EN VAKKER PDF EBOK TIL FRI BENYTTELSE VERSJON 1.0 • 9 ...

EN VAKKER PDF EBOK TIL FRI BENYTTELSE
VERSJON 1.0 • 9. JUNI 2008

Henrik ibsen
Et dramatisk dikt
w w w . K l a u s N o r d b y . c o m • o s l o 2 0 0 8

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
designerens
forord
Min beundring for Henrik Ibsens Brand kjenner ingen
grenser. Men jeg har aldri sett noen utgave, fysisk eller digital,
som yter diktverket den typografiske heder det fortjener.
Siden Ibsens tekst nå lever et uhildet voksenliv hinsides
alle kopirettslige lover, besluttet jeg derfor å skape en typogra-
fisk elegant og ikke minst skjermvennlig utgave av Brand — i
form av en gratis PDF-basert ebok.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
III

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Denne PDF ebok kan riktignok skrives ut på enhver skri-
ver ( jeg ser ingen grunn til å blokkere dette), men det anser jeg
for skjødesløs omgang med blekk og papir — og i tillegg mister
man all hypertekst-navigasjon som jeg har lagt inn i PDF filen.
Ebokens sideproporsjoner er (i motsetning til altfor mange
pseudo-ebøker) liggende 3:4 — slik minst 90% av verdens data-
skjermer fortsatt er. Typografien vil være leselig på skjermfla-
ter selv ned til 480×640 pikseler—men jo større skjermflate
du har på din datamaskin, som 600×800, 1200×1600, etc., jo
mer behagelig blir leseopplevelsen.
De relative lengder på skuespillets fem akter — som Ibsen
kalte «hand linger» — visualiseres nederst på skjermen med akt-
grafen. Vi ser her f.eks. hvor disproporsjonalt lang femte akt er:
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
IV

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
mer enn dobbelt så lang som første. Akt-grafene er hyperlen-
ker for manøvrering til aktenes første side. Sidemarkøren — den
vandrende lille streken — viser hvor i teksten du til enhver tid
befinner deg.
Tittelen har hyperlenke til www.KlausNordby.com/brand,
der man raskt kan sjekke etter en oppdatert utgave.
Bakerst har eboken en ordliste, med sitt eget forord, som
inneholder de 5,983 unike ord i Brand — og med 22,583 hyper-
lenker fra ordenes sidereferanser til teksten.
Denne ebok utgave av Brand er altså skapt for et «skjer-
met» liv — så la den få boltre seg på din skjerm!
Som råmateriale til min PDF ebok har jeg brukt teksten
fra Håkon Wium Lies fine online-utgave av Ibsens verker. Jeg
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
V

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
takker Lie, urfaderen til CSS-stilmarkeringspråket og tekno-
sjef for Opera Software (Opera er verdens beste nettleser, til
tross for at den er norsk!), for hans innsats med å gjøre Ibsens
verker elektronisk tilgjengelige i en god HTML form.
Dessverre er HTML/CSS fortsatt et typografisk primitivt
medium og Lies etekst er ikke feilfri. Jeg har derfor flittig kon-
sultert en standard bokutgave i mitt arbeide, nemlig Gyldendal
Norsk Forlags 1941 versjon av Ibsens samlede verker,
merket «niende utgave» (et arvegods fra min morfar). Jeg er
skeptisk til alle forsøk på å modernisere Ibsens originaltekster
(for ikke å snakke om min forakt for alle modernist-nihilistiske
oppsetninger), så jeg holder på en eldre gullstandard. Jeg har
imidlertid oppdatert tegnsettingen på ett vis: der hvor teksten
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
VI

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
har «; —» eller «, —» har jeg fjernet de grammatikalsk pedan-
tiske og overflødige «;» og «,» og bruker kun «—».
Min ebok utgave inneholder (kanskje?) også en liten filo-
logisk Brand-nyvinning: eksakt linje-nummerering av verse-
linjene. Diktverket består, ifølge mitt privatiserte telleverk, av
5431 perle-perfekte verselinjer på jambisk eller trokéisk tetra-
meter —og typograferingen fremstiller, på klassisk vis, linjenes
metriske lengde i vekseldialogen. Jeg har altså linje-nummerert
kun verselinjene — dvs. dialogen — og intet annet i teksten, slik
som sceneanvisninger. Noen lesere vil kanskje bestride betyd-
ningen av slik linje-nummerering, men jeg selv liker å se dette
når jeg manøvrerer meg rundt i teksten.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
VII

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Du kan imidlertid selv lett skru av linje-nummereringen
med «layer» funksjonen i Adobe Acrobat Reader: bare
åpne Layers menyen og kryss av «Linjer & noter». På samme
vis kan du — for en puristisk nytelse av Selve Teksten — skru av
bunn- og toppfeltene samt margnotatene ved å avkrysse lagene
«Side graf», «Akt graf», «Sidenummer» og «Topptittel».
Jeg vet godt hvor nesten-umulig det er for en mann — uten
egen korrekturavdeling! — å produsere et feilfritt typografisk
produkt av en slik kompleks art som et verse-dram a— og jeg
mottar derfor gjerne forslag til rettelser.
Min PDF ebok er et ikke-kommersielt produkt, kun skapt
for å gjøre vår lesing av Brand til en digitalt behagelig opp-
levelse. Du kan distribuere eboken som du selv ønsker — men
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 VIII

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
du kan ikke tukle med mitt design eller bruke filen kommer-
sielt. (Hvis du vil, som en liten oppmuntring, sende meg noen
kroner, dollar, pund eller yen mottar jeg gjerne privat kunst-
nerlønn sendt meg gjennom PayPal — vennligst send dette til
paypal@KlausNordby.com).
Jeg håper at min PDF eboks design og digitale funksjoner
vil lede til at flere norsk-lesende vil oppdage, gjenoppdage — og
ikke minst verdsette — Henrik Ibsens udødelige Brand.
Klaus Nordby
Oslo, 9. juni 2008
ego@klausnordby.com
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
IX

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
kolofon
Typografi og PDF produksjon er gjort med det ypperlige pro-
grammet Adobe InDesign CS3. Den sjelfulle skriften Brioso
Pro er designet av Robert Slimbach hos Adobe. Ordlisten og
sidetelleren ble laget med hjelp av tre uvurderlige InDesign
JavaScript-snutter skapt av Marc Autret.
Denne PDF fil kan distribueres i elektronisk form uten veder-
lag, men ebokens design er © 2008 Klaus Nordby.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
X

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Et dramatisk dikt
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
XI

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Brand
Hans moder
Ejnar, en maler
Agnes
Fogden
Doktoren
Provsten
Klokkeren
de handlende
Skolemesteren
Gerd
En bonde
Hans halvvoksne søn
En anden bonde
En kvinde
En anden kvinde
En skriverkarl
(Handlingen foregår i vor tid, dels i dels omkring
en jordbygd på vestkysten af Norge.)
Prester og
embedsmænd
Almue, mænd,
kvinder og børn
Fristeren i
ødemarken
De usynliges kor
En røst
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
XII

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1
1
2
fØrsTe handling
(Oppe i sneen på fjeldvidderne. Tågen ligger tæt
og tung; det er regnvejr og halvmørkt.)
(Brand, sortklædt, med stav og skræppe, kravler
sig frem vestover. En bonde og hans
halvvoksne søn, som har slået følge
med, er noget bagefter.)
Bonden (råber efter Brand).
Hej, fremmedkarl, far ej så fort!
Hvor er du?
Brand. Her!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
1

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3
4
Bonden. Du går dig bort!
Nu tykner skodden slig, at knapt
en ser så langt, som staven rækker —
5 Sønnen. Faer, her er spriker!
Bonden. Her er sprækker!
6 Brand. Og hvert et vejspor har vi tabt.
7
8
Bonden (skriger).
Stands, mand! Guds bittre — ! Her er bræen
skral som en skorpe! Tramp ej sneen!
9 Brand (lyttende). Jeg hører duren af en fos.
10 Bonden. En bæk har hulet sig indunder;
11
12
her er et dyb, som ingen bunder —
det sluger både dig og os!
13 Brand. Frem må jeg, som jeg før har sagt.
14 Bonden. Det evner ingen mandemagt.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
2

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
15
16
Kend — her er grunden hul og sprød —
Stands, mand! Det gælder liv og død!
17 Brand. Jeg må; jeg går en stormands bud.
18 Bonden. Hvad heder han?
Brand. Han heder Gud.
19 Bonden. Og hvad er du for noget?
Brand. Prest.
20 Bonden. Kanhænde det; men jeg véd bedst,
21
22
23
24
25
at om du så var provst og bisp,
så ligger du i dødsens gisp
før dagen gryr, hvis du vil frem
på bræens undergravne brem.
(nærmer sig varsomt og overtalende.)
Hør, prest; om en er klog og lært,
26 han kan ej det, som er for svært.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
3

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
blålysblink:
Gass avgitt av sumpmyrer
kan forårsake en blålig
glød om natten.
27
28
Vend om; vær ej så strid og stiv!
En har jo kun det ene liv —
29 går det, hvad har en så igen?
30
31
32
Der er en mil til næste grænd,
og skodden står så tyk, at den
kan skæres med en tollekniv.
33 Brand. Står skodden tyk, en lokkes ej
34 af blålysblink på vildsporsvej.
35 Bonden. Men her er is-tjern rundt omkring,
36
og slige tjern er stygge ting.
37 Brand. Dem går vi over.
38
Bonden. Gå på vand?
Du holder mindre end du lover.
39 Brand. Én har dog vist — er troen sand,
40
så slipper karlen tørskod over.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
4

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
41 Bonden. Ja, før i tiden; men i vor
42
han går tilbunds med hud og hår.
43 Brand. Farvel! (vil gå.)
Bonden. Du sætter livet til!
44 Brand. Hvis Herren for min død har brug —
45
velkommen flom og fos og slug!
46 Bonden (sagte). Nej, han er både gal og vild!
47
48
49
50
51
52
Sønnen (halvt grædende).
Faer, lad os vende! Der er tegn
til værre styggevejr og regn!
Brand (standser og nærmer sig igen).
Hør, bondemand; du sagde før,
at datter din, som bor ved fjorden,
har skikket bud, at snart hun dør;
men ej med saligt håb hun tør —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
5

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
53
hvis ej hun ser dig — gå fra jorden?
54 Bonden. Gud bedre mig så sandt og visst!
55 Brand. Og til idag hun gav dig frist?
56 Bonden. Ja.
Brand. Ikke længer?
Bonden. Nej.
Brand. Så kom!
57 Bonden. Det er ugørligt værk. Vend om!
58
59
Brand (ser fast på ham).
Hør? Gad du hundred daler give,
ifald hun kunde saligt dø?
60 Bonden. Ja, prest!
61
Brand. To hundred?
Bonden. Hus og bø
jeg skulde gerne fra mig skrive,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
6

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
62
ifald hun slukne fik i fred!
63 Brand. Men gad du give livet med?
64 Bonden. Hvad? Livet? Kære, vene — !
Brand. Nå?
65 Bonden (klør sig bag øret).
66
67
68
Nej, men der er da måde på — !
I Jesu navn, du får ej glemme,
at jeg har barn og kone hjemme.
69 Brand. Han, som du nævnte, havde moer.
70 Bonden. Ja, det var længe før ifjor —
71
72
da hændte der så mangt et under;
det går ej slig til nuomstunder.
73 Brand. Far hjem. Dit liv er dødens vej.
74
Du véd ej Gud og Gud ej dig.
75 Bonden. Hu, du er hård!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
7

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Sønnen (trækker i ham). Kom så afsted!
76 Bonden. Ja vel; men han skal følge med!
77 Brand. Skal jeg?
78
79
80
81
82
83
Bonden. Ja, blir du borte her
i dette Herrens vonde vejr,
og rygtes, hvad en ej kan dølge,
at vi gik hjemmefra i følge,
så trækkes jeg tilthings en dag —
og drukner du i myr og tjern,
så dømmes jeg i bolt og jern —
84 Brand. Da lider du for Herrens sag.
85 Bonden. Mig rager ikke hans og dine;
86
87
jeg har alt mer end nok med mine.
Kom så!
Brand. Farvel!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
8

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
88
89
90
(hult bulder høres langt borte.)
Sønnen (skrigende). Der går en skred!
Brand (til bonden, som har grebet ham i kraven).
Slip taget!
Bonden. Nej!
Brand. Slip straks!
Sønnen. Kom med!
Bonden (brydes med Brand).
Nej, fanden nappe mig — !
Brand (river sig løs og kaster ham i sneen).
det kan du tro han gør tilsidst!
(går.)
Ja visst;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
9

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
91
92
93
Bonden (sidder og gnider armen).
Au, au; den karl er stiv og stærk.
Sligt kalder han Vorherres værk!
(råber, idet han rejser sig.)
Hej, prest!
Sønnen. Han gik indover hejen.
94 Bonden. Ja, men jeg skimter ham endnu.
95
96
97
98
(råber igen.)
Hør, sig mig — kan du mindes, du,
hvor var det vi kom ud af vejen?
Brand (inde i tågen).
Ej trænges vejløbs kors for dig —
du er alt på den brede vej.
99 Bonden. Gud give, at det var så vel,
100
så sad jeg godt og varmt ikveld.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
10

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
101
102
(han og sønnen går østover igen.)
Brand (kommer tilsyne højere oppe og lytter
ud mod den kant, hvor bonden gik).
De famler hjem. Du slappe træl,
sprang i dit bryst en viljes væld,
103 var ikkun evnen det, som skorted,
104
105
106
107
108
109
110
jeg skulde vejens møje kortet;
på dødstræt ryg, med foden såret,
jeg skulde glad og let dig båret —
men hjælp er gavnløs for en mand,
som ikke vil, hvad ej han kan.
(går længere frem.)
Hm; livet, livet; det er svært,
hvor livet er de godtfolk kært!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
11

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
Hver skrælling lægger slig en magt
på livet, som om verdens frelse,
al menneskenes sjælehelse,
var på hans skrale skuldre lagt.
De vil nok offre, Gud bevares!
Men livet, livet — det må spares.
(smiler, som i en erindring.)
To tanker faldt som gut mig ind
og voldte lattervrid i maven,
og skaffed mig et barket skind,
når gamle skolemoer var gnaven.
Jeg tænkte mig en mørkræd ugle,
en fisk med vandskræk. Lydt jeg lo;
jeg vilde dem af sindet smugle,
men de hang i med tand og klo. —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
12

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
Hvad kom det af, det lattervrid?
Jo, af den dunkelt følte splid
imellem tingen, som den er,
og tingen, som den skulde være —
imellem det, at måtte bære,
og finde byrden altfor svær. —
Fast hver en landsmand, syg og frisk,
er slig en ugle, slig en fisk.
Han skabtes til et dybets yrke,
han skulde leve livets mørke —
135 og det er det, som gør ham ræd.
136
137
138
Han spræller angst mod fjærens bred,
han skyr sit eget stjernekammer,
han skriger: luft og dagens flammer!
(standser et øjeblik, studser og lytter.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
13

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
Hvad var det der? Det lød som sang.
Ja, det er sang med latter blandet.
Hør — nu et hurra, nu et andet —
nu tredje — fjerde — femte gang!
Der rinder solen. Skodden letter.
Jeg øjner alt de vide sletter.
Derborte står det glade lag
i morgenskær på højderyggen;
vestover vidden kastes skyggen;
de skifter ord og nævetag.
Nu skilles de. De andre vender
mod øst, men to går vesterud.
Der skikker de, som sidste bud,
farvel med hat, med slør og hænder.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
14

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
(Solen bryder alt mere og mere gennem tågen.
Han står længe og ser ned på de kommende.)
Der glittrer lys om disse tvende.
Det er som skodden gjorde vej,
som lyngen klædte hæld og hej
og himlen lo om ham og hende.
De er visst syskend. Hånd i hånd
de springer over lyngens tæppe.
Se; pigen rører grunden neppe,
og han er ledig som en vånd.
Der strøg hun fra ham! Der hun veg,
da rap han vilde hende fange — .
Nu vokser løbet til en leg — !
Hør; deres latter blir til sange!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
15

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
(Ejnar og Agnes, let rejseklædte, begge
blussende og varme, kommer legende frem over
sletten. Tågen er borte; en klar sommermorgen
ligger over fjeldet.)
165 Ejnar. Agnes, min dejlige sommerfugl,
166
167
168
169
170
171
dig vil jeg legende fange!
Jeg fletter et garn med masker små,
og maskerne er mine sange!
Agnes (danser baglænds foran og
smutter stedse fra ham).
Er jeg en sommerfugl, liden og skær,
så lad mig af lyngtoppen drikke;
og er du en gut, som lyster en leg,
172 så jag mig, men fang mig ikke!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
16

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
173 Ejnar. Agnes, min dejlige sommerfugl,
174
175
176
nu har jeg maskerne flettet;
dig hjælper visst aldrig din flagrende flugt —
snart sidder du fangen i nettet!
177 Agnes. Er jeg en sommerfugl, ung og blank,
178
179
180
jeg lystig i legen mig svinger;
men fanger du mig under nettets spind,
så rør ikke ved mine vinger!
181 Ejnar. Nej, jeg skal løfte dig varligt på hånd
182
183
184
og lukke dig ind i mit hjerte;
der kan du lege dit hele liv
den gladeste leg, du lærte!
(Uden at se det har de nærmet sig en brat
styrtning; de står nu lige på randen.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
17

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
185
Brand (skriger ned til dem).
Stands, stands! Der er en afgrund bag!
186 Ejnar. Hvem råber?
187
188
189
Agnes (peger op). Se!
Brand. Berg jer itide!
I står på skavlens hule tag —
den hænger udfor stupets side!
Ejnar (slår armen om hende og ler op).
Det har ej nød med mig og hende!
190 Agnes. Vi har et liv at lege rundt!
191 Ejnar. I solskin er en færd os undt,
192
som først om hundred år har ende.
193 Brand. Da først I går tilbunds? Ja så!
194 Agnes (svinger sløret). Nej, da går legen mod det blå.
195 Ejnar. Først hundred år i glædestimlen,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
18

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
196
197
med bryllupslamper tændt hver nat —
et liv, et hundredårs tagfat —
198 Brand. Og så — ?
Ejnar. Så hjem igen — til himlen.
199 Brand. Nå, det er den, I kommer fra?
200 Ejnar. Naturligvis; hvor ellers da?
201 Agnes. Ja, det vil sige, allersidst
202
vi kom fra dalen øst for fjeldet.
203 Brand. Jeg syntes og jeg øjned hist
204
et skimt af jer ved vandløbskellet.
205 Ejnar. Ja, det var der vi skiltes nys
206
207
208
209
fra vore venner og veninder
og trykked håndslag, favntag, kys,
som segl på alle dyre minder.
Kom ned til os! Jeg skal fortælle,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
19

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
hvor Gud har været mageløs —
så vil De fatte jublens vælde — !
Fy, stå ej der, som om De frøs!
Se så! Tin op! Det kan jeg lide.
Først er jeg maler, må De vide,
og det var allerede smukt
at skænke mine tanker flugt,
så jeg kan kogle liv i farver,
som han gør sommerfugl af larver.
Men aller prægtigst var dog Gud,
da han mig Agnes gav til brud!
Jeg kom fra syd, fra rejser lange,
med malerkassen på min ryg —
223 Agnes (ivrig). Så kongeglad og frisk og tryg —
224
og kunde visst de tusend sange!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
20

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
225 Ejnar. Just som jeg gennem bygden strøg,
226
var hun deroppe på besøg.
227 Hun skulde drikke fjeldets luft
228
og sol og dugg og graners duft.
229 Mig drev en gudsmagt op mod fjeldet;
230
231
232
233
234
235
236
det sang i mig: søg skønhedsvældet
på granemo, langs skogens elv,
i skyflugt under himlens hvælv! —
Da malte jeg mit mesterstykke:
et rosenblus på hendes kind,
et øjepar, som lyste lykke,
et smil, som sang i sjælen ind —
237 Agnes. Men hvad du malte, så du neppe —
238
239
drak livets skål i blinde drag
og stod igen en solskinsdag
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
21

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
240
med stav i hånd og snøret skræppe —
241 Ejnar. Da strøg den tanke mig forbi:
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
du har jo ganske glemt at fri!
Hurra! I hast blev friet, svaret,
og dermed var det grejdt og klaret.
Vor gamle doktor blev så glad,
at selv han ikke vidste hvad.
Så holdt han lag tre døgn tilende,
med sang og dans, for mig og hende;
fra foged, lensmand, skriver, prest,
al voksen ungdom kom som gæst.
Fra gården brød vi op inat;
men derfor endtes gildet ej —
med flag på stang, med løv om hat,
op over li, frem over hej,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
22

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Egir: Sjøfartens
skytsgud i de gamle
Edda-kvadene.
255
af flokken fulgtes vi på vej.
256 Agnes. Vor færd på vidden var en dans,
257
snart to og to — og snart i krans.
258 Ejnar. Af sølvstøp drak vi vinen sød —
259 Agnes. I sommernatten sangen lød —
260 Ejnar. Og skodden, som faldt tung fra nord,
261
strøg lydig væk, hvor frem vi foer.
262 Brand. Og nu går vejen — !
263
Ejnar. Lige frem,
til byen.
Agnes. Der jeg har mit hjem.
264 Ejnar. Men først forbi de sidste toppe;
265
så ned til fjordens vik i vest;
266 på Egirs hest med dampen oppe
267
vi rider hjem til bryllupsfest —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
23

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
268
269
og så mod sydens land tilsammen,
lig svaner på den første flugt — !
270 Brand. Og der — ?
271
272
273
274
275
Ejnar. Et bryllupsliv i gammen,
som drømmen stort, som sagnet smukt;
thi vid at denne søndagsmorgen,
skønt midt på vidden, uden prest,
vort liv blev lyst i fred for sorgen
og viet til en lykkefest.
276 Brand. Af hvem?
277
278
279
280
Ejnar. Af al den glade klynge.
Ved bægerklang hver uvejrssky
blev sat i ban, der turde tynge
det lette løvværk om vort ly.
Af sproget ud hvert ord de kyste,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
24

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
281
282
283
som varsel bar om stormslags drøn;
med løv i håret de os lyste
som glædens børn i kuld og køn.
284 Brand. Far vel, I to!
285
286
(vil gå.)
Ejnar (studser og ser nærmere på ham).
Det tykkes mig som noget kendt
i Deres træk —
Nej, stands og vent!
Brand (koldt). Jeg er Dem fremmed.
287 Ejnar. Og dog fra skolen eller hjemmet
288
jeg tror så visst, jeg mindes kan —
289 Brand. I skolen; ja, da var vi venner;
290
da var jeg gut; nu er jeg mand.
291 Ejnar. Det skulde aldrig være — ?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
25

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
292
(skriger med engang):
Ja, det er dig! Nu jeg dig kender!
Brand!
293 Brand. Jeg kendte dig fra første stund.
294 Ejnar. Vel mødt, vel mødt af hjertens grund!
295
296
297
298
Se på mig! Ja, du er den gamle,
som altid i dig selv var nok,
hvem legen aldrig kunde samle
i kammeraters viltre flok.
299 Brand. Jeg var jo hjemløs mellem jer.
300
Dig tror jeg dog jeg havde kær,
301 skønt alle I der-sør i landet
302
303
304
var af en anden malm, end jeg,
som fødtes på et næs ved vandet,
i skyggen af en skogløs hej.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
26

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
305 Ejnar. Din hjembygd — ja, den er jo her?
306 Brand. Igennem den min vej nu bær.
307 Ejnar. Igennem den? Så? Vidre frem?
308 Brand. Ja vidt; og fort — forbi mit hjem.
309 Ejnar. Du er jo prest?
310
311
Brand (smiler). Stiftskapellan.
Lig haren under holtets gran
har jeg mit hus snart her snart hist.
312 Ejnar. Og hvor går rejsen nu tilsidst?
313
314
315
Brand (hurtigt og hårdt).
Spørg ej om det!
Ejnar. Hvorfor?
Brand (forandrer tonen). Å jo!
Det skib, som venter eder to,
skal også føre mig herfra.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
27

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
316 Ejnar. Min brudgomshest? Hurra, hurra!
317
Tænk, Agnes, han skal samme vej!
318 Brand. Ja, men jeg skal til gravøl, jeg.
319 Agnes. Til gravøl?
Ejnar. Du? Hvem skal begraves?
320 Brand. Den Gud, som nys du kaldte din.
321 Agnes (viger). Kom, Ejnar!
322
323
324
325
326
Ejnar. Brand!
Brand. I lin og skrin
hver jordtræls Gud, hver døgnværk-slaves,
skal lægges ned ved højlys dag.
Der må en ende på den sag.
Det er på tiden I forstår,
han skrantet har i tusend år.
327 Ejnar. Brand, du er syg!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
28

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
328
329
330
331
332
333
334
335
Brand. Nej, sund og frisk,
som åsens tall, som bakkens brisk;
men det er tidens syge slægt,
som trænger til at vorde lægt.
I vil kun lefle, lege, le,
vil tro så småt, men ikke se —
vil læsse hele vægtens ve
på en, som man har sagt jer kom
og tog den store straffedom.
336 Han lod for jer sig tornekranse,
337
og derfor har I lov at danse —
338 ja dans — men hvor du danser hen,
339
det blir en anden sag, min ven!
340 Ejnar. Å, jeg forstår! Den sang er ny
341
og yndet over bygd og by.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
29

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
342
343
344
345
Du hører til det unge kuld,
som kalder livet tant og muld,
som jage vil med pølens skræk
alverden i en askesæk.
346 Brand. Nej, jeg er ingen «prækehest».
347 Jeg taler ej om kirkens prest;
348
349
350
351
knapt véd jeg, om jeg er en kristen;
men visst jeg véd, jeg er en mand,
og visst jeg véd, jeg øjner bristen,
der margstjal hele dette land.
352 Ejnar (smiler). Det har jeg endnu aldrig hørt,
353
354
vort gode land i rygte ført
for overmål af livsenslyst.
355 Brand. Nej, jublen sprænger intet bryst —
356
thi var det så, da var det vel.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
30

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Silenen:
I gresk mytologi var
Silenus en ledsager av
Dionysus; en bedrukken
men, muligens, også
en vis person.
357
358
Lad gå at du er glædens træl —
men vær det da fra kveld til kveld.
359 Vær ikke ét idag, igår,
360
361
362
363
364
og noget andet om et år.
Det, som du er, vær fuldt og helt,
og ikke stykkevis og delt.
Bacchanten er en klar idé,
en drukkenbolt hans ak og ve —
365 Silenen er en skøn figur,
366
367
368
369
370
371
en dranker hans karrikatur.
Gå blot omkring i dette land,
og hør dig for hos alle mand,
og du vil se, enhver har lært
sig til at være lidt af hvert.
Lidt alvorslørt til brug i helgen,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
31

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
372
373
374
375
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
lidt trofast efter fædres sed,
lidt lysten efter natverdsvælgen —
thi det var samme fædre med —
lidt varm om hjertet, er der gilde
og sangen runger for det lille
men klippefaste klippefolk,
der aldrig tog mod stryg og svolk —
lidt ødsel når det gælder løfter —
lidt hårfin når han ædru drøfter
det ord, som gaves i et lag,
til løsning på en alvorsdag.
Dog alt, som sagt, kun ganske lidt;
hans fejl, hans fortrin, går ej vidt;
han er en brøk i stort og småt,
en brøk i ondt, en brøk i godt —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
32

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
387
388
men værst det er — hver brøkens del
slår brøkens hele rest ihjæl.
389 Ejnar. Det er en letvindt ting at håne;
390
dog vakkrere det var at skåne —
391 Brand. Kanhænde det — men ej så sundt.
392 Ejnar. Nu vel; til folkets syndebundt
393
394
395
396
jeg føjer både ja og amen,
men ser dog ej det hænger sammen
med ham, du lægge vil i skrin —
den Gud, jeg endnu kalder min.
397 Brand. Min glade ven, du er jo maler —
398
399
400
401
vis mig den Gud, hvorom du taler.
Du har jo malt ham, har jeg hørt,
og billedet har godtfolk rørt.
Han er vel gammel; ikke så?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
33

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
402 Ejnar. Nu ja — ?
403
404
405
406
407
408
409
410
Brand. Naturligvis. Og grå?
Tyndhåret efter gubbers vis,
med skæg som sølvtråd eller is —
velvilligt stemt, men dog så streng,
at han kan skræmme børn i seng?
Hvorvidt du gav ham tøfler på,
se, det lar ved sit værd jeg stå;
men visst jeg tror det gjorde godt,
om han fik briller og kalot.
411 Ejnar (vred). Hvad skal det til —
412
413
414
Brand. Det er ej spot.
Just netop sådan ser han ud,
vort lands, vort folks familjegud.
Som katoliken gør en rolling
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
34

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
dobbelt-dirken:
Et freskomaleri i Romas
Sixtinske kapell viser St.
Peter, den første pave,
motta to nøkler fra Jesus.
415
416
417
418
af Frelserhelten, gør I her
af Herren en affældig olding,
der er sin alders barndom nær.
Som paven har på Peters stol
419 tilovers snart kun dobbelt-dirken,
420
421
422
så snevrer I fra pol til pol
Vorherres rige ind til kirken.
I skiller liv fra tro og lære;
423 for ingen gælder det at være;
424
425
426
427
428
429
jer stræben er, jer ånd at hæve,
men ikke helt og fuldt at leve.
I trænger til, for slig at slingre,
en Gud, som ser igennem fingre —
som slægten selv, dens Gud må gråne
og males med kalot og måne. —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
35

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
Men denne Gud er ikke min!
Min er en storm, hvor din er vind,
ubøjelig, hvor din er døv,
alkærlig der, hvor din er sløv;
og han er ung, som Herkules —
ej nogen Gudfaer på de treds!
Hans stemme slog med lyn og skræk,
da han som ild i tornehæk
for Moses stod på Horebs berg,
som kæmpen står for dverges dverg.
Han standsed sol i Gibeons dal
og gjorde undre uden tal,
og skulde gøre dem endnu,
hvis slægten ej var slap, som du!
Ejnar (med et usikkert smil).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
36

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
444
Og nu skal slægten skabes om?
445 Brand. Det skal den, du, så sandt og visst
446
447
448
449
450
451
jeg véd, at jeg til verden kom,
som læge for dens sot og brist!
Ejnar (ryster på hovedet).
Sluk ikke stikken, skønt den oser,
før lygten viser vejens spor;
stryg ikke sprogets gamle gloser,
før du har skabt de nye ord!
452 Brand. Ej noget nyt jeg stunder til;
453
454
455
456
457
det eviges ret jeg hævde vil.
Det er ej dogmer eller kirke,
som jeg vil løfte med mit virke;
thi begge så sin første dag,
og derfor var det muligt vel
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
37

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
458
de begge ser sin sidste kveld.
459 Alt skabt har jo et finis bag;
460
461
462
463
464
465
466
467
468
det fanger mén af møl og orm,
og må ifølge lov og norm
afvejen for en ufødt form.
Men der er noget til, som står —
det er den ånd, som ej blev skabt,
som løstes, da den var fortabt,
i tidens første friske vår,
som slog med frejdig mandetro
fra kød til åndens ophav bro,
469 Nu er i småt den høkret ud —
470
471
472
tak være slægtens syn på Gud —
men frem af disse sjælestumper,
af disse åndens torsoklumper,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
38

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
473
af disse hoder, disse hænder,
474 et helt skal gå, så Herren kender
475 sin mand igen, sit største værk,
476
477
478
479
480
481
482
sin ætling, Adam, ung og stærk!
Ejnar (afbrydende).
Farvel. Jeg mener, det er bedst
vi skilles her.
Brand. Går I mod vest,
går jeg mod nord. To veje bær
til fjorden, begge lige nær.
Farvel!
Ejnar. Farvel.
Brand (vender sig ved nedgangen). Skil lys fra dunst.
Husk — det, at leve, er en kunst.
Ejnar (vinker ham fra sig).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
39

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
483
484
Vend du kun verden op og ned;
min gamle Gud jeg holder ved!
485 Brand. Godt; mal ham du med krykkestav —
486
487
488
jeg går og lægger ham i grav!
(går ned over stien.)
Ejnar (går i taushed hen og ser ned efter Brand).
Agnes (står et øjeblik som åndsfraværende;
derpå farer hun op, ser sig urolig om og spørger).
Gik solen ned?
Ejnar. Nej, kun en sky
strøg for; nu lyser den påny.
489 Agnes. Her blæser koldt.
Ejnar. Det var et pust,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
40

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
490
491
492
som jog igennem skaret just.
Her skal vi ned.
Agnes. Så sort mod sør
stod berget ej og stængte før.
493 Ejnar. Du så det ej for sang og leg,
494
495
496
før han dig skræmte, da han skreg.
Men lad ham gå sin bratte trap;
vi knytter legen, hvor den glap.
497 Agnes. Nej, ikke nu — nu er jeg træt.
498 Ejnar. Det er igrunden også jeg —
499
500
501
502
503
og nedfor er ej vejen let,
som borte på den flade hej.
Men har vi højden bagom os,
da skal vi danse just på trods —
ja, tifold mere vildt og fort,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
41

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
504
505
506
507
508
509
510
511
512
513
514
515
516
517
518
end ellers vi det havde gjort. —
Se, Agnes, se den stribe blå,
som solens glød nu glittrer på;
snart kruser den sig, snart den ler,
snart er den sølv, snart er den rav;
det er det store, friske hav,
som du der yderst ude ser!
Og kan du se den mørke røg,
som længe langsmed leden strøg?
Og kan du se den sorte prik,
som nu just rundt om næsset gik?
Se, det er dampen — din og min!
Nu står den fjorden lige ind!
Iaften står den ud fra fjord,
tilhavs, med dig og mig ombord! —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
42

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
519
520
521
522
Der slører tågen tung og grå. —
Sig, Agnes, fik du øje på
hvor smukt sig hav og himmel malte?
Agnes (ser åndsfraværende lige ud og siger).
Ja visst. Men sig mig om du så — ?
523 Ejnar. Hvad?
Agnes (uden at se på ham og dæmpet som i en kirke).
Hvor han vokste, mens han talte!
(Hun går nedover stien. Ejnar følger.)
(Vej langs fjeldvæggen med vildt dyb udfor til højre.
Ovenfor og bag berget skimtes større højder med
tinder og sne.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
43

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
524
525
526
527
528
529
530
531
532
533
534
535
Brand (kommver oppe på stien, går nedover,
standser midtvejs på en fremspringende knart
og ser ned i dybet).
Ja, jeg kender mig igen!
Hvert et bådnøst, hver en grænd,
Jordfaldsbakken, osets birke,
og den gamle brune kirke,
elvekantens olderbuske,
alting kan fra barn jeg huske.
Men jeg tror, at mere gråt
er det nu, og mere småt;
og på berget skavlen hænger
mere yderligt end da,
har af dalens snevre himmel
skåret bort endnu en strimmel
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
44

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
536
537
luder, truer, skygger, stænger —
stjæler mere sol ifra.
(sætter sig og ser langt udover.)
538 Fjorden. Var den og den gang
539
540
541
542
543
544
545
546
547
548
549
lige styg og lige trang?
Det er bygevejr. Der står
ind en råsejlsjagt for børen.
Sør, indunder hamrens skygge,
øjner jeg en bod, en brygge,
og der bag en rødmalt gård! —
Det er enkens gård på øren!
Enkens gård. Min barndoms hjem.
Minders minder myldrer frem.
Der, imellem strandens stene,
blev min barnesjæl alene. —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
45

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
550
551
552
553
554
555
556
557
558
559
560
561
562
563
Over mig er klemslens vægt,
tyngslen af at stå i slægt
med en ånd, som altid peged
jordvendt, udenfor mit eget.
Alt, hvad stort jeg vilde før,
vimrer nu som bag et slør.
Modet, magten har mig sveget,
hug og sjæl blir slap og sprød;
her, ved nærmelsen af hjemmet,
ser jeg på mig selv som fremmed —
vågner bunden, klippet, tæmmet,
Samson lig i skøgens skød.
(ser atter ned i dybet.)
Hvad er der for færd og virke?
Ud fra hver en plads og grænd
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
46

