Blomstrende Landsby - Undløse Lokalråd

Ansøgning - august 2012
Undløse
Ene kan vi meget –
sammen kan vi endnu mere
UNDLØSE LOKALRÅD
v/ Paul Johnsen
Mobil 52 39 65 46
Mail: paul.johnsen@mail.dk
www.undloese-lokal.dk

Ansøgning - august 2012
Indhold
Taksigelser............................................................................................................................................2
Blomstrende landsby – én blomst, det grundlæggende niveau..........................................................3
Indblik...................................................................................................................................................4
Netværk og sammenhold...................................................................................................................17
Foreningsliv........................................................................................................................................18
Organisation.......................................................................................................................................21
Egenvurdering....................................................................................................................................25
Bilag 1 – Hvidbog................................................................................................................................26
Links....................................................................................................................................................29
Kilder...................................................................................................................................................29
Taksigelser
Denne ansøgning om Undløses optagelse som Blomstrende Landsby er blevet til på baggrund af
mange frivillige ildsjæles arbejde i og omkring Undløse Lokalråd.
Normalt ville vi sige ingen nævnt, ingen glemt. Men i den sammenhæng er det relevant at fremhæve
en enkelt, nemlig Hans Schlicker, der var talsmand for Undløse Lokalråd fra 2007 frem til
hans pludselige død i maj 2012. Uden hans engagement og drive ville denne ansøgning ikke være
kommet så langt, som den er i dag.
En vigtig samlende faktor i arbejdsprocessen og skrivearbejdet har været Lisbeth Hedelund
Andersen, Høng, der har fungeret som frivillig tovholder for Lokalrådet i arbejdet omkring
ansøgningen.
Undløse Lokalråd
2

Ansøgning - august 2012
Blomstrende landsby – én blomst, det grundlæggende niveau
Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer og kommuner mulighed for at udmærke
og synliggøre sig med det mål at skabe udvikling og dialog lokalt.
Programmet lægger op til, at borgerne valgfrit og i fællesskab forholder sig til, hvordan det er at
bo og leve i deres landsby.
Tilrettelæggelsen af dette landsbyudviklingsprogram sikrer landsbyens borgere, at de kan skabe
udvikling frem mod egne strategiske mål og beslutninger i et samspil med de kommunale planer
og initiativer.
Programmet er inddelt i fem niveauer, som skal sikre, at der altid kan skabes en blomstrende
fremdrift i netop den retning, som landsbyens borgere har mulighed, ressourcer og lyst til.
Kriterierne på dette niveau er: Indblik, Udsyn, Netværk og sammenhold, Foreningsliv og Organisation.
De handler om samvær, netværk og ikke mindst et grundlæggende kendskab til den landsby
og det lokalsamfund, man bor og lever i.
3

Indblik
Ansøgning - august 2012
Inden for dette kriterium arbejdes med at skabe et overblik over landsbyens befolkning, erhverv
og historie, således at der med afsæt i dette materiale kan arbejdes med at opdage fremtidens
udfordringer.
En betingelse for udvikling er, at landsbyen kender sig selv. Historien, kulturarven, de grundlæggende
holdninger og værdier, der har skabt og bidraget til udvikling af landsbyen, præsenteres i
dette afsnit.
Undløse Lokalområde omfatter sognene Undløse og Søndersted, som ligger ca. 20 km syd for
Holbæk i Holbæk Kommune. Hovedbyen er Undløse, mens der er en række små landsbyer med
den anden kirkeby Søndersted, som den største. Bebyggelsen er præget af historie og landskab.
Karakteristisk for sognene er også samlingerne af ældre husmandssteder, Jukkerup Vænge og
Galge Overdrev.
Mod vest er Undløse afgrænset af skove, som strækker sig lige fra Åmosen op til Knabstrupgård
nord for de to sogne. Med til at understrege grænsen mod vest er de 3 herregårde Kongsdal (i
Undløse), Torbenfeld (i Frydendal) og Knabstrupgård (i Sdr. Jernløse). Også mod nordøst findes en
del skove, men her er der bebyggelse indimellem.
Den naturlige orientering for Undløse følger i høj grad vejen fra Mørkøv mod Ugerløse, herefter
kommer Holbækvejen fra Undløse gennem Søndersted op til Nr. Jernløse og videre til Holbæk.
Historisk baggrund
I gammel tid ville man nok have sagt, at Undløse
og Søndersted lå lidt for sig selv. Det gjorde
de på en måde også. Mod syd er der Store Åmose,
som før afvandingen var ret ufremkommelig.
Således er der fra Undløse en bro over Åmose
Å vest for Østrup Skov, og den benyttes af de
lokale. Skal man over Åmosen, kører man enten
vest om Undløse over Skellingsted Bro eller
øst om Undløse over Ugerløse Bro.
Landbrugsmæssigt var sognene præget af større
græsningsområder, særligt i Åmosen, som
resulterede i større gårde og færre landsbyer
end i sognene mod nord og øst. Igennem mange
år blev der betalt mere smør og mindre
korn i skat og afgifter fra sognene.
Gammelt postkort fra Undløse
4

Ansøgning - august 2012
Igennem lang tid var befolkningstallet ret konstant:
År Undløse Søndersted
1801 821 298
1850 1.256 678
1901 1.322 587
1930 1.390 610
1950 1.374 537
1981 1.514 347
2012 1.627 376
Befolkningstilvæksten i første halvdel af 1800-tallet kan siges
at ligge over det almindelige. Men der var nok mere jord at
dyrke op her på kanten til Åmosen end i de fleste andre steder
på Sjælland. I andelstiden 1880-1950 var befolkningstallet
stabilt, både i antal og i geografisk fordeling. Senere har
der været et fald i landområderne, mens særligt Undløse er
vokset en anelse, blandt andet takket være nye parcelhuskvarterer.
Det er også karakteristisk for sognene som for egnen
i øvrigt, at en stadig større del af beboerne pendler ud af
egnen.
Herregårdslandskabet
I den nordvestlige del af Undløse ligger hovedgården Kongsdal, hvis historie går tilbage til slutningen
af 1100-tallet. Det meste af bønderjorden i de to sogne har hørt under Kongsdal, som også på
denne måde har spillet en stor rolle i egnens liv, indimellem også ved at nedlægge gårde og lægge
deres jord ind under godset.
Byggeriet på det Kongsdal, som står i dag, påbegyndtes i
1500-tallet, og resten er blevet opført i en overensstemmende
stil, så hovedbygningerne står som et markant
billede på en hovedgård i 1600-tallet med en enkel stil,
tykke mure og få vinduer. Godsets hovedbygning blev
opført i 1598 af Peder Redtz og er fredet. Kong Frederik III
overtog ejendommen i 1669 og døbte den Kongsdal.
Ejendommen har været i familien Estrups eje siden 1835.
Gammelt postkort fra Undløse
Hellig Kors Kilde
Et andet historisk levn er Hellig Korskilde ved Kildegården i Undløse. Fra middelalderen og godt ind
i 1800-tallet var den en valfartskilde, hvor de valfartende ofrede i en blok Sct. Hans aften. Den følgende
dag afholdtes der kildemarked nord for kilden.
5

