaber, er således præget af fortidsminder 

og fortidsvalg. Det er med reference til fortiden, at nutiden opleves. Udtryk for 

oplevelser af det, som har ændret sig fra fortiden, samt udtalelser om det, som bør ændre 

sig i fremtiden, er præget af ens oprindelige motiver, som kan være mere eller mindre 

bevidste, men alligevel ligge til grund for bedømmelse og handling. 


Side 43

Kortlægningen af de forskellige typer lokalfællesskaber 

Oplevelsen af forandring 

Oplevelsen af forandring er altid relativ og subjektiv, hvorfor man i forbindelse med 

udarbejdelsen af udviklingsstrategier og handlingsplaner bør tage hensyn til denne 

forskellighed. Med andre ord et det vigtigt at danne sig et indtryk af de forskellige 

måder, hvorpå den lokale befolkning forholder sig til sin rolle. 

De fællesskaber, som har relation til det lokale landsbyråd, er forskellige. De er 

struktureret og fungerer på forskellig vis. Dette præger selvfølgelig de muligheder, der 

kan være i landsbyrådets arbejde. 

Det betyder ikke, at der ikke lokalt er andre former for fællesskaber, som har indflydelse 

på udviklingen i de lokale samfund, men de er ikke undersøgt her. Nærværende 

undersøgelse var fra starten defineret i landsbyrådets regi. Det kunne ellers have været 

interessant at komme ind på, hvilke andre netværker, der faktisk præger udviklingen her 

på landet. Vi har dog kunnet konstatere, at selvom der er et sammenfald mellem visse 

økonomiske netværker og disse landsbyråd, er der også her en forskellighed. Nogle 

steder er det eksempelvis landbrugserhvervet, som klart dominerer ved mere eller 


Side 44

mindre direkte at være den fælles reference, medens det andre steder er livsstilsgrupper, 

hvor hovedreferencen hverken er erhverv eller lokal historisk forankring, men 

eksempelvis er forankret i interessen for natur og naturprodukter. 

Sammensætningen af landsbyrådet og af de lokale fællesskaber, som kredser omkring 

landsbyrådet, er præget af mangfoldighed. Der er forskellige motivationer, bevidste og 

ubevidste, forskellige værdier og forskellige projekter. Aktørerne er ikke ens. 

Segmentering 

For dem, som vil udvikle strategier og udarbejde handlingsplaner, må det være af 

interesse, at der faktisk findes forskellige typer aktører på markedet. 

Inden man åbner en ny møbelforretning, skal man overveje, hvorvidt det kan betale sig 

at gøre det i det ene område frem for i det andet, og hvor det er bedst at placere den i det 

udvalgte område, hvilket sortiment, der bør sælges, og hvordan man i så fald bør 

markedsføre det over for forskellige segmenter, som måske har forskellige grunde til at 

være interesseret i den nye møbelforretning. 

For at skabe sig et overblik over, hvilke typer grupper man har med at gøre, forsøger 

man at stille nogle kategorier op, som har relevans for det formål, man har. Hvis det 


Side 45

handler om møbler, kan eksempelvis køn, alder, livsstil, erhverv, beskæftigelsessted og 

indkomst have interesse for at segmentere befolkningen i grupper, som man skal tage 

hensyn til for at udvælge sit varesortiment, og som man også skal forsøge at indrette sin 

kommunikation efter. 

I marketing tilstræber man således at opdele et heterogent marked i dele, der er 

homogene, hvad angår et eller flere (segmenterings)-kriterier med henblik på 

identifikation af særlige ønsker eller behov. 

For at kunne danne sig et billede af de forskellige segmenter vil de mennesker, som 

påtænker at åbne en ny møbelforretning, bede deres marketing afdeling (eller et 

analysebureau) om at udforme et skema, hvoraf de forskellige kriterier, som har 

relevans, vil fremgå, og hvor de relevante forskelle i måder at forholde sig til møbler på, 

tydeligt træder frem. 

Det er værd at notere, at for det første er det ikke kun er dem, der har noget at sælge, 

som benytter sig af denne tankegang, men også dem, som overvejer at placere en 

produktionsvirksomhed er nødt til at undersøge de faktorer, som har betydning for en 

sådan etablering, eksempelvis om der findes kvalificeret og motiveret arbejdskraft i 

nærheden. 

Man benytter sig heller ikke kun af marketing for at finde ud af, hvordan man kan sælge 

noget, man har, men også for at finde ud af, hvad man bør tilbyde. Med andre ord, 

marketing er et redskab, som bruges til at holde forbindelse med markedet ved lige, så 

man bedre kan tilpasse sig samfundsudviklingen. 

Ovenstående bemærkninger anskueliggør marketingtankegangens relevans for vort 

emne, som er landsbyrådets virke og de lokale fællesskabers forskellighed. 


Side 46

Skemaer til sammenfatning af information om forskelle 

Den slags forsøg på kortlægning af individets/gruppers opfattelser kaldes mapping. 

Ideen er at sammenfatte information og at give et overskueligt billede, som kan bruges 

som et redskab i forbindelse med valg af strategier. Det er en geometrisk afbildning af et 

individs eller en gruppes perceptioner, dvs. mentale indtryk, som han/hun/gruppen har 

dannet sig om et givet område. Ideen er at sammenfatte information og at give et 

overskueligt billede, som kan hjælpe i forbindelse med valg af strategier. 

På grundlag af de indsamlede data kan vi nu tegne et billede af forskelligheden i den 

måde, man i grupper forholder sig til sit lokaleområde på. Det gør vi ved hjælp af 

perceptual maps. 