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
urd:
Steinur
564
stævner kvinder, børn og mænd.
565 Snart i urd og snart i brækker
566
567
568
569
570
571
taber sig de lange rækker,
dukker atter op igen —
fremme ved den gamle kirke.
(rejser sig.)
O, jeg kan jer ud og ind,
slappe sjæle, sløve sind!
Hele eders Fadervor
572 har ej såpas viljevinge,
573 ikke såpas angstens drøn,
574
575
576
at deraf tilhimmels når —
klangfuldt, som en røst skal klinge —
andet end den fjerde bøn!
577 Den er landets løsen jo,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
47

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
578 den er folkets feltråb blevet.
579
580
581
582
583
584
585
586
587
Ud af sammenhængen revet,
ind i alle hjerter skrevet,
ligger den som stormfordrevet
vrag af eders hele tro! —
Væk fra dette klumre slug!
Der er grubeluft herinde —
her kan ingen fanes dug
flagre frit for friske vinde?
(vil gå; en sten kastes ovenfra og ruller
nedigennem lien tæt ved ham.)
Brand (råber op).
Hej der! Hvem kaster sten?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
48

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
588
(Gerd, en femtenårs pige, løber oppe på
bergkammen med stene i forklædet.)
Gerd. Han skreg!
Jeg traf !
(kaster igen.)
Brand. Hør, barn; stands denne leg!
589 Gerd. Der sidder han foruden mén
590
591
592
og vipper på en vindfældt gren!
(kaster igen og skriger.)
Der kommer han så vild som før!
Hjælp! Hu! Han hugger mig med klør!
593 Brand. I Herrens navn — !
594
Gerd. Hyss! Hvem er du?
Stå stilt, stå stilt; han flyver nu.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
49

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
595 Brand. Hvem flyver?
Gerd. Så du ikke høgen?
596 Brand. Her? Nej.
597
598
Gerd. Den store stygge fugl
med kammen fladt på panden strøgen,
med rand om øjet rød og gul!
599 Brand. Hvor går din vej?
600
Gerd. Til kirke.
Brand. Så?
Da kan vi to jo følge slå.
601 Gerd. Vi to? Nej, jeg skal opad her.
602 Brand (peger nedover). Men der er kirken jo!
Gerd (ser hånligt smilende på ham og peger ned).
603 Brand. Ja visst; kom med.
Den der?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
50

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Gerd. Nej; der er stygt!
604 Brand. Stygt? Hvorfor?
Gerd. Jo, for der er småt.
605 Brand. Hvor har du set en større bygt?
606 Gerd. En større? Å, det véd jeg godt.
607
608
Farvel!
(går opover.)
Brand. Går der din kirkevej?
Den bær jo til den vilde hej.
609 Gerd. Følg med mig, du, så skal du se
610
en kirke bygt af is og sne!
611 Brand. Af is og sne! Nu går det op!
612
613
614
Derinde mellem tind og top,
jeg komme kan fra gut ihug,
der findes skal et dalstrøgs slug;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
51

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
615
616
617
618
619
620
Iskirken tror jeg det blev kaldt;
om den blev mange slags fortalt;
et frossent tjern er gulv og toft,
på skavlen ligger sneen kram
og spænder vidt sig, som et loft,
udover søndre væggens kam.
621 Gerd. Ja, det ser ud som is og fjeld,
622 men er nu kirke lige vel.
623 Brand. Gå aldrig did; et vindstøds kast
624
625
626
627
628
har tidtnok voldt at bræen brast;
et skrig, et rifleskud er nok —
Gerd (uden at høre på ham).
Kom med og se en rensdyrflok,
som skreden slog, så op den kom
ivår først med den store flom.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
52

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
629 Brand. Gå aldrig did; der er ej trygt!
630 Gerd (peger ned). Gå aldrig did; for der er stygt!
631 Brand. Guds fred med dig.
632
633
634
635
636
637
638
Gerd. Kom heller med!
Deroppe messer fos og skred;
der præker vind på jøklens vold,
så du blir både hed og kold.
Og høgen slipper aldrig ind;
han slår sig ned på Svartetind —
der sidder han, det styggetøj,
som hane på min kirkefløj.
639 Brand. Vild er din vej og vild din sjæl —
640
en langelek med sprukken fjæl.
641 Af slet blir slet kun, slet og ret —
642 men ondt til godt kan vendes let.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
53

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
643 Gerd. Der kommer han med vingesus!
644
645
646
647
648
Nu får jeg se at nå ihus!
Farvel; i kirken er jeg tryg —
hu, hvor han kommer arg og styg!
(skriger.)
Kom ikke nær! Jeg kaster sten!
Slår du med klo, slår jeg med gren!
(flygter opover fjeldet.)
649 Brand (efter et ophold). Se, det var og en kirkegæst.
650
651
652
I dal — på hej, hvem gør det bedst?
Hvem vimrer værst og vildest frem,
hvem famler længst fra fred og hjem —
653 det letsind som, med krans af løv,
654
lar legen gå langs brattest slug —
655 det slapsind, som går vejen sløv,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
54

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
656
fordi det så er skik og brug —
657 det vildsind, som har slig en flugt,
658
659
660
661
662
663
664
at fast hvad ondt det ser, blir smukt? —
Til kamp på tvers, til kamp på langs
mod denne trippelallians!
Jeg ser mit kald; det glittrer frem,
som sol igennem glugg påklem!
Jeg véd mit hverv; de trolde tre
i faldet bøder verdens ve —
665 får slægten dem først lagt i grav,
666
667
668
da viftes verdenspesten af !
Op; rust dig, sjæl! Dit sverd fra lænd!
Til kamp for himlens odelsmænd!
(han stiger ned i bygden.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
55

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2
anden handling
(Nede ved fjorden med bratte bergvægge omkring.
Den gamle forfaldne kirke ligger på en liden bakke
i nærheden. Et uvejr trækker op.)
(Almuen, mænd, kvinder og børn,
er samlet i klynger dels på stranden dels i bakkerne.
Fogden sidder i midten på en sten; en skriverkarl
hjælper ham; der deles korn og levnetsmidler ud.
Ejnar og Agnes står omringet af en flok længere
borte. Nogle både ligger i fjæren. Brand kommer frem
på kirkebakken uden at mærkes af mængden.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
56

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
669
670
671
En mand (bryder sig gennem trængslen).
Af vejen!
En kvinde. Jeg kom først!
Manden (skubber hende tilside). Gå væk!
(trænger sig frem til fogden.)
Se her; fyld gabet i min sæk!
Fogden. Giv tid.
Manden. Ugørligt — jeg må hjem;
der sidder sultne fire — fem!
672 Fogden (spasende). Du véd ej tallet på en prik?
673 Manden. Én drog med døden, da jeg gik.
674 Fogden. Bi lidt. Du står på listen vel?
675
(blader i sine papirer.)
Nej — jo, du står. Det var dit held.
(til skriverkarlen.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
57

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
676
677
678
679
680
681
Giv nummer ni og tyve sit. —
Nå, nå, I godtfolk, vent dog lidt!
Nils Snemyr?
En mand. Ja!
Fogden. Idag du får
trekvart kun mod hvad du fik sidst.
I er jo færre nu.
Manden. Ja visst —
hun Ragnhild døde ret igår.
682 Fogden (noterer). Én mindre. Spart er altid spart.
683
684
(til manden, som fjerner sig.)
Men far nu ikke hen i fart
og gift dig anden gang!
Skriverkarlen (fniser). Hi, hi!
685 Fogden (hvast). Hvad ler De af ?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
58

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
686
687
688
689
690
691
692
Skriverkarlen. Jeg lo fordi
herr fogden er så morsom.
Fogden. Ti!
Det stævne her er ingen spas;
men bedste råd mod gråd er fjas.
Ejnar (træder ud af flokken med Agnes).
Nu har jeg tømt den sidste lomme,
og pung og tegnebog er tomme —
ombord jeg kommer som en fant,
og sætter uhr og stok i pant.
693 Fogden. Ja, I to kom i rette stund.
694
695
696
697
Hvad jeg har samlet, er kun lidt;
det slår ej til, som hver kan vide,
når fattig hånd og halvmæt mund
skal skifte deles del af sit
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
59

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
698
699
700
701
702
703
704
705
med dem, som intet har at bide.
(får øje på Brand og peger op.)
En til! Velkommen! Har De hørt
om hungersnøden, flommen, tørken,
så løs for pungen, er den snørt.
Vi tar imod af alle slags.
Vort forråd er på bunden straks —
fem fiske små i armods ørken
gør intet måltid nutildags.
706 Brand. Ti tusend, i en afguds navn
707
delt ud, blev ingen sjæl til gavn.
708 Fogden. Det var ej ord jeg bad Dem om.
709
Ord er kun sten, er maven tom.
710 Ejnar. Det er umuligt, at du véd
711
hvor hårdt og længe folket led!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
60

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
712
713
714
715
Brand, her er uår, sult og sot.
Her ligger lig —
Brand. Jeg ser det godt.
På hvert et øjes blygrå ring
det kendes hvem som holder thing.
716 Fogden. Og endda står De hård som flint!
717
718
719
720
721
722
723
724
Brand (træder ned iblandt mængden og siger med eftertryk).
Hvis livet her gik slapt og lindt,
gik trægt sin gang med hverdagsnød,
da ynked jeg jert skrig om brød.
Må du på fire krybe hjem,
da kommer dyret i dig frem.
Går dag for dag i lummer ro,
i skridtgang som et ligfærdstog,
da ligger det så nær at tro
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
61

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
725
726
727
728
729
730
sig strøgen ud af Herrens bog.
Men eder var han mere god;
han dryssed rædsel i jert blod;
med dødsnøds svøber han jer slog;
hvad dyrt han gav, han atter tog —
Flere røster (afbryder ham truende).
Han sparker os i al vor nød!
731 Fogden. Han skælder os, som gav jer brød?
732 Brand (ryster på hovedet). O, kunde alt mit hjerteblod
733
734
735
736
737
738
jer læske som en helsens flod,
det skulde vælde frem i flom
til årens seng var tør og tom.
Men her at hjælpe var en synd!
Se, Gud vil løfte jer af dynd —
et livsfolk — om end spredt og svagt —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
62

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
739
740
741
742
743
744
745
af trængslen suger marg og magt;
det sløve syn får falkeflugt,
og skuer vidt og skuer smukt,
den veke vilje skyder ryg
og ser bag striden sejren tryg;
men avler nød ej adelsfærd,
er flokken ej sin frelse værd!
746 En kvinde. Der slår et uvejr over fjord,
747
som om det vaktes ved hans ord!
748 En anden. Han ægger Gud! Min spådom mærk!
749 Brand. Jer Gud gør intet underværk!
750 Kvinderne. Se vejret! Se!
751
Røster blandt mængden. Af bygden driv
den hårde sjæl med sten og kniv!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
63

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
752
(Almuen stimler truende sammen om Brand.
Fogden træder imellem. — En kvinde, forvildet
og forreven, kommer ilsomt ned over bakkerne.)
Kvinden (skriger frem mod flokken).
Hvor får jeg hjælp i Jesu navn!
753 Fogden. Hvad trænges? Nævn hvad nød, hvad savn —
754 Kvinden. Ej nød, ej savn det gælder nu!
755
Det gælder verdens værste gru!
756 Fogden. Hvad er det? Tal!
757
Kvinden. Jeg har ej røst!
Hvor findes presten? — Hjælp og trøst!
758 Fogden. Her er ej prest —
759
Kvinden. Fortabt, fortabt!
Hård var du, Gud, at jeg blev skabt!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
64

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
760 Brand (nærmer sig). Kanhænde dog her findes én.
761
Kvinden (griber ham om armen).
Så lad ham komme, vær ej sen!
762 Brand. Nævn mig din nød, så kommer han.
763 Kvinden. Tversover fjorden —
764
765
Brand. Nu?
Kvinden. Min mand —
tre sultne små, og huset tømt —
sig nej, sig nej — han er ej dømt!
766 Brand. Tal først.
767
768
769
Kvinden. Min barm var tørket ud;
os hjalp ej mennesker, ej Gud;
den yngste tungt med døden drog;
det skar hans sjæl; han barnet slog — !
770 Brand. Han slog — !
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
65

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
771
772
773
774
775
776
777
Almuen (i rædsel). Sit barn!
Kvinden. I samme stund
han så sin gernings afgrundsbund!
Hans anger flommed som en elv;
han lagde voldshånd på sig selv. —
Kom, berg hans sjæl trods vejr og sjø!
Han kan ej leve, tør ej dø;
med liget ligger han i favn
og skriger på den ondes navn!
778 Brand (stille). Ja, her er nød.
Ejnar (bleg). Er muligt sligt!
779 Fogden. Han hører ej til mit distrikt.
780
Brand (kort, til almuen).
Gør loss en båd og sæt mig over!
781 En mand. I sligt et vejr? Det ingen vover!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
66

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
782 Fogden. Rundt fjorden går en sti —
783
784
785
Kvinden. Nej, nej —
nu findes ingen farbar vej;
jeg foer den, men et elvebrudd
skar lige bag mig kloppen ud!
786 Brand. Gør båden loss.
787
En mand. Umuligt nu;
det bryder over grund og flu!
788 En anden. Se der! Et kast fra højden strøg,
789
så hele fjorden står i røg!
790 En tredje. Er vejret sligt, med slag og skrald,
791
så lyser provsten messefald!
792 Brand. En syndersjæl, sin domsstund nær,
793
ej venter efter vind og vejr!
(går ned i en båd og løser sejlet.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
67

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
794
I vover båden?
Ejeren. Ja; men bliv!
795 Brand. Godt; kom nu den, som vover liv!
796 En mand. Jeg går ej med.
En anden. Og ikke jeg!
797 Flere. Det var den lige dødsens vej!
798 Brand. Jer Gud hjalp ingen over fjord;
799 men husk, at min er med ombord!
800
801
802
803
Kvinden (vrider hænderne).
Han ufrelst dør!
Brand (råber fra båden). Én mand er nok
til hjælp med øsekar og fok!
Kom, en af jer, som nylig gav!
Giv, mænd, giv indtil død og grav!
804 Flere (viger tilbage). Kræv aldrig sligt!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
68

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
805
En enkelt (truende). Af båden ud!
Det er for stærkt at friste Gud!
806 Flere røster. Se, vejret vokser!
807
808
Andre. Linen brast!
Brand (hugger sig fast med bådshagen og
råber til den fremmede kvinde).
Godt; kom da du; men kom i hast!
Kvinden (viger tilbage).
Jeg! Her, hvor ingen — !
Brand. Lad dem stå!
809 Kvinden. Jeg kan ej!
Brand. Kan ej?
Kvinden. Husk de små — !
810 Brand (ler). Dynd er den grund, I bygger på!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
69

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Agnes (vender sig med blussende kinder raskt om
til Ejnar, lægger hånden på hans arm og siger).
811 Har alt du hørt!
Ejnar. Ja; han er stærk!
812 Agnes. Gud signe dig! Du véd dit værk!
(råber til Brand):
813 Se — her er én, som vel er værd
814
at følge med på frelsens færd!
815 Brand. Så kom!
816
Ejnar (bleg). Jeg!
Agnes. Gå! Jeg har dig skænkt!
Højt ser mit syn, som før var sænkt!
817 Ejnar. Før dig jeg traf, jeg skulde skænkt
818
mig selv, og villig med ham styrt —
819 Agnes (bævende). Men nu — !
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
70

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Ejnar. Mit liv er ungt og dyrt —
820 jeg kan det ej!
Agnes (viger tilbage). Hvad har du sagt!
821 Ejnar. Jeg tør det ej!
822
823
Agnes (skriger ud). Nu blev der lagt,
med stormslag og med strømnings fos,
et verdenshav imellem os!
(til Brand):
824 Jeg går i båden!
825
Brand. Godt; så kom!
Kvinderne (forfærdede, idet hun springer ombord).
Hjælp, Jesus!
Ejnar (griber fortvivlet efter hende). Agnes!
Hele mængden (iler til). Stands! Vend om!
826 Brand. Hvor ligger huset?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
71

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
827
828
829
Kvinden (peger ud). Ende der —
på næset bag det svarte skær!
(båden støder fra land.)
Ejnar (skriger efter dem).
Husk dine syskend; husk din moer!
Frels livet!
Agnes. Her er tre ombord!
(Båden sejler. Almuen stimler sammen på højderne
og ser efter den i stærk spænding.)
830 En mand. Han klarer odden!
831
En anden. Nej!
Første. Jo, se —
han har den agter alt i læ!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
72

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
832 Anden. En kastevind! Den har dem fat!
833 Fogden. Se, se — den stryger med hans hat!
834 En kvinde. Så svart, som korpens vinge, slår
835
i vejret vildt hans våde hår!
836 Første mand. Alt står i kog og røg.
837
Ejnar. Hvad var
det skrig, som gennem stormen skar?
838 En kvinde. Det kom fra fjeldet.
839
En anden (peger op). Der står Gerd
og ler og hujer ad hans færd!
840 Første kvinde. Hun blæser i et bukkehorn
841
og kaster sten som koglekorn!
842 Anden kvinde. Nu slang hun hornet som en vånd
843
og tuder i den hule hånd!
844 En mand. Ja, tud og skrig, du stygge trold —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
73

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
845
den karl har både vagt og skjold!
846 En anden. I værre vejr, med ham tilrors,
847
848
849
850
står trygt jeg næste gang tilfjords.
Første mand (til Ejnar).
Hvad var han?
Ejnar. Prest.
Anden mand. Ja, hvad han var —
det kendtes vel, han var en karl!
I ham var mod og magt og trods.
851 Første mand. Det var en rigtig prest for os!
852 Mange røster. Ja, det var rigtig prest for os!
853
(de spreder sig ud over bakkerne.)
Fogden (samler sine papirer og bøger).
Det formløst er i alle fald
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
74

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
854
855
856
at træde op i fremmed kald,
og gribe ind og vove liv
foruden tvingende motiv. —
857 Jeg gør bestandig og min pligt —
858
men altid indom mit distrikt.
(går.)
(Udenfor hytten på næset. Det er langt på dagen.
Fjorden ligger blank og stille. Agnes sidder nede ved
stranden. Lidt efter kommer Brand ud af døren.)
859 Brand. Det var døden. Af den tvætted
860 alle rædslers stænk og skræk;
861 nu med stille store træk
862 ligger han så lys og lettet.
863 Kan et svigtende bedrag
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
75

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
864
865
866
867
868
869
870
871
872
873
874
gøre nat til slig en dag?
Af sin vilde helvedbrøde
så han ydre skorpen kun —
det, som nævnes kan med mund —
det, som gribes kan med hænder —
som hans navn med brandflek skænder —
volden mod den lille døde.
Men de to, som sad forskræmt,
stirrende med store øjne,
stilt, som fugle sammenfløjne,
op i skorstenskrogen klemt —
875 de, som bare så og så —
876
skønte ikke selv hvorpå —
877 de, hvis sjæle fik en plet
878
ætset ind, som ej de skrubber
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
76

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
879
880
af i tidens slid og tvæt,
selv som bøjde sølvhårsgubber —
881 de, hvis livsens-elv skal rinde
882
ud fra dette stygge minde —
883 de, som nu skal gro i lys
884
af hans nattegernings gys —
885 de, som aldrig ud kan brænde
886
denne tankes ådselbål —
887 dem han mægted ej at kende
888
889
890
891
892
893
som de to, der har ihænde
just det store eftermål. —
Og fra dem går kanske ud
led på led til synd og brudd.
Hvorfor? Hule afgrundssvar —
de var sønner af sin faer!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
77

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
894
895
896
897
898
899
900
901
902
903
Hvad skal stryges ud i stilhed?
Hvad skal jævnes ud med mildhed?
Når begynder ansvarsvægten
af ens arvelod fra slægten?
Hvilken thingdag, hvilken dommer,
når det store forhør kommer!
Hvem skal prøve, hvem skal vidne,
hvor enhver er delinkvent;
hvem tør lægge frem sit skidne
transporterte dokument?
904 Tages da for godt det svar:
905
906
907
908
Gælden skriver sig fra faer? —
Svimmeldybe nattegåde,
ingen mægter dig at råde.
Men på afgrundsbredden danser
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
78

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
909
910
sværmen uden sind og sanser —
sjæle skulde skrige, bæve —
911 men ej én blandt tusend øjner,
912
hvilket skyldberg der sig højner
913 fra det lille ord: at leve.
(Nogle mænd af almuen kommer frem bag
huset og nærmer sig Brand.)
914 En mand. Vi skal nok mødes anden gang.
915 Brand. Han har til eders hjælp ej trang.
916 Manden. Selv er han løst og hjulpen; men
917
i stuen sidder tre igen.
918 Brand. Og så?
919
Manden. Af smulerne, vi fik,
vi førte med en liden slik —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
79

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
920 Brand. Hvis alt du gav foruden livet,
921
da vid, at du har intet givet.
922 Manden. Hvis han, som her nu ligger død,
923
924
925
idag var stedt i livsensnød
og skreg om hjælp fra bådens hvælv,
jeg skulde vovet livet selv.
926 Brand. Men sjælens nød har ingen vægt?
927 Manden. Husk på, vi er en slæbets slægt.
928 Brand. Så vend jert hele fulde syn
929
930
931
932
933
fra lyset over åsens bryn;
skel ej, som nu, med venstre øjet
tilhimmels, og det højre vendt
mod muldet, hvor, med ryggen bøjet,
I har jer selv for åget spændt.
934 Manden. Jeg havde tænkt, du heller gav
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
80

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
935
det råd at ryste åget af.
936 Brand. Ja, om I kan.
Manden. Du ejer magt.
Brand. Gør jeg?
937 Manden. Alt mangen har os sagt
938 og vist, hvor vejen var, før nu —
939 de pegte, men du gik den, du.
940 Brand. Du mener — ?
Manden. Ikke tusend ord
941 sig prenter, som én gernings spor.
942
Vi søger dig i bygdens navn —
943 vi ser, en mand er just vort savn.
944 Brand (urolig). Hvad vil I mig?
Manden. Bliv du vor prest.
945 Brand. Jeg? Her!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
81

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
946
Manden. Du har vel hørt og læst,
vor menighed er presteløs?
947 Brand. Ja nu jeg mindes —
948
949
950
951
952
953
Manden. Før i tiden
var bygden stor, nu er den liden.
Da uår kom, da kornet frøs,
da sot faldt over folk og fæ,
da armod slog hver mand iknæ,
da nøden sang hver sjæl i døs,
da her blev dyrt på sul og sæd —
954 da blev her prestedyrtid med.
955 Brand. Kræv hvad du vil, men aldrig sligt!
956
957
958
På mig er lagt en større pligt.
Jeg trænger livets stærke røre,
jeg trænger verdens åbne øre.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
82

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
959
960
Hvad skal jeg her? Hvor fjeldet stænger,
har mandemælet ingen magt.
961 Manden. Hvor fjeldet svarer, lyder længer
962
det ord, som fuldt og stærkt blir sagt.
963 Brand. Hvem lukker sig i gruben inde,
964
965
966
967
968
969
970
971
når vangen vinker fri og flak?
Hvem pløjer ødemarken brak,
når der er odlet land at finde?
Hvem vil af kærner høste frugt,
når ungtrær står i modningsaldren?
Hvem sløver sig i døgnværkskvaldren,
når han har syners lys og flugt?
Manden (ryster på hovedet).
Din dåd forstod jeg — ej dit ord.
972 Brand. Spørg ikke mer! Ombord, ombord!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
83

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
973
974
975
976
977
978
(vil gå.)
Manden (træder ivejen for ham).
Det kald, som ej du slippe vil,
det værk, som nu du stunder til —
det er dig altså dyrt?
Brand. Mit liv
i et og alt det er!
Manden. Så bliv!
(med eftertryk.)
Hvis alt du gav foruden livet,
så husk, at du har intet givet.
979 Brand. Ét ejes, som du ej kan skænke;
980 det er dit eget indre selv.
981
982
Du tør ej binde, tør ej lænke,
du tør ej stemme kaldets elv —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
84

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
983
den vil sin vej til havets hvælv.
984 Manden. Blev den i myr og tjern begravet —
985
986
den når som dugg tilslut dog havet.
Brand (ser visst på ham).
Hvo gav dig slige ord i munden?
987 Manden. Du gav mig dem i storværkstunden.
988
989
Da stormen skreg, da sjøen slog,
da frem trods storm og sjø du drog,
990 da for en rådløs syndersjæl
991
du satte livet på en fjæl —
992 da strøg det gennem mangt et sind
993
994
995
snart koldt, snart varmt, som sol og vind,
da ringed det som klokkeklemt —
(sænker stemmen.)
Imorgen, kanske, er det glemt;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
85

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
996
997
da firer vi det løftningsflag,
du hejste over os idag.
998 Brand. Hvor kraft ej er, der er ej kald.
(hårdt.)
999 Kan ej du være, hvad du skal —
1000 så vær alvorligt, hvad du kan;
1001
1002
vær helt og holdent muldets mand.
Manden (ser en stund på ham og siger).
Ve dig, som slukte, da du gik;
1003 ve os, som så et øjeblik!
1004
1005
(han går; de øvrige følger stille efter.)
Brand (ser længe efter dem).
En for en med bøjde nakker
går den stille klynge hjem.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
86

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1006
1007
1008
1009
1010
1011
1012
1013
1014
1015
1016
1017
Sindet sturer, foden sakker,
staver tungt og træt sig frem;
hver af dem med tungsinds lader
går som truet af et ris,
går, som menneskenes fader
dreven ud af Paradis —
går, som han, med skyldslørt tinding —
ser, som han, i mørkets gab —
bær, som han, sin kundskabs vinding —
bær, som han, sin blindheds tab;
Mennesket jeg kækt har villet
skabe nyt og helt og rent —
1018 der er værket — brødens billed,
1019
1020
ikke Guds, som det var ment. —
Ud herfra til større vidder;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
87

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1021
1022
1023
1024
1025
1026
1027
1028
1029
1030
1031
1032
her er rum ej for en ridder!
(vil gå, men standser, idet han ser Agnes ved stranden.)
Se, hvor lyttende hun sidder,
som om her var sang i luften.
Lyttende hun sad i båden,
da den skar de rørte vande —
lyttende hun holdt i tuften —
lyttende hun havråksfråden
rysted af sin klare pande.
Det ser ud som hørslen bytted
plads og hun med øjet lytted.
(nærmer sig.)
Unge pige, er det fjordens
krumme vej, som synet følger — ?
Agnes (uden at vende sig).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
88

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1033
1034
1035
1036
1037
1038
1039
1040
1041
1042
1043
1044
1045
1046
1047
Hverken fjordens eller jordens;
begge sig for synet dølger.
Men en større jord jeg skimter;
skarpt mod luften står dens runding;
have ser jeg, floders munding;
solblink gennem tågen glimter.
Jeg ser slaglys, luerøde,
legende om skyslørt tinde,
ser en umålt ørkens øde.
Store palmer står derborte,
svajer i de hvasse vinde,
kaster bag sig skygger sorte.
Intet livstegn er at finde;
det er ligt en jord, som skabes;
og jeg hører røster runge,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
89

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1048
og jeg hører stemmer tolke:
1049 nu du frelses eller tabes;
1050
1051
gør dit værk, det ansvarstunge —
denne jord skal du befolke!
1052 Brand (reven med). Sig, hvad mer du ser!
1053
1054
1055
1056
1057
1058
Agnes (lægger hånden på brystet). Herinde
kan jeg kende kræfter ulme,
kan jeg føle floder svulme,
kan jeg se en dagning rinde.
Hjertet, lig en verden, vider
stort sig ud til alle sider,
og jeg hører stemmer tolke:
1059 denne jord skal du befolke!
1060
1061
Alle tanker, som skal komme,
hver en gerning, som skal gøres,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
90

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1062
1063
1064
vågner, hvisker, ånder, røres,
som om fødslens stund var omme;
og jeg aner mer end øjner
1065 ham,
som ovenom sig højner,
1066
1067
1068
1069
1070
1071
1072
1073
føler at han skuer ned
fuld af sorg og kærlighed,
lys og mild som morgenrøden,
og bedrøvet dog til døden;
og jeg hører røster runge:
nu du skabe skal og skabes;
nu du frelses eller tabes —
gør dit værk, det ansvarstunge!
1074 Brand. Indad; indad! Det er ordet!
1075
Did går vejen. Der er sporet.
1076 Eget hjerte — det er kloden,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
91

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1077
nyskabt og for Gudsliv moden;
1078 der skal viljegribben dødes,
1079
1080
1081
1082
1083
1084
1085
1086
1087
1088
1089
1090
der den nye Adam fødes.
Lad så verden gå sin gang
under trældom eller sang —
men ifald vi fiendtligt mødes —
hvis mit værk den knuse vil —
da, ved himlen, slår jeg til!
Plads på hele jordens hvælv
til at være helt sig selv —
det er lovlig ret for manden,
og jeg kræver ingen anden!
(tænker stille en stund og siger):
Være helt sig selv! Men vægten
af ens arv og gæld fra slægten?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
92

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1091
1092
1093
1094
1095
1096
1097
1098
1099
1100
1101
1102
1103
(standser og ser ud.)
Hvem er hun, som jordvendt kommer
klavrende opover bakken,
kroget, ludende med nakken?
For at puste må hun stå,
støtter sig for ej at slingre,
griber med de magre fingre
hvast i sine dybe lommer,
som en skat hun slæbte på.
Om den visne benrad slænger
stakken, som en fjærhams lægg;
hånden krummer sig som tænger;
hun er ørnen lig, der hænger
spigret på en stabbursvæg.
(pludselig angst.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
93

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1104
1105
1106
1107
1108
1109
1110
1111
Hvilket iskoldt barneminde,
hvilket gufs fra hjem og fjord
drysser rim om denne kvinde —
drysser værre rim herinde — ?
Nådens Gud! Det er min moer!
Brands moder (kommer opover, standser
halvvejs synlig i bakken, holder hånden skyggende
over øjnene og ser sig om).
Her, har de sagt, han var.
(kommer nærmere.)
Den onde
ta’e solen — hun gør halvt mig blind!
Søn, er det dig?
Brand. Ja.
Moderen (gnider øjnene). Hu; det skin,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
94

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1112
1113
det brænder en i synet ind;
en kan ej skille prest fra bonde.
1114 Brand. Derhjemme så jeg aldrig sol
1115
fra løvet faldt til gøgen gol.
Moderen (ler stille).
1116 Nej, der er godt. Der blir en frossen,
1117
1118
som istap-kallen over fossen.
En blir så stærk, at hvadsomhelst
1119 en tør — og tror sig endda frelst.
1120 Brand. Goddag. Farvel. Min tid er knap.
1121 Moderen. Ja, du har altid været rap.
1122
Som gut du stunded bort herfra —
1123 Brand. At bort jeg foer, dig tyktes bedst.
1124 Moderen. Ja, det var skelligt nu som da;
1125 det trængtes vel at du blev prest.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
95

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1126
1127
1128
(betragter ham nærmere.)
Hm, han er vokset stærk og stor.
Men agt nu bare på mit ord —
vær vaer om livet!
Brand. Er det alt?
1129 Moderen. Ja, livet? Ja, hvad er der mere?
1130 Brand. Jeg mener: rådet, som nu faldt,
1131 er det det hele?
1132
Moderen. Véd du flere,
så brug dem som du vil. Men livet,
1133 berg det for mig; jeg har det givet.
1134
1135
1136
(vred.)
Det spørges vidt, hvad du har øvet;
og det har gjort mig ræd og skræmt.
Tilfjords idag! Du kunde røvet,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
96

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1137 hvad du for min skyld skulde gemt.
1138
1139
1140
1141
1142
1143
1144
1145
Du er den eneste i slægten.
Du er min søn, mit kød og blod.
Du slutter af, som tagryg-lægten,
det hus, jeg tømred, fod for fod.
Hold fast; stå stærk; bær lange tider!
Vær vaer om livet! Aldrig svigt!
At leve er en arvings pligt —
og du blir min — engang — omsider —
1146 Brand. Så? Derfor er det, at du kommer
1147
og søger mig med fyldte lommer?
1148 Moderen. Søn, er du gal!
1149
(viger tilbage.)
Bliv stående! Jeg slår med staven!
Kom ikke nær!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
97

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1150
1151
1152
1153
1154
1155
1156
1157
1158
1159
1160
1161
1162
1163
(roligere.)
Hvad mente du med det? — Hør her!
Jeg ældes år for år; det bær
sent eller tidligt frem mod graven;
så får du alt, hvad jeg har ejet;
det ligger tællet, målt og vejet. —
Jeg har ej på mig! — Hjemme ligger
det hele. Det er ikke stort;
men den, som får det, er ej tigger. —
Stå der du står! Kom ej herbort! —
Jeg lover dig, jeg skal ej putte
i sprækker eller grave ned
en hvid på noget ukendt sted —
ej gemme noget under stene,
i muren, under gulvets fjæl —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
98

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1164
1165
du, sønnen min, får arven hel;
altsammen går til dig alene.
1166 Brand. På visse vilkår?
1167
1168
1169
1170
1171
1172
1173
Moderen. På det ene,
at ej du skal med livet rutte.
Hold ætten oppe, søn for søn;
jeg kræver ingen anden løn.
Og sørg så for, at intet spildes —
at intet deles eller skilles —
øg, eller ikke, hvad du får;
Men gem det, gem det år for år!
1174 Brand (efter et kort ophold). En sag får klares mellem os.
1175
1176
1177
Jeg har fra gut af vist dig trods —
jeg var ej søn, du var ej moer,
til du blev grå og jeg blev stor.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
99

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1178 Moderen. Jeg kræver ikke klap og smek.
1179
1180
1181
1182
1183
1184
1185
1186
1187
Vær som du vil; jeg er ej vek.
Vær hård, vær strid, vær istapkold —
det kløver ej mit bringeskjold;
gem blot din arv — om død og gold —
når kun den er i slægtens vold!
Brand (går et skridt nærmere).
Og hvis jeg tvertom fik isinde
at strø den ud for alle vinde?
Moderen (tumler tilbage).
Strø ud, hvad gennem trældoms-år
har krøgt min ryg og blegt mit hår!
1188 Brand (nikker langsomt). Strø ud.
1189
Moderen. Strø ud! Hvis det du gør,
for vinden ud min sjæl du strør!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 100

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1190 Brand. Og hvis jeg gør det lige vel?
1191
1192
1193
1194
1195
1196
1197
1198
Hvis ved din seng jeg står en kveld,
når lys er foran lejet sat,
når du med salmebog i hænder
skal sove dødens første nat —
hvis da jeg gramser, famler, kender,
hvis frem jeg finder skat for skat —
hvis jeg taer lyset, hvis jeg tænder — ?
Moderen (nærmer sig i spænding).
Hvor har du denne tanke fra?
1199 Brand. Hvorfra? Skal jeg fortælle?
Moderen. Ja!
1200 Brand. Ifra et barndomseventyr,
1201
1202
som aldrig af mit minde flyr,
som skræmmer sjælen, lig et ar
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
101

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1203
1204
1205
1206
1207
1208
1209
1210
1211
1212
1213
1214
1215
1216
1217
ifra et helet hareskar.
Det var en høstkveld. Død var faer,
og du lå syg. Jeg sneg mig ind,
hvor han lå bleg i vokslysskin.
Jeg stod og stirred fra en krog,
og så han holdt en salmebog;
mig undred mest den dybe dvale,
og hvi hans håndled var så smale;
jeg kendte lugt af kuldslået lin —
da hørte jeg på gangen trin —
ind kom en kvinde, så mig ej —
hun gik til sengen rakt sin vej.
Hun gav sig til at gramse, rode;
først flytted hun den dødes hode,
så trak hun frem en bundt, så flere —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 102

