EN VAKKER PDF EBOK TIL FRI BENYTTELSE VERSJON 1.0 • 9 ...

klausnordby.com

EN VAKKER PDF EBOK TIL FRI BENYTTELSE VERSJON 1.0 • 9 ...

EN VAKKER PDF EBOK TIL FRI BENYTTELSE

VERSJON 1.0 9. JUNI 2008


Henrik ibsen

Et dramatisk dikt

w w w . K l a u s N o r d b y . c o m o s l o 2 0 0 8


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

designerens

forord

Min beundring for Henrik Ibsens Brand kjenner ingen

grenser. Men jeg har aldri sett noen utgave, fysisk eller digital,

som yter diktverket den typografiske heder det fortjener.

Siden Ibsens tekst nå lever et uhildet voksenliv hinsides

alle kopirettslige lover, besluttet jeg derfor å skape en typogra-

fisk elegant og ikke minst skjermvennlig utgave av Brand — i

form av en gratis PDF-basert ebok.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

III


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Denne PDF ebok kan riktignok skrives ut på enhver skri-

ver ( jeg ser ingen grunn til å blokkere dette), men det anser jeg

for skjødesløs omgang med blekk og papir — og i tillegg mister

man all hypertekst-navigasjon som jeg har lagt inn i PDF filen.

Ebokens sideproporsjoner er (i motsetning til altfor mange

pseudo-ebøker) liggende 3:4 — slik minst 90% av verdens data-

skjermer fortsatt er. Typografien vil være leselig på skjermfla-

ter selv ned til 480×640 pikseler—men jo større skjermflate

du har på din datamaskin, som 600×800, 1200×1600, etc., jo

mer behagelig blir leseopplevelsen.

De relative lengder på skuespillets fem akter — som Ibsen

kalte «hand linger» — visualiseres nederst på skjermen med akt-

grafen. Vi ser her f.eks. hvor disproporsjonalt lang femte akt er:

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

IV


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

mer enn dobbelt så lang som første. Akt-grafene er hyperlen-

ker for manøvrering til aktenes første side. Sidemarkøren — den

vandrende lille streken — viser hvor i teksten du til enhver tid

befinner deg.

Tittelen har hyperlenke til www.KlausNordby.com/brand,

der man raskt kan sjekke etter en oppdatert utgave.

Bakerst har eboken en ordliste, med sitt eget forord, som

inneholder de 5,983 unike ord i Brand — og med 22,583 hyper-

lenker fra ordenes sidereferanser til teksten.

Denne ebok utgave av Brand er altså skapt for et «skjer-

met» liv — så la den få boltre seg på din skjerm!

Som råmateriale til min PDF ebok har jeg brukt teksten

fra Håkon Wium Lies fine online-utgave av Ibsens verker. Jeg

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

V


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

takker Lie, urfaderen til CSS-stilmarkeringspråket og tekno-

sjef for Opera Software (Opera er verdens beste nettleser, til

tross for at den er norsk!), for hans innsats med å gjøre Ibsens

verker elektronisk tilgjengelige i en god HTML form.

Dessverre er HTML/CSS fortsatt et typografisk primitivt

medium og Lies etekst er ikke feilfri. Jeg har derfor flittig kon-

sultert en standard bokutgave i mitt arbeide, nemlig Gyldendal

Norsk Forlags 1941 versjon av Ibsens samlede verker,

merket «niende utgave» (et arvegods fra min morfar). Jeg er

skeptisk til alle forsøk på å modernisere Ibsens originaltekster

(for ikke å snakke om min forakt for alle modernist-nihilistiske

oppsetninger), så jeg holder på en eldre gullstandard. Jeg har

imidlertid oppdatert tegnsettingen på ett vis: der hvor teksten

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

VI


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

har «; —» eller «, —» har jeg fjernet de grammatikalsk pedan-

tiske og overflødige «;» og «,» og bruker kun «—».

Min ebok utgave inneholder (kanskje?) også en liten filo-

logisk Brand-nyvinning: eksakt linje-nummerering av verse-

linjene. Diktverket består, ifølge mitt privatiserte telleverk, av

5431 perle-perfekte verselinjer på jambisk eller trokéisk tetra-

meter —og typograferingen fremstiller, på klassisk vis, linjenes

metriske lengde i vekseldialogen. Jeg har altså linje-nummerert

kun verselinjene — dvs. dialogen — og intet annet i teksten, slik

som sceneanvisninger. Noen lesere vil kanskje bestride betyd-

ningen av slik linje-nummerering, men jeg selv liker å se dette

når jeg manøvrerer meg rundt i teksten.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

VII


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Du kan imidlertid selv lett skru av linje-nummereringen

med «layer» funksjonen i Adobe Acrobat Reader: bare

åpne Layers menyen og kryss av «Linjer & noter». På samme

vis kan du — for en puristisk nytelse av Selve Teksten — skru av

bunn- og toppfeltene samt margnotatene ved å avkrysse lagene

«Side graf», «Akt graf», «Sidenummer» og «Topptittel».

Jeg vet godt hvor nesten-umulig det er for en mann — uten

egen korrekturavdeling! — å produsere et feilfritt typografisk

produkt av en slik kompleks art som et verse-dram a— og jeg

mottar derfor gjerne forslag til rettelser.

Min PDF ebok er et ikke-kommersielt produkt, kun skapt

for å gjøre vår lesing av Brand til en digitalt behagelig opp-

levelse. Du kan distribuere eboken som du selv ønsker — men

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 VIII


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

du kan ikke tukle med mitt design eller bruke filen kommer-

sielt. (Hvis du vil, som en liten oppmuntring, sende meg noen

kroner, dollar, pund eller yen mottar jeg gjerne privat kunst-

nerlønn sendt meg gjennom PayPal — vennligst send dette til

paypal@KlausNordby.com).

Jeg håper at min PDF eboks design og digitale funksjoner

vil lede til at flere norsk-lesende vil oppdage, gjenoppdage — og

ikke minst verdsette — Henrik Ibsens udødelige Brand.

Klaus Nordby

Oslo, 9. juni 2008

ego@klausnordby.com

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

IX


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

kolofon

Typografi og PDF produksjon er gjort med det ypperlige pro-

grammet Adobe InDesign CS3. Den sjelfulle skriften Brioso

Pro er designet av Robert Slimbach hos Adobe. Ordlisten og

sidetelleren ble laget med hjelp av tre uvurderlige InDesign

JavaScript-snutter skapt av Marc Autret.

Denne PDF fil kan distribueres i elektronisk form uten veder-

lag, men ebokens design er © 2008 Klaus Nordby.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

X


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Et dramatisk dikt

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

XI


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Brand

Hans moder

Ejnar, en maler

Agnes

Fogden

Doktoren

Provsten

Klokkeren

de handlende

Skolemesteren

Gerd

En bonde

Hans halvvoksne søn

En anden bonde

En kvinde

En anden kvinde

En skriverkarl

(Handlingen foregår i vor tid, dels i dels omkring

en jordbygd på vestkysten af Norge.)

Prester og

embedsmænd

Almue, mænd,

kvinder og børn

Fristeren i

ødemarken

De usynliges kor

En røst

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

XII


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1

1

2

fØrsTe handling

(Oppe i sneen på fjeldvidderne. Tågen ligger tæt

og tung; det er regnvejr og halvmørkt.)

(Brand, sortklædt, med stav og skræppe, kravler

sig frem vestover. En bonde og hans

halvvoksne søn, som har slået følge

med, er noget bagefter.)

Bonden (råber efter Brand).

Hej, fremmedkarl, far ej så fort!

Hvor er du?

Brand. Her!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

1


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3

4

Bonden. Du går dig bort!

Nu tykner skodden slig, at knapt

en ser så langt, som staven rækker —

5 Sønnen. Faer, her er spriker!

Bonden. Her er sprækker!

6 Brand. Og hvert et vejspor har vi tabt.

7

8

Bonden (skriger).

Stands, mand! Guds bittre — ! Her er bræen

skral som en skorpe! Tramp ej sneen!

9 Brand (lyttende). Jeg hører duren af en fos.

10 Bonden. En bæk har hulet sig indunder;

11

12

her er et dyb, som ingen bunder —

det sluger både dig og os!

13 Brand. Frem må jeg, som jeg før har sagt.

14 Bonden. Det evner ingen mandemagt.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

2


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

15

16

Kend — her er grunden hul og sprød —

Stands, mand! Det gælder liv og død!

17 Brand. Jeg må; jeg går en stormands bud.

18 Bonden. Hvad heder han?

Brand. Han heder Gud.

19 Bonden. Og hvad er du for noget?

Brand. Prest.

20 Bonden. Kanhænde det; men jeg véd bedst,

21

22

23

24

25

at om du så var provst og bisp,

så ligger du i dødsens gisp

før dagen gryr, hvis du vil frem

på bræens undergravne brem.

(nærmer sig varsomt og overtalende.)

Hør, prest; om en er klog og lært,

26 han kan ej det, som er for svært.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

3


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

blålysblink:

Gass avgitt av sumpmyrer

kan forårsake en blålig

glød om natten.

27

28

Vend om; vær ej så strid og stiv!

En har jo kun det ene liv —

29 går det, hvad har en så igen?

30

31

32

Der er en mil til næste grænd,

og skodden står så tyk, at den

kan skæres med en tollekniv.

33 Brand. Står skodden tyk, en lokkes ej

34 af blålysblink på vildsporsvej.

35 Bonden. Men her er is-tjern rundt omkring,

36

og slige tjern er stygge ting.

37 Brand. Dem går vi over.

38

Bonden. Gå på vand?

Du holder mindre end du lover.

39 Brand. Én har dog vist — er troen sand,

40

så slipper karlen tørskod over.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

4


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

41 Bonden. Ja, før i tiden; men i vor

42

han går tilbunds med hud og hår.

43 Brand. Farvel! (vil gå.)

Bonden. Du sætter livet til!

44 Brand. Hvis Herren for min død har brug —

45

velkommen flom og fos og slug!

46 Bonden (sagte). Nej, han er både gal og vild!

47

48

49

50

51

52

Sønnen (halvt grædende).

Faer, lad os vende! Der er tegn

til værre styggevejr og regn!

Brand (standser og nærmer sig igen).

Hør, bondemand; du sagde før,

at datter din, som bor ved fjorden,

har skikket bud, at snart hun dør;

men ej med saligt håb hun tør —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

5


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

53

hvis ej hun ser dig — gå fra jorden?

54 Bonden. Gud bedre mig så sandt og visst!

55 Brand. Og til idag hun gav dig frist?

56 Bonden. Ja.

Brand. Ikke længer?

Bonden. Nej.

Brand. Så kom!

57 Bonden. Det er ugørligt værk. Vend om!

58

59

Brand (ser fast på ham).

Hør? Gad du hundred daler give,

ifald hun kunde saligt dø?

60 Bonden. Ja, prest!

61

Brand. To hundred?

Bonden. Hus og bø

jeg skulde gerne fra mig skrive,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

6


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

62

ifald hun slukne fik i fred!

63 Brand. Men gad du give livet med?

64 Bonden. Hvad? Livet? Kære, vene — !

Brand. Nå?

65 Bonden (klør sig bag øret).

66

67

68

Nej, men der er da måde på — !

I Jesu navn, du får ej glemme,

at jeg har barn og kone hjemme.

69 Brand. Han, som du nævnte, havde moer.

70 Bonden. Ja, det var længe før ifjor —

71

72

da hændte der så mangt et under;

det går ej slig til nuomstunder.

73 Brand. Far hjem. Dit liv er dødens vej.

74

Du véd ej Gud og Gud ej dig.

75 Bonden. Hu, du er hård!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

7


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Sønnen (trækker i ham). Kom så afsted!

76 Bonden. Ja vel; men han skal følge med!

77 Brand. Skal jeg?

78

79

80

81

82

83

Bonden. Ja, blir du borte her

i dette Herrens vonde vejr,

og rygtes, hvad en ej kan dølge,

at vi gik hjemmefra i følge,

så trækkes jeg tilthings en dag —

og drukner du i myr og tjern,

så dømmes jeg i bolt og jern —

84 Brand. Da lider du for Herrens sag.

85 Bonden. Mig rager ikke hans og dine;

86

87

jeg har alt mer end nok med mine.

Kom så!

Brand. Farvel!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

8


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

88

89

90

(hult bulder høres langt borte.)

Sønnen (skrigende). Der går en skred!

Brand (til bonden, som har grebet ham i kraven).

Slip taget!

Bonden. Nej!

Brand. Slip straks!

Sønnen. Kom med!

Bonden (brydes med Brand).

Nej, fanden nappe mig — !

Brand (river sig løs og kaster ham i sneen).

det kan du tro han gør tilsidst!

(går.)

Ja visst;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

9


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

91

92

93

Bonden (sidder og gnider armen).

Au, au; den karl er stiv og stærk.

Sligt kalder han Vorherres værk!

(råber, idet han rejser sig.)

Hej, prest!

Sønnen. Han gik indover hejen.

94 Bonden. Ja, men jeg skimter ham endnu.

95

96

97

98

(råber igen.)

Hør, sig mig — kan du mindes, du,

hvor var det vi kom ud af vejen?

Brand (inde i tågen).

Ej trænges vejløbs kors for dig —

du er alt på den brede vej.

99 Bonden. Gud give, at det var så vel,

100

så sad jeg godt og varmt ikveld.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

10


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

101

102

(han og sønnen går østover igen.)

Brand (kommer tilsyne højere oppe og lytter

ud mod den kant, hvor bonden gik).

De famler hjem. Du slappe træl,

sprang i dit bryst en viljes væld,

103 var ikkun evnen det, som skorted,

104

105

106

107

108

109

110

jeg skulde vejens møje kortet;

på dødstræt ryg, med foden såret,

jeg skulde glad og let dig båret —

men hjælp er gavnløs for en mand,

som ikke vil, hvad ej han kan.

(går længere frem.)

Hm; livet, livet; det er svært,

hvor livet er de godtfolk kært!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

11


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

Hver skrælling lægger slig en magt

på livet, som om verdens frelse,

al menneskenes sjælehelse,

var på hans skrale skuldre lagt.

De vil nok offre, Gud bevares!

Men livet, livet — det må spares.

(smiler, som i en erindring.)

To tanker faldt som gut mig ind

og voldte lattervrid i maven,

og skaffed mig et barket skind,

når gamle skolemoer var gnaven.

Jeg tænkte mig en mørkræd ugle,

en fisk med vandskræk. Lydt jeg lo;

jeg vilde dem af sindet smugle,

men de hang i med tand og klo. —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

12


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

Hvad kom det af, det lattervrid?

Jo, af den dunkelt følte splid

imellem tingen, som den er,

og tingen, som den skulde være —

imellem det, at måtte bære,

og finde byrden altfor svær. —

Fast hver en landsmand, syg og frisk,

er slig en ugle, slig en fisk.

Han skabtes til et dybets yrke,

han skulde leve livets mørke —

135 og det er det, som gør ham ræd.

136

137

138

Han spræller angst mod fjærens bred,

han skyr sit eget stjernekammer,

han skriger: luft og dagens flammer!

(standser et øjeblik, studser og lytter.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

13


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

Hvad var det der? Det lød som sang.

Ja, det er sang med latter blandet.

Hør — nu et hurra, nu et andet —

nu tredje — fjerde — femte gang!

Der rinder solen. Skodden letter.

Jeg øjner alt de vide sletter.

Derborte står det glade lag

i morgenskær på højderyggen;

vestover vidden kastes skyggen;

de skifter ord og nævetag.

Nu skilles de. De andre vender

mod øst, men to går vesterud.

Der skikker de, som sidste bud,

farvel med hat, med slør og hænder.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

14


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

(Solen bryder alt mere og mere gennem tågen.

Han står længe og ser ned på de kommende.)

Der glittrer lys om disse tvende.

Det er som skodden gjorde vej,

som lyngen klædte hæld og hej

og himlen lo om ham og hende.

De er visst syskend. Hånd i hånd

de springer over lyngens tæppe.

Se; pigen rører grunden neppe,

og han er ledig som en vånd.

Der strøg hun fra ham! Der hun veg,

da rap han vilde hende fange — .

Nu vokser løbet til en leg — !

Hør; deres latter blir til sange!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

15


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

(Ejnar og Agnes, let rejseklædte, begge

blussende og varme, kommer legende frem over

sletten. Tågen er borte; en klar sommermorgen

ligger over fjeldet.)

165 Ejnar. Agnes, min dejlige sommerfugl,

166

167

168

169

170

171

dig vil jeg legende fange!

Jeg fletter et garn med masker små,

og maskerne er mine sange!

Agnes (danser baglænds foran og

smutter stedse fra ham).

Er jeg en sommerfugl, liden og skær,

så lad mig af lyngtoppen drikke;

og er du en gut, som lyster en leg,

172 så jag mig, men fang mig ikke!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

16


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

173 Ejnar. Agnes, min dejlige sommerfugl,

174

175

176

nu har jeg maskerne flettet;

dig hjælper visst aldrig din flagrende flugt —

snart sidder du fangen i nettet!

177 Agnes. Er jeg en sommerfugl, ung og blank,

178

179

180

jeg lystig i legen mig svinger;

men fanger du mig under nettets spind,

så rør ikke ved mine vinger!

181 Ejnar. Nej, jeg skal løfte dig varligt på hånd

182

183

184

og lukke dig ind i mit hjerte;

der kan du lege dit hele liv

den gladeste leg, du lærte!

(Uden at se det har de nærmet sig en brat

styrtning; de står nu lige på randen.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

17


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

185

Brand (skriger ned til dem).

Stands, stands! Der er en afgrund bag!

186 Ejnar. Hvem råber?

187

188

189

Agnes (peger op). Se!

Brand. Berg jer itide!

I står på skavlens hule tag —

den hænger udfor stupets side!

Ejnar (slår armen om hende og ler op).

Det har ej nød med mig og hende!

190 Agnes. Vi har et liv at lege rundt!

191 Ejnar. I solskin er en færd os undt,

192

som først om hundred år har ende.

193 Brand. Da først I går tilbunds? Ja så!

194 Agnes (svinger sløret). Nej, da går legen mod det blå.

195 Ejnar. Først hundred år i glædestimlen,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

18


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

196

197

med bryllupslamper tændt hver nat —

et liv, et hundredårs tagfat —

198 Brand. Og så — ?

Ejnar. Så hjem igen — til himlen.

199 Brand. Nå, det er den, I kommer fra?

200 Ejnar. Naturligvis; hvor ellers da?

201 Agnes. Ja, det vil sige, allersidst

202

vi kom fra dalen øst for fjeldet.

203 Brand. Jeg syntes og jeg øjned hist

204

et skimt af jer ved vandløbskellet.

205 Ejnar. Ja, det var der vi skiltes nys

206

207

208

209

fra vore venner og veninder

og trykked håndslag, favntag, kys,

som segl på alle dyre minder.

Kom ned til os! Jeg skal fortælle,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

19


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

hvor Gud har været mageløs —

så vil De fatte jublens vælde — !

Fy, stå ej der, som om De frøs!

Se så! Tin op! Det kan jeg lide.

Først er jeg maler, må De vide,

og det var allerede smukt

at skænke mine tanker flugt,

så jeg kan kogle liv i farver,

som han gør sommerfugl af larver.

Men aller prægtigst var dog Gud,

da han mig Agnes gav til brud!

Jeg kom fra syd, fra rejser lange,

med malerkassen på min ryg —

223 Agnes (ivrig). Så kongeglad og frisk og tryg —

224

og kunde visst de tusend sange!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

20


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

225 Ejnar. Just som jeg gennem bygden strøg,

226

var hun deroppe på besøg.

227 Hun skulde drikke fjeldets luft

228

og sol og dugg og graners duft.

229 Mig drev en gudsmagt op mod fjeldet;

230

231

232

233

234

235

236

det sang i mig: søg skønhedsvældet

på granemo, langs skogens elv,

i skyflugt under himlens hvælv! —

Da malte jeg mit mesterstykke:

et rosenblus på hendes kind,

et øjepar, som lyste lykke,

et smil, som sang i sjælen ind —

237 Agnes. Men hvad du malte, så du neppe —

238

239

drak livets skål i blinde drag

og stod igen en solskinsdag

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

21


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

240

med stav i hånd og snøret skræppe —

241 Ejnar. Da strøg den tanke mig forbi:

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

du har jo ganske glemt at fri!

Hurra! I hast blev friet, svaret,

og dermed var det grejdt og klaret.

Vor gamle doktor blev så glad,

at selv han ikke vidste hvad.

Så holdt han lag tre døgn tilende,

med sang og dans, for mig og hende;

fra foged, lensmand, skriver, prest,

al voksen ungdom kom som gæst.

Fra gården brød vi op inat;

men derfor endtes gildet ej —

med flag på stang, med løv om hat,

op over li, frem over hej,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

22


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Egir: Sjøfartens

skytsgud i de gamle

Edda-kvadene.

255

af flokken fulgtes vi på vej.

256 Agnes. Vor færd på vidden var en dans,

257

snart to og to — og snart i krans.

258 Ejnar. Af sølvstøp drak vi vinen sød —

259 Agnes. I sommernatten sangen lød —

260 Ejnar. Og skodden, som faldt tung fra nord,

261

strøg lydig væk, hvor frem vi foer.

262 Brand. Og nu går vejen — !

263

Ejnar. Lige frem,

til byen.

Agnes. Der jeg har mit hjem.

264 Ejnar. Men først forbi de sidste toppe;

265

så ned til fjordens vik i vest;

266 på Egirs hest med dampen oppe

267

vi rider hjem til bryllupsfest —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

23


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

268

269

og så mod sydens land tilsammen,

lig svaner på den første flugt — !

270 Brand. Og der — ?

271

272

273

274

275

Ejnar. Et bryllupsliv i gammen,

som drømmen stort, som sagnet smukt;

thi vid at denne søndagsmorgen,

skønt midt på vidden, uden prest,

vort liv blev lyst i fred for sorgen

og viet til en lykkefest.

276 Brand. Af hvem?

277

278

279

280

Ejnar. Af al den glade klynge.

Ved bægerklang hver uvejrssky

blev sat i ban, der turde tynge

det lette løvværk om vort ly.

Af sproget ud hvert ord de kyste,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

24


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

281

282

283

som varsel bar om stormslags drøn;

med løv i håret de os lyste

som glædens børn i kuld og køn.

284 Brand. Far vel, I to!

285

286

(vil gå.)

Ejnar (studser og ser nærmere på ham).

Det tykkes mig som noget kendt

i Deres træk —

Nej, stands og vent!

Brand (koldt). Jeg er Dem fremmed.

287 Ejnar. Og dog fra skolen eller hjemmet

288

jeg tror så visst, jeg mindes kan —

289 Brand. I skolen; ja, da var vi venner;

290

da var jeg gut; nu er jeg mand.

291 Ejnar. Det skulde aldrig være — ?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

25


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

292

(skriger med engang):

Ja, det er dig! Nu jeg dig kender!

Brand!

293 Brand. Jeg kendte dig fra første stund.

294 Ejnar. Vel mødt, vel mødt af hjertens grund!

295

296

297

298

Se på mig! Ja, du er den gamle,

som altid i dig selv var nok,

hvem legen aldrig kunde samle

i kammeraters viltre flok.

299 Brand. Jeg var jo hjemløs mellem jer.

300

Dig tror jeg dog jeg havde kær,

301 skønt alle I der-sør i landet

302

303

304

var af en anden malm, end jeg,

som fødtes på et næs ved vandet,

i skyggen af en skogløs hej.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

26


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

305 Ejnar. Din hjembygd — ja, den er jo her?

306 Brand. Igennem den min vej nu bær.

307 Ejnar. Igennem den? Så? Vidre frem?

308 Brand. Ja vidt; og fort — forbi mit hjem.

309 Ejnar. Du er jo prest?

310

311

Brand (smiler). Stiftskapellan.

Lig haren under holtets gran

har jeg mit hus snart her snart hist.

312 Ejnar. Og hvor går rejsen nu tilsidst?

313

314

315

Brand (hurtigt og hårdt).

Spørg ej om det!

Ejnar. Hvorfor?

Brand (forandrer tonen). Å jo!

Det skib, som venter eder to,

skal også føre mig herfra.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

27


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

316 Ejnar. Min brudgomshest? Hurra, hurra!

317

Tænk, Agnes, han skal samme vej!

318 Brand. Ja, men jeg skal til gravøl, jeg.

319 Agnes. Til gravøl?

Ejnar. Du? Hvem skal begraves?

320 Brand. Den Gud, som nys du kaldte din.

321 Agnes (viger). Kom, Ejnar!

322

323

324

325

326

Ejnar. Brand!

Brand. I lin og skrin

hver jordtræls Gud, hver døgnværk-slaves,

skal lægges ned ved højlys dag.

Der må en ende på den sag.

Det er på tiden I forstår,

han skrantet har i tusend år.

327 Ejnar. Brand, du er syg!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

28


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

328

329

330

331

332

333

334

335

Brand. Nej, sund og frisk,

som åsens tall, som bakkens brisk;

men det er tidens syge slægt,

som trænger til at vorde lægt.

I vil kun lefle, lege, le,

vil tro så småt, men ikke se —

vil læsse hele vægtens ve

på en, som man har sagt jer kom

og tog den store straffedom.

336 Han lod for jer sig tornekranse,

337

og derfor har I lov at danse —

338 ja dans — men hvor du danser hen,

339

det blir en anden sag, min ven!

340 Ejnar. Å, jeg forstår! Den sang er ny

341

og yndet over bygd og by.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

29


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

342

343

344

345

Du hører til det unge kuld,

som kalder livet tant og muld,

som jage vil med pølens skræk

alverden i en askesæk.

346 Brand. Nej, jeg er ingen «prækehest».

347 Jeg taler ej om kirkens prest;

348

349

350

351

knapt véd jeg, om jeg er en kristen;

men visst jeg véd, jeg er en mand,

og visst jeg véd, jeg øjner bristen,

der margstjal hele dette land.

352 Ejnar (smiler). Det har jeg endnu aldrig hørt,

353

354

vort gode land i rygte ført

for overmål af livsenslyst.

355 Brand. Nej, jublen sprænger intet bryst —

356

thi var det så, da var det vel.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

30


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Silenen:

I gresk mytologi var

Silenus en ledsager av

Dionysus; en bedrukken

men, muligens, også

en vis person.

357

358

Lad gå at du er glædens træl —

men vær det da fra kveld til kveld.

359 Vær ikke ét idag, igår,

360

361

362

363

364

og noget andet om et år.

Det, som du er, vær fuldt og helt,

og ikke stykkevis og delt.

Bacchanten er en klar idé,

en drukkenbolt hans ak og ve —

365 Silenen er en skøn figur,

366

367

368

369

370

371

en dranker hans karrikatur.

Gå blot omkring i dette land,

og hør dig for hos alle mand,

og du vil se, enhver har lært

sig til at være lidt af hvert.

Lidt alvorslørt til brug i helgen,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

31


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

372

373

374

375

376

377

378

379

380

381

382

383

384

385

386

lidt trofast efter fædres sed,

lidt lysten efter natverdsvælgen —

thi det var samme fædre med —

lidt varm om hjertet, er der gilde

og sangen runger for det lille

men klippefaste klippefolk,

der aldrig tog mod stryg og svolk —

lidt ødsel når det gælder løfter —

lidt hårfin når han ædru drøfter

det ord, som gaves i et lag,

til løsning på en alvorsdag.

Dog alt, som sagt, kun ganske lidt;

hans fejl, hans fortrin, går ej vidt;

han er en brøk i stort og småt,

en brøk i ondt, en brøk i godt —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

32


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

387

388

men værst det er — hver brøkens del

slår brøkens hele rest ihjæl.

389 Ejnar. Det er en letvindt ting at håne;

390

dog vakkrere det var at skåne —

391 Brand. Kanhænde det — men ej så sundt.

392 Ejnar. Nu vel; til folkets syndebundt

393

394

395

396

jeg føjer både ja og amen,

men ser dog ej det hænger sammen

med ham, du lægge vil i skrin —

den Gud, jeg endnu kalder min.

397 Brand. Min glade ven, du er jo maler —

398

399

400

401

vis mig den Gud, hvorom du taler.

Du har jo malt ham, har jeg hørt,

og billedet har godtfolk rørt.

Han er vel gammel; ikke så?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

33


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

402 Ejnar. Nu ja — ?

403

404

405

406

407

408

409

410

Brand. Naturligvis. Og grå?

Tyndhåret efter gubbers vis,

med skæg som sølvtråd eller is —

velvilligt stemt, men dog så streng,

at han kan skræmme børn i seng?

Hvorvidt du gav ham tøfler på,

se, det lar ved sit værd jeg stå;

men visst jeg tror det gjorde godt,

om han fik briller og kalot.

411 Ejnar (vred). Hvad skal det til —

412

413

414

Brand. Det er ej spot.

Just netop sådan ser han ud,

vort lands, vort folks familjegud.

Som katoliken gør en rolling

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

34


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

dobbelt-dirken:

Et freskomaleri i Romas

Sixtinske kapell viser St.

Peter, den første pave,

motta to nøkler fra Jesus.

415

416

417

418

af Frelserhelten, gør I her

af Herren en affældig olding,

der er sin alders barndom nær.

Som paven har på Peters stol

419 tilovers snart kun dobbelt-dirken,

420

421

422

så snevrer I fra pol til pol

Vorherres rige ind til kirken.

I skiller liv fra tro og lære;

423 for ingen gælder det at være;

424

425

426

427

428

429

jer stræben er, jer ånd at hæve,

men ikke helt og fuldt at leve.

I trænger til, for slig at slingre,

en Gud, som ser igennem fingre —

som slægten selv, dens Gud må gråne

og males med kalot og måne. —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

35


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

430

431

432

433

434

435

436

437

438

439

440

441

442

443

Men denne Gud er ikke min!

Min er en storm, hvor din er vind,

ubøjelig, hvor din er døv,

alkærlig der, hvor din er sløv;

og han er ung, som Herkules —

ej nogen Gudfaer på de treds!

Hans stemme slog med lyn og skræk,

da han som ild i tornehæk

for Moses stod på Horebs berg,

som kæmpen står for dverges dverg.

Han standsed sol i Gibeons dal

og gjorde undre uden tal,

og skulde gøre dem endnu,

hvis slægten ej var slap, som du!

Ejnar (med et usikkert smil).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

36


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

444

Og nu skal slægten skabes om?

445 Brand. Det skal den, du, så sandt og visst

446

447

448

449

450

451

jeg véd, at jeg til verden kom,

som læge for dens sot og brist!

Ejnar (ryster på hovedet).

Sluk ikke stikken, skønt den oser,

før lygten viser vejens spor;

stryg ikke sprogets gamle gloser,

før du har skabt de nye ord!

452 Brand. Ej noget nyt jeg stunder til;

453

454

455

456

457

det eviges ret jeg hævde vil.

Det er ej dogmer eller kirke,

som jeg vil løfte med mit virke;

thi begge så sin første dag,

og derfor var det muligt vel

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

37


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

458

de begge ser sin sidste kveld.

459 Alt skabt har jo et finis bag;

460

461

462

463

464

465

466

467

468

det fanger mén af møl og orm,

og må ifølge lov og norm

afvejen for en ufødt form.

Men der er noget til, som står —

det er den ånd, som ej blev skabt,

som løstes, da den var fortabt,

i tidens første friske vår,

som slog med frejdig mandetro

fra kød til åndens ophav bro,

469 Nu er i småt den høkret ud —

470

471

472

tak være slægtens syn på Gud —

men frem af disse sjælestumper,

af disse åndens torsoklumper,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

38


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

473

af disse hoder, disse hænder,

474 et helt skal gå, så Herren kender

475 sin mand igen, sit største værk,

476

477

478

479

480

481

482

sin ætling, Adam, ung og stærk!

Ejnar (afbrydende).

Farvel. Jeg mener, det er bedst

vi skilles her.

Brand. Går I mod vest,

går jeg mod nord. To veje bær

til fjorden, begge lige nær.

Farvel!

Ejnar. Farvel.

Brand (vender sig ved nedgangen). Skil lys fra dunst.

Husk — det, at leve, er en kunst.

Ejnar (vinker ham fra sig).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

39


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

483

484

Vend du kun verden op og ned;

min gamle Gud jeg holder ved!

485 Brand. Godt; mal ham du med krykkestav —

486

487

488

jeg går og lægger ham i grav!

(går ned over stien.)

Ejnar (går i taushed hen og ser ned efter Brand).

Agnes (står et øjeblik som åndsfraværende;

derpå farer hun op, ser sig urolig om og spørger).

Gik solen ned?

Ejnar. Nej, kun en sky

strøg for; nu lyser den påny.

489 Agnes. Her blæser koldt.

Ejnar. Det var et pust,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

40


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

490

491

492

som jog igennem skaret just.

Her skal vi ned.

Agnes. Så sort mod sør

stod berget ej og stængte før.

493 Ejnar. Du så det ej for sang og leg,

494

495

496

før han dig skræmte, da han skreg.

Men lad ham gå sin bratte trap;

vi knytter legen, hvor den glap.

497 Agnes. Nej, ikke nu — nu er jeg træt.

498 Ejnar. Det er igrunden også jeg —

499

500

501

502

503

og nedfor er ej vejen let,

som borte på den flade hej.

Men har vi højden bagom os,

da skal vi danse just på trods —

ja, tifold mere vildt og fort,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

41


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

504

505

506

507

508

509

510

511

512

513

514

515

516

517

518

end ellers vi det havde gjort. —

Se, Agnes, se den stribe blå,

som solens glød nu glittrer på;

snart kruser den sig, snart den ler,

snart er den sølv, snart er den rav;

det er det store, friske hav,

som du der yderst ude ser!

Og kan du se den mørke røg,

som længe langsmed leden strøg?

Og kan du se den sorte prik,

som nu just rundt om næsset gik?

Se, det er dampen — din og min!

Nu står den fjorden lige ind!

Iaften står den ud fra fjord,

tilhavs, med dig og mig ombord! —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

42


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

519

520

521

522

Der slører tågen tung og grå. —

Sig, Agnes, fik du øje på

hvor smukt sig hav og himmel malte?

Agnes (ser åndsfraværende lige ud og siger).

Ja visst. Men sig mig om du så — ?

523 Ejnar. Hvad?

Agnes (uden at se på ham og dæmpet som i en kirke).

Hvor han vokste, mens han talte!

(Hun går nedover stien. Ejnar følger.)

(Vej langs fjeldvæggen med vildt dyb udfor til højre.

Ovenfor og bag berget skimtes større højder med

tinder og sne.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

43


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

524

525

526

527

528

529

530

531

532

533

534

535

Brand (kommver oppe på stien, går nedover,

standser midtvejs på en fremspringende knart

og ser ned i dybet).

Ja, jeg kender mig igen!

Hvert et bådnøst, hver en grænd,

Jordfaldsbakken, osets birke,

og den gamle brune kirke,

elvekantens olderbuske,

alting kan fra barn jeg huske.

Men jeg tror, at mere gråt

er det nu, og mere småt;

og på berget skavlen hænger

mere yderligt end da,

har af dalens snevre himmel

skåret bort endnu en strimmel

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

44


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

536

537

luder, truer, skygger, stænger —

stjæler mere sol ifra.

(sætter sig og ser langt udover.)

538 Fjorden. Var den og den gang

539

540

541

542

543

544

545

546

547

548

549

lige styg og lige trang?