Ansøgning - august 2012
Undløse kirke
Kirken er bygget i 1100-årene og udvidet ganske væsentligt i
1400-tallet. I årene 1956-57 gennemførtes en omfattende
restaurering, hvor bl.a. kirkens gulv blev udskiftet til Hasleklinker,
bortset fra gulvet inden for alterskranken, som er
mønstret blokgulv i eg.
I dag står kirken hvidkalket med røde tegltag og har som de fleste landsbykirker et gotisk præg.
Kirken har et rigt renæssanceinventar med altertavle fra 1644 og prædikestol fra 1643 skåret af
Næstvedbilledskæreren Abel Schrøder, et stort udvalg stolestader fra både 1500- og 1600-årene
samt præstestol i koret og pulpitur i kirkens vestende. I koret hænger et korbuekrucifiks fra 1400årene
på korstræ fra 1300-tallet.
Kalkmalerierne, der med rette er berømte, er malet o. 1425
af ”Unionsmesteren” også kaldet Undløsemaleren. De forestiller
scener fra Kristi liv og død samt scener fra Laurentius
legenden. I nordkappen betragter den hellige Birgitta fødselsscenen,
som hun så den i en vision i 1370.
Opstandelsesscenen er fremhævet i Kulturministeriets Kanon
for Billedkunst 2006.
I 1920 blev figurerne imprægneret med det såkaldte Carlsbergpræparat, der tiltrækker snavs. Især
figurerne er mere beskidte end andre dele af udsmykningen. Nationalmuseet har i 2011 afsluttet
et forskningsprojekt med henblik på at finde den bedst egnede rensningsmetode. Menighedsrådet
har på grundlag af dette projekt søgt og fået bevilget midler fra Augustinus Fonden til restaurering
af alle kirkens kalkmalerier samt til kalkning indvendig af kirkerummet. Restaureringen vil finde
sted i 2013-2014, og kirken vil være lukket i en periode, mens der arbejdes.
Søndersted kirke
Søndersted kirke er ikke, som Undløse kirke, omtalt i kulturkanonen. Selve bygningerne bliver flere
steder i værket ”Danmarks Kirker” karakteriseret som ”beskedne”. Søndersted var og er et forholdsvis
lille sogn, og da der ikke var valfartssteder eller andet i tidligere tider, så svarer kirkens
størrelse også til sognets bæreevne.
Kirkens skib og kor har samme bredde og udgør det, som kaldes et langhus, hvor man kun kan se
grænsen indvendigt. Skibet er opført i 1100-tallet af marksten, hvad koret sikkert også har været.
Omkring 1500 blev det imidlertid revet ned og genopført delvis i munkesten. Tårnet er ikke meget
højere end skibet og ligeledes opført af marksten.
Til gengæld findes der flere spændende genstande i kirken. Dåbsfadet af messing med motiv af
Maria bebudelse er fra ca. 1550 og givet til kirken i 1678 af en lokal kone. Prædikestolen fra 1642
er et fint eksempel fra Abel Schrøders værksted i Næstved, som har leveret flere stykker til egnen.
6

Ansøgning - august 2012
Store Åmose
En natur- og kulturhistorisk skattekiste finder man i Store
Åmose. En del af denne findes i Undløses ”baghave”. Store
Åmose fremtræder i dag som en mosaik af dels dyrkede
arealer, hvoraf en del er braklagt, og dels tilgroede moseområder.
De biologiske og især de botaniske interesser er først og fremmest knyttet til de uopdyrkede moseområder
i bassinets østlige del. Trævæksten består her overvejende af pil, el og birk, men der er
en del andre løvtræer og desuden indplantede nåletræer en del steder. Store Åmose var tidligere
Sjællands største mose og et stort naturområde, hvor lavmose og højmose vekslede med ekstensiv
engdrift. Men udretningen af Åmose Å og dræningsarbejder har op gennem det 20. århundrede
medført, at Store Åmose i dag mere er mose af navn end af gavn. Åmosen er dog aldrig blevet omfattende
bebygget og kun få veje fører derind.
I 1850 var der ca. 10.000 ynglende storkepar i Åmosen, mens de sidste storke forlod reden på den
store lade på Kattrup Gods i 1959, fordi Åmosen ikke længere var egnet som storkehabitat. En enlig
stork blev i området frem til 1969, hvorefter den forsvandt.
Store Åmose rummer Europas største fundsteder fra Jægerstenalderen, og der er også fund fra Vikingetiden
ved Tissø i mosens vestligste ende. Dette skyldes, at der er unikke bevarings- og konserveringforhold
i mosen. Der er fundet genstande, der er over 9.000 år gamle, bl.a. 255 fund (2008)
fra Maglemosekulturen. Mange fund er blevet fundet i forbindelse med den omfattende tørvegravning
i Åmosen.
Som følge af åreguleringerne i Åmosen i 1800-årene blev mulighederne for at grave tørv forbedret.
Omkring 1907-1908 var der planer om at oprette et elektricitetsværk for Sjælland i Store Åmose
med tørv som brændselsressource. Forventningen var, at Åmosen rummede tørv til 50-60
års el-produktion. Disse planer blev dog ikke realiseret. Den industrielle udnyttelse af Åmosens
tørv begyndte i mindre målestok under 1. verdenskrig (1914-1918) og blev genoptaget i den helt
store skala under 2. verdenskrig (1940-1945) og fortsatte frem til 1953.
Naturgenopretning af Åmosen indebærer, at man hæver vandstanden i området og dermed sikrer
bestående værdier og skaber helt nye naturarealer. De højere dele af bakkelandet omkring Åmosen
præges i vore dage i høj grad af godserne. De spektakulære bygningsmiljøer, ikke mindst på
Kongsdal og Torbenfeldt nord for østlige Store Åmose, er med til at give landskabsoplevelsen karakter.
De mindste ejendomme findes ofte på magre smeltevandsaflejringer lige oven for mosen.
Jagtselskab, ca. 1940
7

Ansøgning - august 2012
Erhvervsliv gennem tiden
Trafikalt ligger sognene ikke godt, for vejene gennem Åmosen går som sagt uden om dem. Derfor
er der ingen stationsbyer og heller ikke vejkrydsbyer, som Ugerløse mod øst.
Men netop derfor kunne nicher opstå. En købmand, Tinghuus i Søndersted, havde således ikke
alene en købmands-handel, som dækkede et meget stort område; men var også ”mellemgrossist”
for købmænd fra Holbæk, så han leverede videre til andre købmænd.
Gammelt postkort fra Undløse
Karakteristisk for Undløse var, at nogle opgaver blev løst af private. Således var der i Undløse en
kro; men der kom aldrig et forsamlingshus. Andelsmejeriet blev suppleret med et privatejet fællesmejeri,
ligesom der først sent kom en brugsforening til Undløse. Undløse var et erhvervsmæssigt
centrum med teglværk, savværk, vejmaterialefabrik og ved kroen var også mølle.
Fra 1960’erne opstod en ny kultur i Danmark, hvor der blev gjort meget ud af boligindretning og
hjemlig hygge. Det gav i nogle år plads til små virksomheder, der slog sig ned i opgivne erhvervsbygninger
(som Undløse Andelsmejeris) og som leverer ting til hjemmet – ”hjemmestøbte” lys,
trægenstande m.m.
En hel særlig periode var besættelsen og årene lige derefter. Undløse havde sin store del af Åmosen,
og i sommerhalvåret flerdobledes indbyggerantallet i forbindelse med tørvegravning. Og hertil
kom alle de afledte beskæftigelser: overnatning, forplejning, købmandsvarer og så videre. Så
landsbyerne langs mosen, Østrup, Undløse, Ulkestrup og Tømmerup blev helt forandrede i de år.
8