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1218
1219
1220
1221
1222
1223
1224
1225
1226
1227
1228
1229
1230
1231
hun tælled, hvisked: mere, mere!
Så grov hun ud af sengens puder
en pakke, bunden til med knuder;
hun rev, hun hugg med ilske hænder,
hun bed den op med sine tænder.
Hun grov påny. Hun hitted flere.
Hun tælled, hvisked: mere, mere!
Hun græd, hun bad, hun jamred, svor;
hun vejred efter gemslers spor —
og fandt hun — fluks med jublens angst
hun skød, som falken, på sin fangst.
Tilslut var hver en lønkrog tømt;
hun gik af stuen som en dømt;
hun svøbte fundet i en pjalt
1232 og stønned stilt: så det var alt!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
103

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1233 Moderen. Mit krav var stort, mit fund var skralt;
1234
og det var mer end dyrt betalt.
1235 Brand. Det blev dig dyrere endda;
1236
mit sønnesind det stjal dig fra.
1237 Moderen. Lad gå. Det er jo gammel brug
1238
1239
1240
1241
1242
1243
1244
1245
1246
1247
at købe gods for sind og hug.
Jeg gav fra først en større pris;
jeg tror, jeg gav mit livs forlis.
Jeg noget gav, som nu er slukt —
det står mig for som lys og flugt,
som noget både dumt og smukt —
jeg gav, hvad knapt jeg længer véd —
folk kaldte det for kærlighed. —
Jeg mindes godt, min strid var svar;
jeg mindes godt det råd fra faer:
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 104

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1248
1249
1250
1251
1252
1253
1254
1255
glem husmandsgutten; tag den anden;
agt ikke på hans visne krop;
det er en karl med kløgt i panden;
han øger ejet dobbelt op! —
Jeg tog ham, men fik skam til tak.
Til dobbelt op han aldrig rak.
Men siden har jeg slæbt og slidt,
så nu der fattes ikkun lidt.
1256 Brand. Og mindes du, så nær din grav,
1257
at sjælen du på købet gav?
1258 Moderen. At det jeg mindes, vistes bedst,
1259
1260
1261
1262
da sønnen min blev sat til prest.
Når timen kommer, for min tarv
du sørge skal til tak for arv.
Jeg ejer både fast og løst;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
105

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1263
du ejer ord og magt og trøst.
1264 Brand. Så klog du er, du så dog fejl,
1265
1266
1267
1268
1269
1270
1271
1272
1273
1274
1275
1276
1277
da mig du så i hjemmets spejl.
Der gives fler langs li og led
med slig forældrekærlighed —
I ser i barnet en forvalter
for husets efterladte pjalter;
af evigheden går et skær
forbi jer tanke hist og her;
I griber efter den og mener
I tingen er på livet nær,
når æt og arv I sammengrener —
at døden I med livet ener,
at evighed som sum I får
af sammenlagte rækker år.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
106

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1278 Moderen. Gransk ikke, søn, din moders sind,
1279
men tag din arv, når den blir din.
1280 Brand. Og gælden?
1281
1282
1283
1284
1285
1286
1287
Moderen. Gælden? Hvilken gæld?
Der er ej nogen gæld.
Brand. Nu vel;
men hvis der var — jeg måtte svare
til hvert et skyldbrev, alting klare.
Søns sag det er, at alle krav
sker fyldest på hans moders grav;
var huset tomt, når jeg det tog —
jeg arved dog din skyldnerbog.
1288 Moderen. Så byder ingen lov.
1289
Brand. Ej den,
som skreven er med blæk og pen;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
107

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1290
1291
1292
1293
1294
1295
1296
1297
1298
1299
men i hvert ærligt sønnesind
en anden lov står ristet ind —
og denne lov skal fyldest ske.
Forblindede, lær dog at se!
Guds bo på jord har du forringet,
dit sjælelån har du forødt,
det billed, hvori du blev født,
har du med dyndets skimmel dækt;
den ånd, som engang var bevinget,
har du i myldret vingestækt.
1300 Det er din gæld. Hvor vil du hen,
1301
når Herren kræver sit igen?
1302 Moderen (sky). Hvor jeg vil hen? Hvor hen?
1303
Brand. Frygt ej;
din søn taer al din gæld på sig.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 108

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Id:
Gammelt ord for
«streben» eller «gjerning».
1304
1305
1306
1307
1308
Gudsbilledet, som du har plettet,
i mig skal rejses viljetvættet!
Gå du kun trøstig til de døde.
Gældbunden sover ej min moer —
jeg klarer gælden.
Moderen. Gæld og brøde?
1309 Brand. Din gæld. Kun den; mærk vel mit ord.
1310
1311
Din sjælegæld din søn skal klare;
men for din synd må selv du svare.
1312 Den sum af menneske, som blev
1313
1314
forskingret i en jordtræls stræv,
kan indtil sidste rest og hvid
1315 betales ved en andens id;
1316 men at den ødtes, det er brøden;
1317 for den er anger — eller døden!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 109

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1318
1319
1320
1321
1322
Moderen (urolig).
Det er nok bedst jeg kommer hjem
i skyggen under bræens brem;
her skyder giftig tankegrøde
i dette klumre solskins skær;
en blir af duften næsten svimmel.
1323 Brand. Søg skyggen du; jeg er dig nær.
1324
1325
1326
Og drages du mod lys og himmel,
og stunder du imod et møde,
da skik mig bud og jeg skal komme.
1327 Moderen. Ja, du med dine straffedomme!
1328 Brand. Nej, varm som søn og mild som prest
1329
1330
1331
jeg værger dig mod rædslens blæst;
med sang jeg ved dit lejes fod
skal svale svien i dit blod!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 110

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1332 Moderen. Det lover du med hånd og mund?
1333 Brand. Jeg kommer i din angers stund.
1334
1335
1336
1337
1338
1339
1340
1341
(nærmere ved hende.)
Men vilkår sætter jeg, som du.
Alt, hvad til jord dig binder nu,
skal du frivilligt kaste af
og skride nøgen mod din grav.
Moderen (slår vildt imod ham).
Byd ilden skilles fra sin hede,
sne fra sin frost, sjø fra sin væde!
Slå af !
Brand. Kast midtfjords barn af båden,
og bed at Gud vil signe dåden.
1342 Moderen. Kræv anden bod; kræv sult og tørst —
1343
Men ikke det, som tykkes størst!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
111

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Hjob:
Gammel staveform for
den Bibelske person Job.
1344 Brand. Går end det største udenom,
1345
al resten mildner ej hans dom.
1346 Moderen. Jeg lægger sølv i kirkeblok!
1347 Brand. Alt?
Moderen. Søn, er meget ikke nok?
1348 Brand. For dig er intet bodsværk, før,
1349
1350
1351
1352
som Hjob på askens hob, du dør.
Moderen (vrider hænderne).
Mit liv forspildt, min sjæl forstødt;
om stakket tid mit gods forødt!
Så hjem og kryste tæt i favn
1353 alt, hvad af mit endnu bær navn!
1354
1355
1356
Mit gods, mit smertens barn, mit gods —
for dig jeg rev mit bryst tilblods —
nu hjem og græde som en moer
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 112

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
noer:
Gammelt ord for «barn».
1357 ved vuggen for sit syge noer. —
1358
1359
1360
1361
1362
1363
Hvi blev min sjæl da født i kød,
når kødets elsk er sjælens død? —
Bliv nær mig, prest! — jeg véd ej nu
hvad sind jeg får i timens gru.
Må alting jeg ilive miste —
jeg vil dog vente til det sidste.
(går.)
1364 Brand (ser efter hende). Ja, din søn skal nær sig holde,
1365
1366
1367
bie på din bodsstunds bud,
varme op din gamle kolde
hånd, så fort den rækkes ud.
(går nedover til Agnes.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
113

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1368
1369
1370
1371
1372
1373
1374
1375
1376
1377
Kvelden blev ej morgnen lig.
Da stod sind og hug til krig;
fjernt jeg hørte slagsang klinge,
vredens sverd jeg vilde svinge,
knuse løgnen, dræbe trolde,
klemme verden mellem skjolde.
Agnes (har vendt sig om og ser lyst op til ham).
Morgnen var mod kvelden bleg.
Da jeg vilde løgn og leg,
vilde vinde, vilde skabe,
hvad min vinding var at tabe.
1378 Brand. Stærke drømme, fagre drømme,
1379
1380
kom i flok som vilde svaner,
løfted mig på brede vinger.
1381 Udad så jeg mine baner —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 114

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1382
1383
1384
1385
1386
1387
1388
1389
1390
1391
1392
slægtens, tidens skyldbetvinger
stævned stor på støjens strømme.
Kirkeprocessioners pragt,
hymner, virak, silkefaner,
gyldne skåler, sejersange,
løftnings-jublen fra de mange,
lyste, om mit livsværk lagt. —
Alt lå lokkende og rigt —
men det hele var et digt,
kun et viddens glimmersyn,
halvt i solblink, halvt i lyn. —
1393 Nu jeg står, hvor gråt det kvælder
1394
1395
1396
længe førend dagen hælder —
står imellem urd og sund,
udestængt fra verdensvrimlen,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
115

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1397
med en strime kun af himlen —
1398 men jeg står på hjemmets grund.
1399
Sunget er mit søndagsdigt;
1400 af må vingehesten sadles;
1401
1402
1403
1404
men jeg ser et større mål,
end en dyst med ridderstål —
slidets dagværk, yrkets pligt,
skal til søndagsgerning adles.
1405 Agnes. Og hin Gud, som skulde falde?
1406 Brand. Han skal falde ligefuldt —
1407
1408
1409
1410
1411
men i løndom, dulgt og skjult,
ikke åbenlyst for alle.
Grant jeg ser, at fejl jeg tolked
frelsens helsebod for folket.
Ingen bramfuld storværkshandling
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
116

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1412
1413
1414
løfter slægten til forvandling;
vækkelsen af rige evner
bøder ej dens sjælerevner.
1415 Det er viljen, som det gælder!
1416
1417
1418
1419
1420
1421
1422
1423
1424
Viljen frigør eller fælder,
viljen, hel, i alt det spredte,
i det tunge som det lette. —
(vender sig indover mod bygden, hvor aftenskyggerne
begynder at falde.)
Kom da, mænd, som vandrer sløve
i min hjembygds lukte dale —
sjæl mod sjæl i tomandstale
vil vort lutringsværk vi prøve,
halvhed fælde, løgnen døve,
vække viljens unge løve!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
117

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1425
1426
Hånd om hakken, som om sverdet,
enes kan med mandeværdet;
1427 ét er målet — det at blive
1428
tavler, hvorpå Gud kan skrive.
(Han vil gå. Ejnar møder ham.)
1429 Ejnar. Stands og giv mig, hvad du tog!
1430 Brand. Er det hende? Der hun sidder.
1431 Ejnar (til Agnes). Vælg imellem lyse vidder
1432
og den skumle sorgens krog!
1433 Agnes. Jeg har intet valg at gøre.
1434 Ejnar. Agnes, Agnes, lån mig øre!
1435
1436
Kom ihug den gamle lære:
let at løftes, tungt at bære.
1437 Agnes. Gå med Gud, du fagre frister;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 118

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1438
jeg skal bære til det brister.
1439 Ejnar. Tænk på alle dine kære!
1440 Agnes. Hils til syskend, hils til moer;
1441
brev jeg skikker, får jeg ord.
1442 Ejnar. Ude på de blanke vande
1443
1444
1445
1446
1447
skær de hvide sejl fra strand —
længsler lig på drømfyldt pande,
høje, perlestænkte stavne,
jager, flygter, for at havne
fjernt ved et forgættet land!
1448 Agnes. Sejl i vester eller øster —
1449
tænk på mig som en begravet.
1450 Ejnar. Agnes, følg mig som en søster!
1451
Agnes (ryster på hovedet).
Mellem os er verdenshavet.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 119

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1452 Ejnar. O, så hjem da til din moer!
1453 Agnes (stille). Ej fra lærer, ven og broer.
1454
1455
1456
1457
1458
1459
Brand (kommer et skridt nærmere).
Unge kvinde, vogt dig vel.
Klemt imellem fjeld og fjeld,
skygget om af tag og tinde,
stængt i revnens halvnat inde,
skal mit liv fra nu af rinde
som en stur Oktoberkveld.
1460 Agnes. Mørket skræmmer ikke længer;
1461
stjernen gennem skyen trænger.
1462 Brand. Husk, at jeg er streng i kravet,
1463 fordrer intet eller alt;
1464
1465
hvis på vejen fra du faldt,
var dit liv som slængt i havet.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 120

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1466
1467
1468
1469
Ingen prutningsmon i nøden,
ingen eftergivt i brøden —
strækker ikke livet til,
må du villigt gå i døden!
1470 Ejnar. Flygt fra dette vilde spil!
1471
1472
Slip den mørke lovens mand;
lev det liv, du véd, du kan!
1473 Brand. Vælg — du står på vejens skille.
(går.)
1474 Ejnar. Vælg imellem storm og stille!
1475 Valget mellem gå og bliv
1476
1477
1478
valg er mellem fryd og sorgen,
valg imellem nat og morgen,
valg imellem død og liv!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
121

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1479 Agnes (rejser sig og siger langsomt).
1480
1481
Ind i natten. Gennem døden. —
Bagom dæmrer morgenrøden.
(Hun følger efter, hvor Brand gik.
Ejnar ser en stund som fortabt efter hende,
bøjer hovedet og går udover mod fjorden igen.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 122

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3
TredJe handling
(Tre år senere. En liden have ved prestegården.
Høj fjeldvæg ovenfor, stengærde omkring. Fjorden
ligger trang og lukket i baggrunden. Husdøren går
ud til haven. Eftermiddag.)
(Brand står på trappen udenfor huset.
Agnes sidder på trinet nedenfor.)
1482 Agnes. Min elskte husbond, atter foer
1483
dit øje angstfuld over fjord —
1484 Brand. Jeg venter bud.
Agnes. Du er urolig!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
123

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1485 Brand. Jeg venter bud ifra min moer.
1486
1487
1488
1489
Tre år har nu jeg ventet trolig
det bud, som aldrig blev mig bragt.
Imorges blev for visst mig sagt,
at hendes time snart er omme.
Agnes (sagte og kærligt).
1490 Brand, uden bud du skulde komme.
1491
Brand (ryster på hovedet).
Har hun ej anger for sin brøst,
1492 jeg véd ej ord, jeg har ej trøst.
1493 Agnes. Hun er din moer.
1494
Brand. Jeg har ej ret
at dyrke guder i min æt.
1495 Agnes. Brand, du er hård!
Brand. Mod dig?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 124

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Agnes. O, nej!
1496 Brand. Jeg spåde dig en trængsels-vej.
1497 Agnes (smiler). Det slog ej ind; du har ej holdt dit ord.
1498 Brand. Jo, her er hvast og koldt;
1499
1500
1501
1502
her bleges skæret på din kind;
det isner i dit veke sind.
Vort hus er ingen trivsel ved;
det ligger midt i urd og skred.
1503 Agnes. Her ligger det desmere trygt.
1504
1505
1506
1507
1508
Så yderligt har bræen bygt,
at når ved løvspræts-tid den går,
den skrider udenover os,
og prestehuset urørt står,
som inde i en hulfalds-fos.
1509 Brand. Og sol, som aldrig rækker hid.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
125

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1510 Agnes. Den danser jo så varm og blid
1511
på bergets skulder bent imod.
1512 Brand. Tre uger, ja — ved sommertid —
1513
men vinder aldrig til dets fod.
Agnes (ser visst på ham, rejser sig og siger).
1514 Brand, der er ét, som gør dig ræd!
1515 Brand. Nej, dig!
1516
Agnes. Nej, dig!
Brand. Du bær en gru,
en løndomsfuld.
Agnes. Brand, også du!
1517 Brand. Du svimler, som ved stupets bredd!
1518
Tal ud! Nævn alt!
Agnes. Jeg stundom skalv —
(standser.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
126

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1519 Brand. Du skalv! Hvem skalv du for?
1520 Agnes. For Alf.
1521
1522
1523
1524
Brand. For Alf ?
Agnes. Du også!
Brand. Stundom, ja!
Men nej, han tages os ej fra!
Gud er jo god! Min lille gut
sig vokser stor og stærk tilslut.
Hvor er han nu?
Agnes. Han sover.
1525 Brand (ser ind gennem døren). Se;
1526
1527
han drømmer ej om sot og ve;
den lille hånd er trind og rund —
1528 Agnes. Dog bleg.
Brand. Ja bleg; men det går over.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
127

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1529 Agnes. Hvor sødt og kvægende han sover.
1530 Brand. Gud signe dig; sov nu dig sund!
1531
1532
1533
1534
1535
1536
1537
1538
1539
(lukker døren.)
Med dig og ham blev lys og fred
om alt mit kaldsværk sænket ned;
hver sorgens stund, hver gerning svær,
blev let at bære mellem jer;
hos dig mig aldrig modet sveg,
mig styrke gav hans barneleg.
Mit kald jeg tog som martyrdom;
men se, hvor alt har vendt sig om,
hvor held har fulgt mig på min færd —
1540 Agnes. Ja, Brand; men du er heldet værd.
1541
1542
O, du har kæmpet, lidt og stridt —
har døjet ondt, har slæbt og slidt —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 128

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1543
jeg véd, at stilt du blod har grædt —
1544 Brand. Ja vel; men alt mig tyktes let;
1545
1546
1547
1548
1549
1550
1551
1552
1553
1554
med dig drog kærligheden ind,
som solklar vårdag i mit sind.
Den havde før jeg aldrig kendt;
ej faer, ej moer den havde tændt;
de dulmed helst den flyvegnist,
som sprang af asken her og hist.
Det var som al den sum af mildt,
jeg havde båret dulgt og stilt,
blev sparet til en glorie-glød
om ham og dig, min hustru sød.
1555 Agnes. Ej os alene; alle dem,
1556
1557
som nu er lemmer af vort hjem,
hver sorgens søn, hver nødens broer,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 129

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1558
1559
1560
hvert barn, som græd, hver moer, som led,
et kvægsomt sæde finder ved
dit hjertes fulde, rige bord.
1561 Brand. Men gennem dig og ham. I to
1562
slog mildheds-åndens himmelbro.
1563 Ej nogen sjæl kan alle favne,
1564 hvis ikke først han elsked én;
1565
1566
jeg måtte længte, måtte savne,
så hjertet hærded sig til sten —
1567 Agnes. Og dog — din kærlighed er hård;
1568
den, som du klappe vil, du slår.
1569 Brand. Dig, Agnes?
1570
1571
Agnes. Mig? O nej, du kære;
let var, hvad mig du bød at bære —
men mangen sjæl ifra dig faldt
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 130

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1572 ved kravet: intet eller alt!
1573 Brand. Hvad verden kalder kærlighed,
1574
1575
1576
1577
1578
1579
1580
1581
1582
1583
jeg ikke vil og ikke véd.
Guds kærlighed jeg kender til,
og den er ikke vek og mild;
den er til dødens rædsel hård,
den byder klappe, så det slår.
Hvad svarte Gud i oljelunden,
da sønnen lå i sved og skræk
og bad og bad: tag kalken væk!
Tog han ham smertens kalk fra munden?
Nej, barn, den måtte ud til bunden.
1584 Agnes. O, målt med slig en målestok,
1585
er dømt al jordens sjæleflok.
1586 Brand. Ej nogen véd, hvem dommen når;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
131

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1587
1588
1589
1590
1591
men i en evig ildskrift står:
vær tro til prøvens sidste slutning,
livskronen vindes ej ved prutning!
Ej nok, i angstens sved at bades;
du må igennem martrens ild.
1592 At ej du kan, dig visst forlades —
1593 men aldrig at du ikke vil.
1594 Agnes. Ja, det skal være, som du siger.
1595
1596
1597
1598
1599
O, løft mig, løft mig, hvor du stiger;
led mig mod dine høje himle;
stærk er min hug, men sløvt mit mod;
tidt angst mig slår, mig tykkes svimle,
og træt og jordtung er min fod.
1600 Brand. Se, Agnes, for den hele hjord
1601
er kravet: ingen fejg akkord!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 132

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1602
1603
1604
1605
1606
I alt sit værk en mand er dømt,
hvis halvt det øves og på skrømt.
Den lære skal til lovbud hæves,
ej gennem ord, men ved at leves.
Agnes (kaster sig om hans hals).
Jeg går, hvor du har foden sat!
1607 Brand. For to er ingen klev for brat.
(Doktoren er kommen nedover vejen og
standser udenfor havegærdet.)
1608 Doktoren. Hej, øves leg af kælne duer
1609
på disse ørkenbrune tuer!
1610 Agnes. Min gamle doktor, er du her!
1611
O, kom dog indom!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
133

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1612
1613
1614
1615
(løber ned og åbner havegrinden.)
Doktoren. Ej til jer!
Du véd jo godt, at jeg er vred.
At knytte sig til sligt et sted,
hvor viddens vejr og vintrens vind
skær iskoldt gennem sjæl og skind — !
1616 Brand. Ej gennem sjælen.
1617
1618
1619
1620
1621
1622
Doktoren. Ikke? Nå!
Nej-nej, det lader næsten så.
Det synes, som jer hastværks-pagt
står lige fuldt og fast ved magt,
skønt ellers, efter gammel skik,
en skulde tro, at fort forgik,
hvad skabt blev i et øjeblik.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 134

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1623 Agnes. Et solskærs kys, et klokkeslag,
1624
kan vække for en sommerdag.
1625 Doktoren. Farvel. Jeg ventes hos en syg.
1626 Brand. Min moer?
Doktoren. Ja. Skal De samme vej?
1627 Brand. Nu ikke.
Doktoren. Var der kanske?
Brand. Nej.
1628 Doktoren. Prest, De er hård. I sludd og fyg
1629
1630
1631
jeg sled mig over vidden frem,
skønt godt jeg véd, hun er af dem,
der lønner som et fattiglem.
1632 Brand. Gud signe Deres kløgt og flid.
1633
Let, om De kan, den tunge strid.
1634 Doktoren. Min vilje signe han; jeg kom,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
135

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1635
så fort i nød det spurgtes om.
1636 Brand. Dem har hun budsendt; jeg er glemt —
1637
jeg venter, venter hjerteklemt.
1638 Doktoren. Kom uden bud!
1639
1640
1641
Brand. Før bud hun sender,
jeg intet hverv dernede kender.
Doktoren (til Agnes).
Du veke stakkel, som blev lagt
i slige hårde hænders magt!
1642 Brand. Jeg er ej hård.
1643
Agnes. Sit blod han gav,
hvis hendes sjæl det tvætted af !
1644 Brand. Som hendes søn i arv jeg tog
1645
frivillig hendes skyldnerbog.
1646 Doktoren. Klar Deres egen!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
136

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
qvantum satis:
Latin for «passende
mengde efter behov». Står
på apoteker-resepter;
Ibsen var i sin ungdom
apoteker-lærling
caritatis: Gresk for
«(neste)kjærlighet».
Brand. Manges mén
1647 for Gud kan klares gennem én.
1648 Doktoren. Ej gennem en, der selv som tigger
1649
i skyld opover øret ligger.
1650 Brand. Rig eller tigger — helt jeg vil —
1651
og dette ene strækker til!
Doktoren (ser stivt på ham).
1652 Ja, mandeviljens qvantum satis
1653
står bogført som din rigdoms rad —
1654 men, prest, din conto caritatis
1655
1656
er bogens hvide jomfrublad!
(går.)
Brand (følger ham en stund med øjnene).
Ej noget ord blev sølet ned
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
137

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1657
1658
1659
i løgn som ordet kærlighed —
det lægger de med Satans list
som slør udover viljens brist;
1660 med det de dækker svigfuldt til,
1661
1662
1663
1664
1665
1666
1667
1668
1669
at livet er et leflespil.
Er stien trang og brat og skred,
den knappes af — i kærlighed!
går en ad syndegaden bred,
han har dog håb — i kærlighed;
så en sit mål, og dog ej stred,
han sejre kan — i kærlighed;
går en sig vild, skønt ret han véd —
det er et ly — i kærlighed!
1670 Agnes. Ja, det er falskt, og endda må
1671 jeg tidt mig spørge: er det så?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 138

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1672 Brand. Ét springes over; viljen først
1673
må læske lovens retfærds-tørst.
1674 Først må du ville, ikke blot
1675
1676
1677
1678
1679
hvad gørligt er i stort og småt,
ej blot hvor dåden i sig bær
en sum af møje og besvær —
nej, ville må du stærk og glad
igennem alle rædslers rad.
1680 Det er ej martyrskab, i ve
1681
at dødes på et korsets træ;
1682 først det at ville korsets død,
1683 at ville midt i kødets nød,
1684 at ville midt i åndens angst,
1685 først dette er din frelses fangst.
Agnes (klynger sig tæt til ham).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 139

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1686
1687
Når kravet skræmmer med sin gru —
min stærke husbond, tal da du!
1688 Brand. Vandt viljen sejr i slig en strid,
1689
1690
1691
da kommer kærlighedens tid,
da daler den som duen hvid
og bringer livets oljeblad;
1692 men her, mod slægten, slap og lad,
1693
1694
1695
1696
ens bedste kærlighed er had!
(i skræk.)
Had! Had! En verdenskamp at ville
det enkle ord, det lette, lille!
(går ilsomt ind i huset.)
Agnes (ser gennem den åbne dør).
Han knæler hos sin søde dreng
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 140

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1697
1698
1699
1700
1701
1702
1703
1704
1705
og vugger hodet som i gråd;
han knuger sig til barnets seng,
som en, der ej véd hjælp og råd. —
O, hvilken sum af kærlighed
i denne stærke mandesjæl!
Alf tør han elske; barnets hæl
endnu ej verdens-slangen bed.
(udbryder forfærdet.)
Op springer han med hænders vrid!
Hvad ser han? Han er askehvid!
1706 Brand (ud på trappen). Kom der ej bud?
1707
1708
Agnes. Nej, intet bud.
Brand (ser tilbage ind i huset).
Det brænder i hans stramme hud;
hans tinding hamrer, pulsen banker — !
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
141

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1709
O, frygt ej, Agnes!
Agnes. Gud, hvad tanker —
1710 Brand. Nej, frygt blot ej —
(råber udover vejen.)
En mand (gennem havegrinden).
1711 Nu får du komme, faer!
1712
1713
1714
1715
Brand (ilsomt). Ja straks!
Hvad hilsning bær du?
Der ser jeg budet!
Manden. Ugrej slags;
hun sad i sengen, frem hun luded
og sagde: gå; få presten hentet;
mit halve gods for sakramentet.
1716 Brand (viger tilbage). Det halve! Nej! Sig nej!
Manden (ryster på hovedet). Da var
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 142

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1717
ej budet ærligt bragt dig, faer.
1718 Brand. Det halve! Halve! Alt var ment!
1719 Manden. Kanhænde det; men lydt og rent
1720
1721
blev ordet sagt. Jeg glemmer sent.
Brand (griber ham om armen).
På Herrens dag, for dommen stævnt,
1722 du vidne tør, det ord blev nævnt?
1723 Manden. Ja.
1724
1725
Brand (fast). Gå og sig, det svar blev sendt —
ej kommer prest, ej sakrament.
Manden (ser uvisst på ham).
Du har nok ikke skønt mig da;
1726 det er din moer jeg kommer fra.
1727 Brand. Jeg kender ingen tvedelt ret
1728
for fremmedfolk og egen æt.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
143

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1729 Manden. Hårdt ord er det.
Brand. Hun véd, det galdt
1730 at byde intet eller alt.
1731 Manden. Prest!
1732
Brand. Sig, at mindste guldkalv-stump
er lige fuldt en afguds-klump.
1733 Manden. Med svarets svøbe skal jeg slå
1734
1735
1736
så let og lindt, jeg kan og må.
For hende gror den trøst endnu:
Gud er ej fuldt så hård som du!
(går.)
1737 Brand. Ja, denne trøst har tidtnok blæst
1738
1739
sin ådsel-luft til verdens pest.
Med sang og skræk i knibens stund
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 144

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1740
en dommer smøres nemt om mund.
1741 Naturligvis! Det så sig bør!
1742
1743
1744
De kender jo sin mand fra før —
fra alt sit værk de godt jo véd,
at gubben laer sig prutte med.
(Manden har ude på vejen mødt en anden;
de kommer begge i følge tilbage.)
1745 Brand. Nyt budskab!
Første mand. Ja.
Brand. Hvad bringer du?
1746 Den anden. Ni tiende-dele lød det nu.
1747 Brand. Ej alt?
Den anden. Ej alt.
Brand. Mit svar er kendt —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
145

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1748
ej kommer prest, ej sakrament.
1749 Anden mand. Hårdt har i ve og værk hun bødt —
1750 Første. Prest, kom ihug, hun har dig født!
1751
1752
Brand (knuger hænderne).
Jeg tør ej bruge to slags vægt
for avindsmænd og egen slægt.
1753 Anden mand. Den syges nød er vild og stor;
1754
1755
1756
1757
kom, eller send et soningsord.
Brand (til første mand).
Gå; sig den syge, som jeg bød:
rent bord for nådens vin og brød.
(Mændene går.)
Agnes (klynger sig op til ham).
Brand, tidt jeg ræddes for din færd:
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
146

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1758
1759
1760
1761
1762
du flammer som et Herrens sverd.
Brand (med gråd i stemmen).
Står verden ej mod mig igen
med sverd-tom slire ved sin lænd?
Slår ikke den min sjæl tilblods
med al sin slappe sejgheds trods?
1763 Agnes. Hårdt er det vilkår, du har stilt.
1764 Brand. Byd, om du tør, et mere mildt.
1765 Agnes. Lægg sligt et mål på hvem du vil,
1766
og se om nogen strækker til.
1767 Brand. Nej, der du har til rædsel ret.
1768
1769
1770
1771
Så vrangt, så tomt, så fladt, så slet
er hele slægtens livssyn blevet.
Det regnes højt, får en det drevet
til, som en lovprist ubekendt,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
147

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1772
1773
1774
1775
1776
1777
1778
at offre sit ved testament.
Byd helten stryge ud sit navn
og nøje sig med sejrens gavn;
giv kejser, konge, samme kår,
og se hvad stort du øvet får.
Byd digteren i løndom smugle
af buret sine skønhedsfugle,
1779 så ingen aner det var ham,
1780
1781
der gav dem røst og guldfjærs bram.
Frist frodig eller vindtør gren;
1782 hengivelsen er ej hos én.
1783
1784
1785
Igennem alt går jordtræls-tanken —
udover stupet, vildt og hvast,
hver klamrer sig til støvlivs-ranken —
1786 og svigter den — i trevl og bast
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 148

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1787
han klorer sig med negler fast.
1788 Agnes. Og til en slægt, som rådløst faldt,
1789 du råber: intet eller alt!
1790 Brand. Hvo sejr vil fange, får ej vige;
1791
1792
1793
1794
1795
1796
1797
1798
1799
1800
fra dybets fald må højst du stige. —
(tier lidt; stemmen slår over.)
Og dog, når for den enkle sjæl
jeg står og stiller rejsnings-kravet,
da er det, som jeg svam i havet
stormslagen på en vrag-stumps fjæl.
I kval og gråd jeg lønligt bed
den tunge, som jeg tugted med —
og løfted armen jeg til slag,
jeg tørsted mod et favnetag! —
Gå, Agnes, se til ham, som sover;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 149

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1801
1802
1803
1804
1805
1806
1807
1808
syng ham i lyse drømme ind;
en barnesjæl er klar og lind,
som tjern i sommersolens skin;
en moder stryge kan derover
lig fuglen, der sig spejler smukt
i dybets dyb på lydløs flugt.
Agnes (bleg).
Hvad er det, Brand? Hvorhelst du sender
din tankes pil — mod ham den vender!
1809 Brand. O, intet. Vogt ham godt og stilt.
1810 Agnes. Giv mig et ord.
1811
Brand. Et stærkt?
Agnes. Et mildt.
Brand (favner hende).
Den, som er uden skyld, skal leve.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 150

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Isaachs rædsel:
Den bibelske historie
om Abrahams offring
av sin sønn Isaach.
Agnes (ser lyst op på ham og siger).
1812 Ét ejes, som ej Gud tør kræve!
1813
(går ind i huset.)
Brand (ser stille frem for sig).
Men hvis han turde? Herren tør,
1814 hvad «Isaachs rædsel» turde før.
1815
1816
1817
1818
1819
1820
1821
(ryster tankerne af sig.)
Nej, nej; mit offer har jeg bragt.
Mit livskald har jeg fra mig sagt —
at runge som en Herrens torden
og vække sovende på jorden.
Løgn! Intet offer lå deri;
det glap, da drømmen var forbi,
da Agnes vakte mig — og fulgte
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
151

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1822
1823
1824
1825
1826
1827
1828
1829
1830
1831
1832
1833
til samme gerning i det dulgte.
(ser udover vejen.)
Hvi nøler dog den syges bud
om offervillighed og bod,
som rykker brøden op med rod,
med dybest trevl, med vildest skud! —
Se der — ! Nej, det er fogden kun
velvillig, væver, rask og rund,
med hænderne i begge lommer,
lig klammer om en parentés.
Fogden (gennem havegrinden).
Goddag! Kun sjelden vi to ses,
og sagtens jeg i utid kommer —
Brand (viser mod huset).
Træd indenfor.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 152

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1834
1835
1836
Fogden. Tak; her er godt;
og vandt mit ærind indgang blot,
så mener jeg for sandt og visst,
det alles både blev tilsidst.
1837 Brand. Nævn Deres ærind.
1838
1839
Fogden. Deres moer
er håbløs syg, såvidt jeg tror —
det gør mig ondt.
Brand. Jeg tvivler ej.
1840 Fogden. Det gør mig meget ondt.
Brand. Tal ud!
1841 Fogden. Dog, hun er gammel — Herregud,
1842
1843
1844
vi skal jo alle samme vej.
Og da jeg netop foer forbi,
så tænkte jeg: det springes i
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
153

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1845
1846
1847
1848
så let som krybes; ydermere
så blev det mig fortalt af flere,
at hun med Dem, fra De kom hid,
har levet i familjesplid —
1849 Brand. Familjesplid?
1850
1851
1852
1853
1854
Fogden. Der siges jo
hun holder stærkt og sejgt på sit.
De finder vel, det går for vidt.
Man må ej glemme eget tarv.
Hun sidder i uskiftet bo
med hele Deres fædrearv —
1855 Brand. Uskiftet bo — ja, det er sandt.
1856 Fogden. Så kommer skyldfolk let på kant.
1857
1858
Og da jeg nu med skellig grund
formoder, De med kølig barm
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 154

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1859
1860
1861
1862
1863
forventer hendes afgangsstund,
så håber jeg De uden harm
vil høre mig, skønt visstnok tiden
er ilde valgt.
Brand. Nu eller siden;
det kommer ud for mig på et.
1864 Fogden. Ja, så til sagen slet og ret.
1865
1866
1867
Så såre Deres moer er død,
og salig lagt i jordens skød —
hvad snart vil times — blir De rig —
1868 Brand. Det tror De?
1869
1870
1871
Fogden. Tror? Nej, det er sikkert.
Hun ejer grund i hver en vik,
så langt De øjne kan med kikkert.
Rig blir De, prest!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
155

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Brand. Trods skifteretten?
Fogden (smiler).
1872 Hvad skal den her? Den skiller trætten,
1873
1874
hvor der er fler om gæld og arv;
men her ej trues nogens tarv.
1875 Brand. Og dersom dog til gods og gæld
1876
medarving mødte lige vel
1877 og sagde: jeg er rette manden?
1878 Fogden. Det måtte være selve fanden!
1879
1880
1881
1882
1883
1884
Ja, se kun på mig — ingen anden
har her et ord at sige med;
lid trygt på mig; jeg véd besked.
Nu altså; De blir velstandsmand,
rig mand endogså; ikke længer
til denne afkrogs kald De trænger;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
156

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1885
Dem åbent står det hele land.
1886 Brand. Hør foged, er ej, fattet kort,
1887 al talens kærne den: rejs bort!?
1888 Fogden. Omtrent. Til alle parters bedste
1889
1890
1891
1892
1893
1894
1895
1896
1897
1898
jeg tror det blev. Hvis De vil fæste
opmærksomt øje på de folk,
for hvem De nu er ordets tolk,
så vil De se, sålidt De passer
blandt os, som ulv blandt gæs og gasser,
Forstå mig vel! De ejer evner
til større samfunds gavn og brug,
men fast til mén for den, som nævner
sig odelsmand til klippens revner
og ætling af en dalbunds slug.
1899 Brand. Ens fædrebygd for mandens fod
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
157

