klikke her - Vesterkær Sogn

Vesterkær Kirke og Sogn

Kirkens adresse mm.
Vesterkær kirke,
Skydebanevej 2,
9000 Aalborg.
Kontoret er åbent:
Mandag - fredag kl. 9.00-13.00,
torsdag desuden kl. 16.00-18,00 på
telefon 96 31 43 20.
Lørdag telefontræffetid kl. 10.00-
11.00. Telefax 98 13 90 16.
Kirkens hjemmeside hedder
www.vesterkaerkirke.dk
Præsteboligens adresse er:
Vestre Fjordvej 61, 9000 Aalborg.
Indhold:
Kirkens adresse mm. .................. 2
Sognets historie ......................... 3
Sognets størrelse og grænser ...... 6
Ansatte ved kirken og
menighedsrådsformænd ............. 8
Aktiviteter ................................. 9
Vesterkær sogn
og kirkes særpræg ...................... 12
2 Vesterkær Kirke og Sogn

Sognets historie
Allerede under 2. verdenskrig i årene
1940-1945 (og især i årene lige efter)
voksede Aalborg stærkt mod vest. Den
nye bydel ”Søheltekvarteret” opstod.
Bydelen fik dette navn, fordi man
opkaldte gaderne efter berømte danske
søhelte som f.eks. Tordenskjold og
Ivar Huitfeldt. Udviklingen medførte
at Vor Frelsers sogn blev et af landets
største sogne med ca. 18000 mennesker.
Kirkeligt set blev situationen
uholdbar, og allerede i 50erne begyndte
man i Vor Frelsers sogn at
arbejde med problematikken. Man
nedsatte en kirkekomite, hvis opgave
bl.a. var at skabe økonomisk baggrund
for en kirke i Søheltekvarteret. Først
byggede man en menighedsbørnehave,
der blev taget i brug allerede i
begyndelsen af 1958. I kælderen her
indrettede man et midlertidigt gudstjenestelokale.
Søndag den 28. august
1960 afholdtes ved biskop Erik Jensen
Biskop Erik Jensen nedlægger i 1969
grundstenen til Vesterkær kirke ▼▼
den første gudstjeneste i dette lokale.
Aalborg kommune stillede grunden
på hjørnet af Vestre Fjordvej og
Skydebanevej til rådighed, så der
kunne bygges en kirke der. Man
besluttede at bygge en foreløbig kirkesal
- den nuværende sognesal - som
første led i et egentligt kirkebyggeri.
Projektet blev overdraget til arkitekt
Arne Kjær, og den foreløbige kirkesal
budgetteredes til 257.000 kr. En stor
del af midlerne fremskaffedes ved indsamling.
Den foreløbige kirkesal blev
indviet 1962.
Samme år - altså i 1962 - blev
Vesterkær sogn en realitet med 7000
Vesterkær Kirke og Sogn 3

▼ Kirkeindvielsen søndag 16. august 1970.
Biskoppen for alteret
▼
mennesker, idet sognet ved kgl. resolution
blev udskilt fra Vor Frelsers
sogn. Der blev valgt menighedsråd, og
der ansattes kordegn, kirketjener,
organist og kirkekor. Ved udskillelsen
af sognet blev den ene af de tre præster
ved Vor Frelsers kirke, John
Haaber, sognepræst i det nye sogn,
Vesterkær. Området hedder Vesterkæret,
men man valgte altså et kortere
navn til kirken.
Præsteboligen fotograferet i 1980erne.
Man kan se, at den er formet som et kors ▼
Vesterkær Kirke og Sogn

