28.07.2013 Views

1 Pressemeddelelse, Klampenborg den 22. maj 2006 ... - Uno-X

1 Pressemeddelelse, Klampenborg den 22. maj 2006 ... - Uno-X

1 Pressemeddelelse, Klampenborg den 22. maj 2006 ... - Uno-X

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Pressemeddelelse</strong>, <strong>Klampenborg</strong> <strong>den</strong> <strong>22.</strong> <strong>maj</strong> <strong>2006</strong><br />

Hæderspris til en af ankermæn<strong>den</strong>e bag Vestskoven<br />

I dag modtog forhenværende statsskovrider Einar Laumann Jørgensen et rejselegat på<br />

30.000 kr. for sit lange og fornemme arbejde med at etablere og drive Vestskoven.<br />

For 15. gang uddelte Hydro Texaco sin hæderspris i form af et rejselegat på 30.000 kr.<br />

til "Årets Træven." Adm. dir. Karsten M. Olesen begrundede valget af fhv.<br />

statsskovrider Einar Laumann Jørgensen, der har spillet en væsentlig rolle i forbindelse<br />

med, at Vestskoven, der i årtier blot var en smuk tanke, i år kan fejre fyrreårs jubilæum:<br />

"Laumann er om nogen man<strong>den</strong>, der skabte Vestskoven, og gjorde det på et tidspunkt,<br />

hvor skovrejsningsbølgen kun lige var i sin vor<strong>den</strong>. Efter at redaktør Hakon Stephensen<br />

i 1966 havde skrevet et afgørende indlæg for sagen, <strong>den</strong> legendariske kronik "Lad os<br />

plante et træ," vendte folkestemningen, og vejen var banet for, at Laumann sammen<br />

med redaktøren og landinspektør Erik Munk kunne gøre tegnebrætprojektet om et stort<br />

rekreativt område vest for København politisk spiseligt og praktisk gennemførligt. Og<br />

det var ingen lille bedrift i udviklingstiderne sidst i tresserne, hvor alt handlede om<br />

industri og parcelhuse," fortæller Karsten M. Olesen.<br />

Lad os gøre et værdifuldt område værdiløst<br />

Det lykkedes, med Laumann som ankermand, at komme igennem med et projekt, der<br />

dybest set handlede om at gøre et værdifuldt landbrugsområde og randområde til en<br />

hastigt voksende hovedstad til "værdiløs" fredskov.<br />

"Vestskoven mødte modstand overalt, politisk, økonomisk og blandt planlæggere. Men<br />

Laumann har altid tænkt i de lange træk, i de årtier og århundreder, som det tager en<br />

skov at vokse op, og med holdningen om, at det vigtigste er at komme i gang og få<br />

skabt mulighederne, har han givet efterti<strong>den</strong> nogle fantastiske rammer at fylde ud. Selv<br />

har han også formået at sætte kulturhistoriske spor i området, idet han – bogstaveligt talt<br />

– har gravet forhistorien op af jor<strong>den</strong>, herunder Ole Rømers landobservatorium fra 1704<br />

og Vissingestenen, der er Sjællands største."<br />

I år fylder Vestskoven 40 år, og byder med sine 1.500 hektarer og afvekslende natur på<br />

enestående rekreative muligheder, ganske tæt på en millionby. Åbne landskaber veksler<br />

med skovområder. Kunstigt skabte bakkelandskaber med overdrev. Og både dyreliv og<br />

fritidsliv trives.<br />

"Med udnævnelsen af Einar Laumann Jørgensen til Årets Træven <strong>2006</strong> håber vi at<br />

kunne være med til at sætte fokus på et af de første, storstilede skovrejsningsprojekter i<br />

Danmark," slutter Karsten M. Olesen.<br />

For yderligere information, kontakt Nils Erik Samdal på nisam@hydrotexaco.dk eller<br />

telefon 3947 8264, og se vedlagte faktaark om prismodtageren og prisen.<br />

1


Fakta<br />

Om Einar Laumann Jørgensen<br />

F. 10/8 1920 under bombardementet i Vladivostok, hvorfra forældrene flygtede til<br />

Japan, hvor familien tilbragte de næste ni år.<br />

Forstkandidat 1944.<br />

I årene 1944-62 havde Laumann en række stillinger in<strong>den</strong>for skovvæsenet, in<strong>den</strong> han i<br />

1962 blev skovrider i Købehavns skovdistrikt, hvor han blev til sin pension i 1988.<br />

Omkring 1963 blev han inddraget i arbejdet med at gøre Vestskoven til en realitet,<br />

hvilket han gjorde frem til sin pension i 1988. Derudover fungerede han som ekstern<br />

lektor, censor og lærebogsforfatter in<strong>den</strong>for forstområdet.<br />

Medejer af Aalegaard med tilhørende skov, hvortil offentlighe<strong>den</strong> har adgang. Her<br />

findes mange oldtidsspor, bl.a. et tingsted med store stenkredse, en oldtidsvej og en solårskalender.<br />

Et skovrejsningsprojekt er undervejs, idet 10 ha. afhøstede juletræsarealer<br />

skal omdannes til løvskov med birk, ask, ahorn og mindre indslag af eg, bøg og nåletræ.<br />