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1900
er, hvad for træet er dets rod —
1901 er der ej til hans gerning trang,
1902
hans dåd er dømt, og endt hans sang.
1903 Fogden. Det er al idræts første lov,
1904
at lempes efter lands behov.
1905 Brand. Men lands behov ses bedst fra højden,
1906
ej fra en fjeldklemt krog i bygden.
1907 Fogden. Det er de store samfunds tale,
1908
ej ord for folk i fattige dale.
1909 Brand. O, I med eders grænse-skel
1910
1911
1912
1913
1914
imellem sletteland og fjeld!
I kræver ret som verdensriger,
mens hver en samfundspligt I sviger;
I mener fejgt, det skal jer fri,
det nødskrig: vi er småfolk, vi!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 158

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Kong Bele: En
mytologisk norrøn
konge. Har gitt opphav til
stedsnavnet «Balestrand»
på vestlandet, altså
i det området hvor
handlingen finner sted.
1915 Fogden. Alt har sin tid, hver tid sit hverv,
1916
hver slægt sin egen dont at passe.
1917 Vor bygd har også lagt sin skærv
1918
1919
1920
1921
1922
i verdens store formåls kasse;
forstår sig, det er længe siden;
men skærven var ej ganske liden.
Se, nu er bygden tom og snever;
dens ry dog end i sagnet lever;
1923 dens svundne storheds dage falder
1924
1925
1926
1927
1928
1929
samtidigt med kong Beles alder —
der meldes endnu mangt et ord
om brødreparret Ulf og Thor
og snese gæve mænd, som foer
på herjetog til Bretlands kyst
og plyndred, så det var en lyst.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 159

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1930
1931
1932
1933
1934
1935
1936
1937
1938
Sydboen skreg, af rædsel kold:
Gud fri os for de grummes vold!
Og disse grumme var, tiltrods
for alle tvivlsmål, mænd fra os.
Og som de karle kunde hævne,
og slå ihjæl i brandværks-stævne!
Ja, sagnet véd endnu at nævne
en Herrens helt, som korset tog —
dog meldes ej, at ud han drog —
1939 Brand. Der stammer visst en sønneflok
1940
1941
1942
fra denne løftets mand?
Fogden. Sandt nok;
men hvoraf véd De — ?
Brand. Å, fordi
mig tykkes ætten kendes i
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 160

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1943
1944
de løftets helte nutildags,
hvis korstog er af samme slags.
1945 Fogden. Ja, slægten rækker lige hid.
1946
1947
1948
1949
1950
1951
1952
1953
1954
1955
1956
1957
Men vi var i kong Beles tid!
Først slog vi altså udenlands,
så gæsted vi vor grandemands
og frændes grund med økse-egg;
i knas vi tramped akren hans,
sved kirkespir og stuevæg
og fletted os en stordåds-krans. —
Af alt det blod, som slig er flydt,
er kanske lidt for meget skrydt;
dog, efter hvad jeg her har sagt,
jeg tror jeg vover, fuldt beskeden,
at pege bagud på vor magt
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
161

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1958
1959
1960
1961
i storhedstiden, længst forleden,
og påstå, denne bygd har lagt
sin skærv med både ild og stål
til verdens fremgangs store mål.
1962 Brand. Dog tykkes mig, som om I svigter
1963
1964
1965
det ord, at adelskab forpligter —
som om, med hakke, plog og harv,
I mulder ned kong Beles arv.
1966 Fogden. På ingen måde. Gå blot ud
1967
1968
1969
1970
1971
1972
i sognefolkets gæstebud,
hvor jeg og lensmand, klokker, dommer,
som hæderslemmer er at finde,
så skal De se, når punschen kommer,
at dødt ej er kong Beles minde.
I skåler, bægerklang og sang,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 162

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
i tale, både kort og lang,
han ihukommes, lades leve.
Jeg selv har tidt en dybtfølt trang
fornummet til om ham at væve
mit tankespind til blomstret dug,
og løftet mangen indfødts hug.
Jeg liker godt lidt poesi.
Det gør igrunden alle vi
fra denne bygd — dog alt med måde;
1982 i livet bør den aldrig råde —
1983
1984
1985
1986
1987
kun mellem klokken syv og ti
om aftenen, når folk er fri,
når man, af dagens gerning træt,
kan trænge til en løftnings-tvætt.
Den forskel er der mellem os
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
163

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
1988
1989
1990
1991
1992
og Dem, at De med vold og trods
på engang pløje vil og slås.
Så vidt jeg ser, er Deres mening:
vort livs og dets idees forening —
Guds krig, med dyrkning af poteter
1993 i enhed stillet frem tilslut,
1994
1995
så inderligt, som af salpeter
med kul og svovel vorder krudt.
1996 Brand. Omtrent.
1997
1998
1999
Fogden. Men sligt er her ugørligt.
I store samfund lød det hørligt —
gå did med Deres høje krav;
lad os så pløje myr og hav.
2000 Brand. Pløj allerførst i havet ned
2001
jer pral om fædres herlighed;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 164

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2002
2003
ej dverg blir mandshøj, skønt han har
en Goliath til oldefaer.
2004 Fogden. Der ligger vækst i store minder.
2005 Brand. Når mindet sig til livet binder;
2006
2007
men I af mindets gravhoug hul
har bygt jer sløvheds skalkeskjul.
2008 Fogden. Mit første blir mit sidste ord —
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
bedst var det, om herfra De foer.
Her vil ej Deres gerning grønnes,
her vil ej Deres livssyn skønnes.
Den smule flugt, som er fornøden —
den løftning, som behøves kan
fra tid til tid for slæbets mand,
skal jeg besørge ufortrøden.
Igennem al min embedstid
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
165

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
står vakkre vidner om min flid;
ved mig er folkets tal fordoblet,
ja øget fast til tre mod en —
idet jeg har til stedet koblet
snart hin snart denne næringsgren.
Mod trodsende natur i kamp
er frem vi skredet som med damp;
her brydes vej, her bygges bro —
2025 Brand. Men ej imellem liv og tro.
2026 Fogden. Imellem fjord og viddens sne.
2027 Brand. Ej mellem gerning og idé.
2028 Fogden. Først farbart mellem grænd og grænd,
2029
først fremkomst mellem mænd og mænd —
2030 det var der kun én mening om,
2031
før De som prest til bygden kom.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
166

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
Nu har De blandet alt i et,
vort grubeblus med nordlysflammen;
hvem kan i sligt et tve-skær se,
hvad der er vrangt, hvad der er ret,
hvad der er bod, hvad der er ve?
Hvert forhold har De filtret sammen;
De splittet har i fiendske lejre
den flok, som samlet skulde sejre.
2040 Brand. Her blir jeg dog tiltrods for Dem.
2041 En vælger ej sit virkes hjem.
2042
2043
Den mand, som målet véd og vil,
fornummet har i skrift af ild
2044 det Gudsråb: her du hører til!
2045 Fogden. Så bliv, men inden egne grænser;
2046
jeg gerne ser, De folket renser
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
167

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2047
2048
2049
2050
2051
2052
for synd og last, som går isvang;
Gud véd, det trænges mangen gang!
Men gør blot ingen helligdag
af yrkets sex — og ton ej flag,
som om Vorherre var ombord
på hver en jagt, der skar vor fjord.
2053 Brand. Hvis Deres råd mig skulde nytte,
2054
2055
2056
2057
2058
2059
2060
2061
jeg måtte sjæl og sjæls-syn bytte;
men kaldet er, sig selv at være,
sin egen sag til sejr at bære,
og jeg skal bære sagen frem,
så det skal lyse om mit hjem!
Det folk, jer hele styrer-trop
har dysset ind, skal vækkes op!
I længe nok i trangheds bur
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 168

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2062
2063
2064
2065
2066
2067
2068
2069
2070
har pint dets rest af fjeldnatur;
fra eders småheds sultekur
hver mand går ud forstemt og stur;
I tappet har hans bedste blod,
har hulet margen af hans mod;
I pukket har i stumper små
hver sjæl, som malmstøbt skulde stå —
men endnu kan et rejsnings-skrig
i eders øre tordne: krig!
2071 Fogden. Krig?
2072
Brand. Krig!
Fogden. Hvis De til våben kalder,
De blir den første mand, der falder!
2073 Brand. Med klarsyn skønnes skal en dag,
2074
at største sejr er nederlag!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 169

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2075 Fogden. Betænk Dem, Brand; De står på skillet;
2076 sæt alt ej på det ene kort.
2077 Brand. Og dog jeg gør det!
2078
2079
2080
2081
2082
2083
Fogden. Tabes spillet,
er Deres jordliv ødslet bort.
De ejer alle verdens goder,
er arving til en grundrig moder,
De har et barn at leve for,
en elsket hustru — lykkens kår
blir rakt Dem som af milde hænder!
2084 Brand. Og hvis jeg endda ryggen vender,
2085
til hvad De lykkens kår har kaldt?
2086 Ifald jeg må?
2087
Fogden. Fortabt er alt,
hvis her, i verdens udmarks vik,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 170

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2088
2089
2090
De åbner Deres verdens-krig!
Drag sørpå, mod de rige strande,
hvor mænd tør stå med løftet pande;
2091 der kan med ret De lyse møde
2092
og byde menigheden bløde;
2093 vort offer er ej blod, men sved
2094
i kamp for brød blandt klippeskred.
2095 Brand. Her blir jeg dog. Her er mit hjem,
2096
og i mit hjem min krig skal frem.
2097 Fogden. Husk, hvad De taber, hvis det glipper —
2098
og først og fremst, husk, hvad De slipper!
2099 Brand. Mig selv jeg taber, hvis jeg viger.
2100 Fogden. Brand, håbløs er en ensom kriger.
2101 Brand. Min flok er stærk; jeg har de bedste.
2102 Fogden (smiler). Ja, muligt det — men jeg de fleste.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
171

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2103
2104
2105
2106
2107
2108
2109
2110
(går.)
Brand (ser efter ham).
Der går en fuldblods folkets mand,
retsindigt tænkende, velvillig,
på sin vis virksom, varm og billig —
og dog en svøbe for sit land.
Ej jordfald, flom og vinterblæst,
ej hungersnød, ej frost og pest,
forvolder halvt det nederlag,
som slig en mellem år og dag.
2111 Af landeplagen liv kun røves —
2112
2113
2114
men han — ! Hvor mange tanker kløves,
hvor mange friske viljer sløves,
hvor mange stærke sange døves
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 172

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2115
2116
2117
2118
2119
2120
2121
2122
af slig forklemt, trangbrystig sjæl!
Hvor mangt et smil på folkemunde,
hvor mangt et lyn i folkebarm,
hvor mangen løftnings lyst og harm —
der frem til dåd sig vokse kunde —
slog ikke blodløst han ihjæl!
(pludselig i angst.)
Men budet! Budet! — Ingen kommer!
Jo, doktoren!
(iler ham imøde.)
Tal, tal! Min moer — ?
2123 Doktoren. Nu er hun stedet for sin dommer.
2124 Brand. Død! — Men i bod?
2125
Doktoren. Det knapt jeg tror;
hun hang ved sit på denne jord,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
173

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2126
2127
til timen slog, og de blev skilt.
Brand (ser stille rystet frem for sig).
Er her en vildsom sjæl forspildt?
2128 Doktoren. Kan hænde vel hun dømmes mildt —
2129
ej efter lov, men efter skøn.
2130 Brand (sagte). Hvad talte hun?
2131
2132
2133
2134
Doktoren. Hun mumled stilt:
Gud er ej hårdhændt, som min søn!
Brand (synker i smerte ned på bænken).
I brødens kvalm, på dødens fjæl,
den samme løgn, som slår hver sjæl!
(skjuler ansigtet i hænderne.)
Doktoren (går nærmere, ser på ham
og ryster på hovedet).
De vil en gennemlevet tid
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 174

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2135
2136
2137
2138
2139
2140
2141
i et og alting flytte hid.
De tror endnu hin lovens pagt
for Gud og godtfolk står ved magt —
hver slægt har dog sin egen vis;
vor skræmmes ej med flammeris,
med ammesnak om sjæle-ran —
dens første bud er: vær human!
2142 Brand (ser op). Human! Ja, dette slappe ord
2143
er feltråb for den hele jord!
2144 Med det hver stymper hyller til,
2145
at ingen dåd han tør og vil;
2146 med det hver skrælling dækker over,
2147 at ej han alt for sejren vover;
2148
2149
i ly af det blir letvindt brudt
hver uslings løfte, fejgt fortrudt —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
175

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2150
2151
2152
I pusling-sjæle gør tilsidst
af mennesket en humanist!
Var Gud human mod Jesus Krist?
2153 Hvis eders Gud fik dengang råde,
2154
2155
2156
2157
2158
2159
han under korset råbte nåde —
og soningsværket sagtens blev
et diplomatisk himmelbrev!
(skjuler hovedet og sidder i stum sorg.)
Doktoren (sagte).
Ras ud, ras ud, du sjæl i storm —
bedst, om du kunde tårer fange.
Agnes (er kommen ud på trappen; bleg
og forfærdet hvisker hun til doktoren).
Her ind! Følg med!
Doktoren. Du gør mig bange!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
176

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2160
2161
Hvad er det, barn?
Agnes. En angstens orm
har koldt sig om mit hjerte lagt — !
2162 Doktoren. Hvad er det?
2163
2164
2165
2166
2167
Agnes (drager ham med sig).
(de går ind i huset; Brand mærker det ikke.)
Brand (stille hen for sig).
Død uden bod. Død, som hun leved.
Er ikke der Guds fingerpeg?
Igennem mig skal vorde hævet
den skat, som hun har fra sig skrevet —
nu tifold ve mig, om jeg sveg!
(rejser sig.)
Kom! — Guds evige magt!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
177

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2168
2169
2170
2171
2172
2173
2174
2175
2176
Med sønnens pligt, på hjemmets grund,
uryggelig fra denne stund
som kåret korsmand slå jeg skal
for åndens sejr i kødets fald.
Gud har mig rakt sin tunges stål,
har tændt i mig sin vredes bål —
nu står jeg i min viljes vælde,
nu tør, nu kan jeg knuse fjelde!
Doktoren (efterfulgt af Agnes kommer
hurtigt ud på trappen og råber).
Beskik dit hus og drag herfra!
2177 Brand. Om jorden skalv, jeg blev endda!
2178 Doktoren. Så er dit barn til døden dømt.
2179
Brand (forvildet).
Alf ! Barnet! Alf ! Hvad rædsels skrømt
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 178

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2180
er dette her! Mit barn!
(vil ind i huset.)
2181 Doktoren (holder ham tilbage). Nej bliv! —
2182
2183
2184
2185
2186
2187
2188
Her er ej lys, her er ej sol,
her skær en luft, som pust fra pol —
her sænker skodden klamt sig ned —
en vinter til på dette sted
vil visne bort hans spæde liv.
Rejs, Brand, og Deres barn er frelst;
men gør det snart, imorgen helst.
2189 Brand. Ikveld, idag, i denne stund!
2190
2191
2192
2193
O, han skal vokse stærk og sund —
ej gufs fra bræ, ej sno fra kyst,
skal isne mer hans lille bryst.
Kom, Agnes, løft ham lindt i blund!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 179

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2194
2195
2196
På flugt, på flugt langs alle sund!
O, Agnes, Agnes, dødens garn
sig spinder om vort lille barn!
2197 Agnes. Jeg lønligt aned, lønligt skalv —
2198
2199
og dog jeg så kun faren halv.
Brand (til doktoren).
Men flugt ham frelser? Så De lover!
2200 Doktoren. Det liv, en fader våger over
2201
2202
2203
ved nat og dag, er sejerstrygt.
Vær alt for ham, og sundhedssmykt
De snart skal se ham; nær ej frygt.
2204 Brand. Tak, tak!
2205
(til Agnes.)
Hyll tæt i dun ham ind;
langs fjorden stryger aftnens vind.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 180

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2206
2207
(Agnes går ind i huset.)
Doktoren (betragter i taushed Brand,
som ubevægelig ser ind gennem døren, går derpå hen
til ham, lægger hånden på hans skulder og siger).
Mod verdens flok så ubønhørlig,
og mod sig selv så let medgørlig!
2208 For den ej gælder lidt, ej meget —
2209 kun lovens intet eller alt;
2210
2211
2212
men fra en selv er modet veget
i samme stund som loddet faldt —
og offerlammet var ens eget.
2213 Brand. Hvad mener De?
2214 Doktoren. Til Deres moer
2215
De tordned lovens hårde ord;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
181

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2216
2217
2218
2219
2220
2221
2222
2223
2224
2225
2226
2227
2228
2229
2230
fortabt, hvis alt ej lægges af,
hvis ej du nøgen går i grav;
Og samme råb har runget tidt,
når folkets flok, som tyngst, har lidt!
Nu er De havsnødsmanden selv,
i skæbnens storm på bådens hvælv;
nu kaster De fra krænget køl
tilhavs hvert brev om straffens pøl —
tilhavs, tilhavs den tunge bog,
hvormed De brødres bringer slog;
nu gælder det i kuling stiv
at berge eget afkoms liv.
På flugt, på flugt langs fjord og vik —
på flugt fra egen moders lig —
på flugt fra sjælehjord og kald —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 182

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2231
nu lyser presten messefald!
Brand (griber sig forvildet om hovedet
som for at samle tankerne).
2232 Er nu jeg blind! Var jeg det før!
2233 Doktoren. De handler som en fader bør.
2234
2235
2236
2237
2238
2239
Tro ej, jeg laster, hvad De gør —
for mig De er i stækket stand
mer stor, end før som styrkens mand. —
Farvel! Nu har jeg rakt Dem spejlet;
brug det og suk så: Herregud,
slig ser en himmel-stormer ud!
(går.)
Brand (stirrer en stund frem for sig,
pludselig udbryder han).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
183

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Avindsmand:
en som bærer nag eller
minsunnelse; en fiende.
2240
Nu eller før — når er her fejlet?!
(Agnes kommer ud af døren med kåbe over skuldrene
og barnet på armen; Brand ser hende ikke; hun vil tale,
men standser ligesom slagen af skræk, da hun bemærker
udtrykket i hans ansigt. I samme øjeblik kommer en mand
ilsomt ind gennem havegrinden. Solen går ned.)
2241 Manden. Hør, prest, du har en avindsmand!
Brand (knuger hånden mod brystet).
2242 Ja, her.
2243 Manden. Vær på din post mod fogden.
2244
2245
2246
2247
Din sæd skød frodigt over land,
til han med rygtets brandpest slog den.
Alt ofte har han ymtet om,
at prestegården snart står tom —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 184

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2248
2249
har sagt, at os du ryggen vender,
så fort din rige moer er død.
2250 Brand. Og hvis så var — ?
2251
2252
2253
Manden. Prest, jeg dig kender
og véd, hvi slige giftord lød;
du står jo ham og hans imod,
han aldrig fik din vilje bøjet —
2254 se, det er rygtets rette rod —
2255 Brand (usikker). At sandt er sagt — sig tænke lod.
2256 Manden. Da har du stygt for alle løjet.
2257 Brand. Har jeg — ?
2258
2259
Manden. Hvor tidt har ej du sagt,
at Gud har selv til strid dig vakt —
at mellem os du har dit hjem,
2260 at her din krig skal føres frem,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
185

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2261
2262
at ingen mand tør kaldet svige,
at slå han skal, men aldrig vige.
2263 Og kaldet har du! Stærkt og lyst
2264
din ild har fængt i mangt et bryst.
2265 Brand. Mand, her er mængdens øre døvt;
2266
fast hvert et sind er slukt og sløvt!
2267 Manden. Du bedre véd — i mangt et sind
2268
nu glittrer himlens solskin ind.
2269 Brand. I tifold flere er der nat.
2270 Manden. Du er som lys i natten sat.
2271
2272
2273
2274
Men lad det være, som det vil;
at tælle trænges her ej til;
thi her står jeg, den ene mand,
og siger: rejs, ifald du kan!
2275 Jeg har en sjæl så fuldt som nogen;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
186

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2276
2277
2278
2279
2280
2281
2282
jeg kan ej hjælpe mig med bogen;
du har mig op af dybet draget —
prøv, om du nu tør slippe taget!
Du kan det ej; jeg holder fast;
min sjæl var tabt, hvis taget brast! —
Farvel! Jeg venter trygt det bud:
min prest ej slipper mig og Gud.
(går.)
2283 Agnes (sky). Din kind er hvid, din mund er bleg;
2284
det er, som du i hjertet skreg.
2285 Brand. Hvert klangfuldt ord, mod bergvæg sagt,
2286
mig slår med tifold genlyds magt.
2287 Agnes (gør et skridt frem). Jeg er beredt!
Brand. Beredt? Hvortil?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
187

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2288 Agnes (med styrke). Til hvad en moder må og vil!
2289
2290
2291
2292
2293
2294
2295
2296
2297
(Gerd løber forbi udenfor på vejen
og standser ved havegrinden.)
Gerd (klapper i hænderne og råber
med forvildet glæde).
Har I hørt det? Bort fløj presten! —
Ud af bakken, op af houg
myldrer både trold og draug,
svarte, stygge, store, små —
hu, hvor hvast de kunde slå — !
Øjet rev de af mig næsten;
halve sjælen har de taget —
å, jeg hjælper mig med resten;
der er nok igen af vraget!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 188

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2298 Brand. Pige, vildt din tanke går;
2299
her du ser jeg for dig står.
2300 Gerd. Du? Ja du, men ikke presten!
2301
2302
2303
2304
2305
2306
2307
2308
2309
Ned fra Svartetind min høg
rap bortover lien strøg;
bidslet, sadlet, vild og vred
hvæste han i mørknings-blæsten,
og en mand på ryggen red —
det var presten, det var presten!
Nu står bygdens kirke tom,
stængt med både lås og bom;
Styggekirkens tid er omme;
2310 nu skal min til ære komme.
2311 Der står presten, stærk og stor,
2312
i sit hvide messeklæde,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 189

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2313
2314
2315
2316
2317
vævt af vintrens dryp og væde —
vil du være med, så kom;
bygdens kirke står jo tom;
presten min har slige ord,
at det runger over jord!
2318 Brand. Brudte sjæl, hvo bød dig fange
2319
2320
2321
2322
2323
2324
2325
2326
vildsomt mig med afguds-sange!
Gerd (kommer indenfor havegrinden).
Afgud? Hvad er det for noget?
Afgud? Å, jeg véd det godt;
stundom stort og stundom småt;
altid gyldent, altid broget.
Afgud! Hør du; ser du hende?
Kan du under klædet kende
barnehænder, barneben?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 190

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2327
2328
2329
2330
Kan du se, hvor fint og broget
Svøbet folder sig om noget,
der er ligt et barn, som sover?
Ræd hun viger — dækker over!
2331 Afgud? Mand, der ser du én!
2332 Agnes (til Brand). Har du tårer, har du bønner?
2333
Ud har rædslen mine brændt!
2334 Brand. Agnes, hustru — ve jeg skønner,
2335
hende har en større sendt!
2336 Gerd. Hør; nu ringer alle klokker
2337
2338
2339
2340
2341
sammen på den vilde hej!
Se, hvad menighed der flokker
sig til færd på kirkevej!
Kan du se de tusend trolde,
bygdens prest har sænkt i havet?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
191

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2342
2343
2344
2345
2346
2347
2348
2349
2350
2351
2352
2353
2354
2355
2356
Kan du se de tusend dverge?
Indtil nu de lå begravet
med hans segl som gravbrudds-værge.
Hav og grav dem kan ej holde;
frem de myldrer, våde, kolde —
skindødt troldbarn ser jeg grine,
vælte af sig bergskreds-blokken.
Hør, de skriger: moer og faer!
Mænd og kvinder giver svar;
bygdens mand går mellem sine,
som en faer i sønneflokken;
bygdens kvinde taer sin døde,
rækker ham sit bryst til føde —
aldrig før så stout hun knejste,
når hun barn til dåben bar.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 192

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2357
Her blev liv, da presten rejste!
2358 Brand. Vig ifra mig! Fast jeg ser
2359
2360
2361
2362
2363
2364
2365
2366
2367
værre syner —
Gerd. Hør! Han ler,
han, som sidder langsmed vejen,
der den svinger op mod hejen;
ind han skriver i sin bog
hver en sjæl, som opad drog —
hej, han har dem alle næsten;
bygdens kirke står jo tom,
stængt med både lås og bom —
og på høgens ryg fløj presten!
(Springer over havegærdet og taber sig i urden. Stilhed.)
Agnes (nærmer sig og siger dæmpet).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
193

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2368
Lad os gå; nu er det tid.
2369 Brand (stirrer på hende). Hvilken vej?
(peger først mod havegrinden, siden mod husdøren.)
Did? — eller did?
2370 Agnes (viger forfærdet). Brand, dit barn — dit barn!
2371
2372
2373
Brand (følger efter). Giv svar;
var jeg prest, før jeg blev faer?
Agnes (viger længere tilbage).
Blev end spurgt med tordnens brag —
intet svar i denne sag!
2374 Brand (følger igen). Svare skal du; du er moer;
2375 du har her det sidste ord!
2376 Agnes. Hustru er jeg; tør du byde,
2377
skal jeg bøje mig og lyde!
Brand (vil gribe hende om armen).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5 194

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2378
Valgets kalk mig tag ifra!
2379 Agnes (viger bagom træet). Aldrig var jeg moder da!
2380 Brand. Der er dom i dette svar!
2381 Agnes (stærk). Spørg dig selv, om valg du har!
2382 Brand. Styrket dommen atter lød!
2383 Agnes. Tror du fuldt på Herrens kald?
2384 Brand. Ja!
2385
(griber hende fast om hånden.)
ordet over liv og død!
Og nu du sige skal
2386 Agnes. Gå den vej, din Gud dig bød!
(Ophold.)
2387 Brand. Lad os gå; nu er det tid.
2388 Agnes (toneløst). Hvor går vejen?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
195

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Brand (tier).
2389 Agnes (peger mod havegrinden og spørger).
2390
2391
2392
2393
Did?
Brand (peger mod husdøren). Nej — did!
Agnes (løfter barnet højt på armene).
Gud! Det offer, du tør kræve,
tør jeg mod din himmel hæve!
Led mig gennem livets gys!
(ind i huset.)
Brand (stirrer en stund frem for sig, brister
i gråd, slår hænderne sammen over hovedet,
kaster sig ned på trappen og råber).
Jesus, Jesus, giv mig lys!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4
Akt 5
196

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4
fJerde handling
(Juleaften i prestegården. Det er mørkt i stuen.
På bagvæggen er udgangsdør; vindu på den ene
side, dør på den anden.)
(Agnes står sørgeklædt ved vinduet
og stirrer ud i mørket.)
2394 Agnes. Endnu ikke! Endnu ikke! —
2395
2396
2397
2398
O, hvor tungt det er at vente —
længsels råb på råb at skikke —
aldrig noget svar at hente! —
Sneen falder blødt og tæt,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
197

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2399
2400
2401
2402
2403
2404
2405
2406
2407
har, som med et lin-skaut, klædt
taget på den gamle kirke —
(lytter.)
Hyss! Jeg hører grinden knirke!
Fodtrin; faste mandetrin;
(iler til døren og lukker op.)
Er det dig? Kom ind, kom ind!
(Brand kommer ind, tilsneet, i rejseklæder,
som han under det følgende kaster af sig.)
Agnes (slår armene om ham).
O, hvor du blev længe borte!
Gå ej fra mig, gå ej fra mig;
ensom kan jeg ej de sorte
natteskygger ryste af mig!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 198

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2408
2409
Hvilken nat og hvilke dage,
disse to og denne nat!
2410 Brand. Barn, nu har du mig tilbage.
2411
2412
2413
(tænder et enkelt lys, som kaster et svagt
skær over stuen.)
Du er bleg.
Agnes. Og træt og mat.
Jeg har længtet, spejdet, stundet —
og så har lidt grønt jeg bundet —
2414 lidt; men det var, hvad jeg ejed,
2415
2416
2417
2418
alt ifra isommer plejet
til at pynte juletræet.
Busken kaldte jeg for hans;
ja, han fik den og — som krans!
(brister i gråd.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 199

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2419
2420
Se, nu er den halvvejs sneet
ned — o Gud —
Brand. På kirkegården.
2421 Agnes. O, det navn!
Brand. Tør af dig tåren.
2422 Agnes. Ja jeg skal, men vær tålmodig;
2423
2424
2425
2426
2427
2428
endnu er min sjæl som blodig;
såret er så friskt og nyt,
ud min styrkes væld er flydt —
o, men det skal snart bli bedre;
er jeg over disse dage,
skal du aldrig se mig klage.
2429 Brand. Er det Herrens helg at hædre?
2430 Agnes. Nej, jeg véd — men vær tålmodig!
2431
Husk, ifjor så sund og frodig,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 200

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2432
2433
og iår ifra mig båren,
båren ud —
(gyser tilbage for ordet.)
2434 Brand (stærkt). På kirkegården!
2435 Agnes (skriger). Nævn det ej!
Brand. Med fulde lunger
2436 må det nævnes, er du ræd!
2437 Nævnes må det, så det runger,
2438
lig en bølge mod en bredd!
2439 Agnes. Selv du lider under ordet
2440
2441
2442
mer, end du vil kendes ved;
på din pande ser jeg sporet
af den sved, det købtes med.
2443 Brand. Duggens dråber på min pande
2444
er kun sprøjt fra fjordens vande.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
201

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2445 Agnes. Er og dråben i dit øje
2446
2447
2448
smeltet sneflok fra det høje?
Nej, o nej, den er for varm;
kilden er din egen barm!
2449 Brand. Agnes, hustru, lad os begge
2450
2451
2452
2453
2454
2455
2456
2457
2458
2459
være stærke, stå imod,
sammen vore kræfter lægge,
vinde fremad fod for fod. —
O, jeg var en mand derude!
Sjøen skylled over fluen,
mågen taug i uvejrsgruen,
hagglen slog min skrale skude;
midtfjords lå vi, vandet fræste,
mast og takkel hugg og hvæste,
sejlet, slidt i pjalter, blæste
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 202

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2460
2461
2462
2463
2464
2465
2466
2467
langt i læ for havråks-fråden,
hver en nagle skreg i båden —
udfor stup og udfor lider
gik der skred fra begge sider;
otte mænd med hvilte årer
sad som otte lig på bårer.
O, da vokste jeg ved roret,
jeg var den, som førte ordet,
2468 kendte godt, en stor mig døbte
2469
til mit kald, det dyrekøbte.
2470 Agnes. Let at stå i stormen stiv,
2471
2472
2473
2474
let at leve kampens liv;
o, men tænk på mig, som sidder
stilt i sorgens spurvekvidder,
mig, som ej kan døve tiden,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
203

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2475
2476
2477
2478
2479
2480
2481
om jeg nok så gerne vil;
tænk på mig, som, stængt fra striden,
ej får glimt af dådens ild;
tænk på mig, hvem kun en liden
snever gerning hører til;
tænk på mig; jeg sidder hjemme,
tør ej mindes, kan ej glemme!
2482 Brand. Har du liden gerning, du?
2483
2484
2485
2486
2487
2488
2489
Aldrig var den stor som nu.
Hør; jeg vil dig sige noget,
som i sorgen er mig mødt.
Ofte blir mit øje tåget,
tanken ydmyg, sindet blødt;
det er, som der lå en glæde
i at kunne græde, græde.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 204

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2490
2491
2492
2493
2494
2495
2496
2497
Agnes — tænk, da ser jeg Gud
nær, som aldrig før jeg så ham —
o, så nær at det ser ud,
som om det var let at nå ham.
Og jeg tørster mod at kaste
mig som funden til hans barm,
mod at trykkes af hans faste
stærke varme faderarm.
2498 Agnes. Brand — o, se ham altid så —
2499
2500
som den Gud, du mægter nå —
mere fader, mindre herre!
2501 Brand. Tør ej, Agnes; tør ej spærre
2502
2503
2504
vejen for hans eget værk;
jeg må se ham stor og stærk,
himmelstor — så kræver tiden,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
205

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2505
just fordi den selv er liden.
2506 O, men du kan se ham nær,
2507
2508
2509
2510
2511
2512
2513
2514
2515
se ham som en fader kær,
i hans favn dit hoved bøje,
hvile, hvile, er du træt,
gå ifra ham, sund og let,
med hans afglans i dit øje,
bære glansens glorie med
ned til mig, som led og stred.
Ser du Agnes, slig at dele,
er just ægteskabets kærne;
2516 én skal stride, storme, værne,
2517 én skal alle dødshugg hele;
2518
2519
da først kan med sandheds ret
siges, at de to er et.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
206

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2520
2521
2522
2523
2524
2525
2526
2527
2528
2529
2530
2531
Alt ifra du verdens liv
vendte ryggen, blev min viv,
kasted kækt din skæbnes terning,
hviler på dig dette kald;
jeg skal slå til sejr og fald,
slå i dagens hede stråler,
stå på vagt i nattens kulde —
du skal række mig de fulde
kærlighedens læsknings-skåler,
slynge mildheds kappefold
varmt ind under bringens skjold —
liden er ej denne gerning!
2532 Agnes. Hver en gerning, spejdet efter,
2533
2534
er for tung for mine kræfter;
mine tankers tusend grene
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
207

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2535
2536
2537
slynges sammen i den ene.
Alt er endnu som et digt.
Lad mig klage, lad mig græde,
2538 hjælp mig så at finde rede
2539
2540
2541
2542
2543
2544
2545
2546
2547
2548
2549
på mig selv og på min pligt. —
Brand, inat, mens du var borte,
kom han i mit kammer ind;
sundhedssmykket var hans kind;
tyndklædt i sin lille skjorte
stavred han med barnetrin
frem til sengen, hvor jeg hvilte,
rakte mod mig sine arme;
kaldte på sin moer og smilte —
men som om han bad om varme!
Ja, jeg så det! O, jeg gøs — !
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 208

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2550 Brand. Agnes!
Agnes. Jo, du — barnet frøs!
2551 O, det må han jo derude
2552
på de kolde spåners pude!
2553 Brand. Liget ligger under sneen;
2554
barnet er til himlen båret.
2555 Agnes (viger fra ham). O, hvi river du i såret,
2556
grusomt, midt i rædsels-veen!
2557 Det, som hårdt du liget kalder,
2558 barnet er for mig endnu.
2559
2560
2561
2562
2563
Sjæl og legem sammen falder;
end ej mægter jeg, som du,
mellem disse to at dele;
begge er for mig det hele;
Alf, som under sneen sover,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 209

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2564
er min Alf hist ovenover!
2565 Brand. Mangt et sår må blodigt rives,
2566
før du læges for din sot.
2567 Agnes. Ja, men vær tålmodig blot —
2568
2569
2570
2571
2572
2573
2574
2575
2576
2577
2578
jeg kan ledes, ikke drives.
Stå mig nær og styrk mig, Brand;
tal det mildeste du kan.
Du, som ejer stormens tone
i de store øjeblikke,
når en sjæl skal drage brikke
om sin egen livsenskrone —
har du ikke sangens mildhed
til at døve smertens vildhed?
Har du ej et ord, som kvæger,
et, som ud i dagen peger?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 210

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2579
2580
2581
2582
Gud, som du mig lærte kende,
er en konge på sin borg —
hvor tør jeg til ham mig vende
med min lille modersorg?
2583 Brand. Tror du, bedre du dig vendte
2584
til den Gud, som før du kendte?
2585 Agnes. Aldrig, aldrig did igen!
2586
2587
2588
2589
2590
2591
Og dog er det tidt, som drages
jeg af længsel ud, derhen,
hvor det lysner, hvor det dages.
Let at løftes, tungt at bære;
lød ej så den gamle lære?
Dine riger er for store,
2592 alt er her for stort for mig,
2593
du, dit kald, dit mål, din fore,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
211