Johs. Åb. 21,1-5
Vesterkær Kirke og Sogn 5

Der blev også bygget en ny præstebolig,
på adressen Vestre Fjordvej 61,
som blev taget i brug i 1968. Allerede
i 1966 blev et skitseprojekt til en ny
kirke godkendt af kirkeministeriet, og
i marts 1969 forelå kirkeministeriets
godkendelse af et endeligt detailprojekt.
Søndag den 5. oktober 1969
efter gudstjenesten nedlagde biskop
Erik Jensen grundstenen til den nye
kirke, der blev indviet søndag den 16.
august 1970. Kirkens pris var
2.588.381, 00 kr., der blev financieret
på følgende måde: indsamlede midler
Orglet fra 1972 ▼
754.913 kr., kirkekassen 149.113 kr.,
statstilskud 200.000 kr. og lån i sparekasse
1.484.350 kr. I 1972 tages et nyt
orgel med 14 stemmer i brug. Fire år
senere udvides orgelet med tre stemmer.
I 1999 får kirken et nyt alterbillede
udført af kunstneren Esben Hanefelt
Kristensen. Billedets baggrundstekst
er fra Bibelens sidste bog Johs. Åb. 21,
1-5. Teksten kaldes ofte for ”Den nye
Himmel og Den nye Jord”. Man kunne
også kalde billedet for ”Kærlighedens
endelige sejr!” Billedet viser
Jesus, der kommer igen for at tage sine
mennesker til sig. På billedet er også
slangen med. Den kigger hen mod
Jesus, fordi man i den ortodokse kirke
har den tro, at også Djævelen bliver
frelst til sidst. Tidligere var gavlen bag
alteret udsmykket med en jernskulptur,
”Det korsførende skib”, der i dag
findes udvendig på kirkens sydgavl.
”Det korsførende skib” var en gave til
den nye kirke fra håndværkerne.
Motivet ”Det korsførende skib” er
også udført på kirkens mindre klokke.
Klokken har følgende indskription:
”Støbt til Vesterkær kirke år 1970 af
Karlsruher Clochengiesserei”. Den
store kirkeklokke har følgende indskription:
”Giv ordet fynd og vægt til
denne sene slægt, til værdig frugt at
virke i Danmarks folk og kirke, giv os
i lys at vandre til himlen med hverandre”.
Selv om Vesterkær kirke er en ret
ny kirke, blev der allerede i 1990erne
brug for mere plads, og i 2002 var en
ny tilbygning færdig. Den indeholder
foruden kontorer også en lille mødesal.
Sognets størrelse og grænser
Da man i 1962 udskilte sognet, besluttede
man, at det skulle være noget
mindre end Vor Frelsers sogn, idet
man forventede, at travbanen ville
blive et nyt stort boligområde. Hvis
travbanen blev bebygget, ville kirken
på Skydebanevej 2 ligge midt i sognet.
Man trak derfor en grænse, der ikke
senere er blevet ændret. Grænsen går
mange steder midt i gaden eller vejen.
6 Vesterkær Kirke og Sogn

Det gør den i Ivar Huitfeldts Gade,
hvor østsiden af gaden med lige
numre forbliver en del af Vor Frelsers
sogn, mens vestre side af gaden med
de ulige numre bliver en del af det nye
Den nye bygning fra 2002 ▼
sogn. Grænsen fortsætter midt i
Herluf Trolles Gade og videre ud gennem
Willemoesgade, således at følgende
numre i Herluf Trolles Gade kommer
til Vesterkær (ulige nr. - ud og lige
nr. 28-ud). I Willemoegade går de
ulige nr. så til Vesterkær. Grænsen følger
derefter stien langs Tennis-klub-
ben og Stadion og løber midt i Harald
Jensens Vej. Herefter følger den
Annebergvej, Annebergstien og
Johannesmindevej. Hele Skydebanevej
hører til Vesterkær sogn. Desuden
kom øen Egholm i 1972 til Vesterkær
(se det særlige afsnit om Egholm).
Inden for disse grænser boede der i
udskillelsesåret 1962 ca. 7000 mennesker.
Imidlertid begyndte folks levevilkår
at ændre sig markant, og det
betød, at der boede færre og færre
mennesker i de, efter vore dages målestok,
ret små lejligheder, der præger
sognet, så i 1971 var befolkningstallet
i sognet faldet til ca. 5.500 indbyggere.
I 1977 var tallet faldet til ca. 4.300,
og i 1981 var tallet faldet til under
4.000. Tallet nåede helt ned under de
3500 inden det igen begyndte at
vokse pga. af nybyggeri i sognet. Der
blev bygget beskyttede boliger i den
gamle Frejapark. De Smithskes fabriksbygninger
er blevet til boliger i
form af bl.a. Støberiet, og der er bygget
mange nye boliger på Egholm
Færgevej, så indbyggerantallet i
Vesterkær Kirke og Sogn 7

