BUNDFAUNA I VESTERHAVET OG - Sønderho Havn

MILJØMÆSSIG VlJRDERING 

AF UDDYBNINGAF GRÅDYB 

DELRAPPORT NR. 11 

BUNDFAUNA I VESTERHAVET OG 

o o 

GRADYBS 1'IDEVANDSOMRADE 

STATSHAVNSADMINISTRATIONEN 

ESBJERG 

under 

Kyst-Havnesamarbejdet 

August 1993

I 

I 

MILJØMÆSSIG VURDERING 

AF UDDYBNING AF GRÅDYB 

DELRAPPORT NR. 11 

BUNDFAUNA I VESTERHAVET OG 

o o 

GRADYBS TIDEVANDSOMRADE 

Udarbejdet af 

Vandkvali tetsinstituttet 

Jørgen Birklund 

Udarbejdet for 

STATSHAVNSADMINISTRATIONEN 

ESBJERG 

under 

Kyst··Havnesamarbejdet 

August 1993

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. INDLEDNING . 1-1 

1.1 Baggrund .1-1 

1.2 VVM-undersøgelsen ...................•............... 1-1 

1.3 Undersøgelsens gennemførelse .....................•...... 1-2 

1.4 VVM-undersøgelsens delrapporter .................•....... 1-2 

1.5 Beskrivelse af herværende rapport ......................... 1-3 

2. BAGGRUND OG FORMÅL .....•...•...................••. 2-1 

2.1 Baggrund ......................................... 2-1 

2.2 Formål ................... ....................... . 2-1 

3. OMFANG OG GENNEMFØRELSE ...............•.......... 3-1 

3.1 PrøvetagIling o.................................. . . . . 3 .. 1 

3.2 Analyser og bearbejdning af bundprøver ..................•.. 3-3 

3.3 Databehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3-3 

4. BUNDFAUNA PÅ GRÅDYB BARRE .......................... 4-1 

4.1 Dybde- og sedimentforhold •............................. 4-1 

4.2 Artsantal . . . 4-2 

4.3 Individantal • 4-2 

4.4 Biomasse ................ ......................... . 4-4 

4.5 Udbredelsen af de almindeligste arter ....................... 4-4 

4.6 Faktoranalyse . • . . . . . . . • . . • . . . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . . . . 4-12 

4.7 Effektel' af oprensning og klapning på Barren ................. 4-16 

5. ANDRE UNDERSØGELSER ............................... 5-1 

5.1 Vesterhavet ................................ , ...... . 5-1 

5.2 Vadehavet ......... ............................... . 5-8 

6. SAMMENFATNING ..................................... 6-1 

7. REFERENCER .....•.................................. 7-1 

BILAGSOVERSIGT .•.............•........................ 8-1

i 

I 

1. INDLEDNING 

1.1 Baggrund 

1-1 

I perioden 1990 til 1992 blev der udført en undersøgelse i Grådybs tidevandsområde, 

hvis fonnål var at belyse samspillet mellem den kystmorfologiske udvikling af 

barriereøen Skallingen og aflejring af sediment i Sejlrenden, samt at belyse konsekven 

serne af denne udvikling for bølgeforholdene langs kysten ud for Sædden Strand Fyr. 

I brev af2S. oktober 1991 bad Statshavnsadministrationen i Esbjerg (SHAE) under Kyst 

Havnesamarbejdet en konsulentgruppe bestående af Dansk Hydraulisk Institut (DHI), 

Vandkvalitetsinstituttet (VKl) og Geografisk Institut, Københavns Universitet (GI) om 

at udarbejde et oplæg til undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse 

med uddybning af sejlrenden gennem Grådyb fra Grådyb Barre til Esbjerg Havn. Kyst 

havnesamarbejdet er en samarbejdsaftale indgået mellem Kystinspektoratet i Lemvig (Kl) 

og Statshavnsadministrationerne i Esbjerg og Frederikshavn (SHAF) på den ene side og 

Dansk Hydraulisk Institut på den anden side. Samarbejdsaftalen handler om teknisk sam 

arbejde parterne imellem og om rådgivning og bistand fra DHI til KI, SHAE og SHAF 

vedrørende hydrauliske og kystmorfologiske opgaver langs kysten og i statshavnene. 

1.2 VVM-undersøgelsell 

På dette grundlag blev der iværksat en VVM-undersøgelse med det fonnål at vurdere de 

miljømæssige konsekvenser af en uddybning af sejlrenden fra de nuværende -9.3 m MSL 

til -13.6 m MSL. 

VVM-undersøgelsen gennemføres i henhold til retningslinierne i Trafik- og Kommunika 

tionsministeriets bekendtgørelse nr. 379 af 1. juli 1988 om miljømæssig vurdering af 

anlæg på søterritoriet. I henhold til denne bekendtgørelse skal undersøgelsen indeholde 

en beskrivelse af det miljø, som i væsentlig grad kan blive berørt af den foreslåede 

uddybning. 

Indsamling af de nødvendige feltdata til opfyldelse af ovenstående generelle målsætninger 

samt forslag til foranstaltninger, der kan reducere eventuelt skadelige påvirkninger af 

miljøet indgår også i herværende VVM undersøgelse tillige med en beskrivelse af 

eksisterende viden vedrørende sedimenttransporten og tidligere udførte undersøgelser.

1.3 Undersøgelsens gennemførelse 

1-2 

Den ovenfor nævnte VVM -undersøgelse er udført af de under afsnit 1.1 nævnte 

institutioner. Arbejdet med VVM -undersøgelsen er blevet fulgt af en følgegruppe med 

repræsentanter fra Ribe amt, Skov- og Naturstyreisen, Miljøstyrelsen og Vadehavsgrup 

pen. 

1.4 VVM-undersøgelsens delrapporter 

Resultaterne fra VVM-undersøgelsen sammenfattes i rapporten: MILJØMÆSSIG 

VURDERING AF UDDYBNING AF GRÅDYB. Konsulentgruppens medlemmer har 

været hovedansvarlige for nedenstående fagområder, der er rapporteret i 15 delrapporter: 

DHI: Delrapport l: Bathymetri og hydrodynamik 

Delrapport 2: Simulering af sedimenttransport. 

Delrapport 3: Beskrivelse af bølgeklima. 

Delrapport 4: Sedimentspredning i forbindelse med klapning og uddybning. 

Delrapport 5: Sedimenttransportforholdene langs Fanøs vestkyst. 

GI: Delrapport 6: Feltresultater. Dynamiske målinger, selvregistrerende udstyr. 

Delrapport 7: Feltresultater . Dynamiske målinger, manuelle registreringer. 

Delrapport 8: Sedimenttyper 

Delrapport 9: Vandskifte 

VKI: Delrapport 10: Iltforbrug og næringssaltfrigivelse fra sedimenter i Grådyb. 

Delrapport 11: Bundfauna i Vesterhavet og Grådybs tidevandsområde. 

Delrapport 12: Ålegræs ved Fanø og Langli. 

Delrapport 13: Forekomster og fiskeri af fisk og skaldyr i Det Danske Vadehav. 

Delrapport 14: Forekomst af vandfugle i Grådybs tidevandsområde . 

Delrapport 15: Forekomst af sæler i Grådybs tidevandsomrade. 

I forbindelse med VKI's og GI's ansvarsområder har nedenstående ad hoc konsulenter 

været tilknyttet.

Danmarks Geologiske Undersøgelse: 

Geoteknisk Institut 

DMU Kalø 

DF&H 

Fiskeri- og Søfartsmuseet 

1-3 

1.5 Beskrivelse af herværende delrapport. 

Seismik og boringer 

Prøvebeskrivelse 

Fugle 

Fisk og skaldyr 

Sæler 

Herværende delrapport nr. 11 omhandler en kortlægning af sediment og bundfauna 

omkring sejlrenden på Grådyb Barre. Effekter på sediment og bundfauna af den 

nuværende oprensning og klapning er vurderet. Faunaen på Barren er sammenlignet med 

resultater af Ribe Amts faunaovervågning i Vesterhavet. Bundfaunaen i dyb og på vader 

i Grådybs tidevandsområde er oversigtsmæssigt karakteriseret på basis af amtets 

overvågning i dette område.

2. BAGGRUND OG FORMÅL 

2.1 Baggrund 

2-1 

Den planlagte uddybning af sejlrenden strækker sig fra Esbjerg Havn og omkring 9 km 

ud i Vesterhavet. I forhold til den nuværende sejlrende er der tale om at forlænge 

sejlrenden i Vesterhavet med ca. 2,4 km. 

I forbindelse med uddybning, oprensning og klapning, vil der i varierende omfang ske 

en spredning og sedimentation af sand og silt, som potentielt vil kunne påvirke 

bundfaunaen langs sejlrenden og i klap området. 

Inden for Grådybs tidevandsområde er del' i en årrække foretaget undersøgelser af 

bundfaunaen af videnskabelig karakter /1/ ,/2/, /3/, i forbindelse med vurderinger af 

forureningstilstand /4/ ,/5/, og som en del af Ribe Amts overvågning /6/, 17/. Desuden 

er der foretaget specielle undersøgelser af blåmuslinger og hjertemuslinger som led i en 

fiskerimæssig regulering /8/,/9/,/10/. 

I forbindelse med VVM-vurderingen kan bundfaunaens sammensætning karakteriseres 

i hovedtræk langs sejlrenden i Grådybs tidevandsområde på grundlag af eksisterende 

materiale. 

Det er derimod ikke tilfældet langs sejlrenden i Vesterhavet. Siden 1989 har Ribe Amt 

undersøgt bundfaunaen på 6 overvågningsstationer , men bortset fra en station nord for 

Søren Jessens Sand er de øvrige stationer placeret i stor afstand fra sejlrenden og de 

klappladser, som benyttes ved den løbende oprensning. 

2.2 Formål 

Som en del af VVM-vurderingen er der gennemført en supplerende undersøgelse af 

bundfaunaen med det fOlmål: 

at etablere en baggrundsviden om bundfaunaens sammensætning langs den 

nuværende og den fremtidige sejlrende i Vesterhavet, 

at vurdere effekter på bundfaunaen af den nuværende oprensning og klapning i 

Vesterhavet.

I 

3. OMFANG OG GENNEMFØRELSE 

3.1 Prøvetagning 

3-1 

Den 1.0ktober 1992 blev der indsamlet sediment- og bundfaunaprøver på 48 stationer 

placeret langs 6 linier vinkelret på den nuværende og fremtidige sejlrende (figur 3.1). 

Langs hver linie fra A til F var der placeret 4 stationer nord og 4 stationer syd for 

sejlrenden i følgende afstande fra midten af renden: 300m. 1000m, 2000m og 4000m. 