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2594
2595
2596
2597
2598
al din vilje, hver din vej,
fjeldet, som udover hænger,
fjorden, som for foden stænger,
sorgen, mindet, mørket, striden —
ikkun kirken er for liden.
2599 Brand (slået). Kirken? Atter denne tanke!
2600
2601
2602
2603
2604
2605
2606
Ligger den i landets luft?
Hvi for liden?
Agnes (ryster sørgmodig på hovedet).
Kan jeg sanke
grunde sammen med fornuft?
Kommer ikke stemnings-strømmen,
som med vindens strøm en duft?
Hvorfra kom den, hvorhen går den?
Mig er nok, at jeg forstår den.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 212

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2607
2608
og jeg véd foruden viden —
kirken er for mig for liden.
2609 Brand. Der er syn i folkedrømmen.
2610
2611
2612
2613
2614
2615
2616
2617
2618
2619
2620
2621
Hundred sjæle, som jeg mødte,
af sig samme tanke fødte;
selv hos hin, som vildt forreven
skreg på vidden, stod den skreven.
«Der er stygt, for der er småt»
lød det; hun ej heller kunde
rede tanken ud med grunde.
Hundred kvinder sagde siden:
bygdens kirke er for liden!
Dette råb fra kvindemunde
tolker trangen til et slot. —
Agnes — o, jeg ser det godt,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
213

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2622
2623
2624
2625
2626
2627
2628
2629
2630
2631
2632
2633
2634
2635
2636
du er kvinden, Herren kåred
til sin engel på min sti —
tryg og sikker, skønt iblinde,
véd du vejen ret at finde,
hvor jeg skillet går forbi.
Aldrig blålysblink dig dåred;
første dag du pegte lige
mod det sande skabnings rige —
standsed mig, som vilde stige
på min flugt mod himlens hvælv,
retted synet på mig selv,
indad mod det inderlige. —
Agnes, atter har du sagt
ord, som slog med lynets magt —
ført mig, hvor jeg uviss foer,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 214

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2637
2638
2639
2640
2641
2642
2643
kastet dagskær på mit virke.
Liden er Vorherres kirke —
godt; så skal den tømres stor!
Aldrig så jeg grant som nu,
hvad i dig min Skaber gav mig;
derfor trygler jeg, som du:
gå ej fra mig, gå ej fra mig!
2644 Agnes. Jeg skal ryste af mig sorgen,
2645
2646
2647
2648
2649
2650
2651
jeg skal tørre tåren af,
jeg skal stænge mindeborgen,
som det sømmer sig en grav;
jeg skal lægge glemsels hav
åbent mellem den og mig;
jeg skal viske lykkefærden
af min lille billedverden,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
215

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2652
være hustru helt for dig!
2653 Brand. Vejen går imod det store.
2654 Agnes. O, men brug ej strængheds spore.
2655 Brand. Gennem mig en større byder.
2656 Agnes. En, om hvem du selv har sagt,
2657
2658
at han viljen ej forskyder,
skønt den savner evnens magt.
(vil gå.)
2659 Brand. Hvorhen, Agnes?
2660 Agnes (smiler). Husets skøtsel
2661
2662
2663
2664
2665
får ej glemmes, mindst ikveld.
Forrige jul, du husker vel,
at du sagde, jeg var ødsel.
Lys var tændt i alle stager;
her var grønt og smukke sager,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
216

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2666
2667
2668
2669
2670
2671
2672
2673
2674
2675
2676
2677
2678
2679
legetøj på juletræet;
her blev sunget, her blev leet.
Brand, iår skal atter tændes
alle lys, så helgen kendes;
her skal pyntes op som bedst
til den stille store fest.
Titter Gud i stuen ind,
skal han se en straffet datter,
refset søn med ydmygt sind,
børn, som lydigt véd og fatter,
at de ej for fadervreden
tvært tør skyde fra sig glæden. —
Ser du nu vel spor af tåren?
Brand (trykker hende til sig og slipper hende atter).
Barn, tænd lys; det er dit virke!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
217

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2680
2681
Agnes (smiler sørgmodigt).
Byg så du din store kirke —
o, men få den rejst før våren!
(går.)
2682 Brand (ser efter hende). Villig, villig midt i vånden,
2683
2684
2685
2686
2687
2688
2689
2690
2691
villig midt i martrens ild;
svigter evnen, segner ånden,
sker det, skønt hun offret vil.
Herre, lægg din styrke til —
og fra mig tag hvervets kalk,
bittrest kalk, at måtte skikke
lovens grumme høg og falk
over hende for at drikke
hjertets fulde varme flod.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 218

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2692
2693
2694
Jeg har kræfter, jeg har mod;
læss på mig din vægt for tvende —
vær barmhjertig blot mod hende!
(Det banker på gangdøren. Fogden kommer ind.)
2695 Fogden. Her gæster Dem en slagen mand.
2696 Brand. En slagen mand?
2697 Fogden. Som slig jeg kommer.
2698
2699
2700
2701
De husker sagtens, da isommer
jeg vilde drive Dem fra land,
jeg spåde Dem just ej det bedste
af krigens udfald mellem os —
2702 Brand. Nu ja?
2703
Fogden. Men al min ret tiltrods
jeg vil ej længer med Dem slås.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 219

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2704 Brand. Hvorfor?
Fogden. Fordi De har de fleste.
Brand. Har jeg?
2705 Fogden. Det tænker jeg De véd;
2706
2707
2708
2709
2710
2711
2712
Dem søger folk jo langt af led;
her er, især på sidste tiden,
en ånd i bygden kommen ind,
som Gud skal vide ej er min,
og deraf tør jeg slutte da,
at det er Dem, den kommer fra.
Her er min hånd; vi ender striden!
2713 Brand. En krig, som vor, får ikke slut,
2714
er end den enes modstand brudt.
2715 Fogden. Hvad skal der mer til slut på krig,
2716
end fred og mindeligt forlig?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 220

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2717
2718
2719
2720
2721
2722
2723
2724
Jeg er ej den, som står mod brodden;
man er, som folk er flest, jo skabt;
når for sit bryst man kender odden
af fiendens våben, gier man tabt;
har man kun kæp mod landsespids,
bør marken rømmes i betids,
og står man som en ensom kriger,
er det fornuftigst, at man viger.
2725 Brand. To ting, jeg tror, er her at mærke;
2726
2727
først at De kalder mig den stærke;
jeg har de fleste —
Fogden. Ganske visst!
2728 Brand. Ja muligt endnu; men tilsidst,
2729
2730
på offrets store alvorsdag —
hvem har da magten for sin sag?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
221

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2731 Fogden. På offrets dag? Men Herregud,
2732 det er jo den, som ikke kommer!
2733
2734
2735
2736
2737
2738
2739
2740
2741
2742
2743
2744
I værste fald går offret ud
på lossning af de godtfolks lommer;
human er tiden, vil ej offer
af mere dyrebare stoffer.
Og ærgerligst det er ved sagen
at selv jeg hører mellem dem,
som bragte det humane frem,
og derved hindred offerdagen,
så det kan siges på en vis,
jeg givet har mig selv til pris —
iallefald, at jeg bandt ris
til rap på eget livsværks ende.
2745 Brand. At ret De har, kan muligt hænde.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 222

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2746
2747
2748
2749
2750
2751
2752
2753
2754
Men for det andet kan jeg knapt
forstå, at De tør give tabt.
Om riset eller ikke riset,
en mand er for sin gerning skabt;
hans mål for ham er paradiset!
Om mellem ham og det sig hvælved
et hav, mens Satans land lå nær —
tør derfor råbes: væk, besvær —
her er jo kortere til helved?!
2755 Fogden. Jeg hertil svarer ja og nej;
2756
2757
2758
2759
2760
etsteds må mennesket jo havne —
og ser man møjen ej kan gavne,
hvem vil vel gå forgæves vej?
Det er nu så, vi vil erstatning
for liden eller stor befatning;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
223

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2761
2762
kan sejr ej vindes ved at kæmpe,
så får man fare frem med læmpe.
2763 Brand. Men aldrig sort dog vorder hvidt!
2764 Fogden. Min kære ven, det hjælper lidt
2765
2766
at kalde noget hvidt som bræen,
når mængden råber: sort som sneen!
2767 Brand. De råber kanske med?
Fogden. Nå, nå —
2768 jeg råber ikke sort men grå.
2769
2770
2771
2772
Human er tiden; folk må mødes,
ej bums imod hinanden stødes.
Husk på, at dette land er frit;
her skal jo alles mening gælde —
2773 hvor tør da én mod alle fælde
2774
sin særdom over sort og hvidt? —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 224

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2775
2776
2777
2778
2779
2780
2781
2782
Kort sagt, da De har fleretallet,
så er De første mand i kaldet;
jeg slutter mig, som alle andre,
til Dem så godt jeg kan og véd,
og håber ingen sjæl vil klandre,
at ej jeg til det sidste stred.
Folk dømmer nu, det ser jeg godt,
mit virke kun som spredt og småt:
2783 de kalder én ting mer fornøden
2784
2785
2786
2787
2788
2789
end årligårs at øge grøden;
man er ej villig nu, som før,
at yde skærven, hvor sig bør —
og er ej viljen med i legen,
da er en gerning sejerssvegen. —
Det falder tungt, det må De tro,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
225

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2790
2791
2792
2793
2794
2795
2796
2797
2798
2799
2800
at slippe plan om vej og bro,
om tapning ud af myr og fjære,
og meget mer, som var igære.
Men Herregud, hvad skal man sige;
kan ej man sejre, får man vige,
tålmodigt håbe alt af tiden,
og bøje klogeligt til siden.
Nu — folkets yndest har jeg tabt
på samme vej, hvor den blev skabt;
ja, ja; så må på andre veje
jeg komme til mit fordums eje.
2801 Brand. Men var det da for folkegunst
2802
De øved Deres kløgt og kunst?
2803 Fogden. Nej, det véd Gud, det ikke var.
2804
Det alment bedste har jeg villet
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
226

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2805
2806
2807
2808
2809
2810
2811
2812
2813
2814
2815
2816
2817
2818
2819
til bygdens nytte blot og bar.
Dog nægtes ej, at med i spillet
kom håbet om et vederlag
for velgjort værk på yrkets dag.
Det er nu så; en virksom mand
med evner og med sund forstand
vil frugten af sin gerning se,
ej stønne gennem slidets ve
til fromme for en bar idé.
Jeg kan ej, selv med bedste vilje,
forsømme egen velfærds røgt
og offre andre al min kløgt.
Jeg sidder med en stor familje;
jeg har jo kone, mange døttre,
som skal forsørges allerførst —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
227

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2820
2821
2822
2823
2824
2825
idéen læsker ingens tørst,
idéen slukker ingens sult,
hvor man, som jeg, har huset fuldt;
og dersom nogen skulde yttre
forundring, har jeg blot det svar,
han er en slet familjefaer.
2826 Brand. Og nu er Deres agt — ?
Fogden. At bygge.
2827 Brand. At bygge, siger De?
2828
2829
2830
2831
2832
Fogden. Ja vel —
til eget som til bygdens held.
Først vil jeg bygge op det ry,
jeg stod i for ej længe siden —
det lakker stærkt mod thingvalgs-tiden;
thi må til noget stort jeg ty
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 228

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2833
2834
2835
2836
2837
2838
2839
2840
2841
2842
2843
2844
2845
og bringe foretag på bane,
så jeg blir kurvens første hane
og hindrer valget af en ny.
Nu har jeg tænkt som så — man kan
fornuftigvis ej ro mod flommen.
Folk vil, som nu det heder, hæves;
den gerning er for mig forgæves;
jeg kan kun hjælpe folk påfode;
men sligt må gøres med det gode,
og her står mod mig alle mand.
Se, derfor er jeg modent kommen
til forsæt om, hvis det går an,
at søge bod mod armodsdommen.
2846 Brand. Den vil De rydde ud?
Fogden. Nej visst —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 229

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2847
2848
2849
2850
2851
2852
2853
2854
den er jo en nødvendig brist
i alle samfund; den må døjes;
men med lidt klogskab kan den bøjes
i visse former, strængt begrændses,
såfremt itide blot den ændses.
Vi véd jo, armod er det dynd,
som gødsler bedst al landsens synd —
for dyndet vil jeg dæmning sætte.
2855 Brand. På hvilken vis?
2856 Fogden. Ja, kan De gættes?
2857
2858
2859
2860
2861
Afhjælpes skal et dybtfølt savn,
idet jeg til distriktets gavn
får bygt et armodsdommens pesthus;
ja, pesthus siger jeg, fordi
det skal for brødens smitte fri.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 230

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2862
2863
2864
2865
2866
2867
2868
2869
2870
2871
2872
2873
Og denne bygning har jeg tænkt,
forbindes nemt med et arresthus,
så virkning blir med årsag stængt
bag samme bom og samme lås,
med væg kun mellem bås og bås.
Og da jeg engang er på gled,
så er min agt at bygge med
en fløj indunder samme tag,
som bruges kan til valg og lag,
til alvorshandling som til fester,
med talerstol og rum til gæster —
kort sagt, et pent politisk festhus.
2874 Brand. Sligt trænges hårdt; især det sidste;
2875 dog véd jeg ét, som trænges mere.
2876 Fogden. De tænker på en dårekiste?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
231

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2877
2878
2879
2880
2881
2882
2883
2884
2885
2886
2887
2888
2889
2890
2891
Ja, ganske visst; den trænges hårdt.
Den også var min første tanke;
men efter overlæg med flere
jeg ganske kom fra tanken bort;
thi hvorfra skal vi midler sanke
til noget overvættes stort?
Og tro De mig, en sådan kiste
vil kræve en alvorlig sum,
hvis hver og en skal der få rum,
som trang og værdighed beviste.
Man tænke må på tidens elv,
og ej blot bygge for sig selv —
alt går jo frem med kæmpeskridt;
ifjor tilpas, iår forlidt —
De ser, i hvilke dimensioner
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 232

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2892
2893
2894
2895
2896
2897
2898
2899
2900
hvert folkeligt behov har vækst;
med syvmils-støvler, rent forhekst,
udvikles kraft og alslags evne,
i hvilket fag De så vil nævne.
Det altså blev for dyr en spas
at skaffe efterslægten plads
for sig og sine børn og koner.
Jeg siger derfor: Herregud;
den tand, den får vi nok slå ud!
2901 Brand. Og ter sig nogen altfor gal,
2902
2903
2904
2905
så har De jo den store sal.
Fogden (fornøjet).
Ja, rummet står som oftest ledigt!
Det indfald, Brand, var ganske snedigt!
Vil byggeplanen blot ej briste,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
233

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2906
2907
2908
2909
2910
2911
2912
2913
2914
2915
2916
2917
2918
2919
2920
så har vi gratis dårekiste,
har samlet under fælles tag,
beskyttet af det samme flag,
de væsentligste elementer,
hvorfra vor bygd sin farve henter —
vi har vor hele armodsdom
samt slyngelflokkens syndeflom
og dårerne, som før gik om
foruden røgt og uden tugt —
og så har vi vor friheds frugt
med valgkamp og med talers flugt;
vi har vor rådssal, hvor vi drøfter,
hvad gøres kan til bygdens tarv —
vor festsal, hvor vi giver løfter
om skøtsel af vor fortids arv.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 234

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2921
2922
2923
2924
2925
2926
2927
2928
Hvis altså blot ej sagen faldt,
så får jo klippesønnen alt,
hvad han med billighed kan kræve,
for ret sit eget liv at leve.
Gud véd, vort strøg er ikke rigt;
dog, står først fællesgården bygt,
så tror jeg, det kan kaldes trygt
et vel organisert distrikt.
2929 Brand. Men midlerne — ?
2930
2931
2932
2933
2934
Fogden. Ja, det er knuden
i denne som i hver en sag;
til ydelser er viljen svag,
og står jeg Deres hjælp foruden,
jeg véd, at jeg må stryge flag.
Men støtter De med ordets magt
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
235

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2935
2936
2937
min tanke, vil den letvindt fremmes —
og får jeg den til modning bragt,
skal Deres gode hjælp ej glemmes.
2938 Brand. Det sige vil, De gad mig købe?
2939 Fogden. Med andet navn jeg vilde døbe
2940
2941
2942
2943
min plan — til fælles gavn og brug
at fylde ud det splidens slug,
som hidtil mellem os har gabt,
og hvorved begge to har tabt.
2944 Brand. Da har De ilde tiden kåret —
2945 Fogden. Ak ja; jeg véd, den store sorg,
2946
2947
2948
som nys har Dem og Deres såret;
men Deres mandighed mig dåred;
og trangen til distriktets borg —
2949 Brand. I sorgens som i glædens stund
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
236

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2950
2951
2952
jeg står tilrede, når det kræves;
men af en anden gyldig grund
De dennegang dog går forgæves.
2953 Fogden. Og hvilken grund — ?
Brand. Jeg selv vil bygge.
2954 Fogden. Hvad! Bygge? Tage min idé?
2955 Brand. Ej ganske.
(peger ud af vinduet.)
2956 Fogden. Der?
2957
Brand. Ja.
Foged, kan De se — ?
Fogden. Det store stygge træhus?
Det er jo prestegårdens fæhus!
2958 Brand. Nej, ikke det — det lille stygge.
2959 Fogden. Hvad! Kirken!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
237

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2960 Brand (nikker). Den vil stor jeg bygge.
2961 Fogden. Nej, det skal fanden ikke ske!
2962
2963
2964
2965
2966
2967
Ved kirken skal ej nogen rygge —
det var at krydse min idé!
Min plan er færdig og den haster;
men Deres mig af sadlen kaster.
To ting på engang er formeget —
vig altså — !
Brand. Jeg har aldrig veget.
2968 Fogden. Her må De, mand! Byg mit arresthus
2969
2970
2971
2972
2973
med pesthus og politisk festhus,
altsammen, kortsagt — dårekisten —
så spørges ej om kirkebristen.
Og hvorfor skal den nu i muld?
Den var dog god nok før i tiden.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 238

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2974 Brand. Ja, muligt; nu er den forliden.
2975 Fogden. Da har jeg aldrig set den fuld!
2976 Brand. Selv for en enkelt sjæl derinde
2977
2978
2979
2980
2981
2982
2983
2984
2985
2986
er ikke løftningsrum at finde.
Fogden (ryster forundret på hovedet).
Ved sligt den enkle sjæl beviste
nødvendigheden af min kiste.
(slår over.)
Lad kirken stå, det vil jeg råde;
den kan jo kaldes på en måde
et stykke ædelt arveguld.
Den er et ædelt arvestykke —
den skal ej falde for en nykke!
Ja, går min byggeplan i vasken,
jeg som en Fønixfugl af asken
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 239

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
2987
2988
2989
2990
2991
2992
2993
2994
2995
2996
skal rejse mig i mængdens nåde!
Jeg træder op som riddersmand
for mindesmærket ved vor strand!
Her stod engang et gude-hov —
det var nok i kong Beles tider;
så rejste kirken sig omsider
ved fromme heltes ran og rov.
Ærværdig ved sin simple pragt,
højhellig i sin oldtidsdragt
den knejste indtil vore dage —
2997 Brand. Men hine tegn på fordums magt
2998
2999
er visst forlængst i graven lagt —
nu står igen ej mindste flage.
3000 Fogden. Just netop det! Så gammel er den,
3001
at ej den mer er til i verden;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 240

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3002
3003
men i min bedstefaders dage
et hul i væggen stod tilbage!
3004 Brand. Et hul?
Fogden. Vidt, som en tøndesæk!
3005 Brand. Men væggen selv!
3006
3007
3008
3009
3010
3011
3012
3013
3014
Fogden. Ja, den var væk.
Se, derfor må jeg rentud sige,
at kirkens rivning er umulig —
det var en skammelig, en grulig
barbarisk handling uden lige!
Og midlerne — hvor får vi dem?
Tror De, at her man er så ødsel,
at lokke udgiftsposter frem
ved ufuldbårne forslags fødsel,
når med en lille smule skøtsel
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
241

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3015
man såvidt støtte kan det gamle,
3016 at det i vor tid ej vil ramle?
3017
3018
Men gå De ud og spejd i lejren —
jeg blir dog den, som vinder sejren.
3019 Brand. Jeg agter ej at presse ud
3020
3021
3022
3023
3024
3025
3026
3027
3028
en hvid til husly for min Gud.
Af egne midler vil jeg bygge —
min arv, alt mit til sidste skærv
skal gives ud til dette hverv.
Nu, foged, er De end så djerv,
at mene, De kan tanken rygge?
Fogden (med foldede hænder).
Jeg står som falden ned fra skyerne!
Sligt spørges knapt engang fra byerne —
og her i bygden — her hos os,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 242

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3029
3030
3031
3032
3033
hvor pungens lukning længst var lov
mod hvert et trængende behov —
her åbner De en rundheds fos,
som risler, blinker, sprøjter, skummer — .
Nej, Brand, som sagt, jeg rent forstummer!
3034 Brand. Jeg længst i tanken fra mig skrev
3035
3036
3037
3038
3039
3040
3041
3042
min arv —
Fogden. Ja, her er ymtet meget,
som hen på noget sligt har peget,
men jeg har tænkt, at det var væv.
Hvem plejer vel at offre alt,
når ej det synbar fordel galdt?
Dog, det blir Deres egen sag —
gå foran De; så går jeg bag.
De er i skuddet; De kan virke,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
243

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3043
og jeg kan skridtvis frem mig lirke. —
3044 Brand, sammen vil vi bygge kirke!
3045 Brand. Hvad? Vil De Deres eget slippe?
3046 Fogden. Det véd den søde Gud jeg vil!
3047
3048
Jeg var jo gal, om ej jeg gjorde.
Hvem tror De mængden flokkes til,
3049 når én vil gøde, mæske, fore,
3050
3051
3052
3053
3054
3055
en anden malke, flå og klippe?
Ja død og plage er jeg med!
Jeg er af tanken ganske hed,
bevæget, greben, næsten rørt;
en heldig skæbne har mig ført
i denne kveld til prestegården;
3056 thi jeg tør tro, at uden min
3057 var Deres plan knapt faldt Dem ind —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 244

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3058
3059
3060
ialfald ej til verden båren.
Det altså er mit eget virke
at bygge bygdens nye kirke!
3061 Brand. Men kom ihug, vi kan ej skåne
3062
hin oldtids knejsende ruin!
3063 Fogden (ser ud). Betragtet her i dobbeltskin
3064
3065
af nyfalds-sne og nyets måne
den taer sig ud som noget skrammel.
3066 Brand. Hvad, foged?
3067
3068
3069
3070
3071
Fogden. Brand, den er for gammel!
Det er mig ganske uforklarligt,
at ej jeg så det før ikveld —
men hanekjælken står påheld;
at bruge den var uforsvarligt.
Og hvor er stil, arkitektur,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
245

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3072
3073
3074
3075
3076
3077
3078
3079
3080
3081
når ret man gransker loft og mur?
Hvad skal man kalde slige buer?
en fagmand vilde kaldt dem fæle —
ja, jeg må samme mening dele!
Og tagets mosbeklædte tuer —
de er minsæl ej fra kong Bele.
Nej, pietet kan gå for vidt!
Det må dog hvermand se og skønne,
at denne gamle rådne rønne
i et og alt er noget skidt!
3082 Brand. Men dersom mængdens røst sig hæved
3083
til vægring ved at få den revet — ?
3084 Fogden. Vil ingen anden, så vil jeg.
3085
3086
I helgen skal, jo før jo heller,
jeg ordne alt, hvad formen gælder,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
246

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3087
3088
3089
3090
3091
3092
3093
3094
3095
3096
og sætte sagen glat ivej.
Jeg ivre skal og virke, skrive;
jo, jo — De kender fogden nok!
og kan jeg hjælp ej sammendrive
til rivning blandt den dumme flok,
skal jeg med egne hænder rive
den ned til grunden, stok for stok.
Ja, om jeg så skal ta’e min kone
og alle mine døttre med,
så skal den død og plage ned!
3097 Brand. Det er en ganske anden tone,
3098
end den, som blev fra først af brugt.
3099 Fogden. Det er humanitetens frugt
3100 at få med alt ensidigt bugt;
3101
og dersom digteren ej lyver,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
247

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3102
3103
3104
3105
så er det netop noget smukt,
at mandens tanke ejer flugt —
med andre ord — at tanken flyver. —
Farvel!
(tager sin hat.)
3106 Brand. Til hvad?
3107
3108
3109
3110
3111
3112
Nu får jeg se til banden.
Fogden. Å, tænk Dem, jeg, selv anden,
idag på bygdegrændsen kneb
et fantefølge, fælt som fanden;
jeg fik da hjælp med toug og reb;
nu sidder de forvart hos granden
her nærmest nord; men pokker ta’e mig,
om ikke to-tre løb ifra mig —
3113 Brand. Nys ringtes ind dog fredens tid.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 248

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3114 Fogden. Hvi kom det djævelskab da hid?
3115
3116
Dog, det forstår sig, på en måde
de hører sagtens sognet til —
(leende.)
3117 ja endog Dem! Hør her en gåde;
3118
3119
løs den, ifald De kan og vil:
folk findes, som er til i kraft
3120 af den, De har til udspring havt,
3121
3122
3123
og dog de til er, slet og ret,
fordi de er af anden ætt!
Brand (ryster på hovedet).
O Gud, der er så mangen gåde
3124 én stirrer på, men ej kan råde.
3125 Fogden. Da er dog denne letvindt gættet.
3126
De har vel tidtnok hørt berettet
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 249

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3127
3128
3129
3130
i bygden et og andet ord
om fattiggutten, han, her vester,
der var så lært som fire prester;
han friede til Deres moer —
3131 Brand. Hvad mer?
3132
3133
3134
3135
3136
3137
3138
3139
3140
Fogden. Tænk, til en grundrig jente!
Dog hun naturligvis ham sendte
til Bloksberg, som han måtte vente.
Men véd De så, hvad fyren gør?
Han sørger halvt sig fra forstanden,
og fæster sluttelig en anden
af taterslægt — og før sin død
han med en afkom øged banden,
som stryger om i synd og nød.
Ja, en af disse slegfredtrolde
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 250

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3141
3142
fik sognet rigtignok beholde
til minde om hans vakkre færd —
3143 Brand. Og det er — ?
Fogden. Taterungen Gerd.
3144 Brand (dæmpet). Ja så!
3145
3146
3147
3148
Fogden (munter). Hvad? Gåden er ej slet!
Hans afkom er jo til i kraft
af den, De har til udspring havt;
thi ynglens indre ophav var,
at elsk til Deres moer han bar.
3149 Brand. Sig, foged, kan De nævne ét,
3150
som rummed hjælp for disse sjæle?
3151 Fogden. Pyt, de må ind bag tugthus-dørene.
3152
3153
De er fortabt op over ørene;
at frelse dem, det var at stjæle
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
251

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3154
3155
fra fanden, som må gå fallit,
hvis ej han får af verden sit.
3156 Brand. De tænkte jo at bygge stort
3157
et hus til ly mod nød og klage?
3158 Fogden. Det forslag — fort, som det blev gjort —
3159
tog forslagsstilleren tilbage.
3160 Brand. Men hvis det dog — det var dog smukt —
3161 Fogden (smilende). Nu taler De i anden tone,
3162
3163
3164
3165
3166
3167
end den, som blev fra først af brugt.
(klapper ham på skulderen.)
Lad dødt kun være dødt og glemt;
en mand skal handle fast bestemt.
Farvel! Jeg tør ej længer tøve;
nu må jeg ud igen og prøve
at finde rømlingernes skjul.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 252

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3168
3169
3170
3171
3172
3173
3174
3175
Vi mødes snart. Fornøjet jul!
Farvel, farvel; hils Deres kone!
(går.)
Brand (efter en tankefuld taushed).
O, endeløst er her at sone. —
Så vildt, så broget filtres ind
de tusend skæbnetrådes spind —
så ligger skyld med skyldfrugt blandet,
det ene smittende det andet,
at den, som ser derind, ser ret
3176 og blodigst uret vorde ét.
3177
3178
(går til vinduet og ser længe ud.)
Mit lille barn, skyldløse lam,
du fældtes for min moders gerning;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
253

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3179
3180
3181
3182
3183
3184
3185
3186
3187
3188
3189
3190
3191
3192
en brusten sjæl bar bud fra ham,
som troner over skyens kam,
og bød mig kaste valgets terning —
og denne brustne sjæl blev til,
fordi min moders sjæl foer vild.
Så bruger Herren skyldens grøde
til ligevægts og retfærds føde;
så slynger han fra højden ned
hjemsøgelsen i tredje led.
(viger forfærdet fra vinduet.)
Ja, lovens Gud er over slægten!
Det første mål er ligevægten.
I offervillighedens magt
er rejsningsmuligheden lagt;
men ordet lyves ud af tiden;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 254

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3193
3194
3195
3196
3197
3198
3199
3200
3201
3202
3203
3204
3205
thi flokken ræddes for sin viden.
(går længe op og ned i stuen.)
At bede? Bede? Hm — et ord,
som glat nok over læben foer —
som ruttes med i alle stænder.
Bøn er for dem at skrige nåde
i vind og vejr til gåders gåde,
at tigge plads på Kristi læss,
at strække opad begge hænder —
og stå i tvivlens pøl tilknæs.
Haha, var dermed sagen gjort,
da turde jeg, som hvermand, vove
at hamre på den Herres port,
der er «forfærdelig at love»!
(standser og tænker stille.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
255

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3206
3207
3208
3209
3210
Og dog — i angstens værste dage,
i sorgens store rædselsstund,
da barnet sov den sidste blund,
da intet kys af modermund
bar smilet på hans kind tilbage —
3211 hvad var det — ? Bad jeg ikke da?
3212
3213
3214
3215
3216
3217
3218
3219
3220
Hvad kom den søde svimlen fra,
den sangens strøm, den melodi,
som langvejs lød og jog forbi —
og bar mig højt og bar mig fri?
Bad jeg? Blev jeg i bønnen svalt?
Har jeg med Gud herinde talt?
Har han mig hørt? Og så han ned
i sørgehuset, hvor jeg græd? —
Hvad véd jeg! Nu er lukt og stængt,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
256

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3221
3222
3223
3224
og mørket atter om mig sænkt —
og intet, intet lys at finde — .
Jo, Agnes — hun, som ser iblinde — !
(råber i angst.)
Lys, Agnes — lys, ifald du kan!
(Agnes åbner døren og træder ind med de tændte
feststager; et klart skær falder over stuen.)
3225 Brand. Lys!
Agnes. Ser du julelyset, Brand?
3226 Brand (sagte). Ha, julelyset!
3227 Agnes (sætter stagerne på bordet). Blev jeg længe?
3228 Brand. Nej, nej!
3229
Agnes. O, hvor du har det koldt;
du må jo isne —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
257

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3230
Brand (stærkt). Nej!
Agnes (smilende). Hvor stolt!
Du vil ej lys og varme trænge.
(lægger i ovnen.)
3231 Brand (går op og ned). Hm, vil ej!
3232
3233
3234
3235
3236
3237
Agnes (stille for sig selv, idet hun pynter op i stuen).
Ifjor han greb med fingre små
mod julelysets klare blink.
Han var så glad og frisk og flink;
han strak sig fra sin lille stol
og spurgte, om det var en sol.
(flytter lidt på stagen.)
Nu falder lysets fulde skær
3238 ud over — over stedet der.
Her skal stagen stå.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 258

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3239
3240
3241
3242
3243
3244
Nu kan han gennem rudens glas
se blinket fra sin soveplads;
nu kan han glytte stilt herind
i julestuens glans og skin. —
Men ruden står som tåreslørt —
vent lidt, vent lidt; snart skal den smile —
(tørrer vinduet af.)
3245 Brand (har fulgt hende med øjnene og siger sagte).
3246
3247
Når lægger sig til fred og hvile
det sorgens hav, fra bunden rørt!
3248 Det må til hvile.
3249 Agnes (for sig selv). Se, hvor klar!
3250
3251
3252
Det er som skillet borte var,
som stuen vided ud sig stor;
som om den stygge kolde jord
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 259

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3253
3254
med et blev til en lun alkove,
hvor barnet sødt og godt kan sove.
3255 Brand. Hvad gør du, Agnes?
Agnes. Stille; hys!
3256 Brand (nærmere). Hvi trak gardinet fra du nys?
3257 Agnes. O, kun en drøm; nu er jeg vakt.
3258 Brand. I drømmen er der snarer lagt.
3259
Stæng atter!
3260 Agnes (bønligt). Brand!
Brand. Stæng tæt, stæng tæt!
3261 Agnes. O, vær ej hård, det er ej ret!
3262 Brand. Stæng, stæng!
3263
Agnes (trækker skodderne for).
Men trygt jeg tror, Gud er ej krænkt,
Nu har jeg lukt og stængt.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 260

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3264
3265
3266
3267
3268
3269
3270
3271
om end i drømmens korte frist
jeg drak af trøstens væld —
Brand. Nej visst!
Han er en mild, medgørlig dommer;
du rager ej med ham på kant,
om i din dyrkelse der kommer
lidt afgud hist og her iblandt.
Agnes (brister i gråd).
O, sig mig da, hvor langt går kravet!
Min fod er dødstræt — vingen faldt.
3272 Brand. Jeg har dig sagt, at slængt i havet
3273 hvert offer er, som ej er alt.
3274 Agnes. Men mit var alt; jeg har ej mere!
3275
Brand (ryster på hovedet).
Dit offer følges må af flere.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
261

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3276 Agnes (smiler). Kræv! Jeg har fattigdommens mod!
3277 Brand. Giv!
Agnes. Tag! Ak, Brand, du intet finder.
3278 Brand. Du har din sorg og dine minder —
3279
du har din syndige længsels flod —
3280 Agnes (fortvivlet). Jeg har mit pinte hjertes rod!
3281
3282
3283
Riv ud! Riv ud!
Brand. I afgrunds-gabet
unyttig du dit offer slang,
ifald du hyler over tabet!
3284 Agnes (gyser). Din Herres vej er brat og trang.
3285 Brand. For viljen er der kun den ene.
3286 Agnes. Men nådens — ?
Brand (afvisende). Bygt af offerstene.
3287 Agnes (stirrer frem for sig og siger rystet).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 262

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3288
3289
3290
Nu åbnes, lig en afgrund stor,
det skriftens ord, som aldrig før
jeg kom tilbunds i.
Brand. Hvilket ord?
3291 Agnes. Hver den, som ser Jehova, dør!
3292
3293
Brand (slår armene om hende og trykker
hende tæt op til sig).
O, skjul dig, skjul dig! Se ham ej!
Luk dine øjne —
Agnes. Skal jeg?
Brand (slipper hende). Nej!
3294 Agnes. Du lider, Brand.
Brand. Jeg elsker dig.
3295 Agnes. Hård er din kærlighed.
Brand. For hård?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
263

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3296 Agnes. Ej spørg; jeg følger, hvor du går.
3297 Brand. Tror du, at meningsløst jeg drog dig
3298
3299
3300
3301
3302
3303
af dansen og af legen ud —
at for en halvheds skyld jeg slog dig
med offerlydighedens bud?
Ve dig og mig; for dyrt og stort
var da det offer, her blev gjort.
Du er min hustru; jeg tør kræve
3304 dig helt, for kaldets liv at leve.
3305 Agnes. Ja, kræv; men gå ej fra mig;
3306
3307
Brand. Jo;
jeg trænger stilhed, trænger ro.
Snart skal den store kirke bygges —
3308 Agnes. Min lille kirke sank i grus.
3309 Brand. Var den dit hjertes afgudshus,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 264

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3310
så måtte den i stormen rygges.
(favner hende som i angst.)
3311 Al fred om dig — og gennem dig
3312
til mig, til mit, den lige vej!
(går mod sidedøren.)
3313 Agnes. Brand, må jeg flytte ganske stille
3314
3315
på vindues-lugens stygge skille?
Kun lidt? På klem? Brand, må jeg?
Brand (i døren). Nej.
(går ind i sit kammer.)
3316 Agnes. Lukket, lukket — alting lukket!
3317
3318
3319
Selve glemslen lukket af !
Bom for klagen, segl for sukket,
lås for himmel og for grav!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
265