Det er bygevejr. Der står

ind en råsejlsjagt for børen.

Sør, indunder hamrens skygge,

øjner jeg en bod, en brygge,

og der bag en rødmalt gård! —

Det er enkens gård på øren!

Enkens gård. Min barndoms hjem.

Minders minder myldrer frem.

Der, imellem strandens stene,

blev min barnesjæl alene. —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

45


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

550

551

552

553

554

555

556

557

558

559

560

561

562

563

Over mig er klemslens vægt,

tyngslen af at stå i slægt

med en ånd, som altid peged

jordvendt, udenfor mit eget.

Alt, hvad stort jeg vilde før,

vimrer nu som bag et slør.

Modet, magten har mig sveget,

hug og sjæl blir slap og sprød;

her, ved nærmelsen af hjemmet,

ser jeg på mig selv som fremmed —

vågner bunden, klippet, tæmmet,

Samson lig i skøgens skød.

(ser atter ned i dybet.)

Hvad er der for færd og virke?

Ud fra hver en plads og grænd

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

46


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

urd:

Steinur

564

stævner kvinder, børn og mænd.

565 Snart i urd og snart i brækker

566

567

568

569

570

571

taber sig de lange rækker,

dukker atter op igen —

fremme ved den gamle kirke.

(rejser sig.)

O, jeg kan jer ud og ind,

slappe sjæle, sløve sind!

Hele eders Fadervor

572 har ej såpas viljevinge,

573 ikke såpas angstens drøn,

574

575

576

at deraf tilhimmels når —

klangfuldt, som en røst skal klinge —

andet end den fjerde bøn!

577 Den er landets løsen jo,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

47


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

578 den er folkets feltråb blevet.

579

580

581

582

583

584

585

586

587

Ud af sammenhængen revet,

ind i alle hjerter skrevet,

ligger den som stormfordrevet

vrag af eders hele tro! —

Væk fra dette klumre slug!

Der er grubeluft herinde —

her kan ingen fanes dug

flagre frit for friske vinde?

(vil gå; en sten kastes ovenfra og ruller

nedigennem lien tæt ved ham.)

Brand (råber op).

Hej der! Hvem kaster sten?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

48


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

588

(Gerd, en femtenårs pige, løber oppe på

bergkammen med stene i forklædet.)

Gerd. Han skreg!

Jeg traf !

(kaster igen.)

Brand. Hør, barn; stands denne leg!

589 Gerd. Der sidder han foruden mén

590

591

592

og vipper på en vindfældt gren!

(kaster igen og skriger.)

Der kommer han så vild som før!

Hjælp! Hu! Han hugger mig med klør!

593 Brand. I Herrens navn — !

594

Gerd. Hyss! Hvem er du?

Stå stilt, stå stilt; han flyver nu.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

49


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

595 Brand. Hvem flyver?

Gerd. Så du ikke høgen?

596 Brand. Her? Nej.

597

598

Gerd. Den store stygge fugl

med kammen fladt på panden strøgen,

med rand om øjet rød og gul!

599 Brand. Hvor går din vej?

600

Gerd. Til kirke.

Brand. Så?

Da kan vi to jo følge slå.

601 Gerd. Vi to? Nej, jeg skal opad her.

602 Brand (peger nedover). Men der er kirken jo!

Gerd (ser hånligt smilende på ham og peger ned).

603 Brand. Ja visst; kom med.

Den der?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

50


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Gerd. Nej; der er stygt!

604 Brand. Stygt? Hvorfor?

Gerd. Jo, for der er småt.

605 Brand. Hvor har du set en større bygt?

606 Gerd. En større? Å, det véd jeg godt.

607

608

Farvel!

(går opover.)

Brand. Går der din kirkevej?

Den bær jo til den vilde hej.

609 Gerd. Følg med mig, du, så skal du se

610

en kirke bygt af is og sne!

611 Brand. Af is og sne! Nu går det op!

612

613

614

Derinde mellem tind og top,

jeg komme kan fra gut ihug,

der findes skal et dalstrøgs slug;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

51


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

615

616

617

618

619

620

Iskirken tror jeg det blev kaldt;

om den blev mange slags fortalt;

et frossent tjern er gulv og toft,

på skavlen ligger sneen kram

og spænder vidt sig, som et loft,

udover søndre væggens kam.

621 Gerd. Ja, det ser ud som is og fjeld,

622 men er nu kirke lige vel.

623 Brand. Gå aldrig did; et vindstøds kast

624

625

626

627

628

har tidtnok voldt at bræen brast;

et skrig, et rifleskud er nok —

Gerd (uden at høre på ham).

Kom med og se en rensdyrflok,

som skreden slog, så op den kom

ivår først med den store flom.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

52


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

629 Brand. Gå aldrig did; der er ej trygt!

630 Gerd (peger ned). Gå aldrig did; for der er stygt!

631 Brand. Guds fred med dig.

632

633

634

635

636

637

638

Gerd. Kom heller med!

Deroppe messer fos og skred;

der præker vind på jøklens vold,

så du blir både hed og kold.

Og høgen slipper aldrig ind;

han slår sig ned på Svartetind —

der sidder han, det styggetøj,

som hane på min kirkefløj.

639 Brand. Vild er din vej og vild din sjæl —

640

en langelek med sprukken fjæl.

641 Af slet blir slet kun, slet og ret —

642 men ondt til godt kan vendes let.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

53


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

643 Gerd. Der kommer han med vingesus!

644

645

646

647

648

Nu får jeg se at nå ihus!

Farvel; i kirken er jeg tryg —

hu, hvor han kommer arg og styg!

(skriger.)

Kom ikke nær! Jeg kaster sten!

Slår du med klo, slår jeg med gren!

(flygter opover fjeldet.)

649 Brand (efter et ophold). Se, det var og en kirkegæst.

650

651

652

I dal — på hej, hvem gør det bedst?

Hvem vimrer værst og vildest frem,

hvem famler længst fra fred og hjem —

653 det letsind som, med krans af løv,

654

lar legen gå langs brattest slug —

655 det slapsind, som går vejen sløv,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

54


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

656

fordi det så er skik og brug —

657 det vildsind, som har slig en flugt,

658

659

660

661

662

663

664

at fast hvad ondt det ser, blir smukt? —

Til kamp på tvers, til kamp på langs

mod denne trippelallians!

Jeg ser mit kald; det glittrer frem,

som sol igennem glugg påklem!

Jeg véd mit hverv; de trolde tre

i faldet bøder verdens ve —

665 får slægten dem først lagt i grav,

666

667

668

da viftes verdenspesten af !

Op; rust dig, sjæl! Dit sverd fra lænd!

Til kamp for himlens odelsmænd!

(han stiger ned i bygden.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

55


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2

anden handling

(Nede ved fjorden med bratte bergvægge omkring.

Den gamle forfaldne kirke ligger på en liden bakke

i nærheden. Et uvejr trækker op.)

(Almuen, mænd, kvinder og børn,

er samlet i klynger dels på stranden dels i bakkerne.

Fogden sidder i midten på en sten; en skriverkarl

hjælper ham; der deles korn og levnetsmidler ud.

Ejnar og Agnes står omringet af en flok længere

borte. Nogle både ligger i fjæren. Brand kommer frem

på kirkebakken uden at mærkes af mængden.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

56


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

669

670

671

En mand (bryder sig gennem trængslen).

Af vejen!

En kvinde. Jeg kom først!

Manden (skubber hende tilside). Gå væk!

(trænger sig frem til fogden.)

Se her; fyld gabet i min sæk!

Fogden. Giv tid.

Manden. Ugørligt — jeg må hjem;

der sidder sultne fire — fem!

672 Fogden (spasende). Du véd ej tallet på en prik?

673 Manden. Én drog med døden, da jeg gik.

674 Fogden. Bi lidt. Du står på listen vel?

675

(blader i sine papirer.)

Nej — jo, du står. Det var dit held.

(til skriverkarlen.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

57


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

676

677

678

679

680

681

Giv nummer ni og tyve sit. —

Nå, nå, I godtfolk, vent dog lidt!

Nils Snemyr?

En mand. Ja!

Fogden. Idag du får

trekvart kun mod hvad du fik sidst.

I er jo færre nu.

Manden. Ja visst —

hun Ragnhild døde ret igår.

682 Fogden (noterer). Én mindre. Spart er altid spart.

683

684

(til manden, som fjerner sig.)

Men far nu ikke hen i fart

og gift dig anden gang!

Skriverkarlen (fniser). Hi, hi!

685 Fogden (hvast). Hvad ler De af ?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

58


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

686

687

688

689

690

691

692

Skriverkarlen. Jeg lo fordi

herr fogden er så morsom.

Fogden. Ti!

Det stævne her er ingen spas;

men bedste råd mod gråd er fjas.

Ejnar (træder ud af flokken med Agnes).

Nu har jeg tømt den sidste lomme,

og pung og tegnebog er tomme —

ombord jeg kommer som en fant,

og sætter uhr og stok i pant.

693 Fogden. Ja, I to kom i rette stund.

694

695

696

697

Hvad jeg har samlet, er kun lidt;

det slår ej til, som hver kan vide,

når fattig hånd og halvmæt mund

skal skifte deles del af sit

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

59


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

698

699

700

701

702

703

704

705

med dem, som intet har at bide.

(får øje på Brand og peger op.)

En til! Velkommen! Har De hørt

om hungersnøden, flommen, tørken,

så løs for pungen, er den snørt.

Vi tar imod af alle slags.

Vort forråd er på bunden straks —

fem fiske små i armods ørken

gør intet måltid nutildags.

706 Brand. Ti tusend, i en afguds navn

707

delt ud, blev ingen sjæl til gavn.

708 Fogden. Det var ej ord jeg bad Dem om.

709

Ord er kun sten, er maven tom.

710 Ejnar. Det er umuligt, at du véd

711

hvor hårdt og længe folket led!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

60


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

712

713

714

715

Brand, her er uår, sult og sot.

Her ligger lig —

Brand. Jeg ser det godt.

På hvert et øjes blygrå ring

det kendes hvem som holder thing.

716 Fogden. Og endda står De hård som flint!

717

718

719

720

721

722

723

724

Brand (træder ned iblandt mængden og siger med eftertryk).

Hvis livet her gik slapt og lindt,

gik trægt sin gang med hverdagsnød,

da ynked jeg jert skrig om brød.

Må du på fire krybe hjem,

da kommer dyret i dig frem.

Går dag for dag i lummer ro,

i skridtgang som et ligfærdstog,

da ligger det så nær at tro

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

61


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

725

726

727

728

729

730

sig strøgen ud af Herrens bog.

Men eder var han mere god;

han dryssed rædsel i jert blod;

med dødsnøds svøber han jer slog;

hvad dyrt han gav, han atter tog —

Flere røster (afbryder ham truende).

Han sparker os i al vor nød!

731 Fogden. Han skælder os, som gav jer brød?

732 Brand (ryster på hovedet). O, kunde alt mit hjerteblod

733

734

735

736

737

738

jer læske som en helsens flod,

det skulde vælde frem i flom

til årens seng var tør og tom.

Men her at hjælpe var en synd!

Se, Gud vil løfte jer af dynd —

et livsfolk — om end spredt og svagt —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

62


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

739

740

741

742

743

744

745

af trængslen suger marg og magt;

det sløve syn får falkeflugt,

og skuer vidt og skuer smukt,

den veke vilje skyder ryg

og ser bag striden sejren tryg;

men avler nød ej adelsfærd,

er flokken ej sin frelse værd!

746 En kvinde. Der slår et uvejr over fjord,

747

som om det vaktes ved hans ord!

748 En anden. Han ægger Gud! Min spådom mærk!

749 Brand. Jer Gud gør intet underværk!

750 Kvinderne. Se vejret! Se!

751

Røster blandt mængden. Af bygden driv

den hårde sjæl med sten og kniv!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

63


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

752

(Almuen stimler truende sammen om Brand.

Fogden træder imellem. — En kvinde, forvildet

og forreven, kommer ilsomt ned over bakkerne.)

Kvinden (skriger frem mod flokken).

Hvor får jeg hjælp i Jesu navn!

753 Fogden. Hvad trænges? Nævn hvad nød, hvad savn —

754 Kvinden. Ej nød, ej savn det gælder nu!

755

Det gælder verdens værste gru!

756 Fogden. Hvad er det? Tal!

757

Kvinden. Jeg har ej røst!

Hvor findes presten? — Hjælp og trøst!

758 Fogden. Her er ej prest —

759

Kvinden. Fortabt, fortabt!

Hård var du, Gud, at jeg blev skabt!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

64


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

760 Brand (nærmer sig). Kanhænde dog her findes én.

761

Kvinden (griber ham om armen).

Så lad ham komme, vær ej sen!

762 Brand. Nævn mig din nød, så kommer han.

763 Kvinden. Tversover fjorden —

764

765

Brand. Nu?

Kvinden. Min mand —

tre sultne små, og huset tømt —

sig nej, sig nej — han er ej dømt!

766 Brand. Tal først.

767

768

769

Kvinden. Min barm var tørket ud;

os hjalp ej mennesker, ej Gud;

den yngste tungt med døden drog;

det skar hans sjæl; han barnet slog — !

770 Brand. Han slog — !

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

65


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

771

772

773

774

775

776

777

Almuen (i rædsel). Sit barn!

Kvinden. I samme stund

han så sin gernings afgrundsbund!

Hans anger flommed som en elv;

han lagde voldshånd på sig selv. —

Kom, berg hans sjæl trods vejr og sjø!

Han kan ej leve, tør ej dø;

med liget ligger han i favn

og skriger på den ondes navn!

778 Brand (stille). Ja, her er nød.

Ejnar (bleg). Er muligt sligt!

779 Fogden. Han hører ej til mit distrikt.

780

Brand (kort, til almuen).

Gør loss en båd og sæt mig over!

781 En mand. I sligt et vejr? Det ingen vover!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

66


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

782 Fogden. Rundt fjorden går en sti —

783

784

785

Kvinden. Nej, nej —

nu findes ingen farbar vej;

jeg foer den, men et elvebrudd

skar lige bag mig kloppen ud!

786 Brand. Gør båden loss.

787

En mand. Umuligt nu;

det bryder over grund og flu!

788 En anden. Se der! Et kast fra højden strøg,

789

så hele fjorden står i røg!

790 En tredje. Er vejret sligt, med slag og skrald,

791

så lyser provsten messefald!

792 Brand. En syndersjæl, sin domsstund nær,

793

ej venter efter vind og vejr!

(går ned i en båd og løser sejlet.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

67


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

794

I vover båden?

Ejeren. Ja; men bliv!

795 Brand. Godt; kom nu den, som vover liv!

796 En mand. Jeg går ej med.

En anden. Og ikke jeg!

797 Flere. Det var den lige dødsens vej!

798 Brand. Jer Gud hjalp ingen over fjord;

799 men husk, at min er med ombord!

800

801

802

803

Kvinden (vrider hænderne).

Han ufrelst dør!

Brand (råber fra båden). Én mand er nok

til hjælp med øsekar og fok!

Kom, en af jer, som nylig gav!

Giv, mænd, giv indtil død og grav!

804 Flere (viger tilbage). Kræv aldrig sligt!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

68


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

805

En enkelt (truende). Af båden ud!

Det er for stærkt at friste Gud!

806 Flere røster. Se, vejret vokser!

807

808

Andre. Linen brast!

Brand (hugger sig fast med bådshagen og

råber til den fremmede kvinde).

Godt; kom da du; men kom i hast!

Kvinden (viger tilbage).

Jeg! Her, hvor ingen — !

Brand. Lad dem stå!

809 Kvinden. Jeg kan ej!

Brand. Kan ej?

Kvinden. Husk de små — !

810 Brand (ler). Dynd er den grund, I bygger på!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

69


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Agnes (vender sig med blussende kinder raskt om

til Ejnar, lægger hånden på hans arm og siger).

811 Har alt du hørt!

Ejnar. Ja; han er stærk!

812 Agnes. Gud signe dig! Du véd dit værk!

(råber til Brand):

813 Se — her er én, som vel er værd

814

at følge med på frelsens færd!

815 Brand. Så kom!

816

Ejnar (bleg). Jeg!

Agnes. Gå! Jeg har dig skænkt!

Højt ser mit syn, som før var sænkt!

817 Ejnar. Før dig jeg traf, jeg skulde skænkt

818

mig selv, og villig med ham styrt —

819 Agnes (bævende). Men nu — !

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

70


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Ejnar. Mit liv er ungt og dyrt —

820 jeg kan det ej!

Agnes (viger tilbage). Hvad har du sagt!

821 Ejnar. Jeg tør det ej!

822

823

Agnes (skriger ud). Nu blev der lagt,

med stormslag og med strømnings fos,

et verdenshav imellem os!

(til Brand):

824 Jeg går i båden!

825

Brand. Godt; så kom!

Kvinderne (forfærdede, idet hun springer ombord).

Hjælp, Jesus!

Ejnar (griber fortvivlet efter hende). Agnes!

Hele mængden (iler til). Stands! Vend om!

826 Brand. Hvor ligger huset?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

71


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

827

828

829

Kvinden (peger ud). Ende der —

på næset bag det svarte skær!

(båden støder fra land.)

Ejnar (skriger efter dem).

Husk dine syskend; husk din moer!

Frels livet!

Agnes. Her er tre ombord!

(Båden sejler. Almuen stimler sammen på højderne

og ser efter den i stærk spænding.)

830 En mand. Han klarer odden!

831

En anden. Nej!

Første. Jo, se —

han har den agter alt i læ!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

72


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

832 Anden. En kastevind! Den har dem fat!

833 Fogden. Se, se — den stryger med hans hat!

834 En kvinde. Så svart, som korpens vinge, slår

835

i vejret vildt hans våde hår!

836 Første mand. Alt står i kog og røg.

837

Ejnar. Hvad var

det skrig, som gennem stormen skar?

838 En kvinde. Det kom fra fjeldet.

839

En anden (peger op). Der står Gerd

og ler og hujer ad hans færd!

840 Første kvinde. Hun blæser i et bukkehorn

841

og kaster sten som koglekorn!

842 Anden kvinde. Nu slang hun hornet som en vånd

843

og tuder i den hule hånd!

844 En mand. Ja, tud og skrig, du stygge trold —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

73


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

845

den karl har både vagt og skjold!

846 En anden. I værre vejr, med ham tilrors,

847

848

849

850

står trygt jeg næste gang tilfjords.

Første mand (til Ejnar).

Hvad var han?

Ejnar. Prest.

Anden mand. Ja, hvad han var —

det kendtes vel, han var en karl!

I ham var mod og magt og trods.

851 Første mand. Det var en rigtig prest for os!

852 Mange røster. Ja, det var rigtig prest for os!

853

(de spreder sig ud over bakkerne.)

Fogden (samler sine papirer og bøger).

Det formløst er i alle fald

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

74


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

854

855

856

at træde op i fremmed kald,

og gribe ind og vove liv

foruden tvingende motiv. —

857 Jeg gør bestandig og min pligt —

858

men altid indom mit distrikt.

(går.)

(Udenfor hytten på næset. Det er langt på dagen.

Fjorden ligger blank og stille. Agnes sidder nede ved

stranden. Lidt efter kommer Brand ud af døren.)

859 Brand. Det var døden. Af den tvætted

860 alle rædslers stænk og skræk;

861 nu med stille store træk

862 ligger han så lys og lettet.

863 Kan et svigtende bedrag

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

75


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

864

865

866

867

868

869

870

871

872

873

874

gøre nat til slig en dag?

Af sin vilde helvedbrøde

så han ydre skorpen kun —

det, som nævnes kan med mund —

det, som gribes kan med hænder —

som hans navn med brandflek skænder —

volden mod den lille døde.

Men de to, som sad forskræmt,

stirrende med store øjne,

stilt, som fugle sammenfløjne,

op i skorstenskrogen klemt —

875 de, som bare så og så —

876

skønte ikke selv hvorpå —

877 de, hvis sjæle fik en plet

878

ætset ind, som ej de skrubber

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

76


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

879

880

af i tidens slid og tvæt,

selv som bøjde sølvhårsgubber —

881 de, hvis livsens-elv skal rinde

882

ud fra dette stygge minde —

883 de, som nu skal gro i lys

884

af hans nattegernings gys —

885 de, som aldrig ud kan brænde

886

denne tankes ådselbål —

887 dem han mægted ej at kende

888

889

890

891

892

893

som de to, der har ihænde

just det store eftermål. —

Og fra dem går kanske ud

led på led til synd og brudd.

Hvorfor? Hule afgrundssvar —

de var sønner af sin faer!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

77


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

894

895

896

897

898

899

900

901

902

903

Hvad skal stryges ud i stilhed?

Hvad skal jævnes ud med mildhed?

Når begynder ansvarsvægten

af ens arvelod fra slægten?

Hvilken thingdag, hvilken dommer,

når det store forhør kommer!

Hvem skal prøve, hvem skal vidne,

hvor enhver er delinkvent;

hvem tør lægge frem sit skidne

transporterte dokument?

904 Tages da for godt det svar:

905

906

907

908

Gælden skriver sig fra faer? —

Svimmeldybe nattegåde,

ingen mægter dig at råde.

Men på afgrundsbredden danser

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

78


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

909

910

sværmen uden sind og sanser —

sjæle skulde skrige, bæve —

911 men ej én blandt tusend øjner,

912

hvilket skyldberg der sig højner

913 fra det lille ord: at leve.

(Nogle mænd af almuen kommer frem bag

huset og nærmer sig Brand.)

914 En mand. Vi skal nok mødes anden gang.

915 Brand. Han har til eders hjælp ej trang.

916 Manden. Selv er han løst og hjulpen; men

917

i stuen sidder tre igen.

918 Brand. Og så?

919

Manden. Af smulerne, vi fik,

vi førte med en liden slik —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

79


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

920 Brand. Hvis alt du gav foruden livet,

921

da vid, at du har intet givet.

922 Manden. Hvis han, som her nu ligger død,

923

924

925

idag var stedt i livsensnød

og skreg om hjælp fra bådens hvælv,

jeg skulde vovet livet selv.

926 Brand. Men sjælens nød har ingen vægt?

927 Manden. Husk på, vi er en slæbets slægt.

928 Brand. Så vend jert hele fulde syn

929

930

931

932

933

fra lyset over åsens bryn;

skel ej, som nu, med venstre øjet

tilhimmels, og det højre vendt

mod muldet, hvor, med ryggen bøjet,

I har jer selv for åget spændt.

934 Manden. Jeg havde tænkt, du heller gav

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

80


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

935

det råd at ryste åget af.

936 Brand. Ja, om I kan.

Manden. Du ejer magt.

Brand. Gør jeg?

937 Manden. Alt mangen har os sagt

938 og vist, hvor vejen var, før nu —

939 de pegte, men du gik den, du.

940 Brand. Du mener — ?

Manden. Ikke tusend ord

941 sig prenter, som én gernings spor.

942

Vi søger dig i bygdens navn —

943 vi ser, en mand er just vort savn.

944 Brand (urolig). Hvad vil I mig?

Manden. Bliv du vor prest.

945 Brand. Jeg? Her!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

81


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

946

Manden. Du har vel hørt og læst,

vor menighed er presteløs?

947 Brand. Ja nu jeg mindes —

948

949

950

951

952

953

Manden. Før i tiden

var bygden stor, nu er den liden.

Da uår kom, da kornet frøs,

da sot faldt over folk og fæ,

da armod slog hver mand iknæ,

da nøden sang hver sjæl i døs,

da her blev dyrt på sul og sæd —

954 da blev her prestedyrtid med.

955 Brand. Kræv hvad du vil, men aldrig sligt!

956

957

958

På mig er lagt en større pligt.

Jeg trænger livets stærke røre,

jeg trænger verdens åbne øre.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

82


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

959

960

Hvad skal jeg her? Hvor fjeldet stænger,

har mandemælet ingen magt.

961 Manden. Hvor fjeldet svarer, lyder længer

962

det ord, som fuldt og stærkt blir sagt.

963 Brand. Hvem lukker sig i gruben inde,

964

965

966

967

968

969

970

971

når vangen vinker fri og flak?

Hvem pløjer ødemarken brak,

når der er odlet land at finde?

Hvem vil af kærner høste frugt,

når ungtrær står i modningsaldren?

Hvem sløver sig i døgnværkskvaldren,

når han har syners lys og flugt?

Manden (ryster på hovedet).

Din dåd forstod jeg — ej dit ord.

972 Brand. Spørg ikke mer! Ombord, ombord!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

83


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

973

974

975

976

977

978

(vil gå.)

Manden (træder ivejen for ham).

Det kald, som ej du slippe vil,

det værk, som nu du stunder til —

det er dig altså dyrt?

Brand. Mit liv

i et og alt det er!

Manden. Så bliv!

(med eftertryk.)

Hvis alt du gav foruden livet,

så husk, at du har intet givet.

979 Brand. Ét ejes, som du ej kan skænke;

980 det er dit eget indre selv.

981

982

Du tør ej binde, tør ej lænke,

du tør ej stemme kaldets elv —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

84


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

983

den vil sin vej til havets hvælv.

984 Manden. Blev den i myr og tjern begravet —

985

986

den når som dugg tilslut dog havet.

Brand (ser visst på ham).

Hvo gav dig slige ord i munden?

987 Manden. Du gav mig dem i storværkstunden.

988

989

Da stormen skreg, da sjøen slog,

da frem trods storm og sjø du drog,

990 da for en rådløs syndersjæl

991

du satte livet på en fjæl —

992 da strøg det gennem mangt et sind

993

994

995

snart koldt, snart varmt, som sol og vind,

da ringed det som klokkeklemt —

(sænker stemmen.)

Imorgen, kanske, er det glemt;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

85


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

996

997

da firer vi det løftningsflag,

du hejste over os idag.

998 Brand. Hvor kraft ej er, der er ej kald.

(hårdt.)

999 Kan ej du være, hvad du skal —

1000 så vær alvorligt, hvad du kan;

1001

1002

vær helt og holdent muldets mand.

Manden (ser en stund på ham og siger).

Ve dig, som slukte, da du gik;

1003 ve os, som så et øjeblik!

1004

1005

(han går; de øvrige følger stille efter.)

Brand (ser længe efter dem).

En for en med bøjde nakker

går den stille klynge hjem.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

86


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1006

1007

1008

1009

1010

1011

1012

1013

1014

1015

1016

1017

Sindet sturer, foden sakker,

staver tungt og træt sig frem;

hver af dem med tungsinds lader

går som truet af et ris,

går, som menneskenes fader

dreven ud af Paradis —

går, som han, med skyldslørt tinding —

ser, som han, i mørkets gab —

bær, som han, sin kundskabs vinding —

bær, som han, sin blindheds tab;

Mennesket jeg kækt har villet

skabe nyt og helt og rent —

1018 der er værket — brødens billed,

1019

1020

ikke Guds, som det var ment. —

Ud herfra til større vidder;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

87


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1021

1022

1023

1024

1025

1026

1027

1028

1029

1030

1031

1032

her er rum ej for en ridder!

(vil gå, men standser, idet han ser Agnes ved stranden.)

Se, hvor lyttende hun sidder,

som om her var sang i luften.

Lyttende hun sad i båden,

da den skar de rørte vande —

lyttende hun holdt i tuften —

lyttende hun havråksfråden

rysted af sin klare pande.

Det ser ud som hørslen bytted

plads og hun med øjet lytted.

(nærmer sig.)

Unge pige, er det fjordens

krumme vej, som synet følger — ?

Agnes (uden at vende sig).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

88


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1033

1034

1035

1036

1037

1038

1039

1040

1041

1042

1043

1044

1045

1046

1047

Hverken fjordens eller jordens;

begge sig for synet dølger.

Men en større jord jeg skimter;

skarpt mod luften står dens runding;

have ser jeg, floders munding;

solblink gennem tågen glimter.

Jeg ser slaglys, luerøde,

legende om skyslørt tinde,

ser en umålt ørkens øde.

Store palmer står derborte,

svajer i de hvasse vinde,

kaster bag sig skygger sorte.

Intet livstegn er at finde;

det er ligt en jord, som skabes;

og jeg hører røster runge,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

89


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1048

og jeg hører stemmer tolke:

1049 nu du frelses eller tabes;

1050

1051

gør dit værk, det ansvarstunge —

denne jord skal du befolke!

1052 Brand (reven med). Sig, hvad mer du ser!

1053

1054

1055

1056

1057

1058

Agnes (lægger hånden på brystet). Herinde

kan jeg kende kræfter ulme,

kan jeg føle floder svulme,

kan jeg se en dagning rinde.

Hjertet, lig en verden, vider

stort sig ud til alle sider,

og jeg hører stemmer tolke:

1059 denne jord skal du befolke!

1060

1061

Alle tanker, som skal komme,

hver en gerning, som skal gøres,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

90


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1062

1063

1064

vågner, hvisker, ånder, røres,

som om fødslens stund var omme;

og jeg aner mer end øjner

1065 ham,

som ovenom sig højner,

1066

1067

1068

1069

1070

1071

1072

1073

føler at han skuer ned

fuld af sorg og kærlighed,

lys og mild som morgenrøden,

og bedrøvet dog til døden;

og jeg hører røster runge:

nu du skabe skal og skabes;

nu du frelses eller tabes —

gør dit værk, det ansvarstunge!

1074 Brand. Indad; indad! Det er ordet!

1075

Did går vejen. Der er sporet.

1076 Eget hjerte — det er kloden,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

91


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1077

nyskabt og for Gudsliv moden;

1078 der skal viljegribben dødes,

1079

1080

1081

1082

1083

1084

1085

1086

1087

1088

1089

1090

der den nye Adam fødes.

Lad så verden gå sin gang

under trældom eller sang —

men ifald vi fiendtligt mødes —

hvis mit værk den knuse vil —

da, ved himlen, slår jeg til!

Plads på hele jordens hvælv

til at være helt sig selv —

det er lovlig ret for manden,

og jeg kræver ingen anden!

(tænker stille en stund og siger):

Være helt sig selv! Men vægten

af ens arv og gæld fra slægten?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

92


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1091

1092

1093

1094

1095

1096

1097

1098

1099

1100

1101

1102

1103

(standser og ser ud.)

Hvem er hun, som jordvendt kommer

klavrende opover bakken,

kroget, ludende med nakken?

For at puste må hun stå,

støtter sig for ej at slingre,

griber med de magre fingre

hvast i sine dybe lommer,

som en skat hun slæbte på.

Om den visne benrad slænger

stakken, som en fjærhams lægg;

hånden krummer sig som tænger;

hun er ørnen lig, der hænger

spigret på en stabbursvæg.

(pludselig angst.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

93


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1104

1105

1106

1107

1108

1109

1110

1111

Hvilket iskoldt barneminde,

hvilket gufs fra hjem og fjord

drysser rim om denne kvinde —

drysser værre rim herinde — ?

Nådens Gud! Det er min moer!

Brands moder (kommer opover, standser

halvvejs synlig i bakken, holder hånden skyggende

over øjnene og ser sig om).

Her, har de sagt, han var.

(kommer nærmere.)

Den onde

ta’e solen — hun gør halvt mig blind!

Søn, er det dig?

Brand. Ja.

Moderen (gnider øjnene). Hu; det skin,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

94


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1112

1113

det brænder en i synet ind;

en kan ej skille prest fra bonde.

1114 Brand. Derhjemme så jeg aldrig sol

1115

fra løvet faldt til gøgen gol.

Moderen (ler stille).

1116 Nej, der er godt. Der blir en frossen,

1117

1118

som istap-kallen over fossen.

En blir så stærk, at hvadsomhelst

1119 en tør — og tror sig endda frelst.

1120 Brand. Goddag. Farvel. Min tid er knap.

1121 Moderen. Ja, du har altid været rap.

1122

Som gut du stunded bort herfra —

1123 Brand. At bort jeg foer, dig tyktes bedst.

1124 Moderen. Ja, det var skelligt nu som da;

1125 det trængtes vel at du blev prest.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

95


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1126

1127

1128

(betragter ham nærmere.)

Hm, han er vokset stærk og stor.

Men agt nu bare på mit ord —

vær vaer om livet!

Brand. Er det alt?

1129 Moderen. Ja, livet? Ja, hvad er der mere?

1130 Brand. Jeg mener: rådet, som nu faldt,

1131 er det det hele?

1132

Moderen. Véd du flere,

så brug dem som du vil. Men livet,

1133 berg det for mig; jeg har det givet.

1134

1135

1136

(vred.)

Det spørges vidt, hvad du har øvet;

og det har gjort mig ræd og skræmt.

Tilfjords idag! Du kunde røvet,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

96


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1137 hvad du for min skyld skulde gemt.

1138

1139

1140

1141

1142

1143

1144

1145

Du er den eneste i slægten.

Du er min søn, mit kød og blod.

Du slutter af, som tagryg-lægten,

det hus, jeg tømred, fod for fod.

Hold fast; stå stærk; bær lange tider!

Vær vaer om livet! Aldrig svigt!

At leve er en arvings pligt —

og du blir min — engang — omsider —

1146 Brand. Så? Derfor er det, at du kommer

1147

og søger mig med fyldte lommer?

1148 Moderen. Søn, er du gal!

1149

(viger tilbage.)

Bliv stående! Jeg slår med staven!

Kom ikke nær!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

97


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1150

1151

1152

1153

1154

1155

1156

1157

1158

1159

1160

1161

1162

1163

(roligere.)

Hvad mente du med det? — Hør her!

Jeg ældes år for år; det bær

sent eller tidligt frem mod graven;

så får du alt, hvad jeg har ejet;

det ligger tællet, målt og vejet. —

Jeg har ej på mig! — Hjemme ligger

det hele. Det er ikke stort;

men den, som får det, er ej tigger. —

Stå der du står! Kom ej herbort! —

Jeg lover dig, jeg skal ej putte

i sprækker eller grave ned

en hvid på noget ukendt sted —

ej gemme noget under stene,

i muren, under gulvets fjæl —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

98


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1164

1165

du, sønnen min, får arven hel;

altsammen går til dig alene.

1166 Brand. På visse vilkår?

1167

1168

1169

1170

1171

1172

1173

Moderen. På det ene,

at ej du skal med livet rutte.

Hold ætten oppe, søn for søn;

jeg kræver ingen anden løn.

Og sørg så for, at intet spildes —

at intet deles eller skilles —

øg, eller ikke, hvad du får;

Men gem det, gem det år for år!

1174 Brand (efter et kort ophold). En sag får klares mellem os.

1175

1176

1177

Jeg har fra gut af vist dig trods —

jeg var ej søn, du var ej moer,

til du blev grå og jeg blev stor.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

99


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1178 Moderen. Jeg kræver ikke klap og smek.

1179

1180

1181

1182

1183

1184

1185

1186

1187

Vær som du vil; jeg er ej vek.

Vær hård, vær strid, vær istapkold —

det kløver ej mit bringeskjold;

gem blot din arv — om død og gold —

når kun den er i slægtens vold!

Brand (går et skridt nærmere).

Og hvis jeg tvertom fik isinde

at strø den ud for alle vinde?

Moderen (tumler tilbage).

Strø ud, hvad gennem trældoms-år

har krøgt min ryg og blegt mit hår!

1188 Brand (nikker langsomt). Strø ud.

1189

Moderen. Strø ud! Hvis det du gør,

for vinden ud min sjæl du strør!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 100


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1190 Brand. Og hvis jeg gør det lige vel?

