Mangfoldighed - URKnet

Udrykning for
mangfoldighed
Side 7
En indisk devise
- i Smallegade
Side 17
Det vidste du ikke om
den ny landsstyrelse Side 4
Politisk mangfoldighed?
Side 10
Plads til både den strithårede,
den rødhårede & hende med
tørklæde Side 12
Mød en frivillig Side 15
Future Team Amager
Side 22
Sponsorater?
Ikke for enhver pris!
Side 23
NO#2004 Tema: Mangfoldighed

2
Leder
Mangfoldighed – mål eller middel?
Af Mikkel Brok-Kristensen - Landsformand
Foråret i Ungdommens Røde Kors bliver
et forår i mangfoldighedens tegn.
Ved hjælp af en kampagne sætter vi
i de kommende måneder fokus på
forskellighedens styrke både internt
i organisationen og eksternt i verdenen
omkring os. Kampagnens primære fokus
er etnisk mangfoldighed, og et af vores
mål er at tiltrække frivillige med anden
etnisk baggrund end dansk.
Det kan synes, at mangfoldighed hermed
bliver målet snarere end et middel i vores
arbejde for og med sårbare børn og unge.
Men sådan er det ikke. Det er snarere en
erkendelse af, at vi, når vi eksempelvis
hverver frivillige på et gymnasium, får
fat en bestemt type af frivillige. Ligesom
det oftest er nemmest at hverve i de
kredse, hvor man selv har sin gang. Det
er simpelthen nemmere at overtale sin
ven eller veninde end at overtale en, man
møder på gaden. Derfor er Ungdommens
Røde Kors også på mange måder en
forening, hvor vi ligner hinanden. Det
har sine klare styrker. Diskussioner og
svære samtaler er nemmere at håndtere,
fordi vi har samme forståelsesramme.
Og det sociale samvær er som regel
gnidningsløst, fordi vores humor og syn
på livet er meget lig. Skulle det være et
problem?, kan man spørge. Nej egentlig
ikke, og da slet ikke for vores målgruppe,
fordi de frivillige i Ungdommens Røde
Kors er kendetegnet ved et brændende
engagement og en stor arbejdsiver.
Men i Ungdommens Røde Kors tror vi på, at
mangfoldighed er en berigelse. Og vi ønsker
at være en organisation, der er åben for alle.
Mangfoldighedskampagnen handler om
at vise det i praksis. Det betyder blandt
andet, at vi ikke alene skal hverve på
gymnasier, handelsskoler, seminarier
og i vores umiddelbare omgangskreds.
Vi skal også hverve på uddannelser, der
særligt tiltrækker etniske minoriteter,
og gennem indvandrerforeninger. Og vi
skal åbent sige, at vi er interesserede i at
hverve unge med anden etnisk baggrund
end dansk.
Omvendt er det ikke et mål for Ungdommens
Røde Kors at være en mangfoldig organisation,
hvis det betyder, at vi skal spille
volleyball, køre motocross eller tage på
vildmarksture, fordi det tiltrækker en
bestemt type frivillige. Vores projekter
skal styres af de sårbare børn og unges
behov, ikke de frivilliges.
Det er vores ambition at være en mangfoldig
organisation, fordi det vil styrke vores
arbejde. Mangfoldighed vil skabe
udvikling i vores arbejde og gøre os i
stand til at nå ud til grupper af børn og
unge, som vi ikke når i dag. Vi lever i
et mangfoldigt samfund, og de sårbare
børn og unge som er vores målgruppe har
vidt forskelligartede baggrunde. Vi har
derfor brug for forskellige kompetencer
og ressourcer, hvis vi skal nå ud til flest
mulige.
I