Ansøgning - august 2012
Skifte fra erhvervsliv til foreningsliv
De fleste virksomheder har nu forladt Undløse, og de mange forretninger, som var på Hovedgaden,
er nedlagt. Det er sket i løbet af det sidste halve århundrede. Til gengæld er foreningslivet
blevet stærkt omkring idræt og sport, og det har haft en integrerende effekt på forholdet mellem
”gamle” beboere og tilflyttere.
Sportsfest på Undløse Sportsplads, 1950’erne Undløse Cup, ca. 2010
Egnen er i disse år karakteristisk ved at kunne skabe et godt netværk for dem, som tager aktivt del
i arbejdet. Gør man det, kan man få mange venner og bekendte. Nogle foreninger, som Undløse-
Dilettanter-ne, opstod omkring en kreds og forsvandt igen, mens andre, som Undløse-Søndersted
Landlaug, eksisterer endnu. De arrangerer bl.a. det årlige Sct. Hans bål ved Østergården. Men alle
er de med til at skabe sammenhold i et område, der ligger lidt for sig selv.
Landsdelsvindere - Håndbold, 6. juni 2011
Turisme – et erhverv med udviklingspotentiale
Turismen i og omkring Undløse må siges at være af ganske ringe karakter.
Ikke fordi der ikke er mulighed for oplevelser; men ganske enkelt er Undløse
en by man kører igennem, hvis man eksempelvis følger Marguerit
Ruten rundt i det Vestsjællandske.
9

Ansøgning - august 2012
På denne tur kan man bl.a. besøge Kongsdal Gods, der ligger et par km udenfor Undløse By. Margueritruten
fører os også forbi Undløse Kirke, som i middelalderen var en søgt valfartskirke, viet til
Sankt Laurentius, og som i dag er vejkirke med mange besøgende.
Overnatningsmuligheder
Der findes en campingplads i Assentorp, og i Kagerup er der en naturcampingplads. Desuden findes
der mulighed for overnatning på enkelte B&B’s i området.
Undløse i dag
Lokalområdet er præget af landsbyerne Østrup, Søndersted og bebyggelser i det åbne land samt
mindre landsbyer som Kagerup, Ulkestrup og Tømmerup, hvilke tegner sig for ca. halvdelen af
befolkningen, mens Undløse by tegner sig for den anden halvdel.
Befolkning
Statistisk materiale for Holbæk kommune med lokalområder findes på Holbæknettet, ”Om kommunen”,
”Nøgletal og statistik”:
http://www.holbaek.dk/Kommunen/StatistikOgNogletal/Statistik.aspx
De seneste statustal er fra 2008, mens årene fremover er prognosetal. Derfor skal 2011-tallene,
som gengives her, tages en lille smule med forsigtighed.
Det samlede befolkningstal (2011) for lokalområdet er 2.115 fordelt således:
0-2 årige 95
3-5 årige 93
6-15 årige 270
16-64 årige 1.360
65 og derover 296
For de kommende år er prognosen den, at de 6-15 årige og de mere end 65 årige vil stige svagt i
hele perioden til 2020, mens de 0-2 årige vil toppe i 2014 og de 3-5 årige vil toppe i 2016 hvorefter
antallet af de 0-2 årige vil falde en smule, mens de 3-5 årige nærmest vil flade ud med et antal omkring
100.
Arbejdsmæssigt fordeler befolkningen sig med en stor andel pendlere – især rettet mod hovedstadsområdet.
Holbæk kommune, som Undløseområdet er en del af, er en pendlerkommune. Der
pendler (2010-tal) 8.054 ind i kommunen og 15.169 ud af kommunen.
De fleste bygninger er enfamilieshuse. Der er kun få deciderede udlejningsejendomme, mest markante
er ”Den gamle Kro” og ”Søgården”. Der er også lokalplanlagt i Undløse, så nybyggeri er muligt.
Holbæk Kommune vil byggemodne arealerne, når der er mindst 5 henvendelser fra interesserede
i byggegrundene.
10

Ansøgning - august 2012
Erhverv
Bortset fra asfaltvirksomheden Colas og kabelfabrikken NKT, er erhvervslivet præget af mindre
virksomheder. Foruden landbrugsvirksomhederne er der også mere håndværksmæssigt baserede
virksomheder. Der er:
Automekanikere (og –lakerer) Kattehotel og –pension
Anlægsgartnere Kennel for hunde
Brolægger Kursuscenter
Catering Kloakeringsvirksomhed
Entreprenørvirksomheder Malermestre
Forhandler af dyrefoder Murermestre
Forhandler af trævarer – hegn, borde, bænke Privat vandværk
Forhandler af hestetrailere Revisorvirksomhed
Frisører Tømremestre
Gartneri Vognmænd
I den mere specialiserede afdeling kan nævnes:
Specialsmedning af skærme til Nimbus-motorcykler
Forhandler af varmepumper
Fremstilling af produkter til reklameskiltning
Hypnoseterapi
Freelance mediejournalist
Butikslivet i 2012 består af Dagli’Brugsen med dagligvarer og tankstation, et pizzeria og en kiosk.
Institutioner
For de mindste børn er der pasningsmuligheder i dagpleje,
vuggestue og børnehave med base i Undløse
Børnehus, en nybygget institution med 140 normerede
pladser (vuggestuebørn tæller som 2 pladser hver).
Undløse Børnehus tager form
Undløse skole, som ligger nabo til Børnehuset, er fra august 2012 en skole med klasser til og med
6. klassetrin. I den forbindelse er skoledistrikterne ændret, så Undløse Skole sammen med Nr.
Jernløse Skole nu under et kaldes Engskovskolen. Til Undløse Skole hører en skolefritidsordning.
Skolen rummer bygninger fra 1952 og fremefter, mens bygningen fra 1902 er lige solgt efter i en
årrække at have rummet en lokal biblioteksafdeling.
11

Ansøgning - august 2012
Undløse Skole
Skolen har sin moderne historie fra 1902 på Øvej, mens Undløses første skolebygning ligger ved
kirken. Den er nu indrettet til graverhus og kapel.
Der er et skolebehandlingshjem på Holbækvej ca. 800 m nord for skolen, samt en heldagsklasse på
Mejerigården, som grænser op til skolens område. Herudover findes der et privat dagbehandlingstilbud
i Undløse.
Undløse skoles faciliteter, især idrætshallen, benyttes af de lokale institutioner og foreninger.
Det tætte samarbejde mellem skole og pasningsordningerne samt skolens geografiske placering
midt i lokalområdet vægtes højt af mange af børnefamilierne, der udtrykker, at de føler en høj
grad af ejerskab til disse institutioner.
Undløses øvrige mødesteder
Foreningshuset, der ligger mellem Undløse Hallen
og Undløse Skole, er mødested for Undløses mange
foreninger. Foreningshuset er et af de tre ”Fremtidens
Foreningshuse”, som blev resultatet af en
konkurrence Lokale- og Anlægsfonden udskrev i
2000.
Konkurrencens formål var at skabe foreningshuse,
som udover at kunne gavne foreningslivet også tager
højde for tidens individualisme og mangfoldighed i aktiviteter. En af hensigterne med det multifunktionelle
Fremtidens Foreningshus er, at det skal kunne bruges af alle borgere på alle tider af
døgnet. I Undløse bruges Foreningshuset som skolefritidsordning om eftermiddagen.
Foreningshuset blev bygget i 2003 og afløste den gamle nedslidte træpavillon. Der er mødesal,
omklædningsrum, handicaptoilet, kiosk og fællesområde med bl.a. bordfodbold. Der er i skrivende
stund arbejde i gang med at etablere en mellemgang fra Foreningshuset til Undløse Hallen, så de
omklædte sportsfolk kan komme tørskoede til/fra hallen.
Mejerigården er Undløses kulturhus. I dagtimerne bruges
Mejerigården af ungdomsskolen til heltidsundervisning af
en gruppe større elever der ikke føler sig tilpas i folkeskolens
rammer. Om aftenen benyttes nogle lokaler af ungdomsskolen/ungdomsråd
til ungdomsklub, motorlære,
motorcross mm. Andre lokaler benyttes af Eagleroad Line-
12