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3320
3321
3322
3323
3324
3325
3326
3327
3328
3329
3330
3331
3332
3333
Jeg vil ud; jeg kan ej ånde
her i ensomhedens vånde!
Ud? Hvorhen? Ser ej fra højden
strenge øjne på mig ned!
Kan jeg vel på flugt fra bygden
føre hjertets eje med?
Kan jeg flygte, om jeg vilde,
fra min rædsels tomme stille?
(lytter ved døren til Brands stue.)
Lydt han læser; til hans øre
rækker ikke frem min røst.
Ingen hjælp! Ej råd, ej trøst!
Julens Gud har nok at gøre
med at lytte til de riges,
børneriges, lykkeliges
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
266

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3334
3335
3336
3337
3338
3339
3340
3341
3342
3343
3344
3345
3346
3347
tak og sang og leg og dans.
Jul er jublens tid og hans.
Ej han ser mig, ej han agter
på en ensom moders fagter.
(nærmer sig varsomt til vinduet.)
Skal jeg åbne skillets rammer,
så det klare fulde lys
jager nattens skræk og gys
fra hans sorte sovekammer? —
Nej, dernede er han ikke!
Julen er jo barnets tid —
han får lov at komme hid;
kanske står han nu derude,
strækker armen for at pikke
på sin moders stængte rude. —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
267

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3348
3349
3350
3351
3352
3353
3354
3355
3356
3357
3358
3359
3360
3361
3362
Lød der ikke barnegråd?
Alf, jeg véd ej hjælp og råd?
Her er stængt; din fader stængte —
Alf, jeg tør ej åbne nu!
Lydigt lidet barn er du;
aldrig du og jeg ham krænkte.
O, flyv hjem igen til himlen;
der er lys og der er glæde;
der er leg i børnevrimlen.
Men lad ingen se dig græde —
sig ej, at din fader lukked,
da du kom og banked på.
Lidet barn kan ej forstå,
hvad vi store voksne må.
Sig, han sørged — sig, han sukked;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 268

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3363 sig dem, det var ham, som plukked
3364
3365
3366
3367
3368
3369
3370
3371
3372
3373
3374
3375
3376
smukke blade til en krans.
Kan du se den? Den er hans!
(lytter, tænker sig om og ryster på hovedet.)
O, jeg drømmer! Mer end rammen
står som skille mellem os.
Først i glød af lutringsflammen
falder skillevæggen sammen,
revner hvælv og brister stængsler,
hviner fængselsdørens hængsler,
springer op den store lås!
Meget, meget her må gøres,
før vi to kan sammen føres. —
Jeg skal virke, virke stille,
for at fylde kravets svælg;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 269

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3377 jeg skal hærdes, jeg skal ville. —
3378
3379
3380
3381
3382
3383
3384
Men iaften er det helg.
Fra ifjor hvor vidt forskellig — !
Hys — den højt skal holdes hellig;
frem jeg henter mine skatte —
dem, hvis endeløse pris,
fra min lykkes livsforlis,
kun en moders sjæl kan fatte.
(Hun knæler ned ved kommoden, åbner en skuffe og
tager forskellige ting frem. I samme øjeblik lukker Brand
på døren og vil tale til hende, men da han bemærker, hvad
hun foretager sig, holder han inde og bliver stående.
Agnes ser ham ikke.)
3385 Brand (sagte). Evig samme flugt om graven,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 270

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3386
samme leg i dødninghaven.
3387 Agnes. Her er sløret. Her er kåben,
3388
3389
3390
3391
3392
3393
3394
3395
3396
3397
3398
3399
han blev båren i til dåben. —
Her i knyttet har jeg kjolen —
(holder den ivejret, ser på den og ler.)
Herre Gud, hvor sød og butt!
Dejlig var min lille gut,
da han sad i kirkestolen. —
Her er skærfet, her er kuften,
han var klædt i første gang
han fik komme ud i luften.
Dengang var den altfor lang,
men den blev ham snart for liden —
den skal lægges her ved siden. —
Vanter, strømper — hvilke ben! —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
271

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3400
3401
3402
3403
3404
3405
3406
3407
3408
3409
3410
og hans nye silkekyse,
som han fik for ej at fryse —
den er ubrugt, ren og pen. —
O, der ligger langfærdsdragten,
han blev svøbt i lunt og tæt,
for at rejse lindt og let;
da jeg atter havde lagt den
bort, jeg var til døden træt.
Brand (knuger hænderne i smerte).
Spar mig, Gud! Jeg kan ej knuse
hendes sidste afgudshuse;
skik en anden, er det ret!
3411 Agnes. Den er plettet — har jeg grædt? —
3412
3413
Hvilken rigdom! Perlestukken,
smertekrammet, tåredrukken,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 272

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3414
3415
3416
3417
glansomstrålt af valgets gru,
hellig! Den er kroningskåben,
som han bar i offerdåben!
O, hvor jeg er rig endnu!
(Det banker hvast på gangdøren; Agnes vender sig
med et skrig og ser Brand i det samme. Døren rives op
og en kvinde, forrevent klædt, træder ilsomt ind
med et barn på armen.)
3418 Kvinden (ser børnetøjet og råber til Agnes).
3419
Del med mig, du rige moer!
3420 Agnes. Du er tifold mere rig!
3421 Kvinden. Ha, du er de andre lig;
3422
altid munden fuld af ord!
3423 Brand (nærmer sig). Nævn mig, hvad du søger her.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
273

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3424 Kvinden. Ikke dig, for du er presten!
3425
3426
3427
3428
3429
3430
3431
3432
Heller ud igen i blæsten,
end at høre præk om brøde;
heller flygte sig tildøde,
drukne, rådne på et skær,
end at stå for svartemanden,
som véd vejen ned til branden!
Kan jeg hjælpe, jeg, for fanden,
at jeg blev til den jeg er?
3433 Brand (sagte). Denne røst og disse træk
3434
isner mig med anings-skræk!
3435 Agnes. Hvil dig, varm dig, hvis du fryser.
3436
Sulter barnet, skal det mættes —
3437 Kvinden. Taterungen tør ej sættes,
3438
hvor det luner, hvor det lyser.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 274

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Skarn:
Gammelt ord for
«sjofel person».
3439
3440
3441
3442
3443
3444
3445
3446
Vore folk har landevejen,
urden, skogen, fjeldet, hejen;
vi skal færdes, vi skal vandre;
hus og hjem er for jer andre.
Lynsnar må jeg ud igen;
de er efter mig som hunde!
Foged, lensmand, lovens mænd,
gad mig binde, hvis de kunde.
3447 Brand. Her du skal ej røres.
3448 Kvinden. Her?
3449
3450
3451
3452
Under tag og mellem vægge?
Nej, du; vinternatten bær
bedre luftning til os begge.
Men et plagg til svøb for barnet!
3453 Ældste broder hans, det skarnet,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
275

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3454
3455
3456
3457
3458
er som tyv ifra mig strøgen
med den klud han svøbtes i.
Ser du, han er halvvejs nøgen,
blå, forfrossen, gennemføgen
af den rim, som røg forbi.
3459 Brand. Kvinde, gør din spæde fri
3460
3461
3462
for din vilde dødsfærds sti —
lad ham løftes, lad ham lettes;
af kan brændemærket tvættes —
3463 Kvinden. Jo, du kender godt til tingen!
3464
Sligt et under mægter ingen —
3465 skal ej mægte det engang!
3466
3467
3468
Krig med jer, som har forstødt ham!
Véd du, hvor hans moer har født ham.
Jo, på grøftekantens hælding,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
276

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3469
3470
3471
3472
3473
3474
3475
3476
under drik og spil og sang.
Han blev døbt i sluddets vælling,
korset med et kul af asken,
læsket med en klunk af flasken —
samme stund han slap sin moer,
stod der om os folk, som svor —
véd du hvem det var? Gudbedre —
ungens faer — og ungens fædre!
3477 Brand. Agnes?
Agnes. Ja.
Brand. Du ser din pligt.
3478 Agnes (med rædsel). Brand! Til hende! Aldrig sligt!
3479 Kvinden. Giv mig, giv mig! Giv mig alt!
3480
3481
Silkevæv og vraget pjalt!
Intet er for slet, for godt,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
277

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3482
3483
3484
kan det lindes om ham blot.
Snart hans ånde slipper op;
han skal dø med tinet krop!
3485 Brand (til Agnes). Nu du hører valget runge!
3486 Kvinden. Du har nok til egen unge;
3487
3488
sig mig — har du ej til min
livets plagg og dødens lin?
3489 Brand. Lyder ej fra denne tunge
3490
maningsfulde varslers hvin?
3491 Kvinden. Giv mig!
3492
Agnes. Det er helligbrøde!
Blodskyld mod den lille døde!
3493 Brand. Gavnløst han i døden sendtes,
3494
hvis på tærsklen vejen endtes.
3495 Agnes (brudt). Viljen ske. Mit hjertes rødder
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 278

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3496
3497
3498
skal jeg træde under fødder.
Kvinde, kom og tag imod —
deles skal min overflod —
3499 Kvinden. Giv mig!
Brand. Deles? — Agnes; deles?
3500 Agnes (med vild styrke). Heller dræbes jeg, end stjæles
3501 alt ifra! Se, jeg har veget
3502
fod for fod! Jeg kan ej længer!
3503 Halvt er nok; ej mer hun trænger!
3504 Brand. Var det hele da formeget,
3505
da det købtes til dit eget?
3506 Agnes (giver). Kvinde, kom; se her, tag kåben,
3507
3508
3509
som mit eget bar i dåben.
Her er kjolen, skærfet, kuften;
den er god mod natteluften;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 279

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3510
3511
3512
her den lille silkekyse;
under den han skal ej fryse;
tag det; tag til sidste pjalt —
3513 Kvinden. Giv mig!
Brand. Agnes, gav du alt?
3514 Agnes (giver igen). Kvinde, her er kroningskåben,
3515
som han bar i offerdåben!
3516 Kvinden. Så! nu ser jeg der er tømt.
3517
3518
3519
Den som nu var langvejs rømt!
Jeg vil svøbe ham på trappen —
så på flugt med hele lappen!
(går.)
3520 Agnes (står i stærk indre kamp; endelig spørger hun).
3521
Sig mig, Brand, om det er billigt,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 280

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3522
at der kræves mer endnu?
3523 Brand. Sig mig først, om det var villigt,
3524
at du gik til gavens gru?
3525 Agnes. Nej.
3526 Brand. Din skænk er slængt i havet.
3527
Over dig er endnu kravet.
(vil gå.)
3528 Agnes (tier til han er nær ved døren, da råber hun).
3529
Brand!
3530 Brand. Hvad vil du?
3531
3532
3533
Agnes. Jeg har løjet —
se, jeg angrer; jeg er bøjet.
Ej du aned, ej du vidste
andet end jeg gav det sidste.
3534 Brand. Nu?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
281

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Agnes (tager en sammenlagt barnekappe frem fra brystet).
3535 Brand. Kappen?
3536
3537
Se, ét er i behold.
Agnes. Ja, med tårer vædet,
fugtet af hans dødssved kold —
siden ved mit hjerte fredet!
3538 Brand. Bliv i dine guders vold.
(vil gå.)
3539 Agnes. Stands!
3540
Brand. Hvad vil du!
Agnes. O, du véd det!
(rækker kappen imod ham.)
Brand (nærmer sig og spørger uden at tage den).
Villigt?
Agnes. Villigt!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 282

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3541
Brand. Ræk mig kappen.
Kvinden sidder end på trappen.
(går.)
3542 Agnes. Røvet, røvet — alting røvet —
3543
3544
sidste bånd, som bandt til støvet!
(Står en stund ubevægelig stille; lidt efter lidt går
udtrykket i hendes ansigt over til høj strålende glæde.
Brand kommer tilbage; hun flyver ham jublende
imøde, kaster sig om hans hals og råber).
Jeg er fri! Brand, jeg er fri!
3545 Brand. Agnes!
3546
Agnes. Mørket er forbi!
Alle rædsler, som har tynget
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
283

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3547
3548
3549
3550
3551
3552
3553
3554
3555
3556
3557
lig en mare på mit bryst,
ligger nu i sluget slynget!
Der er sejr i viljens dyst!
Af er alle tåger strøget,
bort er alle skyer føget;
gennem natten, over døden
ser jeg skimt af morgenrøden!
Kirkegården, kirkegården!
Ordet åbner ej for tåren.
Navnet river ej i såret —
barnet er til himlen båret!
3558 Brand. Agnes! Ja, nu har du sejret.
3559 Agnes. Ja, tilvisse sejret nu —
3560
3561
sejret over grav og gru!
O, se opad, se ivejret!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 284

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3562
3563
3564
3565
3566
Ser du Alf for tronens fod,
lysglad som i livets dage,
strække armen os imod?
Om jeg ejed tusend munde,
om jeg turde, om jeg kunde,
3567 ikke én jeg dog oplod
3568
3569
3570
3571
3572
3573
3574
3575
3576
for at kræve ham tilbage.
O, hvor stor, hvor rig er Gud
til at finde midler ud.
Barnets offer, offerbrøden,
båret har min sjæl fra døden;
han mig fødtes for at mistes;
frem til sejr jeg måtte fristes! —
Tak, at du min hånd har ledet;
du har trofast for mig stredet;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
285

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3577
o, jeg så din hjertekval.
3578 Nu står du i valgets dal;
3579 over dig nu vægten faldt
3580 af dets intet eller alt!
3581 Brand. Agnes, gådefuldt du taler —
3582
endt er alle stridens kvaler!
3583 Agnes. Glemmer du det ord fra før:
3584
3585
3586
3587
3588
den, som ser Jehova, dør!
Brand (viger tilbage).
Ve mig, hvilket lys du tænder! —
Nej! og tusend gange nej!
Jeg har kæmpestærke hænder;
gå ifra mig skal du ej!
3589 Lad kun alt på jorden glippe;
3590
hver en vinding kan jeg slippe,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
286

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3591
o, men aldrig, aldrig dig!
3592 Agnes. Vælg; du står på vejens skille!
3593
3594
3595
3596
3597
3598
3599
3600
3601
3602
3603
3604
3605
Sluk det lys, som i mig brænder,
stæng for juletankens kilde;
giv mig mine afgudsklude —
kvinden sidder end derude —
lad mig atter gå tilbage
til de himmelblinde dage,
sænk mig atter ned i dyndet,
hvor, til nu — jeg sløvt har syndet —
alt du kan; det står dig frit;
jeg mod dig kun mægter lidt;
stæk min vinge, stæng for sjælen,
døgnets blylod hæng om hælen,
bind mig, træk mig atter ned,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
287

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3606
3607
3608
3609
3610
3611
did, hvorfra du selv mig hæved —
lad mig leve, som jeg leved,
da i mørket jeg mig vred!
Hvis du dette vil og tør,
jeg din hustru er som før —
vælg; du står på vejens skille!
3612 Brand. Ve mig, ve mig, hvis jeg vilde!
3613
3614
O, men langt fra dette sted,
langt fra alle sorgens minder,
3615 liv og lys som ét du finder!
3616 Agnes. Glemmer du at her dig binder
3617
3618
kaldets dåb — og offrets med?
Glemmer du de tusend sjæle,
3619 som dit hverv er her at hele —
3620
dem, Gud Herren bød dig føre
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 288

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3621
3622
fremad, hjem, til frelsens kilde?
Vælg; du står på vejens skille!
3623 Brand. Jeg har intet valg at gøre.
3624
3625
3626
3627
Agnes (kaster sig om hans hals).
Tak for alt — og tak for dette!
Du har ledet tro den trætte!
Over mig er tungheds tåge —
du vil tro ved lejet våge.
3628 Brand. Sov! nu er dit dagværk endt.
3629 Agnes. Endt, og nattelyset tændt.
3630
3631
3632
3633
Sejren tog min styrkes skat;
jeg er mødig, jeg er mat;
o, men Gud er let at love!
Brand, godnat!
Brand. Godnat!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 289

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Agnes. Godnat!
3634 Tak for alt. Nu vil jeg sove.
3635
3636
(går.)
Brand (knuger hænderne mod brystet).
Sjæl, vær trofast til det sidste!
Sejrens sejr er alt at miste.
3637 Tabets alt din vinding skabte —
3638
evigt ejes kun det tabte!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 290

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5
feMTe handling
(Halvandet år senere. Den nye kirke står fuldfærdig
og smykket til indvielsen. Elven rinder tæt forbi.
Det er tidlig tåget morgen.)
(Klokkeren er ifærd med at hænge kranse op udenfor
kirken; lidt efter kommer skolemesteren.)
3639 Skolemesteren. Se, alt på pletten?
3640 Klokkeren. Det kan trænges.
3641
3642
Tag hånd i med; her løv skal hænges
fra stav til stav som hegn for toget.
3643 Skolemesteren. Ved prestegården rejses noget,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 291

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3644
som slutter med en åbning rund —
3645 Klokkeren. Ja-visst, ja-visst!
3646 Skolemesteren. Hvad skal det være?
3647 Klokkeren. Et såkaldt skilt til prestens ære,
3648
med prestens navn på gylden grund.
3649 Skolemesteren. Jo, der blir stas idag i sognet!
3650
3651
Helt langvejs fra de strømmer hid;
af sejl er fjorden næsten hvid.
3652 Klokkeren. Ja, nu er menigheden vågnet;
3653
3654
3655
3656
i prestens salig formands tid
der spurgtes aldrig splid og strid;
da sov man selv, da sov ens næste —
jeg véd ej, hvad der er det bedste.
3657 Skolemesteren. Liv, klokker, liv!
Klokkeren. Men jeg og I
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 292

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3658
3659
3660
3661
3662
går urørt livelsen forbi;
hvad kan det komme af ?
Skolemesteren. Fordi
vi virked, til de andre sov;
og da de vågned, sovned vi —
thi da var ej for os behov.
3663 Klokkeren. Men dog I sagde, liv var bedst?
3664 Skolemesteren. Det samme siger provst og prest;
3665
3666
3667
3668
3669
3670
3671
jeg selv ej siger andet heller —
men, vel at mærke, når det gælder
den hele store folkets rest.
Dog vi to har en anden lov,
end den, som læses rundt i lierne;
vi er distriktets embedsmænd;
se, vi skal holde stramt igen,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 293

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3672
3673
3674
skal skøtte kirketugt og videnskaber,
og ej befatte os med lidenskaber —
kort sagt, stå udenfor partierne.
3675 Klokkeren. Men presten selv står midt i sagen.
3676 Skolemesteren. Det er just det, han ikke burde.
3677
3678
3679
3680
3681
3682
3683
3684
3685
3686
Jeg véd, hans foresattes kreds
er med hans gerning utilfreds,
og dersom de for folket turde,
de havde længst alt vendt ham bagen.
Men han er fin; han lugter lunten;
han véd nok hvad, som binder bundten.
Han bygger kirken. Alle smøres
med blindhed her, når noget gøres.
Hvad der blir gjort, det rager ingen;
at der blir gjort — se, det er tingen —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 294

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3687
3688
vi allesammen, flok og førere,
kan kaldes for en slægt af gørere.
3689 Klokkeren. I har jo været storthingsmand,
3690
3691
3692
3693
3694
så I må kende folk og land;
men en, som rejste gennem sognet
kort efter at man her var vågnet,
har sagt, at fordum var vi sovere,
så vaktes vi — og blev til lovere.
3695 Skolemesteren. Ja, lovende er dette folk —
3696
3697
3698
et folk, som lover såre meget —
et folk, som er i kort tid steget,
så hvermand snart er løftets tolk.
3699 Klokkeren. På et jeg tidt har spekuleret;
3700
3701
hør, sig mig, I, som har studeret —
hvad er et såkaldt folkeløfte?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 295

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3702 Skolemesteren. Et folkeløfte, kære klokker?
3703
3704
3705
3706
3707
Det blev vidtløftigt her at drøfte;
men det er noget, alle flokker
sig om i kraft af en idé;
det noget stort er, som skal ske —
i folkets fremtid notabene.
3708 Klokkeren. Så tak, nu skønner jeg det ene;
3709 men der er én ting til, jeg må
3710
i hastighed få rede på.
3711 Skolemesteren. Tal frit.
3712 Klokkeren. Sig mig, hvad årstal kommer
3713
3714
den tid, som kaldes fremtid?
Skolemesteren. Ej!
Den kommer aldrig!
Klokkeren. Aldrig!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 296

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3715
3716
3717
Skolemesteren. Nej,
det er naturligt i sin orden;
thi når den kommer, er den vorden
til nutid — er ej fremtid mer.
3718 Klokkeren. Ja, det er rigtigt, som jeg ser;
3719
3720
om den ting kan ej ordstrid voldes.
Men når skal så et løfte holdes?
3721 Skolemesteren. Nu har jeg jo fornylig sagt,
3722
3723
3724
3725
et løfte er en fremtidspagt;
i fremtid skal det holdes.
Klokkeren. Ja —
men sig, når kommer fremtid da?
Skolemesteren (sagte).
Det er en klokker!
(højt.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 297

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3726
3727
3728
skal nu jeg rippe op igen,
Kære ven,
at fremtid kan umuligt komme;
thi når den kommer, er den omme.
3729 Klokkeren. Tak!
3730 Skolemesteren. Bag om alle tings begreb
3731
3732
3733
3734
der noget står, som ligner kneb,
men som er ganske ligefrem —
at sige da for alle dem,
der tælle kan til mer end fem,
3735 At love er tilsidst at lyve,
3736
3737
3738
3739
skønt loveren er lige ærlig;
al holden kaldtes før besværlig,
men den kan kaldes rent umulig,
hvis i logiken man er duelig. —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 298

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3740
3741
Nå, lad så løftefuglen flyve.
Hør, sig mig — ?
Klokkeren. Hys?
Skolemesteren. Hvad er det?
Klokkeren. Stille!
3742 Skolemesteren. Min tro, jeg hører nogen spille
3743
på orgelværket.
Klokkeren. Det er ham.
3744 Skolemesteren. Hvad? Presten?
3745
Klokkeren. Netop.
Skolemesteren. Få mig skam —
så har han været tidligt ude!
3746 Klokkeren. Knapt tror jeg han i denne nat
3747
har krammet prestesengens pude.
3748 Skolemesteren. Hvad!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 299

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3749
3750
3751
3752
3753
3754
3755
3756
Klokkeren. Det er aldrig rigtig fat.
Han gnages af en lønlig tand
alt siden han blev enkemand;
han gemmer sorgen, det er visst!
men ud den bryder her og hist;
det er som om hans hjerte var
et overfyldt og utæt kar —
så spiller han. Hør, hver en tone
er som han græd for barn og kone.
3757 Skolemesteren. Det er, som om de taltes ved —
3758 Klokkeren. Som en der trøsted, en der led —
3759 Skolemesteren. Hm — den der turde blive rørt!
3760 Klokkeren. Ja, den, som ej var embedsmand!
3761 Skolemesteren. Ja, den, som ej var klemt og snørt
3762
af alslags hensyn til sin stand!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 300

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3763 Klokkeren. Ja, den, som turde give pokker
3764
og fanden både pen og bog!
3765 Skolemesteren. Og den, som slap at være klog;
3766 og den som turde føle, klokker!
3767 Klokkeren. Ven, ingen ser os — lad os føle!
3768 Skolemesteren. Det var usømmeligt at søle
3769
3770
3771
3772
3773
3774
3775
sig ned i menneskenes sfære.
En mand skal, efter prestens lære,
på en gang ikke to ting være;
selv den, som vil, ej være kan
et menneske og embedsmand;
man være bør — i alt som noget —
en efterligning af vor foged.
3776 Klokkeren. Hvi just som han?
3777 Skolemesteren. I mindes vel
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 301

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3778
3779
3780
den store brand i fogedgården,
da ud arkivets skat blev båren
og reddet?
3781 Klokkeren. Ja, det var en kveld —
3782
3783
3784
3785
3786
3787
3788
3789
3790
3791
Skolemesteren.
En uvejrskveld, og fogden stræved;
det var, som om han tifold leved —
men fanden stod og lo i stuen;
og fluks hun så ham, hylte fruen:
o, frels din sjæl, min kære ven —
den onde står dig efter livet!
Da råbte fogden gennem luen:
min sjæl? Til helvede med den —
hjælp blot at bære bort arkivet!
Se, han er foged ud og ind
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 302

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3792
3793
3794
med hud og hår, i sind og skind,
og derfor véd jeg visst han vinder
didhen, hvor han sin livsløn finder.
3795 Klokkeren. Og hvor er det?
3796
Skolemesteren. Naturligvis
i gode fogders paradis.
3797 Klokkeren. Min lærde ven!
3798
3799
3800
3801
3802
Skolemesteren. Hvad godt?
Klokkeren. Jeg tror
jeg bagom hvert af jeres ord
formærker tegn på tidens gæring;
thi gæring er her, det er visst;
den kendes gennem alles brist
på agt for gammel hævdet sed.
3803 Skolemesteren. Det mugne må i muldet ned;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 303

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3804
3805
3806
3807
3808
3809
3810
3811
3812
3813
det rådne er det færskes næring —
her hules slægtens bryst af tæring,
og kan ej ondet hostes op —
så ned i kisten med dets krop.
Ja, gæring er her, det er sikkert,
det observeres uden kikkert.
Hin dag, den gamle kirke faldt,
det var, som tog den med sig alt,
hvori vort liv til samme stund
slog rod og trevl og fandt sin grund.
3814 Klokkeren. Der kom en stilhed over mængden.
3815
3816
3817
3818
De havde råbt: riv ned, riv ned!
men skriget holdt ej ud i længden,
og mangen blev om øret hed
og skotted sky og stod betænkelig,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 304

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3819
3820
3821
3822
3823
3824
3825
3826
3827
3828
3829
3830
3831
3832
da bygdens gamle gudehus
for alvor skulde ned i grus —
og mange fandt, den var ukrænkelig.
Skolemesteren.
Men mængden mente, tusend bånd
dem knytted til det gamles ånd,
sålænge ej det nye slot
var viet ind solid og godt;
og derfor under angst og spænding
de agtede på tingens vending,
og blinked mod den store dag,
da stryges skal det slidte flag,
da friske farver frit skal flomme —
dog, alt som spiret opad steg,
blev flokken mere taus og bleg —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 305

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3833
3834
3835
og nu — ja nu er tiden omme.
Klokkeren (peger ud til siden).
Se myldret! Både stor og liden
er stimlet hid.
3836 Skolemesteren. I tusendvis.
3837
3838
3839
3840
3841
3842
3843
3844
Hvor stilt det er!
Klokkeren. Og dog det dønner,
som havet dønner før en bris.
Skolemesteren.
Det folkehjertet er, som stønner —
det er, som om der gik den viden
igennem dem, at stor er tiden;
det er, som om de stævntes ud
til thing og skulde bytte Gud.
Hør, hvor er presten? Jeg er klemt —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 306

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3845
jeg skulde ønske jeg var gemt!
3846 Klokkeren. Jeg med, jeg med!
3847
3848
3849
Skolemesteren. I slig en stund
en lodder ej sin egen bund;
hvert dyb et dybere har under;
en vil, en viger og en stunder!
3850 Klokkeren. Ven!
3851 Skolemesteren. Ven igen!
Klokkeren. Hm!
Skolemesteren. Tal! — I nøler?
3852 Klokkeren. Jeg tror bogstavelig vi føler!
3853 Skolemesteren. Hvad! Ikke jeg!
Klokkeren. Jeg ikke heller!
3854 Et vidnesbyrd ej nogen fælder!
3855 Klokkeren. Vi to er mænd, ej dumme jenter.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 307

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3856
Godmorgen! Skolens ungdom venter.
(går.)
3857 Klokkeren. Nys så jeg syner som et fjog
3858
3859
3860
3861
nu er jeg atter kølig, klog,
og lukket som en spændebog.
Til arbejd hist — her er det ude,
og lediggang er fandens pude.
(går til den anden side.)
(Orgelet, som under det foregående har lydt dæmpet,
bruser på engang stærkt og ender med en skærende mislyd.
Lidt efter kommer Brand ud.)
3862 Brand. Nej! jeg kan ej tonen tvinge,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 308

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3863
3864
3865
3866
3867
3868
3869
3870
3871
3872
3873
3874
3875
3876
3877
så den høres fuldt at klinge.
Orgelsangen blir til skrig;
loftets buer, hvælv og vægge,
tykkes knugende sig lægge,
tykkes trangt og træhårdt møde,
lukke rundt om sangen, lig
kistelåget om den døde!
Jeg har prøvet, jeg har fristet;
orglet har sit mæle mistet.
Røsten hæved jeg til bøn;
men den drev tilbage brusten,
som en klokkes, sprukken, rusten,
i et dumpt, hulbrystet støn.
Det var som Gud Herren stod
øverst tronende i koret,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 309

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3878
3879
3880
3881
3882
3883
3884
3885
3886
3887
3888
slog med hånden vredt imod,
visende ifra sig ordet! —
Herrens hus skal bygges stort;
så det var jeg trøstig loved;
rydde, jævne, feje bort,
rive ned jeg glat nok voved —
nu står værket færdiggjort.
Alle korser sig i kor,
skriger: nej, hvor stor, hvor stor! —
Er det dem, som bedre véd det —
eller mig, som ej kan se det?
3889 Er den stor? Er dette hus
3890
3891
3892
fuldt og helt, hvad jeg har villet?
Er i den hin anings brus,
som har født den af sig, stillet?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 310

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3893
3894
3895
3896
3897
3898
3899
3900
3901
3902
3903
3904
3905
3906
Ligner den det tempelbilled,
som jeg skimted stort i ånden,
hvælvet over verdens-vånden? —
Hm, hvis Agnes havde levet,
var det anderledes blevet,
stort i småt hun kunde se,
lyse fra mig tvivlens ve,
favne jord og himmel sammen,
lig et løvtag over stammen.
(bemærker anstalterne til festen.)
Grønne kranse, flag på stang;
skolen øver ind sin sang;
prestegården snart er fuld;
alle folk vil hilse på mig —
de har rejst mit navn i guld!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 311

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3907
3908
3909
3910
3911
3912
3913
3914
3915
3916
3917
3918
3919
Gud, giv lys — hvis ej, så slå mig
tusend alen under muld!
Om en time åbnes festen;
alles tanker gælder presten;
presten er i alles munde!
Deres tanker kan jeg kende,
deres ord jeg føler brænde;
lov og pris går trolddomsbåret
som en isstrøm gennem håret!
Den som kunde, den som kunde
kaste glemsel om sig, skjule
hodet i et vilddyrs hule!
Fogden (kommer i fuld uniform og hilser
strålende fornøjet).
Nu har vi da den store dag,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 312

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3920
3921
3922
3923
3924
3925
3926
3927
3928
3929
sabbaten efter ugens seks;
nu firer vi vort sejl tildæks,
og hejser højt vort søndagsflag,
og går for strømmen lunt og småt
og ser at alt er såre godt!
Til lykke, ædle store mand,
hvis ry snart bæres vidt om land!
Til lykke; jeg er ganske rørt,
og dog uhyre glad tillige!
Men De — ?
Brand. Jeg er som strubesnørt!
3930 Fogden. Ej, den fornemmelse må vige.
3931
3932
3933
Nu må De præke, så det dundrer —
mål hjorden skæppen fuld tilrands.
Der er jo slig en resonans,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 313

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3934
3935
3936
3937
3938
3939
at alle, jeg har talt med, undrer
sig højlig —
Brand. Så?
Fogden. Ja selve provsten
har undret sig og højlig rost den.
Og hvilken ædel stil i værket!
Og hvilken mægtighed der bor
i formerne —
Brand. Det har De mærket?
3940 Fogden. Hvad mærket?
Brand. At den tykkes stor?
3941 Fogden. Ej blot den tykkes — nej, den er,
3942
i frastand set såvel som nær.
3943 Brand. Den er det? Virkelig? De tror — ?
3944 Fogden. Ja død og plage er den stor —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 314

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3945 for stor for folk så langt mod nord.
3946
3947
3948
3949
3950
3951
I andre lande véd jeg nok
man bruger større målestok;
men her hos os, som knebent bor
på brakmark og på golde hauser,
på strimlen mellem fjeld og fjord —
her er den stor, så det forbauser!
3952 Brand. Ja så det er, og vi har byttet
3953
en gammel løgn kun for en ny.
3954 Fogden. Hvad nu?
3955
3956
3957
3958
Brand. Vi folkets hug har flyttet
fra mindesmærkets mugne ly
til nutids-spiret under sky.
Før skrålte koret: hvor ærværdig!
Nu brøler koret: se hvor stor —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 315

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3959
dens mage findes ej på jord!
3960 Fogden. Min kære ven, jeg må ihærdig
3961
3962
betegne hver som lovlig grov,
der til en større har behov.
3963 Brand. Men hver skal eje klart den viden,
3964
3965
at kirken, som den står, er liden;
at dølge dette, var at lyve.
3966 Fogden. Nej, hør — lad slige griller flyve!
3967
3968
3969
3970
3971
3972
3973
Hvad skal det til, at kalde stygt,
hvad selv en har med møje bygt?
Folk er så inderlig tilfredse;
de tykkes alt er gildt og rigt,
at aldrig før de øjned sligt —
o, lad dem tænke så for stedse!
Hvi skal vi pirke ved de stakler,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 316

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3974
3975
3976
3977
3978
3979
3980
og pine dem med tændte fakler,
hvis lysning ingen skøtter om?
Alt kommer an på troens dom.
Det gør ej til, ej fra, en snus,
om kirken er et hundehus,
når folk kun uforstyrret tror,
at den er overmåde stor.
3981 Brand. I alle forhold samme lære!
3982 Fogden. Idag er her desuden fest;
3983
3984
3985
3986
3987
3988
hver sjæl er på en vis vor gæst;
det vilde utilbørligt være,
om ej vi stelled alt som bedst.
Og mest for Deres egen skyld
det var urimeligt at røre
ved lidenhedens sandhedsbyld.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 317

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
3989 Brand. Hvorledes det?
3990
3991
3992
3993
3994
3995
3996
3997
3998
3999
Fogden. Nu skal De høre.
Først har vort formandskab besluttet
at skænke Dem en sølvpokal,
hvis indskrift vilde blive gal,
om kirkens storhed af blev pruttet;
og sangen som er skreven til —
og talen, som jeg holde vil,
blev også begge lige gale,
hvis værkets storhed skulde dale.
De altså ser, De må Dem give
og holde begge ører stive.
4000 Brand. Jeg ser, hvad tidt mig skar i øjne —
4001
en løgnerfest til pris for løgne.
4002 Fogden. Men Gud bevares, kære ven —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 318

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4003
4004
4005
4006
4007
4008
4009
4010
4011
så stærke ord; hvor vil De hen!
Dog, for at få den smagssag endt,
så hør mit andet argument —
som hint var sølv er dette guld;
thi vid, som kælebarn De sidder
i nådens yndest, agt og huld;
kort sagt — De udnævnt er til ridder!
Idag De skal, som ordensmand,
gå stolt med korset midt på brystet.
4012 Brand. Jeg alt af tyngre kors er krystet;
4013 tag det ifra mig, hvo som kan.
4014 Fogden. Hvad nu? De blir ej mærkbart rystet
4015
4016
4017
af rørelse ved slig en nåde?
De er i et og alt en gåde!
Men tænk Dem dog for Guds skyld om —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 319

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4018 Brand (stamper). Den hele snak er spildt og tom —
4019
4020
4021
4022
4023
4024
4025
4026
4027
4028
4029
jeg fra Dem går, så klog jeg kom;
De har ej fattet mindste spor
af hvad der lå bag mine ord.
Jeg har ej ment den storhed, som
i fod og tommer ud kan måles,
men den, som dulgt tilbagestråles,
som isner og som ildner sjælen,
som vinker ind til drøm og dvælen,
som løfter lig en stjernenat,
som, som — gå fra mig! Jeg er mat —
bevis, forklar, tal til de andre —
(går opover mod kirken.)
Fogden (for sig selv).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 320

