Anne Hedeager Krag, mag.art. i forhistorisk arkæologi ... - Grundtvig

Anne Hedeager Krag, mag.art. i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet i 1988, har i en
årrække arbejdet med vikingetiden som forsker og formidler, og har desuden specialiseret sig i
tekstilforskning. Det har medført en række publikationer omhandlende tekstiler fra danske og
udenlandske samlinger.
Privatadresse, telefon og mail: Herluf Trolles Vej 69, 4700 Næstved, tlf. 29 66 31 14, email:
hedeager@stofanet.dk
Bayeux-tapetet
Bayeux-tapetet er et ca. 70 m langt og ca. 50 cm bredt billedtæppe, der skildrer normannernes sejr
over englænderne ved slaget ved Hastings i 1066. Det er den mest gængse opfattelse, at det blev
fremstillet på et kloster nær Canterbury i Sydengland omkring 1080. Det befinder sig i dag i den
normanniske by Bayeux, og det broderede billedtæppe er fyldt med mennesker, skibe og huse, og
det er en fascinerende fortælling om dramaet, da normannerne overtager magten i England i 1066.
Tapetets handling gennemgås, og der sammenlignes med samtidigt billedmateriale fra
manuskripter. Herved ses ligheder i dragterne.
Der vil blive vist billeder af alle scener fra Bayeux-tapetet
Vikingernes veje mod øst
I sidste del af vikingetiden bliver de nordiske forbindelser til Byzans mere intense, det vidner
væringergarden i Konstantinopel om. En af væringerne var Harald Hårderåde, der efter arbejdet for
den byzantinske kejser kom til Kiev, hvor han blev gift med en russisk prinsesse. Ved hjemkomsten
i 1047 blev Harald Hårderåde Norges konge. Rus-ruten forbandt det nordlige Rusland med det
sydlige Europa. På handelspladsen Gnesdova ved floden Dnepr nær Smolensk viser gravfund fra
vikingetiden skandinaviske skålformede spænder, slaviske smykker og byzantinske mønter, som alt
sammen vidner om en livlig handel.
Foredraget vil blive vist med billeder.
Dragt og magt
Herskerdragter i vikingetid og tidlig middelalder afspejlede magt og værdighed, og udenlandske
magtcentre påvirkede dragten herhjemme. For eksempel nåede byzantinske dragter nåede helt frem
til de nordiske lande i vikingetiden. I sagalitteraturen er der mange eksempler på kontakter til
Miklagård (Den store By), som var nordboernes navn for Konstantinopel. I Laksdæla Saga nævnes,
at Bolle efter at have tjent hos den byzantinske kejser ved hjemkomsten til Island var blevet så
begejstret for dragter fremstillet af rødt silke og guldbroderet silke, at han ikke ville gå i andet
derefter. Dragten blev dermed brugt som magtsymbol. Samtidigt billedmateriale viser også
kontakter til de europæiske kongedømmer, som Frankerriget og det magtfulde tyske rige ved
årtusindskiftet.
Billeder fra udenlandske museer og samtidige manuskripter fra europæiske centralbibliotekers
samlinger vil blive vist.

Kristne symboler i tekstiler fra vikingetid
I den europæiske historie har den kristne dragt i de sidste 1500 år spillet en stor rolle. Der indledes
med det byzantinske kejserpar Theodora og Justinian (527-565 e.Kr.) I Ravenna er parret med deres
følge afbildet i mosaikarbejder. Der er kristne symboler i dragterne fra Ravenna, der peger frem
mod kristne dragter i det øvrige Europa. I foredraget fremhæves arkæologiske tekstilfund i
Danmark, der sammen med billeder fra europæiske biblioteker giver et indtryk af vikingetidens
danske og europæiske dragter. Kristne symboler ses også i silkefund fra helgenskrin i Odense
Domkirke.
Der vil blive vist billeder af tekstiler og mosaikker med dragter og tekstiler.
Silke og Silkevejen.
Silkevejen er et netværk af karavaneveje fra Kina til Europa, der har været kendt siden Kr. f. De
hidtil ældste fund af kinesisk silke kendes fra den syriske oaseby Palmyra. Der vil i foredraget blive
fortalt om silke langs hele Silkevejen. Senest har franske arkæologer udgravet silke fra 1. årh. e.Kr.
i Kina, og de vil sammen med den svenske opdagelsesrejsende, Sven Hedins indsamlinger fra
Silkevejen omkring 1900, blive inddraget.
Foredraget ledsages af billeder fra flere af Silkevejens vigtige byer, Samarkand, Palmyra og Petra.