Til forskel for de perceptual maps, vi havde udviklet i den første rapport efter den første 

undersøgelse, handler de nye ikke om karaktertyper, men om fællesskabstyper, dvs. at 

det, der nu forsøges illustreret, ikke er, hvorvidt man har en vision eller ej, og hvor 

meget man er sig sin rolle bevidst, men snarere hvordan og hvorfor man samles lokalt 

omkring landsbyrådet. Det er selvfølgelig ikke de praktiske forhold, der tænkes på her, 

selvom de klart er et udtryk for kulturforskelle. Om man spiser sammen, drikker kaffe 

sammen eller drikker øl sammen er udtryk for noget. Om maden serveres på plast, papir 

eller keramiktallerkener er ligeledes udtryk for det, man går op i. Ligesom kvaliteten af 

den mad, man serverer (sandwich eller økologiske retter for eksempel), og måden 

hvorpå den serveres, (selvbetjening eller ej for eksempel), også er det. Men disse 

observationer kommer ikke direkte til udtryk i vores perceptual maps, som skal 

indeholde så meget som muligt på så lille en plads som muligt. Det er de mest relevante 

dimensioner, som vil fremtræde som akser i skemaerne. 


Side 47

Projekt og motiv som hovedkategorier 

De temaer, som vi således har valgt, udspringer af den redegørelse, vi gav i det kapitel, 

hvor vi kom med vores undersøgelsesresultater. Vi gjorde nemlig opmærksom på, at der 

var: 

• en tydelig forskel mellem motivationerne i de lokale områder; 

• en tydelig relation mellem motivation og projekt. 

Vi har således identificeret de to grundtemaer, som vores mapping bør handle om. 

De dimensioner, som findes i de respektive skemaer, udspringer af såvel denne 

undersøgelses materiale som af interviewene fra vores tidligere undersøgelse, som 

allerede resulterede i en række lignende skemaer. 

I den første undersøgelse havde vi klargjort, at livet i Ørbæk Kommune består af en 

række forskellige aktiviteter med ret forskelligt værdigrundlag. På baggrund af 

interviewene havde vi opstillet en typologi af værdierne i Ørbæk Kommune, som 

kortlagde de forventninger og repræsentationer, som borgerne havde i forhold til Ørbæk 

Kommune. 


Side 48

Disse fire idealtyper handler om værdier, som tilskrives lokalsamfundet i Ørbæk 

Kommune. Værdierne, der kan grupperes under fire typer, kan benævnes: 

• Den praktiske position (nytteværdier) 

• Den romantiske position (eksistentielle værdier) 

• Den terapeutiske position (ikke-nytteværdier) 

• Den puritanske position (ikke-eksistentielle værdier) 

Børnepasning (betjene) Fællesskabsmyten (drømme) 

Benzinstationer (nemt) Atmosfære (det gode liv) 

Stressafledning Luksus 

Vækst gennem støtteordninger Projekt (idyllisering) 

Forvaltning ”Os” i udvidet forstand (deltagelse) 

PRAKTISK ROMANTISK 

PURITANSK TERAPEUTISK 

Indkøb (selvbetjene) 

Arbejde som basalt livsvilkår 

Beskyttelse imod naturen (krop) 

Typehuse (socialt boligbyggeri) 

Omk./fordele – pris/kvalitet 

Skattenedsættelse (beregnende) 

Udfoldelsesmuligheder (valg) 

Rekreation (oplevelse) 

Beskyttelse af naturen (miljø også socialt) 

Personliggjort byggeri (raffinement) 

Engagement (åbent hus/kommune) 

Hvad kan ”jeg” og mine nærmeste? 

Figur 7: En fællesskabstypologi med forventninger 


Side 49

De værdier, som nu optræder i vores nye mapping, er dem, som kunne aflæses ved de 

møder, som blev afholdt. Ikke desto mindre vil den opmærksomme læser nemt kunne 

forbinde dem med ovennævnte, blandt andet ved at se på ovenstående skema og 

sammenligne det med de efterfølgende skemaer. 

Projektdimensioner 

De intentioner, de lokale borgere møder med til arrangementerne, hvor 

udviklingsmuligheder for deres lokalområde skal drøftes, er klart forskellige. Vi har 

kaldt dette aspekt af mangfoldigheden for projektdimensionen. 

Når det handler om projektet, har vi kunnet identificere klare referencer samt 

modsætningsforhold mellem det at ville deltage aktivt i det lokale fællesskab og det at 

ville bruge det lokale fællesskab som tilflugtssted. Det er klart, at denne indstilling 

påvirker karakteren af de lokale fællesskaber, og at kvantiteten og kvaliteten af den 

energi, landsbyrådet får tilført, er uensartet. 

• Den ene projektdimension handler således om, hvorvidt man i det lokale 

fællesskab søger tilflugt eller deltagelse. 

Stadig vedrørende det projekt, man samles mere eller mindre bevidst om, er der en 

anden akse, som diskussionerne bevæger sig på alle steder i kommunen, og hvor man 

kan mærke tydelige forskelle fra sted til sted. Det drejer sig om, hvorvidt selve formålet 

med at have et fælles projekt er at skabe et alternativ til individuelt tidsfordriv efter 

arbejde eller at sikre en udvikling mod definerede mål enten for en selv som individ, 

familie eller for hele det lokale fællesskab. Her igen bør det være indlysende, at 


Side 50

forskelle i indstillingerne påvirker karakteren af de lokale fællesskaber samt 

landsbyrådets fremtidsmuligheder. 