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4030
4031
4032
4033
4034
4035
Hvo kan i sligt et virvar vandre
og finde rede? Storhed sat
i noget, som tilbagestråles,
som ikke tommevis kan måles?
Og stjernenat? Så faldt jo ordet? —
Har presten prøvet frokostbordet? —
(går.)
4036 Brand (kommer ned over pladsen)
4037
4038
4039
4040
4041
Så ensom på de vilde vidder
jeg aldrig gik, som her jeg går;
hvert spørgsmål genlydsfattigt slår
tilbage de med kvæk og kvidder.
(ser ud, hvor fogden gik.)
Ham gad jeg knuse med min hæl!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 321

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4042
4043
4044
4045
4046
4047
4048
4049
4050
4051
4052
4053
4054
4055
Hver gang jeg prøver på at højne
hans syn udover kneb og løgne,
han spytter ud sin rådne sjæl,
uvorent, midt for mine øjne! —
O, Agnes, hvi var du for vek?
mig trætter denne tomme leg,
hvor ingen vinder, ingen viger — .
Ja, håbløs er en ensom kriger!
Provsten (kommer).
O, mine børn! O, mine får — !
Nej, om forladelse — jeg mener
min embedsbroder! Festens scener —
predikenen mig til hodet slår;
jeg indstuderte den igår,
men færsk den end i halsen står.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 322

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4056
4057
4058
4059
4060
Dog nok om den ting. — Tag min tak;
De, som så mandigt isen brak,
som stolpred gennem skrål og snak,
som rev, hvad der var faldefærdigt,
og bygged stort og nyt og værdigt!
4061 Brand. Langt frem endnu.
4062
Provsten. Hvad, kære ven?
Står mer end vielsen igen?
4063 Brand. I nybygt hus må flytte ind
4064
en genfødt ånd, et tvættet sind.
4065 Provsten. Sligt kommer ganske af sig selv.
4066
4067
4068
4069
Så stort og pent panelet hvælv,
så lyst et rum vil trække med sig,
at folket tvættet lader se sig.
Og denne skønne resonans,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 323

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4070
4071
4072
4073
4074
4075
4076
4077
4078
4079
4080
4081
4082
4083
som af hvert prestens ord gør to,
må øge menighedens tro
med hundrede procent tilmands.
Det er i sandhed resultater,
som ikke selv de store stater
skal kunne vise bedre frem. —
Alt dette skyldes ene Dem;
tag derfor af en embedsbroder
en dybtfølt tak, som jeg formoder
ved middagsbordet følges efter,
på denne Deres hædersdag,
af mangt bevinget foredrag
ifra provstiets yngre kræfter. —
Men, kære Brand, De er så bleg — ?
4084 Brand. Alt længe magt og mod mig sveg.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 324

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4085 Provsten. Begribeligt — så mangt at skøtte,
4086
4087
4088
4089
4090
4091
4092
4093
4094
4095
4096
4097
4098
4099
og alting uden hjælp og støtte.
Men nu er jo det værste over,
og alt en herlig dag os lover.
Kun ej forknyt; det glider nok!
På flere tusender en flok
fra fjerne prestegæld er samlet;
gå i Dem selv, og sig — hvem hamled
med Dem i talegaver op?
Se, Deres embedsbrødres trop
Dem møder nu med åbne arme,
og alle menighedens barme
for Dem er fyldt med tak og varme!
Og værket, som så godt er lykket!
Og alt, som er så prægtigt smykket!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 325

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4100
4101
4102
4103
4104
4105
4106
4107
4108
4109
4110
Og dagens text — hvor høj, hvor stor!
Og så det mageløse bord!
Jeg var just indom prestegården,
hvor netop kalven op blev skåren.
I sandhed, De, et dejligt dyr!
Jeg lover, det har voldt bestyr
at få sligt lækkert stykke fundet
i denne vanskelige tid,
da kødet står i ni mark pundet.
Men lad den fare indtil vidre.
Et andet ærind drev mig hid.
4111 Brand. Tal kun; skær op, stik, riv og slid!
4112 Provsten. Min fremgangsmåde, ven, er blidere.
4113
4114
Dog kort; thi knap er begges tid.
Det er et enkelt lidet punkt,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 326

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4115
4116
4117
4118
4119
4120
4121
4122
4123
4124
4125
4126
4127
som De fra denne dag bør rette,
og det vil vist ej falde tungt.
Ja, jeg formoder De kan gætte
så halvt om halvt, hvorhen jeg sigter?
Det gælder Deres embedspligter.
De hidindtil har stundom lagt
på skik og brug forliden magt;
og skik og brug er dog det første,
om ikke egentlig det største.
Nå, Herregud, jeg vil ej skænde;
man er jo ung og man er ny;
man kommer fra den store by
og kan ej landsens forhold kende.
4128 Men nu, min ven, nu er det vigtigt
4129
at fatte sagen mere rigtigt.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 327

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4130
4131
4132
4133
4134
4135
De hidtil har formeget plejet
hver enkelts særlige behov;
den fejl er, mellem os sagt, grov.
Lad dem i massevis bli vejet;
kæm alle med den samme kam;
tro mig, De får ej deraf skam.
4136 Brand. Forklar Dem bedre!
4137
4138
4139
4140
4141
4142
4143
Provsten. Ser De vel —
De har nu bygt til sognets held
en kirke. Den er klædebon
for fredens og for lovens ånd;
thi staten ser i religionen
den magt, som bedst forædler tonen —
det værn, hvori dens tryghed bor —
kort sagt, moralens rettesnor.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 328

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4144
4145
4146
4147
4148
4149
4150
4151
4152
4153
4154
4155
4156
Se, statens forråd er kun tyndt;
den vil valuta for sin mynt.
God kristen, siges der, god borger.
Tror De, den øser penge ud
til gavn for godtfolk og for Gud,
og for sig selv at skaffe sorger?
Nej, staten, faer, er ikke gal;
og hvermands tilstand snart blev skral,
hvis ikke staten, strængt og nøje,
kun havde dette liv for øje.
Men dette statens formål, ven,
kun nåes ved dens embedsmænd,
og det vil sige her, dens prester. —
4157 Brand. Hvert ord er visdom! Tal!
Provsten. Der rester
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 329

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4158
4159
4160
4161
4162
4163
4164
4165
4166
4167
kun ganske lidt. Nu har De skænket
til statens nytte denne kirke,
og følgelig må Deres virke
til statens ophjælp være lænket.
I denne ånd jeg ser den fest,
som fejres skal i næste time,
i denne ånd skal klokken kime,
i den blir gavebrevet læst.
Med gaven følger da et løfte,
hvis kærne De bør nøje drøfte —
4168 Brand. Ved Gud, så var det aldrig ment!
4169 Provsten. Ja nu, min ven, det er for sent —
4170 Brand. For sent? For sent! Det skal vi se!
4171 Provsten. Vær sindig! Jeg må næsten le!
4172
Hvad er da her at hyle over?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 330

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4173
4174
4175
4176
4177
4178
4179
4180
4181
4182
4183
4184
Det er jo intet ondt, De lover!
Hver sjæl kan skøttes lige godt,
om staten tjenes med det samme;
to herrers tarv De nemt kan ramme,
hvis De Dem ter fornuftigt blot,
De er ej prest, for Peer og Pål
at fri fra syndestraffens bål,
men for at hele prestegældet
kan nyde godt af nådevældet;
dog, frelses sognet, er det klart,
hver enkelt får sin frelsens part.
Se, staten er, hvad knapt De aner,
4185 nøjagtigt halv republikaner;
4186
4187
den hader frihed som en sot,
men ynder lighed såre godt;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 331

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4188
4189
dog lighed vindes aldrig, før
hver ujævnhed er nivelleret —
4190 og det er det, De ikke gør!
4191
4192
4193
4194
4195
4196
4197
4198
4199
4200
4201
De tvertimod har stærkt formeret
den ujævnhed i syn på sagen,
som aldrig forhen kom for dagen.
Før var enhver et kirkens led,
nu er han en personlighed;
og det er staten ikke tjent med;
og derfor går det og så sent med
at sammenskrabe ligheds-skatten
samt alle andre samfunds-goder;
thi kirken er ej længer hatten,
som skulde passe alle hoder.
4202 Brand. O, hvilket langsyn åbnes nu!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 332

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4203 Provsten. Kun ej forknyt; det intet båder;
4204
4205
4206
4207
4208
4209
4210
4211
4212
4213
4214
4215
skønt ej det nægtes kan, her råder
et virvar, så det er en gru.
Men er der liv, så er der håb;
og gennem kirke-gavens dåb
De øged Deres pligt: at virke
for statens hensigt med sin kirke.
I alting må en regel til,
hvis ej de spredte kræfters spil
skal, som en kåd, utæmmet fole,
forstyrre både grind og hegn
og vedtægts tusend grænsetegn.
I alle ordnens forhold røbes
4216 én lov, skønt den forskelligt døbes.
4217
I kunsten kaldes den for skole,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 333

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4218
4219
og i vor krigerstand, så vidt
jeg mindes kan, at holde tritt.
4220 Ja, det er ordet, kære ven!
4221 Did er det, staten stævner hen.
4222
4223
4224
4225
4226
Den finder, springmarche går for vidt;
på stedet marche er den for lidt —
for hvermand lige lange skridt,
for hvermand samme takt i foden —
se, det er målet for methoden!
4227 Brand. For ørnen rendesten — for gåsen
4228
skykløftens svimmel over åsen!
4229 Provsten. Vi, Gud ske lov, er ikke dyr —
4230
4231
4232
dog, skal vi bruge digt og fabel,
det bedst er, vi til skriften tyr.
Den har belægg for alt; den kryr
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 334

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4233
4234
4235
4236
4237
4238
4239
4240
4241
4242
fra genesis til åbenbaringen
af alskens vækkende parabel.
Jeg vil nu bare minde om
hint projekterte tårn i Babel!
Sig selv, hvor langt de godtfolk kom?
Og hvorfor? Letvindt er forklaringen;
de holdt ej sammen i geleder,
de talte hver sit eget sprog,
de trak ej samlet under åg —
kort sagt, de blev personligheder.
4243 Det er den halve dobbelt-kærne,
4244
4245
4246
4247
som gemmes under fablens skal —
at ensom ingen kan sig værne,
at sondret står enhver for fald.
Den, Gud vil slå i livets strid,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 335

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4248
4249
4250
4251
4252
4253
4254
4255
ham gør han først til individ.
Hos Romerne var satsens ramme,
at guderne tog hans forstand —
men gal og ensom er det samme,
og derfor må hver ensom mand
til slut sig samme skæbne vente,
som den, der traf, da David sendte
på forpost oberst Urian.
4256 Brand. Vel muligt, ja; men hvad så mer?
4257
4258
4259
4260
4261
4262
I død jeg undergang ej ser.
Og tror De da så fuldt og visst,
at hine bygværksmænd tilsidst,
med samme sprog og samme sind,
var lykkedes at bygge ind
i himlen Babels-tårnets tind?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 336

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4263 Provsten. I himlen? Nej, det er just tingen,
4264
at helt til himlen rækker ingen.
4265 Det er den anden halve kærne,
4266
4267
4268
som gemmes under fablens skal,
at hvert et bygværk står for fald,
som toppes vil ved himlens stjerne.
4269 Brand. Til himlen rak dog Jakobs-stigen;
4270
til himlen rækker sjælens higen.
4271 Provsten. På den manér! Ja, Gud bevares!
4272
4273
4274
4275
4276
4277
Derom al vidre snak kan spares.
Naturligvis er himlen løn
for velført levnet, tro og bøn.
Men liv er et og tro et andet;
det skader begge, blir de blandet —
seks dage skal ens gerning gøres,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 337

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4278
4279
4280
4281
4282
4283
4284
4285
4286
4287
4288
4289
4290
4291
4292
den syvende skal hjertet røres;
stod kirken åben hele ugen,
var det forbi med søndagsbrugen.
De svækker ordets lutringsduft,
hvis ej det spares med fornuft;
thi religion, så vel som kunst,
må ikke flyde ud i dunst.
De trygt kan idealet se,
fra prækestolens hellige læ —
men lægg det af med prestekjolen,
så fort De kommer ud i solen.
Som sagt, der er en lov i alt,
en lov, der kræver streng begrænsning,
og det er til fornøden rensning
af dette punkt at jeg har talt.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 338

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4293 Brand. Et er mig klart, for mig ej passer
4294
de statens tusend sjælekasser.
4295 Provsten. Jo, ven, De vil just prægtigt fylde —
4296
4297
4298
men på en meget højere hylde —
De må tilvejrs —
Brand. Det nåes ej ved
at søle mig i dyndet ned.
4299 Provsten. Hvo sig fornedrer, skal ophøjes;
4300
skal krogen gribe, må den bøjes.
4301 Brand. Skal manden bruges, må han dødes!
4302 Provsten. Gud fri os vel; hvor kan De tro,
4303
4304
4305
at jeg har sligt isinde?
Brand. Jo!
Så skal det være! Først forblødes!
Man passer kun som benrad stiv
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 339

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4306
for eders gustne blegsot-liv!
4307 Provsten. Jeg vil, ved Gud, ej årelade
4308
4309
4310
4311
en kat engang, langt mindre Dem;
men jeg har tænkt, det ej kan skade
at lukke døren lidt på klem
til vejen, hvor jeg selv gik frem.
4312 Brand. Og skønner De, hvad De har krævet?
4313
4314
4315
At jeg på statens hanegal
fornægte skal det ideal,
hvorfor til denne dag jeg leved!
4316 Provsten. Fornægte, ven? Hvem kræver sligt?
4317
4318
4319
4320
Jeg har kun pegt på Deres pligt;
jeg vil at De skal i Dem sluge,
hvad Deres samfund ej kan bruge.
Behold det hele, hvis De vil —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 340

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4321
4322
4323
4324
4325
men luk det blot hermetisk til;
flyv, sværm, i Herrens navn, indvendigt,
men ikke åbenlyst for mængden;
tro mig, det straffer sig i længden
at te sig envist og ubændigt.
4326 Brand. Ja, skræk for straf og håb om vinding
4327
er Kains-mærket på din tinding;
4328 det skriger at du, verdensklog,
4329
4330
4331
4332
dit hjertes rene Abel slog!
Provsten (sagte).
Nu siger han min sandten «du»;
det går for vidt!
(højt.)
Jeg vil ej nu
forlænge denne strid, men må
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 341

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4333
4334
4335
4336
4337
4338
4339
4340
4341
4342
4343
4344
4345
4346
4347
dog atter bede Dem forstå,
at vil De frem, så bør De vide,
hvad land De lever i, hvad tid;
thi ingen fanger sejr i strid,
har han ej tiden på sin side.
Se blot til kunstnerne, se digterne!
Tør de foragte samtidspligterne?
Se vore krigere! En sabel
med sleben egg er her en fabel!
Hvorfor? Fordi der er en lov,
som byder, agt dit lands behov.
Sin særlighed må hvermand tæmme,
ej højne sig og ej gå fremme,
men jævnt sig midt i massen gemme.
Human er tiden, siger fogden;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 342

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4348
4349
4350
4351
4352
4353
4354
og dersom blot humant De tog den,
De kunde vorde noget stort.
Men af må alle kanter slibes,
og af må alle kviste knibes;
glat må De være, lig de andre,
og aldrig nogen særvej vandre,
skal værket varigt vorde gjort.
4355 Brand. Væk, væk herfra!
Provsten. Ja, ganske visst;
4356 en mand, som De er, må tilsidst
4357
4358
4359
4360
4361
ind i en bedre virkekreds;
men skal De finde Dem tilfreds
i store forhold, som i små,
må tids-munduren trækkes på.
Af korporal med hånd om stokken
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 343

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4362
4363
4364
4365
4366
4367
4368
4369
4370
4371
4372
4373
4374
4375
4376
må takten bankes ind i flokken;
thi tidens fører-ideal
er hertillands en korporal.
Som korporalen fører sine
i kirken ind afdelingsvis,
så skal og presten føre sine
i sognevis til paradis.
Alt er så let; til grund for tro
De har auktoriteten jo;
og da den er på lærdom bygt,
så kan den følges blindt og trygt;
og hvordan troen frem skal bæres,
af lov og ritual jo læres.
Altså, min broder — ej forknyt;
til eftertanke tiden nytt;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 344

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4377
4378
4379
4380
4381
4382
4383
4384
4385
4386
4387
4388
gransk stillingen, og ængst Dem ikke! —
Jeg vil i kirken prøve nøjere,
om jeg kan stemme tonen højere;
man er ej vant til resonans —
den er så sjelden hertillands.
Farvel, farvel; jeg skal prædike
om menneske-naturens splid
og Gude-billedets forviskning. —
Men nu jeg tror det er på tid
at tage sig en let forfriskning.
(går.)
Brand (står en stund som forstenet i sine tanker).
Alt har jeg offret for mit kald,
for Guds, som jeg forblindet mente;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 345

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4389
4390
4391
4392
4393
4394
4395
4396
4397
4398
4399
4400
4401
4402
så skingred døgntrompetens skrald
og viste mig, hvad ånd jeg tjente.
Nej, endnu ej! De har mig ikke!
Hin kirketomt fik blod at drikke;
mit lys, mit liv her lagdes ned —
men sjælen får de ikke med!
Forfærdeligt at stå alene —
hvorhen jeg ser, at skimte død;
forfærdeligt at rækkes stene,
så hedt jeg hungrer efter brød.
Hvor sandt, hvor rædsels-sandt han talte —
og lige vel, hvor afgrunds-hult.
Guds klarheds due sidder skjult;
ve, aldrig over mig den dalte. —
4403 O, mødte mig kun én i tro —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 346

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4404
og gav mig tryghed, gav mig ro!
(Ejnar, bleg, udtæret, sortklædt, kommer forbi
på vejen og standser ved synet af Brand.)
4405 Brand (skriger ud). Du, Ejnar?
Ejnar. Ja, så er mit navn.
4406 Brand. Just nu jeg tørsted efter en,
4407
4408
hvis bryst ej var af træ og sten!
O, kom; kom inderst i min favn!
4409 Ejnar. Behøves ej; jeg er i havn.
4410 Brand. Du bærer nag for hvad som hændte,
4411
4412
4413
da sidstegang vi mødtes —
Ejnar. Nej;
du har ej skyld. Jeg ser i dig
det blinde redskab, Herren sendte,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 347

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4414
4415
4416
4417
da vild jeg foer på verdens vej.
Brand (viger tilbage).
Hvad sprog er dette?
Ejnar. Hvilens sprog —
det sprog, som læres, når en trækkes
af syndens søvn og genfødt vækkes.
4418 Brand. Forunderligt! Jeg havde hørt,
4419
4420
4421
4422
4423
4424
4425
at du på ganske andre veje
var slået ind —
Ejnar. Jeg var forført
af hovmod, tro på egen styrke.
De guder, verden plejer dyrke,
talentet, som jeg sagdes eje,
min sangerrøst var lutter farer,
som drog mig ind i Satans snarer.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 348

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4426
4427
4428
Men Gud ske lov; han var mig god;
sit svage får han ej forlod;
han tog sig af mig, da det galdt.
4429 Brand. På hvilken vis?
Ejnar. Jo, jeg forfaldt.
4430 Brand. Forfaldt? Hvortil?
4431
Ejnar. Til svir og spil;
han gav mig smag på kort og terninger —
4432 Brand. Og det du kalder Herrens gerninger?
4433 Ejnar. Det var det første skridt til frelsen.
4434
4435
4436
4437
4438
Derefter tog han fra mig helsen.
Jeg misted ganske mit talent;
min lyst til munterhed var endt;
jeg blev på hospitalet sendt —
lå længe syg, lå som i luer —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 349

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4439
4440
4441
4442
4443
4444
4445
4446
4447
jeg syntes jeg i alle stuer
så tusender af store fluer —
kom siden ud og blev bekendt
med nogle søstre, tre i antal,
som står i himlens sold og mandtal,
og disse, samt en theolog,
fik løst mig helt af verdens åg
og trukket mig af syndens garn
og gjort mig til Vorherres barn.
4448 Brand. Ja så.
4449
Ejnar. Forskellige er stierne;
en går i dalen, en i lierne.
4450 Brand. Men siden?
4451
Ejnar. Siden? Det er sandt;
så blev jeg afholdsprædikant;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 350

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4452
4453
4454
4455
men dette væsen stundom er
med fristelser formeget blandet;
jeg derfor greb til noget andet,
og rejser nu som missionær —
4456 Brand. Hvorhen?
4457
4458
4459
Ejnar. Til Haleneger-landet.
Men det var bedst, om af vi brak!
min tid er dyr —
Brand. Du vil ej dvæle?
Se, her er fest idag.
4460 Ejnar.
Nej tak;
4461
4462
min plads er hos de sorte sjæle.
Farvel!
(vil gå.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 351

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4463
Brand. Og intet mindes skimmer
dig standser her og byder spørge — ?
4464 Ejnar. Hvorom?
4465
Brand. Om en, som vilde sørge
ved svælget mellem nu og sidst —
4466 Ejnar. Nu aner jeg; du tænker visst
4467
4468
4469
4470
på dette unge fruentimmer,
som holdt mig under lystens net,
før jeg blev ren i troens tvætt.
Ja, hvordan står det til med hende?
4471 Brand. Hun blev min hustru året efter.
4472 Ejnar. Det er uvæsentligt; jeg hefter
4473
ej min opmærksomhed ved sligt;
4474 det vigtigste jeg kun vil kende.
4475 Brand. Vort samliv blev velsignet rigt
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 352

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4476
med sorg og glæde; barnet døde —
4477 Ejnar. Det er uvæsentligt.
4478
4479
4480
4481
Brand. Å ja;
det var jo mere lån end gave,
og engang dages jo et møde.
Men siden gik hun selv herfra;
derinde grønnes begge grave.
4482 Ejnar. Det er uvæsentligt —
Brand. Det med?
4483 Ejnar. Om sligt jeg kræver ej besked;
4484 jeg vide vil hvordan hun døde.
4485 Brand. Med håbet om en morgenrøde,
4486
4487
4488
med hjertets hele rige skat,
med viljen stærk til sidste nat —
med tak for alt, hvad livet gav
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 353

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4489
og livet tog, hun gik i grav.
4490 Ejnar. Alt sådant er kun tant og skrømt;
4491
nævn, hvordan hendes tro så ud.
4492 Brand. Uryggelig.
Ejnar. På hvem?
Brand. På Gud!
4493 Ejnar. Ak, kun på ham; så er hun dømt.
4494 Brand. Hvad siger du?
Ejnar. Fordømt, desværre.
4495 Brand (rolig). Gå, slyngel!
4496
4497
Ejnar. Helveds overherre
får også dig i sine kløer —
så fuldt som hun, du evigt dør.
4498 Brand. Du, usling, dømme tør til pølen!
4499
Nys lå du selv i syndesølen —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 354

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4500 Ejnar. Ved mig der klæber ingen plet;
4501
4502
4503
4504
4505
4506
4507
jeg skyllet er i troens tvætt;
afgneden er hver søleskvætt
på hellighedens vaskebret;
jeg renset har min Adams-ble
ved hjælp af vaktheds banketræ;
jeg som en messesærk ser ud
ved brug af bønnens sæbelud.
4508 Brand. Tvi!
4509
Ejnar. Tvi igen. Her lugter svovl,
og jeg ser glimt af djævlens horn.
4510 Jeg er et himlens hvedekorn —
4511
du avnen er på dommens skovl.
(går.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 355

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Brand (ser en stund efter ham, med en
gang lyser hans øjne op og han udbryder).
4512 Det var manden, som jeg trængte!
4513
4514
Nu er alle lænker sprængte;
eget flag skal om mig bølge,
4515 selv om ikke én vil følge!
4516
4517
4518
Fogden (kommer ilsomt).
Kære pastor, skynd Dem bare!
Kirkeprocessionens skare
er i orden til at fare —
4519 Brand. Lad dem komme.
4520
4521
4522
Fogden. Uden Dem!
Husk Dem om og skynd Dem hjem!
Folket vil ej vente længer;
hele menigheden trænger,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 356

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4523
4524
4525
4526
4527
4528
lig et elvebrudd om våren,
stimlende til prestegården,
råber, de vil presten se.
Hør kun; atter råb på presten!
Skynd Dem; thi jeg frygter næsten
de skal inhumant sig te!
4529 Brand. Aldrig jeg mit åsyn dølge
4530
4531
vil i eders flok og følge;
her jeg bliver.
Fogden. Er De gal?
4532 Brand. Eders vej er mig for smal.
4533 Fogden. Den blir smalere, jo længer
4534
4535
4536
menigheden frem sig trænger.
Se, der stormer de min sandten!
Provst og prester, embedsmænd,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 357

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4537
4538
4539
4540
4541
4542
trænges ud på grøftekanten —
kom dog, kom dog, kære ven;
brug indflydelses-krabasken!
Ha, for sent; de bryder hegnet;
processionen går i vasken!
(Mængden strømmer ind og bryder sig i vild uorden
vej gennem festtoget fremover til kirken.)
Enkelte stemmer.
Prest!
Andre (peger op mod kirketrappen, hvor Brand
står, og råber).
Se der!
Atter andre. Giv åbningstegnet!
Provsten (klemt i trængslen).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 358

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4543
Foged, hold dem inden grændser!
4544 Fogden. Ej min myndighed de ændser!
4545
4546
4547
4548
Skolemesteren (til Brand).
Tal, og kast en lysning ind
i de urofyldte sind!
Er det stygt, hvad heller stort,
det, som her skal vorde gjort?
4549 Brand. O, så går der dog en strømning
4550
4551
over folkets lummerstille!
Mænd, I står på vejens skille!
4552 Helt I må det nye ville —
4553 alle rådne værkers rømning —
4554
4555
før den store tempelhal
rejses, som den bør og skal!
4556 Embedsmænd. Presten raser!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 359

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Prester. Han er gal!
4557 Brand. Ja, jeg var det, da jeg mente,
4558
4559
4560
4561
4562
4563
4564
I på sæt og vis dog tjente
ham, som ånd og sandhed vil!
Og jeg var det, da jeg tænkte,
at jeg ham til eder lænkte
gennem prutnings leflespil.
Liden var den gamle kirke,
og jeg slutted fejgt som så:
4565 dobbelt op — det må forslå;
4566 femfold op — jo, det må virke!
4567
O, jeg så ej, at det galdt
4568 enten intet eller alt.
4569
4570
På akkordens vej jeg slingred —
men idag har Herren talt.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 360

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4571
4572
4573
4574
4575
4576
4577
4578
4579
Domsbasunen over huset
har i denne time skingret —
og jeg lytted angst-omsuset —
knust, som David stod for Nathan —
slagen, vejret bort af skræk —
nu er alle tvivlsmål væk.
Folk! Akkordens ånd er Satan!
Mængden (under stigende gæring).
Bort med dem, som har os blindet!
Ned med dem, som stjal vor marg!
4580 Brand. Bag jer selv boer fienden arg,
4581
4582
4583
4584
som har listet på jer bindet.
Høkret har I med jer kræfter,
kløvet eder selv itu;
derfor kommer spredthed efter
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 361

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4585
4586
4587
4588
4589
4590
4591
4592
4593
med sin hele hulheds-gru.
Hvad vil I ved kirken nu?
Stasen, stasen eder lokker —
sang af orgel og af klokker —
lysten til at gennemrisles
af en højheds-tales ild,
der den læspes, der den hvisles,
der den flommer, tordner, hegler,
efter alle kunstens regler!
4594 Provsten (sagte). Fogdens snak han sigter til!
4595 Fogden (ligeså). Det er provstens væv, han snerter!
4596 Brand. Helligstundens tændte kerter,
4597
4598
4599
ydersiden kun I vil.
Og så hjem igen i sløvhed,
hjem til slæb og slid i døvhed,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 362

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4600
4601
4602
4603
4604
4605
4606
4607
4608
sjælen klædt i hverdags-brogen,
som jer krop — og livsensbogen
gemt og glemt på kistebunden
indtil næste helg er runden!
O, det var ej så jeg drømte,
da jeg offerkalken tømte!
Stort jeg vilde kirken bygge,
så dens hvælving kunde skygge,
ej blot over tro og lære,
4609 men udover alt i livet,
4610
4611
4612
4613
4614
som af Gud er livsret givet —
over døgnets hverdagsdyst,
kveldens hvile, nattens kummer,
ungdomsblodets friske lyst,
alt, hvad ringt og rigt et bryst
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 363

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4615
4616
4617
4618
4619
4620
4621
4622
4623
4624
4625
4626
4627
4628
4629
lovligt som sit eget rummer.
Elven, som dernede skummer,
fossen, som i kløften brummer,
tonerne fra stormens lunger,
røsterne, hvor havet runger,
skulde smelte, sjælefangen,
sammen fuldt med orgelsangen
og med kvad fra folketunger.
Væk med værket her er gjort!
Kun i løgnen er det stort;
alt i ånden faldefærdigt,
eders usle vilje værdigt.
I vil alle spirers kvæling
gennem arbejdets fordeling;
under ugens dage seks
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 364

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4630
4631
4632
4633
4634
haler I Guds flag tildæks,
og det er kun på den syvende,
at det ses mod himlen flyvende!
Stemmer fra mængden.
Før os! Der er storm i vejret!
Før os, du, så har vi sejret!
4635 Provsten. Hør ham ej, han har ej tro,
4636
som det sømmer sig en kristen!
4637 Brand. Nej, der nævnte du just bristen —
4638
4639
bristen for os begge to,
bristen for det spredte hele!
4640 Troen ejes kun af sjæle;
4641 peg på én, som er en sjæl!
4642 Peg på én, som ej har kastet
4643
bort sin egen bedste del,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 365

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4644
4645
4646
4647
4648
4649
4650
4651
4652
4653
4654
4655
4656
4657
4658
der han famled, der han hasted!
Gennem lystens spræl og sparken,
under gøgler-pibers lyd,
sløves I for livets fryd;
først, som udbrændt, sjæle-knarken
træder dansen foran arken!
Er af krøbling og af tåbe
bægret tømt til sidste dråbe —
hej, da er det tid at håbe,
tid i bøn og bod at råbe.
Først I præget af jer slider,
lever jer til tobens-dyr —
så til nådens port I tyr,
søger Gud — som invalider!
Derfor må hans rige ramle.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 366

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4659
4660
4661
4662
4663
4664
4665
4666
4667
4668
4669
Hvad skal han med sjæle gamle
rundtom sine fødders skamle?
Har han ikke sagt det højt —
kun med blodets friske sprøjt
gennem alle sindets årer
han dig til sin arving kårer!
Kun som barn du riget vinder?
did får ingen ind sig lirke.
Kom da, både mænd og kvinder —
mød med friske barnekinder
frem i livets store kirke!
4670 Fogden. Luk da op!
Mængden (skriger som i angst).
Nej! Ikke denne!
4671 Brand. Kirken har ej mål og ende.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 367

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4672
4673
4674
4675
4676
4677
4678
4679
Gulvet er den grønne jord,
vidde, vang, og hav og fjord;
himlen kun kan hvælvet spænde
over, så den vorder stor.
Der skal al din gerning gøres,
så det tør i koret høres;
du med ugens værk kan møde,
øver dog ej helligbrøde.
4680 Den skal dække alt, som barken
4681
4682
4683
4684
4685
4686
dækker træets alt i stammen;
liv og tro skal smelte sammen.
Den skal døgnets gerning bære
enheds-helt med lov og lære.
Der skal dagens yrke være
et med flugt på stjernebanen,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 368

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4687
4688
4689
barnets leg om julegranen,
kongedansen foran arken!
(Der går som en storm gennem mængden; nogle viger;
de fleste stimler tæt sammen om Brand.)
Tusend stemmer.
Lys er tændt, hvor før var mørke —
4690 et er: liv — og Gud at dyrke!
4691 Provsten. Ve, han hjorden fra os lokker!
4692
Foged, skriver, lensmand, klokker!
4693 Fogden (dæmpet). Skrig dog ikke så for pokker!
4694
4695
4696
Hvem vil stanges med en stud?
Lad ham først få raset ud.
Brand (til mængden).
Bort herfra! Her er ej Gud —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 369

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4697
4698
4699
4700
4701
4702
4703
4704
4705
4706
4707
4708
kan ej være mellem slige;
frihedsfagert er hans rige.
(vrider kirkedøren ilås og tager nøglerne i hånden.)
Her er jeg ej længer prest.
Gaven kalder jeg tilbage —
af min hånd skal ingen tage
nøglerne til eders fest!
(kaster dem ud i elven.)
Vil du ind, du træl af muldet —
kryb igennem kælderhullet;
myg din ryg er; kryb og buk;
lad i mørkets kvalm dit suk
stryge gifttungt langs med jorden,
lig et magtløst tærings-gisp!
Fogden (sagte og lettet).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 370

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4709
Ha, der røg hans ridderorden!
4710 Provsten (ligeledes). Så; nu blir han aldrig bisp!
4711 Brand. Kom, du unge — kom du friske;
4712
4713
4714
4715
4716
4717
4718
4719
4720
4721
lad et livspust af dig viske
støvet fra den skumle krog.
Følg mig på mit sejerstog!
Engang må du vågne dog;
engang må du, adelsvorden,
bryde freden med akkorden —
ud af usseldommens nød;
ud af hele halvheds-røret —
slå din fiende på øret;
byd ham krig på liv og død!
4722 Fogden. Holdt! Jeg læser oprørsakten!
4723 Brand. Læs! Med jer jeg bryder pagten.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 371

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4724 Mængden. Vis os vejen! Vi skal følge!
4725 Brand. Over viddens frosne bølge!
4726
4727
4728
4729
4730
4731
4732
4733
Gennem landet vil vi fare,
løse hver en sjælesnare,
folket sidder fanget i —
luttre, løfte, gøre fri —
knuse alle sløvheds-rester,
være mænd og være prester,
præge nyt det slidte stempel,
hvælve riget til et tempel!
(Mængden, hvoriblandt klokkeren og
skolemesteren, stimler sammen om ham.
Brand hæves i vejret på mændenes skuldre.)
4734 Mange stemmer. Stor er tiden! Store syner
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 372

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4735
4736
4737
4738
gennem lyse dagen lyner!
(Menneskemassen strømmer opigennem
dalen; få blir tilbage.)
Provsten (til de bortdragende).
O, forblindede, hvad vil I?
Ser I ej, at Satans spil i
al hans tale ligger skjult!
4739 Fogden. Hej! Vend om; I hører til i
4740
4741
4742
bygdens farvand, stilt og smult;
Godtfolk, stands — I går tilgrunde! —
Hm, de svarer ej, de hunde!
4743 Provsten. Tænk på eders hus og hjem!
4744
Røster fra mængden.
Større hus skal vokse frem!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 373

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4745 Fogden. Tænk på eders eng og aker;
4746
tænk på eders får og kør!
4747 Røster. Himlens dugg gav manna-kager,
4748
da de kårne hungred før!
4749 Provsten. Eders kvinder bag jer skriger!
4750
Røsterne (langt borte).
Ej vi kender dem, som sviger!
4751 Provsten. Barnet klager: faer forlod os!
4752 Hele skaren. Enten med os eller mod os!
4753
4754
4755
Provsten (ser en stund med foldede hænder
efter dem og siger fortabt).
Uden hjord, med savnets byrde,
står den gamle sognehyrde
plyndret ud til bare skjorten!
Fogden (truer efter Brand).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 374

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4756
4757
4758
Hans blir skammen; hans blir torten!
Snart, herr provst, er sejren vor!
Provsten (grædefærdigt).
Sejren? De er fra os dragne — !
4759 Fogden. Ja, men vi er ikke slagne,
4760
hvis jeg kender mine får!
(følger efter.)
4761 Provsten. Hvor monstro dog fogden går?
4762
4763
4764
4765
4766
4767
Efter dem, så sandt jeg lever!
Ha, sig atter modet hæver.
Jeg vil også med deroppe —
slå i flok og gøre fanger!
Lægg mig sadlen på min ganger —
skaf en sikker fjeldvant hoppe!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 375