Ansøgning - august 2012
dance dels til undervisning og dels som klublokale. FDF's 1. Åmose gruppe holder til i tårnet og
benytter også nogle af skolelokalerne.
Lokalhistorisk Forening har deres egne lokaler på Mejerigården, hvor de to gange om ugen holder
åbent for interesserede til at komme at kigge og få fortalt. De er også meget velvillige overfor at
åbne dørene andre dage, såfremt der er behov for dette. Herudover står det enhver forening frit
at søge om at benytte lokalerne, hvis de har behov for at holde forskellige arrangementer fx
generalforsamlinger, foredrag og lignende.
Østergården, der tidligere har været plejehjem og som ligger næsten overfor Dagli’Brugsen i
Undløse, er mødested for mange af Undløses ældre beboere.
Vinterstemning i Undløse
13

Ansøgning - august 2012
Udsyn
Under dette kriterium redegøres der for, hvilket udsyn landsbyen har. Hvor åbent og hvor stort er
det vindue, som Undløses borgere kigger ud af? Udsyn handler om, at den enkelte landsby, her
Undløse, forstår sig selv som en del af noget større, så der skabes plads til helhedstænkning.
Ingen ildsjæle eller landsbyer er hævet over fællesskabets styrker; men alle bør forstå nødvendigheden
af at sammen, er vi stærkere. Som landsby har man ret til og behov for at være sig selv nærmest.
Det er med andre ord ok, at der er en sund konkurrence mellem landsbyerne i forhold til udvikling
og synlighed. Blot skal der til enhver tid være plads til helhedstænkning.
Den kommunale vinkel
Undløse er en del af en kommune, som omfatter 17 landsbyer, hvoraf nogle er Undløses naboer.
Før kommunalreformen 2007 var Undløse en del af Jernløse Kommune og er nu i 2011 en integreret
del af Holbæk Kommune.
Jernløse Kommune bestod af en række mindre byer, hvor indbyggertallene varierede fra omkring
50 til 2000 personer. En del af byerne har stadig en dagligvarebutik, som med stor flid benyttes af
de omkringboende. Hænger udvalget i butikken i bremsen, søges der mod den nemmeste
dagligvarebutik i naboby.
Jernløse Kommune havde under overskriften "Et Grønt Sted at Bo" allerede ved etableringen af
dette logo taget stilling til nogle væsentlige spørgsmål omhandlende miljø og etablering af virksomheder.
Jernløse var ikke stedt at etablere store virksomheder. Jernløse var bygget op omkring
landbrug og små erhvervsvirksomheder indenfor håndværk og service. Disse små virksomheder
holdt liv i de små byer, indtil alle pendlerne kom hjem fra deres daglige virke, så socialt samvær og
foreningsliv kunne tage sin daglige begyndelse og forene både lokale Undløsere og nabobyernes
aktive sjæle.
Undløse har også efter kommunesammenlægningen i 2007 og integrationen i Holbæk Kommune
holdt fast i ordene "Et Grønt Sted at Bo". Undløse er den grønne og frugtbare baghave i Holbæk
Kommune. Ikke kun på det natur- og miljømæssige område; men også på børnetilvæksten kan det
læses, at frugtbarhed og socialt samvær er et væsentlig element af daglig dagen – alt sammen
elementer der kalder på udsyn og samarbejde med nabobyerne.
Holbæk Kommune har altid haft en positiv indgangsvinkel til vores ønsker. Dermed ikke sagt, at vi
har fået alle vores ønsker opfyldt; men dialogen har været god.
14

Ansøgning - august 2012
I dag nyder vi således godt af dette samarbejde og den tætte dialog med kommunen på mange
områder.
Skole og foreningsliv er vigtigt
Undløse skoles distrikt dækker landsbyerne Tømmerup, Ulkestrup, Kagerup, Mogenstrup, Søndersted
og Østrup. Fra skoleåret 2012 vil eleverne i 7. klasse komme videre til en overbygningsskole
i Regstrup (Nr. Jernløse Skole). Skolens 3. klasse har svømmeundervisning i Jyderup Svømmehal,
og skole- og behandlingshjemmet benytter Undløse Skoles fysiklokale til undervisning.
Dette gjorde Maglesø Efterskole også, indtil den gik konkurs.
Efter endt folkeskole går turen til Holbæk for her at slutte den grundlægende skoleuddannelse - et
ikke unormalt forløb.
Da afstanden i kilometer fra Undløse til Holbæk er ca. 20 km, gør de mange kilometer og den lange
rejsetid for den enkelte elev et kraftigt indhug i en sparsom fritid. Derfor er det af stor vigtighed,
at der samarbejdes på kryds og tværs mellem de små byer, så fritidsinteresser kan understøttes
og sociale netværk kan opretholdes.
Håndbold U16 i Undløse Hallen
Generelt må man pege på, at det er foreningslivet, der i høj grad binder byerne sammen. Om det
drejer sig om fodbold, spejder, gymnastik eller andet, så er det kendetegnede, at man arbejder på
tværs for at forbedre tilbuddene og for at udnytte de allerede eksisterende faciliteter.
Eksempler på dette er Undløse Idrætsforening, som erfaringsudveksler og samarbejder med andre
flerstrengede idrætsforeninger i Holbæk Kommune. Og om sommeren svømmer medlemmer af
Idrætsforeningen i Ugerløse Friluftsbad, mens Jyderup Svømmehal benyttes om vinteren.
Siden 2007 har en lang række arbejdsgrupper bl.a. har arbejdet med trafiksikring af Undløse,
udvikling af byplan, stisystemer, fyldplads osv. Der er i skrivende stund gang i arbejdet omkring
etablering af en sti fra Undløse til Søndersted.
15

Ansøgning - august 2012
Undløse Lokalråd deltog i programmet ”Vis mig din landsby” i TV2east i 2008 og nåede frem til
finalen, hvor vi blev slået af en by på Lolland. Men programmet skabte megen omtale af byen.
En gruppe unge mennesker kontaktede i foråret 2012 Undløse Lokalråd med deres idé om at
etablere en BMX-cykelbane på nogle arealer ved Undløse Hallen. Begrundelsen for at etablere
banen er at skabe mulighed for fritidsaktiviteter for børn og unge, der også kan tiltrække brugere
fra de omkringliggende landsbyer. Holbæk Kommune har efter ansøgning fra Lokalrådet bevilget
midler til etablering af banen.
Undløse Lokalråd holder fællesmøder med andre Blomstrende Landsby-ansøgere i kommunen.
Formålet er erfaringsudveksling og samarbejde.
Wesenbergforeningen har sin oprindelse i den tidligere Jernløse kommune, som havde Wesenberg
som venskabsby. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 stiftedes Wesenbergforeningen.
Hver sommer er en gruppe elever på 10-14 år fra Jernløseområdet på et par ugers lejr i
Wesenberg, ligesom Jernløse IF og Undløse Boldklub og andre interessegrupper har været på besøg
i Wesenberg og har været værter for grupper derfra.
Undløse er ved at være kendt. Lokalrådet har et godt samarbejde med avisen Nordvestnyt, som
gerne orienterer om, hvad der rører sig i Undløse.
Der skal arbejdes for at styrke samarbejdet mellem alle de lokale områder til gavn for borgerne,
foreningslivet, handels- og erhvervslivet, skole og børneinstitutioner, kirke, kultur og
ældreområdet.
I det daglige passer Undløse sig selv; men opstår der behov samarbejdes med naboområder og
nabolandsbyer. Bl.a. gik Kvanløse, Jernløse og Undløse sammen om at bevare genbrugspladsen i
Nr. Jernløse for omkring 3 år siden (2009). Der findes rutiner omkring at samarbejde med nabolandsbyer,
fx opsætning af opslag om aktiviteter.
Undløse er en by med udsyn!
16