• Den anden projektdimension handler således om, hvorvidt man i det lokale 

fællesskab prioriterer hygge eller handling. 

På det grundlag har vi følgende akse for projektdimensionen: 

Projekt 

ANDEL 

HYGGE BYGGE 

FLUGT 

Figur 8: Projektdimensionen 


Side 51

Motivdimensioner 

Den historie, de lokale borgere bærer på, når de møder op til arrangementerne, hvor 

udviklingsmuligheder for deres lokalområde skal drøftes, er også forskellig. Denne 

historiske forankring præger borgernes opfattelse af forandringen og ligger til grund for 

måden, hvorpå de forholder sig til fremtiden og til, hvad der skal ske på disse møder. Vi 

har kaldt dette aspekt af mangfoldigheden for motivdimensionen. 

Når det handler om motivet, har vi ligeledes kunnet identificere tydelige referencer og 

modsætningsforhold. Således var der mennesker, der konstant refererede til det idylliske 

i deres omgivelser, en romantisk idyl, som opfattes som hvilende i sig selv og menes at 

være truet af påvirkning fra det ”ydre” rum. Andre deltagere talte meget om 

serviceniveauet i samfund, kommune og lokalområde. Her har vi de to yderpunkter i en 

relevant modsætningsakse vedrørende motivation. Det er klart, at denne indstilling 

påvirker valget af strategier for disse mennesker og bør tages i betragtning af andre, som 

er engageret i et landsbysamfunds videre udvikling. Dette skal selvfølgelig ses i 

sammenhæng med de bemærkninger, vi kom med i vores tidligere undersøgelse 

vedrørende udvikling og bevarelse, og som er blevet kort omtalt ovenfor, hvor vi 

refererer til vore projekttyper fra Ørbæk-Rapporten I. 

• Den ene motivdimension handler således om, hvorvidt man i det lokale 

fællesskab tænker mest i termen af idyl eller service. 


Side 52

Også vedrørende de motiver, som mere eller mindre bevidst præger det, som sker, når 

man samles, har vi klart kunnet differentiere på grundlag af type og antal af referencer 

til enten natur eller kultur. Det, der her er tale om, er graden af forankring i fysiske 

rammer og kulturelle rammer. De sidste forstås som socialt konstruerede, og de første 

som historisk overførte. Eksempler på de fysiske referencer er udtryk som ”min 

familiegård,” ”vores dejlig landskab” eller ”vi har tæt til stranden.” Eksempler på de 

kulturelle referencer er udtryk som ”vores bibliotek,” ”det er vigtigt at samle disse 

billeder og film i et historisk arkiv,” eller ”skolen er et samlingssted for kulturelle 

aktiviteter.” 

Disse forskellige forankringer i kultur og natur påvirker samværet og samarbejdet i de 

lokale fællesskaber og yder indflydelse på dagsordenen i landsbyrådet. 

• Den anden motivdimension handler således om, hvordan man i det lokale 

fællesskab prioriterer natur over for kultur. 

På det grundlag har vi følgende akse for motivdimensionen: 

Motiv 

KULTUR 

IDYL SERVICE 

NATUR 

Figur 9: Motivdimensionen 


Side 53

Fællesskabstypologien i skemaform 

Idealtypers formål og virkemåde 

I det følgende præciseres skemaerne ved hjælp af idealtyper. Som allerede forklaret på 

side 26 er en idealtype en slags karikatur, hvis formål er at få kontrasterne frem. Det gør 

man bedst ved hjælp af passende begreber, som fremkalder associationer såvel enkeltvis 

som i relation til hinanden. 

Formålet med at få kontrasterne frem er paradoksalt nok at kunne se nuancerne bedre, 

ikke i alting, men blot i det, man fokuserer på. 

Typerne og deres tilknyttede kategorier opsummerer en analyse. Opsummeringen er 

nærmest ”firkantet”, fordi den fremstår som et visuelt kontrasteret billede, som synes at 

være unuanceret. Men som sagt er formålet ikke desto mindre at kunne se nuancerne, 

fordi alle de elementer i det system, man betragter, vil uden typologien fremstå som en 

udifferentieret masse. Elementerne vil så at sige forblive fanget i en stor lukket kasse, 

hvor man hverken kan komme til at se størrelse og farve af det, der er i den. 

Typerne og kategorierne hviler ikke i sig selv. De er sproglige. De er jo metaforer, 

hvilket indebærer, at de kræver, at man har kendskab til et begrebsapparat, og et sådant 

er altid sammenhængende og kulturspecifikt. Ikke desto mindre tilsigtes der, at de 

foreslåede metaforer så at sige skal kunne tale for sig selv. Dette fordi typologien skal 

kunne give umiddelbar anledning til gode diskussioner for en bred gruppe af deltagere, 

som ikke altid kan nå at sætte sig ind i, hvorfor præcist de anvendte kategorier er valgt i 

denne typologi. 

Det er selvfølgelig vores håb, at vor typologi umiddelbart virker anvendelig for en bred 

skare af befolkningen og således vil kunne danne grundlag for en debat i lokalrådene og 


Side 54

alle de steder, hvor temaet er på dagsordenen. Det er også vort håb, at diskussionerne på 

denne måde vil kunne relateres til de konkrete lokale erfaringer og vil styrke kvaliteten 

af debatten, ligesom de transparentes gjorde, som vi har udviklet og brugt til indsamling 

af data på de møder, som ligger til grund for vores analyse. 