Indholdsfortegnelse
nholdsfortegnelse
Leder s. 2
Det vidste du ikke om den ny landsstyrelse s. 4
Undskyld vi roder s. 6
Udrykning for mangfoldighed s. 7
Politisk mangfoldighed? s. 10
Plads til både den strithårede, den rødhårede
& hende med tørklæde s. 12
Mød en frivillig s. 15
REDAKTIONEN:
Ansvarshavende redaktør:
Rasmus Johnsen: rasmus@urk.dk
Redaktører:
Marie Leth Rasmussen: mleth2@hotmail.com
Kirsten Brandt Sørensen:
kirstenbrandtsorensen@worldonline.dk
En indisk devise - i Smallegade s. 17
Future Team Amager s. 22
Sponsorater? Ikke for enhver pris! s. 23
Fra vores egen verden s. 25
Kalender/Kursuskalender s. 25
Lokalgrupper s. 27
Redaktionsgruppen:
Britt Godskesen: godskesen@journalist.com
Julie Bauer Larsen: bauer@mail.djh.dk
Kamilla Damgaard: kamillad@ruc.dk
Fotografer:
Mark Knudsen
Direk Turan
Grafik & layout:
Martin Musil: musil@fab4.nu
3

Det vidste du ikke om
4
Af Lene Neve Hansen og Kirsten
Brandt Sørensen
Jeg er tosset med irsk folkemusik«.
Mikkel Brok-Kristensen, 24 år,
er Ungdommens Røde Kors ny
landsformand. Mikkel læser antropologi
og har været aktiv i fire år, de seneste
to som hhv. menigt medlem og
næstformand i landsstyrelsen. Mikkel
har også været ungdomsfrivillig
i Etiopien og i forskellige
genbesøgsprojekter, bl.a. NatURKultur,
samt undervist i konfliktløsning.
»Jeg elsker at se amerikansk fodbold
og Olympiske Lege. Og gå rundt om
foråret med bare fødder i regnvådt
græs«. Heiner Lützen Ank, 29 år, er for
anden gang valgt ind i landsstyrelsen,
denne gang som næstformand. Heiner
er færdiguddannet teolog og har været
aktiv siden begyndelsen af 2002, de
første knap to år i Ung På Linie/Ung
Online i Århus og København.
»Det bedste, jeg ved, er at se A-VM
og OL i ishockey og at nyde en kold
elefantbajer på en varm sommeraften!«.
Kim Demant Frederiksen, 26 år, sidder
i landsstyrelsen på tredje år som
landskasserer. Han har været aktiv siden
1998 og har bl.a. været ferielejrhjælper
siden 2000. Kim bor i Slagelse,
er uddannet regnskabsassistent
og arbejder som økonomichef i et
barselsvikariat.
»Det bedste, jeg ved, er når jeg oplever,
at arbejdet med børn og unge gør en
forskel«. Karina Lynge, 23 år, sidder
i landsstyrelsen på andet år. Karina
læser statskundskab og begyndte som
ungdomsfrivillig i Uganda i 1999. Hun
har været instruktør i Unge på Flugt, i
styringsgruppen for Fordomme på Flugt
og arbejder bl.a. med temaet »Børn og
unge i socialt belastede boligområder«.
»Jeg er vild med kæmpe
morgenbuffeter«. Dorte Stenbæk, 22 år,
læser sociologi og har været aktiv siden
2001. Hun har været ungdomsfrivillig i
Uganda og koordinator på genbesøget
reAct om mobning. For tiden arbejder
Dorte, ligesom Karina, på en
»Samværspolitik del II« om forebyggelse
af overgreb på børn og unge, samt
deltager i en arbejdsgruppe med fokus
på Ensomhed.
»Skiferie, seriesøndag og
provinsdiskoteker, det er lige mig!«.
Kirstine Primdal, 24 år, er ved at tage
en master i Afrika Studier. Kirstine
har tilbragt en del af sin barndom og
ungdom i Afrika. Hun stødte allerede i
1999 på nogle energiske Ungdommens
Røde Kors-piger i Uganda, har været
aktiv siden 2002 og indtil for nylig
formand i Københavns lokalgruppe, som
hun stadig har kontakt til.