Netværk og sammenhold
Ansøgning - august 2012
Under dette kriterium gøres der rede for, hvordan der arbejdes med netværk i Undløse på tværs af
interesser og aldersgrupper.
Netværk er for mange en gruppe af mennesker, der taler sammen og forholder sig til en bestemt
opgave i fællesskab. Netværk kan både være uformelle og formelle, og på forskellig vis binder de
landsbyen sammen.
Netværk er ikke foreninger i dette program, hvor foreningenslivet har sit eget kriterium. Forskellen
er, at foreninger er etableret med vedtægter, årsmøde, en valgt bestyrelse m.m. Netværk fungerer
bare og fornyer sig selv løbende. Dette kriterium beskæftiger sig alene med netværk og de sammenhold,
der eksisterer i netværkene.
Formelle netværk kan være dem, der organiserer den årlige landsbyfest, arbejder for trafiksikkerheden
eller for den lokale skole m.m. De uformelle, mindre lokale netværk er oftest mere usynlige,
da de opstår på grund af specifikke behov.
Formelle netværk
• Børneklub i Undløse Præstegård hver anden onsdag for børn fra 6-10 år – undtagen i ferier
• Siddende gymnastik for ældre på Østergården om formiddagen tirsdag-fredag
• Babysalmesang i Undløse Kirke
• Der er dannet forskellige relevante facebook-grupper. Bl.a. kan nævnes UNDLØSE og
Gamle Undløsebørn.
Uformelle netværk
• På Østergården er der mulighed for at spille petanque
• Stavgængere
• Syklub
• Legestue
• Billardklub
• Røde Kors strikkeklub
• Cykelklub – cykler hver lørdag
Sammenhold
I kraft af Undløses geografi, så har der altid været tradition for sammenhold, da landsbyen har ligget
noget for sig selv og har været svær at komme til/fra. Dette gjorde sig specielt gældende indtil
afvanding og opdyrkning af Åmosen blev påbegyndt. Denne tradition for sammenhold er blevet
bevaret helt frem til i dag og dyrkes stadig.
17

Foreningsliv
Ansøgning - august 2012
I Danmark har vi et velfungerende og veludbygget foreningsliv. I mange landsbyer er foreningslivet
ofte omdrejningspunktet for fællesskabet, dette gælder også i Undløse. Derfor er foreningslivet et
centralt element i landsbyens udvikling. Under dette kriterium beskrives foreningslivet i landsbyen.
Beskrivelsen er lavet med henblik på at kortlægge de udviklingsperspektiver, som foreningslivet i
Undløse rummer. Samtidig er der også lagt vægt på, at tilbuddene er tilgængelige for landsbyens
borgere, selv om de er lokaliseret uden for landsbyen.
I Undløse Lokalområde er bl.a. følgende frivillige foreninger:
Brugsforeningen
Eagle Road Linedance
Foreningen Danevang – Søndersted Forsamlingshus
Jernløse Jagtforening
Jernløse Pensionistforening
Jernløse Rideklub
Lokalhistorisk Forening for Jernløse
Spejderne i Undløse
Undløse/Søndersted Landlaug
Undløse Aktivistforening
Undløse Boldklub af 1901
Undløse Idrætsforening
Undløse Lokalråd
Herudover flere grundejerforeninger og politiske foreninger.
Brugsforeningen i Undløse står bag driften af Dagli’Brugsen.
Info om Dagli’Brugsen Undløse:
Åbningstider: mandag til søndag - alle dage kl.8.00-19.00
Telefon Butik: 5918 9004 Telefon Slagterafdeling: 5918 9005 Fax nr.: 5918 9973
Mail: 04526@coop.dk
Servicefunktioner:
OK Benzin anlæg 24 timer i døgnet, Bakeoff, Slagter/Delikatesse, Håndkøbsudsalg fra Stenlille
Apotek, Tips/Lotto og Postbutik.
Postbutik åbningstider: man-tirs: kl.14-17, ons: lukket, tors-fre: kl. 14-17, lør: kl. 10-12, søn: lukket.
Telefon Postbutik: 8020 7030.
Eagle Road Linedance holder til på Mejerigården og beskæftiger sig kun med linedance.
Foreningen Danevang driver Søndersted Forsamlingshus, som bliver brugt til private sammenkomster.
Der arrangeres fællesspisning til fornuftige priser en gang om måneden, hvis der er tilmeldt
mindst 30 voksne.
18

Ansøgning - august 2012
Huset fungerer som det man i dag kalder et nøglehus. Det vil sige at huset lejes, og man sørger
selv for mad udefra eller benytter kok/kogekone og serveringspersonale, man selv kender. I huset
er et funktionelt køkken, og der er en stor sal med scene og en lille sal til hhv. 90 og 40 personer.
Jernløse Jagtforening er en forening under Danmarks Jægerforbund. Foreningen har adresse i
Galø Skov, som tilhører Løvenborg Gods, og har ca. 175 medlemmer. Der tilbydes hundetræning,
riffelskydning, skeetskydning og selskabelige arrangementer.
Jernløse Pensionistforening tilbyder udflugter, rejser, håndarbejdsklub, billard, kortspil, pigeklub,
edb undervisning og internetcafé mm. De råder også over et lille værksted, hvor man kan foretage
småreparationer og udøve hobbyaktiviteter.
Jernløse Pensionistforening har en aftale med Holbæk Bibliotek om udlån af bøger, hvor man kan
bestille bøger til afhentning i Undløse.
Jernløse Rideklub blev stiftet i 1973. Rideklubben har siden ’80-erne været en aktiv deltager i lokale
arrangementer i Undløse.
Lokalhistorisk Forening for Jernløse holder til på Mejerigården. Der er åbent fra kl. 18.00 til 21.00
hver torsdag. Her er en flot samling af gamle ting og sager fra området. En del keramik fra både
Knabstrup Teglværk og Undløse Teglværk. Her kan man foruden at nyde udstillingerne også få
hjælp til at undersøge glemte sager.
Undløse har også sin egen spejdergruppe, Skovvejens Blå Spejdere. Gruppen består af 4 grene:
Ræveunger, Ulveunger, Juniorer og Troppen.
Spejderne har også til huse på Mejerigården i Undløse. Om vinteren bliver en del møder afholdt
dér; men resten af tiden drager spejderne til Kagerup uden for Undløse, hvor de låner et markområde.
Dér kommer spejderne i kontakt med skoven og har mulighed for udfordrende udendørsaktiviteter,
som er en stor og vigtig del af spejderlivet.
Skovvejens Blå Spejdere lægger vægt på friluftsliv, respekt for naturen og oplevelser både i Danmark
og i udlandet. Lederne i gruppen udvikler konstant gruppen og dens aktiviteter, og også forældrene
deltager ofte i ture sammen med børnene. I de forløbne år er gruppens samarbejde udvidet,
så den nu også har venskabsgrupper i Sverige. Dette betyder at spejderne lærer nye spejdere
at kende og får indblik i, hvad det vil sige at være spejder i et andet land.
Derudover lægges der i Skovvejens Blå Spejdere vægt på at udvikle børnenes samarbejdsevner og
lederegenskaber, at børnene lærer respekt for hinanden, de voksne og naturen, at de har godt
teamsamarbejde, at de tør påtage sig ansvar, at deres sociale egenskaber udvikles og at de tager
aktivt del i det større fællesskab.
Økonomisk støttes spejderne af Holbæk Kommune; men en stor del af spejdernes aktiviteter dækkes
ind gennem egenbetaling og forskellige arrangementer, hvor spejderne tjener penge.
19