Fællesskabstypologien, kort forklaret 

Ligesom i Ørbæk-Rapporten I anskueliggør typologien, at flere forskellige opfattelser af 

et lokalsamfund kan sameksistere, men her er det selve lokalesamfundene, der 

typologiseres. I den første rapport var det individerne, uanset hvor de befandt sig inden 

for kommunens grænser, som blev typologiseret. Det var formålet med undersøgelse nr. 

2 at få præciseret, om der så at sige var kulturelle forskelle i de forskellige landsbyer. 

Det er der. 

Læseren kan starte med selv at se, om de valgte kategorier vækker associationer til det 

hun eller han har læst her på siderne 33 til 43. Begreberne ”exit” og ”voice” er kendte 

kategorier inden for organisationsteorien, siden økonomen og sociologen Albert 

Hirschmann introducerede dem i 70’erne. De taler også sådan set for sig selv, og skal 

markere forskellen mellem det at hænge på som borger i samfundet, og det at falde fra. 


Side 55

Projekt 

Kaffestue 

ANDEL 

HYGGE BYGGE 

Exit 

Værtshus 

FLUGT 

Væksthus 

Systue* 

Voice 

* i betydningen syværelse 

Figur 10: Fællesskabstypologier (10 A: Projekt; 10 B: Motiv) 

Motiv 

Museet 

KULTUR 

IDYL SERVICE 

Exit 

Vinduet 

NATUR 

Skolen 

Parcellen 

Voice 


Side 56

En lokalfællesskabstypologi 

Lad os starte med at se på det første skema vedrørende projektdimensionen i 

lokalsamfundet. Vi har jo allerede forklaret, hvad akserne står for. Men vi kan nu 

præcisere, hvad selve akserne repræsenterer mere abstrakt, dvs. teoretisk set. De skelner 

mellem form og indhold i 

det sociale. Den lodrette 

akse vedrører selve 

formen for det sociale 

samvær, hvorimod den 

vandrette akse vedrører 

indholdet i det. Således 

kan indholdet være 

råhygge, som hviler i sig 

selv, eller være et 

formuleret byggeprojekt i 

Projekt 

ANDEL 

HYGGE BYGGE 

Exit 

Kaffestue 

Værtshus 

FLUGT 

overført betydning, dvs. at der er en dagsorden ud over det at være sammen denne dag. 

På den lodrette akse betyder andel som sagt deltagelse, og flugt henviser til det modsatte 

af deltagelse. Flugt i denne sammenhæng betyder, at selvom man rigtigt nok deltager i 

det lokale fællesskab, så bidrager disse personer ikke til dets vedligeholdelse, men 

tværtimod tilstræber de at være så lidt involveret som muligt. 

Væksthus 

Systue* 

Voice 

* i betydningen syværelse 

Koordinatsystemet består nu af fire kvadranter, som hver har fået et navn. Vi har valgt 

fire navne, som tilhører et fælles register, fordi det styrker sammenhængen i metaforen 

og dermed bidrager til, at debatten og diskussionerne bliver mere fokuseret. 

Kaffestuen 

I nordvest et det kaffestuen. I de lokale fællesskaber, hvor det, der foregår, og det der 

bliver sagt, mest tyder på, at her handler det godt nok om at være med, men ikke så 

meget for at forandre noget særligt. Det at være med betragtes som det afgørende i 

sikringen af, at der sker noget lokalt, og at de gode traditioner bliver bevaret, som man 

ønsker det. Samværsformen er præget af ritualer, hvis formål er, at alle kan bekræftes i, 

at de hører til her. 


Side 57

Værtshuset 

I sydvest et det værtshuset. Det ligner en kaffestue, men det er lidt anderledes. Begrebet 

kaffestue konnoterer noget finere og mere anstændigt end begrebet værtshuset. 

På værtshuset i forhold til i kaffestuen er man mindre engageret i det, som foregår 

udenfor. Man lukker sig inde, det er jo formålet. Og på værtshuset er det ikke så tit kaffe, 

man drikker, og det er i mindre grupper, at man drikker. Man har mindre at være 

sammen om. Det handler mere om at få tiden til at gå, som man siger. 

Ja, man skal passe på at man ikke kommer til at bytte rundt på bogstaverne i ordet 

værsthuset, fordi det kan siges at være den værste kvadrant, hvad angår landsbyrådets 

og Indenrigs- og Sundhedsministeriets landdistriktspuljes erklærede formål. 

Væksthuset 

I nordøst finder man til gengæld det mest lovende segment for såvel landsbyråd som 

ministerium. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at vi har valgt et begreb, som lyder 

næsten som dens diagonale modsætning. Det er for at sige, at noget, som kan ligne et 

værtshus, godt kan fungere som et væksthus. Der kan eksempelvis drikkes øl ligeså 

meget som kaffe eller sodavand i de lokale fællesskaber, vi har valgt at døbe væksthuse, 

men man er decideret samlet for at være med til at skubbe i den retning, man har fundet 

rigtig, og det er man enige om. Det får tingene til at vokse ligesom planterne i et drivhus. 

Der kommer flere løsningsforlag på problemerne, og der handles mere konstruktivt end 

i de andre kvadranter. Derfor har vi placeret ordet voice der. Ordet exit er placeret i den 

diagonalt modsatte ende. Dermed etableres en ny akse, fra det værste til det bedste, for, 

hvad vi har med at gøre her, og som kan give anledning til nye diskussioner. I 

væksthuset er ritualerne ofte inddragelsesritualer. 