På hver station blev der udtaget en bundprøve med en belastet van Veen bundhenter på 

0,1 m 2 • Bundhenteren er forsynet med en netlåge i toppen og inden bundhenteren blev 

åbnet, blev der udtaget 50-100 g af overfladesedimentet til sedimentanalyse. Derefter 

blev indholdet i bundhenteren forsigtigt suspenderet i en balje og portionsvis sigtet 

gennem en flydesigte med en maskevidde på 1 mm. Sigteresten blev fikseret i 

denatureret sprit tilsat Bengalsk Rosa, som farver dyrene røde, hvilket gør udsorteringen 

mere effektiv. 

Prøvetagningen blev gennemført i samarbejde med personale fra statshavnen under 

anvendelse af "Grådyb". Positionsbestemmelse blev foretaget med Syledis. Tidspunkt, 

positioner og dybder blev løbende udskrevet, og dybderne er senere korrigeret til MSL 

af statshavnen på grundlag af løbende vandstandsmålinger .

I 

; I 

3-3 

3.2 Analyser og bearbejdning af bundprøver 

Sedimentprøverne blev analyseret for tørstof (TS) og glødetab (GT) efter DS 204. 

Efter udvaskning i en 0,5 m sigte blev bunddyrene udsorteret og så vidt muligt bestemt 

til art eller lavest mulige taksonomiske enhed. Individantallet er opgjort på artsniveau og 

skallængden af muslinger er opmålt til nærmeste hele mm. 

Biomassen af dominerende arter og hovedgrupper, det vil sige polychæter, muslinger, 

snegle, krebsdyr, pighude og andet er bestemt som total vådvægt, det vil sige inkl. 

skaller efter fjernelse af fri væske på sugende papir. Skallen af søpindsvin er åbnet og 

væsken afdrænet forud for vejning. 

3.3 Databehandling 

Som led i en vurdering af bundfaunaens kvantitative sammensætning (struktur), er der 

foretaget en faktoranalyse på bundfaunadata (arts- og individantal). Bundfaunaens 

sammensætning afhænger af et kompleks samspil af en række fysiske-kemiske og 

biologiske faktorer. Formålet med faktoranalysen er, at udtrække og identificere nogle 

få faktorer, som forklarer en væsentlig del af variationen i faunastrukturen. En detaljeret 

beskrivelse af faktoranalysen og andre statistiske metoder til bearbejdning af bundfauna 

data findes i /11/. 

Undersøgelsen på Barren omfattede 48 stationer, og der blev ialt registreret 76 arter 

(slægter etc). For at gennemføre faktoranalysen må der foretages en reduktion i artsantal, 

således at antallet af arter (variable) er mindre end antallet af stationer. 

I første omgang blev der udeladt 30 arter omfattende 14 arter, som kun var fundet i et 

individ på en station, 4 arter, som kun var fundet på en station, 10 arter, som kun var 

fundet i et individ og 2 arter, som kun var fundet på to stationer i henholdsvis et og to 

individer. Faktoranalysen blev foretaget ved anvendelse af statistikprogrammet SAS.

4-2 

Som vist på figur 4.2A består sedimentet nærmest kysten af meget kompakt sand med 

et glødetab < 0,5 %. I stigende afstand fra land og på stølTe dybde bliver sedimentet lidt 

mere finkornet og glødetabet øges til > 1 % . 

En regressionsanalyse viser, at størstedelen af variationen i glødetab kan henføres til 

dybden, men der er få afvigende stationer. Disse stationer er beliggende omkring 

klapplads 3B. I forhold til de omkringliggende stationer er glødetabet enten lavere (st. 

23 og 26) eller højere (st. 27). 

4.2 Artsantal 

Inden for undersøgelsesområdet er der ialt identificeret 76 arter/grupper af bunddyr (i 

det følgende kaldet arter). Variationen i artsantal mellem stationerne ligger mellem 5- 

27/0,1 m 2 (bilag 2). 

Bundfaunaen er artsfattig ( < 10 arter/O,1 m 2 ) på lavt vand omkring sejlrenden. Der er 

en tendens i retning af stigende artsrigdom med stigende dybde. Den artsrigeste 

bundfauna (> 20 arter/O,1 m 2 ) findes med en enkelt undtagelse i den yderste del af 

området på 12-16 m dybde (figur 4.2 B). I et område lige uden for 10 m kurven mellem 

klapplads 2B og 3B er bundfaunaens artsrigdom lidt mindre end forventet i forhold til 

den generelt stigende tendens med dybden. 

4.3 Individantal 

Faunaens samlede individtæthed varierer mellem 100-S800/m 2 • Den individfattigste fauna 

med en tæthed < 1000/m 2 findes på lavt vand nærmest kysten og i et område mellem 

klapplads 2B og 3B omkring 10 m kurven (figur 4.2 C). Området med den relativt 

individfattige fauna mellem klappladserne er til dels sammenfaldende med det område, 

hvor faunaens artsrigdom er lidt mindre (figur 4.2 B). 

Den individrigeste fauna med en tæthed > 2000/m 2 er registreret i et område på 4-6 m 

dybde syd for sejlrenden og på nogle stationer i den yderste og dybeste del af 

undersøgelsesområdet. I den øvrige del af området varierer individtætheden mellem 

1000-2000/m 2 .

4.4 Biomasse 

4-4 

Bundfaunaens samlede biomasse varierer mellem 19 VV/m 2 og ca. 6 kg VV/m 2 • De 

højeste værdier på flere kg/m 2 er målt i et mindre område på 4-6 m dybde syd for 

sejlrenden (figur 4.2 D). Den høje biomasse (og store individrigdom, se figur 4.2 C) 

skyldes en stor koncentration af hjertemuslinger. 

I den øvrige del af området er der en betydelig lokal variation i biomasse, men der er 

en tendens til, at biomassen er < 100 g VV/m 2 på vanddybder < 10-12 m og gennem 

gående> 100 g VV /m 2 i den yderste og dybeste del af området (bilag 3). 

4.5 Udbredelsen af de almindeligste arter 

Bundfaunaens overordnede systematiske struktur er sammenfattet i tabel 4.1. 

Arter 

Hovedgruppe Individer Biomasse 

Antal/O,l m2 % 

% % 

Polychæter 29 38 53 3 

Muslinger 18 24 40 78* 

Snegle 1 1 0,4 0,1 

Krebsdyr 21 28 3 0,2 

Pighude 4 5 3,3 19 

Andet 3 4 0,3

Polychæter (børsteorme) 

4-5 

Polychæterne er den arts- og individrigeste dyregruppe, men udgør kun en mindre del 

af bundfaunaens samlede biomasse. 

De mest almindelige arter er Magelone papillicornis, Scoloplos anniger og Pectinaria 

koreni, som tilsammen udgør 71 % af det samlede antal børsteorme og 37% af det totale 

individantal. 

Udbredelsen af de tre arter er vist på figur 4.3. 

M. papillicornis lever typisk i temporære gange i rent, fint sand og ernærer sig af 

detritus på sedimentoverfladen /11 /. På Barren findes arten i størst antal i nogen afstand 

fra kysten på dybder mellem 6-10 m (figur 4.3 A). 

S.armiger er en ikke selektiv sedimentæder, som graver sig gennem de øvre sedimentlag. 

Arten er fundet i vidt forskellige sedimentyper inden for et stort dybde- og salinitetsinter 

val /11/. På Barren er arten ikke fundet nærmest kysten og den har sin hovedforekomst 

i den yderste del af området på dybder> 10-12 m (figur 4.3 B). 

P. koreni lever i permanente, koniske sandrør, hvor kun den tynde bagende når op til 

sedimentoverfladen. Den findes på vidt forskellige sedimenttyper fra sand til slik og 

lever af mikroorganismer, som selektivt optages i sedimentet /11 /. Hovedudbredelsen på 

Barren er dels et område på 4-6 m dybde sammenfaldende med en masseforekomst af 

hjertemuslinger, og dels i den yderste og dybeste del af undersøgelsesområdet (figur 4.3 

C).

Muslinger 

4-7 

Muslingerne udgør en væsentlig andel af bundfaunaens samlede arts- og individantal og 

størstedelen af biomassen (tabel 4.1). 

De mest dominerende arter er fjordrnuslingen Abra alba, hjertemuslingen Cerastodenna 

edule og stribet tallerkenmusling Angulus (Tellina) jabula. De udgør tilsammen 83 % af 

alle muslinger og 33 % af det totale individantal. 

A. alba er et af karakterdyrene for fjordsamfundet, som findes på lidt dybere vand i de 

indre farvande og i Nordsøen. I Nordsøen er tætheden størst på dybder < 20 m I 131. 

Det er en tyndskallet og hurtigvoksende art og et af de vigtigste fødedyr for fladfisk. 

Den lever nedgravet i bunden og optager føde på sedimentoverfladen. 

På Barren udgør A.alba 31 % af alle muslinger. Hovedudbredelsen findes på dybder> 

10 m, hvor biomassen er > 30 gVV/m 2 (figur 4.3 D). På de yderste og dybeste 

stationer (st.40-48) er biomassen> 100 gVV/m 2 • 

Længdemålingerne i bilag 4 og længde-frekvensfordelingen i figur 4.4 A viser, at 

størstedelen af muslingerne tilhører en enkelt årgang med en skallængde omkring 14 

mm. Der er ingen årring på denne størrelsesgruppe, som er fra 1992 (O-gruppe). De 

største muslinger på 18mm og 19 mm (samt 1 eksemplar på 17 mm) tilhører I-gruppen 

med en årring og en alder på ca. 1,5 år. 

Hjertemuslingen C. edule udgør 30 % af alle muslinger, 80 % af muslingebiomassen og 

62 % af den totale bundfaunabiomasse. Hjertemuslinger sidder nær sedimentoverfladen 

og lever som filtratorer af alger og andre partikler. , 

På Barren har hjertemuslinger en meget koncentreret udbredelse på station 10-12 på 3-6 

m dybde syd for sejlrenden (figur 4.5 A). Individtætheden varierer mellem ca. 2000- 

4000/m 2 og biomassen er 2,7-6 kg/m 2 • 

Forekomsten af hjertemuslinger i Vadehavet er kortlagt i 1990 og udvalgte områder, 

bl.a. Fanø Sandende og Langli Sand blev undersøgt i 1991. I disse områder varierede 

biomassen mellem 3,7-9,9 kg/m 2 1101.

