1 Pressemeddelelse, Klampenborg den 22. maj 2006 ... - Uno-X
1 Pressemeddelelse, Klampenborg den 22. maj 2006 ... - Uno-X
1 Pressemeddelelse, Klampenborg den 22. maj 2006 ... - Uno-X
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Pressemeddelelse</strong>, <strong>Klampenborg</strong> <strong>den</strong> <strong>22.</strong> <strong>maj</strong> <strong>2006</strong><br />
Hæderspris til en af ankermæn<strong>den</strong>e bag Vestskoven<br />
I dag modtog forhenværende statsskovrider Einar Laumann Jørgensen et rejselegat på<br />
30.000 kr. for sit lange og fornemme arbejde med at etablere og drive Vestskoven.<br />
For 15. gang uddelte Hydro Texaco sin hæderspris i form af et rejselegat på 30.000 kr.<br />
til "Årets Træven." Adm. dir. Karsten M. Olesen begrundede valget af fhv.<br />
statsskovrider Einar Laumann Jørgensen, der har spillet en væsentlig rolle i forbindelse<br />
med, at Vestskoven, der i årtier blot var en smuk tanke, i år kan fejre fyrreårs jubilæum:<br />
"Laumann er om nogen man<strong>den</strong>, der skabte Vestskoven, og gjorde det på et tidspunkt,<br />
hvor skovrejsningsbølgen kun lige var i sin vor<strong>den</strong>. Efter at redaktør Hakon Stephensen<br />
i 1966 havde skrevet et afgørende indlæg for sagen, <strong>den</strong> legendariske kronik "Lad os<br />
plante et træ," vendte folkestemningen, og vejen var banet for, at Laumann sammen<br />
med redaktøren og landinspektør Erik Munk kunne gøre tegnebrætprojektet om et stort<br />
rekreativt område vest for København politisk spiseligt og praktisk gennemførligt. Og<br />
det var ingen lille bedrift i udviklingstiderne sidst i tresserne, hvor alt handlede om<br />
industri og parcelhuse," fortæller Karsten M. Olesen.<br />
Lad os gøre et værdifuldt område værdiløst<br />
Det lykkedes, med Laumann som ankermand, at komme igennem med et projekt, der<br />
dybest set handlede om at gøre et værdifuldt landbrugsområde og randområde til en<br />
hastigt voksende hovedstad til "værdiløs" fredskov.<br />
"Vestskoven mødte modstand overalt, politisk, økonomisk og blandt planlæggere. Men<br />
Laumann har altid tænkt i de lange træk, i de årtier og århundreder, som det tager en<br />
skov at vokse op, og med holdningen om, at det vigtigste er at komme i gang og få<br />
skabt mulighederne, har han givet efterti<strong>den</strong> nogle fantastiske rammer at fylde ud. Selv<br />
har han også formået at sætte kulturhistoriske spor i området, idet han – bogstaveligt talt<br />
– har gravet forhistorien op af jor<strong>den</strong>, herunder Ole Rømers landobservatorium fra 1704<br />
og Vissingestenen, der er Sjællands største."<br />
I år fylder Vestskoven 40 år, og byder med sine 1.500 hektarer og afvekslende natur på<br />
enestående rekreative muligheder, ganske tæt på en millionby. Åbne landskaber veksler<br />
med skovområder. Kunstigt skabte bakkelandskaber med overdrev. Og både dyreliv og<br />
fritidsliv trives.<br />
"Med udnævnelsen af Einar Laumann Jørgensen til Årets Træven <strong>2006</strong> håber vi at<br />
kunne være med til at sætte fokus på et af de første, storstilede skovrejsningsprojekter i<br />
Danmark," slutter Karsten M. Olesen.<br />
For yderligere information, kontakt Nils Erik Samdal på nisam@hydrotexaco.dk eller<br />
telefon 3947 8264, og se vedlagte faktaark om prismodtageren og prisen.<br />
1
Fakta<br />
Om Einar Laumann Jørgensen<br />
F. 10/8 1920 under bombardementet i Vladivostok, hvorfra forældrene flygtede til<br />
Japan, hvor familien tilbragte de næste ni år.<br />
Forstkandidat 1944.<br />
I årene 1944-62 havde Laumann en række stillinger in<strong>den</strong>for skovvæsenet, in<strong>den</strong> han i<br />
1962 blev skovrider i Købehavns skovdistrikt, hvor han blev til sin pension i 1988.<br />
Omkring 1963 blev han inddraget i arbejdet med at gøre Vestskoven til en realitet,<br />
hvilket han gjorde frem til sin pension i 1988. Derudover fungerede han som ekstern<br />
lektor, censor og lærebogsforfatter in<strong>den</strong>for forstområdet.<br />
Medejer af Aalegaard med tilhørende skov, hvortil offentlighe<strong>den</strong> har adgang. Her<br />
findes mange oldtidsspor, bl.a. et tingsted med store stenkredse, en oldtidsvej og en solårskalender.<br />
Et skovrejsningsprojekt er undervejs, idet 10 ha. afhøstede juletræsarealer<br />
skal omdannes til løvskov med birk, ask, ahorn og mindre indslag af eg, bøg og nåletræ.<br />
Tildelt Naturfredningsprisen 1978, midler fra Velux-Fon<strong>den</strong> i 1981 og fra KD-Fon<strong>den</strong><br />
for særlige formål til forskningsprojekt vedr. arkæo-astronomi i Danmark, bl.a.<br />
tilknyttet forhistoriske riller i granitsten.<br />
Har bl.a. skrevet eller været medforfatter til:<br />
• Nordsjællands Skove gennem 200 år: Den Gram-Langenske forstordning,<br />