Systuen 

I den sydøstlige kvadrant har vi skrevet begrebet systue. Vi er klar over, ikke mindst 

fordi vi har slået det op i den store ordbog over det danske sprog, at ordet henviser til et 

sted, hvor der arbejder flere syersker. Ikke desto mindre vover vi at fastholde ordet, 

fordi det lyder bedre i relation til de tre andre, idet dets sidste stavelse er den samme 

som den i den diametralt modsatte kvadrant. Vi tænker dog ikke på et syværksted, men 

på et syværelse (et hobbyrum ville give andre associationer), hvor man kan være sig 

selv nok og give sig til at gøre nogle ting, som først og fremmest tjener egen familie. 


Side 58

Vi kommer nu til det andet skema, som vedrører motivation. Vi har forklaret, at det 

handler om historisk forankring, dvs. om den historie, de lokale borgere bærer på, når de 

møder op til arrange- 

menterne. Vi kan også 

gøre opmærksom på, at 

motivationsskemaet så 

at sige beskæftiger sig 

mere med efterspørg- 

selssiden i det lokale 

samfund, hvor projekt- 

dimensionen mere ved- 

rører det, man selv har 

at byde på, og derfor 

kunne kaldes udbuds- 

siden. Her igen kan vi også præcisere aksernes forhold til hinanden i koordinatsystemet. 

Den vandrette dimension vedrører forholdet til infrastrukturen og den lodrette 

dimension forholdet til superstrukturen. 


Motiv 


KULTUR 

IDYL SERVICE 

Exit 


NATUR 

Skolen 

Parcellen 

Voice 

I nordvest et det museet. Her taler man mest om at sikre bevarelsen af de gamle 

bygninger, om at samle videobånd og billeder i et lokalhistorisk arkiv. Motivet synes 

ikke at være at udvikle, men at bevare. Man fokuserer mest på fortiden og ikke, som i 

kvadranten over for til højre på fremtiden. Selvom der er et vist sammenfald på den 

lodrette akse mellem fremtidsorienteringen og forholden til infrastrukturen, har vi 

fundet det mere passende at vælge det sidste, fordi der også dyrkes fremtidsvisioner i 

den venstre kvadrant, men disse fremtidsvisioner har fortiden som forbillede. Man vil 

tilbage til den en idealiseret fortid. Fremtiden forestiller man sig som fortidens idyl. 


I sydvest et det vinduet. Her finder man ligeledes fællesskaber, hvor der refereres til 

idylliske forestillinger, men her spores der ikke den samme interesse for bevaring af 

kulturelle udtryk. Man ønsker blot af kunne se ud ad vinduet for at finde naturen i 

samme tilstand, som den var før. Andre, som også helst ser, at naturen beskyttes, er 


Side 59

mere aktive for at sikre, at det sker. I denne kvadrant er koblingen mellem ønske og de 

midler (infrastrukturen), der skal sættes i anvendelse, ikke særlig udbredt. 

Skolen 

I nordøst er ordet ”skolen”. Her finder man, ligesom i det første skema vedrørende 

projektet, det mest lovende segment for såvel landsbyråd som ministerium. Det er 

selvfølgelig ikke tilfældigt, at vi har valgt at vende kvadranterne, så det mest positive er 

mod nordøst, det gør det hele mere overskueligt efter vores mening. Der er ingen logisk 

nødvendighed i det valg. Det er så at sige kun, fordi det ser bedre ud. Man kunne lige så 

godt have valgt at placere begrebet natur for oven og kultur for neden, så ville skemaet 

have set anderledes ud. Motivationen her er den bedste i forhold til de andre kvadranter. 

Derfor har vi placeret ordet voice der. Ordet exit er placeret i den diagonalt modsatte 

ende. Dermed etableres en ny akse, fra det værste til det bedste, for, hvad vi har med at 

gøre her, og som kan give anledning til nye diskussioner. 

Det er jo positivt, når man tydeligt kan mærke, at man føler sig berørt af udviklingen på 

skolefronten, når man ikke længere selv har børn, som går i skole. I denne kvadrant 

omtaler man også cykelstier med reference til deres betydning for sikkerheden, ligesom 

der tales meget om offentlige ydelser med klar reference til en samfundsmæssig 

begrundelse. Skolen som lokalt kulturcenter og dets betydning for sikring af 

fremtidsmuligheder tales der også meget om. 

Parcellen 

I den sydøstlige kvadrant har vi skrevet begrebet parcellen, fordi man her taler uden 

reference til det samfundsmæssige. Når man taler om offentlige ydelser, handler det 

mest om huspriser, transportmuligheder, busser og deres køreplaner, men uden 

henvisning til børnenes sikkerhed eller til anden udadvendt interesse. Man taler også om 

indkomstskat, noget, som kan siges at have sociale konsekvenser, men det er 

eksempelvis, fordi man selv ikke kan mærke, hvad beskatningen nytter. Som sagt har vi 

ikke skrevet individ og samfund på den lodrette akse, fordi vi har fundet det mere 

dækkende at referere til fravær af kulturel reference, ikke mindst fordi der også er 

tydelig forankring i naturen 


Side 60

Handlingsplan 

Vi har valgt ikke at komme med en decideret handlingsplan i selve rapporten. Det 

skyldes to forhold. 

For det første skal vi jo sikre anonymitet i undersøgelsen, og for at komme med en 

konkret handlingsplan vil man her skulle præcisere, hvor de forskellige typer, som er 

beskrevet i typologien, findes i de ni landsbyer. Det ville være uetisk efter vores 

mening. Vi bør lade det være op til deltagerne selv at spekulere over deres egne 

oplevelser, efter at de er blevet konfronteret med vores analyse. 