den ny landsstyrelse!
»Det bedste, jeg ved, er at rejse
og møde nye mennesker«. Signe
Winding, 23 år, har været aktiv siden
1999. Signe er netop kommet hjem
fra et praktikophold på den danske
ambassade i Accra, Ghana, bor i
Århus og læser statskundskab. Signe
begyndte som ungdomsfrivillig i
Uganda. Siden sidste sommer har Signe
siddet i det Europæiske Ungdommens
Røde Kors samarbejdsudvalg.
»Jeg er ret glad for chokolade og coca
cola«. Louise Paulsen, 21 år, har været
aktiv siden 2001, hvor hun startede
som instruktør i Unge på Flugt. Hun er
for tiden i gang med at lave en video om
International Humanitarian Law (IHL) og
er ressourceperson for Unge på Flugt
og Børns Rettigheder. Louise arbejder
på en café, tager enkeltfag på HF og vil
gerne læse statskundskab.
»Ungdommens Røde Kors er naturligvis
det bedste, jeg ved!«. Pia Hvid, 25
år, har været aktiv siden 2000. Hun
begyndte i Århus lokalgruppe i Ung
På Linie/Ung Online og har været med
i opstarten af initiativet for »Flere
unge med anden etnisk baggrund
i Ungdommens Røde Kors« samt
bl.a. Storebrorprojektet i Hundige
og Rejseholdet. Pia er konsulent hos
Hovedstadens Røde Kors.
5

6
Undskyld vi roder!
Medlemsbladet hos Ungdommens Røde Kors har gennem det sidste års tid gennemgået nogle drastiske forandringer
og det er ikke slut endnu. Redaktionen arbejder hele tiden på at gøre Frank bedre for medlemmerne ved at tilpasse
tonen og emnerne til vores læsere. Samtidig er der også nogle påvirkninger udefra, som vi skal tage hensyn til. Og
lige her og nu er vi nødt til at forholde os til, at vi har mistet vores portostøtte.
Det betyder, at fra og med dette nummer udkommer Frank »kun« to gange om året. Til gengæld vil vi bestræbe os på
at lave et blad, der går mere i dybden og kommer bedre rundt om vores temaer. Dette nummer er dog stadig lavet
som de to tidligere, da vi havde lovet læserne et nyt nummer af Frank her i marts/april. Derfor kunne vi ikke nå at
lave den nye og mere svulstige udgave af Frank i denne omgang. Men I kan se frem til et nyt nummer i september/
oktober med endnu flere og dybdegående artikler om emner, der berører nogle af URK s mærkesager.
Redaktionen er godt klar over og beklager, at det kan være svært at finde ud af, hvad vores medlemsblad egentlig
er for en størrelse. Men vores mål er at ramme lige præcis den type blad, som de fleste af vores læsere foretrækker.
Og selvfølgelig at fortælle de historier, der betyder noget for børn og unge i vores samfund.
Vi håber, I vil nyde dette nummer af Frank og glæder os til at give Jer et endnu bedre blad til efteråret.

Udrykning for
mangfoldighed
Ungdommens Røde Kors sætter mangfoldighed på dagsordenen.
Den 10.-17. april ruller en storstilet kampagne over landet, der
blandt andet skal motivere unge med anden etnisk baggrund end
dansk til det frivillige arbejde for børn og unge. Frank har talt med
et par ivrige kampagneledere om turen og om mangfoldighed især.
Af Kirsten Brandt Sørensen
»Er der nogen der ved, hvor stor
den brandbil egentlig er?«. Det
er januar og mødet om forårets
mangfoldighedskampagne er
knap nok begyndt, før brandbilen
stjæler al opmærksomheden.
Brandbilen? Ja, netop. Planerne for
forårets mangfoldighedskampagne
i Ungdommens Røde Kors involverer
intet mindre end en stor, rød brandbil.
Den skal efter aftale med de forskellige
lokalgrupper køre landet rundt og være
med til at markere, at foreningen sætter
fokus på mangfoldighed.
Gør op med stereotyper
Men hvad har en brandbil med
mangfoldighed at gøre? Michael, en
af arrangørerne bag kampagnen og
køreturen, fortæller: »Brandbilen er
et stærkt ladet symbol. Når vi ser en
brandbil, tænker vi på ildebrand og
heltegerninger, på at her redes der
menneskeliv osv. Men bryder man
symbolikken, er brandbilen jo også bare
en lastbil til at transportere brandmænd,
slanger og pumper med. Altså i bund
og grund et transportmiddel, om end
et lidt avanceret et. Symbolikken er
blot så stærk, at den helt overskygger
disse funktioner. Derfor er brandbilen
7