Rhodos, 1964<br />
• Kompendium i landskabs- og fredningslære, DSR Forlag, 1975<br />
• Vestskoven: Et landskab under forvandling, Hernov, 1982<br />
• Harreskovene, Ryget og Nørreskoven, Hernov, 1984<br />
• Stjerner, Sten og Stænger: Arkæo-Astronomi i Danmark, Hernov, 1994<br />
• Samt en lang række tidsskriftsartikler, se bibliotek.dk. Søg på forfatter.<br />
Om Aalegaard<br />
Se også www.spor.dk. Søg på "Aalegaard"<br />
Om Vestskoven<br />
I Skov- og Naturstyrelsens pjece, Vandreture nr. 32, beskrives Vestskoven således:<br />
"Den 31. marts 1967 vedtog Folketinget en principbeslutning om at anlægge en<br />
Vestskov på ca. 1.500 ha. Forud herfor lå mange års planlægning. Allerede i 1936<br />
arbejdede man i ”Betænkning om Københavnsegnens grønne Områder” med planer om<br />
en Vestskov. Men først med redaktør Hakon Stephensens kronik ”Lad os plante et træ” i<br />
1966, der skabte en kraftig folkestemning for sagen, kunne der skabes enighed om at<br />
anlægge Vestskoven.<br />
Si<strong>den</strong> 1967 har statsskovbruget opkøbt arealer til Vestskoven. I Vestskovens første<br />
25 år er erhvervet 1328 ha., der tidligere hovedsageligt anvendtes til landbrug og<br />
gartneri.<br />
Hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt område for<br />
de hastigt voksende byområder i Københavns vestegn. Vestskovens planlæggere har<br />
derfor ønsket at skabe et så varieret landskab som overhovedet muligt. Det skulle være<br />
et landskab, som rummede åben skov med store sletter, kunstige bakkelandskaber samt<br />
høje, søer og mange stier og veje. Skoven er plantet i mange mindre dele, der<br />
repræsenterer typiske danske og sydskandinaviske skovtyper."<br />
2
Omkring 1990'erne deltog Vestskoven i en europæisk konkurrence om det bedste<br />
rekreative projekt i ti EU-lande – og vandt prisen "The Winner of the Rural Category."<br />
Bland Vestskovens seværdighederne kan næves:<br />
• Vestskovudstillingen og Ole Rømer Museet (som Laumann har været med til at<br />
stifte).<br />
• Ole Rømers landobservatorium, Observatum Tusculanum, fra 1704, (som<br />
Laumann har været med til at finde og udgrave). Fra observatoriet ville Rømer<br />
forsøge at bevise, at jor<strong>den</strong> bevæger sig rundt om solen.<br />
• St. Vejleådal og Porsemosen, hvor det charmerende skotske højlandskvæg (som<br />
Laumann har indkøbt hos Jarlen af Mansfield) græsser året rundt og dermed<br />
sørger for naturlig vedligeholdelse af områdets særpræg.<br />
• Herstedhøje (som Laumann har været med til at etablere) er landet største<br />
kunstigt skabte bakkelandskab, formet si<strong>den</strong> 1968 ved tilkørsel af godt 3 mio.<br />
kubikmeter jord og murbrokker fra udgravninger og saneringer af Købehavn.<br />
Udsigten fra <strong>den</strong> 67 meter høje bakke strækker sig til Københavns tårne,<br />
Roskilde domkirke, Stevns Klint og Hareskovene.<br />
• Hvissingestenen (som Laumann fik reddet og fredet) er med sine 250 tons<br />
Sjællands største sten, som ellers skulle have været sprængt i luften for at give<br />
plads til en vandledning. Sprænghullerne kan stadig ses i toppen af stenen.<br />
• Finlandialun<strong>den</strong> (som Laumann var medinitiativtager til i ønsket om at skaffe<br />
attraktive ting til området) hvortil <strong>den</strong> finske præsi<strong>den</strong>t Kekkonen skænkede 100<br />
sjældne masurbirke og Finlandiastenen, der blev fragtet til lun<strong>den</strong> af finske og<br />
danske stu<strong>den</strong>ter.<br />
Se også www.skovognatur.dk. Søg på "Vestskoven."<br />
Om hædersprisen Årets Træven<br />
Hædersprisen Årets Træven er indstiftet i 1992 af Hydro Texaco A/S i form af et<br />
rejselegat på 30.000 kr. Prisen gives til en person, der er meget bevidst om vigtighe<strong>den</strong><br />
af trædriften i Danmark, eller som yder en særlig indsats til gavn for træplantningen i<br />
landet. I bred forstand.<br />
Tidligere modtagere: Skovrider Hermuth Barner, forfatter Helge V. Qvistorff,<br />
skovbørnehaveleder Kirsten Schou, aboretforstander Søren Ødum, lederen af arboretet<br />
på Færøerne Tróndur G. Levisson, direktør Aase Gylling, parkchef Jon Pape, direktør<br />
Jørgen Pallisgaard, direktør, professor Niels Elers Koch, ingeniør Johnny Halsted<br />
Hansen og statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen, biolog Malene Bendix,<br />
bådebygger Søren Nielsen og kunstneren Alfio Bonanno.<br />
Komiteen bag prisen består af Hans Henrik Christensen, direktør i Skov- og<br />
Naturstyrelsen, statsskovrider Klaus Waage Sørensen og Jens Thomsen, direktør for<br />
Stiftelsen Sorø Akademi.<br />
For yderligere information, kontakt Nils Erik Samdal på 3947 8264 eller<br />
nisam@hydrotexaco.dk. Se også www.yx.dk<br />
3