For det andet et det faktisk i sig selv nok som handlingsplan at sikre, at borgerne i de 

lokale fællesskaber forholder sig til det spejlbillede, vi nu har fremkaldt. Det vil uden 

tvivl afstedkomme adfærdsændringer og dermed nye handlinger og forhandlinger. 

Vi har også skullet holde en frist, og inden for den har det ikke været os muligt at finde 

en mere præcis formulering, som respekterer de ovennævnte etiske principper. 


Side 61


Side 62

(Salais and Storper 1992) (Bouchet 2003a; Bouchet 2003b; Bouchet 2004a; Bouchet 2004b) (Bouchet 2000a; Bouchet 2000b; Bouchet 2001) (Glaser and Strauss 1967) (Le Moigne 1990) (Tönnies 1991 (1887)) 

(Laufer and Burlaud 1980) (Laufer and Orillard 2000) (David, Hatchuel and Laufer 2000) (Douglas 1975) (Douglas 1996) (Patton 2002) (Silverman 1993) (Schatzman and Strauss 1973) (Morgan 1988) (Bardin 

1991) (Laplantine 1996) (Laplantine 1986) (Denzin 1978) (Denzin and Lincoln 1994) (Ghiglione 1980; Ghiglione and Matalon 1978) (Arborio and Fournier 1999) (Blanchet 1991; Blanchet 1985; Blanchet, 

Ghiglione, Massonnat and Trognon 1987; Blanchet and Gotman 1992) (Strauss and Corbin 1990) (Mucchielli 2004) (Lamont 1995 (1992)) (Moles 1984) (McCracken 1988) (Briggs 1986) (Morin 1984) (Morin 

1971) (Greimas and Courtès 1988) (Frederiksen 2001) (Semprini 1992) (Hirschman 1970) (Floch 1990) (Floch 2001 (1990)) (Simmel 1908) (Simmel 1908) (Bouchet and Peronard 2003) 

Bibliografi 

Arborio, Anne-Marie, og Pierre Fournier. 1999. L'enquête et ses méthodes : 

l'observation directe. Paris: Nathan Université. 

Bardin, L. 1991. L'analyse de contenu. Paris: Presses Universitaires de France. 

Blanchet, Alain. 1991. Dire et faire dire : l'entretien. Paris: Armand Colin. 

Blanchet, Alain & al. 1985. L'entretien dans les sciences sociales. Paris: Dunod. 

Blanchet, Alain, R. Ghiglione, J. Massonnat, og A. Trognon. 1987. Les techniques 

d'enquêtes en sciences sociales. Paris: Dunod. 

Blanchet, Alain, og Anne Gotman. 1992. L'enquête et ses méthodes : l'entretien. Paris: 

Nathan Université. 

Bouchet, Dominique. 2000a. "Hvad er "corporate image"? Hvad er "corporate identity"? 

Hvorfor hører man så meget om det?" Pp. 4-13 in Hvem er det der bestemmer. 

Corporate image kan ikke diktereres. Else Friis Anderson (Red.). Aarhus: Job 

Danmark/De 3 Stiftstidender & Jydske Vestkysten. 

Bouchet, Dominique. 2000b. "Verden som arbejdsplads." Pp. 77-96 in 

Kompetenceguldet. Søren Brandi og Steen Hildebrandt (Red.). Copenhagen: 

Børsen. 


Side 63

Bouchet, Dominique. 2001. "Om ægte jævning og jævnt ægthed i dansk kultur." Pp. 56- 

65 in Dansk uden tårer. Uden indvandring intet velfærd. Herbert Pundik og 

Louise Haslund-Christensen (Red.). Copenhagen: Politiken. 

Bouchet, Dominique. 2003a. "Alderdommen i socialpsykologisk perspektiv. Eller 

hvorfor og hvordan alderdommen vil forandres." Pp. 25-42 in Sidste kapitel. 

Psykologi og pædagogik i ældreplejen. Tove Svejgaard (Red.). Copenhagen: 

Frydenlund. 

Bouchet, Dominique. 2003b. "Sociologi og marketing: Hvorfor skal sociologien 

interessere sig for marketing og dens økonomiske grundlag?" Pp. 225-241 in 

Sociologiske visioner. Sytten bidrag fra en sociologisk brydningstid. Michael 

Hviid Jacobsen (Red.). Aarhus: Systime. 

Bouchet, Dominique. 2004a. "Det tabte bånd og det gode liv. Identitet, familie og 

parforholdi socialfilosofisk perspektiv." Pp. 149-168 in Det gode liv - mere end 

dig selv. Simon Lauman Jørgensen (Red.). Aarhus: Philosophia. 

Bouchet, Dominique. 2004b. "Moralen i varen. Om relationen mellem 

forbrugersamfundet og individualismen." Pp. 229-239 in Kære samfund. En 

debatbog i anledning af Jørn Henrik Petersens 60 års fødselsdag. Anker Brink 

Lund, Janne Normann, og Anders Klostergaard Petersen (Red.). Odense: 

Syddansk Universitetsforlag. 

Bouchet, Dominique, og Jean-Paul Peronard. 2003. Strategier for udvikling af et 

landdistrikt: Ørbæk-Rapporten 2003. Odense: Syddansk Universitet. 

Briggs, Charles L. 1986. Learning How to Ask. Cambridge: Cambridge University 

Press. 

David, Albert, Armand Hatchuel, og Romain Laufer. 2000. Les nouvelles fondations des 

sciences de gestion. Paris: Vuibert / Fondation nationale pour l'enseignement de 

la gestion d'entreprise. 