1191

1192

1193

1194

1195

1196

1197

1198

Hvis ved din seng jeg står en kveld,

når lys er foran lejet sat,

når du med salmebog i hænder

skal sove dødens første nat —

hvis da jeg gramser, famler, kender,

hvis frem jeg finder skat for skat —

hvis jeg taer lyset, hvis jeg tænder — ?

Moderen (nærmer sig i spænding).

Hvor har du denne tanke fra?

1199 Brand. Hvorfra? Skal jeg fortælle?

Moderen. Ja!

1200 Brand. Ifra et barndomseventyr,

1201

1202

som aldrig af mit minde flyr,

som skræmmer sjælen, lig et ar

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

101


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1203

1204

1205

1206

1207

1208

1209

1210

1211

1212

1213

1214

1215

1216

1217

ifra et helet hareskar.

Det var en høstkveld. Død var faer,

og du lå syg. Jeg sneg mig ind,

hvor han lå bleg i vokslysskin.

Jeg stod og stirred fra en krog,

og så han holdt en salmebog;

mig undred mest den dybe dvale,

og hvi hans håndled var så smale;

jeg kendte lugt af kuldslået lin —

da hørte jeg på gangen trin —

ind kom en kvinde, så mig ej —

hun gik til sengen rakt sin vej.

Hun gav sig til at gramse, rode;

først flytted hun den dødes hode,

så trak hun frem en bundt, så flere —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 102


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1218

1219

1220

1221

1222

1223

1224

1225

1226

1227

1228

1229

1230

1231

hun tælled, hvisked: mere, mere!

Så grov hun ud af sengens puder

en pakke, bunden til med knuder;

hun rev, hun hugg med ilske hænder,

hun bed den op med sine tænder.

Hun grov påny. Hun hitted flere.

Hun tælled, hvisked: mere, mere!

Hun græd, hun bad, hun jamred, svor;

hun vejred efter gemslers spor —

og fandt hun — fluks med jublens angst

hun skød, som falken, på sin fangst.

Tilslut var hver en lønkrog tømt;

hun gik af stuen som en dømt;

hun svøbte fundet i en pjalt

1232 og stønned stilt: så det var alt!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

103


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1233 Moderen. Mit krav var stort, mit fund var skralt;

1234

og det var mer end dyrt betalt.

1235 Brand. Det blev dig dyrere endda;

1236

mit sønnesind det stjal dig fra.

1237 Moderen. Lad gå. Det er jo gammel brug

1238

1239

1240

1241

1242

1243

1244

1245

1246

1247

at købe gods for sind og hug.

Jeg gav fra først en større pris;

jeg tror, jeg gav mit livs forlis.

Jeg noget gav, som nu er slukt —

det står mig for som lys og flugt,

som noget både dumt og smukt —

jeg gav, hvad knapt jeg længer véd —

folk kaldte det for kærlighed. —

Jeg mindes godt, min strid var svar;

jeg mindes godt det råd fra faer:

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 104


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1248

1249

1250

1251

1252

1253

1254

1255

glem husmandsgutten; tag den anden;

agt ikke på hans visne krop;

det er en karl med kløgt i panden;

han øger ejet dobbelt op! —

Jeg tog ham, men fik skam til tak.

Til dobbelt op han aldrig rak.

Men siden har jeg slæbt og slidt,

så nu der fattes ikkun lidt.

1256 Brand. Og mindes du, så nær din grav,

1257

at sjælen du på købet gav?

1258 Moderen. At det jeg mindes, vistes bedst,

1259

1260

1261

1262

da sønnen min blev sat til prest.

Når timen kommer, for min tarv

du sørge skal til tak for arv.

Jeg ejer både fast og løst;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

105


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1263

du ejer ord og magt og trøst.

1264 Brand. Så klog du er, du så dog fejl,

1265

1266

1267

1268

1269

1270

1271

1272

1273

1274

1275

1276

1277

da mig du så i hjemmets spejl.

Der gives fler langs li og led

med slig forældrekærlighed —

I ser i barnet en forvalter

for husets efterladte pjalter;

af evigheden går et skær

forbi jer tanke hist og her;

I griber efter den og mener

I tingen er på livet nær,

når æt og arv I sammengrener —

at døden I med livet ener,

at evighed som sum I får

af sammenlagte rækker år.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

106


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1278 Moderen. Gransk ikke, søn, din moders sind,

1279

men tag din arv, når den blir din.

1280 Brand. Og gælden?

1281

1282

1283

1284

1285

1286

1287

Moderen. Gælden? Hvilken gæld?

Der er ej nogen gæld.

Brand. Nu vel;

men hvis der var — jeg måtte svare

til hvert et skyldbrev, alting klare.

Søns sag det er, at alle krav

sker fyldest på hans moders grav;

var huset tomt, når jeg det tog —

jeg arved dog din skyldnerbog.

1288 Moderen. Så byder ingen lov.

1289

Brand. Ej den,

som skreven er med blæk og pen;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

107


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1290

1291

1292

1293

1294

1295

1296

1297

1298

1299

men i hvert ærligt sønnesind

en anden lov står ristet ind —

og denne lov skal fyldest ske.

Forblindede, lær dog at se!

Guds bo på jord har du forringet,

dit sjælelån har du forødt,

det billed, hvori du blev født,

har du med dyndets skimmel dækt;

den ånd, som engang var bevinget,

har du i myldret vingestækt.

1300 Det er din gæld. Hvor vil du hen,

1301

når Herren kræver sit igen?

1302 Moderen (sky). Hvor jeg vil hen? Hvor hen?

1303

Brand. Frygt ej;

din søn taer al din gæld på sig.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 108


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Id:

Gammelt ord for

«streben» eller «gjerning».

1304

1305

1306

1307

1308

Gudsbilledet, som du har plettet,

i mig skal rejses viljetvættet!

Gå du kun trøstig til de døde.

Gældbunden sover ej min moer —

jeg klarer gælden.

Moderen. Gæld og brøde?

1309 Brand. Din gæld. Kun den; mærk vel mit ord.

1310

1311

Din sjælegæld din søn skal klare;

men for din synd må selv du svare.

1312 Den sum af menneske, som blev

1313

1314

forskingret i en jordtræls stræv,

kan indtil sidste rest og hvid

1315 betales ved en andens id;

1316 men at den ødtes, det er brøden;

1317 for den er anger — eller døden!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 109


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1318

1319

1320

1321

1322

Moderen (urolig).

Det er nok bedst jeg kommer hjem

i skyggen under bræens brem;

her skyder giftig tankegrøde

i dette klumre solskins skær;

en blir af duften næsten svimmel.

1323 Brand. Søg skyggen du; jeg er dig nær.

1324

1325

1326

Og drages du mod lys og himmel,

og stunder du imod et møde,

da skik mig bud og jeg skal komme.

1327 Moderen. Ja, du med dine straffedomme!

1328 Brand. Nej, varm som søn og mild som prest

1329

1330

1331

jeg værger dig mod rædslens blæst;

med sang jeg ved dit lejes fod

skal svale svien i dit blod!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 110


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1332 Moderen. Det lover du med hånd og mund?

1333 Brand. Jeg kommer i din angers stund.

1334

1335

1336

1337

1338

1339

1340

1341

(nærmere ved hende.)

Men vilkår sætter jeg, som du.

Alt, hvad til jord dig binder nu,

skal du frivilligt kaste af

og skride nøgen mod din grav.

Moderen (slår vildt imod ham).

Byd ilden skilles fra sin hede,

sne fra sin frost, sjø fra sin væde!

Slå af !

Brand. Kast midtfjords barn af båden,

og bed at Gud vil signe dåden.

1342 Moderen. Kræv anden bod; kræv sult og tørst —

1343

Men ikke det, som tykkes størst!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

111


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Hjob:

Gammel staveform for

den Bibelske person Job.

1344 Brand. Går end det største udenom,

1345

al resten mildner ej hans dom.

1346 Moderen. Jeg lægger sølv i kirkeblok!

1347 Brand. Alt?

Moderen. Søn, er meget ikke nok?

1348 Brand. For dig er intet bodsværk, før,

1349

1350

1351

1352

som Hjob på askens hob, du dør.

Moderen (vrider hænderne).

Mit liv forspildt, min sjæl forstødt;

om stakket tid mit gods forødt!

Så hjem og kryste tæt i favn

1353 alt, hvad af mit endnu bær navn!

1354

1355

1356

Mit gods, mit smertens barn, mit gods —

for dig jeg rev mit bryst tilblods —

nu hjem og græde som en moer

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 112


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

noer:

Gammelt ord for «barn».

1357 ved vuggen for sit syge noer. —

1358

1359

1360

1361

1362

1363

Hvi blev min sjæl da født i kød,

når kødets elsk er sjælens død? —

Bliv nær mig, prest! — jeg véd ej nu

hvad sind jeg får i timens gru.

Må alting jeg ilive miste —

jeg vil dog vente til det sidste.

(går.)

1364 Brand (ser efter hende). Ja, din søn skal nær sig holde,

1365

1366

1367

bie på din bodsstunds bud,

varme op din gamle kolde

hånd, så fort den rækkes ud.

(går nedover til Agnes.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

113


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1368

1369

1370

1371

1372

1373

1374

1375

1376

1377

Kvelden blev ej morgnen lig.

Da stod sind og hug til krig;

fjernt jeg hørte slagsang klinge,

vredens sverd jeg vilde svinge,

knuse løgnen, dræbe trolde,

klemme verden mellem skjolde.

Agnes (har vendt sig om og ser lyst op til ham).

Morgnen var mod kvelden bleg.

Da jeg vilde løgn og leg,

vilde vinde, vilde skabe,

hvad min vinding var at tabe.

1378 Brand. Stærke drømme, fagre drømme,

1379

1380

kom i flok som vilde svaner,

løfted mig på brede vinger.

1381 Udad så jeg mine baner —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 114


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1382

1383

1384

1385

1386

1387

1388

1389

1390

1391

1392

slægtens, tidens skyldbetvinger

stævned stor på støjens strømme.

Kirkeprocessioners pragt,

hymner, virak, silkefaner,

gyldne skåler, sejersange,

løftnings-jublen fra de mange,

lyste, om mit livsværk lagt. —

Alt lå lokkende og rigt —

men det hele var et digt,

kun et viddens glimmersyn,

halvt i solblink, halvt i lyn. —

1393 Nu jeg står, hvor gråt det kvælder

1394

1395

1396

længe førend dagen hælder —

står imellem urd og sund,

udestængt fra verdensvrimlen,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

115


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1397

med en strime kun af himlen —

1398 men jeg står på hjemmets grund.

1399

Sunget er mit søndagsdigt;

1400 af må vingehesten sadles;

1401

1402

1403

1404

men jeg ser et større mål,

end en dyst med ridderstål —

slidets dagværk, yrkets pligt,

skal til søndagsgerning adles.

1405 Agnes. Og hin Gud, som skulde falde?

1406 Brand. Han skal falde ligefuldt —

1407

1408

1409

1410

1411

men i løndom, dulgt og skjult,

ikke åbenlyst for alle.

Grant jeg ser, at fejl jeg tolked

frelsens helsebod for folket.

Ingen bramfuld storværkshandling

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

116


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1412

1413

1414

løfter slægten til forvandling;

vækkelsen af rige evner

bøder ej dens sjælerevner.

1415 Det er viljen, som det gælder!

1416

1417

1418

1419

1420

1421

1422

1423

1424

Viljen frigør eller fælder,

viljen, hel, i alt det spredte,

i det tunge som det lette. —

(vender sig indover mod bygden, hvor aftenskyggerne

begynder at falde.)

Kom da, mænd, som vandrer sløve

i min hjembygds lukte dale —

sjæl mod sjæl i tomandstale

vil vort lutringsværk vi prøve,

halvhed fælde, løgnen døve,

vække viljens unge løve!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

117


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1425

1426

Hånd om hakken, som om sverdet,

enes kan med mandeværdet;

1427 ét er målet — det at blive

1428

tavler, hvorpå Gud kan skrive.

(Han vil gå. Ejnar møder ham.)

1429 Ejnar. Stands og giv mig, hvad du tog!

1430 Brand. Er det hende? Der hun sidder.

1431 Ejnar (til Agnes). Vælg imellem lyse vidder

1432

og den skumle sorgens krog!

1433 Agnes. Jeg har intet valg at gøre.

1434 Ejnar. Agnes, Agnes, lån mig øre!

1435

1436

Kom ihug den gamle lære:

let at løftes, tungt at bære.

1437 Agnes. Gå med Gud, du fagre frister;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 118


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1438

jeg skal bære til det brister.

1439 Ejnar. Tænk på alle dine kære!

1440 Agnes. Hils til syskend, hils til moer;

1441

brev jeg skikker, får jeg ord.

1442 Ejnar. Ude på de blanke vande

1443

1444

1445

1446

1447

skær de hvide sejl fra strand —

længsler lig på drømfyldt pande,

høje, perlestænkte stavne,

jager, flygter, for at havne

fjernt ved et forgættet land!

1448 Agnes. Sejl i vester eller øster —

1449

tænk på mig som en begravet.

1450 Ejnar. Agnes, følg mig som en søster!

1451

Agnes (ryster på hovedet).

Mellem os er verdenshavet.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 119


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1452 Ejnar. O, så hjem da til din moer!

1453 Agnes (stille). Ej fra lærer, ven og broer.

1454

1455

1456

1457

1458

1459

Brand (kommer et skridt nærmere).

Unge kvinde, vogt dig vel.

Klemt imellem fjeld og fjeld,

skygget om af tag og tinde,

stængt i revnens halvnat inde,

skal mit liv fra nu af rinde

som en stur Oktoberkveld.

1460 Agnes. Mørket skræmmer ikke længer;

1461

stjernen gennem skyen trænger.

1462 Brand. Husk, at jeg er streng i kravet,

1463 fordrer intet eller alt;

1464

1465

hvis på vejen fra du faldt,

var dit liv som slængt i havet.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 120


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1466

1467

1468

1469

Ingen prutningsmon i nøden,

ingen eftergivt i brøden —

strækker ikke livet til,

må du villigt gå i døden!

1470 Ejnar. Flygt fra dette vilde spil!

1471

1472

Slip den mørke lovens mand;

lev det liv, du véd, du kan!

1473 Brand. Vælg — du står på vejens skille.

(går.)

1474 Ejnar. Vælg imellem storm og stille!

1475 Valget mellem gå og bliv

1476

1477

1478

valg er mellem fryd og sorgen,

valg imellem nat og morgen,

valg imellem død og liv!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

121


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1479 Agnes (rejser sig og siger langsomt).

1480

1481

Ind i natten. Gennem døden. —

Bagom dæmrer morgenrøden.

(Hun følger efter, hvor Brand gik.

Ejnar ser en stund som fortabt efter hende,

bøjer hovedet og går udover mod fjorden igen.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 122


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3

TredJe handling

(Tre år senere. En liden have ved prestegården.

Høj fjeldvæg ovenfor, stengærde omkring. Fjorden

ligger trang og lukket i baggrunden. Husdøren går

ud til haven. Eftermiddag.)

(Brand står på trappen udenfor huset.

Agnes sidder på trinet nedenfor.)

1482 Agnes. Min elskte husbond, atter foer

1483

dit øje angstfuld over fjord —

1484 Brand. Jeg venter bud.

Agnes. Du er urolig!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

123


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1485 Brand. Jeg venter bud ifra min moer.

1486

1487

1488

1489

Tre år har nu jeg ventet trolig

det bud, som aldrig blev mig bragt.

Imorges blev for visst mig sagt,

at hendes time snart er omme.

Agnes (sagte og kærligt).

1490 Brand, uden bud du skulde komme.

1491

Brand (ryster på hovedet).

Har hun ej anger for sin brøst,

1492 jeg véd ej ord, jeg har ej trøst.

1493 Agnes. Hun er din moer.

1494

Brand. Jeg har ej ret

at dyrke guder i min æt.

1495 Agnes. Brand, du er hård!

Brand. Mod dig?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 124


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Agnes. O, nej!

1496 Brand. Jeg spåde dig en trængsels-vej.

1497 Agnes (smiler). Det slog ej ind; du har ej holdt dit ord.

1498 Brand. Jo, her er hvast og koldt;

1499

1500

1501

1502

her bleges skæret på din kind;

det isner i dit veke sind.

Vort hus er ingen trivsel ved;

det ligger midt i urd og skred.

1503 Agnes. Her ligger det desmere trygt.

1504

1505

1506

1507

1508

Så yderligt har bræen bygt,

at når ved løvspræts-tid den går,

den skrider udenover os,

og prestehuset urørt står,

som inde i en hulfalds-fos.

1509 Brand. Og sol, som aldrig rækker hid.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

125


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1510 Agnes. Den danser jo så varm og blid

1511

på bergets skulder bent imod.

1512 Brand. Tre uger, ja — ved sommertid —

1513

men vinder aldrig til dets fod.

Agnes (ser visst på ham, rejser sig og siger).

1514 Brand, der er ét, som gør dig ræd!

1515 Brand. Nej, dig!

1516

Agnes. Nej, dig!

Brand. Du bær en gru,

en løndomsfuld.

Agnes. Brand, også du!

1517 Brand. Du svimler, som ved stupets bredd!

1518

Tal ud! Nævn alt!

Agnes. Jeg stundom skalv —

(standser.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

126


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1519 Brand. Du skalv! Hvem skalv du for?

1520 Agnes. For Alf.

1521

1522

1523

1524

Brand. For Alf ?

Agnes. Du også!

Brand. Stundom, ja!

Men nej, han tages os ej fra!

Gud er jo god! Min lille gut

sig vokser stor og stærk tilslut.

Hvor er han nu?

Agnes. Han sover.

1525 Brand (ser ind gennem døren). Se;

1526

1527

han drømmer ej om sot og ve;

den lille hånd er trind og rund —

1528 Agnes. Dog bleg.

Brand. Ja bleg; men det går over.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

127


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1529 Agnes. Hvor sødt og kvægende han sover.

1530 Brand. Gud signe dig; sov nu dig sund!

1531

1532

1533

1534

1535

1536

1537

1538

1539

(lukker døren.)

Med dig og ham blev lys og fred

om alt mit kaldsværk sænket ned;

hver sorgens stund, hver gerning svær,

blev let at bære mellem jer;

hos dig mig aldrig modet sveg,

mig styrke gav hans barneleg.

Mit kald jeg tog som martyrdom;

men se, hvor alt har vendt sig om,

hvor held har fulgt mig på min færd —

1540 Agnes. Ja, Brand; men du er heldet værd.

1541

1542

O, du har kæmpet, lidt og stridt —

har døjet ondt, har slæbt og slidt —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 128


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1543

jeg véd, at stilt du blod har grædt —

1544 Brand. Ja vel; men alt mig tyktes let;

1545

1546

1547

1548

1549

1550

1551

1552

1553

1554

med dig drog kærligheden ind,

som solklar vårdag i mit sind.

Den havde før jeg aldrig kendt;

ej faer, ej moer den havde tændt;

de dulmed helst den flyvegnist,

som sprang af asken her og hist.

Det var som al den sum af mildt,

jeg havde båret dulgt og stilt,

blev sparet til en glorie-glød

om ham og dig, min hustru sød.

1555 Agnes. Ej os alene; alle dem,

1556

1557

som nu er lemmer af vort hjem,

hver sorgens søn, hver nødens broer,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 129


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1558

1559

1560

hvert barn, som græd, hver moer, som led,

et kvægsomt sæde finder ved

dit hjertes fulde, rige bord.

1561 Brand. Men gennem dig og ham. I to

1562

slog mildheds-åndens himmelbro.

1563 Ej nogen sjæl kan alle favne,

1564 hvis ikke først han elsked én;

1565

1566

jeg måtte længte, måtte savne,

så hjertet hærded sig til sten —

1567 Agnes. Og dog — din kærlighed er hård;

1568

den, som du klappe vil, du slår.

1569 Brand. Dig, Agnes?

1570

1571

Agnes. Mig? O nej, du kære;

let var, hvad mig du bød at bære —

men mangen sjæl ifra dig faldt

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 130


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1572 ved kravet: intet eller alt!

1573 Brand. Hvad verden kalder kærlighed,

1574

1575

1576

1577

1578

1579

1580

1581

1582

1583

jeg ikke vil og ikke véd.

Guds kærlighed jeg kender til,

og den er ikke vek og mild;

den er til dødens rædsel hård,

den byder klappe, så det slår.

Hvad svarte Gud i oljelunden,

da sønnen lå i sved og skræk

og bad og bad: tag kalken væk!

Tog han ham smertens kalk fra munden?

Nej, barn, den måtte ud til bunden.

1584 Agnes. O, målt med slig en målestok,

1585

er dømt al jordens sjæleflok.

1586 Brand. Ej nogen véd, hvem dommen når;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

131


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1587

1588

1589

1590

1591

men i en evig ildskrift står:

vær tro til prøvens sidste slutning,

livskronen vindes ej ved prutning!

Ej nok, i angstens sved at bades;

du må igennem martrens ild.

1592 At ej du kan, dig visst forlades —

1593 men aldrig at du ikke vil.

1594 Agnes. Ja, det skal være, som du siger.

1595

1596

1597

1598

1599

O, løft mig, løft mig, hvor du stiger;

led mig mod dine høje himle;

stærk er min hug, men sløvt mit mod;

tidt angst mig slår, mig tykkes svimle,

og træt og jordtung er min fod.

1600 Brand. Se, Agnes, for den hele hjord

1601

er kravet: ingen fejg akkord!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 132


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1602

1603

1604

1605

1606

I alt sit værk en mand er dømt,

hvis halvt det øves og på skrømt.

Den lære skal til lovbud hæves,

ej gennem ord, men ved at leves.

Agnes (kaster sig om hans hals).

Jeg går, hvor du har foden sat!

1607 Brand. For to er ingen klev for brat.

(Doktoren er kommen nedover vejen og

standser udenfor havegærdet.)

1608 Doktoren. Hej, øves leg af kælne duer

1609

på disse ørkenbrune tuer!

1610 Agnes. Min gamle doktor, er du her!

1611

O, kom dog indom!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

133


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1612

1613

1614

1615

(løber ned og åbner havegrinden.)

Doktoren. Ej til jer!

Du véd jo godt, at jeg er vred.

At knytte sig til sligt et sted,

hvor viddens vejr og vintrens vind

skær iskoldt gennem sjæl og skind — !

1616 Brand. Ej gennem sjælen.

1617

1618

1619

1620

1621

1622

Doktoren. Ikke? Nå!

Nej-nej, det lader næsten så.

Det synes, som jer hastværks-pagt

står lige fuldt og fast ved magt,

skønt ellers, efter gammel skik,

en skulde tro, at fort forgik,

hvad skabt blev i et øjeblik.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 134


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1623 Agnes. Et solskærs kys, et klokkeslag,

1624

kan vække for en sommerdag.

1625 Doktoren. Farvel. Jeg ventes hos en syg.

1626 Brand. Min moer?

Doktoren. Ja. Skal De samme vej?

1627 Brand. Nu ikke.

Doktoren. Var der kanske?

Brand. Nej.

1628 Doktoren. Prest, De er hård. I sludd og fyg

1629

1630

1631

jeg sled mig over vidden frem,

skønt godt jeg véd, hun er af dem,

der lønner som et fattiglem.

1632 Brand. Gud signe Deres kløgt og flid.

1633

Let, om De kan, den tunge strid.

1634 Doktoren. Min vilje signe han; jeg kom,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

135


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1635

så fort i nød det spurgtes om.

1636 Brand. Dem har hun budsendt; jeg er glemt —

1637

jeg venter, venter hjerteklemt.

1638 Doktoren. Kom uden bud!

1639

1640

1641

Brand. Før bud hun sender,

jeg intet hverv dernede kender.

Doktoren (til Agnes).

Du veke stakkel, som blev lagt

i slige hårde hænders magt!

1642 Brand. Jeg er ej hård.

1643

Agnes. Sit blod han gav,

hvis hendes sjæl det tvætted af !

1644 Brand. Som hendes søn i arv jeg tog

1645

frivillig hendes skyldnerbog.

1646 Doktoren. Klar Deres egen!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

136


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

qvantum satis:

Latin for «passende

mengde efter behov». Står

på apoteker-resepter;

Ibsen var i sin ungdom

apoteker-lærling

caritatis: Gresk for

«(neste)kjærlighet».

Brand. Manges mén

1647 for Gud kan klares gennem én.

1648 Doktoren. Ej gennem en, der selv som tigger

1649

i skyld opover øret ligger.

1650 Brand. Rig eller tigger — helt jeg vil —

1651

og dette ene strækker til!

Doktoren (ser stivt på ham).

1652 Ja, mandeviljens qvantum satis

1653

står bogført som din rigdoms rad —

1654 men, prest, din conto caritatis

1655

1656

er bogens hvide jomfrublad!

(går.)

Brand (følger ham en stund med øjnene).

Ej noget ord blev sølet ned

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

137


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1657

1658

1659

i løgn som ordet kærlighed —

det lægger de med Satans list

som slør udover viljens brist;

1660 med det de dækker svigfuldt til,

1661

1662

1663

1664

1665

1666

1667

1668

1669

at livet er et leflespil.

Er stien trang og brat og skred,

den knappes af — i kærlighed!

går en ad syndegaden bred,

han har dog håb — i kærlighed;

så en sit mål, og dog ej stred,

han sejre kan — i kærlighed;

går en sig vild, skønt ret han véd —

det er et ly — i kærlighed!

1670 Agnes. Ja, det er falskt, og endda må

1671 jeg tidt mig spørge: er det så?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 138


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1672 Brand. Ét springes over; viljen først

1673

må læske lovens retfærds-tørst.

1674 Først må du ville, ikke blot

1675

1676

1677

1678

1679

hvad gørligt er i stort og småt,

ej blot hvor dåden i sig bær

en sum af møje og besvær —

nej, ville må du stærk og glad

igennem alle rædslers rad.

1680 Det er ej martyrskab, i ve

1681

at dødes på et korsets træ;

1682 først det at ville korsets død,

1683 at ville midt i kødets nød,

1684 at ville midt i åndens angst,

1685 først dette er din frelses fangst.

Agnes (klynger sig tæt til ham).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 139


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1686

1687

Når kravet skræmmer med sin gru —

min stærke husbond, tal da du!

1688 Brand. Vandt viljen sejr i slig en strid,

1689

1690

1691

da kommer kærlighedens tid,

da daler den som duen hvid

og bringer livets oljeblad;

1692 men her, mod slægten, slap og lad,

1693

1694

1695

1696

ens bedste kærlighed er had!

(i skræk.)

Had! Had! En verdenskamp at ville

det enkle ord, det lette, lille!

(går ilsomt ind i huset.)

Agnes (ser gennem den åbne dør).

Han knæler hos sin søde dreng

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 140


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1697

1698

1699

1700

1701

1702

1703

1704

1705

og vugger hodet som i gråd;

han knuger sig til barnets seng,

som en, der ej véd hjælp og råd. —

O, hvilken sum af kærlighed

i denne stærke mandesjæl!

Alf tør han elske; barnets hæl

endnu ej verdens-slangen bed.

(udbryder forfærdet.)

Op springer han med hænders vrid!

Hvad ser han? Han er askehvid!

1706 Brand (ud på trappen). Kom der ej bud?

1707

1708

Agnes. Nej, intet bud.

Brand (ser tilbage ind i huset).

Det brænder i hans stramme hud;

hans tinding hamrer, pulsen banker — !

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

141


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1709

O, frygt ej, Agnes!

Agnes. Gud, hvad tanker —

1710 Brand. Nej, frygt blot ej —

(råber udover vejen.)

En mand (gennem havegrinden).

1711 Nu får du komme, faer!

1712

1713

1714

1715

Brand (ilsomt). Ja straks!

Hvad hilsning bær du?

Der ser jeg budet!

Manden. Ugrej slags;

hun sad i sengen, frem hun luded

og sagde: gå; få presten hentet;

mit halve gods for sakramentet.

1716 Brand (viger tilbage). Det halve! Nej! Sig nej!

Manden (ryster på hovedet). Da var

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 142


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1717

ej budet ærligt bragt dig, faer.

1718 Brand. Det halve! Halve! Alt var ment!

1719 Manden. Kanhænde det; men lydt og rent

1720

1721

blev ordet sagt. Jeg glemmer sent.

Brand (griber ham om armen).

På Herrens dag, for dommen stævnt,

1722 du vidne tør, det ord blev nævnt?

1723 Manden. Ja.

1724

1725

Brand (fast). Gå og sig, det svar blev sendt —

ej kommer prest, ej sakrament.

Manden (ser uvisst på ham).

Du har nok ikke skønt mig da;

1726 det er din moer jeg kommer fra.

1727 Brand. Jeg kender ingen tvedelt ret

1728

for fremmedfolk og egen æt.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

143


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1729 Manden. Hårdt ord er det.

Brand. Hun véd, det galdt

1730 at byde intet eller alt.

1731 Manden. Prest!

1732

Brand. Sig, at mindste guldkalv-stump

er lige fuldt en afguds-klump.

1733 Manden. Med svarets svøbe skal jeg slå

1734

1735

1736

så let og lindt, jeg kan og må.

For hende gror den trøst endnu:

Gud er ej fuldt så hård som du!

(går.)

1737 Brand. Ja, denne trøst har tidtnok blæst

1738

1739

sin ådsel-luft til verdens pest.

Med sang og skræk i knibens stund

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 144


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1740

en dommer smøres nemt om mund.

1741 Naturligvis! Det så sig bør!

1742

1743

1744

De kender jo sin mand fra før —

fra alt sit værk de godt jo véd,

at gubben laer sig prutte med.

(Manden har ude på vejen mødt en anden;

de kommer begge i følge tilbage.)

1745 Brand. Nyt budskab!

Første mand. Ja.

Brand. Hvad bringer du?

1746 Den anden. Ni tiende-dele lød det nu.

1747 Brand. Ej alt?

Den anden. Ej alt.

Brand. Mit svar er kendt —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

145


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1748

ej kommer prest, ej sakrament.

1749 Anden mand. Hårdt har i ve og værk hun bødt —

1750 Første. Prest, kom ihug, hun har dig født!

1751

1752

Brand (knuger hænderne).

Jeg tør ej bruge to slags vægt

for avindsmænd og egen slægt.

1753 Anden mand. Den syges nød er vild og stor;

1754

1755

1756

1757

kom, eller send et soningsord.

Brand (til første mand).

Gå; sig den syge, som jeg bød:

rent bord for nådens vin og brød.

(Mændene går.)

Agnes (klynger sig op til ham).

Brand, tidt jeg ræddes for din færd:

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

146


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1758

1759

1760

1761

1762

du flammer som et Herrens sverd.

Brand (med gråd i stemmen).

Står verden ej mod mig igen

med sverd-tom slire ved sin lænd?

Slår ikke den min sjæl tilblods

med al sin slappe sejgheds trods?

1763 Agnes. Hårdt er det vilkår, du har stilt.

1764 Brand. Byd, om du tør, et mere mildt.

1765 Agnes. Lægg sligt et mål på hvem du vil,

1766

og se om nogen strækker til.

1767 Brand. Nej, der du har til rædsel ret.

1768

1769

1770

1771

Så vrangt, så tomt, så fladt, så slet

er hele slægtens livssyn blevet.

Det regnes højt, får en det drevet

til, som en lovprist ubekendt,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

147


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1772

1773

1774

1775

1776

1777

1778

at offre sit ved testament.

Byd helten stryge ud sit navn

og nøje sig med sejrens gavn;

giv kejser, konge, samme kår,

og se hvad stort du øvet får.

Byd digteren i løndom smugle

af buret sine skønhedsfugle,

1779 så ingen aner det var ham,

1780

1781

der gav dem røst og guldfjærs bram.

Frist frodig eller vindtør gren;

1782 hengivelsen er ej hos én.

1783

1784

1785

Igennem alt går jordtræls-tanken —

udover stupet, vildt og hvast,

hver klamrer sig til støvlivs-ranken —

1786 og svigter den — i trevl og bast

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 148


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1787

han klorer sig med negler fast.

1788 Agnes. Og til en slægt, som rådløst faldt,

1789 du råber: intet eller alt!

1790 Brand. Hvo sejr vil fange, får ej vige;

1791

1792

1793

1794

1795

1796

1797

1798

1799

1800

fra dybets fald må højst du stige. —

(tier lidt; stemmen slår over.)

Og dog, når for den enkle sjæl

jeg står og stiller rejsnings-kravet,

da er det, som jeg svam i havet

stormslagen på en vrag-stumps fjæl.

I kval og gråd jeg lønligt bed

den tunge, som jeg tugted med —

og løfted armen jeg til slag,

jeg tørsted mod et favnetag! —

Gå, Agnes, se til ham, som sover;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 149


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1801

1802

1803

1804

1805

1806

1807

1808

syng ham i lyse drømme ind;

en barnesjæl er klar og lind,

som tjern i sommersolens skin;

en moder stryge kan derover

lig fuglen, der sig spejler smukt

i dybets dyb på lydløs flugt.

Agnes (bleg).

Hvad er det, Brand? Hvorhelst du sender

din tankes pil — mod ham den vender!

1809 Brand. O, intet. Vogt ham godt og stilt.

1810 Agnes. Giv mig et ord.

1811

Brand. Et stærkt?

Agnes. Et mildt.

Brand (favner hende).

Den, som er uden skyld, skal leve.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 150


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Isaachs rædsel:

Den bibelske historie

om Abrahams offring

av sin sønn Isaach.

Agnes (ser lyst op på ham og siger).

1812 Ét ejes, som ej Gud tør kræve!

1813

(går ind i huset.)

Brand (ser stille frem for sig).

Men hvis han turde? Herren tør,

1814 hvad «Isaachs rædsel» turde før.

1815

1816

1817

1818

1819

1820

1821

(ryster tankerne af sig.)

Nej, nej; mit offer har jeg bragt.

Mit livskald har jeg fra mig sagt —

at runge som en Herrens torden

og vække sovende på jorden.

Løgn! Intet offer lå deri;

det glap, da drømmen var forbi,

da Agnes vakte mig — og fulgte

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

151


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1822

1823

1824

1825

1826

1827

1828

1829

1830

1831

1832

1833

til samme gerning i det dulgte.

(ser udover vejen.)

Hvi nøler dog den syges bud

om offervillighed og bod,

som rykker brøden op med rod,

med dybest trevl, med vildest skud! —

Se der — ! Nej, det er fogden kun

velvillig, væver, rask og rund,

med hænderne i begge lommer,

lig klammer om en parentés.

Fogden (gennem havegrinden).

Goddag! Kun sjelden vi to ses,

og sagtens jeg i utid kommer —

Brand (viser mod huset).

Træd indenfor.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 152


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1834

1835

1836

Fogden. Tak; her er godt;

og vandt mit ærind indgang blot,

så mener jeg for sandt og visst,

det alles både blev tilsidst.

1837 Brand. Nævn Deres ærind.

1838

1839

Fogden. Deres moer

er håbløs syg, såvidt jeg tror —

det gør mig ondt.

Brand. Jeg tvivler ej.

1840 Fogden. Det gør mig meget ondt.

Brand. Tal ud!

1841 Fogden. Dog, hun er gammel — Herregud,

1842

1843

1844

vi skal jo alle samme vej.

Og da jeg netop foer forbi,

så tænkte jeg: det springes i

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

153


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1845

1846

1847

1848

så let som krybes; ydermere

så blev det mig fortalt af flere,

at hun med Dem, fra De kom hid,

har levet i familjesplid —

1849 Brand. Familjesplid?

1850

1851

1852

1853

1854

Fogden. Der siges jo

hun holder stærkt og sejgt på sit.