I 

A 

% 

40 

30 

20 

10 

O 

B 

% 

30 

25 

20 

115 

'lO 

5 

C 

% 

20 

15 

10 

4-8 

Abra alba 

Antal 865 

< 10 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 

SKALLÆNGDE (mm) 

Cerastoderma edule 

Antal 874 

O 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 

5 

SKALLÆNGDE (mm) 

Spisula subtruncata 

Antal 163 

O 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 

Figur 4.4 Længde- og frekvens fordelinger 

SKALLÆNGDE (mm)

4-9 

Hjertemuslingerne på Barren tilhørte en årgang med en skallængde omkring 18 mm 

(bilag 5 og figur 4.4 B). Vækstmålinger i Vadehavet viser, at væksten øges med 

vanddækningstiden. I løbet af det første halve år opnår de en længde omkring 8-9 mm 

(O-gruppen) og omkring 18-19 mm det følgende år (I-gruppen) /2/. Muslingerne er 

således en I-gruppe som er "bundfældet" i 1991. I Vadehavet indgår muslingerne i 

fiskeriet det følgende år (II -gruppe) med en skallængde mellem 25-28 mm /10/. 

Tallerkenmuslingen (A.jabula) lever nedgravet og optager føde på sedimentoverfladen 

på samme måde som A.alba. I Nordsøen optræder arten især på Dogger Banke og Horns 

Rev på 20-30 m dybde /13/. 

I modsætning til de to foregående arter forekommer A.jabula over hele Barren 

uafhængigt af dybde- og sedimentforhold (figur 4.5 B). 

De øvrige arter af muslinger optræder i mindre individtætheder. Blandt disse hører 

hvælvet trugmusling (Spisula subtruncata) , som er et af karakterdyrene i Venus 

samfundet i den sydlige del af Nordsøen. Findes i stort antal på Dogger Banke på 30-40 

m dybde, og er et vigtigt fødedyr for rødspætter. Er ret hurtigvoksende og kan i en alder 

på 4-6 år opnå en maksimallængde på 25 mm /13/. Sidder nær sedimentoverfladen og 

lever som filtrator. 

Trugmuslingen optræder næsten overalt på Barren, men den største biomasse (> 10 

gVV/m 2 ) er fundet på ret lavt vand (4-8 m) på begge sider af sejlrenden (figur 4.5 C). 

Længdefordelingen viser, at muslingerne tilhører 2 årgange og at I-gruppen med en 

længde omkring 12-14 mm, er den individrigeste (bilag 6 og figur 4.4 C). 

0stersømuslingen Macoma baltica, som er et af karakterdyrene for lavvandssamfundet 

(Macoma-samfundet), bl.a. i Vadehavet udgør ca. 5 % af muslingernes samlede antal. 

Arten lever nedgravet og optager føde fra sedimentoverfladen og fra vandet. 

På Barren findes østersømuslingen i varierende antal mellem 10-21O/m 2 fortrinsvis på 

dybder < 10 m (figur 4.5 D). Det er bemærkelsesværdigt, at 97% af alle individer 

tilhører O-gruppen fra 1992, hvoraf de fleste har en skallængde 14 5 mm. Der er kun 

fundet 4 ældre individer på henholdsvis 16mm, 18mm og 22 mm (2 stk). Disse 

muslinger er adskillige år gamle, og der mangler således flere årgange af østersømusling 

på Barren.

Snegle 

4-11 

Der er kun fundet en enkelt art (Lunatia nitida), som optræder i beskedent antal (10- 

20/m 2 ), især på dybder> 10 m (bilag 2). 

Krebsdyr 

Efter børsteormene er krebsdyrene den artsrigeste dyregruppe , men de enkelte arter 

optræder spredt og i små antal (bilag 2). 

Pighude 

Der er fundet tre arter som repræsenterer henholdsvis søpindsvin (Echinocardium 

cordatum), slangestjerner (Ophiura texturata) og søstjerner (Asterias rubens). De udgør 

en væsentlig del af bundfaunaens samlede biomasse, men kun en mindre del af det totale 

individantal (tabel 4.1). 

Sømusen (E.cordatum) er fundet på næsten 2/3 af de undersøgte stationer. Individtæt 

heden varierer mellem 1O-180/m 2 og skallængden mellem 7-37 mm. På dybder < 10m 

kan der være mere end 100 Individer pr. m 2 , men dyrene er små « 20 mm) og 

biomassen er næsten overalt < 100 gVV/m 2 • Ud over 10 m dybde findes også større 

individer (> 30 mm), selvom tætheden er mindre er biomassen> 100 gVV/m 2 på en 

række stationer. Det er bl.a. tilfældet i den yderste og dybeste del af undersøgelsesom 

rådet. 

Slangestjerner (O. texturata) er fundet på godt 2/3 af de undersøgte stationer. Arten er 

mest almindelig på dybder > 10m, hvor den findes næsten overalt i et antal på 10- 

80/m 2 • Populationen består både af små juvenile individer fra 1992 (Ophiura sp.) og 

voksne individer med en skivediameter op til 21 mm. På lavere vand « 10 m dybde) 

er slangesgernerne ikke så almindelige og langt størstedelen af individerne er juvenile 

med en skivediameter på få mm. Kun på station 8 og på station 21 er der fundet voksne 

slangestjerner med en skivediameter mellem 19-20 mm. 

Der er kun fundet tre eksemplarer af den almindelige søstjerne (A. rubens), og kun på 

station 39 og station 47 er der gjort enkeltfund af voksne individer.

[ 

I 

I 

I 

4.6 Faktoranalyse 

4-12 

Faktoranalysen blev gennemført i to omgange. Den første analyse omfattede 48 stationer 

og 47 arter. Analysen viste, at 15 faktorer redegjorde for 82% af den samlede variation, 

og at de tre første faktorer redegjorde for 38 % af variationen. Stationernes placering i 

forhold til disse tre faktorer blev derefter undersøgt ved faktorplot. I forhold til faktor 

1 og 2, som beskriver en væsentlig del af variationen, dannede station 3, 4, 5, 6 og 7 

en gruppe, som afgrænsede sig fra de øvrige stationer. Disse stationer er artsfattige 

(figur 4.2 B) og karakteriseret af krebsdyr knyttet til ustabile sandsedimenter. 

For at få en bedre opløsning af de øvrige stationer blev der foretaget en ny faktorana 

lyse, hvor station 3, 4, S, 6, og 7 var udeladt, suppleret med en tilsvarende reduktion 

i artsantal, således at analysen blev baseret på de resterende 43 stationer og 42 arter. 

Analysen viste, at 10 faktorer beskriver 71 % af den smnlede variation og at de tre første 

faktorer redegør for 37 % af variationen. Heraf udgjorde den første faktor alene 20%. 

Fortolkningen af faktorerne kan foregå på to måder, som supplerer hinanden. Den første 

fortolkning betegnes som en intern fortolkning baseret på faktorvægte, som er 

korrelationskoefficienter mellem faktorer og arter (tabel 4.2). 

Tabellen omfatter kun arter med faktorvægte (korrelationskoefficienter), som er numerisk 

større end O,S. Arter, som har numerisk høje faktorvægte er vigtige for forklaringen af 

den pågældende faktor. Stigende værdier af faktor 1 modsvares af stigende individantal 

af arter i gruppe A og modsat vil aftagende værdier ledsages af stigende individantal af 

arter i gruppe B. En række af arterne i gruppe A og C favoriseres af en svag organisk 

belastning og omvendt optræder arte.,rne i gruppe B og D fortrinsvis på sandbund. Det 

indicerer, at de to faktorer kan være relaterede til sedimentets indhold af organisk stof. 

En uafhængig ekstern fortolkning af faktorerne er baseret på en regressionsanalyse af 

relationen mellem de enkelte faktorer og miljøvariable på de enkelte stationer. I den 

foreliggende undersøgelse er der udover vanddybden foretaget måling af sedimentets 

tørstofindhold og glødetab (organisk stof) (tabel 4.3).

4-15 

Langs faktor 1 øges glødetabet i sedimentet og arter tilhørende artsgtuppe A. I modsat 

retning reduceres glødetabet, artsgruppe A og samtidig øges artsgruppe B. Langs faktor 

2 øges dybden og individer af artgtuppe C og i modsat retning reduceres dybden og 

artsgruppe C, mens artsgruppe D øges. 

Stationer, som er placeret tæt ved hinanden i faktortummet og eventuelt danner en 

afgrænset klynge er karakteriseret ved en ensartet fauna og samme abiotiske forhold. 

Station 10, 11 og 12 danner en klynge på lavt vand og med en dominans af artsgtuppe 

D (hjertemuslinger). På de tre stationer findes en banke af hjertemuslinger, men selvom 

vanddybden er lille har sedimentet et ret højt glødetab, sandsyniigvis som følge af en 

stor omsætning (ekskretion) på banken. Af denne grund er der en talrig forekomst af 

nogle af de atter som findes i artsgruppe A (bl.a. Pectinaria koreni). Denne kombination 

af biologiske og abiotiske forhold betinger stationernes og klyngens placering i 

faktortummet. 

På større dybde og på sedimenter med et relativt højt glødetab findes alle stationer i det 

ydre snit (st.40-48) samt station 25. På disse stationer domineres faunaen af artsgtuppe 

A. Til denne gruppe hører en række karakterarter for det klassiske Abra-samfund, som 

typisk optræder på lidt større dybde uden for Macoma-samfundet i de indre farvande og 

i Vesterhavet. 

På station 29 afviger sedimentforhold og faunasammensætningen fra de nærtliggende 

stationer og selvom vanddybden er mindre ligner denne station i høj grad stationerne i 

Abra-samfundet. 

På de resterende stationer har sedimentet et lavere glødetab og faunaen domineres i 

højere grad af artsgtuppe B, hvor bl. a. børsteormen Magelona papillicarnis findes i 

størst antal på mellemdybder (figur 4.3 A). Afhængigt af dybden, er faunaen en 

kombination af artsgtuppe B og C, og der kan ikke umiddelbart afgrænses nogen 

stationer, som dækker sammenhængende områder med ensartede forhold.

4-16 

4.7 Effekter af oprensning og klapning på Barren 

Klapmængder 

Opretholdelse af vanddybderne i sejlrenden forudsætter at der foregår en løbende 

oprensning af sediment. Materialet optages ved slæbesugning og det groveste sediment 

inderst på Barren klappes på Våde Bjælke. I den yderste del af sejlrenden er sedimentet 

mere finkornet og dette materiale klappes på klapplads 2B. Beliggenheden af de to 

klappladser er vist på figur 3.1. Det er mere end 13 år siden, at klapplads 3B har været 

benyttet. 