Ansøgning - august 2012
Undløse/Søndersted Landlaug er dannet af en flok driftige lokale personer. De sørger bl.a. for
byens flotte flagallé. De arrangerer byens Sct. Hans Bål, byens juletræ og deltager også i Undløseløbet
og Fastelavnsfesten. Hos Landlauget kan man leje borde, stole og telte.
Undløse Aktivistforening holder til på Østergården og har til formål at fremme samværet blandt
ældre og andre interesserede. Hver uge arrangeres bankospil. Desuden mødes flere ugentligt til
hyggeklub, kortspil og billard. Foreningen arrangerer foredrag, fester, udflugter og tøjsalg samt
står for den årlige influenzavaccination i området.
Undløse Boldklub af 1901 holder til i Foreningshuset ved Undløse-hallen. Der tilbydes udendørs
fodbold fra marts til november og indendørs træning i hallen om vinteren. Det bedste hold spiller i
serie 2. Der er alt fra U6 til old-boys. Der er også old-girls hold. Der er ca. 150 medlemmer. Hver
sommer afholder Undløse Boldklub Undløse Cup både med seriøse fodboldkampe, gadefodbold og
anden underholdning.
Undløse Idrætsforening holder også til i Foreningshuset ved Undløse-hallen. Der tilbydes badminton,
forskellige slags gymnastik, zumba, step, dart, håndbold, kickboksning og svømning. Kun
håndbold dyrkes også udendørs. Der er ca. 550 medlemmer, heraf 350 under 25 år. Der afholdes
desuden arrangementer som fastelavnsfest sammen med andre lokale foreninger, gymnastikopvisning,
Undløse-løb, halfest og sodavands-diskoteker.
Undløse Lokalråd blev dannet i forbindelse med kommunesammenlægningen. Lokalrådet er bindeled
mellem lokalområdet og Holbæk Kommune. Lokalrådet forsøger at samle trådene mellem
alle interessegrupperne og fremkommer med ønsker og "krav" til de folkevalgte. Lokalrådet deltager
også i Undløse-løbet og andre lokale arrangementer.
20

Organisation
Ansøgning - august 2012
Under dette kriterium redegøres der for, hvordan landsbyen arbejder med organisation. Landsbyen
kan med fordel finde sammen og kunne tale med én stemme i forhold til omverdenen.
Foreningsliv, netværk, erhvervsliv og borgere er samlet i et lokalråd, en fællesforening, der gør det
muligt for landsbyen at skabe et fællesskab i forhold til udvikling.
Der tænkes i videreudvikling i forhold til lokalrådet, der arbejder med det overordnede for landsbyen.
Strategi, handlingsplaner, samarbejde med kommunen, vedligehold af bygningsmassen, projekter
og ikke mindst samarbejdet med nabolandsbyerne kunne være nogle af elementerne.
Et lokalråd er en forening, der sikrer, at alle de overordnede opgaver for lokalsamfundet varetages.
Det betyder, at lokalrådet typisk ikke påtager sig opgaver, de allerede eksisterende foreninger
varetager - altså en overbyggende forening.
Organisering af lokalområderne i kommunen
I forbindelse med kommunesammenlægningen pr. 1/1 2077 nedsatte Holbæk Kommune en lang
række lokalråd, som skulle fungere som lokale samtale- og samarbejdspartnere. Vi har også i
Undløse et lokalråd som løbende via vores hjemmeside og ved lokalforamøder orienterer om tiltag
og informationer fra kommunen. Ved lokalforamøderne er der repræsentation fra byrådet så nye
tanker og idéer kan diskuteres i et frit forum. Dette samarbejde har klart styrket sammenhængen i
det geografiske område.
Holbæk Kommune valgte at styrke det lokale demokrati ved i den nye kommune at oprette lokalfora
i 17 lokalområder plus Holbæk By. Holbæk Kommune arbejdede sammen med RUC om projektet.
Vi forsøger i samarbejde med de andre lokalråd i området at etablere relaterende samarbejder,
som kan udvikle sig i forenende retning.
Lokalrådet fungerer officielt som lokalsamfundets talerør og bidrager med et rigtigt godt samarbejde
med både politikere og kommunens embedsfolk.
Undløse Lokalråd blev etableret i januar 2006. Etableringen skete i forbindelse med forberedelserne
til kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Undløse ligger i den tidligere Jernløse Kommune,
som ved kommunesammenlægningen i 2007 blev en del af Holbæk Kommune.
Lokalforum i Undløse blev døbt Undløse Lokalråd ved etableringen i januar 2007. Etableringen skete
i forbindelse med et borgermøde, hvor medlemmer til Undløse Lokalråd blev valgt af borgerne i
Undløse.
Mødet, som Jernløse Kommune sammen med nogle ildsjæle fra lokalområdet, havde indkaldt til,
havde til formål dels at vælge repræsentanter til et lokalforum og dels at høre borgernes ønsker til
fremtiden i den nye Holbæk Kommune.
21

Ansøgning - august 2012
Borgernes ønsker til Undløses fremtid sørgede det nyvalgte Undløse Lokalråd for at samle i en
Hvidbog, se bilag 1, som lokalrådet fortsat arbejder efter. Hvidbogen findes på Lokalrådets
hjemmeside www.undloese-lokal.dk.
Lokalrådet består af 8 medlemmer og er bredt sammensat. Foreninger, ældreområdet, skolen og
andre interesserede er repræsenteret. Lokalrådet mødes den første tirsdag i måneden, ca. 8 gange
om året. Der er ingen vedtægter, da man har valgt en åben organisation, hvor der er ”højt til loftet”.
Kontakten til kommunen sker via Lokalrådets ”talsmand”.
Dialogmøder
Byrådet i Holbæk nedsatte efter kommunevalget 5 dialogudvalg bestående af politikere fra de forskellige
partier. Dialogudvalgene holder møder med borgerne i udvalgte lokalområder 2 gange om
året i marts og september.
Undløse Lokalråd er meget positiv overfor møderne, idet det er en enestående chance for borgerne
til at komme i tæt kontakt med politikerne. Lokalrådet er ansvarligt for dagsorden og afvikling
af møderne. Dialogmøderne foregår i Foreningshuset Undløse, hvor lokalrådet også holder deres
månedlige møder.
Hvidbogen og Lokalrådets ”succeser”
Fra starten har Undløse Lokalråd arbejdet efter Hvidbogen. Borgernes ønske var bl.a., at få styrket
Undløses institutioner ved at sammenlægge de 2 børnehaver til en stor institution.
Dette arbejde gik Undløse Lokalråd med i. Sammen med politikere fra lokalområdet og institutionernes
bestyrelser lykkedes det at få overbevist byrådet i Holbæk Kommune om, at der skulle bygges
en ny institution i Undløse. Undløse børnegård åbnede den 1. maj 2009 og er i dag et fyrtårn i
byen. Børnegården huser 140 børn i vuggestue og børnehave.
Et andet ønske fra borgerne har været at få gjort Undløse Hovedgade mere trafiksikker med fodgængerfelter
og lignende. Et udvalg bestående af repræsentanter fra Undløse Lokalråd arbejdede
med dette ønske. Resultatet af arbejdet blev over alle forventninger. Hovedgaden er i dag en sikker
gade for alle at færdes på.
Dette er 2 eksempler på hvad Lokalrådet har arbejdet med. Vi har i Lokalrådet fra starten af valgt
at koncentrere os om ét projekt af gangen og ikke at ”skyde med spredehagl”.
Lokalrådet har et meget tæt samarbejde med skolen og foreningerne i byen. Undløse Lokalråd har,
i de år der er gået, fået etableret sig som en institution, som folk kender og henvender sig til.
Men ikke alt er gået, som Lokalrådet gerne havde set det. Biblioteket, som borgerne i Undløse var
meget opsat på at bevare, blev lukket på grund af besparelser i 2011.
Til gengæld bevarede byen kulturhuset Mejerigården, som bruges af foreninger, Lokalhistorisk
Forening og som heldagsskole.
22