Tildelt Naturfredningsprisen 1978, midler fra Velux-Fon<strong>den</strong> i 1981 og fra KD-Fon<strong>den</strong><br />

for særlige formål til forskningsprojekt vedr. arkæo-astronomi i Danmark, bl.a.<br />

tilknyttet forhistoriske riller i granitsten.<br />

Har bl.a. skrevet eller været medforfatter til:<br />

• Nordsjællands Skove gennem 200 år: Den Gram-Langenske forstordning,<br />

Rhodos, 1964<br />

• Kompendium i landskabs- og fredningslære, DSR Forlag, 1975<br />

• Vestskoven: Et landskab under forvandling, Hernov, 1982<br />

• Harreskovene, Ryget og Nørreskoven, Hernov, 1984<br />

• Stjerner, Sten og Stænger: Arkæo-Astronomi i Danmark, Hernov, 1994<br />

• Samt en lang række tidsskriftsartikler, se bibliotek.dk. Søg på forfatter.<br />

Om Aalegaard<br />

Se også www.spor.dk. Søg på "Aalegaard"<br />

Om Vestskoven<br />

I Skov- og Naturstyrelsens pjece, Vandreture nr. 32, beskrives Vestskoven således:<br />

"Den 31. marts 1967 vedtog Folketinget en principbeslutning om at anlægge en<br />

Vestskov på ca. 1.500 ha. Forud herfor lå mange års planlægning. Allerede i 1936<br />

arbejdede man i ”Betænkning om Københavnsegnens grønne Områder” med planer om<br />

en Vestskov. Men først med redaktør Hakon Stephensens kronik ”Lad os plante et træ” i<br />

1966, der skabte en kraftig folkestemning for sagen, kunne der skabes enighed om at<br />

anlægge Vestskoven.<br />

Si<strong>den</strong> 1967 har statsskovbruget opkøbt arealer til Vestskoven. I Vestskovens første<br />

25 år er erhvervet 1328 ha., der tidligere hovedsageligt anvendtes til landbrug og<br />

gartneri.<br />

Hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt område for<br />

de hastigt voksende byområder i Københavns vestegn. Vestskovens planlæggere har<br />

derfor ønsket at skabe et så varieret landskab som overhovedet muligt. Det skulle være<br />

et landskab, som rummede åben skov med store sletter, kunstige bakkelandskaber samt<br />

høje, søer og mange stier og veje. Skoven er plantet i mange mindre dele, der<br />

repræsenterer typiske danske og sydskandinaviske skovtyper."<br />

2


Omkring 1990'erne deltog Vestskoven i en europæisk konkurrence om det bedste<br />

rekreative projekt i ti EU-lande – og vandt prisen "The Winner of the Rural Category."<br />

Bland Vestskovens seværdighederne kan næves:<br />

• Vestskovudstillingen og Ole Rømer Museet (som Laumann har været med til at<br />

stifte).<br />

• Ole Rømers landobservatorium, Observatum Tusculanum, fra 1704, (som<br />

Laumann har været med til at finde og udgrave). Fra observatoriet ville Rømer<br />

forsøge at bevise, at jor<strong>den</strong> bevæger sig rundt om solen.<br />

• St. Vejleådal og Porsemosen, hvor det charmerende skotske højlandskvæg (som<br />

Laumann har indkøbt hos Jarlen af Mansfield) græsser året rundt og dermed<br />

sørger for naturlig vedligeholdelse af områdets særpræg.<br />

• Herstedhøje (som Laumann har været med til at etablere) er landet største<br />

kunstigt skabte bakkelandskab, formet si<strong>den</strong> 1968 ved tilkørsel af godt 3 mio.<br />

kubikmeter jord og murbrokker fra udgravninger og saneringer af Købehavn.<br />

Udsigten fra <strong>den</strong> 67 meter høje bakke strækker sig til Københavns tårne,<br />

Roskilde domkirke, Stevns Klint og Hareskovene.<br />

• Hvissingestenen (som Laumann fik reddet og fredet) er med sine 250 tons<br />

Sjællands største sten, som ellers skulle have været sprængt i luften for at give<br />

plads til en vandledning. Sprænghullerne kan stadig ses i toppen af stenen.<br />

• Finlandialun<strong>den</strong> (som Laumann var medinitiativtager til i ønsket om at skaffe<br />

attraktive ting til området) hvortil <strong>den</strong> finske præsi<strong>den</strong>t Kekkonen skænkede 100<br />

sjældne masurbirke og Finlandiastenen, der blev fragtet til lun<strong>den</strong> af finske og<br />

danske stu<strong>den</strong>ter.<br />

Se også www.skovognatur.dk. Søg på "Vestskoven."<br />

Om hædersprisen Årets Træven<br />

Hædersprisen Årets Træven er indstiftet i 1992 af Hydro Texaco A/S i form af et<br />

rejselegat på 30.000 kr. Prisen gives til en person, der er meget bevidst om vigtighe<strong>den</strong><br />

af trædriften i Danmark, eller som yder en særlig indsats til gavn for træplantningen i<br />

landet. I bred forstand.<br />

Tidligere modtagere: Skovrider Hermuth Barner, forfatter Helge V. Qvistorff,<br />

skovbørnehaveleder Kirsten Schou, aboretforstander Søren Ødum, lederen af arboretet<br />

på Færøerne Tróndur G. Levisson, direktør Aase Gylling, parkchef Jon Pape, direktør<br />

Jørgen Pallisgaard, direktør, professor Niels Elers Koch, ingeniør Johnny Halsted<br />

Hansen og statsskovrider Niels Juhl Bundgaard Jensen, biolog Malene Bendix,<br />

bådebygger Søren Nielsen og kunstneren Alfio Bonanno.<br />

Komiteen bag prisen består af Hans Henrik Christensen, direktør i Skov- og<br />

Naturstyrelsen, statsskovrider Klaus Waage Sørensen og Jens Thomsen, direktør for<br />

Stiftelsen Sorø Akademi.<br />

For yderligere information, kontakt Nils Erik Samdal på 3947 8264 eller<br />

nisam@hydrotexaco.dk. Se også www.yx.dk<br />

3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!