Ud over sediment fra Barren klappes der også oprensningssediment fra indsejlingen til 

Esbjerg Havn på Våde Bjælke og på klapplads 2B. Klapplads 2B er desuden benyttet til 

klapning af uddybningsmaterialer uden for og inden for havnen. En oversigt over 

klapmængderne og materialernes oprindelse i 1990-92 er vist i bilag 7. 

På Våde Bjælke har klapmængderne i 1990-91 varieret mellem ca. 0,6-0,9 mio ml og 

næsten hele mængden er oprenset på Barren. På klapplads 2B har klapmængderne i 

samme periode varieret mellem ca. 0,5-1,7 mio ml, hvoraf mellem 0,5-0,8 mio ml 

stammer fra Barren. I 1991 blev der desuden klappet næsten l mio ml uddybningsmate 

riale. 

Effekter 

Den foreliggende undersøgelse er primært en baggrundsundersøgelse af bundfaunaen 

omkring sejlrenden og dens eventuelle forlængelse, men stationsnettet inkluderer 

klapplads 3B (som ikke er benyttet i de tre sidste år) og størstedelen af klapplads 2B. 

Der er ikke tilstræbt en intensivering af prøvetagningen på klappladserne, ligesom der 

ikke er indsamlet prøver på Våde Bjælke. På det tidspunkt, hvor prøvetagningen blev 

gennemført, var der ikke taget stilling til placeringen af klappladser for fremtidige 

uddybnings- og oprensningsmaterialer . 

Sedimentspild ved oprensning og klapning kan tænkes at påvirke bundfaunaen direkte 

gennem en øget sedimentation og indirekte ved ændrede dybdeforhold og ændret 

sedimentsammensætning. Effekterne må forventes at være størst på klappladserne og 

deres nærmeste omgivelser.

4-17 

Klapplads 2B og 3B afgrænses mod kysten af 10 m dybdekurven. På grundlag af 

stationernes placering kan det ikke vurderes, om klapningerne har resulteret i en 

akkumulering af sediment, men på station 31 i den sydlige del af klapplads 2B synes 

dybden (8,8 m MSL) dog at indicere en dybdeforringelse. På denne lokalitet har 

sedimentet også et lidt lavere glødetab i forhold til de øvrige stationer omkring klapplads 

2B (figur 4.2 A). 

På nogle stationer, nær klapplads 3B, er der eksempler på afvigende glødetab i forhold 

til dybden, men eftersom der ikke er foregået klapninger inden for de sidste 3 år er det 

tvivlsomt om det har nogen relation til klappladsen. Det vil kræve en mere detaljeret 

sedimentkortlægning at belyse dette forhold. 

Bundfaunaens sammensætning på Barren er, ifølge faktoranalysen, i høj grad bestemt af 

dybde- og sedimentforhold (glødetab). Disse faktorer er interkorrelerede og ændrer sig 

i hovedtræk i stigende afstand parallelt med kysten. Det giver anledning til et gradvis 

faunaskifte fra et lidt atypisk Macoma-samfund nærmest kysten til et typisk Abra 

samfund på dybder> 10 m. 

Ud fra de foreliggende undersøgelser kan det ikke med sikkerhed påvises, at oprensning 

og klapning har påvirket dybde- og sedimentforhold, det vil sige de faktorer, som i 

væsentlig grad styrer bundfaunens sammensætning i området. Derimod er det bemærkel 

sesværdigt, at bundfaunen i forhold til det generelle mønster (dybden) er relativt arts 

og individfattig langs snit D mellem de to klappladser (figur 4.2 B og figur 4.2 C). 

Ifølge faktoranalysen er der ikke nogen speciel faunasammensætning i dette område. 

Hvis det var tilfældet, ville stationerne danne en selvstændig klynge i faktorplottet (figur 

4.6). Omvendt må det erindres, at faktoranalysen kun inkluderer de mest udbredte og 

individ rigeste arter. Den afvigende fauna langs snit D kan ikke umiddelbart relateres til 

dybde- og sedimentforhold. Selvom klapmaterialet ikke afviger væsentligt fra det 

naturlige sediment på klappladserne må påvirkningen af sedimentet under oprensning og 

klapning forventes at medføre, at der efterfølgende vil ske et vis spredning fra 

klappladsen under stablisering af sedimentet. En forøget sedimenttransport langs kysten, 

som følge af klapningen på 2 B kan være en belastende faktor og en medvirkende årsag 

til, at bundfaunaens arts- og individrigdom er reduceret i en del af området mellem 

klappladserne .

4-18 

På den inderste del af Barren er bundfaunaen meget arts fattig på begge sider af 

sejlrenden (figur 4.2 B). Ifølge faktoranalysen er artssammensætningen afvigende, bl.a. 

med en dominans af krebsdyr, som kun findes fåtalligt i den øvrige del af området. Der 

er tale om arter tilpasset en levevis i ustabile sedimenter, bl.a. i bølgezonen. Denne del 

af undersøgelsesområdet er den mest lavvandede og bølgeeksponerede, og som en 

naturlig følge heraf består bundfaunen af få specialiserede arter.

I 

5. ANDRE UNDERSØGELSER 

5.1 Vesterhavet 

5-1 

Som en del af overvågningen af Vesterhavet har Ribe Amt årligt undersøgt bundfaunaen 

på 6 stationer siden 1989, Stationerne er placeret langs 3 snit og deres beliggenhed i 

forhold til de 6 snit (A-F) undersøgt i 1992 er vist på figur 5,1. 

I det følgende sammenlignes bundfaunaen på Barren langs snit A-F med resultater af 

amtets overvågning i 1989-91/14/, /15/, /16/, 

Resultater fra Barren er sammenfattet i bilag 8 og amtets målinger er sammenfattet i 

bilag 9, 

Artsantal 

Figur 5,2 viser bundfaunaens gennemsnitlige artsrigdom i 1989-91 og langs snit A-F i 

1992, 

På overvågningsstationerne varierer artsrigdommen både i sted og i tid, Bundfaunaen er 

mere artsfattig på lavt vand langs kysten i forhold til stationer på dybere vand i større 

afstand fra kysten, Overvågningsrapporterne indeholder ikke en beskrivelse eller analyse 

af sedimenterne, men årsagen til den mindre artsrigdom nærmest kysten er givetvis, at 

sedimentet er grovere og mere ustabilt som følge af en større bølge- og strømpåvirkning, 

Langs snit A-F bliver sedimentet gradvis finere og det organiske indhold øges med 

stigende dybde og samtidig ses en stigning i bundfaunaens artsrigdom, 

Langs de yderste snit på Barren med 14-16 m dybde, er artsrigdommen af samme 

størrelsesorden, som på tilsvarende dybde på de yderste overvågningsstationer (st.l, st.3 

og st,9), 

På de yderste overvågningsstationer varierer artsantallet betydeligt og der er en tendens 

til, at de laveste værdier er målt i 1990, En væsentlig årsag er sandsynligvis, at prøverne 

på disse stationer i 1990 blev udtaget i maj sammenlignet med juli-august (september) 

i 1989 og i 1991. Erfaringsmæssigt kulminerer bundfaunaen om efteråret, når de nye 

årgange er vokset op,

Individrigdom 

5-2 

Individrigdommen på overvågningsstationerne og på Barren er vist på figur 5.3. 

I lighed med artsantallet, er der betydelig variation i sted og tid på overvågningsstatio 

nerne. De lave værdier i 1990 på de ydre overvågningsstationer skyldes, at prøverne er 

udtaget i maj, hvor faunaen er nær sit minimum. Ses bort fra disse prøver findes generelt 

en mere individrig bundfauna på de yderste og dybeste overvågningsstationer. 

Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem dybde og individrigdom langs snit A-F, 

hvor der er fundet en stor tæthed på såvel 6 m som på 16 m. Den store tæthed omkring 

6 m er sammenfaldende med en banke af hjertemuslinger . 

Biomasse 

Biomassen er vist på figur 5.4. 

Biomassen af bundfaunaen varierer i høj grad med forekomsten af søspindsvin og 

hjertemuslinger. Søpindsvin giver anledning til en høj biomasse yderst på Barren (snit 

F) og på overvågningsstation3, hvor biomassen af delllle art er næsten4-doblet fra 1989 

til 1991. 

Hjertemuslinger dominerer biomassen inderst på Barren (snit B) og på den kystnære 

overvågningsstation ud for Sønderho (st.7) i 1989-90. 

Dominerende arter 

En oversigt over de dominerende arter på amtets overvågningsstationer og på Barren er 

vist i tabel 5.1.

5-9 

Undersøgelserne gennemføres en gang årligt og på station 2, 8, 9, 10 og 22 (station 12 

og 14 ligger i Knudedyb) er prøverne indsamlet i perioden fra maj-juli. På de øvrige 

stationer (47-54) foregår indsamlingen i november-december. 

Stationerne er placeret langs kanterne af løb og sejlrender. Indsamlingsdybderne varierer 

mellem 2-8 m og bundforholdene må forventes at være varierende, ligesom det kan være 

vanskeligt at udtage ensartede prøver. 

Disse forhold må indgå i vurdering af resultaterne. I bilag 10 er der foretaget en 

overordnet sammenfatning af resultaterne /17-20/. 

Det er bemærkelsesværdigt, at der er en stor variation i sted og tid i bundfaunaens 

artsrigdom, individtæthed og biomasse. En del af forklaringen på den stedlige variation 

er givetvis forskelle i dybde- og sedimentforhold. På en række stationer er der også store 

ændringer fra det ene år til det andet. En del af denne forskel kan være prøvetagningsbe 

stemt, idet det er vanskeligt at udtage prøver på kanter, hvor selv små afvigelser i 

position kan betyde ændrede dybde- og sedimentforhold og dermed en anden fauna. 

Stationstætheden er størst i Havneløb, og selvom der er betydelig variation er 

bundfaunen gennemgående arts- og individrig i dette område. Det er bl. a. tilfældet med 

stationer (51-54), som ligger nær klapplads F. Denne klapplads benyttes ved stigende 

vande til deponering af det mindst metalbelastede oprensningssediment fra havnen. 

Klapningerne har en svag vækststimulerende effekt på blåmuslinger, hvilket tilskrives 

materialets indhold af organisk stof, der fungerer som en supplerende fødekilde /21/. 

Der er kun to stationer (22 og 47) i Grådyb og på begge er bundfaunaen meget arts- og 

individfattig. Stationerne kan være placeret på lokaliteter med sandtransport og ustabile 

bundforhold, hvilket begrænser udviklingen af en mere varieret fauna. 

På andre lokaliteter langs Grådyb er der tidligere fundet en arts- og individrig fauna /4/. 

Det samme er tilfældet i Hjerting Løb, hvor der var stor forskel på faunaen på den ene 

station (st.2) undersøgt i 1990-91. Om årsagen er prøvetagningsbestemt eller kan have 

relation til muslingeskrabning kan ikke vurderes.