De finder vel, det går for vidt.

Man må ej glemme eget tarv.

Hun sidder i uskiftet bo

med hele Deres fædrearv —

1855 Brand. Uskiftet bo — ja, det er sandt.

1856 Fogden. Så kommer skyldfolk let på kant.

1857

1858

Og da jeg nu med skellig grund

formoder, De med kølig barm

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 154


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1859

1860

1861

1862

1863

forventer hendes afgangsstund,

så håber jeg De uden harm

vil høre mig, skønt visstnok tiden

er ilde valgt.

Brand. Nu eller siden;

det kommer ud for mig på et.

1864 Fogden. Ja, så til sagen slet og ret.

1865

1866

1867

Så såre Deres moer er død,

og salig lagt i jordens skød —

hvad snart vil times — blir De rig —

1868 Brand. Det tror De?

1869

1870

1871

Fogden. Tror? Nej, det er sikkert.

Hun ejer grund i hver en vik,

så langt De øjne kan med kikkert.

Rig blir De, prest!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

155


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Brand. Trods skifteretten?

Fogden (smiler).

1872 Hvad skal den her? Den skiller trætten,

1873

1874

hvor der er fler om gæld og arv;

men her ej trues nogens tarv.

1875 Brand. Og dersom dog til gods og gæld

1876

medarving mødte lige vel

1877 og sagde: jeg er rette manden?

1878 Fogden. Det måtte være selve fanden!

1879

1880

1881

1882

1883

1884

Ja, se kun på mig — ingen anden

har her et ord at sige med;

lid trygt på mig; jeg véd besked.

Nu altså; De blir velstandsmand,

rig mand endogså; ikke længer

til denne afkrogs kald De trænger;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

156


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1885

Dem åbent står det hele land.

1886 Brand. Hør foged, er ej, fattet kort,

1887 al talens kærne den: rejs bort!?

1888 Fogden. Omtrent. Til alle parters bedste

1889

1890

1891

1892

1893

1894

1895

1896

1897

1898

jeg tror det blev. Hvis De vil fæste

opmærksomt øje på de folk,

for hvem De nu er ordets tolk,

så vil De se, sålidt De passer

blandt os, som ulv blandt gæs og gasser,

Forstå mig vel! De ejer evner

til større samfunds gavn og brug,

men fast til mén for den, som nævner

sig odelsmand til klippens revner

og ætling af en dalbunds slug.

1899 Brand. Ens fædrebygd for mandens fod

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

157


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1900

er, hvad for træet er dets rod —

1901 er der ej til hans gerning trang,

1902

hans dåd er dømt, og endt hans sang.

1903 Fogden. Det er al idræts første lov,

1904

at lempes efter lands behov.

1905 Brand. Men lands behov ses bedst fra højden,

1906

ej fra en fjeldklemt krog i bygden.

1907 Fogden. Det er de store samfunds tale,

1908

ej ord for folk i fattige dale.

1909 Brand. O, I med eders grænse-skel

1910

1911

1912

1913

1914

imellem sletteland og fjeld!

I kræver ret som verdensriger,

mens hver en samfundspligt I sviger;

I mener fejgt, det skal jer fri,

det nødskrig: vi er småfolk, vi!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 158


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Kong Bele: En

mytologisk norrøn

konge. Har gitt opphav til

stedsnavnet «Balestrand»

på vestlandet, altså

i det området hvor

handlingen finner sted.

1915 Fogden. Alt har sin tid, hver tid sit hverv,

1916

hver slægt sin egen dont at passe.

1917 Vor bygd har også lagt sin skærv

1918

1919

1920

1921

1922

i verdens store formåls kasse;

forstår sig, det er længe siden;

men skærven var ej ganske liden.

Se, nu er bygden tom og snever;

dens ry dog end i sagnet lever;

1923 dens svundne storheds dage falder

1924

1925

1926

1927

1928

1929

samtidigt med kong Beles alder —

der meldes endnu mangt et ord

om brødreparret Ulf og Thor

og snese gæve mænd, som foer

på herjetog til Bretlands kyst

og plyndred, så det var en lyst.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 159


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1930

1931

1932

1933

1934

1935

1936

1937

1938

Sydboen skreg, af rædsel kold:

Gud fri os for de grummes vold!

Og disse grumme var, tiltrods

for alle tvivlsmål, mænd fra os.

Og som de karle kunde hævne,

og slå ihjæl i brandværks-stævne!

Ja, sagnet véd endnu at nævne

en Herrens helt, som korset tog —

dog meldes ej, at ud han drog —

1939 Brand. Der stammer visst en sønneflok

1940

1941

1942

fra denne løftets mand?

Fogden. Sandt nok;

men hvoraf véd De — ?

Brand. Å, fordi

mig tykkes ætten kendes i

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 160


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1943

1944

de løftets helte nutildags,

hvis korstog er af samme slags.

1945 Fogden. Ja, slægten rækker lige hid.

1946

1947

1948

1949

1950

1951

1952

1953

1954

1955

1956

1957

Men vi var i kong Beles tid!

Først slog vi altså udenlands,

så gæsted vi vor grandemands

og frændes grund med økse-egg;

i knas vi tramped akren hans,

sved kirkespir og stuevæg

og fletted os en stordåds-krans. —

Af alt det blod, som slig er flydt,

er kanske lidt for meget skrydt;

dog, efter hvad jeg her har sagt,

jeg tror jeg vover, fuldt beskeden,

at pege bagud på vor magt

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

161


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1958

1959

1960

1961

i storhedstiden, længst forleden,

og påstå, denne bygd har lagt

sin skærv med både ild og stål

til verdens fremgangs store mål.

1962 Brand. Dog tykkes mig, som om I svigter

1963

1964

1965

det ord, at adelskab forpligter —

som om, med hakke, plog og harv,

I mulder ned kong Beles arv.

1966 Fogden. På ingen måde. Gå blot ud

1967

1968

1969

1970

1971

1972

i sognefolkets gæstebud,

hvor jeg og lensmand, klokker, dommer,

som hæderslemmer er at finde,

så skal De se, når punschen kommer,

at dødt ej er kong Beles minde.

I skåler, bægerklang og sang,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 162


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

i tale, både kort og lang,

han ihukommes, lades leve.

Jeg selv har tidt en dybtfølt trang

fornummet til om ham at væve

mit tankespind til blomstret dug,

og løftet mangen indfødts hug.

Jeg liker godt lidt poesi.

Det gør igrunden alle vi

fra denne bygd — dog alt med måde;

1982 i livet bør den aldrig råde —

1983

1984

1985

1986

1987

kun mellem klokken syv og ti

om aftenen, når folk er fri,

når man, af dagens gerning træt,

kan trænge til en løftnings-tvætt.

Den forskel er der mellem os

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

163


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

1988

1989

1990

1991

1992

og Dem, at De med vold og trods

på engang pløje vil og slås.

Så vidt jeg ser, er Deres mening:

vort livs og dets idees forening —

Guds krig, med dyrkning af poteter

1993 i enhed stillet frem tilslut,

1994

1995

så inderligt, som af salpeter

med kul og svovel vorder krudt.

1996 Brand. Omtrent.

1997

1998

1999

Fogden. Men sligt er her ugørligt.

I store samfund lød det hørligt —

gå did med Deres høje krav;

lad os så pløje myr og hav.

2000 Brand. Pløj allerførst i havet ned

2001

jer pral om fædres herlighed;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 164


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2002

2003

ej dverg blir mandshøj, skønt han har

en Goliath til oldefaer.

2004 Fogden. Der ligger vækst i store minder.

2005 Brand. Når mindet sig til livet binder;

2006

2007

men I af mindets gravhoug hul

har bygt jer sløvheds skalkeskjul.

2008 Fogden. Mit første blir mit sidste ord —

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

bedst var det, om herfra De foer.

Her vil ej Deres gerning grønnes,

her vil ej Deres livssyn skønnes.

Den smule flugt, som er fornøden —

den løftning, som behøves kan

fra tid til tid for slæbets mand,

skal jeg besørge ufortrøden.

Igennem al min embedstid

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

165


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

står vakkre vidner om min flid;

ved mig er folkets tal fordoblet,

ja øget fast til tre mod en —

idet jeg har til stedet koblet

snart hin snart denne næringsgren.

Mod trodsende natur i kamp

er frem vi skredet som med damp;

her brydes vej, her bygges bro —

2025 Brand. Men ej imellem liv og tro.

2026 Fogden. Imellem fjord og viddens sne.

2027 Brand. Ej mellem gerning og idé.

2028 Fogden. Først farbart mellem grænd og grænd,

2029

først fremkomst mellem mænd og mænd —

2030 det var der kun én mening om,

2031

før De som prest til bygden kom.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

166


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

Nu har De blandet alt i et,

vort grubeblus med nordlysflammen;

hvem kan i sligt et tve-skær se,

hvad der er vrangt, hvad der er ret,

hvad der er bod, hvad der er ve?

Hvert forhold har De filtret sammen;

De splittet har i fiendske lejre

den flok, som samlet skulde sejre.

2040 Brand. Her blir jeg dog tiltrods for Dem.

2041 En vælger ej sit virkes hjem.

2042

2043

Den mand, som målet véd og vil,

fornummet har i skrift af ild

2044 det Gudsråb: her du hører til!

2045 Fogden. Så bliv, men inden egne grænser;

2046

jeg gerne ser, De folket renser

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

167


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2047

2048

2049

2050

2051

2052

for synd og last, som går isvang;

Gud véd, det trænges mangen gang!

Men gør blot ingen helligdag

af yrkets sex — og ton ej flag,

som om Vorherre var ombord

på hver en jagt, der skar vor fjord.

2053 Brand. Hvis Deres råd mig skulde nytte,

2054

2055

2056

2057

2058

2059

2060

2061

jeg måtte sjæl og sjæls-syn bytte;

men kaldet er, sig selv at være,

sin egen sag til sejr at bære,

og jeg skal bære sagen frem,

så det skal lyse om mit hjem!

Det folk, jer hele styrer-trop

har dysset ind, skal vækkes op!

I længe nok i trangheds bur

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 168


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2062

2063

2064

2065

2066

2067

2068

2069

2070

har pint dets rest af fjeldnatur;

fra eders småheds sultekur

hver mand går ud forstemt og stur;

I tappet har hans bedste blod,

har hulet margen af hans mod;

I pukket har i stumper små

hver sjæl, som malmstøbt skulde stå —

men endnu kan et rejsnings-skrig

i eders øre tordne: krig!

2071 Fogden. Krig?

2072

Brand. Krig!

Fogden. Hvis De til våben kalder,

De blir den første mand, der falder!

2073 Brand. Med klarsyn skønnes skal en dag,

2074

at største sejr er nederlag!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 169


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2075 Fogden. Betænk Dem, Brand; De står på skillet;

2076 sæt alt ej på det ene kort.

2077 Brand. Og dog jeg gør det!

2078

2079

2080

2081

2082

2083

Fogden. Tabes spillet,

er Deres jordliv ødslet bort.

De ejer alle verdens goder,

er arving til en grundrig moder,

De har et barn at leve for,

en elsket hustru — lykkens kår

blir rakt Dem som af milde hænder!

2084 Brand. Og hvis jeg endda ryggen vender,

2085

til hvad De lykkens kår har kaldt?

2086 Ifald jeg må?

2087

Fogden. Fortabt er alt,

hvis her, i verdens udmarks vik,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 170


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2088

2089

2090

De åbner Deres verdens-krig!

Drag sørpå, mod de rige strande,

hvor mænd tør stå med løftet pande;

2091 der kan med ret De lyse møde

2092

og byde menigheden bløde;

2093 vort offer er ej blod, men sved

2094

i kamp for brød blandt klippeskred.

2095 Brand. Her blir jeg dog. Her er mit hjem,

2096

og i mit hjem min krig skal frem.

2097 Fogden. Husk, hvad De taber, hvis det glipper —

2098

og først og fremst, husk, hvad De slipper!

2099 Brand. Mig selv jeg taber, hvis jeg viger.

2100 Fogden. Brand, håbløs er en ensom kriger.

2101 Brand. Min flok er stærk; jeg har de bedste.

2102 Fogden (smiler). Ja, muligt det — men jeg de fleste.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

171


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2103

2104

2105

2106

2107

2108

2109

2110

(går.)

Brand (ser efter ham).

Der går en fuldblods folkets mand,

retsindigt tænkende, velvillig,

på sin vis virksom, varm og billig —

og dog en svøbe for sit land.

Ej jordfald, flom og vinterblæst,

ej hungersnød, ej frost og pest,

forvolder halvt det nederlag,

som slig en mellem år og dag.

2111 Af landeplagen liv kun røves —

2112

2113

2114

men han — ! Hvor mange tanker kløves,

hvor mange friske viljer sløves,

hvor mange stærke sange døves

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 172


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2115

2116

2117

2118

2119

2120

2121

2122

af slig forklemt, trangbrystig sjæl!

Hvor mangt et smil på folkemunde,

hvor mangt et lyn i folkebarm,

hvor mangen løftnings lyst og harm —

der frem til dåd sig vokse kunde —

slog ikke blodløst han ihjæl!

(pludselig i angst.)

Men budet! Budet! — Ingen kommer!

Jo, doktoren!

(iler ham imøde.)

Tal, tal! Min moer — ?

2123 Doktoren. Nu er hun stedet for sin dommer.

2124 Brand. Død! — Men i bod?

2125

Doktoren. Det knapt jeg tror;

hun hang ved sit på denne jord,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

173


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2126

2127

til timen slog, og de blev skilt.

Brand (ser stille rystet frem for sig).

Er her en vildsom sjæl forspildt?

2128 Doktoren. Kan hænde vel hun dømmes mildt —

2129

ej efter lov, men efter skøn.

2130 Brand (sagte). Hvad talte hun?

2131

2132

2133

2134

Doktoren. Hun mumled stilt:

Gud er ej hårdhændt, som min søn!

Brand (synker i smerte ned på bænken).

I brødens kvalm, på dødens fjæl,

den samme løgn, som slår hver sjæl!

(skjuler ansigtet i hænderne.)

Doktoren (går nærmere, ser på ham

og ryster på hovedet).

De vil en gennemlevet tid

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 174


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2135

2136

2137

2138

2139

2140

2141

i et og alting flytte hid.

De tror endnu hin lovens pagt

for Gud og godtfolk står ved magt —

hver slægt har dog sin egen vis;

vor skræmmes ej med flammeris,

med ammesnak om sjæle-ran —

dens første bud er: vær human!

2142 Brand (ser op). Human! Ja, dette slappe ord

2143

er feltråb for den hele jord!

2144 Med det hver stymper hyller til,

2145

at ingen dåd han tør og vil;

2146 med det hver skrælling dækker over,

2147 at ej han alt for sejren vover;

2148

2149

i ly af det blir letvindt brudt

hver uslings løfte, fejgt fortrudt —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

175


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2150

2151

2152

I pusling-sjæle gør tilsidst

af mennesket en humanist!

Var Gud human mod Jesus Krist?

2153 Hvis eders Gud fik dengang råde,

2154

2155

2156

2157

2158

2159

han under korset råbte nåde —

og soningsværket sagtens blev

et diplomatisk himmelbrev!

(skjuler hovedet og sidder i stum sorg.)

Doktoren (sagte).

Ras ud, ras ud, du sjæl i storm —

bedst, om du kunde tårer fange.

Agnes (er kommen ud på trappen; bleg

og forfærdet hvisker hun til doktoren).

Her ind! Følg med!

Doktoren. Du gør mig bange!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

176


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2160

2161

Hvad er det, barn?

Agnes. En angstens orm

har koldt sig om mit hjerte lagt — !

2162 Doktoren. Hvad er det?

2163

2164

2165

2166

2167

Agnes (drager ham med sig).

(de går ind i huset; Brand mærker det ikke.)

Brand (stille hen for sig).

Død uden bod. Død, som hun leved.

Er ikke der Guds fingerpeg?

Igennem mig skal vorde hævet

den skat, som hun har fra sig skrevet —

nu tifold ve mig, om jeg sveg!

(rejser sig.)

Kom! — Guds evige magt!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

177


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2168

2169

2170

2171

2172

2173

2174

2175

2176

Med sønnens pligt, på hjemmets grund,

uryggelig fra denne stund

som kåret korsmand slå jeg skal

for åndens sejr i kødets fald.

Gud har mig rakt sin tunges stål,

har tændt i mig sin vredes bål —

nu står jeg i min viljes vælde,

nu tør, nu kan jeg knuse fjelde!

Doktoren (efterfulgt af Agnes kommer

hurtigt ud på trappen og råber).

Beskik dit hus og drag herfra!

2177 Brand. Om jorden skalv, jeg blev endda!

2178 Doktoren. Så er dit barn til døden dømt.

2179

Brand (forvildet).

Alf ! Barnet! Alf ! Hvad rædsels skrømt

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 178


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2180

er dette her! Mit barn!

(vil ind i huset.)

2181 Doktoren (holder ham tilbage). Nej bliv! —

2182

2183

2184

2185

2186

2187

2188

Her er ej lys, her er ej sol,

her skær en luft, som pust fra pol —

her sænker skodden klamt sig ned —

en vinter til på dette sted

vil visne bort hans spæde liv.

Rejs, Brand, og Deres barn er frelst;

men gør det snart, imorgen helst.

2189 Brand. Ikveld, idag, i denne stund!

2190

2191

2192

2193

O, han skal vokse stærk og sund —

ej gufs fra bræ, ej sno fra kyst,

skal isne mer hans lille bryst.

Kom, Agnes, løft ham lindt i blund!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 179


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2194

2195

2196

På flugt, på flugt langs alle sund!

O, Agnes, Agnes, dødens garn

sig spinder om vort lille barn!

2197 Agnes. Jeg lønligt aned, lønligt skalv —

2198

2199

og dog jeg så kun faren halv.

Brand (til doktoren).

Men flugt ham frelser? Så De lover!

2200 Doktoren. Det liv, en fader våger over

2201

2202

2203

ved nat og dag, er sejerstrygt.

Vær alt for ham, og sundhedssmykt

De snart skal se ham; nær ej frygt.

2204 Brand. Tak, tak!

2205

(til Agnes.)

Hyll tæt i dun ham ind;

langs fjorden stryger aftnens vind.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 180


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2206

2207

(Agnes går ind i huset.)

Doktoren (betragter i taushed Brand,

som ubevægelig ser ind gennem døren, går derpå hen

til ham, lægger hånden på hans skulder og siger).

Mod verdens flok så ubønhørlig,

og mod sig selv så let medgørlig!

2208 For den ej gælder lidt, ej meget —

2209 kun lovens intet eller alt;

2210

2211

2212

men fra en selv er modet veget

i samme stund som loddet faldt —

og offerlammet var ens eget.

2213 Brand. Hvad mener De?

2214 Doktoren. Til Deres moer

2215

De tordned lovens hårde ord;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

181


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2216

2217

2218

2219

2220

2221

2222

2223

2224

2225

2226

2227

2228

2229

2230

fortabt, hvis alt ej lægges af,

hvis ej du nøgen går i grav;

Og samme råb har runget tidt,

når folkets flok, som tyngst, har lidt!

Nu er De havsnødsmanden selv,

i skæbnens storm på bådens hvælv;

nu kaster De fra krænget køl

tilhavs hvert brev om straffens pøl —

tilhavs, tilhavs den tunge bog,

hvormed De brødres bringer slog;

nu gælder det i kuling stiv

at berge eget afkoms liv.

På flugt, på flugt langs fjord og vik —

på flugt fra egen moders lig —

på flugt fra sjælehjord og kald —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 182


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2231

nu lyser presten messefald!

Brand (griber sig forvildet om hovedet

som for at samle tankerne).

2232 Er nu jeg blind! Var jeg det før!

2233 Doktoren. De handler som en fader bør.

2234

2235

2236

2237

2238

2239

Tro ej, jeg laster, hvad De gør —

for mig De er i stækket stand

mer stor, end før som styrkens mand. —

Farvel! Nu har jeg rakt Dem spejlet;

brug det og suk så: Herregud,

slig ser en himmel-stormer ud!

(går.)

Brand (stirrer en stund frem for sig,

pludselig udbryder han).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

183


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Avindsmand:

en som bærer nag eller

minsunnelse; en fiende.

2240

Nu eller før — når er her fejlet?!

(Agnes kommer ud af døren med kåbe over skuldrene

og barnet på armen; Brand ser hende ikke; hun vil tale,

men standser ligesom slagen af skræk, da hun bemærker

udtrykket i hans ansigt. I samme øjeblik kommer en mand

ilsomt ind gennem havegrinden. Solen går ned.)

2241 Manden. Hør, prest, du har en avindsmand!

Brand (knuger hånden mod brystet).

2242 Ja, her.

2243 Manden. Vær på din post mod fogden.

2244

2245

2246

2247

Din sæd skød frodigt over land,

til han med rygtets brandpest slog den.

Alt ofte har han ymtet om,

at prestegården snart står tom —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 184


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2248

2249

har sagt, at os du ryggen vender,

så fort din rige moer er død.

2250 Brand. Og hvis så var — ?

2251

2252

2253

Manden. Prest, jeg dig kender

og véd, hvi slige giftord lød;

du står jo ham og hans imod,

han aldrig fik din vilje bøjet —

2254 se, det er rygtets rette rod —

2255 Brand (usikker). At sandt er sagt — sig tænke lod.

2256 Manden. Da har du stygt for alle løjet.

2257 Brand. Har jeg — ?

2258

2259

Manden. Hvor tidt har ej du sagt,

at Gud har selv til strid dig vakt —

at mellem os du har dit hjem,

2260 at her din krig skal føres frem,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

185


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2261

2262

at ingen mand tør kaldet svige,

at slå han skal, men aldrig vige.

2263 Og kaldet har du! Stærkt og lyst

2264

din ild har fængt i mangt et bryst.

2265 Brand. Mand, her er mængdens øre døvt;

2266

fast hvert et sind er slukt og sløvt!

2267 Manden. Du bedre véd — i mangt et sind

2268

nu glittrer himlens solskin ind.

2269 Brand. I tifold flere er der nat.

2270 Manden. Du er som lys i natten sat.

2271

2272

2273

2274

Men lad det være, som det vil;

at tælle trænges her ej til;

thi her står jeg, den ene mand,

og siger: rejs, ifald du kan!

2275 Jeg har en sjæl så fuldt som nogen;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

186


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2276

2277

2278

2279

2280

2281

2282

jeg kan ej hjælpe mig med bogen;

du har mig op af dybet draget —

prøv, om du nu tør slippe taget!

Du kan det ej; jeg holder fast;

min sjæl var tabt, hvis taget brast! —

Farvel! Jeg venter trygt det bud:

min prest ej slipper mig og Gud.

(går.)

2283 Agnes (sky). Din kind er hvid, din mund er bleg;

2284

det er, som du i hjertet skreg.

2285 Brand. Hvert klangfuldt ord, mod bergvæg sagt,

2286

mig slår med tifold genlyds magt.

2287 Agnes (gør et skridt frem). Jeg er beredt!

Brand. Beredt? Hvortil?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

187


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2288 Agnes (med styrke). Til hvad en moder må og vil!

2289

2290

2291

2292

2293

2294

2295

2296

2297

(Gerd løber forbi udenfor på vejen

og standser ved havegrinden.)

Gerd (klapper i hænderne og råber

med forvildet glæde).

Har I hørt det? Bort fløj presten! —

Ud af bakken, op af houg

myldrer både trold og draug,

svarte, stygge, store, små —

hu, hvor hvast de kunde slå — !

Øjet rev de af mig næsten;

halve sjælen har de taget —

å, jeg hjælper mig med resten;

der er nok igen af vraget!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 188


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2298 Brand. Pige, vildt din tanke går;

2299

her du ser jeg for dig står.

2300 Gerd. Du? Ja du, men ikke presten!

2301

2302

2303

2304

2305

2306

2307

2308

2309

Ned fra Svartetind min høg

rap bortover lien strøg;

bidslet, sadlet, vild og vred

hvæste han i mørknings-blæsten,

og en mand på ryggen red —

det var presten, det var presten!

Nu står bygdens kirke tom,

stængt med både lås og bom;

Styggekirkens tid er omme;

2310 nu skal min til ære komme.

2311 Der står presten, stærk og stor,

2312

i sit hvide messeklæde,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 189


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2313

2314

2315

2316

2317

vævt af vintrens dryp og væde —

vil du være med, så kom;

bygdens kirke står jo tom;

presten min har slige ord,

at det runger over jord!

2318 Brand. Brudte sjæl, hvo bød dig fange

2319

2320

2321

2322

2323

2324

2325

2326

vildsomt mig med afguds-sange!

Gerd (kommer indenfor havegrinden).

Afgud? Hvad er det for noget?

Afgud? Å, jeg véd det godt;

stundom stort og stundom småt;

altid gyldent, altid broget.

Afgud! Hør du; ser du hende?

Kan du under klædet kende

barnehænder, barneben?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 190


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2327

2328

2329

2330

Kan du se, hvor fint og broget

Svøbet folder sig om noget,

der er ligt et barn, som sover?

Ræd hun viger — dækker over!

2331 Afgud? Mand, der ser du én!

2332 Agnes (til Brand). Har du tårer, har du bønner?

2333

Ud har rædslen mine brændt!

2334 Brand. Agnes, hustru — ve jeg skønner,

2335

hende har en større sendt!

2336 Gerd. Hør; nu ringer alle klokker

2337

2338

2339

2340

2341

sammen på den vilde hej!

Se, hvad menighed der flokker

sig til færd på kirkevej!

Kan du se de tusend trolde,

bygdens prest har sænkt i havet?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

191


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2342

2343

2344

2345

2346

2347

2348

2349

2350

2351

2352

2353

2354

2355

2356

Kan du se de tusend dverge?

Indtil nu de lå begravet

med hans segl som gravbrudds-værge.

Hav og grav dem kan ej holde;

frem de myldrer, våde, kolde —

skindødt troldbarn ser jeg grine,

vælte af sig bergskreds-blokken.

Hør, de skriger: moer og faer!

Mænd og kvinder giver svar;

bygdens mand går mellem sine,

som en faer i sønneflokken;

bygdens kvinde taer sin døde,

rækker ham sit bryst til føde —

aldrig før så stout hun knejste,

når hun barn til dåben bar.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 192


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2357

Her blev liv, da presten rejste!

2358 Brand. Vig ifra mig! Fast jeg ser

2359

2360

2361

2362

2363

2364

2365

2366

2367

værre syner —

Gerd. Hør! Han ler,

han, som sidder langsmed vejen,

der den svinger op mod hejen;

ind han skriver i sin bog

hver en sjæl, som opad drog —

hej, han har dem alle næsten;

bygdens kirke står jo tom,

stængt med både lås og bom —

og på høgens ryg fløj presten!

(Springer over havegærdet og taber sig i urden. Stilhed.)

Agnes (nærmer sig og siger dæmpet).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

193


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2368

Lad os gå; nu er det tid.

2369 Brand (stirrer på hende). Hvilken vej?

(peger først mod havegrinden, siden mod husdøren.)

Did? — eller did?

2370 Agnes (viger forfærdet). Brand, dit barn — dit barn!

2371

2372

2373

Brand (følger efter). Giv svar;

var jeg prest, før jeg blev faer?

Agnes (viger længere tilbage).

Blev end spurgt med tordnens brag —

intet svar i denne sag!

2374 Brand (følger igen). Svare skal du; du er moer;

2375 du har her det sidste ord!

2376 Agnes. Hustru er jeg; tør du byde,

2377

skal jeg bøje mig og lyde!

Brand (vil gribe hende om armen).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5 194


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2378

Valgets kalk mig tag ifra!

2379 Agnes (viger bagom træet). Aldrig var jeg moder da!

2380 Brand. Der er dom i dette svar!

2381 Agnes (stærk). Spørg dig selv, om valg du har!

2382 Brand. Styrket dommen atter lød!

2383 Agnes. Tror du fuldt på Herrens kald?

2384 Brand. Ja!

2385

(griber hende fast om hånden.)

ordet over liv og død!

Og nu du sige skal

2386 Agnes. Gå den vej, din Gud dig bød!

(Ophold.)

2387 Brand. Lad os gå; nu er det tid.

2388 Agnes (toneløst). Hvor går vejen?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

195


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Brand (tier).

2389 Agnes (peger mod havegrinden og spørger).

2390

2391

2392

2393

Did?

Brand (peger mod husdøren). Nej — did!

Agnes (løfter barnet højt på armene).

Gud! Det offer, du tør kræve,

tør jeg mod din himmel hæve!

Led mig gennem livets gys!

(ind i huset.)

Brand (stirrer en stund frem for sig, brister

i gråd, slår hænderne sammen over hovedet,

kaster sig ned på trappen og råber).

Jesus, Jesus, giv mig lys!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4

Akt 5

196


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4

fJerde handling

(Juleaften i prestegården. Det er mørkt i stuen.

På bagvæggen er udgangsdør; vindu på den ene

side, dør på den anden.)

(Agnes står sørgeklædt ved vinduet

og stirrer ud i mørket.)

2394 Agnes. Endnu ikke! Endnu ikke! —

2395

2396

2397

2398

O, hvor tungt det er at vente —

længsels råb på råb at skikke —

aldrig noget svar at hente! —

Sneen falder blødt og tæt,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

197


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2399

2400

2401

2402

2403

2404

2405

2406

2407

har, som med et lin-skaut, klædt

taget på den gamle kirke —

(lytter.)

Hyss! Jeg hører grinden knirke!

Fodtrin; faste mandetrin;

(iler til døren og lukker op.)

Er det dig? Kom ind, kom ind!

(Brand kommer ind, tilsneet, i rejseklæder,

som han under det følgende kaster af sig.)

Agnes (slår armene om ham).

O, hvor du blev længe borte!

Gå ej fra mig, gå ej fra mig;

ensom kan jeg ej de sorte

natteskygger ryste af mig!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 198


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2408

2409

Hvilken nat og hvilke dage,

disse to og denne nat!

2410 Brand. Barn, nu har du mig tilbage.

2411

2412

2413

(tænder et enkelt lys, som kaster et svagt

skær over stuen.)

Du er bleg.

Agnes. Og træt og mat.

Jeg har længtet, spejdet, stundet —

og så har lidt grønt jeg bundet —

2414 lidt; men det var, hvad jeg ejed,

2415

2416

2417

2418

alt ifra isommer plejet

til at pynte juletræet.

Busken kaldte jeg for hans;

ja, han fik den og — som krans!

(brister i gråd.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 199


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2419

2420

Se, nu er den halvvejs sneet

ned — o Gud —

Brand. På kirkegården.

2421 Agnes. O, det navn!

Brand. Tør af dig tåren.

2422 Agnes. Ja jeg skal, men vær tålmodig;

2423

2424

2425

2426

2427

2428

endnu er min sjæl som blodig;

såret er så friskt og nyt,

ud min styrkes væld er flydt —

o, men det skal snart bli bedre;

er jeg over disse dage,

skal du aldrig se mig klage.

2429 Brand. Er det Herrens helg at hædre?

2430 Agnes. Nej, jeg véd — men vær tålmodig!

2431

Husk, ifjor så sund og frodig,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 200


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2432

2433

og iår ifra mig båren,

båren ud —

(gyser tilbage for ordet.)

2434 Brand (stærkt). På kirkegården!

2435 Agnes (skriger). Nævn det ej!

Brand. Med fulde lunger

2436 må det nævnes, er du ræd!

2437 Nævnes må det, så det runger,

2438

lig en bølge mod en bredd!

2439 Agnes. Selv du lider under ordet

2440

2441

2442

mer, end du vil kendes ved;

på din pande ser jeg sporet

af den sved, det købtes med.

2443 Brand. Duggens dråber på min pande

2444

er kun sprøjt fra fjordens vande.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

201


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2445 Agnes. Er og dråben i dit øje

2446

2447

2448

smeltet sneflok fra det høje?

Nej, o nej, den er for varm;

kilden er din egen barm!

2449 Brand. Agnes, hustru, lad os begge

2450

2451

2452

2453

2454

2455

2456

2457

2458

2459

være stærke, stå imod,

sammen vore kræfter lægge,

vinde fremad fod for fod. —

O, jeg var en mand derude!

Sjøen skylled over fluen,

mågen taug i uvejrsgruen,

hagglen slog min skrale skude;

midtfjords lå vi, vandet fræste,

mast og takkel hugg og hvæste,

sejlet, slidt i pjalter, blæste

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 202


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2460

2461

2462

2463

2464

2465

2466

2467

langt i læ for havråks-fråden,

hver en nagle skreg i båden —

udfor stup og udfor lider

gik der skred fra begge sider;

otte mænd med hvilte årer

sad som otte lig på bårer.

O, da vokste jeg ved roret,

jeg var den, som førte ordet,

2468 kendte godt, en stor mig døbte

2469

til mit kald, det dyrekøbte.

2470 Agnes. Let at stå i stormen stiv,

2471

2472

2473

2474

let at leve kampens liv;

o, men tænk på mig, som sidder

stilt i sorgens spurvekvidder,

mig, som ej kan døve tiden,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

203


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2475

2476

2477

2478

2479

2480

2481

om jeg nok så gerne vil;

tænk på mig, som, stængt fra striden,

ej får glimt af dådens ild;

tænk på mig, hvem kun en liden

snever gerning hører til;

tænk på mig; jeg sidder hjemme,

tør ej mindes, kan ej glemme!

2482 Brand. Har du liden gerning, du?

2483

2484

2485

2486

2487

2488

2489

Aldrig var den stor som nu.

Hør; jeg vil dig sige noget,

som i sorgen er mig mødt.

Ofte blir mit øje tåget,

tanken ydmyg, sindet blødt;

det er, som der lå en glæde

i at kunne græde, græde.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 204


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2490

2491

2492

2493

2494

2495

2496

2497

Agnes — tænk, da ser jeg Gud

nær, som aldrig før jeg så ham —

o, så nær at det ser ud,

som om det var let at nå ham.

Og jeg tørster mod at kaste

mig som funden til hans barm,

mod at trykkes af hans faste

stærke varme faderarm.

2498 Agnes. Brand — o, se ham altid så —

2499

2500

som den Gud, du mægter nå —

mere fader, mindre herre!

2501 Brand. Tør ej, Agnes; tør ej spærre

2502

2503

2504

vejen for hans eget værk;

jeg må se ham stor og stærk,

himmelstor — så kræver tiden,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

205


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2505

just fordi den selv er liden.

2506 O, men du kan se ham nær,

2507

2508

2509

2510

2511

2512

2513

2514

2515

se ham som en fader kær,

i hans favn dit hoved bøje,

hvile, hvile, er du træt,

gå ifra ham, sund og let,

med hans afglans i dit øje,

bære glansens glorie med

ned til mig, som led og stred.

Ser du Agnes, slig at dele,

er just ægteskabets kærne;

2516 én skal stride, storme, værne,

2517 én skal alle dødshugg hele;

2518

2519

da først kan med sandheds ret

siges, at de to er et.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

206


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2520

2521

2522

2523

2524

2525

2526

2527

2528

2529

2530

2531

Alt ifra du verdens liv

vendte ryggen, blev min viv,

kasted kækt din skæbnes terning,

hviler på dig dette kald;

jeg skal slå til sejr og fald,

slå i dagens hede stråler,

stå på vagt i nattens kulde —

du skal række mig de fulde

kærlighedens læsknings-skåler,

slynge mildheds kappefold

varmt ind under bringens skjold —

liden er ej denne gerning!