.mangfoldighed (fortsat)
for os blevet et billede på, hvordan
vi hele tiden må udfordre og gøre op
med symboler. Ikke mindst med de
stereotype måder, vi ser og opfatter
verden og hinanden på. Og derfor er den
med på kampagnen«.
Pointen er, at det for det meste
er både nemt og trygt at inddele
mennesker i overordnede grupper.
Især hvis de ser anderledes ud og
f.eks. har en anden religiøs og kulturel
baggrund. »Men forhåbentlig kan
mangfoldighedskampagnen få os til at
være mere bevidste om, hvad vi siger
og tænker, med det resultat, at vi bliver
mere åbne og lærer noget nyt«, siger
han. Det gælder både i og uden for
Ungdommens Røde Kors.
Flere frivillige
Kampagnens aktiviteter og diskussioner
om mangfoldighed skulle også gerne
få flere unge med anden etnisk
baggrund end dansk til at interessere
8sig for foreningens arbejde. Heiner fra
8
kampagnegruppen siger: »Hvervningen
er helt klart en del af det. Tænk om
de frivillige i Ungdommens Røde Kors
var lige så forskelligt repræsenteret,
som vores samfund er. På den måde
kunne vi nå ud til endnu flere børn og
unge, der har brug for hjælp. Men vi ser
først og fremmest hvervningen som en
sidegevinst for kampagnen. Vi mener, at
kan vi få lokalgrupperne til at medtænke
mangfoldighed som en vigtig del af
deres aktiviteter, så skal de frivillige
med anden etnisk baggrund end dansk
nok komme«.
Vi kan lære noget
»Der kan være situationer eller
problematikker, man som aktiv i
foreningen måske ikke er bevidst
om, fordi man ikke lige i det daglige
møder ham i kørestolen eller hende
fra Iran. Mangfoldighedskampagnen
er et oplæg til nogle generelle, men
vigtige diskussioner om vores arbejde
og om der kan være noget, vi overser«,
siger Heiner. Han giver et eksempel:
»Vi har for nylig erfaret, at det for
børn med anden etnisk baggrund end
dansk er vigtigere end for danske
børn at inddrage og tale med deres
forældre om de projekter, de deltager
i hos os. Det var vi ikke bevidste om.
Vi bliver altså hele tiden nødt til at
stille spørgsmålet: kunne vi udfylde
nogle opgaver, som vi ikke tænker
på, fordi vi ikke lige arbejder sammen
med mennesker i netop dén situation
eller med dén baggrund?«. Netop her
er kampagneinitiativet vigtigt, tilføjer
Heiner, »så vi alle sammen tør tale om
de her lidt tabuiserede ting at vi er
forskellige og dermed komme ud over
den tunge moraliseren og stive politiske
korrekthed«.