Vesterkær sogn i dag (i 2006) er på
3.730.
Egholm
Øen Egholm blev en del af Vesterkær
sogn i 1972. I flere hundrede år hørte
Egholm til Vor Frue sogn og blev
kaldt for ”Vor Frue landsogn”. Særlige
kirkelige handlinger som dåb, konfirmation
og vielser foregik i Vor Frue
kirke. I gammel tid var det pålagt sognepræsten
ved Vor Frue kirke at prædike
seks søndage om året på Egholm
Gangen i kontorbygningen, der har ovenlys ▼
skole. Præsten skulle selv sørge for
overfarten, som dengang foregik med
robåd og derfor blev gudstjenesterne
henlagt til sommermånederne. Det
kunne være besværligt at komme til
øen om vinteren. Senere, da man fik
motorbåd, blev planen udvidet til en
månedlig gudstjeneste, og man holdt
nu også barnedåb på skolen. Den 1.
april 1968 blev Egholm kommune
lagt sammen med Sundby, Hvorup og
Nørresundby kommuner, og som
følge deraf blev Egholm lagt til
Lindholm sogn. I 1972 kom færgen,
der ligger til i Vesterkær sogn, og derfor
blev Egholm nu en del af
Vesterkær sogn. Der bor i dag mere
end 60 mennesker på Egholm og
Egholm har altid haft mindst ét medlem
i menighedsrådet.
Ansatte ved kirken
og menighedsrådsformænd
Sognepræster
1962-1965 John Haaber
1965-1966 Olaf Poulsen
1966-1972 Børge Riisgaard
1972-1986 Johannes C. Christensen
1986- Villy Mølgaard
Kunstværket, der er en gave fra en brud, pryder
nu gangen i kontorbygningen ▼
8 Vesterkær Kirke og Sogn

2000- Ruth Østergaard
Poulsen (10% ved Vesterkær,
90% sygehuspræst)
Kordegne
1962-1979 Harry Pedersen
1979-1990 Jørgen Vinther
1990-2001 Jytte Rank Andersen
2001- Grethe Struwe
Organister
1962-1969 Stig Volmer Jensen
1971-1980 Frantz Allesch
1980-1985 Kurt Levorsen
1985- Niels Ole Sørensen
Kirketjenere
1962-1978 Jens Rønnest
1978-2003 Arne Andersen
Ved en gudstjeneste for
kræftramte børn deltog også en klovn ▼
2003- Agnes Andersen
2006- Marianne Christensen
Menighedsrådsformænd
1962-1965: John Haaber
1965-1973 Harald Pedersen
1973-2004 Jens Kr. Jepsen
2004- Lars Pedersen
Aktiviteter
Hver søn- og helligdag afholdes der
gudstjeneste kl. 10. Der er altid god
salmesang, idet kirken har et kor på
otte medlemmer. Mindst en gang om
året underholder koret ved en sogneaften.
Desuden deltager koret ved forskellige
arrangementer. Nogle af
gudstjenesterne holdes dog på andre
tidspunkter end kl. 10,00 f.eks. kl. 14,
16 eller 17. Nogle af gudstjenesterne
tager særlige hensyn til forskellige
grupper af børn og unge, og gudstjenesterne
kaldes så ”For Små og
Store”. Der afholdes også en række
musikgudstjenester på faste dage som
f.eks. nytårsdag, skærtorsdag og 4.
søndag i advent.
Der tilbydes kirkelig undervisning
til skolens 3. klasse, de såkaldte minikonfirmander.
Denne undervisning
begyndte i Vesterkær allerede i 1991.
Konfirmandundervisningen foregår i
7. klasse. I begyndelsen af undervisningsforløbet
afholdes der hvert år i
en forlænget weekend en konfirmandlejr
i Dokkedal. Denne kammeratskabslejr
betyder meget for præstens
mulighed for at lære konfirmanderne
at kende. Der har også et par
gange været afholdt lejr for ”gamle”
konfirmander. Et af højdepunkterne i
konfirmandundervisningen er en søndag,
hvor konfirmanderne selv forestår
gudstjenesten.
Foruden søndagens gudstjeneste
gives der hver uge mindst én mulighed
mere for at være sammen. En tirsdag
om måneden afholdes ”Tirsdagshygge”,
hvor det oftest er medarbejdere
ved kirken, der står for arrangementet.
Det kan være lysbilledforedrag,
rejsebeskrivelser, video fra vore
udflugter osv. En månedlig aften
afholdes ”Onsdagsåbent”, hvor vi spi-
Vesterkær Kirke og Sogn 9