2532 Agnes. Hver en gerning, spejdet efter,

2533

2534

er for tung for mine kræfter;

mine tankers tusend grene

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

207


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2535

2536

2537

slynges sammen i den ene.

Alt er endnu som et digt.

Lad mig klage, lad mig græde,

2538 hjælp mig så at finde rede

2539

2540

2541

2542

2543

2544

2545

2546

2547

2548

2549

på mig selv og på min pligt. —

Brand, inat, mens du var borte,

kom han i mit kammer ind;

sundhedssmykket var hans kind;

tyndklædt i sin lille skjorte

stavred han med barnetrin

frem til sengen, hvor jeg hvilte,

rakte mod mig sine arme;

kaldte på sin moer og smilte —

men som om han bad om varme!

Ja, jeg så det! O, jeg gøs — !

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 208


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2550 Brand. Agnes!

Agnes. Jo, du — barnet frøs!

2551 O, det må han jo derude

2552

på de kolde spåners pude!

2553 Brand. Liget ligger under sneen;

2554

barnet er til himlen båret.

2555 Agnes (viger fra ham). O, hvi river du i såret,

2556

grusomt, midt i rædsels-veen!

2557 Det, som hårdt du liget kalder,

2558 barnet er for mig endnu.

2559

2560

2561

2562

2563

Sjæl og legem sammen falder;

end ej mægter jeg, som du,

mellem disse to at dele;

begge er for mig det hele;

Alf, som under sneen sover,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 209


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2564

er min Alf hist ovenover!

2565 Brand. Mangt et sår må blodigt rives,

2566

før du læges for din sot.

2567 Agnes. Ja, men vær tålmodig blot —

2568

2569

2570

2571

2572

2573

2574

2575

2576

2577

2578

jeg kan ledes, ikke drives.

Stå mig nær og styrk mig, Brand;

tal det mildeste du kan.

Du, som ejer stormens tone

i de store øjeblikke,

når en sjæl skal drage brikke

om sin egen livsenskrone —

har du ikke sangens mildhed

til at døve smertens vildhed?

Har du ej et ord, som kvæger,

et, som ud i dagen peger?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 210


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2579

2580

2581

2582

Gud, som du mig lærte kende,

er en konge på sin borg —

hvor tør jeg til ham mig vende

med min lille modersorg?

2583 Brand. Tror du, bedre du dig vendte

2584

til den Gud, som før du kendte?

2585 Agnes. Aldrig, aldrig did igen!

2586

2587

2588

2589

2590

2591

Og dog er det tidt, som drages

jeg af længsel ud, derhen,

hvor det lysner, hvor det dages.

Let at løftes, tungt at bære;

lød ej så den gamle lære?

Dine riger er for store,

2592 alt er her for stort for mig,

2593

du, dit kald, dit mål, din fore,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

211


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2594

2595

2596

2597

2598

al din vilje, hver din vej,

fjeldet, som udover hænger,

fjorden, som for foden stænger,

sorgen, mindet, mørket, striden —

ikkun kirken er for liden.

2599 Brand (slået). Kirken? Atter denne tanke!

2600

2601

2602

2603

2604

2605

2606

Ligger den i landets luft?

Hvi for liden?

Agnes (ryster sørgmodig på hovedet).

Kan jeg sanke

grunde sammen med fornuft?

Kommer ikke stemnings-strømmen,

som med vindens strøm en duft?

Hvorfra kom den, hvorhen går den?

Mig er nok, at jeg forstår den.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 212


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2607

2608

og jeg véd foruden viden —

kirken er for mig for liden.

2609 Brand. Der er syn i folkedrømmen.

2610

2611

2612

2613

2614

2615

2616

2617

2618

2619

2620

2621

Hundred sjæle, som jeg mødte,

af sig samme tanke fødte;

selv hos hin, som vildt forreven

skreg på vidden, stod den skreven.

«Der er stygt, for der er småt»

lød det; hun ej heller kunde

rede tanken ud med grunde.

Hundred kvinder sagde siden:

bygdens kirke er for liden!

Dette råb fra kvindemunde

tolker trangen til et slot. —

Agnes — o, jeg ser det godt,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

213


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2622

2623

2624

2625

2626

2627

2628

2629

2630

2631

2632

2633

2634

2635

2636

du er kvinden, Herren kåred

til sin engel på min sti —

tryg og sikker, skønt iblinde,

véd du vejen ret at finde,

hvor jeg skillet går forbi.

Aldrig blålysblink dig dåred;

første dag du pegte lige

mod det sande skabnings rige —

standsed mig, som vilde stige

på min flugt mod himlens hvælv,

retted synet på mig selv,

indad mod det inderlige. —

Agnes, atter har du sagt

ord, som slog med lynets magt —

ført mig, hvor jeg uviss foer,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 214


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2637

2638

2639

2640

2641

2642

2643

kastet dagskær på mit virke.

Liden er Vorherres kirke —

godt; så skal den tømres stor!

Aldrig så jeg grant som nu,

hvad i dig min Skaber gav mig;

derfor trygler jeg, som du:

gå ej fra mig, gå ej fra mig!

2644 Agnes. Jeg skal ryste af mig sorgen,

2645

2646

2647

2648

2649

2650

2651

jeg skal tørre tåren af,

jeg skal stænge mindeborgen,

som det sømmer sig en grav;

jeg skal lægge glemsels hav

åbent mellem den og mig;

jeg skal viske lykkefærden

af min lille billedverden,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

215


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2652

være hustru helt for dig!

2653 Brand. Vejen går imod det store.

2654 Agnes. O, men brug ej strængheds spore.

2655 Brand. Gennem mig en større byder.

2656 Agnes. En, om hvem du selv har sagt,

2657

2658

at han viljen ej forskyder,

skønt den savner evnens magt.

(vil gå.)

2659 Brand. Hvorhen, Agnes?

2660 Agnes (smiler). Husets skøtsel

2661

2662

2663

2664

2665

får ej glemmes, mindst ikveld.

Forrige jul, du husker vel,

at du sagde, jeg var ødsel.

Lys var tændt i alle stager;

her var grønt og smukke sager,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

216


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2666

2667

2668

2669

2670

2671

2672

2673

2674

2675

2676

2677

2678

2679

legetøj på juletræet;

her blev sunget, her blev leet.

Brand, iår skal atter tændes

alle lys, så helgen kendes;

her skal pyntes op som bedst

til den stille store fest.

Titter Gud i stuen ind,

skal han se en straffet datter,

refset søn med ydmygt sind,

børn, som lydigt véd og fatter,

at de ej for fadervreden

tvært tør skyde fra sig glæden. —

Ser du nu vel spor af tåren?

Brand (trykker hende til sig og slipper hende atter).

Barn, tænd lys; det er dit virke!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

217


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2680

2681

Agnes (smiler sørgmodigt).

Byg så du din store kirke —

o, men få den rejst før våren!

(går.)

2682 Brand (ser efter hende). Villig, villig midt i vånden,

2683

2684

2685

2686

2687

2688

2689

2690

2691

villig midt i martrens ild;

svigter evnen, segner ånden,

sker det, skønt hun offret vil.

Herre, lægg din styrke til —

og fra mig tag hvervets kalk,

bittrest kalk, at måtte skikke

lovens grumme høg og falk

over hende for at drikke

hjertets fulde varme flod.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 218


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2692

2693

2694

Jeg har kræfter, jeg har mod;

læss på mig din vægt for tvende —

vær barmhjertig blot mod hende!

(Det banker på gangdøren. Fogden kommer ind.)

2695 Fogden. Her gæster Dem en slagen mand.

2696 Brand. En slagen mand?

2697 Fogden. Som slig jeg kommer.

2698

2699

2700

2701

De husker sagtens, da isommer

jeg vilde drive Dem fra land,

jeg spåde Dem just ej det bedste

af krigens udfald mellem os —

2702 Brand. Nu ja?

2703

Fogden. Men al min ret tiltrods

jeg vil ej længer med Dem slås.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 219


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2704 Brand. Hvorfor?

Fogden. Fordi De har de fleste.

Brand. Har jeg?

2705 Fogden. Det tænker jeg De véd;

2706

2707

2708

2709

2710

2711

2712

Dem søger folk jo langt af led;

her er, især på sidste tiden,

en ånd i bygden kommen ind,

som Gud skal vide ej er min,

og deraf tør jeg slutte da,

at det er Dem, den kommer fra.

Her er min hånd; vi ender striden!

2713 Brand. En krig, som vor, får ikke slut,

2714

er end den enes modstand brudt.

2715 Fogden. Hvad skal der mer til slut på krig,

2716

end fred og mindeligt forlig?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 220


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2717

2718

2719

2720

2721

2722

2723

2724

Jeg er ej den, som står mod brodden;

man er, som folk er flest, jo skabt;

når for sit bryst man kender odden

af fiendens våben, gier man tabt;

har man kun kæp mod landsespids,

bør marken rømmes i betids,

og står man som en ensom kriger,

er det fornuftigst, at man viger.

2725 Brand. To ting, jeg tror, er her at mærke;

2726

2727

først at De kalder mig den stærke;

jeg har de fleste —

Fogden. Ganske visst!

2728 Brand. Ja muligt endnu; men tilsidst,

2729

2730

på offrets store alvorsdag —

hvem har da magten for sin sag?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

221


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2731 Fogden. På offrets dag? Men Herregud,

2732 det er jo den, som ikke kommer!

2733

2734

2735

2736

2737

2738

2739

2740

2741

2742

2743

2744

I værste fald går offret ud

på lossning af de godtfolks lommer;

human er tiden, vil ej offer

af mere dyrebare stoffer.

Og ærgerligst det er ved sagen

at selv jeg hører mellem dem,

som bragte det humane frem,

og derved hindred offerdagen,

så det kan siges på en vis,

jeg givet har mig selv til pris —

iallefald, at jeg bandt ris

til rap på eget livsværks ende.

2745 Brand. At ret De har, kan muligt hænde.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 222


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2746

2747

2748

2749

2750

2751

2752

2753

2754

Men for det andet kan jeg knapt

forstå, at De tør give tabt.

Om riset eller ikke riset,

en mand er for sin gerning skabt;

hans mål for ham er paradiset!

Om mellem ham og det sig hvælved

et hav, mens Satans land lå nær —

tør derfor råbes: væk, besvær —

her er jo kortere til helved?!

2755 Fogden. Jeg hertil svarer ja og nej;

2756

2757

2758

2759

2760

etsteds må mennesket jo havne —

og ser man møjen ej kan gavne,

hvem vil vel gå forgæves vej?

Det er nu så, vi vil erstatning

for liden eller stor befatning;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

223


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2761

2762

kan sejr ej vindes ved at kæmpe,

så får man fare frem med læmpe.

2763 Brand. Men aldrig sort dog vorder hvidt!

2764 Fogden. Min kære ven, det hjælper lidt

2765

2766

at kalde noget hvidt som bræen,

når mængden råber: sort som sneen!

2767 Brand. De råber kanske med?

Fogden. Nå, nå —

2768 jeg råber ikke sort men grå.

2769

2770

2771

2772

Human er tiden; folk må mødes,

ej bums imod hinanden stødes.

Husk på, at dette land er frit;

her skal jo alles mening gælde —

2773 hvor tør da én mod alle fælde

2774

sin særdom over sort og hvidt? —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 224


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2775

2776

2777

2778

2779

2780

2781

2782

Kort sagt, da De har fleretallet,

så er De første mand i kaldet;

jeg slutter mig, som alle andre,

til Dem så godt jeg kan og véd,

og håber ingen sjæl vil klandre,

at ej jeg til det sidste stred.

Folk dømmer nu, det ser jeg godt,

mit virke kun som spredt og småt:

2783 de kalder én ting mer fornøden

2784

2785

2786

2787

2788

2789

end årligårs at øge grøden;

man er ej villig nu, som før,

at yde skærven, hvor sig bør —

og er ej viljen med i legen,

da er en gerning sejerssvegen. —

Det falder tungt, det må De tro,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

225


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2790

2791

2792

2793

2794

2795

2796

2797

2798

2799

2800

at slippe plan om vej og bro,

om tapning ud af myr og fjære,

og meget mer, som var igære.

Men Herregud, hvad skal man sige;

kan ej man sejre, får man vige,

tålmodigt håbe alt af tiden,

og bøje klogeligt til siden.

Nu — folkets yndest har jeg tabt

på samme vej, hvor den blev skabt;

ja, ja; så må på andre veje

jeg komme til mit fordums eje.

2801 Brand. Men var det da for folkegunst

2802

De øved Deres kløgt og kunst?

2803 Fogden. Nej, det véd Gud, det ikke var.

2804

Det alment bedste har jeg villet

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

226


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2805

2806

2807

2808

2809

2810

2811

2812

2813

2814

2815

2816

2817

2818

2819

til bygdens nytte blot og bar.

Dog nægtes ej, at med i spillet

kom håbet om et vederlag

for velgjort værk på yrkets dag.

Det er nu så; en virksom mand

med evner og med sund forstand

vil frugten af sin gerning se,

ej stønne gennem slidets ve

til fromme for en bar idé.

Jeg kan ej, selv med bedste vilje,

forsømme egen velfærds røgt

og offre andre al min kløgt.

Jeg sidder med en stor familje;

jeg har jo kone, mange døttre,

som skal forsørges allerførst —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

227


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2820

2821

2822

2823

2824

2825

idéen læsker ingens tørst,

idéen slukker ingens sult,

hvor man, som jeg, har huset fuldt;

og dersom nogen skulde yttre

forundring, har jeg blot det svar,

han er en slet familjefaer.

2826 Brand. Og nu er Deres agt — ?

Fogden. At bygge.

2827 Brand. At bygge, siger De?

2828

2829

2830

2831

2832

Fogden. Ja vel —

til eget som til bygdens held.

Først vil jeg bygge op det ry,

jeg stod i for ej længe siden —

det lakker stærkt mod thingvalgs-tiden;

thi må til noget stort jeg ty

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 228


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2833

2834

2835

2836

2837

2838

2839

2840

2841

2842

2843

2844

2845

og bringe foretag på bane,

så jeg blir kurvens første hane

og hindrer valget af en ny.

Nu har jeg tænkt som så — man kan

fornuftigvis ej ro mod flommen.

Folk vil, som nu det heder, hæves;

den gerning er for mig forgæves;

jeg kan kun hjælpe folk påfode;

men sligt må gøres med det gode,

og her står mod mig alle mand.

Se, derfor er jeg modent kommen

til forsæt om, hvis det går an,

at søge bod mod armodsdommen.

2846 Brand. Den vil De rydde ud?

Fogden. Nej visst —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 229


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2847

2848

2849

2850

2851

2852

2853

2854

den er jo en nødvendig brist

i alle samfund; den må døjes;

men med lidt klogskab kan den bøjes

i visse former, strængt begrændses,

såfremt itide blot den ændses.

Vi véd jo, armod er det dynd,

som gødsler bedst al landsens synd —

for dyndet vil jeg dæmning sætte.

2855 Brand. På hvilken vis?

2856 Fogden. Ja, kan De gættes?

2857

2858

2859

2860

2861

Afhjælpes skal et dybtfølt savn,

idet jeg til distriktets gavn

får bygt et armodsdommens pesthus;

ja, pesthus siger jeg, fordi

det skal for brødens smitte fri.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 230


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2862

2863

2864

2865

2866

2867

2868

2869

2870

2871

2872

2873

Og denne bygning har jeg tænkt,

forbindes nemt med et arresthus,

så virkning blir med årsag stængt

bag samme bom og samme lås,

med væg kun mellem bås og bås.

Og da jeg engang er på gled,

så er min agt at bygge med

en fløj indunder samme tag,

som bruges kan til valg og lag,

til alvorshandling som til fester,

med talerstol og rum til gæster —

kort sagt, et pent politisk festhus.

2874 Brand. Sligt trænges hårdt; især det sidste;

2875 dog véd jeg ét, som trænges mere.

2876 Fogden. De tænker på en dårekiste?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

231


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2877

2878

2879

2880

2881

2882

2883

2884

2885

2886

2887

2888

2889

2890

2891

Ja, ganske visst; den trænges hårdt.

Den også var min første tanke;

men efter overlæg med flere

jeg ganske kom fra tanken bort;

thi hvorfra skal vi midler sanke

til noget overvættes stort?

Og tro De mig, en sådan kiste

vil kræve en alvorlig sum,

hvis hver og en skal der få rum,

som trang og værdighed beviste.

Man tænke må på tidens elv,

og ej blot bygge for sig selv —

alt går jo frem med kæmpeskridt;

ifjor tilpas, iår forlidt —

De ser, i hvilke dimensioner

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 232


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2892

2893

2894

2895

2896

2897

2898

2899

2900

hvert folkeligt behov har vækst;

med syvmils-støvler, rent forhekst,

udvikles kraft og alslags evne,

i hvilket fag De så vil nævne.

Det altså blev for dyr en spas

at skaffe efterslægten plads

for sig og sine børn og koner.

Jeg siger derfor: Herregud;

den tand, den får vi nok slå ud!

2901 Brand. Og ter sig nogen altfor gal,

2902

2903

2904

2905

så har De jo den store sal.

Fogden (fornøjet).

Ja, rummet står som oftest ledigt!

Det indfald, Brand, var ganske snedigt!

Vil byggeplanen blot ej briste,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

233


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2906

2907

2908

2909

2910

2911

2912

2913

2914

2915

2916

2917

2918

2919

2920

så har vi gratis dårekiste,

har samlet under fælles tag,

beskyttet af det samme flag,

de væsentligste elementer,

hvorfra vor bygd sin farve henter —

vi har vor hele armodsdom

samt slyngelflokkens syndeflom

og dårerne, som før gik om

foruden røgt og uden tugt —

og så har vi vor friheds frugt

med valgkamp og med talers flugt;

vi har vor rådssal, hvor vi drøfter,

hvad gøres kan til bygdens tarv —

vor festsal, hvor vi giver løfter

om skøtsel af vor fortids arv.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 234


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2921

2922

2923

2924

2925

2926

2927

2928

Hvis altså blot ej sagen faldt,

så får jo klippesønnen alt,

hvad han med billighed kan kræve,

for ret sit eget liv at leve.

Gud véd, vort strøg er ikke rigt;

dog, står først fællesgården bygt,

så tror jeg, det kan kaldes trygt

et vel organisert distrikt.

2929 Brand. Men midlerne — ?

2930

2931

2932

2933

2934

Fogden. Ja, det er knuden

i denne som i hver en sag;

til ydelser er viljen svag,

og står jeg Deres hjælp foruden,

jeg véd, at jeg må stryge flag.

Men støtter De med ordets magt

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

235


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2935

2936

2937

min tanke, vil den letvindt fremmes —

og får jeg den til modning bragt,

skal Deres gode hjælp ej glemmes.

2938 Brand. Det sige vil, De gad mig købe?

2939 Fogden. Med andet navn jeg vilde døbe

2940

2941

2942

2943

min plan — til fælles gavn og brug

at fylde ud det splidens slug,

som hidtil mellem os har gabt,

og hvorved begge to har tabt.

2944 Brand. Da har De ilde tiden kåret —

2945 Fogden. Ak ja; jeg véd, den store sorg,

2946

2947

2948

som nys har Dem og Deres såret;

men Deres mandighed mig dåred;

og trangen til distriktets borg —

2949 Brand. I sorgens som i glædens stund

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

236


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2950

2951

2952

jeg står tilrede, når det kræves;

men af en anden gyldig grund

De dennegang dog går forgæves.

2953 Fogden. Og hvilken grund — ?

Brand. Jeg selv vil bygge.

2954 Fogden. Hvad! Bygge? Tage min idé?

2955 Brand. Ej ganske.

(peger ud af vinduet.)

2956 Fogden. Der?

2957

Brand. Ja.

Foged, kan De se — ?

Fogden. Det store stygge træhus?

Det er jo prestegårdens fæhus!

2958 Brand. Nej, ikke det — det lille stygge.

2959 Fogden. Hvad! Kirken!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

237


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2960 Brand (nikker). Den vil stor jeg bygge.

2961 Fogden. Nej, det skal fanden ikke ske!

2962

2963

2964

2965

2966

2967

Ved kirken skal ej nogen rygge —

det var at krydse min idé!

Min plan er færdig og den haster;

men Deres mig af sadlen kaster.

To ting på engang er formeget —

vig altså — !

Brand. Jeg har aldrig veget.

2968 Fogden. Her må De, mand! Byg mit arresthus

2969

2970

2971

2972

2973

med pesthus og politisk festhus,

altsammen, kortsagt — dårekisten —

så spørges ej om kirkebristen.

Og hvorfor skal den nu i muld?

Den var dog god nok før i tiden.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 238


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2974 Brand. Ja, muligt; nu er den forliden.

2975 Fogden. Da har jeg aldrig set den fuld!

2976 Brand. Selv for en enkelt sjæl derinde

2977

2978

2979

2980

2981

2982

2983

2984

2985

2986

er ikke løftningsrum at finde.

Fogden (ryster forundret på hovedet).

Ved sligt den enkle sjæl beviste

nødvendigheden af min kiste.

(slår over.)

Lad kirken stå, det vil jeg råde;

den kan jo kaldes på en måde

et stykke ædelt arveguld.

Den er et ædelt arvestykke —

den skal ej falde for en nykke!

Ja, går min byggeplan i vasken,

jeg som en Fønixfugl af asken

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 239


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

2987

2988

2989

2990

2991

2992

2993

2994

2995

2996

skal rejse mig i mængdens nåde!

Jeg træder op som riddersmand

for mindesmærket ved vor strand!

Her stod engang et gude-hov —

det var nok i kong Beles tider;

så rejste kirken sig omsider

ved fromme heltes ran og rov.

Ærværdig ved sin simple pragt,

højhellig i sin oldtidsdragt

den knejste indtil vore dage —

2997 Brand. Men hine tegn på fordums magt

2998

2999

er visst forlængst i graven lagt —

nu står igen ej mindste flage.

3000 Fogden. Just netop det! Så gammel er den,

3001

at ej den mer er til i verden;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 240


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3002

3003

men i min bedstefaders dage

et hul i væggen stod tilbage!

3004 Brand. Et hul?

Fogden. Vidt, som en tøndesæk!

3005 Brand. Men væggen selv!

3006

3007

3008

3009

3010

3011

3012

3013

3014

Fogden. Ja, den var væk.

Se, derfor må jeg rentud sige,

at kirkens rivning er umulig —

det var en skammelig, en grulig

barbarisk handling uden lige!

Og midlerne — hvor får vi dem?

Tror De, at her man er så ødsel,

at lokke udgiftsposter frem

ved ufuldbårne forslags fødsel,

når med en lille smule skøtsel

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

241


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3015

man såvidt støtte kan det gamle,

3016 at det i vor tid ej vil ramle?

3017

3018

Men gå De ud og spejd i lejren —

jeg blir dog den, som vinder sejren.

3019 Brand. Jeg agter ej at presse ud

3020

3021

3022

3023

3024

3025

3026

3027

3028

en hvid til husly for min Gud.

Af egne midler vil jeg bygge —

min arv, alt mit til sidste skærv

skal gives ud til dette hverv.

Nu, foged, er De end så djerv,

at mene, De kan tanken rygge?

Fogden (med foldede hænder).

Jeg står som falden ned fra skyerne!

Sligt spørges knapt engang fra byerne —

og her i bygden — her hos os,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 242


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3029

3030

3031

3032

3033

hvor pungens lukning længst var lov

mod hvert et trængende behov —

her åbner De en rundheds fos,

som risler, blinker, sprøjter, skummer — .

Nej, Brand, som sagt, jeg rent forstummer!

3034 Brand. Jeg længst i tanken fra mig skrev

3035

3036

3037

3038

3039

3040

3041

3042

min arv —

Fogden. Ja, her er ymtet meget,

som hen på noget sligt har peget,

men jeg har tænkt, at det var væv.

Hvem plejer vel at offre alt,

når ej det synbar fordel galdt?

Dog, det blir Deres egen sag —

gå foran De; så går jeg bag.

De er i skuddet; De kan virke,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

243


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3043

og jeg kan skridtvis frem mig lirke. —

3044 Brand, sammen vil vi bygge kirke!

3045 Brand. Hvad? Vil De Deres eget slippe?

3046 Fogden. Det véd den søde Gud jeg vil!

3047

3048

Jeg var jo gal, om ej jeg gjorde.

Hvem tror De mængden flokkes til,

3049 når én vil gøde, mæske, fore,

3050

3051

3052

3053

3054

3055

en anden malke, flå og klippe?

Ja død og plage er jeg med!

Jeg er af tanken ganske hed,

bevæget, greben, næsten rørt;

en heldig skæbne har mig ført

i denne kveld til prestegården;

3056 thi jeg tør tro, at uden min

3057 var Deres plan knapt faldt Dem ind —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 244


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3058

3059

3060

ialfald ej til verden båren.

Det altså er mit eget virke

at bygge bygdens nye kirke!

3061 Brand. Men kom ihug, vi kan ej skåne

3062

hin oldtids knejsende ruin!

3063 Fogden (ser ud). Betragtet her i dobbeltskin

3064

3065

af nyfalds-sne og nyets måne

den taer sig ud som noget skrammel.

3066 Brand. Hvad, foged?

3067

3068

3069

3070

3071

Fogden. Brand, den er for gammel!

Det er mig ganske uforklarligt,

at ej jeg så det før ikveld —

men hanekjælken står påheld;

at bruge den var uforsvarligt.

Og hvor er stil, arkitektur,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

245


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3072

3073

3074

3075

3076

3077

3078

3079

3080

3081

når ret man gransker loft og mur?

Hvad skal man kalde slige buer?

en fagmand vilde kaldt dem fæle —

ja, jeg må samme mening dele!

Og tagets mosbeklædte tuer —

de er minsæl ej fra kong Bele.

Nej, pietet kan gå for vidt!

Det må dog hvermand se og skønne,

at denne gamle rådne rønne

i et og alt er noget skidt!

3082 Brand. Men dersom mængdens røst sig hæved

3083

til vægring ved at få den revet — ?

3084 Fogden. Vil ingen anden, så vil jeg.

3085

3086

I helgen skal, jo før jo heller,

jeg ordne alt, hvad formen gælder,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

246


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3087

3088

3089

3090

3091

3092

3093

3094

3095

3096

og sætte sagen glat ivej.

Jeg ivre skal og virke, skrive;

jo, jo — De kender fogden nok!

og kan jeg hjælp ej sammendrive

til rivning blandt den dumme flok,

skal jeg med egne hænder rive

den ned til grunden, stok for stok.

Ja, om jeg så skal ta’e min kone

og alle mine døttre med,

så skal den død og plage ned!

3097 Brand. Det er en ganske anden tone,

3098

end den, som blev fra først af brugt.

3099 Fogden. Det er humanitetens frugt

3100 at få med alt ensidigt bugt;

3101

og dersom digteren ej lyver,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

247


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3102

3103

3104

3105

så er det netop noget smukt,

at mandens tanke ejer flugt —

med andre ord — at tanken flyver. —

Farvel!

(tager sin hat.)

3106 Brand. Til hvad?

3107

3108

3109

3110

3111

3112

Nu får jeg se til banden.

Fogden. Å, tænk Dem, jeg, selv anden,

idag på bygdegrændsen kneb

et fantefølge, fælt som fanden;

jeg fik da hjælp med toug og reb;

nu sidder de forvart hos granden

her nærmest nord; men pokker ta’e mig,

om ikke to-tre løb ifra mig —

3113 Brand. Nys ringtes ind dog fredens tid.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 248


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3114 Fogden. Hvi kom det djævelskab da hid?

3115

3116

Dog, det forstår sig, på en måde

de hører sagtens sognet til —

(leende.)

3117 ja endog Dem! Hør her en gåde;

3118

3119

løs den, ifald De kan og vil:

folk findes, som er til i kraft

3120 af den, De har til udspring havt,

3121

3122

3123

og dog de til er, slet og ret,

fordi de er af anden ætt!

Brand (ryster på hovedet).

O Gud, der er så mangen gåde

3124 én stirrer på, men ej kan råde.

3125 Fogden. Da er dog denne letvindt gættet.

3126

De har vel tidtnok hørt berettet

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 249


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3127

3128

3129

3130

i bygden et og andet ord

om fattiggutten, han, her vester,

der var så lært som fire prester;

han friede til Deres moer —

3131 Brand. Hvad mer?

3132

3133

3134

3135

3136

3137

3138

3139

3140

Fogden. Tænk, til en grundrig jente!

Dog hun naturligvis ham sendte

til Bloksberg, som han måtte vente.

Men véd De så, hvad fyren gør?

Han sørger halvt sig fra forstanden,

og fæster sluttelig en anden

af taterslægt — og før sin død

han med en afkom øged banden,

som stryger om i synd og nød.

Ja, en af disse slegfredtrolde

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 250


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3141

3142

fik sognet rigtignok beholde

til minde om hans vakkre færd —

3143 Brand. Og det er — ?

Fogden. Taterungen Gerd.

3144 Brand (dæmpet). Ja så!

3145

3146

3147

3148

Fogden (munter). Hvad? Gåden er ej slet!

Hans afkom er jo til i kraft

af den, De har til udspring havt;

thi ynglens indre ophav var,

at elsk til Deres moer han bar.

3149 Brand. Sig, foged, kan De nævne ét,

3150

som rummed hjælp for disse sjæle?

3151 Fogden. Pyt, de må ind bag tugthus-dørene.

3152

3153

De er fortabt op over ørene;

at frelse dem, det var at stjæle

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

251


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3154

3155

fra fanden, som må gå fallit,

hvis ej han får af verden sit.

3156 Brand. De tænkte jo at bygge stort

3157

et hus til ly mod nød og klage?

3158 Fogden. Det forslag — fort, som det blev gjort —

3159

tog forslagsstilleren tilbage.

3160 Brand. Men hvis det dog — det var dog smukt —

3161 Fogden (smilende). Nu taler De i anden tone,

3162

3163

3164

3165

3166

3167

end den, som blev fra først af brugt.

(klapper ham på skulderen.)

Lad dødt kun være dødt og glemt;

en mand skal handle fast bestemt.

Farvel! Jeg tør ej længer tøve;

nu må jeg ud igen og prøve

at finde rømlingernes skjul.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 252


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3168

3169

3170

3171

3172

3173

3174

3175

Vi mødes snart. Fornøjet jul!

Farvel, farvel; hils Deres kone!

(går.)

Brand (efter en tankefuld taushed).

O, endeløst er her at sone. —

Så vildt, så broget filtres ind

de tusend skæbnetrådes spind —

så ligger skyld med skyldfrugt blandet,

det ene smittende det andet,

at den, som ser derind, ser ret

3176 og blodigst uret vorde ét.

3177

3178

(går til vinduet og ser længe ud.)

Mit lille barn, skyldløse lam,

du fældtes for min moders gerning;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

253


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3179

3180

3181

3182

3183

3184

3185

3186

3187

3188

3189

3190

3191

3192

en brusten sjæl bar bud fra ham,

som troner over skyens kam,

og bød mig kaste valgets terning —

og denne brustne sjæl blev til,

fordi min moders sjæl foer vild.

Så bruger Herren skyldens grøde

til ligevægts og retfærds føde;

så slynger han fra højden ned

hjemsøgelsen i tredje led.

(viger forfærdet fra vinduet.)

Ja, lovens Gud er over slægten!

Det første mål er ligevægten.

I offervillighedens magt

er rejsningsmuligheden lagt;

men ordet lyves ud af tiden;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 254


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3193

3194

3195

3196

3197

3198

3199

3200

3201

3202

3203

3204

3205

thi flokken ræddes for sin viden.

(går længe op og ned i stuen.)

At bede? Bede? Hm — et ord,

som glat nok over læben foer —

som ruttes med i alle stænder.

Bøn er for dem at skrige nåde

i vind og vejr til gåders gåde,

at tigge plads på Kristi læss,

at strække opad begge hænder —

og stå i tvivlens pøl tilknæs.

Haha, var dermed sagen gjort,

da turde jeg, som hvermand, vove

at hamre på den Herres port,

der er «forfærdelig at love»!

(standser og tænker stille.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

255


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3206

3207

3208

3209

3210

Og dog — i angstens værste dage,

i sorgens store rædselsstund,

da barnet sov den sidste blund,

da intet kys af modermund

bar smilet på hans kind tilbage —

3211 hvad var det — ? Bad jeg ikke da?

3212

3213

3214

3215

3216

3217

3218

3219

3220

Hvad kom den søde svimlen fra,

den sangens strøm, den melodi,

som langvejs lød og jog forbi —

og bar mig højt og bar mig fri?

Bad jeg? Blev jeg i bønnen svalt?

Har jeg med Gud herinde talt?

Har han mig hørt? Og så han ned

i sørgehuset, hvor jeg græd? —

Hvad véd jeg! Nu er lukt og stængt,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

256


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3221

3222

3223

3224

og mørket atter om mig sænkt —

og intet, intet lys at finde — .

Jo, Agnes — hun, som ser iblinde — !

(råber i angst.)

Lys, Agnes — lys, ifald du kan!

(Agnes åbner døren og træder ind med de tændte

feststager; et klart skær falder over stuen.)

3225 Brand. Lys!

Agnes. Ser du julelyset, Brand?

3226 Brand (sagte). Ha, julelyset!

3227 Agnes (sætter stagerne på bordet). Blev jeg længe?

3228 Brand. Nej, nej!

3229

Agnes. O, hvor du har det koldt;

du må jo isne —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

257


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3230

Brand (stærkt). Nej!

Agnes (smilende). Hvor stolt!

Du vil ej lys og varme trænge.

(lægger i ovnen.)

3231 Brand (går op og ned). Hm, vil ej!

3232

3233

3234

3235

3236

3237

Agnes (stille for sig selv, idet hun pynter op i stuen).

Ifjor han greb med fingre små

mod julelysets klare blink.

Han var så glad og frisk og flink;

han strak sig fra sin lille stol

og spurgte, om det var en sol.

(flytter lidt på stagen.)

Nu falder lysets fulde skær

3238 ud over — over stedet der.

Her skal stagen stå.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 258


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3239

3240

3241

3242

3243

3244

Nu kan han gennem rudens glas

se blinket fra sin soveplads;

nu kan han glytte stilt herind

i julestuens glans og skin. —

Men ruden står som tåreslørt —

vent lidt, vent lidt; snart skal den smile —

(tørrer vinduet af.)

3245 Brand (har fulgt hende med øjnene og siger sagte).

3246

3247

Når lægger sig til fred og hvile

det sorgens hav, fra bunden rørt!

3248 Det må til hvile.

3249 Agnes (for sig selv). Se, hvor klar!

3250

3251

3252

Det er som skillet borte var,

som stuen vided ud sig stor;

som om den stygge kolde jord

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 259


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3253

3254

med et blev til en lun alkove,

hvor barnet sødt og godt kan sove.

3255 Brand. Hvad gør du, Agnes?

Agnes. Stille; hys!

3256 Brand (nærmere). Hvi trak gardinet fra du nys?

3257 Agnes. O, kun en drøm; nu er jeg vakt.

3258 Brand. I drømmen er der snarer lagt.

3259

Stæng atter!

3260 Agnes (bønligt). Brand!

Brand. Stæng tæt, stæng tæt!