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
(de går.)
(Ved den øverste sæter i bygden. Landskabet højner
sig i baggrunden og går over i store og øde fjeldvidder.
Det er regnvejr.)
(Brand, fulgt af mængden — mænd, kvinder
og børn — kommer opover bakkerne.)
4768 Brand. Se fremad; did går sejrens flugt!
4769 I dybet ligger bygden lukt,
4770 og vejret har fra fjeld til fjeld
4771 spændt over den sit tåge-tjeld.
4772 Glem døsen i den skumle grænd;
4773 flyv frit, flyv højt, I Herrens mænd!
4774 En mand. Vent, vent; min gamle faer er træt.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 376

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4775 En anden. Jeg fra igår har intet ædt —
4776 Flere. Ja, stil vor sult og sluk vor tørst!
4777 Brand. Frem, fremad over fjeldet først!
4778 Skolemesteren. Hvad vej?
4779
4780
4781
Brand. Hver vej er lige god,
når kun den målet bær imod.
Følg efter her —
En mand. Nej, der er brat;
vi vinder ikke frem før nat!
4782 Klokkeren. Iskirken ligger og derborte.
4783 Brand. Den bratte vejen er den korte.
4784 En kvinde. Mit barn er sygt!
En anden. Min fod er sår.
4785 En tredje. Hvor finder jeg en læsknings-tår?
Skolemesteren.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 377

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4786
4787
Mæt mængden, prest — se modet vakler.
Mange stemmer.
Prest, gør mirakler! Gør mirakler.
4788 Brand. O, stygt jer trældom har jer mærket;
4789
4790
4791
4792
4793
I lønnen vil forinden værket.
Op, ryst jer dødnings-sløvhed af —
hvis ej, så gå igen i grav!
Skolemesteren.
Ja, han har ret; først frem til striden;
vi véd jo, vi får lønnen siden!
4794 Brand. Det får I, folk, så sandt en Gud
4795
ser klarsynt over verden ud!
4796 Mange røster. Han er profet! Han er profet!
4797
Flere i flokken.
Hør sig os, prest — blir striden hed?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 378

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4798 Andre. Og blir den lang? Og blir den blodig?
4799 En mand. Prest, kræves det at være modig?
4800
Skolemesteren (dæmpet).
Jeg kan vel være tryg for livet?
4801 En anden mand. Hvad blir min del af sejrens løn?
4802 En kvinde. Jeg mister da vel ej min søn?
4803 Klokkeren. Er sejren os før tirsdag givet?
4804
Brand (ser sig forvildet om i flokken).
Hvad spørges om? Hvad vil I vide?
4805 Klokkeren. Først om hvorlænge vi skal stride —
4806
4807
derefter nævn vort stridsforlis,
og endelig — vor sejers pris!
4808 Brand. Det spørges om?
4809
Skolemesteren. Ja vel; dernede
vi fik ej ret på tingen rede.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 379

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4810 Brand (oprørt). Så skal I få det nu!
4811 Mængden (stimler tættere sammen). Tal! Tal!
4812 Brand. Hvorlænge striden vare skal?
4813
4814
4815
4816
4817
4818
4819
4820
4821
4822
4823
4824
Den vare skal til livets ende,
til I har alle offre bragt,
og løst jer fra akkordens pagt —
til I har viljen hel ihænde,
til alle fejge tvivlsmål faldt
for budet: intet eller alt!
Og stridsforliset? Alle guder,
hver halvheds-ånd på højtids-hylden,
hver jordtræls-kæde, blank og gylden,
al eders slapheds sovepuder!
Og sejersprisen? Viljens renhed,
i troen flugt, i sjælen enhed —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 380

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4825
4826
4827
4828
4829
hin offerlydighed, som gav
med jubel indtil død og grav —
en tornekrans om hvermands tinding —
se, det skal vorde eders vinding!
Mængden (under rasende skrig).
Forrådt, forrådt! Bedraget! Sveget!
4830 Brand. Jeg har ifra mit ord ej veget.
4831 Enkelte. Du sejr har lovet os ihænde —
4832
nu vil du den til offer vende!
4833 Brand. Jeg sejr har lovet — og jeg svær,
4834
4835
4836
4837
4838
den vindes skal igennem jer.
Men hver, som går i første række,
må falde for sin fagre sag;
tør ej han det, så lad ham strække
sit våben inden kampens dag.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 381

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4839
4840
4841
4842
I fiendevold er dømt det flag,
som værges af en vilje svag;
hvis du af offerskrækken lammes —
dødsmærket er du, før du rammes!
4843 Mængden. Vort eget fald han kræver frækt
4844
til fromme for en ufødt slægt!
4845 Brand. Igennem offrets ørkenvidder
4846
4847
4848
går vejen til vort Kanaan.
Til sejr i fald! Hver slægtens mand
jeg byder op som Herrens ridder!
4849 Klokkeren. Jo, her vi dejligt i det sidder!
4850
I bygden er vi sat i ban —
4851 Skolemesteren. Didned vi aldrig vende kan.
4852 Klokkeren. Og fremad, fremad ingen gider!
4853 Nogle. Slå ham ihjel!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 382

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4854
4855
Skolemesteren. Nej, det blev værre!
vi trænger jo en overherre!
Kvinder (peger forskrækket nedover vejen).
Hu, provsten!
4856 Skolemesteren. Lad jer blot ej skræmme!
4857
4858
4859
4860
Provsten (kommer, fulgt af nogle af de tilbageblevne).
O, mine børn! O, mine får!
Lyt til den gamle hyrdes stemme!
Skolemesteren (til mængden).
Ej mer vi har i bygden hjemme;
bedst at vi over vidden går!
4861 Provsten. O, at I kan så tungt mig græmme,
4862
og slå mit bryst så dybe sår!
4863 Brand. Du såred sjæle år for år!
4864 Provsten. Hør ikke på ham! Han jer mader
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 383

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4865
med hule løfter.
Flere. Det er sandt!
4866 Provsten. Men vi er milde; vi forlader,
4867
4868
4869
4870
hvor vi oprigtig anger fandt.
O, gå dog i jer selv tilsidst,
og se den sorte helvedslist,
hvormed han folket om sig flokked!
4871 Mange. Ja, det er sikkert; han os lokked!
4872 Provsten. Og tænk jer om; hvad mægter I,
4873
4874
4875
4876
4877
4878
en ringe flok i vråen bårne?
Er I til noget storværk kårne?
Kan I de bundne gøre fri?
I har jer lille hverdagsdont;
hvad der går over den, er ondt.
Kan eders arm på valen nytte?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 384

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4879
4880
4881
4882
4883
I værge skal jer lave hytte.
Hvad vil I mellem falk og ørn?
Hvad vil I mellem ulv og bjørn?
I blir kun overmagtens bytte —
o, mine får — o, mine børn!
4884 Mængden. Ja, ve os — det er sandheds ord!
4885 Klokkeren. Og dog, da vi fra bygden foer,
4886
4887
vi lukked bag os hyttens dør —
der er ej hjemmet nu, som før.
4888 Skolemesteren. Nej, han har lyst for folkets øjne,
4889
4890
4891
4892
har pegt på brist og sot og løgne;
ej længer menigheden sover;
det liv, som fordum var os nok,
blev uliv for den vågne flok.
4893 Provsten. Ak, tro I mig, det går snart over.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 385

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4894
4895
4896
4897
Alt kommer i de gamle folder,
når blot en stund I stilt jer holder.
Jeg borger for at menigheden
skal snart fornemme fortidsfreden.
4898 Brand. Vælg, mænd og kvinder!
Nogle. Vi vil hjem!
4899 Andre. For sent, for sent; langs vidden frem!
4900
Fogden (kommer ilsomt).
O, lykketræf at jeg jer finder!
4901 Kvinderne. Å, kære, vakkre, vær ej vred!
4902 Fogden. Ej nu, ej nu; kom bare med;
4903
4904
4905
En bedre tid for bygden rinder —
hvis I fornuftigt laer jer sige,
er alle mand før kvelden rige!
4906 Flere. Hvorledes det?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 386

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4907
Fogden. En fiskestim
på millioner står i fjorden!
4908 Mængden. Hvad siger han!
4909
4910
Fogden. Gør alt iorden!
Sky viddens uvejr, sludd og rim.
Før styred stimen aldrig hid —
4911 nu, venner, for vor del af Norden
4912
der rinder op en bedre tid!
4913 Brand. Vælg mellem Herrens råb og hans!
4914 Fogden. Følg eders egen sunde sans!
4915 Provsten. O, her er et mirakel hændt;
4916
4917
4918
4919
et fingerpeg fra himlen sendt!
Ak, jeg har drømt det jævnt og tidt,
men tænkte det var mareridt —
nu ser vi klart hvorhen det sigter —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 387

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4920 Brand. Jer selv I taber, hvis I svigter!
4921 Mange. En fiskestim!
Fogden. På millioner!
4922 Provsten. Brød, guld til eders børn og koner!
4923 Fogden. Nu ser I vel, det ej er tid
4924
4925
4926
4927
4928
4929
4930
4931
4932
4933
at spilde eders kraft i strid,
især imod en overmagt,
som gør herr provsten selv forsagt.
Nu har I andre mål for øje,
end tomt at hige mod det høje,
Vorherre hytter nok sig selv;
befæstet er jo himlens hvælv.
Bland ej jer op i andres trætte,
men skynd jer, havets skat at lette;
det er et praktisk gøremål,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 388

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4934
4935
4936
som øves uden blod og stål;
det bringer eder velstands-stoffer,
og kræver ej personligt offer!
4937 Brand. Just offret står med lueskrift,
4938
som Herrens krav, bag skyens rift!
4939 Provsten. Ak, føler I til offer drift,
4940
4941
4942
4943
så kom kun trygt til mig en skøn dag —
som for exempel næste søndag —
jeg skal min sandten —
Fogden (afbrydende). Ja, ja, ja!
Klokkeren (sagte til provsten).
Beholder jeg min post som klokker?
4944 Skolemesteren (ligeså). Blir skolen tagen mig ifra?
4945 Provsten (dæmpet). Ifald I mængdens stivsind rokker,
4946
så vil man vistnok være mild —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 389

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4947 Fogden. Afsted, afsted; ej tiden spild!
4948 Klokkeren. Tilbåds, tilbåds, hver, som er klog!
4949 Nogle. Men presten — ?
Klokkeren. Presten? Slip den gale!
4950 Skolemesteren. I ser jo her Vorherres tale,
4951
som i en åben prentet bog.
4952 Fogden. Svig presten; det er ret og pligt;
4953
han dåred jer med tant og digt —
4954 Flere. Han løj for os!
4955
Provsten. Hans tro er vrang;
og tænk, han har ej laud engang!
4956 Nogle. Hvad har han?
Fogden. Dårlig karakter!
4957 Klokkeren. Ja, det er sandt; det klart vi ser!
4958 Provsten. Hans gamle moer forgæves vented!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 390

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4959
han nægted hende sakramentet!
4960 Fogden. Han fast tog livet af sit barn!
4961 Klokkeren. Af konen med!
Kvinder. Tvi, tvi, det skarn!
4962 Provsten. Slet søn, slet faer, slet ægtemand! —
4963
mon værre kristen gives kan!
4964 Mange stemmer. Vor gamle kirke rev han ned!
4965 Andre. I baglås han den nye vred!
4966 Atter andre. Han slang os på en havsnøds-planke!
4967 Fogden. Han stjal min dårekiste-tanke!
4968 Brand. Jeg mærket ser på hvermands pande.
4969
4970
4971
Jeg ser, hvor denne slægt vil lande.
Hele flokken (brølende).
Hej, hør ham ej! Af bygden driv
den helvedbrand med sten og kniv!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 391

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
(Brand drives med stenkast indover i ødemarkerne.
Forfølgerne vender efterhånden tilbage.)
4972 Provsten. O, mine børn! O, mine får!
4973
4974
4975
4976
4977
4978
4979
4980
4981
4982
4983
Nu vender I til hjemmets arne;
lad anger eders øjne klarne,
og I skal se at godt det går.
Vi véd, Vorherre er så god;
han kræver ej uskyldigt blod —
og vor regering er tillige
så mild, som knapt i noget rige;
og øvrigheden, amtmand, foged,
vil ikke gøre jer det broget,
og selv jeg er så kærlig, som
vor tids humane kristendom —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 392

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4984
4985
jer overmænd vil allesammen
med eder bo i fred og gammen.
4986 Fogden. Men hvis her findes nogen brist,
4987
4988
4989
4990
4991
4992
4993
4994
4995
4996
4997
så må den heles, det er visst.
Når først vi kommer lidt til ro,
så vælger vi en kommission,
som prøve skal i hvilket mon
der bødes kan på lys og tro.
Den bør bestå af nogle prester,
som jeg og provsten kalder til —
desuden, dersom så I vil,
af klokker og af skolemester
samt andre mænd af folkets kreds,
så I kan slå jer trygt tilfreds.
4998 Provsten. Ja, vi skal lette al jer byrde,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 393

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
4999
5000
5001
5002
5003
som I den gamle sjælehyrde
idag har lettet for hans angst.
Den tanke gøre hvermand stærk,
at her er hændt et underværk.
Farvel; god lykke til jer fangst!
5004 Klokkeren. Ak, det er folk med kristen mildhed!
5005 Skolemesteren. De går sin gang i bramfri stilhed.
5006 Kvinder. De er så snilde og så pene!
5007 Andre. Så rigtig folkelig gemene!
5008 Klokkeren. De kræver ikke ulivssår.
5009 Skolemesteren. De folk véd mer end Fadervor!
5010
(Flokken drager nedover.)
Provsten (til fogden).
Ak, dette vil forbedre tonen.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 394

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5011
5012
5013
Nu er i alt et omslag nær;
thi, Gud ske lov, der noget er,
som bærer navn af reaktionen.
5014 Fogden. Mit værk det var, at alt spektakel
5015
blev kvalt i selve fødselstimen.
5016 Provsten. Ak, mest vi skylder hint mirakel —
5017 Fogden. Hvad for mirakel?
5018
Provsten. Fiskestimen.
Fogden (blæser).
Det var en løgn naturligvis!
5019 Provsten. Ja så? En løgn?
5020
5021
5022
Fogden. Jeg gav til pris,
hvad vrøvl mig først i munden faldt —
kan sligt vel lastes, hvor det galdt
så vigtig sag?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 395

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5023
Provsten. Nej, Gud bevares;
i nødsfald kan det godt forsvares.
5024 Fogden. Og desforuden, om et døgn,
5025
5026
5027
når folket atter får sig sundet,
hvad gør det da, om sejr blev vundet
i kraft af sandhed eller løgn?
5028 Provsten. Ven, jeg er ingen rigorist.
5029
5030
5031
(ser indover i ødemarken.)
Men er det ikke Brand, som hist
sig slæber frem?
Fogden. Jo, ganske visst!
En enlig kriger på sit tog!
5032 Provsten. Nej; vent; én til jeg øjner dog —
5033
langt bag ham!
Fogden. Hvad — det er jo Gerd!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 396

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5034
Det følgeskab er karlen værd.
5035 Provsten (lystig). Når stillet er hans offerdrift,
5036
5037
ham sættes bør slig mindeskrift:
her hviler Brand; hans sejr blev skral;
5038 én sjæl han vandt — og hun var gal!
5039
5040
5041
Fogden (med fingeren på næsen).
Men når jeg ret mig tænker om,
det dog mig forekommer, som
lidt inhuman var folkets dom.
Provsten (trækker på skuldrene).
5042 Vox populi vox dei. Kom!
(de går.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 397

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5043
(Inde på de store vidder. Uvejret vokser og jager skyerne
tungt over snesletten; sorte tinder og toppe træder hist
og her frem og sløres atter af tågen.)
(Brand, kommer blodig og forslået indover fjeldet.)
Brand (standser og ser tilbage).
Tusend fulgte mig af bygden;
5044 ikke én vandt op til højden.
5045
5046
5047
5048
5049
5050
Gennem alle hjerter taler
trangen til en større tid;
over alle sjæle daler
ledingsbud til løftet strid.
O, men offret, offret skræmmer;
viljen vek og ræd sig gemmer —
5051 én jo for dem alle døde —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 398

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5052
5053
5054
5055
5056
5057
5058
5059
5060
5061
5062
5063
5064
5065
fejghed er ej længer brøde!
(synker ned på en sten og ser sig sky omkring.)
Jævnt og tidt jeg måtte grue;
skrækken risled i mit hår,
når jeg gik, som barnet går,
under hyl og hundetuden,
i den mørke genfærdsstue.
Men jeg tvang min hjertebanken,
og jeg trøsted mig med tanken:
ude skinner lysets væld,
mørket er ej nat, ej kveld —
her er skodder kun for ruden.
Og jeg tænkte, dagens skin,
sommerlivets klare lue,
skal igennem dørens bue
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 399

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Snefrid:
Kong Harald Hårfagre
sin kone som, ved hennes
død, kongen ikke kunne
få seg til å begrave siden
han håpet hun fortsatt
var i live, så hun lå og
langsomt forråtnet.
5066
5067
5068
5069
5070
5071
5072
5073
vælde fuldt og fagert ind
i den mørke genfærdsstue.
O, hvor bittert jeg bedrog mig.
Begsort nat imøde slog mig —
og derude sad forstemte
spredte mænd langs fjord og vik,
holdt på minder, åndsforglemte,
gemte dem, som kongen gemte
5074 årvis på sin Snefrids lig,
5075
5076
5077
løste dødninglinets flig,
lytted over hjertekulen,
næred sig med livshåbs-smulen,
5078 mente, nu sprang blodets røde
5079
roser ud ifra den døde.
5080 Ikke én, som han, sig hæved,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 400

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5081
gav til graven hvad den kræved.
5082 Ikke én iblandt dem véd:
5083
5084
5085
5086
5087
5088
5089
5090
5091
5092
5093
5094
liget drømmes ej tillive,
liget må i muldet ned,
ligets hverv kun er at give
næring til en nylagt sæd. —
Nat, kun nat — og nat igen
over kvinder, børn og mænd!
Kunde jeg med lyn i hånden
frelse dem fra strådøds-vånden!
(springer op.)
Sorte syner ser jeg jage
lig et helridt gennem natten.
Tiden står i uvejrskofte,
maner med en livsdåds krav,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 401

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5095
5096
5097
5098
5099
5100
5101
5102
5103
5104
5105
5106
5107
5108
5109
kræver svunget stål for stav,
kræver skeden tom ved hofte —
frænder ser i strid jeg drage —
brødre ser jeg sidde spage,
krøbne under gemselshatten.
Og jeg øjner mer endnu —
usseldommens hele gru —
klynk fra kvinden, skrig fra manden,
øret stængt for bøn og bud —
ser dem riste sig på panden
navn af fattigfolk ved stranden,
folk med skillingspræg fra Gud.
Blege lytter de til braget,
tror at selvgjort afmagt skærmer. —
Regnbue over maj-vangen,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 402

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5110
5111
5112
5113
5114
5115
5116
5117
5118
5119
5120
5121
5122
5123
5124
flag, hvor er du nu at se?
Hvor er nu de farver tre —
de, der slog og fnøs fra stangen,
under storm af folkesangen,
til en konge og en sværmer
splitt og tunge skar i flaget?
Tungen brugte du til pral;
tør ej dragen vise tænder,
trænges ingen splittflags-ender —
folkeskriget kunde tiet,
kongesaksen kunde biet;
flag med fredens fire hjørner
strækker til som nødsignal,
når en grundstødt skude tørner!
Værre tider; værre syner
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 403

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5125
5126
5127
5128
5129
5130
5131
5132
5133
5134
5135
5136
5137
5138
5139
gennem fremtidsnatten lyner!
Brittens kvalme stenkulsky
sænker sort sig over landet,
smudser alt det friske grønne,
kvæler alle spirer skønne,
stryger lavt, med giftstof blandet,
stjæler sol og dag fra egnen,
drysser ned, som askeregnen
over oldtids dømte by. —
Da er slægten vorden styg —
gennem grubens krumme gange
lyder nyn af drypvands-sange;
puslingflokken, travl og tryg,
frigør malmens bundne fange,
går med puklet sjæl og ryg,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 404

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5140
5141
5142
5143
5144
5145
5146
5147
5148
5149
5150
5151
5152
5153
5154
glor med dvergens gridske øjne
efter guldets blanke løgne.
Sjæl ej skriger, mund ej smiler,
brødres fald ej hjerter kløver,
eget fald ej vækker løver —
flokken hamrer, mynter, filer;
rømt er lysets sidste tolk;
slægten vorden er et folk,
som har glemt, at viljens pligter
ender ej, hvor evnen svigter!
Værre tider; værre syner
gennem fremtidsnatten lyner!
Kløgtens ulv med gluf og glam
truer lærens sol på jorden;
nødskrig lyder op mod Norden,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 405

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5155
5156
byder leding ud langs fjorden;
dvergen hvæser tvær og klam —
5157 sligt er ikke sag for ham.
5158
Lad de stærke samfund gløde;
5159 lad de andre give møde;
5160 vi har ikke råd at bløde —
5161
5162
5163
5164
5165
5166
5167
5168
5169
vi er små, vi savner evne
til et sandheds styrkestævne,
kan ej offre folkehelsen
for vor brøk af verdensfrelsen.
Ej for os blev kalken drukket,
ej for os hugg tornekransen
i hans tinding sine tænder,
ej for os blev Romer-landsen
i den dødes side stukket,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 406

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Ahasveri:
Jeg har ikke klart å
finne ut hva dette
betyr, tips mottas.
5170 ej for vor skyld naglen brænder,
5171
5172
5173
5174
5175
boret gennem fod og hænder.
Vi er små, er sidst i laget,
byder ledingsbudet trods!
Ej for os blev korset taget!
Spanrem-slaget, spanrem-slaget,
5176 Ahasveri rap, som ruller
5177
purpur om den dømtes skulder,
5178 er passionens brøk for os!
5179
5180
5181
(kaster sig ned i sneen og dækker ansigtet til;
om lidt ser han op.)
Har jeg drømt? Er nu jeg vågen?
Alt er gråt og dulgt i tågen.
Var det syge syner kun,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 407

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5182
5183
5184
5185
5186
5187
5188
5189
5190
5191
5192
5193
hvad jeg så til denne stund?
Er det billed glemt og tabt,
hvori mandens sjæl blev skabt?
Er vort ophavs ånd besejret — ?
(lyttende.)
Ha, det går som sang i vejret!
De usynliges kor (suser i stormen).
Aldrig, aldrig blir du lig ham —
thi i kødet er du skabt;
gør hans gerning eller svig ham,
ligefuldt er du fortabt!
Brand (gentager ordene og siger sagte).
Ve mig, ve mig; snart jeg tror det!
Stod han ej i kirkekoret,
slog med hånden vredt mod ordet?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 408

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5194
5195
5196
5197
5198
5199
5200
5201
Tog han ikke alt mit eje,
stængte alle lysets veje,
lod mig kæmpe til det sidste,
lod mig nederlaget friste!
Koret (lyder stærkere over ham).
Orm, du aldrig vorder lig ham —
dødens bæger har du tømt;
følg ham efter eller svig ham,
ligefuldt din dåd er dømt!
5202 Brand (stille). Agnes, Alf, de lyse dage,
5203
5204
5205
5206
liv i fred og liv i hvile,
bytted jeg mod kamp og klage,
rev mit bryst med offerpile —
fældte dog ej folkets drage.
Koret (mildt og lokkende).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 409

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5207
5208
5209
5210
5211
5212
5213
5214
5215
Aldrig, drømmer, blir du lig ham,
arv og odel har du tabt;
alt dit offer gør ej rig ham —
for dit jordliv er du skabt!
Brand (brister i sagte gråd).
Alf og Agnes, kom tilbage;
ensom sidder jeg på tinden,
gennemblæst af nordenvinden,
bidt af genfærd, klamme, spage — !
(han ser op; en dæmrende plet åbner og vider sig ud
i tågen; en kvindeskikkelse står der, lyst klædt,
med kåbe over skuldrene. Det er Agnes.)
Skikkelsen (smiler og breder armene mod ham).
Brand, her har du mig igen!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 410

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5216
Brand (farer forvildet op).
Agnes! Agnes! Hvad er dette!
5217 Skikkelsen. Alt var feberdrøm, min ven!
5218 Nu skal sottens tåger lette!
5219 Brand. Agnes! Agnes!
5220
5221
5222
5223
5224
5225
5226
(vil ile hende imøde.)
Skikkelsen (skriger). Kom ej over!
Se dog sluget mellem os!
Her går fjeldets vilde fos.
(mildt.)
Ej du drømmer, ej du sover,
ej du mer med syner slås.
Du har været syg, du kære —
drukket vanvids bittre drik,
drømt, din hustru fra dig gik. —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 411

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5227 Brand. O, du lever! Lovet være — !
5228
5229
Skikkelsen (hurtigt).
Hys, tal heller derom siden!
Følg mig, følg mig; knap er tiden.
5230 Brand. O, men Alf ?
Skikkelsen. Ej heller død.
5231 Brand. Lever!
5232
5233
5234
5235
5236
5237
5238
Skikkelsen. Lever sund og rød!
Alle sorger har du drømt;
al din kamp var ikkun skrømt.
Alf er hos din gamle moer;
hun er frisk og han er stor;
end er bygdens kirke til;
den kan rives, hvis du vil —
sognets folk dernede slider
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 412

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5239
jævnt, som i de gode tider.
5240 Brand. Gode?
Skikkelsen. Ja — da her var fred.
5241 Brand. Fred!
Skikkelsen. O, skynd dig, Brand; kom med!
5242 Brand. Ak, jeg drømmer!
5243
Skikkelsen. Nu ej længer.
Men til røgt og ly du trænger —
5244 Brand. Jeg er stærk.
5245
5246
5247
5248
5249
Skikkelsen. Ak, ej endnu;
bag dig lurer drømmens gru.
Atter vil du tåget glide
bort fra min og barnets side,
atter vil din tanke sløves —
hvis ej lægemidlet prøves.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 413

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5250 Brand. O, giv hid!
Skikkelsen. Du selv er Manden.
5251 Du kun kan det, ingen anden.
5252 Brand. Nævn det da!
5253
5254
5255
5256
Skikkelsen. Den gamle læge,
som har læst så mangen bog —
han, som er til bunden klog,
fundet har din sygdoms spor.
Alle syner, stygge, blege,
5257 mantes frem med trende ord.
5258 Dem må kækt du overstrege,
5259
5260
ud af mindebladet slette,
væk fra lovens tavle stryge.
5261 De har voldt, at sotten faldt
5262
på dig som en vildsinds-byge —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 414

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5263
5264
glem dem, glem dem, vil du tvætte
sjælen ren for sot og syge!
5265 Brand. Sig dem!
Skikkelsen. «Intet eller alt».
5266 Brand (viger). Er det så?
5267
Skikkelsen. Så visst jeg lever,
og så visst du engang dør!
5268 Brand. Ve os begge! Sverdet svæver
5269
draget over os som før!
5270 Skikkelsen. Brand, vær mild; min favn er varm;
5271
5272
hold mig med din stærke arm —
lad os søge sol og sommer —
5273 Brand. Anden gang ej sotten kommer.
5274 Skikkelsen. Ak, den kommer, Brand, vær tryg.
Brand (ryster på hovedet).
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 415

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5275
5276
5277
Den er slynget bag min ryg.
Ingen vilde drømmes gru —
livets, livets kommer nu!
5278 Skikkelsen. Livets?
5279
Brand. Følg mig, Agnes!
Skikkelsen. Stå!
Brand, hvad vil du?
Brand. Hvad jeg må:
5280 leve, hvad til nu er drømt —
5281 gøre sandt, hvad end er skrømt.
5282 Skikkelsen. Ha, umuligt! Husk, hvorhen
5283
vejen bar dig!
Brand. Om igen!
5284 Skikkelsen. Rædslens ridt i drømmetågen
5285
vil du ride fri og vågen?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 416

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5286 Brand. Fri og vågen.
Skikkelsen. Slippe barnet?
5287 Brand. Slippe barnet.
Skikkelsen. Brand!
Brand. Jeg må.
5288 Skikkelsen. Blodig rive mig af garnet?
5289
5290
Mig med offersvøber slå
indtil døden?
Brand. Jeg det må.
5291 Skikkelsen. Alle lys i natten slukke,
5292
5293
5294
5295
dagens solskær udelukke,
aldrig livets frugter plukke,
aldrig løftes lindt af sange?
O, jeg mindes dog så mange!
5296 Brand. Jeg det må. Spild ej din bøn.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 417

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5297 Skikkelsen. Glemmer du din offerløn?
5298
5299
Alt dit løftningshåb bedrog dig;
alle sveg dig, alle slog dig!
5300 Brand. Ej for egen løn jeg lider;
5301
ej for egen sejr jeg strider.
5302 Skikkelsen. For et folk i grubens gange!
5303 Brand. Én kan give lys til mange.
5304 Skikkelsen. Dømt er jo dets fremtids-slægter!
5305 Brand. Stort en enkelts vilje mægter.
5306 Skikkelsen. Husk at én med flamme-riset
5307
5308
manden drev af paradiset!
Porten har han lagt et slug for —
5309 over det du springer ej!
5310 Brand. Åben lod han længslens vej!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 418

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Skikkelsen (forsvinder i et brag; tågen vælter
5311
sig hvor den stod, og der skriges hvast og skærende,
som fra en der flygter).
Dø! Dig har ej verden brug for!
Brand (står en stund som bedøvet).
5312 Væk det jog i skoddens røg —
5313 fløj på store hvasse vinger
5314 over vidden som en høg.
5315 Kravet var en lillefinger
5316 for at fange helt min hånd — !
5317 Ha, det var akkordens ånd!
Gerd (kommer med en riffle).
5318 Så du høgen! Så du høgen?
5319 Brand. Ja, du; dennegang jeg så ham.
5320 Gerd. Fort, sig vejen, han er strøgen;
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 419

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5321
vi vil efter, vi vil nå ham!
5322 Brand. Intet våben bider på ham;
5323
5324
5325
5326
5327
stundom tykkes han at fly,
hjerteramt af dødens bly —
men vil baneslag du slå ham,
er han bag dig lige kry,
gækker, lokker dig påny.
5328 Gerd. Rensdyr-skyttens riffle stjal jeg,
5329
5330
5331
har den ladt med sølv og stål;
du kan tro, jeg er så gal ej,
som de siger!
Brand. Træf dit mål!
5332
(vil gå.)
Gerd. Prest, du halter jo på foden.
5333 Hvad har voldt det?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 420

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
Brand. Folket jog mig.
5334 Gerd (nærmere). Rød, som blod fra hjerteroden,
5335
er din tinding!
Brand. Folket slog mig.
5336 Gerd. Før du havde sang i røsten —
5337
nu kun knirk, som løv om høsten!
5338 Brand. Alt og alle —
5339
5340
5341
5342
Gerd. Hvad?
Brand. Bedrog mig.
Gerd (ser med store øjne på ham).
Hå — nu kender jeg dig først!
Jeg har tænkt, at du var presten —
tvi med ham og hele resten!
Du er manden, som er størst.
5343 Brand. Dårligt mente jeg det næsten.
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 421

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5344 Gerd. Lad mig se på dine hænder!
5345 Brand. Mine hænder?
5346
5347
5348
5349
5350
5351
5352
5353
5354
Gerd. Nagle-såret!
Blodets dryp jeg ser i håret —
biddet efter torne-tanden,
hugget vildt og hvast i panden.
Dig har korsets træ jo båret!
Faer har sagt, da jeg var liden,
det blev gjort for længe siden,
langt herfra, og af en anden —
nu jeg skønner han mig dåred —
ja, for du er frelser-manden!
5355 Brand. Vig ifra mig!
5356
Gerd. Skal jeg falde
ned og bede for din fod?
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 422

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5357 Brand. Vig!
5358
Gerd. Du ødte jo det blod,
som har magt at frelse alle!
5359 Brand. O, jeg véd ej frelsens fjæl
5360
for min egen arme sjæl!
5361 Gerd. Her er rifflen! Lad dem dræbes — !
5362
Brand (ryster på hovedet).
Frem mod faldet skal der stræbes.
5363 Gerd. Ej af dig; du går jo først!
5364
5365
I din hånd er naglehullet —
du er udvalgt; du er størst.
5366 Brand. Jeg er ringest kryb i muldet.
5367
Gerd (ser opad; skyerne letter).
Véd du, hvor du står?
5368 Brand (stirrer frem for sig). Jeg står
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 423

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5369
5370
ved det første trin af trappen;
højt er op og foden sår.
5371 Gerd (vildere). Svar mig! Véd du, hvor du står?
5372 Brand. Ja, nu falder tågekappen.
5373 Gerd. Ja, den falder: Svartetind
5374
peger helt i himlen ind!
5375 Brand (ser op). Svartetind? Iskirken!
5376
Gerd. Ja!
Kirkegæst du blev endda!
5377 Brand. Tusend mile bort herfra! —
5378
5379
5380
5381
O, hvor inderligt jeg higer
efter lys og sol og mildhed,
efter fredens kirke-stilhed,
efter livets sommer-riger!
(brister i gråd.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 424

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5382
5383
5384
5385
5386
5387
5388
Jesus, jeg har råbt dit navn;
aldrig tog du mig i favn;
tæt forbi mig er du gledet,
gammelt ord på tungen lig;
lad mig nu af frelsens-klædet,
med den sande bods-vin vædet,
fange blot en fattig flig!
5389 Gerd (bleg). Hvad er det? Du græder, du,
5390
5391
5392
5393
5394
5395
5396
varmt, så det på kinden ryger —
varmt, så bræens grav-lin stryger
dryppende fra top og tinde —
varmt, så isen i mit minde
løses op i gråd herinde —
varmt, så messekåben glider
nedad jøkel-prestens sider — !
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 425

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5397
5398
5399
5400
5401
5402
5403
5404
5405
(bævende.)
Mand, hvi græd du ej før nu!
Brand (klar, strålende og ligesom forynget).
Frostvejr bær igennem loven —
siden sommersol fra oven!
Til idag det galdt at blive
tavlen, hvorpå Gud kan skrive —
fra idag mit livsensdigt
skal sig bøje varmt og rigt.
Skorpen brister. Jeg kan græde,
jeg kan knæle — jeg kan bede!
5406
(synker iknæ.)
Gerd (skotter opover og siger sagte og sky).
5407 Se, der sidder han, den stygge!
5408 Det er ham, som kaster skygge,
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 426

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5409
5410
der han pisker tindens sider
med sin brede vingefjær.
5411 Nu er frelsens time nær —
5412
dersom bare sølvet bider!
(kaster rifflen til kinden og skyder. Hult drøn, som af
en rullende torden, lyder højt oppe fra bergvæggen.)
5413 Brand (farer op). Ha, hvad gør du!
5414
5415
5416
5417
5418
5419
Gerd. Ramt han glider!
Jeg har truffet — se, han falder;
hør, han skriger, så det gjalder!
Mange tusend fjær af hammen
fyger ned fra bergvægs-kammen —
se, hvor han blir stor og hvid — !
Hej, han ruller ende hid!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 427

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5420
5421
Brand (synker sammen).
Ja, hver slægtens søn tildøde
dømmes må for slægtens brøde!
5422 Gerd. Tifold større himmeltelt
5423
5424
5425
5426
5427
5428
spændtes ud, da han blev fældt!
Se, han tumler; se, han ruller —
å, jeg vil ej længer grue;
han er hvid jo, som en due — !
(skriger i rædsel.)
Hu, det stygge, stygge bulder!
(kaster sig ned i sneen.)
Brand (krymper sig under den styrtende
skred og siger opad).
Svar mig, Gud, i dødens slug! —
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 428

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
5429
gælder ej et frelsens fnug
5430 mandeviljens qvantum satis — ?!
(Skreden begraver ham; hele dalen fyldes.)
En røst (råber gennem tordenbragene).
5431 Han er deus caritatis!
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 429

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
finis
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 430

f o r o r d H e n r i k I b s e n • B r a n d o r d l i s t e
ordlisTen
denne ebok-utgaven av Brand er mini-utgaven: den inne-
holder ikke ordlisten. For å få tak i utgaven med ordlisten, gå
til websiden www.KlausNordby.com/brand og last ned filen
Henrik_Ibsen_Brand_ebok_ordliste.pdf (er du online, bare
klikk på de røde hyperlenkene.)
Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5
431