ser sammen kl. 18:00. Kl. 19:30 er der
sogneaften med forskellige former for
underholdning eller foredrag. En torsdag
om måneden afholdes
”Torsdagssamvær”, hvor der lægges
stor vægt på det sociale samvær. Der
afholdes ligeledes Bibelstudier én
gang om måneden. Faste indslag er
også sognets to udflugter og kirke-
"Onsdagsåbent", hvor kirken ikke altid kan rumme
det antal, der ønsker at deltage. ▼
koncerter. I begyndelsen af december
har vi arrangementet ”Vi synger julen
ind”, hvor Vesterkærets skolekor synger,
og børn fra skolen går i luciaoptog.
I 1990erne var Vesterkær kendt
også uden for sognet for sine månedlige
engelsksprogede gudstjenester ,
International Friends og Kristendomskundskab
for Voksne. Da asylcentret
på Kastetvej blev nedlagt, for-
Freestylegudstjeneste
svandt behovet for de engelsksprogede
gudstjenester.
I 2000 fik Vesterkær sogn tillagt
10% af en ny sygehuspræsts arbejde,
hvilket bl.a. har medført særlige gudstjenester
for kræftramte børn. I de
senere år har et udvalg under biskoppen,
”udvalget Unge og Kirke i
Aalborg Stift” afholdt ”Freestylegudstjenester”
i Vesterkær, især med deltagelse
af stiftets konfirmander.
Siden 1994 har Vesterkær sogn haft
en venskabsmenighed i Riga i Letland
(Skt. Peters). Venskabsmenigheden
besøger Vesterkær hvert andet år i
10 Vesterkær Kirke og Sogn
▼

ulige år, og Vesterkær besøger Skt.
Peters i Riga i lige år. Skt. Peters kirke
kan føres tilbage til 1209, otte år efter
at Riga blev grundlagt af tyske riddere.
Venskabet med kirken i Riga har
været med til at knytte mange mennesker
til fællesskabet omkring
Vesterkær kirke. Hvert andet år har
forskellige gæster fra Letland fortalt
deres livshistorie i Vesterkær kirke. Vi
har bl.a. hørt om, hvordan en major,
sammen med mange andre fra
Letland, blev tvunget til at være med
til at rydde op efter Tjernobyl-katastrofen,
om hvordan lettere er blevet
sendt til umenneskelige forhold i
Siberien, og om livet på de store russiske
stepper blandt lettiske efterkommere
af folk, der drog mod øst for at
opdyrke nyt land ved foden af Uralbjergene.
Menighedsbørnehaven, der blev
taget i brug i 1958, fungerer stadig,
men nu hedder den Daginstitutionen
Vesterkær Sogn. Samarbejdet består
▼ Venskabskirken Skt. Peter i Riga, Letland
▼
bl.a. i at kirken sammen med daginstitutionen
afholder tre årlige børnegudstjenester,
forårs-, høst- og julebørnegudstjeneste.
I sognet ligger der
to ældrecentre, Vestergården og
Støberiet og der afholdes begge steder
en månedlig gudstjeneste.
Desværre har KFUM-spejderne
Constantia i 2004 måttet lukke ned
efter mange aktive år, hvor de bl.a. har
haft gode indslag ved forskellige gudstjenester.
Til gengæld holder Y-mens
Club Budolfi nu til i kirkens lokaler
to gange om måneden.
Der er desuden aftalt et vist samarbejde
med FDF 7. kreds Hasseris og
FDF Aalborg Musikkreds, der nu har
til huse i det gamle pumpehus, der ligger
i Vesterkær sogn (se hjemmesiden
www.fdf.dk/pumpehuset).
Kirken udlåner lokaler til mange
aktiviteter. Hver torsdag aften øver
FDF Seniorblæsere, der har egne
lokaler i kirkens kælder. Seniorblæserne
medvirker ved årets høstgudstjeneste,
og de sørger også for, at der er
en ”Spil & Syng Dansk Aften” i
Vesterkær Kirke og Sogn 11