3261 Agnes. O, vær ej hård, det er ej ret!

3262 Brand. Stæng, stæng!

3263

Agnes (trækker skodderne for).

Men trygt jeg tror, Gud er ej krænkt,

Nu har jeg lukt og stængt.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 260


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3264

3265

3266

3267

3268

3269

3270

3271

om end i drømmens korte frist

jeg drak af trøstens væld —

Brand. Nej visst!

Han er en mild, medgørlig dommer;

du rager ej med ham på kant,

om i din dyrkelse der kommer

lidt afgud hist og her iblandt.

Agnes (brister i gråd).

O, sig mig da, hvor langt går kravet!

Min fod er dødstræt — vingen faldt.

3272 Brand. Jeg har dig sagt, at slængt i havet

3273 hvert offer er, som ej er alt.

3274 Agnes. Men mit var alt; jeg har ej mere!

3275

Brand (ryster på hovedet).

Dit offer følges må af flere.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

261


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3276 Agnes (smiler). Kræv! Jeg har fattigdommens mod!

3277 Brand. Giv!

Agnes. Tag! Ak, Brand, du intet finder.

3278 Brand. Du har din sorg og dine minder —

3279

du har din syndige længsels flod —

3280 Agnes (fortvivlet). Jeg har mit pinte hjertes rod!

3281

3282

3283

Riv ud! Riv ud!

Brand. I afgrunds-gabet

unyttig du dit offer slang,

ifald du hyler over tabet!

3284 Agnes (gyser). Din Herres vej er brat og trang.

3285 Brand. For viljen er der kun den ene.

3286 Agnes. Men nådens — ?

Brand (afvisende). Bygt af offerstene.

3287 Agnes (stirrer frem for sig og siger rystet).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 262


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3288

3289

3290

Nu åbnes, lig en afgrund stor,

det skriftens ord, som aldrig før

jeg kom tilbunds i.

Brand. Hvilket ord?

3291 Agnes. Hver den, som ser Jehova, dør!

3292

3293

Brand (slår armene om hende og trykker

hende tæt op til sig).

O, skjul dig, skjul dig! Se ham ej!

Luk dine øjne —

Agnes. Skal jeg?

Brand (slipper hende). Nej!

3294 Agnes. Du lider, Brand.

Brand. Jeg elsker dig.

3295 Agnes. Hård er din kærlighed.

Brand. For hård?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

263


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3296 Agnes. Ej spørg; jeg følger, hvor du går.

3297 Brand. Tror du, at meningsløst jeg drog dig

3298

3299

3300

3301

3302

3303

af dansen og af legen ud —

at for en halvheds skyld jeg slog dig

med offerlydighedens bud?

Ve dig og mig; for dyrt og stort

var da det offer, her blev gjort.

Du er min hustru; jeg tør kræve

3304 dig helt, for kaldets liv at leve.

3305 Agnes. Ja, kræv; men gå ej fra mig;

3306

3307

Brand. Jo;

jeg trænger stilhed, trænger ro.

Snart skal den store kirke bygges —

3308 Agnes. Min lille kirke sank i grus.

3309 Brand. Var den dit hjertes afgudshus,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 264


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3310

så måtte den i stormen rygges.

(favner hende som i angst.)

3311 Al fred om dig — og gennem dig

3312

til mig, til mit, den lige vej!

(går mod sidedøren.)

3313 Agnes. Brand, må jeg flytte ganske stille

3314

3315

på vindues-lugens stygge skille?

Kun lidt? På klem? Brand, må jeg?

Brand (i døren). Nej.

(går ind i sit kammer.)

3316 Agnes. Lukket, lukket — alting lukket!

3317

3318

3319

Selve glemslen lukket af !

Bom for klagen, segl for sukket,

lås for himmel og for grav!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

265


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3320

3321

3322

3323

3324

3325

3326

3327

3328

3329

3330

3331

3332

3333

Jeg vil ud; jeg kan ej ånde

her i ensomhedens vånde!

Ud? Hvorhen? Ser ej fra højden

strenge øjne på mig ned!

Kan jeg vel på flugt fra bygden

føre hjertets eje med?

Kan jeg flygte, om jeg vilde,

fra min rædsels tomme stille?

(lytter ved døren til Brands stue.)

Lydt han læser; til hans øre

rækker ikke frem min røst.

Ingen hjælp! Ej råd, ej trøst!

Julens Gud har nok at gøre

med at lytte til de riges,

børneriges, lykkeliges

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

266


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3334

3335

3336

3337

3338

3339

3340

3341

3342

3343

3344

3345

3346

3347

tak og sang og leg og dans.

Jul er jublens tid og hans.

Ej han ser mig, ej han agter

på en ensom moders fagter.

(nærmer sig varsomt til vinduet.)

Skal jeg åbne skillets rammer,

så det klare fulde lys

jager nattens skræk og gys

fra hans sorte sovekammer? —

Nej, dernede er han ikke!

Julen er jo barnets tid —

han får lov at komme hid;

kanske står han nu derude,

strækker armen for at pikke

på sin moders stængte rude. —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

267


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3348

3349

3350

3351

3352

3353

3354

3355

3356

3357

3358

3359

3360

3361

3362

Lød der ikke barnegråd?

Alf, jeg véd ej hjælp og råd?

Her er stængt; din fader stængte —

Alf, jeg tør ej åbne nu!

Lydigt lidet barn er du;

aldrig du og jeg ham krænkte.

O, flyv hjem igen til himlen;

der er lys og der er glæde;

der er leg i børnevrimlen.

Men lad ingen se dig græde —

sig ej, at din fader lukked,

da du kom og banked på.

Lidet barn kan ej forstå,

hvad vi store voksne må.

Sig, han sørged — sig, han sukked;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 268


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3363 sig dem, det var ham, som plukked

3364

3365

3366

3367

3368

3369

3370

3371

3372

3373

3374

3375

3376

smukke blade til en krans.

Kan du se den? Den er hans!

(lytter, tænker sig om og ryster på hovedet.)

O, jeg drømmer! Mer end rammen

står som skille mellem os.

Først i glød af lutringsflammen

falder skillevæggen sammen,

revner hvælv og brister stængsler,

hviner fængselsdørens hængsler,

springer op den store lås!

Meget, meget her må gøres,

før vi to kan sammen føres. —

Jeg skal virke, virke stille,

for at fylde kravets svælg;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 269


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3377 jeg skal hærdes, jeg skal ville. —

3378

3379

3380

3381

3382

3383

3384

Men iaften er det helg.

Fra ifjor hvor vidt forskellig — !

Hys — den højt skal holdes hellig;

frem jeg henter mine skatte —

dem, hvis endeløse pris,

fra min lykkes livsforlis,

kun en moders sjæl kan fatte.

(Hun knæler ned ved kommoden, åbner en skuffe og

tager forskellige ting frem. I samme øjeblik lukker Brand

på døren og vil tale til hende, men da han bemærker, hvad

hun foretager sig, holder han inde og bliver stående.

Agnes ser ham ikke.)

3385 Brand (sagte). Evig samme flugt om graven,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 270


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3386

samme leg i dødninghaven.

3387 Agnes. Her er sløret. Her er kåben,

3388

3389

3390

3391

3392

3393

3394

3395

3396

3397

3398

3399

han blev båren i til dåben. —

Her i knyttet har jeg kjolen —

(holder den ivejret, ser på den og ler.)

Herre Gud, hvor sød og butt!

Dejlig var min lille gut,

da han sad i kirkestolen. —

Her er skærfet, her er kuften,

han var klædt i første gang

han fik komme ud i luften.

Dengang var den altfor lang,

men den blev ham snart for liden —

den skal lægges her ved siden. —

Vanter, strømper — hvilke ben! —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

271


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3400

3401

3402

3403

3404

3405

3406

3407

3408

3409

3410

og hans nye silkekyse,

som han fik for ej at fryse —

den er ubrugt, ren og pen. —

O, der ligger langfærdsdragten,

han blev svøbt i lunt og tæt,

for at rejse lindt og let;

da jeg atter havde lagt den

bort, jeg var til døden træt.

Brand (knuger hænderne i smerte).

Spar mig, Gud! Jeg kan ej knuse

hendes sidste afgudshuse;

skik en anden, er det ret!

3411 Agnes. Den er plettet — har jeg grædt? —

3412

3413

Hvilken rigdom! Perlestukken,

smertekrammet, tåredrukken,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 272


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3414

3415

3416

3417

glansomstrålt af valgets gru,

hellig! Den er kroningskåben,

som han bar i offerdåben!

O, hvor jeg er rig endnu!

(Det banker hvast på gangdøren; Agnes vender sig

med et skrig og ser Brand i det samme. Døren rives op

og en kvinde, forrevent klædt, træder ilsomt ind

med et barn på armen.)

3418 Kvinden (ser børnetøjet og råber til Agnes).

3419

Del med mig, du rige moer!

3420 Agnes. Du er tifold mere rig!

3421 Kvinden. Ha, du er de andre lig;

3422

altid munden fuld af ord!

3423 Brand (nærmer sig). Nævn mig, hvad du søger her.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

273


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3424 Kvinden. Ikke dig, for du er presten!

3425

3426

3427

3428

3429

3430

3431

3432

Heller ud igen i blæsten,

end at høre præk om brøde;

heller flygte sig tildøde,

drukne, rådne på et skær,

end at stå for svartemanden,

som véd vejen ned til branden!

Kan jeg hjælpe, jeg, for fanden,

at jeg blev til den jeg er?

3433 Brand (sagte). Denne røst og disse træk

3434

isner mig med anings-skræk!

3435 Agnes. Hvil dig, varm dig, hvis du fryser.

3436

Sulter barnet, skal det mættes —

3437 Kvinden. Taterungen tør ej sættes,

3438

hvor det luner, hvor det lyser.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 274


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Skarn:

Gammelt ord for

«sjofel person».

3439

3440

3441

3442

3443

3444

3445

3446

Vore folk har landevejen,

urden, skogen, fjeldet, hejen;

vi skal færdes, vi skal vandre;

hus og hjem er for jer andre.

Lynsnar må jeg ud igen;

de er efter mig som hunde!

Foged, lensmand, lovens mænd,

gad mig binde, hvis de kunde.

3447 Brand. Her du skal ej røres.

3448 Kvinden. Her?

3449

3450

3451

3452

Under tag og mellem vægge?

Nej, du; vinternatten bær

bedre luftning til os begge.

Men et plagg til svøb for barnet!

3453 Ældste broder hans, det skarnet,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

275


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3454

3455

3456

3457

3458

er som tyv ifra mig strøgen

med den klud han svøbtes i.

Ser du, han er halvvejs nøgen,

blå, forfrossen, gennemføgen

af den rim, som røg forbi.

3459 Brand. Kvinde, gør din spæde fri

3460

3461

3462

for din vilde dødsfærds sti —

lad ham løftes, lad ham lettes;

af kan brændemærket tvættes —

3463 Kvinden. Jo, du kender godt til tingen!

3464

Sligt et under mægter ingen —

3465 skal ej mægte det engang!

3466

3467

3468

Krig med jer, som har forstødt ham!

Véd du, hvor hans moer har født ham.

Jo, på grøftekantens hælding,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

276


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3469

3470

3471

3472

3473

3474

3475

3476

under drik og spil og sang.

Han blev døbt i sluddets vælling,

korset med et kul af asken,

læsket med en klunk af flasken —

samme stund han slap sin moer,

stod der om os folk, som svor —

véd du hvem det var? Gudbedre —

ungens faer — og ungens fædre!

3477 Brand. Agnes?

Agnes. Ja.

Brand. Du ser din pligt.

3478 Agnes (med rædsel). Brand! Til hende! Aldrig sligt!

3479 Kvinden. Giv mig, giv mig! Giv mig alt!

3480

3481

Silkevæv og vraget pjalt!

Intet er for slet, for godt,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

277


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3482

3483

3484

kan det lindes om ham blot.

Snart hans ånde slipper op;

han skal dø med tinet krop!

3485 Brand (til Agnes). Nu du hører valget runge!

3486 Kvinden. Du har nok til egen unge;

3487

3488

sig mig — har du ej til min

livets plagg og dødens lin?

3489 Brand. Lyder ej fra denne tunge

3490

maningsfulde varslers hvin?

3491 Kvinden. Giv mig!

3492

Agnes. Det er helligbrøde!

Blodskyld mod den lille døde!

3493 Brand. Gavnløst han i døden sendtes,

3494

hvis på tærsklen vejen endtes.

3495 Agnes (brudt). Viljen ske. Mit hjertes rødder

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 278


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3496

3497

3498

skal jeg træde under fødder.

Kvinde, kom og tag imod —

deles skal min overflod —

3499 Kvinden. Giv mig!

Brand. Deles? — Agnes; deles?

3500 Agnes (med vild styrke). Heller dræbes jeg, end stjæles

3501 alt ifra! Se, jeg har veget

3502

fod for fod! Jeg kan ej længer!

3503 Halvt er nok; ej mer hun trænger!

3504 Brand. Var det hele da formeget,

3505

da det købtes til dit eget?

3506 Agnes (giver). Kvinde, kom; se her, tag kåben,

3507

3508

3509

som mit eget bar i dåben.

Her er kjolen, skærfet, kuften;

den er god mod natteluften;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 279


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3510

3511

3512

her den lille silkekyse;

under den han skal ej fryse;

tag det; tag til sidste pjalt —

3513 Kvinden. Giv mig!

Brand. Agnes, gav du alt?

3514 Agnes (giver igen). Kvinde, her er kroningskåben,

3515

som han bar i offerdåben!

3516 Kvinden. Så! nu ser jeg der er tømt.

3517

3518

3519

Den som nu var langvejs rømt!

Jeg vil svøbe ham på trappen —

så på flugt med hele lappen!

(går.)

3520 Agnes (står i stærk indre kamp; endelig spørger hun).

3521

Sig mig, Brand, om det er billigt,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 280


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3522

at der kræves mer endnu?

3523 Brand. Sig mig først, om det var villigt,

3524

at du gik til gavens gru?

3525 Agnes. Nej.

3526 Brand. Din skænk er slængt i havet.

3527

Over dig er endnu kravet.

(vil gå.)

3528 Agnes (tier til han er nær ved døren, da råber hun).

3529

Brand!

3530 Brand. Hvad vil du?

3531

3532

3533

Agnes. Jeg har løjet —

se, jeg angrer; jeg er bøjet.

Ej du aned, ej du vidste

andet end jeg gav det sidste.

3534 Brand. Nu?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

281


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Agnes (tager en sammenlagt barnekappe frem fra brystet).

3535 Brand. Kappen?

3536

3537

Se, ét er i behold.

Agnes. Ja, med tårer vædet,

fugtet af hans dødssved kold —

siden ved mit hjerte fredet!

3538 Brand. Bliv i dine guders vold.

(vil gå.)

3539 Agnes. Stands!

3540

Brand. Hvad vil du!

Agnes. O, du véd det!

(rækker kappen imod ham.)

Brand (nærmer sig og spørger uden at tage den).

Villigt?

Agnes. Villigt!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 282


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3541

Brand. Ræk mig kappen.

Kvinden sidder end på trappen.

(går.)

3542 Agnes. Røvet, røvet — alting røvet —

3543

3544

sidste bånd, som bandt til støvet!

(Står en stund ubevægelig stille; lidt efter lidt går

udtrykket i hendes ansigt over til høj strålende glæde.

Brand kommer tilbage; hun flyver ham jublende

imøde, kaster sig om hans hals og råber).

Jeg er fri! Brand, jeg er fri!

3545 Brand. Agnes!

3546

Agnes. Mørket er forbi!

Alle rædsler, som har tynget

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

283


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3547

3548

3549

3550

3551

3552

3553

3554

3555

3556

3557

lig en mare på mit bryst,

ligger nu i sluget slynget!

Der er sejr i viljens dyst!

Af er alle tåger strøget,

bort er alle skyer føget;

gennem natten, over døden

ser jeg skimt af morgenrøden!

Kirkegården, kirkegården!

Ordet åbner ej for tåren.

Navnet river ej i såret —

barnet er til himlen båret!

3558 Brand. Agnes! Ja, nu har du sejret.

3559 Agnes. Ja, tilvisse sejret nu —

3560

3561

sejret over grav og gru!

O, se opad, se ivejret!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 284


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3562

3563

3564

3565

3566

Ser du Alf for tronens fod,

lysglad som i livets dage,

strække armen os imod?

Om jeg ejed tusend munde,

om jeg turde, om jeg kunde,

3567 ikke én jeg dog oplod

3568

3569

3570

3571

3572

3573

3574

3575

3576

for at kræve ham tilbage.

O, hvor stor, hvor rig er Gud

til at finde midler ud.

Barnets offer, offerbrøden,

båret har min sjæl fra døden;

han mig fødtes for at mistes;

frem til sejr jeg måtte fristes! —

Tak, at du min hånd har ledet;

du har trofast for mig stredet;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

285


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3577

o, jeg så din hjertekval.

3578 Nu står du i valgets dal;

3579 over dig nu vægten faldt

3580 af dets intet eller alt!

3581 Brand. Agnes, gådefuldt du taler —

3582

endt er alle stridens kvaler!

3583 Agnes. Glemmer du det ord fra før:

3584

3585

3586

3587

3588

den, som ser Jehova, dør!

Brand (viger tilbage).

Ve mig, hvilket lys du tænder! —

Nej! og tusend gange nej!

Jeg har kæmpestærke hænder;

gå ifra mig skal du ej!

3589 Lad kun alt på jorden glippe;

3590

hver en vinding kan jeg slippe,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

286


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3591

o, men aldrig, aldrig dig!

3592 Agnes. Vælg; du står på vejens skille!

3593

3594

3595

3596

3597

3598

3599

3600

3601

3602

3603

3604

3605

Sluk det lys, som i mig brænder,

stæng for juletankens kilde;

giv mig mine afgudsklude —

kvinden sidder end derude —

lad mig atter gå tilbage

til de himmelblinde dage,

sænk mig atter ned i dyndet,

hvor, til nu — jeg sløvt har syndet —

alt du kan; det står dig frit;

jeg mod dig kun mægter lidt;

stæk min vinge, stæng for sjælen,

døgnets blylod hæng om hælen,

bind mig, træk mig atter ned,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5

287


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3606

3607

3608

3609

3610

3611

did, hvorfra du selv mig hæved —

lad mig leve, som jeg leved,

da i mørket jeg mig vred!

Hvis du dette vil og tør,

jeg din hustru er som før —

vælg; du står på vejens skille!

3612 Brand. Ve mig, ve mig, hvis jeg vilde!

3613

3614

O, men langt fra dette sted,

langt fra alle sorgens minder,

3615 liv og lys som ét du finder!

3616 Agnes. Glemmer du at her dig binder

3617

3618

kaldets dåb — og offrets med?

Glemmer du de tusend sjæle,

3619 som dit hverv er her at hele —

3620

dem, Gud Herren bød dig føre

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 288


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3621

3622

fremad, hjem, til frelsens kilde?

Vælg; du står på vejens skille!

3623 Brand. Jeg har intet valg at gøre.

3624

3625

3626

3627

Agnes (kaster sig om hans hals).

Tak for alt — og tak for dette!

Du har ledet tro den trætte!

Over mig er tungheds tåge —

du vil tro ved lejet våge.

3628 Brand. Sov! nu er dit dagværk endt.

3629 Agnes. Endt, og nattelyset tændt.

3630

3631

3632

3633

Sejren tog min styrkes skat;

jeg er mødig, jeg er mat;

o, men Gud er let at love!

Brand, godnat!

Brand. Godnat!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 289


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Agnes. Godnat!

3634 Tak for alt. Nu vil jeg sove.

3635

3636

(går.)

Brand (knuger hænderne mod brystet).

Sjæl, vær trofast til det sidste!

Sejrens sejr er alt at miste.

3637 Tabets alt din vinding skabte —

3638

evigt ejes kun det tabte!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 290


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5

feMTe handling

(Halvandet år senere. Den nye kirke står fuldfærdig

og smykket til indvielsen. Elven rinder tæt forbi.

Det er tidlig tåget morgen.)

(Klokkeren er ifærd med at hænge kranse op udenfor

kirken; lidt efter kommer skolemesteren.)

3639 Skolemesteren. Se, alt på pletten?

3640 Klokkeren. Det kan trænges.

3641

3642

Tag hånd i med; her løv skal hænges

fra stav til stav som hegn for toget.

3643 Skolemesteren. Ved prestegården rejses noget,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 291


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3644

som slutter med en åbning rund —

3645 Klokkeren. Ja-visst, ja-visst!

3646 Skolemesteren. Hvad skal det være?

3647 Klokkeren. Et såkaldt skilt til prestens ære,

3648

med prestens navn på gylden grund.

3649 Skolemesteren. Jo, der blir stas idag i sognet!

3650

3651

Helt langvejs fra de strømmer hid;

af sejl er fjorden næsten hvid.

3652 Klokkeren. Ja, nu er menigheden vågnet;

3653

3654

3655

3656

i prestens salig formands tid

der spurgtes aldrig splid og strid;

da sov man selv, da sov ens næste —

jeg véd ej, hvad der er det bedste.

3657 Skolemesteren. Liv, klokker, liv!

Klokkeren. Men jeg og I

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 292


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3658

3659

3660

3661

3662

går urørt livelsen forbi;

hvad kan det komme af ?

Skolemesteren. Fordi

vi virked, til de andre sov;

og da de vågned, sovned vi —

thi da var ej for os behov.

3663 Klokkeren. Men dog I sagde, liv var bedst?

3664 Skolemesteren. Det samme siger provst og prest;

3665

3666

3667

3668

3669

3670

3671

jeg selv ej siger andet heller —

men, vel at mærke, når det gælder

den hele store folkets rest.

Dog vi to har en anden lov,

end den, som læses rundt i lierne;

vi er distriktets embedsmænd;

se, vi skal holde stramt igen,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 293


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3672

3673

3674

skal skøtte kirketugt og videnskaber,

og ej befatte os med lidenskaber —

kort sagt, stå udenfor partierne.

3675 Klokkeren. Men presten selv står midt i sagen.

3676 Skolemesteren. Det er just det, han ikke burde.

3677

3678

3679

3680

3681

3682

3683

3684

3685

3686

Jeg véd, hans foresattes kreds

er med hans gerning utilfreds,

og dersom de for folket turde,

de havde længst alt vendt ham bagen.

Men han er fin; han lugter lunten;

han véd nok hvad, som binder bundten.

Han bygger kirken. Alle smøres

med blindhed her, når noget gøres.

Hvad der blir gjort, det rager ingen;

at der blir gjort — se, det er tingen —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 294


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3687

3688

vi allesammen, flok og førere,

kan kaldes for en slægt af gørere.

3689 Klokkeren. I har jo været storthingsmand,

3690

3691

3692

3693

3694

så I må kende folk og land;

men en, som rejste gennem sognet

kort efter at man her var vågnet,

har sagt, at fordum var vi sovere,

så vaktes vi — og blev til lovere.

3695 Skolemesteren. Ja, lovende er dette folk —

3696

3697

3698

et folk, som lover såre meget —

et folk, som er i kort tid steget,

så hvermand snart er løftets tolk.

3699 Klokkeren. På et jeg tidt har spekuleret;

3700

3701

hør, sig mig, I, som har studeret —

hvad er et såkaldt folkeløfte?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 295


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3702 Skolemesteren. Et folkeløfte, kære klokker?

3703

3704

3705

3706

3707

Det blev vidtløftigt her at drøfte;

men det er noget, alle flokker

sig om i kraft af en idé;

det noget stort er, som skal ske —

i folkets fremtid notabene.

3708 Klokkeren. Så tak, nu skønner jeg det ene;

3709 men der er én ting til, jeg må

3710

i hastighed få rede på.

3711 Skolemesteren. Tal frit.

3712 Klokkeren. Sig mig, hvad årstal kommer

3713

3714

den tid, som kaldes fremtid?

Skolemesteren. Ej!

Den kommer aldrig!

Klokkeren. Aldrig!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 296


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3715

3716

3717

Skolemesteren. Nej,

det er naturligt i sin orden;

thi når den kommer, er den vorden

til nutid — er ej fremtid mer.

3718 Klokkeren. Ja, det er rigtigt, som jeg ser;

3719

3720

om den ting kan ej ordstrid voldes.

Men når skal så et løfte holdes?

3721 Skolemesteren. Nu har jeg jo fornylig sagt,

3722

3723

3724

3725

et løfte er en fremtidspagt;

i fremtid skal det holdes.

Klokkeren. Ja —

men sig, når kommer fremtid da?

Skolemesteren (sagte).

Det er en klokker!

(højt.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 297


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3726

3727

3728

skal nu jeg rippe op igen,

Kære ven,

at fremtid kan umuligt komme;

thi når den kommer, er den omme.

3729 Klokkeren. Tak!

3730 Skolemesteren. Bag om alle tings begreb

3731

3732

3733

3734

der noget står, som ligner kneb,

men som er ganske ligefrem —

at sige da for alle dem,

der tælle kan til mer end fem,

3735 At love er tilsidst at lyve,

3736

3737

3738

3739

skønt loveren er lige ærlig;

al holden kaldtes før besværlig,

men den kan kaldes rent umulig,

hvis i logiken man er duelig. —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 298


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3740

3741

Nå, lad så løftefuglen flyve.

Hør, sig mig — ?

Klokkeren. Hys?

Skolemesteren. Hvad er det?

Klokkeren. Stille!

3742 Skolemesteren. Min tro, jeg hører nogen spille

3743

på orgelværket.

Klokkeren. Det er ham.

3744 Skolemesteren. Hvad? Presten?

3745

Klokkeren. Netop.

Skolemesteren. Få mig skam —

så har han været tidligt ude!

3746 Klokkeren. Knapt tror jeg han i denne nat

3747

har krammet prestesengens pude.

3748 Skolemesteren. Hvad!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 299


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3749

3750

3751

3752

3753

3754

3755

3756

Klokkeren. Det er aldrig rigtig fat.

Han gnages af en lønlig tand

alt siden han blev enkemand;

han gemmer sorgen, det er visst!

men ud den bryder her og hist;

det er som om hans hjerte var

et overfyldt og utæt kar —

så spiller han. Hør, hver en tone

er som han græd for barn og kone.

3757 Skolemesteren. Det er, som om de taltes ved —

3758 Klokkeren. Som en der trøsted, en der led —

3759 Skolemesteren. Hm — den der turde blive rørt!

3760 Klokkeren. Ja, den, som ej var embedsmand!

3761 Skolemesteren. Ja, den, som ej var klemt og snørt

3762

af alslags hensyn til sin stand!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 300


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3763 Klokkeren. Ja, den, som turde give pokker

3764

og fanden både pen og bog!

3765 Skolemesteren. Og den, som slap at være klog;

3766 og den som turde føle, klokker!

3767 Klokkeren. Ven, ingen ser os — lad os føle!

3768 Skolemesteren. Det var usømmeligt at søle

3769

3770

3771

3772

3773

3774

3775

sig ned i menneskenes sfære.

En mand skal, efter prestens lære,

på en gang ikke to ting være;

selv den, som vil, ej være kan

et menneske og embedsmand;

man være bør — i alt som noget —

en efterligning af vor foged.

3776 Klokkeren. Hvi just som han?

3777 Skolemesteren. I mindes vel

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 301


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3778

3779

3780

den store brand i fogedgården,

da ud arkivets skat blev båren

og reddet?

3781 Klokkeren. Ja, det var en kveld —

3782

3783

3784

3785

3786

3787

3788

3789

3790

3791

Skolemesteren.

En uvejrskveld, og fogden stræved;

det var, som om han tifold leved —

men fanden stod og lo i stuen;

og fluks hun så ham, hylte fruen:

o, frels din sjæl, min kære ven —

den onde står dig efter livet!

Da råbte fogden gennem luen:

min sjæl? Til helvede med den —

hjælp blot at bære bort arkivet!

Se, han er foged ud og ind

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 302


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3792

3793

3794

med hud og hår, i sind og skind,

og derfor véd jeg visst han vinder

didhen, hvor han sin livsløn finder.

3795 Klokkeren. Og hvor er det?

3796

Skolemesteren. Naturligvis

i gode fogders paradis.

3797 Klokkeren. Min lærde ven!

3798

3799

3800

3801

3802

Skolemesteren. Hvad godt?

Klokkeren. Jeg tror

jeg bagom hvert af jeres ord

formærker tegn på tidens gæring;

thi gæring er her, det er visst;

den kendes gennem alles brist

på agt for gammel hævdet sed.

3803 Skolemesteren. Det mugne må i muldet ned;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 303


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3804

3805

3806

3807

3808

3809

3810

3811

3812

3813

det rådne er det færskes næring —

her hules slægtens bryst af tæring,

og kan ej ondet hostes op —

så ned i kisten med dets krop.

Ja, gæring er her, det er sikkert,

det observeres uden kikkert.

Hin dag, den gamle kirke faldt,

det var, som tog den med sig alt,

hvori vort liv til samme stund

slog rod og trevl og fandt sin grund.

3814 Klokkeren. Der kom en stilhed over mængden.

3815

3816

3817

3818

De havde råbt: riv ned, riv ned!

men skriget holdt ej ud i længden,

og mangen blev om øret hed

og skotted sky og stod betænkelig,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 304


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3819

3820

3821

3822

3823

3824

3825

3826

3827

3828

3829

3830

3831

3832

da bygdens gamle gudehus

for alvor skulde ned i grus —

og mange fandt, den var ukrænkelig.

Skolemesteren.

Men mængden mente, tusend bånd

dem knytted til det gamles ånd,

sålænge ej det nye slot

var viet ind solid og godt;

og derfor under angst og spænding

de agtede på tingens vending,

og blinked mod den store dag,

da stryges skal det slidte flag,

da friske farver frit skal flomme —

dog, alt som spiret opad steg,

blev flokken mere taus og bleg —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 305


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3833

3834

3835

og nu — ja nu er tiden omme.

Klokkeren (peger ud til siden).

Se myldret! Både stor og liden

er stimlet hid.

3836 Skolemesteren. I tusendvis.

3837

3838

3839

3840

3841

3842

3843

3844

Hvor stilt det er!

Klokkeren. Og dog det dønner,

som havet dønner før en bris.

Skolemesteren.

Det folkehjertet er, som stønner —

det er, som om der gik den viden

igennem dem, at stor er tiden;

det er, som om de stævntes ud

til thing og skulde bytte Gud.

Hør, hvor er presten? Jeg er klemt —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 306


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3845

jeg skulde ønske jeg var gemt!

3846 Klokkeren. Jeg med, jeg med!

3847

3848

3849

Skolemesteren. I slig en stund

en lodder ej sin egen bund;

hvert dyb et dybere har under;

en vil, en viger og en stunder!

3850 Klokkeren. Ven!

3851 Skolemesteren. Ven igen!

Klokkeren. Hm!

Skolemesteren. Tal! — I nøler?

3852 Klokkeren. Jeg tror bogstavelig vi føler!

3853 Skolemesteren. Hvad! Ikke jeg!

Klokkeren. Jeg ikke heller!

3854 Et vidnesbyrd ej nogen fælder!

3855 Klokkeren. Vi to er mænd, ej dumme jenter.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 307


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3856

Godmorgen! Skolens ungdom venter.

(går.)

3857 Klokkeren. Nys så jeg syner som et fjog

3858

3859

3860

3861

nu er jeg atter kølig, klog,

og lukket som en spændebog.

Til arbejd hist — her er det ude,

og lediggang er fandens pude.

(går til den anden side.)

(Orgelet, som under det foregående har lydt dæmpet,

bruser på engang stærkt og ender med en skærende mislyd.

Lidt efter kommer Brand ud.)

3862 Brand. Nej! jeg kan ej tonen tvinge,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 308


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3863

3864

3865

3866

3867

3868

3869

3870

3871

3872

3873

3874

3875

3876

3877

så den høres fuldt at klinge.

Orgelsangen blir til skrig;

loftets buer, hvælv og vægge,

tykkes knugende sig lægge,

tykkes trangt og træhårdt møde,

lukke rundt om sangen, lig

kistelåget om den døde!

Jeg har prøvet, jeg har fristet;

orglet har sit mæle mistet.

Røsten hæved jeg til bøn;

men den drev tilbage brusten,

som en klokkes, sprukken, rusten,

i et dumpt, hulbrystet støn.

Det var som Gud Herren stod

øverst tronende i koret,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 309


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3878

3879

3880

3881

3882

3883

3884

3885

3886

3887

3888

slog med hånden vredt imod,

visende ifra sig ordet! —

Herrens hus skal bygges stort;

så det var jeg trøstig loved;

rydde, jævne, feje bort,

rive ned jeg glat nok voved —

nu står værket færdiggjort.

Alle korser sig i kor,

skriger: nej, hvor stor, hvor stor! —

Er det dem, som bedre véd det —

eller mig, som ej kan se det?

3889 Er den stor? Er dette hus

3890

3891

3892

fuldt og helt, hvad jeg har villet?

Er i den hin anings brus,

som har født den af sig, stillet?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 310


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3893

3894

3895

3896

3897

3898

3899

3900

3901

3902

3903

3904

3905

3906

Ligner den det tempelbilled,

som jeg skimted stort i ånden,

hvælvet over verdens-vånden? —

Hm, hvis Agnes havde levet,

var det anderledes blevet,

stort i småt hun kunde se,

lyse fra mig tvivlens ve,

favne jord og himmel sammen,

lig et løvtag over stammen.

(bemærker anstalterne til festen.)

Grønne kranse, flag på stang;

skolen øver ind sin sang;

prestegården snart er fuld;

alle folk vil hilse på mig —

de har rejst mit navn i guld!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 311


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3907

3908

3909

3910

3911

3912

3913

3914

3915

3916

3917

3918

3919

Gud, giv lys — hvis ej, så slå mig

tusend alen under muld!

Om en time åbnes festen;

alles tanker gælder presten;

presten er i alles munde!

Deres tanker kan jeg kende,

deres ord jeg føler brænde;

lov og pris går trolddomsbåret

som en isstrøm gennem håret!

Den som kunde, den som kunde

kaste glemsel om sig, skjule

hodet i et vilddyrs hule!

Fogden (kommer i fuld uniform og hilser

strålende fornøjet).

Nu har vi da den store dag,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 312


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3920

3921

3922

3923

3924

3925

3926

3927

3928

3929

sabbaten efter ugens seks;

nu firer vi vort sejl tildæks,

og hejser højt vort søndagsflag,

og går for strømmen lunt og småt

og ser at alt er såre godt!

Til lykke, ædle store mand,

hvis ry snart bæres vidt om land!

Til lykke; jeg er ganske rørt,

og dog uhyre glad tillige!

Men De — ?

Brand. Jeg er som strubesnørt!

3930 Fogden. Ej, den fornemmelse må vige.

3931

3932

3933

Nu må De præke, så det dundrer —

mål hjorden skæppen fuld tilrands.

Der er jo slig en resonans,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 313


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3934

3935

3936

3937

3938

3939

at alle, jeg har talt med, undrer

sig højlig —

Brand. Så?

Fogden. Ja selve provsten

har undret sig og højlig rost den.

Og hvilken ædel stil i værket!

Og hvilken mægtighed der bor

i formerne —

Brand. Det har De mærket?

3940 Fogden. Hvad mærket?

Brand. At den tykkes stor?

3941 Fogden. Ej blot den tykkes — nej, den er,

3942

i frastand set såvel som nær.