Denzin, Norman K. 1978. The Research Act: A Theoretical Introduction to Sociological 

Methods (2nd ed.). New York: McGraw-Hill. 

Denzin, Norman K., og Yvonna S. Lincoln (Eds.). 1994. Handbook of Qualitative 

Research. Thousand Oaks-London-New Delhi: Sage. 

Douglas, Mary. 1975. Implicit Meanings. Essays in Anthropology. London: Routledge 

& Kegan. 

Douglas, Mary. 1996. Thought styles. Critical essays on good taste. London: Sage. 

Floch, Jean-Marie. 1990. Sémiotique, marketing et communication. Sous les signes, les 

stratégies. Paris: Presses Universitaires de France. 

Floch, Jean-Marie. 2001 (1990). Semiotics, Marketing and Communication. Beneath the 

Signs, the Strategies. Houndmills: Palgrave. 

Frederiksen, Birte Kloch. 2001. "Ferdinand Tönnies: Længslen efter fællesskab." Pp. 

121-131 in Tradition og fornyelse – en problemorienteret teorihistorie for 

sociologien. Michael Hviid Jacobsen, Mikael Carleheden, og Søren Kristiansen 

(Red.). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 

Ghiglione, Rodolphe & al. 1980. Manuel d'analyse de contenu. Paris: Armand Colin. 

Ghiglione, Rodolphe, og Benjamin Matalon. 1978. Les enquêtes sociologiques. 

Théories et pratique. Paris: Armand Colin. 

Glaser, B., og Anselm Strauss. 1967. The discovery of grounded theory: Strategies for 

qualitative research. Chicago: Aldine. 

Greimas, Algirdas Julien, og Joseph Courtès. 1988. Semiotik: Sprogteoretisk ordbog. 

Dansk redaktion: Per Aage Brandt og Ole Davidsen. Aarhus: Aarhus 

Universitetsforlag. 


Side 64

Hirschman, Albert O. 1970. Exit, voice and loyalty. Cambridge, Massachusetts: Harvard 

University Press. 

Lamont, Michèle. 1995 (1992). "Money, morals, and manners: the culture of the French 

and American upper-middle class." Pp. 199-214 in Reading sociology, exploring 

the architecture of everyday life. David M. Newman (Red.). Chicago: Pine 

Forge Press. 

Laplantine, François. 1986. "Questions de méthode." Pp. 11-52 in Anthropologie de la 

maladie. François Laplantine (Red.). Paris: Payot. 

Laplantine, François. 1996. La description ethnographique. Paris: Nathan Université. 

Laufer, Romain, og Alain Burlaud. 1980. Management public. Gestion et légitimité. 

Paris: Dalloz. 

Laufer, Romain, og M. Orillard (Eds.). 2000. La confiance en question. Paris: 

L'Harmattan. 

Le Moigne, Jean-Louis. 1990. La modélisation des systèmes complexes. Paris: Dunod. 

McCracken, Grant. 1988. The Long Interview. Sage: Newbury Park California. 

Moles, Abraham. 1984. "Une science de l'imprécis." Le Monde Aujourd'hui:Dimanche 

12-lundi 13 aout 1984, Les aventures de la raison dans la pensée et la science 

contemporaines. XIII. 

Morgan, David L. 1988. Focus Groups as Qualitative Research. Newbury Park- 

London-New Delhi: Sage. 

Morin, Edgar. 1971. "Appendix: The Multidimensional Method." Pp. 254-263 in 

Plodémet. Report from a French Village. Edgar Morin. London: Allen Lane The 

Penguin Press. 

Morin, Edgar. 1984. "The Fourth Vision: On the Place of the Observer." in Disorder 

and Order. Proceedings of the Stanford International Symposium (Sept. 14-16, 

1981). Livingston og Paisley (Red.). Stanford University: Anma Libri. 

Mucchielli, Axel (Ed.). 2004. Dictionnaire des méthodes qualitatives en sciences 

humaines. 2ième édition. Paris: Presses Universitaires de France. 

Patton, Michael Quinn. 2002. Qualitative research & evaluation methods. Third edition. 

Thousand Oaks, London, New Delhi: Sage. 

Rosnay, Joël de. 1975a. Le macroscope vers une vision globale. Paris: Seuil. 

Rosnay, Joël de. 1975b. The macroscope. A new world scientific system. New York & 

London: Harper & Row. 

Salais, Robert, og Michael Storper. 1992. "The four 'worlds' of contemporary industry." 

Cambridge Journal of Economics 16169-193. 

Schatzman, Leonard, og Anselm Strauss. 1973. Field Research. Strategies for a Natural 

Sociology. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice Hall. 

Semprini, Andrea. 1992. Le marketing de marque. Approche sémiotique. Paris: Editions 

Liaisons. 

Silverman, David. 1993. Interpreting Qualitative Data. London-Thousand Oak-New 

Delhi: Sage. 

Simmel, Georg. 1908. Soziologie, Untersuchungen über die Formen der 

Vergesellschaftung. Leipzig: Verlag von Duncker & Humblot (Fünfte Auflage 

1968). 

Strauss, Anselm, og Juliet Corbin. 1990. Basics of Qualitative Research. Newbury Park, 

Ca.: Sage. 

Tönnies, Ferdinand. 1991 (1887). "Theorie der Gemeinschaft." Pp. 7-70 in 

Gemeinschaft und Gesellschaft. Grundbegriffe der reinen Soziologie. Ferdinand 

Tönnies. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft. 