5-11 

Transekt 401-403 er undersøgt to gange om året siden 1980. De øvrige linier (404, 405, 

406 og 409) er undersøgt en gang årligt siden 1989. Resultater af undersøgelserne i 

1990-91 /22-29/ er sammenfattet i bilag 11 og bilag 12. 

I Ho Bugt er faunaen arts- og individrig med en høj biomasse langs snit 401 (Store Lo) 

og langs snit 403 (Sædden Strand). Sammenlignet helmed er faunaen stærkt reduceret 

i den nordligste del af bugten langs snit 402 (Marebæk). Dette område er påvirket af 

ferskvand fra Varde Å og en svingende saltholdighed er en stressfaktor for bundfaunaen. 

Individantal og biomasse har varieret betydeligt langs de tre snit siden 1980, men som 

helhed synes der at have været en stigende tendens for disse parametre i Ho Bugt i 

modsætning til udviklingen ved Rømø. Det vurderes, at eutrofieringseffekten har været 

stigende i 1980'erne /7/. 

Langs kysten nordvest (linie 404) og sydøst (linie 405) for Esbjerg findes en tilsvarende 

fauna som i Ho Bugt, men i 1990-91 har biomassen gennemgående været lavere end i 

Ho Bugt. I Ho Bugt domineres biomassen af hjertemuslinger , østersømusling og 

blåmuslinger. Blåmuslingebankerne findes typisk på den yderste del af vaderne mod 

dybet og indgår ikke i prøver indsamlet langs med kysten omkring Esbjerg. 

Bundfaunaen ved Nordby (snit 406) ligner faunaen langs kysten omkring Esbjerg. På 

Næs Søjord er der en individrig fauna med en høj biomasse, bl.a. som følge af en 

forekomst af blåmuslingebanker.

5-13 

Tabel 5.3 viser en oversigt over de almindeligste arter på vaderne. 

I Art/Slægt 1401 1402 I 403 1 404 1 405 1 406 1409 I 

BØRSTEORME 

Seoloplos armiger + + + + + + 

Pygospio elegans + + + + + + + 

Nereis diversicolor + + + + + + 

Tharyx marioni + + + 

Nepthys spp. + 

Heteromastus filiformis + 

OLIGOCHÆTER 

Oligoehaeta sp. + + + + + + 

MUSLINGER 

Cerastoderma edule + + + + + 

Macoma bal ti ea + + + + + + + 

Mytilus edulis + 

SNEGLE 

Hydrobia sp. + + + + + + 

Littorina littorea + + + 

KREBSDYR 

Corophium volutator + + + + + 

Gammarus locusta + 

Tabel5.3 Almindeligt forekommende arter på vaderne i Grådybs tidevandsområde i 1990- 

91. 

Med mindre variationer, er det de samme arter af børsteorme, muslinger, snegle og 

krebsdyr, som er individ- og vægtmæssigt dominerende i hele området. Det er tale om 

typiske lavvandsarter fra Macoma-samfundet og sammenlignet med faunaen i løbene 

består vadefaunaen af færre arter, som til gengæld optræder i et større antal og med en 

højere biomasse.

6. SAMMENFATNING 

6-1 

På Grådyb Barre ændres bundfaunaens sammensætning fra et atypisk Macoma-samfund 

nærmest kysten, til et typisk Abra-samfund på dybder større end 10 m. Faunaændringer 

ne er sanunenfaldende med en gradient af stigende dybde og øget glødetab i overfla 

desedimentet. 

Undersøgelserne har ikke været tilrettelagt til at belyse effekter på klappladserne, men 

det er bemærkelsesværdigt, at arts- og individrigdommen er lavere i nogle områder 

mellem klapplads 2B og klapplads 3B. Klapplads 3B, syd for sejlrenden, har ikke været 

benyttet i de sidste 3 år. På klapplads 2B, nord for sejlrenden, er der i 1990-92 klappet 

oprensnings- og uddybningsmateriale i en samlet mængde mellem 0,5 - 1,7 mio m 3 • Det 

kan tænkes, at en forhøjet sedimenttransport langs kysten, som følge af klapningen på 

2B, kan være en belastende faktor og en medvirkende årsag til, at bundfaunaens arts- og 

individrigdom er reduceret i en del af området mellem klappladserne. 

I Grådybs tidevandsområde er bundfaunaen arts- og individrig i Havneløb. Det gælder 

også lokaliteter i nærheden af klapplads F, som benyttes til deponering af havnesediment 

i flodperioden. Undersøgelser i stigende afstand fra klappladsen har vist, at materialet 

har en svag vækststimulerende effekt på blåmuslinger, sandsynligvis i kraft af sit 

organiske indhold som er en supplerende fødekilde . 

Det er vanskeligt, at vurdere faunaen i Grådyb og i Hjerting Løb, men på de få stationer 

undersøgt i de senere år har faunaen været meget arts- og individfattig i Grådyb og 

meget forskellig fra år til år i Hjerting Løb. På andre lokaliteter er der tidligere 

registreret en mere varieret bundfauna i disse områder. 

På vaderne i Ho Bugt synes der at have været en stigende tendens i faunaens individrig 

dom og biomasse i løbet af 80'erne og denne udvikling vurderes som en effekt af en til 

tagende eutrofiering. 

På Næs Søjord minder bundfaunaen kvantitativt om faunaen i Ho Bugt vest for Langli 

(Store Lo), hvorimod biomassen er lavere på vader langs østsiden af Ho Bugt, omkring 

Esbjerg og ved Nordby. Det kan skyldes en mindre tæthed af de vægtmæssigt 

dominerende muslinger samt det forhold, at undersøgelserne ikke har omfattet 

blåmuslingebanker .

6-2 

Sammenlignet med løbene i tidevandsområdet, hvor faunaen består af en blanding af 

arter fra Macoma-samfundet og Abra-samfundet er vaderne karakteriseret af et relativt 

artsfattigt, men meget individrigt samfund med en høj biomasse domineret af få lav 

vandsarter fra det typiske Macoma-samfund.

7. REFERENCER 

7-1 

/l! ThamdLUp,H.M.(193S). Beitrage zur Okologie der Wattenfauna auf experimen 

teller gLUndlage. Medd.Komm.Danm. Fisk.-og Havunders. Serie Fiskeri. Bind 

X, 1-122. 

/2/ Smidt,Erik.L.B.(19S1). Animal production in the Danish Waddensea. Medd. 

Komm. Danm. Fisk.-og Havunders. Serie: Fiskeri, Bind XI, Nr. 6: 1-151, 

/3/ Madsen,Pou!.B.(1984). The dynamics of the dominating macrozoobenthos in the 

Danish Wadden Sea 1980-1983. Report of the Danish Cost-47 project for the first 

stage. Report of the marine pollution laboratory 7. 

/4/ Vandkvalitetsinstituttet,ATV (1980). Sediment-og bundfaunaundersøgelser i Ho 

Bugt og farvandet mellem Esbjerg og Fanø i 1979. 

/5/ Marin ID (1991). Bundfaunaundersøgelse. Flyveaskedepot, etape III 1990. 

Rapport til I/S Vestkraft. 

/6/ Ribe Amt (1991). Marine områder. Vandmiljø overvågning. 

17/ Ribe Amt (1992). Marine områder. Vandmiljø overvågning 

/8/ Munksgaard,C.(1989). Undersøgelse af blåmuslingebestanden i det danske 

Vadehav 1988. Naturovervågningsrapport udarbejdet for Skov-og Naturstyreisen. 

/9/ Petersen,S.M. & P. Kristensen (1988). Assessment of the stocks of mussels in 

the Danish Wadden Sea. DF&H-rapport nr. 314. 

/10/ Kristensen,Per.S.(1993). Forekomster og fiskeri af fisk og skaldyr i det danske 

Vadehav. Delrapport 13 udarbejdet af Danmarks Fiskeri-og Havundersøgelser. 

/1l! Miljøstyrelsen (1988). Bundfaunaundersøgelser som redskab til overvågning. 

Miljøprojekt nr. 95. 

/12/ Hartmann-Schr6der,G.(1971). Annelida, Borstenwiirmer, Polychaeta. Die 

Tierwelt Deutschlands 58. Tei!.

7-2 

1131 Høpner Petersen,G.(1977). The Density, Biomass and Origin of the Bivalves of 

the Central North Sea. Meddr Danm. fisk.-og Havunders. N.S. Vol 7. :221-273. 

1141 Marin ID (1989). Bundfaunaundersøgelse Vesterhavet 1989. Rapport til Ribe 

Amtsråd 1989. 

1151 Marin ID (1990). Bundfaunaundersøgelse Vesterhavet 1990. Rapport til Ribe 


1161 Marin ID (1991). Bundfaunaundersøgelse 1991. Vesterhavet. Rapport til Ribe 


1171 Marin ID (1991). Bundfaunaundersøgelse i Vadehavet 1990. Rapport til Ribe 

Amtsråd. 

1181 Marin ID (1992). Bundfaunaundersøgelse Vadehavet, subtidalt 1991. Notat til 

Ribe Amtsråd 1992. 

1191 Marin ID (1991). Nærfeltundersøgelse 1990. Opfølgning afVandkvalitetsinstitut 

tets undersøgelse 1979-80. Rapport til Ribe Amtsråd 1991. 

/201 Marin ID (1992). Nærfeltundersøgelse 1991. Opfølgning afVandkvalitetsinstitut 

tets undersøgelse 1979-1980. Notat til Ribe Amtsråd 1992. 

/21/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV (1993). Kemiske og biologiske undersøgelser 

omkring klapplads F i Vadehavet ud for Esbjerg. Rapport til Statshavnsadmini 

strationen, Esbjerg og Ribe Amt. 

/221 Marin ID (1991). Bundfaunamonitering. COST-647 Ribe 1990. Rapport til Ribe 


/231 Marin ID (1992). Bundfaunamonitering COST-647 1991. Notat til Ribe Amtsråd 

1992. 

/241 Marin ID (1991). Bundfaunaundersøgelse i forbindelse med ændrede spildevands 

udløb nordvest for Esbjerg Havn 1990. "Parellel Vest". Rapport til Ribe 

Amtsråd.

7-3 

125/ Marin ID (1992). Bundfaunaundersøgelse i forbindelse med ændrede spildevands 

udløb nordvest for Esbjerg Havn 1991. "Parellel Vest". Notat til Ribe Amtsråd. 


udløb sydøst for Esbjerg Havn og perkolat fra Måde losseplads 1990. "Parellel 

øst". rapport til Ribe Amtsråd 1991. 


udløb sydøst for Esbjerg Havn og perkolat fra Måde losseplads 1991. "Parellel 

øst". Notat til Ribe Amtsråd. 