3943 Brand. Den er det? Virkelig? De tror — ?

3944 Fogden. Ja død og plage er den stor —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 314


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3945 for stor for folk så langt mod nord.

3946

3947

3948

3949

3950

3951

I andre lande véd jeg nok

man bruger større målestok;

men her hos os, som knebent bor

på brakmark og på golde hauser,

på strimlen mellem fjeld og fjord —

her er den stor, så det forbauser!

3952 Brand. Ja så det er, og vi har byttet

3953

en gammel løgn kun for en ny.

3954 Fogden. Hvad nu?

3955

3956

3957

3958

Brand. Vi folkets hug har flyttet

fra mindesmærkets mugne ly

til nutids-spiret under sky.

Før skrålte koret: hvor ærværdig!

Nu brøler koret: se hvor stor —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 315


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3959

dens mage findes ej på jord!

3960 Fogden. Min kære ven, jeg må ihærdig

3961

3962

betegne hver som lovlig grov,

der til en større har behov.

3963 Brand. Men hver skal eje klart den viden,

3964

3965

at kirken, som den står, er liden;

at dølge dette, var at lyve.

3966 Fogden. Nej, hør — lad slige griller flyve!

3967

3968

3969

3970

3971

3972

3973

Hvad skal det til, at kalde stygt,

hvad selv en har med møje bygt?

Folk er så inderlig tilfredse;

de tykkes alt er gildt og rigt,

at aldrig før de øjned sligt —

o, lad dem tænke så for stedse!

Hvi skal vi pirke ved de stakler,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 316


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3974

3975

3976

3977

3978

3979

3980

og pine dem med tændte fakler,

hvis lysning ingen skøtter om?

Alt kommer an på troens dom.

Det gør ej til, ej fra, en snus,

om kirken er et hundehus,

når folk kun uforstyrret tror,

at den er overmåde stor.

3981 Brand. I alle forhold samme lære!

3982 Fogden. Idag er her desuden fest;

3983

3984

3985

3986

3987

3988

hver sjæl er på en vis vor gæst;

det vilde utilbørligt være,

om ej vi stelled alt som bedst.

Og mest for Deres egen skyld

det var urimeligt at røre

ved lidenhedens sandhedsbyld.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 317


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

3989 Brand. Hvorledes det?

3990

3991

3992

3993

3994

3995

3996

3997

3998

3999

Fogden. Nu skal De høre.

Først har vort formandskab besluttet

at skænke Dem en sølvpokal,

hvis indskrift vilde blive gal,

om kirkens storhed af blev pruttet;

og sangen som er skreven til —

og talen, som jeg holde vil,

blev også begge lige gale,

hvis værkets storhed skulde dale.

De altså ser, De må Dem give

og holde begge ører stive.

4000 Brand. Jeg ser, hvad tidt mig skar i øjne —

4001

en løgnerfest til pris for løgne.

4002 Fogden. Men Gud bevares, kære ven —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 318


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4003

4004

4005

4006

4007

4008

4009

4010

4011

så stærke ord; hvor vil De hen!

Dog, for at få den smagssag endt,

så hør mit andet argument —

som hint var sølv er dette guld;

thi vid, som kælebarn De sidder

i nådens yndest, agt og huld;

kort sagt — De udnævnt er til ridder!

Idag De skal, som ordensmand,

gå stolt med korset midt på brystet.

4012 Brand. Jeg alt af tyngre kors er krystet;

4013 tag det ifra mig, hvo som kan.

4014 Fogden. Hvad nu? De blir ej mærkbart rystet

4015

4016

4017

af rørelse ved slig en nåde?

De er i et og alt en gåde!

Men tænk Dem dog for Guds skyld om —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 319


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4018 Brand (stamper). Den hele snak er spildt og tom —

4019

4020

4021

4022

4023

4024

4025

4026

4027

4028

4029

jeg fra Dem går, så klog jeg kom;

De har ej fattet mindste spor

af hvad der lå bag mine ord.

Jeg har ej ment den storhed, som

i fod og tommer ud kan måles,

men den, som dulgt tilbagestråles,

som isner og som ildner sjælen,

som vinker ind til drøm og dvælen,

som løfter lig en stjernenat,

som, som — gå fra mig! Jeg er mat —

bevis, forklar, tal til de andre —

(går opover mod kirken.)

Fogden (for sig selv).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 320


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4030

4031

4032

4033

4034

4035

Hvo kan i sligt et virvar vandre

og finde rede? Storhed sat

i noget, som tilbagestråles,

som ikke tommevis kan måles?

Og stjernenat? Så faldt jo ordet? —

Har presten prøvet frokostbordet? —

(går.)

4036 Brand (kommer ned over pladsen)

4037

4038

4039

4040

4041

Så ensom på de vilde vidder

jeg aldrig gik, som her jeg går;

hvert spørgsmål genlydsfattigt slår

tilbage de med kvæk og kvidder.

(ser ud, hvor fogden gik.)

Ham gad jeg knuse med min hæl!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 321


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4042

4043

4044

4045

4046

4047

4048

4049

4050

4051

4052

4053

4054

4055

Hver gang jeg prøver på at højne

hans syn udover kneb og løgne,

han spytter ud sin rådne sjæl,

uvorent, midt for mine øjne! —

O, Agnes, hvi var du for vek?

mig trætter denne tomme leg,

hvor ingen vinder, ingen viger — .

Ja, håbløs er en ensom kriger!

Provsten (kommer).

O, mine børn! O, mine får — !

Nej, om forladelse — jeg mener

min embedsbroder! Festens scener —

predikenen mig til hodet slår;

jeg indstuderte den igår,

men færsk den end i halsen står.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 322


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4056

4057

4058

4059

4060

Dog nok om den ting. — Tag min tak;

De, som så mandigt isen brak,

som stolpred gennem skrål og snak,

som rev, hvad der var faldefærdigt,

og bygged stort og nyt og værdigt!

4061 Brand. Langt frem endnu.

4062

Provsten. Hvad, kære ven?

Står mer end vielsen igen?

4063 Brand. I nybygt hus må flytte ind

4064

en genfødt ånd, et tvættet sind.

4065 Provsten. Sligt kommer ganske af sig selv.

4066

4067

4068

4069

Så stort og pent panelet hvælv,

så lyst et rum vil trække med sig,

at folket tvættet lader se sig.

Og denne skønne resonans,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 323


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4070

4071

4072

4073

4074

4075

4076

4077

4078

4079

4080

4081

4082

4083

som af hvert prestens ord gør to,

må øge menighedens tro

med hundrede procent tilmands.

Det er i sandhed resultater,

som ikke selv de store stater

skal kunne vise bedre frem. —

Alt dette skyldes ene Dem;

tag derfor af en embedsbroder

en dybtfølt tak, som jeg formoder

ved middagsbordet følges efter,

på denne Deres hædersdag,

af mangt bevinget foredrag

ifra provstiets yngre kræfter. —

Men, kære Brand, De er så bleg — ?

4084 Brand. Alt længe magt og mod mig sveg.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 324


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4085 Provsten. Begribeligt — så mangt at skøtte,

4086

4087

4088

4089

4090

4091

4092

4093

4094

4095

4096

4097

4098

4099

og alting uden hjælp og støtte.

Men nu er jo det værste over,

og alt en herlig dag os lover.

Kun ej forknyt; det glider nok!

På flere tusender en flok

fra fjerne prestegæld er samlet;

gå i Dem selv, og sig — hvem hamled

med Dem i talegaver op?

Se, Deres embedsbrødres trop

Dem møder nu med åbne arme,

og alle menighedens barme

for Dem er fyldt med tak og varme!

Og værket, som så godt er lykket!

Og alt, som er så prægtigt smykket!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 325


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4100

4101

4102

4103

4104

4105

4106

4107

4108

4109

4110

Og dagens text — hvor høj, hvor stor!

Og så det mageløse bord!

Jeg var just indom prestegården,

hvor netop kalven op blev skåren.

I sandhed, De, et dejligt dyr!

Jeg lover, det har voldt bestyr

at få sligt lækkert stykke fundet

i denne vanskelige tid,

da kødet står i ni mark pundet.

Men lad den fare indtil vidre.

Et andet ærind drev mig hid.

4111 Brand. Tal kun; skær op, stik, riv og slid!

4112 Provsten. Min fremgangsmåde, ven, er blidere.

4113

4114

Dog kort; thi knap er begges tid.

Det er et enkelt lidet punkt,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 326


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4115

4116

4117

4118

4119

4120

4121

4122

4123

4124

4125

4126

4127

som De fra denne dag bør rette,

og det vil vist ej falde tungt.

Ja, jeg formoder De kan gætte

så halvt om halvt, hvorhen jeg sigter?

Det gælder Deres embedspligter.

De hidindtil har stundom lagt

på skik og brug forliden magt;

og skik og brug er dog det første,

om ikke egentlig det største.

Nå, Herregud, jeg vil ej skænde;

man er jo ung og man er ny;

man kommer fra den store by

og kan ej landsens forhold kende.

4128 Men nu, min ven, nu er det vigtigt

4129

at fatte sagen mere rigtigt.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 327


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4130

4131

4132

4133

4134

4135

De hidtil har formeget plejet

hver enkelts særlige behov;

den fejl er, mellem os sagt, grov.

Lad dem i massevis bli vejet;

kæm alle med den samme kam;

tro mig, De får ej deraf skam.

4136 Brand. Forklar Dem bedre!

4137

4138

4139

4140

4141

4142

4143

Provsten. Ser De vel —

De har nu bygt til sognets held

en kirke. Den er klædebon

for fredens og for lovens ånd;

thi staten ser i religionen

den magt, som bedst forædler tonen —

det værn, hvori dens tryghed bor —

kort sagt, moralens rettesnor.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 328


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4144

4145

4146

4147

4148

4149

4150

4151

4152

4153

4154

4155

4156

Se, statens forråd er kun tyndt;

den vil valuta for sin mynt.

God kristen, siges der, god borger.

Tror De, den øser penge ud

til gavn for godtfolk og for Gud,

og for sig selv at skaffe sorger?

Nej, staten, faer, er ikke gal;

og hvermands tilstand snart blev skral,

hvis ikke staten, strængt og nøje,

kun havde dette liv for øje.

Men dette statens formål, ven,

kun nåes ved dens embedsmænd,

og det vil sige her, dens prester. —

4157 Brand. Hvert ord er visdom! Tal!

Provsten. Der rester

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 329


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4158

4159

4160

4161

4162

4163

4164

4165

4166

4167

kun ganske lidt. Nu har De skænket

til statens nytte denne kirke,

og følgelig må Deres virke

til statens ophjælp være lænket.

I denne ånd jeg ser den fest,

som fejres skal i næste time,

i denne ånd skal klokken kime,

i den blir gavebrevet læst.

Med gaven følger da et løfte,

hvis kærne De bør nøje drøfte —

4168 Brand. Ved Gud, så var det aldrig ment!

4169 Provsten. Ja nu, min ven, det er for sent —

4170 Brand. For sent? For sent! Det skal vi se!

4171 Provsten. Vær sindig! Jeg må næsten le!

4172

Hvad er da her at hyle over?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 330


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4173

4174

4175

4176

4177

4178

4179

4180

4181

4182

4183

4184

Det er jo intet ondt, De lover!

Hver sjæl kan skøttes lige godt,

om staten tjenes med det samme;

to herrers tarv De nemt kan ramme,

hvis De Dem ter fornuftigt blot,

De er ej prest, for Peer og Pål

at fri fra syndestraffens bål,

men for at hele prestegældet

kan nyde godt af nådevældet;

dog, frelses sognet, er det klart,

hver enkelt får sin frelsens part.

Se, staten er, hvad knapt De aner,

4185 nøjagtigt halv republikaner;

4186

4187

den hader frihed som en sot,

men ynder lighed såre godt;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 331


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4188

4189

dog lighed vindes aldrig, før

hver ujævnhed er nivelleret —

4190 og det er det, De ikke gør!

4191

4192

4193

4194

4195

4196

4197

4198

4199

4200

4201

De tvertimod har stærkt formeret

den ujævnhed i syn på sagen,

som aldrig forhen kom for dagen.

Før var enhver et kirkens led,

nu er han en personlighed;

og det er staten ikke tjent med;

og derfor går det og så sent med

at sammenskrabe ligheds-skatten

samt alle andre samfunds-goder;

thi kirken er ej længer hatten,

som skulde passe alle hoder.

4202 Brand. O, hvilket langsyn åbnes nu!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 332


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4203 Provsten. Kun ej forknyt; det intet båder;

4204

4205

4206

4207

4208

4209

4210

4211

4212

4213

4214

4215

skønt ej det nægtes kan, her råder

et virvar, så det er en gru.

Men er der liv, så er der håb;

og gennem kirke-gavens dåb

De øged Deres pligt: at virke

for statens hensigt med sin kirke.

I alting må en regel til,

hvis ej de spredte kræfters spil

skal, som en kåd, utæmmet fole,

forstyrre både grind og hegn

og vedtægts tusend grænsetegn.

I alle ordnens forhold røbes

4216 én lov, skønt den forskelligt døbes.

4217

I kunsten kaldes den for skole,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 333


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4218

4219

og i vor krigerstand, så vidt

jeg mindes kan, at holde tritt.

4220 Ja, det er ordet, kære ven!

4221 Did er det, staten stævner hen.

4222

4223

4224

4225

4226

Den finder, springmarche går for vidt;

på stedet marche er den for lidt —

for hvermand lige lange skridt,

for hvermand samme takt i foden —

se, det er målet for methoden!

4227 Brand. For ørnen rendesten — for gåsen

4228

skykløftens svimmel over åsen!

4229 Provsten. Vi, Gud ske lov, er ikke dyr —

4230

4231

4232

dog, skal vi bruge digt og fabel,

det bedst er, vi til skriften tyr.

Den har belægg for alt; den kryr

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 334


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4233

4234

4235

4236

4237

4238

4239

4240

4241

4242

fra genesis til åbenbaringen

af alskens vækkende parabel.

Jeg vil nu bare minde om

hint projekterte tårn i Babel!

Sig selv, hvor langt de godtfolk kom?

Og hvorfor? Letvindt er forklaringen;

de holdt ej sammen i geleder,

de talte hver sit eget sprog,

de trak ej samlet under åg —

kort sagt, de blev personligheder.

4243 Det er den halve dobbelt-kærne,

4244

4245

4246

4247

som gemmes under fablens skal —

at ensom ingen kan sig værne,

at sondret står enhver for fald.

Den, Gud vil slå i livets strid,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 335


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4248

4249

4250

4251

4252

4253

4254

4255

ham gør han først til individ.

Hos Romerne var satsens ramme,

at guderne tog hans forstand —

men gal og ensom er det samme,

og derfor må hver ensom mand

til slut sig samme skæbne vente,

som den, der traf, da David sendte

på forpost oberst Urian.

4256 Brand. Vel muligt, ja; men hvad så mer?

4257

4258

4259

4260

4261

4262

I død jeg undergang ej ser.

Og tror De da så fuldt og visst,

at hine bygværksmænd tilsidst,

med samme sprog og samme sind,

var lykkedes at bygge ind

i himlen Babels-tårnets tind?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 336


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4263 Provsten. I himlen? Nej, det er just tingen,

4264

at helt til himlen rækker ingen.

4265 Det er den anden halve kærne,

4266

4267

4268

som gemmes under fablens skal,

at hvert et bygværk står for fald,

som toppes vil ved himlens stjerne.

4269 Brand. Til himlen rak dog Jakobs-stigen;

4270

til himlen rækker sjælens higen.

4271 Provsten. På den manér! Ja, Gud bevares!

4272

4273

4274

4275

4276

4277

Derom al vidre snak kan spares.

Naturligvis er himlen løn

for velført levnet, tro og bøn.

Men liv er et og tro et andet;

det skader begge, blir de blandet —

seks dage skal ens gerning gøres,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 337


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4278

4279

4280

4281

4282

4283

4284

4285

4286

4287

4288

4289

4290

4291

4292

den syvende skal hjertet røres;

stod kirken åben hele ugen,

var det forbi med søndagsbrugen.

De svækker ordets lutringsduft,

hvis ej det spares med fornuft;

thi religion, så vel som kunst,

må ikke flyde ud i dunst.

De trygt kan idealet se,

fra prækestolens hellige læ —

men lægg det af med prestekjolen,

så fort De kommer ud i solen.

Som sagt, der er en lov i alt,

en lov, der kræver streng begrænsning,

og det er til fornøden rensning

af dette punkt at jeg har talt.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 338


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4293 Brand. Et er mig klart, for mig ej passer

4294

de statens tusend sjælekasser.

4295 Provsten. Jo, ven, De vil just prægtigt fylde —

4296

4297

4298

men på en meget højere hylde —

De må tilvejrs —

Brand. Det nåes ej ved

at søle mig i dyndet ned.

4299 Provsten. Hvo sig fornedrer, skal ophøjes;

4300

skal krogen gribe, må den bøjes.

4301 Brand. Skal manden bruges, må han dødes!

4302 Provsten. Gud fri os vel; hvor kan De tro,

4303

4304

4305

at jeg har sligt isinde?

Brand. Jo!

Så skal det være! Først forblødes!

Man passer kun som benrad stiv

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 339


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4306

for eders gustne blegsot-liv!

4307 Provsten. Jeg vil, ved Gud, ej årelade

4308

4309

4310

4311

en kat engang, langt mindre Dem;

men jeg har tænkt, det ej kan skade

at lukke døren lidt på klem

til vejen, hvor jeg selv gik frem.

4312 Brand. Og skønner De, hvad De har krævet?

4313

4314

4315

At jeg på statens hanegal

fornægte skal det ideal,

hvorfor til denne dag jeg leved!

4316 Provsten. Fornægte, ven? Hvem kræver sligt?

4317

4318

4319

4320

Jeg har kun pegt på Deres pligt;

jeg vil at De skal i Dem sluge,

hvad Deres samfund ej kan bruge.

Behold det hele, hvis De vil —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 340


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4321

4322

4323

4324

4325

men luk det blot hermetisk til;

flyv, sværm, i Herrens navn, indvendigt,

men ikke åbenlyst for mængden;

tro mig, det straffer sig i længden

at te sig envist og ubændigt.

4326 Brand. Ja, skræk for straf og håb om vinding

4327

er Kains-mærket på din tinding;

4328 det skriger at du, verdensklog,

4329

4330

4331

4332

dit hjertes rene Abel slog!

Provsten (sagte).

Nu siger han min sandten «du»;

det går for vidt!

(højt.)

Jeg vil ej nu

forlænge denne strid, men må

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 341


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4333

4334

4335

4336

4337

4338

4339

4340

4341

4342

4343

4344

4345

4346

4347

dog atter bede Dem forstå,

at vil De frem, så bør De vide,

hvad land De lever i, hvad tid;

thi ingen fanger sejr i strid,

har han ej tiden på sin side.

Se blot til kunstnerne, se digterne!

Tør de foragte samtidspligterne?

Se vore krigere! En sabel

med sleben egg er her en fabel!

Hvorfor? Fordi der er en lov,

som byder, agt dit lands behov.

Sin særlighed må hvermand tæmme,

ej højne sig og ej gå fremme,

men jævnt sig midt i massen gemme.

Human er tiden, siger fogden;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 342


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4348

4349

4350

4351

4352

4353

4354

og dersom blot humant De tog den,

De kunde vorde noget stort.

Men af må alle kanter slibes,

og af må alle kviste knibes;

glat må De være, lig de andre,

og aldrig nogen særvej vandre,

skal værket varigt vorde gjort.

4355 Brand. Væk, væk herfra!

Provsten. Ja, ganske visst;

4356 en mand, som De er, må tilsidst

4357

4358

4359

4360

4361

ind i en bedre virkekreds;

men skal De finde Dem tilfreds

i store forhold, som i små,

må tids-munduren trækkes på.

Af korporal med hånd om stokken

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 343


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4362

4363

4364

4365

4366

4367

4368

4369

4370

4371

4372

4373

4374

4375

4376

må takten bankes ind i flokken;

thi tidens fører-ideal

er hertillands en korporal.

Som korporalen fører sine

i kirken ind afdelingsvis,

så skal og presten føre sine

i sognevis til paradis.

Alt er så let; til grund for tro

De har auktoriteten jo;

og da den er på lærdom bygt,

så kan den følges blindt og trygt;

og hvordan troen frem skal bæres,

af lov og ritual jo læres.

Altså, min broder — ej forknyt;

til eftertanke tiden nytt;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 344


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4377

4378

4379

4380

4381

4382

4383

4384

4385

4386

4387

4388

gransk stillingen, og ængst Dem ikke! —

Jeg vil i kirken prøve nøjere,

om jeg kan stemme tonen højere;

man er ej vant til resonans —

den er så sjelden hertillands.

Farvel, farvel; jeg skal prædike

om menneske-naturens splid

og Gude-billedets forviskning. —

Men nu jeg tror det er på tid

at tage sig en let forfriskning.

(går.)

Brand (står en stund som forstenet i sine tanker).

Alt har jeg offret for mit kald,

for Guds, som jeg forblindet mente;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 345


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4389

4390

4391

4392

4393

4394

4395

4396

4397

4398

4399

4400

4401

4402

så skingred døgntrompetens skrald

og viste mig, hvad ånd jeg tjente.

Nej, endnu ej! De har mig ikke!

Hin kirketomt fik blod at drikke;

mit lys, mit liv her lagdes ned —

men sjælen får de ikke med!

Forfærdeligt at stå alene —

hvorhen jeg ser, at skimte død;

forfærdeligt at rækkes stene,

så hedt jeg hungrer efter brød.

Hvor sandt, hvor rædsels-sandt han talte —

og lige vel, hvor afgrunds-hult.

Guds klarheds due sidder skjult;

ve, aldrig over mig den dalte. —

4403 O, mødte mig kun én i tro —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 346


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4404

og gav mig tryghed, gav mig ro!

(Ejnar, bleg, udtæret, sortklædt, kommer forbi

på vejen og standser ved synet af Brand.)

4405 Brand (skriger ud). Du, Ejnar?

Ejnar. Ja, så er mit navn.

4406 Brand. Just nu jeg tørsted efter en,

4407

4408

hvis bryst ej var af træ og sten!

O, kom; kom inderst i min favn!

4409 Ejnar. Behøves ej; jeg er i havn.

4410 Brand. Du bærer nag for hvad som hændte,

4411

4412

4413

da sidstegang vi mødtes —

Ejnar. Nej;

du har ej skyld. Jeg ser i dig

det blinde redskab, Herren sendte,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 347


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4414

4415

4416

4417

da vild jeg foer på verdens vej.

Brand (viger tilbage).

Hvad sprog er dette?

Ejnar. Hvilens sprog —

det sprog, som læres, når en trækkes

af syndens søvn og genfødt vækkes.

4418 Brand. Forunderligt! Jeg havde hørt,

4419

4420

4421

4422

4423

4424

4425

at du på ganske andre veje

var slået ind —

Ejnar. Jeg var forført

af hovmod, tro på egen styrke.

De guder, verden plejer dyrke,

talentet, som jeg sagdes eje,

min sangerrøst var lutter farer,

som drog mig ind i Satans snarer.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 348


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4426

4427

4428

Men Gud ske lov; han var mig god;

sit svage får han ej forlod;

han tog sig af mig, da det galdt.

4429 Brand. På hvilken vis?

Ejnar. Jo, jeg forfaldt.

4430 Brand. Forfaldt? Hvortil?

4431

Ejnar. Til svir og spil;

han gav mig smag på kort og terninger —

4432 Brand. Og det du kalder Herrens gerninger?

4433 Ejnar. Det var det første skridt til frelsen.

4434

4435

4436

4437

4438

Derefter tog han fra mig helsen.

Jeg misted ganske mit talent;

min lyst til munterhed var endt;

jeg blev på hospitalet sendt —

lå længe syg, lå som i luer —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 349


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4439

4440

4441

4442

4443

4444

4445

4446

4447

jeg syntes jeg i alle stuer

så tusender af store fluer —

kom siden ud og blev bekendt

med nogle søstre, tre i antal,

som står i himlens sold og mandtal,

og disse, samt en theolog,

fik løst mig helt af verdens åg

og trukket mig af syndens garn

og gjort mig til Vorherres barn.

4448 Brand. Ja så.

4449

Ejnar. Forskellige er stierne;

en går i dalen, en i lierne.

4450 Brand. Men siden?

4451

Ejnar. Siden? Det er sandt;

så blev jeg afholdsprædikant;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 350


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4452

4453

4454

4455

men dette væsen stundom er

med fristelser formeget blandet;

jeg derfor greb til noget andet,

og rejser nu som missionær —

4456 Brand. Hvorhen?

4457

4458

4459

Ejnar. Til Haleneger-landet.

Men det var bedst, om af vi brak!

min tid er dyr —

Brand. Du vil ej dvæle?

Se, her er fest idag.

4460 Ejnar.

Nej tak;

4461

4462

min plads er hos de sorte sjæle.

Farvel!

(vil gå.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 351


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4463

Brand. Og intet mindes skimmer

dig standser her og byder spørge — ?

4464 Ejnar. Hvorom?

4465

Brand. Om en, som vilde sørge

ved svælget mellem nu og sidst —

4466 Ejnar. Nu aner jeg; du tænker visst

4467

4468

4469

4470

på dette unge fruentimmer,

som holdt mig under lystens net,

før jeg blev ren i troens tvætt.

Ja, hvordan står det til med hende?

4471 Brand. Hun blev min hustru året efter.

4472 Ejnar. Det er uvæsentligt; jeg hefter

4473

ej min opmærksomhed ved sligt;

4474 det vigtigste jeg kun vil kende.

4475 Brand. Vort samliv blev velsignet rigt

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 352


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4476

med sorg og glæde; barnet døde —

4477 Ejnar. Det er uvæsentligt.

4478

4479

4480

4481

Brand. Å ja;

det var jo mere lån end gave,

og engang dages jo et møde.

Men siden gik hun selv herfra;

derinde grønnes begge grave.

4482 Ejnar. Det er uvæsentligt —

Brand. Det med?

4483 Ejnar. Om sligt jeg kræver ej besked;

4484 jeg vide vil hvordan hun døde.

4485 Brand. Med håbet om en morgenrøde,

4486

4487

4488

med hjertets hele rige skat,

med viljen stærk til sidste nat —

med tak for alt, hvad livet gav

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 353


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4489

og livet tog, hun gik i grav.

4490 Ejnar. Alt sådant er kun tant og skrømt;

4491

nævn, hvordan hendes tro så ud.

4492 Brand. Uryggelig.

Ejnar. På hvem?

Brand. På Gud!

4493 Ejnar. Ak, kun på ham; så er hun dømt.

4494 Brand. Hvad siger du?

Ejnar. Fordømt, desværre.

4495 Brand (rolig). Gå, slyngel!

4496

4497

Ejnar. Helveds overherre

får også dig i sine kløer —

så fuldt som hun, du evigt dør.

4498 Brand. Du, usling, dømme tør til pølen!

4499

Nys lå du selv i syndesølen —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 354


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4500 Ejnar. Ved mig der klæber ingen plet;

4501

4502

4503

4504

4505

4506

4507

jeg skyllet er i troens tvætt;

afgneden er hver søleskvætt

på hellighedens vaskebret;

jeg renset har min Adams-ble

ved hjælp af vaktheds banketræ;

jeg som en messesærk ser ud

ved brug af bønnens sæbelud.

4508 Brand. Tvi!

4509

Ejnar. Tvi igen. Her lugter svovl,

og jeg ser glimt af djævlens horn.

4510 Jeg er et himlens hvedekorn —

4511

du avnen er på dommens skovl.

(går.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 355


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Brand (ser en stund efter ham, med en

gang lyser hans øjne op og han udbryder).

4512 Det var manden, som jeg trængte!

4513

4514

Nu er alle lænker sprængte;

eget flag skal om mig bølge,

4515 selv om ikke én vil følge!

4516

4517

4518

Fogden (kommer ilsomt).

Kære pastor, skynd Dem bare!

Kirkeprocessionens skare

er i orden til at fare —

4519 Brand. Lad dem komme.

4520

4521

4522

Fogden. Uden Dem!

Husk Dem om og skynd Dem hjem!

Folket vil ej vente længer;

hele menigheden trænger,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 356


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4523

4524

4525

4526

4527

4528

lig et elvebrudd om våren,

stimlende til prestegården,

råber, de vil presten se.

Hør kun; atter råb på presten!

Skynd Dem; thi jeg frygter næsten

de skal inhumant sig te!

4529 Brand. Aldrig jeg mit åsyn dølge

4530

4531

vil i eders flok og følge;

her jeg bliver.

Fogden. Er De gal?

4532 Brand. Eders vej er mig for smal.

4533 Fogden. Den blir smalere, jo længer

4534

4535

4536

menigheden frem sig trænger.

Se, der stormer de min sandten!

Provst og prester, embedsmænd,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 357


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4537

4538

4539

4540

4541

4542

trænges ud på grøftekanten —

kom dog, kom dog, kære ven;

brug indflydelses-krabasken!

Ha, for sent; de bryder hegnet;

processionen går i vasken!

(Mængden strømmer ind og bryder sig i vild uorden

vej gennem festtoget fremover til kirken.)

Enkelte stemmer.

Prest!

Andre (peger op mod kirketrappen, hvor Brand

står, og råber).

Se der!

Atter andre. Giv åbningstegnet!

Provsten (klemt i trængslen).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 358


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4543

Foged, hold dem inden grændser!

4544 Fogden. Ej min myndighed de ændser!

4545

4546

4547

4548

Skolemesteren (til Brand).

Tal, og kast en lysning ind

i de urofyldte sind!

Er det stygt, hvad heller stort,

det, som her skal vorde gjort?

4549 Brand. O, så går der dog en strømning

4550

4551

over folkets lummerstille!

Mænd, I står på vejens skille!

4552 Helt I må det nye ville —

4553 alle rådne værkers rømning —

4554

4555

før den store tempelhal

rejses, som den bør og skal!

4556 Embedsmænd. Presten raser!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 359


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Prester. Han er gal!

4557 Brand. Ja, jeg var det, da jeg mente,

4558

4559

4560

4561

4562

4563

4564

I på sæt og vis dog tjente

ham, som ånd og sandhed vil!

Og jeg var det, da jeg tænkte,

at jeg ham til eder lænkte

gennem prutnings leflespil.

Liden var den gamle kirke,

og jeg slutted fejgt som så:

4565 dobbelt op — det må forslå;

4566 femfold op — jo, det må virke!

4567

O, jeg så ej, at det galdt

4568 enten intet eller alt.

4569

4570

På akkordens vej jeg slingred —

men idag har Herren talt.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 360


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4571

4572

4573

4574

4575

4576

4577

4578

4579

Domsbasunen over huset

har i denne time skingret —

og jeg lytted angst-omsuset —

knust, som David stod for Nathan —

slagen, vejret bort af skræk —

nu er alle tvivlsmål væk.

Folk! Akkordens ånd er Satan!

Mængden (under stigende gæring).

Bort med dem, som har os blindet!

Ned med dem, som stjal vor marg!

4580 Brand. Bag jer selv boer fienden arg,

4581

4582

4583

4584

som har listet på jer bindet.

Høkret har I med jer kræfter,

kløvet eder selv itu;

derfor kommer spredthed efter

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 361


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4585

4586

4587

4588

4589

4590

4591

4592

4593

med sin hele hulheds-gru.

Hvad vil I ved kirken nu?

Stasen, stasen eder lokker —

sang af orgel og af klokker —

lysten til at gennemrisles

af en højheds-tales ild,

der den læspes, der den hvisles,

der den flommer, tordner, hegler,

efter alle kunstens regler!

4594 Provsten (sagte). Fogdens snak han sigter til!

4595 Fogden (ligeså). Det er provstens væv, han snerter!

4596 Brand. Helligstundens tændte kerter,

4597

4598

4599

ydersiden kun I vil.

Og så hjem igen i sløvhed,

hjem til slæb og slid i døvhed,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 362


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4600

4601

4602

4603

4604

4605

4606

4607

4608

sjælen klædt i hverdags-brogen,

som jer krop — og livsensbogen

gemt og glemt på kistebunden

indtil næste helg er runden!

O, det var ej så jeg drømte,

da jeg offerkalken tømte!

Stort jeg vilde kirken bygge,

så dens hvælving kunde skygge,

ej blot over tro og lære,

4609 men udover alt i livet,

4610

4611

4612

4613

4614

som af Gud er livsret givet —

over døgnets hverdagsdyst,

kveldens hvile, nattens kummer,

ungdomsblodets friske lyst,

alt, hvad ringt og rigt et bryst

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 363


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4615

4616

4617

4618

4619

4620

4621

4622

4623

4624

4625

4626

4627

4628

4629

lovligt som sit eget rummer.

Elven, som dernede skummer,

fossen, som i kløften brummer,

tonerne fra stormens lunger,

røsterne, hvor havet runger,

skulde smelte, sjælefangen,

sammen fuldt med orgelsangen

og med kvad fra folketunger.

Væk med værket her er gjort!

Kun i løgnen er det stort;

alt i ånden faldefærdigt,

eders usle vilje værdigt.

I vil alle spirers kvæling

gennem arbejdets fordeling;

under ugens dage seks

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 364


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4630

4631

4632

4633

4634

haler I Guds flag tildæks,

og det er kun på den syvende,

at det ses mod himlen flyvende!

Stemmer fra mængden.

Før os! Der er storm i vejret!

Før os, du, så har vi sejret!

4635 Provsten. Hør ham ej, han har ej tro,

4636

som det sømmer sig en kristen!

4637 Brand. Nej, der nævnte du just bristen —

4638

4639

bristen for os begge to,

bristen for det spredte hele!

4640 Troen ejes kun af sjæle;

4641 peg på én, som er en sjæl!

4642 Peg på én, som ej har kastet

4643

bort sin egen bedste del,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 365


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4644

4645

4646

4647

4648

4649

4650

4651

4652

4653

4654

4655

4656

4657

4658

der han famled, der han hasted!

Gennem lystens spræl og sparken,

under gøgler-pibers lyd,

sløves I for livets fryd;

først, som udbrændt, sjæle-knarken

træder dansen foran arken!

Er af krøbling og af tåbe

bægret tømt til sidste dråbe —

hej, da er det tid at håbe,

tid i bøn og bod at råbe.

Først I præget af jer slider,

lever jer til tobens-dyr —

så til nådens port I tyr,

søger Gud — som invalider!

Derfor må hans rige ramle.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 366


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4659

4660

4661

4662

4663

4664

4665

4666

4667

4668

4669

Hvad skal han med sjæle gamle

rundtom sine fødders skamle?

Har han ikke sagt det højt —

kun med blodets friske sprøjt

gennem alle sindets årer

han dig til sin arving kårer!

Kun som barn du riget vinder?

did får ingen ind sig lirke.

Kom da, både mænd og kvinder —

mød med friske barnekinder

frem i livets store kirke!

4670 Fogden. Luk da op!

Mængden (skriger som i angst).

Nej! Ikke denne!

4671 Brand. Kirken har ej mål og ende.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 367


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4672

4673

4674

4675

4676

4677

4678

4679

Gulvet er den grønne jord,

vidde, vang, og hav og fjord;

himlen kun kan hvælvet spænde

over, så den vorder stor.

Der skal al din gerning gøres,

så det tør i koret høres;

du med ugens værk kan møde,

øver dog ej helligbrøde.

4680 Den skal dække alt, som barken

4681

4682

4683

4684

4685

4686

dækker træets alt i stammen;

liv og tro skal smelte sammen.

