Klubblad nr. 1 – januar/februar – 28 årgang - Kolding Roklubberne
Klubblad nr. 1 – januar/februar – 28 årgang - Kolding Roklubberne
Klubblad nr. 1 – januar/februar – 28 årgang - Kolding Roklubberne
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Frivillig Frivillig tortur? tortur?<br />
tortur?<br />
Det var en dag som alle andre. Solen<br />
skinnede, uden at der dog var varme i<br />
luften. Efteråret havde stille og roligt<br />
sneget sig ind på os, og det var ved at<br />
være tid til indendørs aktiviteter med en<br />
kop varm the og et tæppe.<br />
Jeg åbnede min mailbox. Der lå en forespørgsel<br />
fra ro-udvalget... Om jeg havde<br />
lyst til at deltage på et kursus i spinning<br />
på ergometer maskiner? Spinning<br />
på ro-maskiner!!! Er de da fuldstændige<br />
vanvittige?<br />
Jeg har altid undret mig over de mennesker,<br />
der syntes det kunne være<br />
sjovt at pine sig selv på en cykel, ved at<br />
drøne derud af i et lukket, svedigt lugtende<br />
lokale med højt musik dunkende i<br />
ørene og sveden haglende fra panden...<br />
og alle andre steder! Jeg kan slet ikke<br />
se én idé i det. Og så i ro-maskiner.<br />
Det var jo nok noget af det kedeligste<br />
jeg kunne forstille mig...<br />
Hmmm... der måtte ligge noget bag.<br />
Jeg er sikker på, at det ikke er gået ro<br />
udvalget forbi, at mit primære formål<br />
med at være med i klubben, er socialt<br />
samvær på vandet, og gerne med en<br />
pause til en forfriskning... Jeg hader at<br />
få sved på panden. Hvad var deres bagtanke?<br />
Var alle andre blevet spurgt, -<br />
og så var der kun mig tilbage? Hvem<br />
ville frivillig stille sig til rådighed, for<br />
tortur af den art?<br />
Jeg tyggede på det nogle dage, hvor jeg<br />
blandt andet overvejede den mulighed,<br />
at min kondition kun kunne blive forbedret,<br />
og måske kunne det give mig et<br />
skub til at gå i gang med mere regelmæssig<br />
motion... Jeg havde jo godt nok<br />
lagt mærke til, at jeg faktisk fik det<br />
bedre både fysisk og mentalt når jeg<br />
brugte mig selv... måske var det ikke<br />
helt så tosset.<br />
9<br />
Weekenden oprandt, - og jeg skal ærligt<br />
sige, at jeg havde været ved at<br />
melde afbud rigtig mange gange. Kunne<br />
jeg overhovedet følge med? - mig i<br />
min elendige form.. Men jeg var standhaftig<br />
og stod klar lørdag morgen kl.<br />
09 00 . Og hvilken start. Vi tog en tur i<br />
de franske alper med musik på. Først<br />
stille og roligt op af små bjerge, så<br />
større og længere træk i kadence 22-<br />
24-26-<strong>28</strong>-30-32. Hele tiden fulgte vi<br />
musikkens takt, med skift til ny kadence<br />
hvert 3-4 minut. Op og ned.<br />
I starten sang jeg med til musikken,<br />
det ebbede dog hurtigt ud. Alpe d'Huez<br />
er nok det mest legendariske af alle<br />
bjerge der forceres i Tour de France.<br />
Selvom det hverken er det højeste eller<br />
stejleste bjerg i Tour'en, er det den<br />
mest prestigefyldte sejr en cykelrytter<br />
kan få på et bjerg!<br />
Den sejr nåede jeg søndag eftermiddag..<br />
blot i en ro-maskine.<br />
<br />
Karin Ørnstedt