128/ Marin ID (1991). Bundfaunaundersøgelse 1990. Nordby - Næs Søjord. Rapport 

til Ribe Amtsråd. 

129/ Marin ID (1992). Bundfaunaundersøgelse 1991. Nordby - Næs Søjord. Rapport 

til Ribe Amtsråd 1991.

8-1 

BILAGSOVERSIGT 

Bilag 1 Bundfaunastationer og resultatet af sedimentanalyser 

Bilag 2 Artsliste over bundfaunaen på Grådyb Barre 1.10.1992. 

Bilag 3 Bundfaunaen på de enkelte stationer 

Bilag 4 Abra alba: Længdefordeling 

Bilag 5 Cerastoderma edule: Længdefordeling 

Bilag 6 Spisula subtruncata: længdefordeling 

Bilag 7 Klapning på 2B og Våde Bjælke i 1990-92. 

Bilag 8 Bundfauna på Grådyb Barre 1992 

Bilag 9 Bundfauna i Vesterhavet 1989-91 

Bilag 10 Bundfauna i Grådyb, Hjerting Løb og Havneløb 

Bilag 11 Bundfauna på vaderne 1990-91 (Artsantal og Individantal) 

Bilag 12 Bundfauna på vaderne 1990-91 (Biomasse)

BILAG 1 Bundfaunastationer og resultatet af sedimentanalyser 

STAT ION BREDDE LÆNGDE DYBDE (MSL) TøRSTOf GLøoETAB 

UTM 32 UTM 32 m g/kg vådvægt g/kg tørstof 

1 6147889 451657 6 1 747 5 8 

2 6146261 452823 4 3 785 3 6 

3 6145412 453474 4 2 786 3 5 

4 6144836 453905 4,5 759 3,7 

5 6144379 454177 4 9 802 2 O 

6 6143744 454646 2 2 788 2 3 

7 6142951 455206 2 2 776 2 7 

8 6141281 456414 5,4 758 "-J 

9 6140437 455174 73 736 6 5 

10 6142075 454023 5 6 731 91 

11 6142884 453425 5 2 711 9 5 

12 6143441 452986 3,1 729 76 

13 6143940 452515 6 O 744 5 O 

14 6144532 452216 4 9 765 4 2 

15 6145324 451664 6 5 750 3 5 

16 6147071 450440 8,0 739 5 9 

17 6146135 449227 9 5 767 5 5 

18 6144465 450429 9 4 752 4 O. 

19 6143641 451047 9 6 740 64 • 

20 6143063 451458 9,3 746 96 , • 

21 6142588 451789 86 740 8 2 

22 6142012 452197 9 1 753 73 

23 6141174 452782 9 3 791 3 7 

24 6139547 453992 10 2 744 9 O 

25 6138665 452708 11 5 749 11,2

BILAG 1 (fortsat) 

i 

STATION . BREOOE LÆNGOE OYBOE (HSL) TøRSTOF GLøQETAB 

UTH 32 UTH 32 m g/kg vådvægt g/kg tørstof 

26 6140280 451555 9 6 798 3 O 

27 6141132 450948 11 7 741 11 2 

28 6141681 450576 12 O 728 96 

29 6142185 450153 12 2 758 9 4 

30 6142766 449790 11 9 740 96 

31 6143626 449170 8 8 772 4 5 

32 6145293 447956 10 4 744 9 5 

33 6144372 446749 12 4 748 9 6 

34 6142695 447932 135 743 7 O 

35 6141928 448522 139 764 89 • 

36 6141324 448949 13 8 745 8 8 

37 6140843 449284 139 760 98 

38 6140255 449694 14 1 769 8 5 

39 6139267 450286 14 5 779 7 8 

40 6137839 451482 138 751 10 2 

41 6136917 450241 15 5 657 16 2 

42 6138579 449034 16 O 731 8 5 

43 6139344 448453 16 1 687 20 8 

44 6139961 448007 16 O 748 1:!,0 

45 6140449 447698 15 9 696 17 5 

46 6141011 447302 16 O 727 13 4 

47 6141892 446644 15 4 685 18 4 

48 6143514 445521 16,2 687 20,5 

•

Vandkvalitetsinstituttet 

Ingen registrerede oplysninger 

Artsliste (Antal individer/m'). 

Station 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Prøvetagningsdato 921001 921001 921001 921001 921001 921001 921001 921001 921001 921001 

Dybde 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 

Antal delprøver 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 

Prøves tørrelse ( mZ ) 

0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 

NEMERTINI 

NEMERTlNI O O O O O O O O O O 

POLYCHAETA 

HARMOTHOE IMPAR O O O O O O O O O O 

PHOLOE HINUTA O O O O O O O 10 10 O 

ETEONE SP. O O O O O O O O 10 O 

ANAlT IDES SP. O O O O O O O O O O 

EUHIDA SP. O O O O O O O O O O 

NEPHTYS CIRROSA O O O O 40 O 160 O O O 

NEPHTYS HOHBERGII 40 10 O O O O O 60 40 20 

NEPHTYS CAECA O O 40 20 O 50 O O O O 

NEPHTYS SP. O O O O O O O O 40 30 

SCOLOPLOS ARMIGER 50 O O O O O O 50 210 O 

SPID FILlCORNIS 120 20 20 O O O O O 50 O 

SPID SP. O O O O O O O 340 O O 

PSEUDOPOLYDORA PULCHRA O O O O O O O O O O 

SPIOPHANES BOHBYX O 10 O O O O O 20 240 10 

SCOLELEPIS SQUAMATA O O O O 10 O O O O O 

MAGELONA PAPILLICORNIS 340 10 30 10 O O O 70 1500 40 

OPHELIA LIMACINA O O O O O O O O O 10 

CAPITELLA SP. O O O O O O O O O O 

PECTINARIA KORENI 80 O O O O O O 70 140 1680 

GASTROPODA 

LUNATIA NITIDA O O O O O O O O O O 

BIVALVIA 

MONTACUTA FERRUGINOSA 60 10 10 O O O O 40 O O 

MONTACUTA BIDENTATA 10 O O O O O 20 O O 100 

CERASTODERMA EDULE O O 10 O O 10 O 10 O 1940 

VENUS STRIATULA O O O O O O O O O O 

MACTRA CORALLINA O O O O O O O O O O 

SPISULA SUBTRUNCATA 70 10 10 O O O O 50 180 120 

ABRA ALBA O O O O O O O O 40 60 

ABRA SP. O O O O O O O O O O 

MACOHA BALTICA 50 O O O O O 10 120 70 70 

ANGULUS TENUlS 70 O O O O O 20 10 O O 

ANGULUS FABULA 70 30 30 20 10 O 10 200 60 320 

ANGULUS SP. O O O O O O O O O O 

PHAXAS PELLUCIOUS O O O O O O O O O O 

THRACIA PAPYRACEA O O O O O O O O O O 

CRUSTACEA 

LAHPROPS FASCIATA O O O O O O O O O O 

D IASTYLI S BRADY I O O O O O O O O O O 

IDOTEA LINEARIS O O O O O O O O O O 

AHPELISCA BREVICORNIS O O O O O O O O O O 

AMPELI SCA SP. O O O O O O O O O O 

GAMHARUS OCEANICUS O O 40 O O O O O O O 

BATHYPOREIA ELEGANS O O O O O O 90 O O O 

BATHYPOREIA GUILLIAHSONIANA O O O O O 20 O 20 20 O 

BATHYPOREIA PELAGICA 20 10 O 20 10 260 O O O O 

fortsættes ........ .



Artsl iste (Antal individer/m'). 

Station 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 


Dybde 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 


Prøvestørrelse ( ml ) 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 

NEMERTINi 

NEMERTiNi O O O O 10 O O O O O 

POLYCHAETA 

HARHOTHOE iMPAR O O O O O O O O O O 

PHOLOE MINUTA O O O O O 30 10 O 30 70 

ETEONE SP. O O O O 10 O 20 O O O 

ANAlTIDES SP. O O O O O 20 20 10 10 20 

EUMiOA SP. O O O O O O 20 O O O 

NEPHTYS CIRROSA O O O O O O O O O O 

NEPHTYS HOMBERGII O 40 30 10 10 10 20 30 30 50 

NEPHTYS CAECA O O O O O O O O O O 

NEPHTYS SP. 30 20 O 10 10 O 60 20 O O 

SCOLOPLOS ARMIGER O 10 O O O 100 340 190 120 550 

SPIO FILICORNIS 20 O 50 60 30 80 260 20 40 30 

SPIO SP. O O O O O O O O O O 

PSEUDOPOLYDORA PULCHRA O O O O O O 30 O O O 

SPiOPHANES BOMBYX 80 O O 10 70 60 40 10 60 70 

SCOLELEPIS SQUAMATA O O O O O O O O O O 

KAGELONA PAPiLLiCORNIS O 30 440 150 250 220 230 1040 430 790 

OPHELIA LiHACINA O O O O O O O O O O 

CAPITELLA SP. O O O O O O 60 10 O O 

PECTINARIA KORENi 1130 250 O O 40 90 10 90 50 10 

GASTROPODA 

LUNATIA NiTiDA O 10 O O 10 O 40 O O O 

BiVALViA 

HONTACUTA FERRUGINOSA O O O O 10 10 O 10 O O 

MONTACUTA BiDENTATA 50 10 O O O O 10 O O O 

CERASTODERHA EDULE 4180 2630 O 20 O O O O O O 

VENUS STRIATULA O O O O O 10 O O 20 O 

KACTRA CORALLINA O 10 O 10 O 10 O O O O 

SPiSULA SUBTRUNCATA 10 70 20 50 90 20 20 70 20 60 

ABRA ALBA 40 70 O 20 30 40 90 80 90 20 

ABRA SP. O O O O O O 10 O O O 

KACOKA BAL TI CA 50 200 O O 30 O 10 210 30 20 

ANGULUS TENUlS 10 O O O O O O O O O 

ANGULUS FABULA O 180 50 20 230 80 150 90 50 10 

ANGULUS SP. 200 O O O O 20 O O O 140 

PHAXAS PELLUCIDUS O O O O O O O O O O 

THRACIA PAPYRACEA O O O O O O O O 10 O 

CRUSTACEA 

LAHPROPS FASCIATA O O O O O 10 O O O O 

D i ASTYLI S BRADYI O O O O O O 10 O 10 O 

IDOTEA L1HEARIS O O O 10 O O O O O O 

AHPELISCA BREVICORHIS O O O O O O 10 O O O 

AHPELiSCA SP. O O O O O O O 10 O O 

GÅHHARUS OCEAHICUS O O O O O O O O O O 

BATHYPOREIA ELEGANS O O O O O O O O O 20 

BATHYPOREIA GUILLiAHSOHIANA O O 30 O 80 O O 40 O O 

BATHYPOREIA PELAGiCA O O O O O O O O O O 

fortsættes ....... ..