Den skal døgnets gerning bære

enheds-helt med lov og lære.

Der skal dagens yrke være

et med flugt på stjernebanen,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 368


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4687

4688

4689

barnets leg om julegranen,

kongedansen foran arken!

(Der går som en storm gennem mængden; nogle viger;

de fleste stimler tæt sammen om Brand.)

Tusend stemmer.

Lys er tændt, hvor før var mørke —

4690 et er: liv — og Gud at dyrke!

4691 Provsten. Ve, han hjorden fra os lokker!

4692

Foged, skriver, lensmand, klokker!

4693 Fogden (dæmpet). Skrig dog ikke så for pokker!

4694

4695

4696

Hvem vil stanges med en stud?

Lad ham først få raset ud.

Brand (til mængden).

Bort herfra! Her er ej Gud —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 369


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4697

4698

4699

4700

4701

4702

4703

4704

4705

4706

4707

4708

kan ej være mellem slige;

frihedsfagert er hans rige.

(vrider kirkedøren ilås og tager nøglerne i hånden.)

Her er jeg ej længer prest.

Gaven kalder jeg tilbage —

af min hånd skal ingen tage

nøglerne til eders fest!

(kaster dem ud i elven.)

Vil du ind, du træl af muldet —

kryb igennem kælderhullet;

myg din ryg er; kryb og buk;

lad i mørkets kvalm dit suk

stryge gifttungt langs med jorden,

lig et magtløst tærings-gisp!

Fogden (sagte og lettet).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 370


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4709

Ha, der røg hans ridderorden!

4710 Provsten (ligeledes). Så; nu blir han aldrig bisp!

4711 Brand. Kom, du unge — kom du friske;

4712

4713

4714

4715

4716

4717

4718

4719

4720

4721

lad et livspust af dig viske

støvet fra den skumle krog.

Følg mig på mit sejerstog!

Engang må du vågne dog;

engang må du, adelsvorden,

bryde freden med akkorden —

ud af usseldommens nød;

ud af hele halvheds-røret —

slå din fiende på øret;

byd ham krig på liv og død!

4722 Fogden. Holdt! Jeg læser oprørsakten!

4723 Brand. Læs! Med jer jeg bryder pagten.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 371


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4724 Mængden. Vis os vejen! Vi skal følge!

4725 Brand. Over viddens frosne bølge!

4726

4727

4728

4729

4730

4731

4732

4733

Gennem landet vil vi fare,

løse hver en sjælesnare,

folket sidder fanget i —

luttre, løfte, gøre fri —

knuse alle sløvheds-rester,

være mænd og være prester,

præge nyt det slidte stempel,

hvælve riget til et tempel!

(Mængden, hvoriblandt klokkeren og

skolemesteren, stimler sammen om ham.

Brand hæves i vejret på mændenes skuldre.)

4734 Mange stemmer. Stor er tiden! Store syner

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 372


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4735

4736

4737

4738

gennem lyse dagen lyner!

(Menneskemassen strømmer opigennem

dalen; få blir tilbage.)

Provsten (til de bortdragende).

O, forblindede, hvad vil I?

Ser I ej, at Satans spil i

al hans tale ligger skjult!

4739 Fogden. Hej! Vend om; I hører til i

4740

4741

4742

bygdens farvand, stilt og smult;

Godtfolk, stands — I går tilgrunde! —

Hm, de svarer ej, de hunde!

4743 Provsten. Tænk på eders hus og hjem!

4744

Røster fra mængden.

Større hus skal vokse frem!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 373


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4745 Fogden. Tænk på eders eng og aker;

4746

tænk på eders får og kør!

4747 Røster. Himlens dugg gav manna-kager,

4748

da de kårne hungred før!

4749 Provsten. Eders kvinder bag jer skriger!

4750

Røsterne (langt borte).

Ej vi kender dem, som sviger!

4751 Provsten. Barnet klager: faer forlod os!

4752 Hele skaren. Enten med os eller mod os!

4753

4754

4755

Provsten (ser en stund med foldede hænder

efter dem og siger fortabt).

Uden hjord, med savnets byrde,

står den gamle sognehyrde

plyndret ud til bare skjorten!

Fogden (truer efter Brand).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 374


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4756

4757

4758

Hans blir skammen; hans blir torten!

Snart, herr provst, er sejren vor!

Provsten (grædefærdigt).

Sejren? De er fra os dragne — !

4759 Fogden. Ja, men vi er ikke slagne,

4760

hvis jeg kender mine får!

(følger efter.)

4761 Provsten. Hvor monstro dog fogden går?

4762

4763

4764

4765

4766

4767

Efter dem, så sandt jeg lever!

Ha, sig atter modet hæver.

Jeg vil også med deroppe —

slå i flok og gøre fanger!

Lægg mig sadlen på min ganger —

skaf en sikker fjeldvant hoppe!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 375


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

(de går.)

(Ved den øverste sæter i bygden. Landskabet højner

sig i baggrunden og går over i store og øde fjeldvidder.

Det er regnvejr.)

(Brand, fulgt af mængden — mænd, kvinder

og børn — kommer opover bakkerne.)

4768 Brand. Se fremad; did går sejrens flugt!

4769 I dybet ligger bygden lukt,

4770 og vejret har fra fjeld til fjeld

4771 spændt over den sit tåge-tjeld.

4772 Glem døsen i den skumle grænd;

4773 flyv frit, flyv højt, I Herrens mænd!

4774 En mand. Vent, vent; min gamle faer er træt.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 376


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4775 En anden. Jeg fra igår har intet ædt —

4776 Flere. Ja, stil vor sult og sluk vor tørst!

4777 Brand. Frem, fremad over fjeldet først!

4778 Skolemesteren. Hvad vej?

4779

4780

4781

Brand. Hver vej er lige god,

når kun den målet bær imod.

Følg efter her —

En mand. Nej, der er brat;

vi vinder ikke frem før nat!

4782 Klokkeren. Iskirken ligger og derborte.

4783 Brand. Den bratte vejen er den korte.

4784 En kvinde. Mit barn er sygt!

En anden. Min fod er sår.

4785 En tredje. Hvor finder jeg en læsknings-tår?

Skolemesteren.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 377


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4786

4787

Mæt mængden, prest — se modet vakler.

Mange stemmer.

Prest, gør mirakler! Gør mirakler.

4788 Brand. O, stygt jer trældom har jer mærket;

4789

4790

4791

4792

4793

I lønnen vil forinden værket.

Op, ryst jer dødnings-sløvhed af —

hvis ej, så gå igen i grav!

Skolemesteren.

Ja, han har ret; først frem til striden;

vi véd jo, vi får lønnen siden!

4794 Brand. Det får I, folk, så sandt en Gud

4795

ser klarsynt over verden ud!

4796 Mange røster. Han er profet! Han er profet!

4797

Flere i flokken.

Hør sig os, prest — blir striden hed?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 378


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4798 Andre. Og blir den lang? Og blir den blodig?

4799 En mand. Prest, kræves det at være modig?

4800

Skolemesteren (dæmpet).

Jeg kan vel være tryg for livet?

4801 En anden mand. Hvad blir min del af sejrens løn?

4802 En kvinde. Jeg mister da vel ej min søn?

4803 Klokkeren. Er sejren os før tirsdag givet?

4804

Brand (ser sig forvildet om i flokken).

Hvad spørges om? Hvad vil I vide?

4805 Klokkeren. Først om hvorlænge vi skal stride —

4806

4807

derefter nævn vort stridsforlis,

og endelig — vor sejers pris!

4808 Brand. Det spørges om?

4809

Skolemesteren. Ja vel; dernede

vi fik ej ret på tingen rede.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 379


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4810 Brand (oprørt). Så skal I få det nu!

4811 Mængden (stimler tættere sammen). Tal! Tal!

4812 Brand. Hvorlænge striden vare skal?

4813

4814

4815

4816

4817

4818

4819

4820

4821

4822

4823

4824

Den vare skal til livets ende,

til I har alle offre bragt,

og løst jer fra akkordens pagt —

til I har viljen hel ihænde,

til alle fejge tvivlsmål faldt

for budet: intet eller alt!

Og stridsforliset? Alle guder,

hver halvheds-ånd på højtids-hylden,

hver jordtræls-kæde, blank og gylden,

al eders slapheds sovepuder!

Og sejersprisen? Viljens renhed,

i troen flugt, i sjælen enhed —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 380


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4825

4826

4827

4828

4829

hin offerlydighed, som gav

med jubel indtil død og grav —

en tornekrans om hvermands tinding —

se, det skal vorde eders vinding!

Mængden (under rasende skrig).

Forrådt, forrådt! Bedraget! Sveget!

4830 Brand. Jeg har ifra mit ord ej veget.

4831 Enkelte. Du sejr har lovet os ihænde —

4832

nu vil du den til offer vende!

4833 Brand. Jeg sejr har lovet — og jeg svær,

4834

4835

4836

4837

4838

den vindes skal igennem jer.

Men hver, som går i første række,

må falde for sin fagre sag;

tør ej han det, så lad ham strække

sit våben inden kampens dag.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 381


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4839

4840

4841

4842

I fiendevold er dømt det flag,

som værges af en vilje svag;

hvis du af offerskrækken lammes —

dødsmærket er du, før du rammes!

4843 Mængden. Vort eget fald han kræver frækt

4844

til fromme for en ufødt slægt!

4845 Brand. Igennem offrets ørkenvidder

4846

4847

4848

går vejen til vort Kanaan.

Til sejr i fald! Hver slægtens mand

jeg byder op som Herrens ridder!

4849 Klokkeren. Jo, her vi dejligt i det sidder!

4850

I bygden er vi sat i ban —

4851 Skolemesteren. Didned vi aldrig vende kan.

4852 Klokkeren. Og fremad, fremad ingen gider!

4853 Nogle. Slå ham ihjel!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 382


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4854

4855

Skolemesteren. Nej, det blev værre!

vi trænger jo en overherre!

Kvinder (peger forskrækket nedover vejen).

Hu, provsten!

4856 Skolemesteren. Lad jer blot ej skræmme!

4857

4858

4859

4860

Provsten (kommer, fulgt af nogle af de tilbageblevne).

O, mine børn! O, mine får!

Lyt til den gamle hyrdes stemme!

Skolemesteren (til mængden).

Ej mer vi har i bygden hjemme;

bedst at vi over vidden går!

4861 Provsten. O, at I kan så tungt mig græmme,

4862

og slå mit bryst så dybe sår!

4863 Brand. Du såred sjæle år for år!

4864 Provsten. Hør ikke på ham! Han jer mader

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 383


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4865

med hule løfter.

Flere. Det er sandt!

4866 Provsten. Men vi er milde; vi forlader,

4867

4868

4869

4870

hvor vi oprigtig anger fandt.

O, gå dog i jer selv tilsidst,

og se den sorte helvedslist,

hvormed han folket om sig flokked!

4871 Mange. Ja, det er sikkert; han os lokked!

4872 Provsten. Og tænk jer om; hvad mægter I,

4873

4874

4875

4876

4877

4878

en ringe flok i vråen bårne?

Er I til noget storværk kårne?

Kan I de bundne gøre fri?

I har jer lille hverdagsdont;

hvad der går over den, er ondt.

Kan eders arm på valen nytte?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 384


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4879

4880

4881

4882

4883

I værge skal jer lave hytte.

Hvad vil I mellem falk og ørn?

Hvad vil I mellem ulv og bjørn?

I blir kun overmagtens bytte —

o, mine får — o, mine børn!

4884 Mængden. Ja, ve os — det er sandheds ord!

4885 Klokkeren. Og dog, da vi fra bygden foer,

4886

4887

vi lukked bag os hyttens dør —

der er ej hjemmet nu, som før.

4888 Skolemesteren. Nej, han har lyst for folkets øjne,

4889

4890

4891

4892

har pegt på brist og sot og løgne;

ej længer menigheden sover;

det liv, som fordum var os nok,

blev uliv for den vågne flok.

4893 Provsten. Ak, tro I mig, det går snart over.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 385


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4894

4895

4896

4897

Alt kommer i de gamle folder,

når blot en stund I stilt jer holder.

Jeg borger for at menigheden

skal snart fornemme fortidsfreden.

4898 Brand. Vælg, mænd og kvinder!

Nogle. Vi vil hjem!

4899 Andre. For sent, for sent; langs vidden frem!

4900

Fogden (kommer ilsomt).

O, lykketræf at jeg jer finder!

4901 Kvinderne. Å, kære, vakkre, vær ej vred!

4902 Fogden. Ej nu, ej nu; kom bare med;

4903

4904

4905

En bedre tid for bygden rinder —

hvis I fornuftigt laer jer sige,

er alle mand før kvelden rige!

4906 Flere. Hvorledes det?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 386


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4907

Fogden. En fiskestim

på millioner står i fjorden!

4908 Mængden. Hvad siger han!

4909

4910

Fogden. Gør alt iorden!

Sky viddens uvejr, sludd og rim.

Før styred stimen aldrig hid —

4911 nu, venner, for vor del af Norden

4912

der rinder op en bedre tid!

4913 Brand. Vælg mellem Herrens råb og hans!

4914 Fogden. Følg eders egen sunde sans!

4915 Provsten. O, her er et mirakel hændt;

4916

4917

4918

4919

et fingerpeg fra himlen sendt!

Ak, jeg har drømt det jævnt og tidt,

men tænkte det var mareridt —

nu ser vi klart hvorhen det sigter —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 387


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4920 Brand. Jer selv I taber, hvis I svigter!

4921 Mange. En fiskestim!

Fogden. På millioner!

4922 Provsten. Brød, guld til eders børn og koner!

4923 Fogden. Nu ser I vel, det ej er tid

4924

4925

4926

4927

4928

4929

4930

4931

4932

4933

at spilde eders kraft i strid,

især imod en overmagt,

som gør herr provsten selv forsagt.

Nu har I andre mål for øje,

end tomt at hige mod det høje,

Vorherre hytter nok sig selv;

befæstet er jo himlens hvælv.

Bland ej jer op i andres trætte,

men skynd jer, havets skat at lette;

det er et praktisk gøremål,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 388


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4934

4935

4936

som øves uden blod og stål;

det bringer eder velstands-stoffer,

og kræver ej personligt offer!

4937 Brand. Just offret står med lueskrift,

4938

som Herrens krav, bag skyens rift!

4939 Provsten. Ak, føler I til offer drift,

4940

4941

4942

4943

så kom kun trygt til mig en skøn dag —

som for exempel næste søndag —

jeg skal min sandten —

Fogden (afbrydende). Ja, ja, ja!

Klokkeren (sagte til provsten).

Beholder jeg min post som klokker?

4944 Skolemesteren (ligeså). Blir skolen tagen mig ifra?

4945 Provsten (dæmpet). Ifald I mængdens stivsind rokker,

4946

så vil man vistnok være mild —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 389


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4947 Fogden. Afsted, afsted; ej tiden spild!

4948 Klokkeren. Tilbåds, tilbåds, hver, som er klog!

4949 Nogle. Men presten — ?

Klokkeren. Presten? Slip den gale!

4950 Skolemesteren. I ser jo her Vorherres tale,

4951

som i en åben prentet bog.

4952 Fogden. Svig presten; det er ret og pligt;

4953

han dåred jer med tant og digt —

4954 Flere. Han løj for os!

4955

Provsten. Hans tro er vrang;

og tænk, han har ej laud engang!

4956 Nogle. Hvad har han?

Fogden. Dårlig karakter!

4957 Klokkeren. Ja, det er sandt; det klart vi ser!

4958 Provsten. Hans gamle moer forgæves vented!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 390


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4959

han nægted hende sakramentet!

4960 Fogden. Han fast tog livet af sit barn!

4961 Klokkeren. Af konen med!

Kvinder. Tvi, tvi, det skarn!

4962 Provsten. Slet søn, slet faer, slet ægtemand! —

4963

mon værre kristen gives kan!

4964 Mange stemmer. Vor gamle kirke rev han ned!

4965 Andre. I baglås han den nye vred!

4966 Atter andre. Han slang os på en havsnøds-planke!

4967 Fogden. Han stjal min dårekiste-tanke!

4968 Brand. Jeg mærket ser på hvermands pande.

4969

4970

4971

Jeg ser, hvor denne slægt vil lande.

Hele flokken (brølende).

Hej, hør ham ej! Af bygden driv

den helvedbrand med sten og kniv!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 391


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

(Brand drives med stenkast indover i ødemarkerne.

Forfølgerne vender efterhånden tilbage.)

4972 Provsten. O, mine børn! O, mine får!

4973

4974

4975

4976

4977

4978

4979

4980

4981

4982

4983

Nu vender I til hjemmets arne;

lad anger eders øjne klarne,

og I skal se at godt det går.

Vi véd, Vorherre er så god;

han kræver ej uskyldigt blod —

og vor regering er tillige

så mild, som knapt i noget rige;

og øvrigheden, amtmand, foged,

vil ikke gøre jer det broget,

og selv jeg er så kærlig, som

vor tids humane kristendom —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 392


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4984

4985

jer overmænd vil allesammen

med eder bo i fred og gammen.

4986 Fogden. Men hvis her findes nogen brist,

4987

4988

4989

4990

4991

4992

4993

4994

4995

4996

4997

så må den heles, det er visst.

Når først vi kommer lidt til ro,

så vælger vi en kommission,

som prøve skal i hvilket mon

der bødes kan på lys og tro.

Den bør bestå af nogle prester,

som jeg og provsten kalder til —

desuden, dersom så I vil,

af klokker og af skolemester

samt andre mænd af folkets kreds,

så I kan slå jer trygt tilfreds.

4998 Provsten. Ja, vi skal lette al jer byrde,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 393


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

4999

5000

5001

5002

5003

som I den gamle sjælehyrde

idag har lettet for hans angst.

Den tanke gøre hvermand stærk,

at her er hændt et underværk.

Farvel; god lykke til jer fangst!

5004 Klokkeren. Ak, det er folk med kristen mildhed!

5005 Skolemesteren. De går sin gang i bramfri stilhed.

5006 Kvinder. De er så snilde og så pene!

5007 Andre. Så rigtig folkelig gemene!

5008 Klokkeren. De kræver ikke ulivssår.

5009 Skolemesteren. De folk véd mer end Fadervor!

5010

(Flokken drager nedover.)

Provsten (til fogden).

Ak, dette vil forbedre tonen.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 394


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5011

5012

5013

Nu er i alt et omslag nær;

thi, Gud ske lov, der noget er,

som bærer navn af reaktionen.

5014 Fogden. Mit værk det var, at alt spektakel

5015

blev kvalt i selve fødselstimen.

5016 Provsten. Ak, mest vi skylder hint mirakel —

5017 Fogden. Hvad for mirakel?

5018

Provsten. Fiskestimen.

Fogden (blæser).

Det var en løgn naturligvis!

5019 Provsten. Ja så? En løgn?

5020

5021

5022

Fogden. Jeg gav til pris,

hvad vrøvl mig først i munden faldt —

kan sligt vel lastes, hvor det galdt

så vigtig sag?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 395


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5023

Provsten. Nej, Gud bevares;

i nødsfald kan det godt forsvares.

5024 Fogden. Og desforuden, om et døgn,

5025

5026

5027

når folket atter får sig sundet,

hvad gør det da, om sejr blev vundet

i kraft af sandhed eller løgn?

5028 Provsten. Ven, jeg er ingen rigorist.

5029

5030

5031

(ser indover i ødemarken.)

Men er det ikke Brand, som hist

sig slæber frem?

Fogden. Jo, ganske visst!

En enlig kriger på sit tog!

5032 Provsten. Nej; vent; én til jeg øjner dog —

5033

langt bag ham!

Fogden. Hvad — det er jo Gerd!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 396


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5034

Det følgeskab er karlen værd.

5035 Provsten (lystig). Når stillet er hans offerdrift,

5036

5037

ham sættes bør slig mindeskrift:

her hviler Brand; hans sejr blev skral;

5038 én sjæl han vandt — og hun var gal!

5039

5040

5041

Fogden (med fingeren på næsen).

Men når jeg ret mig tænker om,

det dog mig forekommer, som

lidt inhuman var folkets dom.

Provsten (trækker på skuldrene).

5042 Vox populi vox dei. Kom!

(de går.)

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 397


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5043

(Inde på de store vidder. Uvejret vokser og jager skyerne

tungt over snesletten; sorte tinder og toppe træder hist

og her frem og sløres atter af tågen.)

(Brand, kommer blodig og forslået indover fjeldet.)

Brand (standser og ser tilbage).

Tusend fulgte mig af bygden;

5044 ikke én vandt op til højden.

5045

5046

5047

5048

5049

5050

Gennem alle hjerter taler

trangen til en større tid;

over alle sjæle daler

ledingsbud til løftet strid.

O, men offret, offret skræmmer;

viljen vek og ræd sig gemmer —

5051 én jo for dem alle døde —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 398


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5052

5053

5054

5055

5056

5057

5058

5059

5060

5061

5062

5063

5064

5065

fejghed er ej længer brøde!

(synker ned på en sten og ser sig sky omkring.)

Jævnt og tidt jeg måtte grue;

skrækken risled i mit hår,

når jeg gik, som barnet går,

under hyl og hundetuden,

i den mørke genfærdsstue.

Men jeg tvang min hjertebanken,

og jeg trøsted mig med tanken:

ude skinner lysets væld,

mørket er ej nat, ej kveld —

her er skodder kun for ruden.

Og jeg tænkte, dagens skin,

sommerlivets klare lue,

skal igennem dørens bue

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 399


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Snefrid:

Kong Harald Hårfagre

sin kone som, ved hennes

død, kongen ikke kunne

få seg til å begrave siden

han håpet hun fortsatt

var i live, så hun lå og

langsomt forråtnet.

5066

5067

5068

5069

5070

5071

5072

5073

vælde fuldt og fagert ind

i den mørke genfærdsstue.

O, hvor bittert jeg bedrog mig.

Begsort nat imøde slog mig —

og derude sad forstemte

spredte mænd langs fjord og vik,

holdt på minder, åndsforglemte,

gemte dem, som kongen gemte

5074 årvis på sin Snefrids lig,

5075

5076

5077

løste dødninglinets flig,

lytted over hjertekulen,

næred sig med livshåbs-smulen,

5078 mente, nu sprang blodets røde

5079

roser ud ifra den døde.

5080 Ikke én, som han, sig hæved,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 400


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5081

gav til graven hvad den kræved.

5082 Ikke én iblandt dem véd:

5083

5084

5085

5086

5087

5088

5089

5090

5091

5092

5093

5094

liget drømmes ej tillive,

liget må i muldet ned,

ligets hverv kun er at give

næring til en nylagt sæd. —

Nat, kun nat — og nat igen

over kvinder, børn og mænd!

Kunde jeg med lyn i hånden

frelse dem fra strådøds-vånden!

(springer op.)

Sorte syner ser jeg jage

lig et helridt gennem natten.

Tiden står i uvejrskofte,

maner med en livsdåds krav,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 401


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5095

5096

5097

5098

5099

5100

5101

5102

5103

5104

5105

5106

5107

5108

5109

kræver svunget stål for stav,

kræver skeden tom ved hofte —

frænder ser i strid jeg drage —

brødre ser jeg sidde spage,

krøbne under gemselshatten.

Og jeg øjner mer endnu —

usseldommens hele gru —

klynk fra kvinden, skrig fra manden,

øret stængt for bøn og bud —

ser dem riste sig på panden

navn af fattigfolk ved stranden,

folk med skillingspræg fra Gud.

Blege lytter de til braget,

tror at selvgjort afmagt skærmer. —

Regnbue over maj-vangen,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 402


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5110

5111

5112

5113

5114

5115

5116

5117

5118

5119

5120

5121

5122

5123

5124

flag, hvor er du nu at se?

Hvor er nu de farver tre —

de, der slog og fnøs fra stangen,

under storm af folkesangen,

til en konge og en sværmer

splitt og tunge skar i flaget?

Tungen brugte du til pral;

tør ej dragen vise tænder,

trænges ingen splittflags-ender —

folkeskriget kunde tiet,

kongesaksen kunde biet;

flag med fredens fire hjørner

strækker til som nødsignal,

når en grundstødt skude tørner!

Værre tider; værre syner

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 403


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5125

5126

5127

5128

5129

5130

5131

5132

5133

5134

5135

5136

5137

5138

5139

gennem fremtidsnatten lyner!

Brittens kvalme stenkulsky

sænker sort sig over landet,

smudser alt det friske grønne,

kvæler alle spirer skønne,

stryger lavt, med giftstof blandet,

stjæler sol og dag fra egnen,

drysser ned, som askeregnen

over oldtids dømte by. —

Da er slægten vorden styg —

gennem grubens krumme gange

lyder nyn af drypvands-sange;

puslingflokken, travl og tryg,

frigør malmens bundne fange,

går med puklet sjæl og ryg,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 404


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5140

5141

5142

5143

5144

5145

5146

5147

5148

5149

5150

5151

5152

5153

5154

glor med dvergens gridske øjne

efter guldets blanke løgne.

Sjæl ej skriger, mund ej smiler,

brødres fald ej hjerter kløver,

eget fald ej vækker løver —

flokken hamrer, mynter, filer;

rømt er lysets sidste tolk;

slægten vorden er et folk,

som har glemt, at viljens pligter

ender ej, hvor evnen svigter!

Værre tider; værre syner

gennem fremtidsnatten lyner!

Kløgtens ulv med gluf og glam

truer lærens sol på jorden;

nødskrig lyder op mod Norden,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 405


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5155

5156

byder leding ud langs fjorden;

dvergen hvæser tvær og klam —

5157 sligt er ikke sag for ham.

5158

Lad de stærke samfund gløde;

5159 lad de andre give møde;

5160 vi har ikke råd at bløde —

5161

5162

5163

5164

5165

5166

5167

5168

5169

vi er små, vi savner evne

til et sandheds styrkestævne,

kan ej offre folkehelsen

for vor brøk af verdensfrelsen.

Ej for os blev kalken drukket,

ej for os hugg tornekransen

i hans tinding sine tænder,

ej for os blev Romer-landsen

i den dødes side stukket,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 406


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Ahasveri:

Jeg har ikke klart å

finne ut hva dette

betyr, tips mottas.

5170 ej for vor skyld naglen brænder,

5171

5172

5173

5174

5175

boret gennem fod og hænder.

Vi er små, er sidst i laget,

byder ledingsbudet trods!

Ej for os blev korset taget!

Spanrem-slaget, spanrem-slaget,

5176 Ahasveri rap, som ruller

5177

purpur om den dømtes skulder,

5178 er passionens brøk for os!

5179

5180

5181

(kaster sig ned i sneen og dækker ansigtet til;

om lidt ser han op.)

Har jeg drømt? Er nu jeg vågen?

Alt er gråt og dulgt i tågen.

Var det syge syner kun,

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 407


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5182

5183

5184

5185

5186

5187

5188

5189

5190

5191

5192

5193

hvad jeg så til denne stund?

Er det billed glemt og tabt,

hvori mandens sjæl blev skabt?

Er vort ophavs ånd besejret — ?

(lyttende.)

Ha, det går som sang i vejret!

De usynliges kor (suser i stormen).

Aldrig, aldrig blir du lig ham —

thi i kødet er du skabt;

gør hans gerning eller svig ham,

ligefuldt er du fortabt!

Brand (gentager ordene og siger sagte).

Ve mig, ve mig; snart jeg tror det!

Stod han ej i kirkekoret,

slog med hånden vredt mod ordet?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 408


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5194

5195

5196

5197

5198

5199

5200

5201

Tog han ikke alt mit eje,

stængte alle lysets veje,

lod mig kæmpe til det sidste,

lod mig nederlaget friste!

Koret (lyder stærkere over ham).

Orm, du aldrig vorder lig ham —

dødens bæger har du tømt;

følg ham efter eller svig ham,

ligefuldt din dåd er dømt!

5202 Brand (stille). Agnes, Alf, de lyse dage,

5203

5204

5205

5206

liv i fred og liv i hvile,

bytted jeg mod kamp og klage,

rev mit bryst med offerpile —

fældte dog ej folkets drage.

Koret (mildt og lokkende).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 409


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5207

5208

5209

5210

5211

5212

5213

5214

5215

Aldrig, drømmer, blir du lig ham,

arv og odel har du tabt;

alt dit offer gør ej rig ham —

for dit jordliv er du skabt!

Brand (brister i sagte gråd).

Alf og Agnes, kom tilbage;

ensom sidder jeg på tinden,

gennemblæst af nordenvinden,

bidt af genfærd, klamme, spage — !

(han ser op; en dæmrende plet åbner og vider sig ud

i tågen; en kvindeskikkelse står der, lyst klædt,

med kåbe over skuldrene. Det er Agnes.)

Skikkelsen (smiler og breder armene mod ham).

Brand, her har du mig igen!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 410


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5216

Brand (farer forvildet op).

Agnes! Agnes! Hvad er dette!

5217 Skikkelsen. Alt var feberdrøm, min ven!

5218 Nu skal sottens tåger lette!

5219 Brand. Agnes! Agnes!

5220

5221

5222

5223

5224

5225

5226

(vil ile hende imøde.)

Skikkelsen (skriger). Kom ej over!

Se dog sluget mellem os!

Her går fjeldets vilde fos.

(mildt.)

Ej du drømmer, ej du sover,

ej du mer med syner slås.

Du har været syg, du kære —

drukket vanvids bittre drik,

drømt, din hustru fra dig gik. —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 411


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5227 Brand. O, du lever! Lovet være — !

5228

5229

Skikkelsen (hurtigt).

Hys, tal heller derom siden!

Følg mig, følg mig; knap er tiden.

5230 Brand. O, men Alf ?

Skikkelsen. Ej heller død.

5231 Brand. Lever!

5232

5233

5234

5235

5236

5237

5238

Skikkelsen. Lever sund og rød!

Alle sorger har du drømt;

al din kamp var ikkun skrømt.

Alf er hos din gamle moer;

hun er frisk og han er stor;

end er bygdens kirke til;

den kan rives, hvis du vil —

sognets folk dernede slider

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 412


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5239

jævnt, som i de gode tider.

5240 Brand. Gode?

Skikkelsen. Ja — da her var fred.

5241 Brand. Fred!

Skikkelsen. O, skynd dig, Brand; kom med!

5242 Brand. Ak, jeg drømmer!

5243

Skikkelsen. Nu ej længer.

Men til røgt og ly du trænger —

5244 Brand. Jeg er stærk.

5245

5246

5247

5248

5249

Skikkelsen. Ak, ej endnu;

bag dig lurer drømmens gru.

Atter vil du tåget glide

bort fra min og barnets side,

atter vil din tanke sløves —

hvis ej lægemidlet prøves.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 413


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5250 Brand. O, giv hid!

Skikkelsen. Du selv er Manden.

5251 Du kun kan det, ingen anden.

5252 Brand. Nævn det da!

5253

5254

5255

5256

Skikkelsen. Den gamle læge,

som har læst så mangen bog —

han, som er til bunden klog,

fundet har din sygdoms spor.

Alle syner, stygge, blege,

5257 mantes frem med trende ord.

5258 Dem må kækt du overstrege,

5259

5260

ud af mindebladet slette,

væk fra lovens tavle stryge.

5261 De har voldt, at sotten faldt

5262

på dig som en vildsinds-byge —

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 414


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5263

5264

glem dem, glem dem, vil du tvætte

sjælen ren for sot og syge!

5265 Brand. Sig dem!

Skikkelsen. «Intet eller alt».

5266 Brand (viger). Er det så?

5267

Skikkelsen. Så visst jeg lever,

og så visst du engang dør!

5268 Brand. Ve os begge! Sverdet svæver

5269

draget over os som før!

5270 Skikkelsen. Brand, vær mild; min favn er varm;

5271

5272

hold mig med din stærke arm —

lad os søge sol og sommer —

5273 Brand. Anden gang ej sotten kommer.

5274 Skikkelsen. Ak, den kommer, Brand, vær tryg.

Brand (ryster på hovedet).

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 415


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5275

5276

5277

Den er slynget bag min ryg.

Ingen vilde drømmes gru —

livets, livets kommer nu!

5278 Skikkelsen. Livets?

5279

Brand. Følg mig, Agnes!

Skikkelsen. Stå!

Brand, hvad vil du?

Brand. Hvad jeg må:

5280 leve, hvad til nu er drømt —

5281 gøre sandt, hvad end er skrømt.

5282 Skikkelsen. Ha, umuligt! Husk, hvorhen

5283

vejen bar dig!

Brand. Om igen!

5284 Skikkelsen. Rædslens ridt i drømmetågen

5285

vil du ride fri og vågen?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 416


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5286 Brand. Fri og vågen.

Skikkelsen. Slippe barnet?

5287 Brand. Slippe barnet.

Skikkelsen. Brand!

Brand. Jeg må.

5288 Skikkelsen. Blodig rive mig af garnet?

5289

5290

Mig med offersvøber slå

indtil døden?

Brand. Jeg det må.

5291 Skikkelsen. Alle lys i natten slukke,

5292

5293

5294

5295

dagens solskær udelukke,

aldrig livets frugter plukke,

aldrig løftes lindt af sange?

O, jeg mindes dog så mange!

5296 Brand. Jeg det må. Spild ej din bøn.

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 417


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5297 Skikkelsen. Glemmer du din offerløn?

5298

5299

Alt dit løftningshåb bedrog dig;

alle sveg dig, alle slog dig!

5300 Brand. Ej for egen løn jeg lider;

5301

ej for egen sejr jeg strider.

5302 Skikkelsen. For et folk i grubens gange!

5303 Brand. Én kan give lys til mange.

5304 Skikkelsen. Dømt er jo dets fremtids-slægter!

5305 Brand. Stort en enkelts vilje mægter.

5306 Skikkelsen. Husk at én med flamme-riset

5307

5308

manden drev af paradiset!

Porten har han lagt et slug for —

5309 over det du springer ej!

5310 Brand. Åben lod han længslens vej!

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 418


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

Skikkelsen (forsvinder i et brag; tågen vælter

5311

sig hvor den stod, og der skriges hvast og skærende,

som fra en der flygter).

Dø! Dig har ej verden brug for!

Brand (står en stund som bedøvet).

5312 Væk det jog i skoddens røg —

5313 fløj på store hvasse vinger

5314 over vidden som en høg.

5315 Kravet var en lillefinger

5316 for at fange helt min hånd — !

5317 Ha, det var akkordens ånd!

Gerd (kommer med en riffle).

5318 Så du høgen! Så du høgen?

5319 Brand. Ja, du; dennegang jeg så ham.

5320 Gerd. Fort, sig vejen, han er strøgen;

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 419


f o r o r d H e n r i k I b s e n B r a n d o r d l i s t e

5321

vi vil efter, vi vil nå ham!

5322 Brand. Intet våben bider på ham;

5323

5324

5325

5326

5327

stundom tykkes han at fly,

hjerteramt af dødens bly —

men vil baneslag du slå ham,

er han bag dig lige kry,

gækker, lokker dig påny.

5328 Gerd. Rensdyr-skyttens riffle stjal jeg,

5329

5330

5331

har den ladt med sølv og stål;

du kan tro, jeg er så gal ej,

som de siger!

Brand. Træf dit mål!

5332

(vil gå.)

Gerd. Prest, du halter jo på foden.

5333 Hvad har voldt det?

Akt 1 Akt 2 Akt 3 Akt 4 Akt 5 420