Vesterkær kirke. Omsorgs-organisationen
for Stor-Aalborg holder et
månedlig arrangement i sognesalen,
og det betyder, at sognet er indvolveret
i besøgstjeneste. Omsorgsorganisationen
afholder desuden en årlig
Daginstitutionen Vesterkær Sogn ▼
gudstjeneste med en gæsteprædikant. I
den anledning har f.eks. fhv. justitsminister
Frank Jensen prædiket.
Nordjyske Venner af Israel afholder en
månedlig mødeaften. Det gør også
Aktive Kvinder i området. Desuden
har et brass-band til huse i kirken, og
dette band var et godt indslag ved
kirkens sommerfest i år. Vestbyens
legestue ”Kæledæggerne” mødes i
kirkens kælderlokale to timer onsdag
formiddag. Sammen med Aalborg
SeniorSport tilbyder Vesterkær kirke
en gang om ugen ”Motion ved
Døren”. De mange aktiviteter har
medført, at kirken i 2006 har fået to
kirketjenere. De mange aktiviteter
gavner søndagens gudstjeneste.
Vesterkær sogn og kirkes særpræg
Vesterkær sogn er den nordvestlige del
af Aalborg by. Den lille ø Egholm, der
dog i udstrækning er større end resten
af sognet, hører med. Sognet er meget
præget af fritidsaktiviteter for mange
andre end sognets beboere, såsom stadion,
friluftsbad, fritidscenter, travbane,
BMX-bane, tennisklub, vægtløftningsafdeling,
mini-golfbane, lystbådehavn,
marinemuseum, campingplads,
og i det hele taget holder mange
sportsgrene til i sognet. Lige over
for kirken ligger bydelens folkeskole,
12 Vesterkær Kirke og Sogn

Vesterkærets skole, der uden for skoletiden
huser mange fritidsaktiviteter.
Sognet er præget af boligblokke, men
de mange grønne områder og sportsbaner
gør, at sognet ikke er en ”stenbro”.
Vesterkær kirke har facon som et
telt, der skal lede tanken hen på israelitternes
tabernakel under ørkenvandringen
(2. Mosebog 25-27). I
Aalborg Stiftsbog årgang 1970 kan
man læse: ”Der er noget symbolsk
rigtigt i, at Vesterkær kirke rejser sig
som en teltbygning: 1) ”Guds ark er
kommet i vor lejr” (Brorson), og 2)
“menigheden er Guds vandringsfolk i
og for verden frem mod Riget”. I
1971, året efter at kirken var blevet
bygget, blev den præmieret af
Aalborg kommune.
Fra våbenhuset er der indgang til et
”småbørnsrum”. I dette rum er der
installeret højtaler, så man kan høre,
hvad der foregår i kirken, og et plexiglasvindue
gør det muligt at se, hvad
der foregår i kirken. I dette rum behøver
børnene altså ikke at være rolige.
Fra våbenhuset er der også indgang til
kapel med kølefunktion. I våbenhuset
findes et af kirkens tre handicaptoiletter.
I kirken er der opstillet stolebænke
til ca. 300 mennesker. Sognesalen, den
gamle midlertidige kirke, kan ved en
foldevæg åbnes som sideskib til kirken
således, at der er plads til yderligere
200 mennesker. Sognesalen benyttes
som sideskib hovedsageligt ved konfirmationer,
freestylegudstjenester,
400 stole fra
Vor Frelsers Kirke i Aalborg er endt i Riga ▼
Vesterkær Kirke og Sogn 13

koncerter og musikgudstjenester.
I 1989 fik kirken foræret en messehagel
til brug ved konfirmationer.
Messehagelen var en gave fra en mor
til en af konfirmanderne. Denne mor,
lærer Birgit Heidemann Christensen,
blev herefter bedt om at lave en violet
messehagel, og den blev leveret allerede
i 1990. I 1998 kom også den grønne
til. I år 2000 lavede Birgit den sorte
som en ny stor gave til kirken. I 2006
blev den røde indviet pinsedag, og i
2007 skal den hvide leveres, hvorefter
Pladen sidder lige ved
kirkens hoveddør på sydgavlen ▼
kirken har alle de forskellige messehageler
produceret af samme kunstner.
Du kan også hente oplysninger om
Vesterkær kirke og sogn på hjemmesiden
www.vesterkaerkirke.dk
Heftet er udarbejdet af Villy Mølgaard
i 2006.
Sort er sorgens farve.
Den sorte messehagel bruges kun Langfredag ▼
Foran på alle messehagelerne findes det samme kors
blot i de forskellige farver. Rød er ildens og blodets
farve, så den røde messehagel bruges i pinsen og på
martyrernes dag (Skt. Stefans dag) ▼
14 Vesterkær Kirke og Sogn

Violet er bl.a. forventningens farve,
derfor benyttes den violette messehagel
i adventstiden ▼▼
Den grønne messehagel er den
mest brugte. Grøn er vækstens farve og kornaksene
præger denne messehagel ▼
Vesterkær Kirke og Sogn 15

ANTONSEN BOGTRYK 98 12 77 38