Ansøgning - august 2012
Lokalrådets fremtidige arbejde
Undløse Lokalråd arbejder hele tiden med at få udviklet byen. Lige nu arbejdes der på, at få
indrettet en tidligere fyldplads til et rekreativt område til glæde for alle i alle aldre.
På længere sigt er det vigtigt, at få etableret byggegrunde i Undløse, så byen kan udvides og
udvikles. Lokalrådet arbejder for på sigt at bevare skolen i byen, så den fortsat kan være
omdrejningspunkt for et aktivt liv i Undløse.
Der skal satses mere på turisme, og Lokalrådet skal tage teten i dette arbejde.
23

Ansøgning - august 2012
Afsluttende argumentation for ansøgningen
Indblik – 3 point, fordi vi ikke, hvis vi vil vide noget om lokalområdet, har problemer med at få fat i
oplysninger. Holbæk Kommunes hjemmeside kan bruges, ligesom foreningernes hjemmesider giver
en fornemmelse af, hvad der rør sig. Endelig kan man gå i Brugsen og spørge, hvis man lige er
dumpet ned i byen!
Udsyn – 3 point, fordi vi har kendskab til, hvad nabolandsbyerne står for, hvilke faciliteter de har,
langt hen ad vejen også, hvem man skal have kontakt til i forskellige sammenhænge. Der er ikke
tale om, at vi bruger tid på møder, men rutiner omkring praktiske forhold findes.
Netværk og sammenhold – 4 point, fordi vi netværker ind i hinanden forstået som, at der er mange
personsammenfald, hvor en person har én funktion i ét netværk og en anden funktion i et andet
netværk, som måske endda arbejder tæt sammen. Disse netværkspersoner er også vidensbank
for, hvem man skal kontakte i denne eller hin sag.
Enhver, der har interesse i at blive netværks- eller ressourceperson, bliver taget imod med kyshånd.
Foreningsliv – 4 point, fordi vi både har koordineringen af langt de fleste foreningers arbejde, og
fordi vi bevidst er i dialog med det kommunale system på embedsmandsplan og politikerplan om
både enkeltsager og i forbindelse med de længere perspektiver. Samarbejdet mellem foreningerne
kan typisk forklares med, at vi deler personer og låner hinandens faciliteter/ redskaber (dette gælder
i øvrigt også de lokale institutioner).
Organisation – 4 point, fordi vi har fået etableret Lokalrådet som omdrejningspunktet for de drøftelser
og sager, som ikke er fuldstændigt indlejret i foreningernes egne rutiner. Politikere og embedsmænd
bruger desuden Lokalrådet som samtalepartner i mange sager. Lokalplaner, høringer
og sparring om idéer er typiske områder, hvor Lokalrådet er inde over.
24

Egenvurdering
Ansøgning - august 2012
Indblik
1 Point 2 Point x 3 Point 4 Point 5 Point
Udsyn
1 Point 2 Point x 3 Point 4 Point 5 Point
Netværk og sammenhold
1 Point 2 Point 3 Point x 4 Point 5 Point
Foreningsliv
1 Point 2 Point 3 Point x 4 Point 5 Point
Organisation
1 Point 2 Point 3 Point x 4 Point 5 Point
Samlet pointsum: 18 point
25

Bilag 1 – Hvidbog
Ansøgning - august 2012
Hvidbog – www.undloese-lokal.dk/122-hvidbog.htm
Revideret: 07-03-05
1.
2.
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
5
5.1
5.2
Hvidbog for Undløse området
Indholdsfortegnelse
Hvidbogens opbygning
Gruppernes besvarelser
Visioner for lokalområdet Serviceforsyninger i lokalområdet Udvikling i
lokalområdet
Kontakten til kommunen/politikerne Kontakten til borgerne i lokalområdet
Borgerrepræsentanter
Kontakten til borgerne i lokalområdet
Borgerrepræsentanter
Visioner for lokalområdet inddelt i underpunkter
Tryghed og omsorg
Kultur/Uddannelse/foreningsliv
Transport
Erhvervsudvikling
Boligudvikling
Natur og miljø
Visioner del 2, stikord til underpunkterne
Aktiv omsorg for hinanden
Styrkelse af områdets institutioner
2. Hvidbogens opbygning
3. Gruppernes besvarelser
3. 1 Visioner for lokalområdet
• Flere kulturtilbud
• Trygt miljø for børn og voksne
a) Tilbud til unge mellem 10 og 20 år: Aktiviteter efter skole
b) Tilbud til ”unge” over 70 år: Væresteder, bedre udnyttelse af foreningshuset
• Interesse og omsorg for medmennesker i aktiv handling
• Bedre infrastruktur:
a) Bedre transport muligheder, inkl. weekend
b) Flere cykelstier
• Styrkelse af områdets institutioner
• Skolen bevares, udbygges i samarbejde med Ugerløse Skole
• Idrætslivet/foreningslivet styrkes
• Børnepasningen i område styrkes/pasningsgaranti
• Ældreområdet styrkes/ Østergården skal bevares
• Flere ungdomsboliger/lejeboliger
• Boligudvikling under hensyntagning til naturen
• Tiltrækning og fastholdelse af erhvervsdrivende/ øget handelsliv
• Naturen bevares
• Inddrage flest mulige borgere
3. 2 Serviceforsyninger i lokalområdet
• Service- og borgerbutik inkl. råd og vejledning
• Sundhedscenter: Læge/fysio- osv.
• Bibliotek
• Posthus
• Hjemmepleje i lokalområdet
• Gratis/billig transport for pensionister
1
1
1
1
2
2
2
2
2
2
2
2
3
3
3
3
3
3
3
26

3. 3 Udvikling i lokalområdet
Sammenskrevet med visionerne
3. 4 Kontakten til kommunen/politikerne
Ansøgning - august 2012
• Borgergruppens talsmand er den person der har den direkte kontakt og skal være upolitisk valgt.
Gruppen vælger talsmanden
• Repræsentant fra kommunalbestyrelsen skal med som tilhører på borgergruppens møder
• Kontakten skal foregå i lokalområdet, med et møde 1 gang i kvartalet
• Service og borgerbutik på biblioteket
3. 5 Kontakten til borgerne i lokalområdet
• Husstandsomdelt informationsmateriale når det er relevant
• Internet hjemmeside
• Opslagstavle ved Brugsen og biblioteket specielt til dette formål
• Et årligt borgermøde i januar måned
3. 6 Borgerrepræsentanter
• Antal medlemmer blev bestemt til 9
• Valgperiode på 2 år går igen i alle besvarelser
4. Visioner for lokalområdet inddelt i underpunkter
4. 1 Tryghed og omsorg
• Aktiv omsorg for hinanden
• Styrkelse af områdets institutioner
• Skolen bevares
• Ældreområdet styrkes
• Børnepasningen i området styrkes/pasningsgaranti
• Tilbud til unge mellem 10 og 20 år. Aktiviteter efter skolen
• Tilbud til ”unge” over 70 år
4. 2 Kultur/Uddannelse/foreningsliv
• Idrætsliv/foreningsliv styrkes
• Pensionistcenter
• Flere kulturtilbud
• Tilbud til unge mellem 10 og 20 efter skole
• Skolen styrkes
4. 3 Transport
• Infrastrukturen styrkes:
• Bedre busforbindelser.
• Flere gang- og cykelstier
4. 4 Erhvervsudvikling
• Tiltrækning og fastholdelse af erhvervslivet
• Øget handelsliv
4. 5 Boligudvikling
• Flere ungdomsboliger
4. 6 Natur og miljø
• Naturen bevares
• Udvikling skal ske med hensyntagning til naturen
27