lngen registrerede oplysninger 

Artsl iste (Antal individer/m!), 

Station 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 


Oybde 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 


Prøvestørrelse ( m' ) 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 

BATHYPOREIA SP. O O O O O O O O O O 

UROTHOE POSEIOONIS O O 10 O 10 O O O 10 O 

PONTOCRATES ALTAMARINUS O O 30 O O O 10 O O O 

PONTOCRATES ARENARIUS O 10 O O O O O O O O 

ATYLUS FALCATUS O O O O 10 O 10 O O O 

ATYLUS SWAMMEROAMI O O O O O O O O 20 O 

MICROPROTOPUS MACULATUS O O O O O 10 10 O 50 10 

EUPAGURUS BERNHARDUS O O O O O O O O O O 

ECHINOOERMATA 

ASTERIAS RUBENS O O O O O O 10 O O O 

OPHIURA TEXTURATA O O O O O O O O O O 

OPHIURA SP. 30 O 20 20 O O O 30 10 10 

ECHINOCAROIUM CORDATUH O 60 30 10 90 130 O 80 10 O 

Antal arter 12 15 10 13 18 18 26 18 20 16 

Antal individer/m 1 5830 3600 710 400 1020 950 1510 2040 1100 1880

I 



Artsl iste (Antal individer/m 1 ). 

Station 21 22 23 24 SUM 

Prøvetagningsdato 921001 921001 921001 921001 

Dybde 0.00 0.00 0.00 0.00 - 

Antal delprøver 1 1 1 1 

Prøves tørrelse ( m1 ) 

0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 

NEMERTINI 

NEMERTINI 10 O O O 20 

PDLYCHAETA 

HARMOTHOE IHPAR O O 10 O 10 

PHOLOE HINUTA O 10 O 130 300 

ETEONE SP. O 10 O O 50 

ANAITIDES SP. O 10 10 20 120 

EUHIDA SP. O O O 20 40 

NEPHTYS CIRROSA O O O O 200 

NEPHTYS HOHBERGII 20 20 70 10 520 

NEPHTYS CAECA 20 O 10 O 140 

NEPHTYS SP. O 30 O 20 270 

SCOLOPLOS ARHIGER 150 180 90 380 2420 

SPIO FILlCORNIS 50 130 130 130 1240 

SPIO SP. O O O O 340 

PSEUDOPOLYDORA PULCHRA O O O O 30 

SPIOPHANES BOHBYX 30 10 30 40 790 

SCOLELEPIS SQUAHATA O O O O 10 

HAGELONA PAPILLICORNIS 680 750 260 450 7720 

OPHELIA LIHACINA O O O O 10 

CAPITELLA SP. O 20 O 40 130 

PECTINARIA KORENI 80 10 30 110 3870 

GASTROPODA 

LUNATIA NITIDA O O O 30 90 

BIVALVIA 

HONTACUTA FERRUGINOSA O O O O 150 

HONTACUTA BIDENTATA O O O 10 210 

CERASTODERHA EDULE O O O O 8800 

VENUS STRIATULA 80 O O O 110 

HACTRA CORALLINA O O O O 30 

SPISULA SUBTRUNCATA 10 90 O 40 1010 

ABRA ALBA O 40 10 90 720 

ABRA SP. O O O O 10 

HACOHA BALT I CA 90 120 O 70 1150 

ANGULUS TENULS O O O O 110 

ANGULUS FABULA 150 180 270 100 2310 

ANGULUS SP. O O O O 360 

PHAXAS PELLUCIDUS O O 10 O 10 

THRACIA PAPYRACEA O O O 10 20 

CRUSTACEA 

LAHPROPS FASCIATA 10 O O O 20 

DIASTYLIS BRADYI O O O O 20 

IDOTEA LINEARIS O O O O 10 

AMPELISCA BREVICORNIS O O O O 10 

AMPELI SCA SP. O O O O 10 

GAHHARUS OCEANICUS O O O O 40 

BATHYPOREIA ELEGANS O O O O 110 

BATHYPOREIA GUILLIAHSONIANA O O 60 O 270 

BATHYPOREIA PELAGICA O O O O 320 

fortsattes ........ .






Dybde 0.00 0.00 0.00 0.00 - 


Prøvestørrelse ( ml ) 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 

BATHYPOREIA SP. O O O O 10 

UROTHOE POSEIDONIS O D O O 50 

PONTOCRATES ALTAHARINUS O O 20 O 340 

PONTOCRATES ARENARIUS O O O O 10 

ATYLUS FALCATUS O D O O 20 

ATYLUS SYAHHERDAHI O 10 10 O 40 

HICROPROTOPUS HACUlATUS O O 10 O 90 

EUPAGURUS BERNHARDUS O O O O 10 

ECHINOOERHATA 

ASTERIAS RUBENS O O O O 10 

OPHIURA TEXTURATA 50 O O O 170 

OPHIURA SP. O 60 O 20 300 

ECHINOCARDIUH CORDATUH 20 O O O 840 

Antal arter 15 17 16 19 56 

Antal individer/m 1 1450 1680 1030 1720 36020

I 


lngen registrerede oplysninger 

Artsl iste (Antal individer/m!), 

Station 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 


Dybde 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 0.00 


PrøvestØrrelse ( ml ) 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 

PSEUDOCUMA SIHILIS O O O O O O O O O O 

DIASTYLIS RATHKEI O O O O O O O O O O 

DIASTYLIS BRADYI 10 10 O O 10 O O O O 20 

AHPELISCA BREVICORHIS O O O O 10 O O 120 O O 

AHPELI SCA SP. O O O O O O O O O O 

HELlTA OBruSATA O O O O O O O O O O 

BATHYPOREIA GUILLIAHSONIANA O 30 O O O O O O O 10 

UROTHOE POSEIDONIS O 10 O O O O O O O O 

PERIOCULOOES LONGIMANUS O O O O O O O O O O 

ATYLUS FALCATUS O O O O O O O O O O 

ATYLUS SWAHHERDAHI O 10 O O O O O O O O 

MICROPROTOPUS MACULATUS O O O O O O O O O O 

PARIAHBUS TYPICUS O O O O O O O O O 20 

PHORONIDA 

PHORONIS SP. O O O O O O 10 O O 20 

ECHINOOERHATA 

ASTERIAS RUBENS O O O O O O O O O O 

OPHIURA TEXTURATA 10 O O O 10 O O 'O O 10 

OPHIURA SP. 20 O O 10 30 20 O 10 20 30 

ECHINOCARDIUM CORDATUH 20 O 10 O 50 10 O O 20 20 

Antal arter 22 12 15 14 16 13 11 19 16 24 

Antal individer/ml 2200 230 780 890 2830 540 730 1230 910 1350






Dybde 0.00 0.00 0.00 0.00 . 


Prøves tørrelse ( ml ) 0.1000 0.1000 0.1000 0.1000 

COLENTERATA 

ANTHOZOA O O O 10 20 

POLYCHAETA 

HARHOTHOE SP. O O O O 100 

PHOLOE MINUTA 70 80 230 290 1810 

ETEONE SP. O O 20 O 120 

ANAlT IDES SP. 20 20 40 10 320 

EUHIDA SP. 20 30 O 30 520 

NEREIS SP. 20 30 O O 70 

NEPHTYS CIRROSA O O O O 10 

NEPHTYS HOMBERGII 30 40 110 20 780 

NEPHTYS CAECA O O O O 80 

NEPHTYS SP. 50 20 30 30 910 

GLYCERA SP. O 10 O 10 90 

GONIAOA HACULATA O O O O 20 

SCOLOPLOS ARHIGER 300 410 510 560 8550 

SPIO FILlCORNIS O O O 30 510 

PSEUDOPOLYDORA PULCHRA O O O 10 20 

SPIOPHANES BOMBYX 20 O 40 40 510 

HAGELONA PAPILLICORNIS 10 O 40 20 2460 

CHAETOZONE SETOSA O O O O 20 

SCALIBREGHA INFLATUH O O O O 10 

OPHELIA LIHACINA O O O O 20 

CAPITELLA SP. O O O O 120 

CAPITOMASTUS SP. O O O O 220 

HETEROMASTUS FILIFORHIS O O 10 O 10 

OWENIA FUSIFORHIS O 20 20 O 80 

PECTINARIA KORENI 100 210 190 50 2540 

LANICE CONCHILEGA 20 100 80 50 700 

GASTROPOOA 

LUNATlA NITIDA O 20 20 20 180 

BIVALVIA 

NUCULA N!TIDA 80 160 120 20 770 

HONTACUTA FERRUGINOSA O O O O 60 

MONTACUTA BIDENTATA 30 50 20 10 380 

CERASTOOERMA EOULE O O O O 50 

VENUS STRIATULA O 10 O O 160 

HACTRA SP. O O O O 10 

SPISULA SUBTRUNCATA 30 70 80 30 650 

LUTRARlA LUTRARlA O O O O 10 

ABRA NITJDA O O O 10 10 

ABRA ALBA 440 1010 900 500 8150 

ABRA SP. O O O O 150 

HACOMA BAL T I CA O O O O 190 

ANGULUS FABULA 70 30 200 200 3750 

ANGULUS SP. O O O O 80 

PHAXAS PELLUCIDUS 10 O O O 40 

THRACIA PAPYRACEA O O 20 20 40 

CRUSTACEA 

fortsattes ........ .

Vandkvalitetsinstituttet. 

Sammentælling på hovedgrupper. 


