En galop gennem 125 års RINGRIDERFEST i Sønderborg - Erik Dall

frokost efter krigen i 1946 deltog ikke mindre end
300 frokostgæster – og 25 talere. Ringriderfrokosten
flyttes i 1947 til Ridehuset, der fik navnet
”Valencia”, da Ringriderhallen bliver benyttet til
opbevaring af byens tørvebeholdning. Manden,
der fyrede kanonsalutten af blev såret. I 1948 fik
frokosten skænket en ny dirigentklokke, og Jac.
Jørgensens Sønderborg March spilledes for første
gang.
I 1950 blev Ringriderhallen genindviet med herrefrokosten.
Efter enkelte underholdningsindslag
såvel i 1941 som 1942, blev der i 1952 hele 3
indslag, en operasanger, en regnekunstner og en
musikalsk klovn. Til gengæld var der kun 11 talere,
den ene var kirkeminister Frede Nielsen, der
komplimenterede Sønderborg by for sin foretagsomhed
og tempo i et af vort lands tunge tidehverv.
At tænke sig, i 1955 gik man fra forretning
til forretning i et forsøg på at få butiksindehaverne
til at melde sig til frokosten. Indsamlingslisten
kan ses i Ringridermuseet. ”Den lille Rigsdag”
blev dette år frokostens tilnavn. Til samtlige frokostdeltagere
og ryttere var der i 1958 et forsølvet
jubilæumsemblem. Formanden havde et
jubilæumsønske: En regulering af pladsen samt
nedrivning af Ringriderhallen. Frokost-sensationen
i 1959 var en kvindelig deltager, en svensk
filminstruktør, der havde optaget en film af festen
– og som oven i købet holdt tale !
Ved frokosten i 1962 blev overrækkelsen af medaljer
flyttet fra slutningen til et tidligere tidspunkt
af frokosten. Nyt var i 1963, at The Royal
106
Fusiliers underholdt fra scenen og ned fra loftet
kom pludseligt under Borgerforeningens formandstale,
et fornemt sæt seletøj til formandens
hest i en krans af gulerødder. Det var en gave fra
Borgerforeningen. Den 16.juni blev der nedlagt
forbud mod at afholde frokosten i Ringriderhallen,
da der var risiko for at loftet faldt ned. Deltagerne
bliver våde såvel indvendigt som udvendigt
i det utætte telt frokosten flyttes til. Hilmer Holm
lod i 1966 sin hat gå rundt, det gav 1.600 kr. som
han selv rundede op til 2.000 kr. Pengene blev
givet til kommunen som en påmindelse om, at
nu må der ske noget i sagen Ringriderhal. Om
søndagen blev en tilfældig turist, inviteret som
gæst ved frokosten! Uheld: Kanonen gik i 1967 i
baglås, så det kun blev til 19 kanonslag, selv om
der var 20 talere ved frokosten.
Fra 1970 til1976 fik såvel ryttere som deltagere i
frokosten en rød-hvid gallasløjfe. Den ofte svære
opgave, at styre frokostens mange talere – og
frokostdeltagerne – har gennem årene været et
særdeles ansvarsfuldt job. Fra 1921 til og med
1950 var det formanden, Viggo Jørgensen der
stramt styrede forsamlingen. Dog med en gæste
toastmaster i 1942, berømte rejsejournalist Hakon
Mielche. Viggo Jørgensen blev i 1951 afløst
af Poul G. Larsson der med humor løste opgaven
i årene fra 1951 til 58 formidabelt. Derefter
fulgte 5 år med skiftende toastmaster hvert år:
Svend A. Wisse, 1959. Chr. Jørgensen, 1960. Sv.
A. Wisse igen i 1961 og Chr. Jørgensen atter i
1962. Mathias Lorenzen kom til i 1963, hvorpå
Poul G. Larsson påny overtog dirigentklokken fra