5. Visioner del 2. Gruppens forslag
5. 1 Aktiv omsorg for hinanden
Ansøgning - august 2012
• Holde øje med hinanden
• Ikke være bange for at blande sig
• Mulighed for at ringe til nogen, f.eks. skolen eller skolehjem, hvis vi opdager hærværk mv., hvis vi opdager
nogen ikke har det så godt
• Forventning om at forældre tager affære hvis de får henvendelser om deres børn
5. 2 Styrkelse af områdets institutioner
• Østergården skal og være et socialt samlingssted med gode forhold, så frivillige har lyst til at gøre en
indsats. Det er oplagt med et sundhedscenter i forbindelse med Østergården, ikke kun til beboerne i
plejeboligerne, men også til andre. Eventuel kunne børnegården inddrages til dette, hvis børnehaven flyttes. I
et sådant Sundhedscenter kunne der være mulighed for familierådgivning. Der kunne være tilknyttet en
diætist, fysioterapeut mv. De forskellige kunne have ugentlige/månedlige mødetider så de også kunne være
til rådighed i de andre 17 lokalområder med lignende faciliteter.
• Dagplejen: Dagplejen samarbejder med børnehaven. Dagplejen skal fortsat være i stadig udvikling. I et
trygt nærmiljø for børn og forældre. Med et godt arbejdsmiljø og med personlig udvikling og løbende
udannelse. Dagplejen får egne lokaler/hus med plads til alle dagplejere og børn. Det skal være samlingssted
for dagplejere, børn familie og bedsteforældre. Lokalerne/huset skal bruges til: Heldags-legestue,
bedsteforældre-dag, fælles indendørs aktiviteter for alle dagplejere og børn. Fernisering af børenes malerier
osv. Dagplejen vil kunne synligøre sig selv
• Børnehaven: 3-6 årige skal have fælles fysiske remmer. Børnehaven skal samarbejde med dagplejen i
fælles fysiske rammer. Der udarbejdes samarbejdsaftaler med SFO og skolen. Der skal tænkes på at ansætte
en pædagog, som skal være til rådighed for børn fra de starter i børnehaven til slutningen af 2.klasse.
• Skolen:
Skolen skal være karakteriseret ved gennemsigtighed omkring:
Fælles holdninger til dannelsen af selvstændige, socialt ansvarlige mennesker i en balance mellem faglig og
almentdannende læring.
En direkte, tæt og kompetent dialog mellem skole og hjem hvor planlægning, evaluering og justering af
aktiviteter og indlæring har høj prioritet.
En fortsat opgradering og tilpasning af personalets kvalifikationer i form af en langsigtet uddannelsesplan,
opdatering af de fysiske rammer - herunder maskinel incl. IT - i form af 5 års-planer som minimum.
De muligheder vi har i Undløse for at have en attraktiv skole skal udnyttes:
Central beliggenhed inde i byområdet i nærheden af folkebibliotek, børnehave, sportsfaciliteter og
foreningshus.
Arbejde på tværs af institutionerne: Dagpleje, børnehave, SFO/skole indgår i et pædagogisk samarbejde med
henblik på at skabe sammenhæng i børnenes institutionsliv fra starten i dagplejen til folkeskolen forlades.
En overskuelig størrelse med muligheder og traditioner for fagligt velfunderede undervisningstilbud og
muligheder for at rumme forskellige typer personligheder i en gensidig udvikling både i undervisningstiden og
i SFO.
Fortsat arbejde med arbejdsklimaundersøgelser - både fysisk og psykisk - for børn og voksne. Begge parter
skal indgå aktivt undersøgende i denne forbindelse. Undersøgelserne skal være regelmæssigt
tilbagevendende og tydelige både indadtil og udadtil så de indgår rutinemæssigt i skolens daglige arbejde.
• Idrætspædagog i samarbejde med UIF og UB
• Byggelegeplads
• Biblioteket: I biblioteket indrettes en borgerbutik. Her skal der være mulighed for at hente diverse skemaer
og få vejledning i udfyldelse af dem og der skal være mulighed for kommunal vejledning. Den
sekretariatsbistand borgergruppen får tildelt lægges også i borgerbutikken. Sekretariat skal bl.a. sørge for at
holde borgergruppens hjemmeside ajour. For at få plads til sekretariatet flyttes specialklassen fra 1.sal i
biblioteket til pavillonen Biblioteket skal være Ny Holbæk Kommunens forlængede arm i Undløse
• Mejerigården: Ungdomsklubben flyttes fra kælderlokalerne i skolen til Mejerigården. Her skal være
uddannet, voksen personale fra mandag til fredag. Der er ikke nok tilbud til unge mellem 10 og 15 år, når de
ikke er interesseret i idræt, spejder eller ridning. Stigende hærværk i området gør det til en nødvendighed, da
de unge keder sig.
I Mejerigården skal der også indrettes et værksted til ældre og pensionister, hvor cykler mv. kan ordnes.
5. 3 Idrætsliv/foreningsliv styrkes
• Idrætspædagog: UIF og UB
28

Links
Ansøgning - august 2012
Eagle Road Linedance: www.eagle-road-linedance.dk
Jernløse Pensionist Forening: www.jpens.dk
Jernløse Pensionist Forening har en aftale med Holbæk Bibliotek om udlån af bøger, hvor man kan
bestille bøger til afhentning i Undløse via denne side under ”lokale afhentningssteder”:
http://www.bibliotek.holbaek.dk/site.aspx?
MenuID=129&Langref=79&Area=&topID=&ArticleID=32085&expandID=2063&moduleID=
Jernløse Rideklub: http://www.jernløserideklub.dk
Kursuscenter – Birkedal Lejeren: http://www.birkedal-lejren.dk/
Søndersted Forsamlingshus: http://www.sonderstedforsamlingshus.webbyen.dk
Undløse Boldklub af 1901: www.ub1901.dk
Undløse Idrætsforening: www.undloese-sport.dk
Undløse Lokalråd: www.undloese-lokal.dk
Hvidbog: www.undloese-lokal.dk/122-hvidbog.htm
Undløse Skole: www.undloese.dk
Undløse Vandværk: www.undloese-vand.dk
Kilder
Kriteriemanual – niveau 1 – www.blomstrendelandsby.dk
Selve manualen: http://blomstrendelandsby.dk/wp-content/uploads/Manual-1-V30.pdf
Statistisk materiale for Holbæk kommune med lokalområder på Holbæknettet, ”Om kommunen”,
”Nøgletal og statistik”: http://www.holbaek.dk/Kommunen/StatistikOgNogletal/Statistik.aspx
Om Åmosen – vikingerne, fundsteder mv. Foredrag v. Eskild Vagn Olsen, Holbæk Museum
”Åmosen – et kulturhistorisk skattekammer. Fra Nordvestsjælland 2008”. Årbog for kulturhistorien
i Nordvestsjælland 2008. Redaktør: Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum. ISBN: 87-87575-31-0
29