Station: 1 Dato: 921001 

Hovedgruppe Arts- Obser- Bereg- Biomasse 

antal veret net g. 

antal antal pr. m2 

pr. m2 

POLYCHAETA 5 63 630 1.20 

BIVALVIA 6 33 330 29.70 

CRUSTACEA 1 2 20 0.10 

ECHINOOERMATA 2 25 250 69.20 

lal t: 14 123 1230 100.20 




StatIon: 2 Dato: 921001 

Hovedgruppe Arts· Obser- Bereg- Biomasse 



pr. m2 


BIVALVIA 3 5 50 3.00 

CRUSTACEA 3 3 30 35.70 


lal t: 12 19 190 73.60 





Hovedgruppe Arts- Obs er- Bereg- Biomasse 



pr. m2 


BIVALVIA 4 6 60 16.70 


ECHINOOERHATA 1 1 10 18.60 

lal t: 10 23 230 3B.l0 

I 

I


Sammentølling på hovedgrupper. 






pr. m2 


BIVALVIA 1 2 20 0.20 


laIt: 5 11 110 0.90 








pr. m2 


BIVALVIA 1 1 10 2.10 


lalt: 5 10 100 4.00 




Station: 6 Oato: 921001 




pr. m2 


BIVALVIA 1 1 10 11.50 

CRUSTACEA 4 37 370 0.30 

laIt: 6 43 430 12.50





Hovedgruppe Arts' Obser- Bereg- Biomasse 



pr. m2 


BIVALVIA 4 6 60 9.60 

CRUSTACEA 2 19 190 0.10 


lal t: 8 42 420 13.30 





Hovedgruppe Arts' Obser- Bereg- Biomasse 



pr. m2 


BIVALVIA 6 43 430 37.40 



I a l t: 16 125 1250 233.10 



Ingen registrerede opLysninger 


Hovedgruppe Arts' Obser- Bereg' Biomasse 



pr. m2 

POLYCHAETA 9 224 2240 7.90 

BIVALVIA 4 35 350 63.30 



lal t: 16 272 2720 93.80 

'-- --- - ----


SammentaLling på hovedgrupper. 






pr. m2 

POLYCHAETA 6 179 1790 64.90 

BIVALVIA 6 261 2610 2779.40 



lalt: 14 442 4420 2845.10 


SammentæLling på hovedgrupper. 






pr. m2 

POLYCHAETA 4 126 1260 90.50 

BIVALVIA 7 454 4540 6000.30 


lal t: 12 583 5830 6091.20 







antal antal pr. m2 I 

pr. m2 

POLYCHAETA 5 35 350 17.40 

GASTROPOOA 1 1 10 0.50 

BIVALVIA 7 317 3170 4649.80 



lal t: 15 360 3600 4745.80 

I





Hovedgruppe Arts' obser' Sereg' Biomasse 



pr. m2 


BIVALVIA 2 7 70 9.70 



lal t: 10 71 710 25.40 

Vandkvalitetsinstftuttet. 




Hovedgruppe Arts' Obser' Sereg' Biomasse 



pr. m2 

POLYCHAETA 5 24 240 1. 70 

BIVALVIA 5 12 120 68.60 



lal t: 13 40 400 81.80 

------- _ ... _-- 

Vandkvalftetsinstituttet. 




Hovedgruppe Arts' Obs er' Sereg' Biomasse 



pr. m2 

NEHERTINI 1 1 10 0.30 



BIVALVIA 5 39 390 52.10 

CRUSTACEA 3 10 100 0.20 


lal t: 18 102 1020 84.20 :


Semmentælllng på hovedgrupper. 


Station: 22 Dato: 921001 i 

Hovedgruppe Arts- Obser- Bereg- Biomasse ' 



pr. m2 

POLYCHAETA 11 118 1180 4.40 

BIVALVIA 4 43 430 49.60 



lal t: 17 168 1680 57.10 





Hovedgruppe Arts- Obser- Bereg- Biomasse • 


antal antal pr. ml 

pr. m2 


BIVALVIA 3 29 290 7.80 

CRUSTACEA 4 10 100 0.20 

lal t: 16 103 1030 13.30 








pr. m2 

POLYCHAETA 11 135 1350 5.20 


BIVALVIA 6 32 320 30.90 


lal t: 19 172 1720 38.70



GrAdyb, 1992: PrØve 25·48. 


Hovedgruppe Arts· Obser· Bereg· Biomasse 



pr. m2 


BIVALVIA 6 33 330 36.80 


lait: 14 89 890 41.50 


Sammentælling pA hovedgrupper .. 

GrAdyb, 1992: Prøve 25·48. 


Hovedgruppe Arts· Obser· Bereg- Biomasse 



pr. m2 

POLYCHAETA 6 100 1000 74.30 


BIVALVIA 4 170 1700 255.90 



lal t: 16 283 2830 551.40 



Grådyb, 1992: Prøve 25-48. 

Station; 30 Dato: 921001 

Hovedgruppe Arts' Obser· Bereg· Biomasse 



pr. m2 


BIVALVIA 5 19 190 12.90 


lal t: 13 54 540 15.40

Vandkvalitets instituttet. 

Sammentalling på hovedgrupper. 






pr. m2 

COLENTERATA 1 1 10 1.00 

, POLYCHAETA 13 204 2040 23.70 

81VALVIA 5 61 610 122.80 

CRUSTACEA 3 11 110 0.10 

lal t: 22 277 2770 147.60 

-_.- -- 



Grådyb, 1992: Prøve 25·48. 





pr. m2 

POLYCHAETA 11 102 1020 17.90 


81VALVIA 5 110 1100 218.80 


PHORONIDA 1 6 60 0.20 


lal t: 23 230 2300 673.80 








pr. m2 

POLYCHAETA 14 191 1910 32.90 


BIVALVIA 5 99 990 137.40 



lal t: 25 302 3020 544.80

J 


Samment.lling på hovedgrupper. 



Hovedgruppe Arts- Obser- Sereg- Biomasse 



pr. m2 

.,. 

POLYCHAETA 12 125 1250 40.30 


BIVALVIA 8 111 1110 238.90 



lal t: 25 247 2470 608.10 





Hovedgruppe Arts- Obser- Sereg- Biomasse 



pr. m2 

POLYCHAETA 12 114 1140 19.40 

BIVALVIA 8 72 720 137.80 


ECHINOOERHATA 3 8 80 135 .50 

lal t: 24 

--------- 


Sammentælling på hOVedgrupper. 



195 1950 292.80 




pr. m2 

POLYCHAETA 11 66 660 12.60 

BIVALVIA 6 66 660 131.50 


PHORONIDA 1 3 30 0.10 


lal t: 23 147 1470 212.70

I 

I 

ABRA ALBA 

BILAG 4 Abra Alba: Længdefordeling 

SKALLÆNGDE (nm) 

STATION

I 

ABRA ALBA 

BILAG 4 (Fortsat) 

STATION SKAllÆNGDE (rrm) 

'( 

I 

I 

I 

BILAG 5 Cerastoderma edule: Længdefordeling 

- _._- -- -- -------- 

CERASTOOERMA EDULE Længdeforde l i ng 

SL SKAL LÆNGDE (nm) 

1 

2 

BILAG 10 BUNDFAUNA I GRÅDYB, HJERTING LØB OG HAVNELØB 1990-1991 

, 

STATION m 

DYBDE ARTSANTAL 0,1 m- 2 

INDIVIDANTAL m ·2 BIOMASSE 9 VV m- 2 PRøVETAGNING ( )' 

1990 1991 1990 1991 1990 1991 1990 1991 

1610002 4 24±3 6±1 2270 120 241 4 17/7 (S) 6/6 (S) 

1610008 S 4:3 6::2 140 140 2 18 21/6 (4) 23/5 (S) 

1610009 2 8=2 3:1 270 70 61 3 16/8 (S) 7/5 (S) 

1610010 7 5:1 20.5 270 2390 15 77 28/5 (3) 7/5 (S) 

1610012 S S 11:!:5 28:4 360 2670 8 72 29/5 (S) 22/7 (S) 

1610014 4 8:3 19:!:4 210 1360 66 56 29/5 (S) 22/7 (S) 

1510022 8 6::2 5:1 920 380 51 48 26/7 (S) 1/8 (S) 

1610047 2 8±1 5±1 190 160 6 3 6/11 (2) 6/12 (2) 

1610048 6 16±4 241.:4 610 1700 126 39 6/11 (2) 6/12 (2) 

1610049 8 29:4 19.2 9090 2250 128 360 6/11 (2) 6/12 (2) 

1610050 2-3 15.3 3±1 640 SO 19 < 1 6/11 (2) 6/12 (2) 

1610051 7 1h2 15:9 180 480 4 190 6/11 (2) 6/12 (2) 

1610052 6 25:6 21>6 2710 1760 86 58 6/11 (2) 6/12 (2) 

1610053 S 25±8 6.3 1020 70 149 54 6/11 (2) 6/12 (2) 

1610054 4 20.3 2"5 1020 930 66 24 6/11 (2) 6/12 (2) 

- 

'* Antal prøver a O.' m 2

BILAG 11 BUNDFAUNA PÅ VADERNE I 1990-91 (Artsantal og individantal) 

SNIT 1990 

ARTSANTAL 

1 

401 14:11* 

402 8±2* 

403 - 

404 - 

405 - 

406 - 

409 - 

"" pr. 490 cm 2 

*'" pr. 538 cm 2 

2 1 

1991 

17:2* 17:4* 

9±2* 8±2* 

14±5* 10±3* 

14±3** - 

121.:3** - 

10±4** - 

15±2** 13±3** .__ __ 

- 

INO IOVIDANTAL 

1990 1991 

2 1 2 1 

14±3* 5600.2270 6990.5420 6860.5090 

9±1* 2960.1470 4710.1780 3840.2380 

10±4* 

13±2** 

- 

- 

1230.890 

2510.880 

1680.1340 

- 

13±3** - 2600.1410 - 

12±3** - 

- - -- - --------- ---- 

1200.650 

6920.3190 

- 

6530.2190 ... 

PRøVETAGNING 

1990 1991 

2 1 2 1 2 

4770.3940 2/5 28/8 16/4 27/8 

2150.1360 3/5 29/8 15/4 26/8 

2270.2030 - 27/8 17/4 28/8 

2680.2120 - 24/10 - 26/9-28/10 

2230.1170 - 21/11-19/12 - 28/10-11/12 

3240.2600 - 4/12 - 30/7 

- - 5/12 4/4 - 

------

BILAG 12 BUNDFAUNA PÅ VAnERNE 1990 - 1991 (Biomasse) 

I 

BIOMASSE 9 W m- 2 PRøVETAGNING 

SNIT 1990 1991 1990 1991 

I 1 2 1 2 1 2 1 2 

401 3500.6030 6260.12720 2990.5220 3580.5980 2/5 28/8 16/4 27/8 

402 88::1:47 58.33 73.67 23.10 3/5 29/8 15/4 26/8 

403 - 1570.1750 1390.1210 

, 2890.4910 - 27/8 17/4 28/8 

I 404 - 430>340 - 330.380 - 24/10 - 26/9-28/10 

405 - 82.78 - 150.180 - 21/11-19/12 - 28/10-11/12 

406 - 440.1020 - 510.1080 - 4/12 - 30/7 

409 - 1990.4040 1750.3580 - - 5/12 4/4 - 

,

BUNDFAUNA I VESTERHAVET OG - Sønderho Havn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?