Side 65

Listen af figurer 

Figur 1: Typer af væremåder.................................................................................................... 29 

Figur 2: Projkettyper ................................................................................................................. 29 

Figur 3: Rolle i forhold til vision .............................................................................................. 30 

Figur 4: Vision i forhold til grupperelation ............................................................................. 30 

Figur 5: Grupperelation i forhold til indstilling....................................................................... 31 

Figur 6: Rollen i forhold til systemet....................................................................................... 31 

Figur 7: En fællesskabstypologi med forventninger ............................................................. 49 

Figur 8: Projektdimensionen.................................................................................................... 51 

Figur 9: Motivdimensionen....................................................................................................... 53 

Figur 10: Fællesskabstypologier (10 A: Projekt; 10 B: Motiv) .............................................. 56 


Side 66

Indholdsfortegnelse 

FORMÅLET MED RAPPORTEN...........................................................................................................2 

AT STUDERE ET SOCIALT UNIVERS ............................................................................................................2 

INTENTIONERNE MED RAPPORTEN.............................................................................................................4 

DENNE RAPPORT HANDLER OM METAFORER .............................................................................................6 

LIGNELSEN OM ELEVATORERNE (ELLER LIDELSER MED ELEVATORER)......................................................8 

LAD MIG SLÅ DET FAST MED SYVTOMMERSØM........................................................................................10 

PROJEKTBESKRIVELSEN FRA ANSØGNINGEN ..........................................................................11 

PRESSEMEDDELELSEN.............................................................................................................................11 

PROJEKTETS BEVILGENDE MYNDIGHED...................................................................................................12 

PROJEKTETS TITEL...................................................................................................................................12 

KORTFATTET BESKRIVELSE AF PROJEKTET..............................................................................................12 

PROJEKTETS INDHOLD VIL VÆRE.............................................................................................................12 

DE BEVILGENDE MYNDIGHEDERS KRAV....................................................................................13 

PROJEKTETS FIRE FASER .................................................................................................................14 

KONCEPTET.............................................................................................................................................14 

MØDERNE ...............................................................................................................................................15 

ANALYSEN ..............................................................................................................................................15 

AFRAPPORTERINGEN...............................................................................................................................15 

FREMLÆGGELSE AF UNDERSØGELSEN ......................................................................................16 

MEDVIRKENDE TIL RAPPORTENS TILBLIVELSE......................................................................17 

UNDERSØGELSENS TEORETISKE OG METODISKE LEDETRÅD ...........................................19 

DE NI MØDER I LANDSBYER.....................................................................................................................19 

NOGLE AF DE TRANSPARENTER, DER BLEV BRUGT ..................................................................................24 

TEORETISK GRUNDLAG FOR INDSAMLING OG TOLKNING AF DATA ..........................................................27 

Idealtyper ...........................................................................................................................................27 

Perceptual maps.................................................................................................................................28 

Kort om de tidligere udviklede idealtyper..........................................................................................29 

UNDERSØGELSENS RESULTATER ..................................................................................................33 

AFSTANDTAGEN FRA POLITIKKEN ...........................................................................................................33 

FOKUSERING PÅ DET KONKRETE .............................................................................................................35 

FÆLLESSKABETS BETYDNING..................................................................................................................36 

TILFÆLDIGHEDENS SPIL ELLER HYGGE-STYRINGEN ................................................................................38 

FOKUSERING PÅ FRITIDEN .......................................................................................................................39 

FRAVÆRET AF SAMFUNDSORIENTERING..................................................................................................40 

DET OPRINDELIG VALGS BETYDNING.......................................................................................................41 

KORTLÆGNINGEN AF DE FORSKELLIGE TYPER LOKALFÆLLESSKABER .....................44 

OPLEVELSEN AF FORANDRING.................................................................................................................44 


Side 67

SEGMENTERING.......................................................................................................................................45 

SKEMAER TIL SAMMENFATNING AF INFORMATION OM FORSKELLE .........................................................47 

Projekt og motiv som hovedkategorier..............................................................................................48 

Projektdimensioner............................................................................................................................50 

Motivdimensioner ..............................................................................................................................52 

FÆLLESSKABSTYPOLOGIEN I SKEMAFORM ..............................................................................................54 

Idealtypers formål og virkemåde.......................................................................................................54 

FÆLLESSKABSTYPOLOGIEN, KORT FORKLARET.......................................................................................55 

EN LOKALFÆLLESSKABSTYPOLOGI .........................................................................................................57 

Kaffestuen..........................................................................................................................................57 

Værtshuset .........................................................................................................................................58 

Væksthuset.........................................................................................................................................58 

Systuen ...............................................................................................................................................58 

Museet................................................................................................................................................59 

Vinduet...............................................................................................................................................59 

Skolen.................................................................................................................................................60 

Parcellen ............................................................................................................................................60 

HANDLINGSPLAN.................................................................................................................................61 

BIBLIOGRAFI.........................................................................................................................................63 

LISTEN AF FIGURER............................................................................................................................66 

INDHOLDSFORTEGNELSE.................................................................................................................67 

Lay out: 

Dominique Bouchet 

Trykt hos 

Filipsen Grafisk Produktion aps 

Dalbyvej 93, DK-6000 Kolding 

Tlf.: 7550 3636 - Fax 7550 9696 

© Copyrights Tekst og billeder: 

Dominique Bouchet 

Fax: 6533 1913 

dom@sam.sdu.dk 

www.bouchet.dk 


Side 68

Strategier for udvikling af et landdistrikt 2: - Folkeligt Institut for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?