Så når brandbilen ruller ud til flere
danske byer, fra lørdag d. 10. april og
en uge frem, er det med håbet om at få
gang i nogle diskussioner. Som Michael
udtrykker det: »De frivillige i brandbilen
må gerne være rustet med en masse
bud på, hvad mangfoldighed er for en
størrelse. Men vi har ingen definition på
forhånd. I stedet kunne vi godt finde på
at opfordre folk til at komme med deres
opfattelse af begrebet måske som et
maleri eller en videobesked«. Bagefter
kunne Ungdommens Røde Kors samle
alle inputs og en gang for alle gøre op
med det stereotype menneskesyn.
Middel, ikke mål
Men diskussionen om mangfoldighed
slutter ikke i maj. Kampagnen er i høj
grad en markering af et igangværende
arbejde i Ungdommens Røde Kors
og for tiden også i Dansk Røde Kors.
Bl.a. har man det sidste års tid haft
ansat en minoritetskonsulent på
sekretariatet. »For at sige det lidt
firkantet: mangfoldighed i Ungdommens
Røde Kors skal ikke forstås som et
mål i sig selv, men snarere som et
middel«, siger Heiner. »Vi tror på, at
det nytter, at vi kan gøre en forskel
med mangfoldighedsarbejdet og
måske opnå en bedre forståelse af
hinanden på tværs af kulturer osv. Lad
os f.eks. tage Future Team Amagers
fodbolddrenge, et godt eksempel på
den form for »storebrorordning«, vi
godt kunne tænke os at starte flere af.
Vores indsats her skal ses som midlet.
Målet med Future Team Amager er jo
ikke at få drengene til at spille fodbold i
Ungdommens Røde Kors resten af deres
dage, men at give dem lyst til at spille
i en »rigtig« klub en dag. Det er dette
ideal og denne tankegang, der ligger
bag mangfoldighedskampagnen«.
Mangfoldigheds-brandbilen rykker som
sagt ud til flere større byer den 10.-11.
og 17.-18. april. Kampagnen indledes
i København, forhåbentlig med et
brag af en koncert med Outlandish!?
Kampagnegruppen arbejder for
øjeblikket på sagen, og hvem ved,
måske protektor Prinsesse Alexandra
også har lyst til at kigge forbi og hjælpe
med at skubbe brandbilen af sted?
Mangfoldigheds-brandbilen rykker
som sagt ud til flere større byer den
10.- 17. april. Kampagnen indledes i
København, forhåbentlig med et brag af
en koncert! Kampagnegruppen arbejder
for øjeblikket på sagen, og hvem ved,
måske protektor Prinsesse Alexandra
også har lyst til at kigge forbi og hjælpe
med at skubbe brandbilen af sted.
Kontakt din lokalgruppe for
mere information eller ring
eller skriv til praktikant på
mangfoldighedskampagnen Marie
Grand på sekretariatet for Ungdommens
Røde Kors: 35372555 eller mg@urk.dk
9

Politisk mangfoldighed?
Går vi et bredere sammensat folketing i møde, når ungdomspolitikerne overtager
Christiansborg? Eller er det bare same news as yesterday? Frank ringede rundt for
at tage pulsen på mangfoldigheden i de ungdomspolitiske organisationer.
Af Marie Leth Rasmussen
Claus Horsted, formand for Venstres
Ungdom (VU) beskriver den typiske
VU er som en fyr på omkring de 20, der
går på en ungdomsuddannelse og har
en liberal indstilling til samfundet.
Hvor stor en andel af jeres medlemmer
har en anden etnisk baggrund end
dansk? Højst en procent og heraf er
ingen af dem aktive.
Hvorfor har I så få? Jeg tror, at det
skyldes, at vi har et dårligt ry blandt
mange unge med anden etnisk
baggrund end dansk. Det er lidt trist, for
når jeg er ude til debatter på gymnasier
og andre steder, kan jeg mærke, at
mange af dem har en liberal tankegang.
Gør I noget for at få flere ind i VU?
VU har deltaget i Dansk Ungdoms
Fællesråds (DUF) kampagne »Partier
med Plads« for at få flere med
anden etnisk baggrund ind i de
ungdomspolitiske organisationer. Som
et led i kampagnen oversatte vi vores
10
budskaber til en række forskellige
sprog og delte folderne ud, hvor der bor
mange med anden etnisk baggrund end
dansk.
Lasse Krull, landsformand i Konservativ
Ungdom (KU) beskriver den typiske
KU er som en mand eller kvinde i
starten af tyverne, der har en læreplads
eller læser et samfundsfagligt fag på
universitetet. Mændene er mere aktive i
partiarbejdet end kvinderne.
Hvor stor en andel af jeres medlemmer
har en anden etnisk baggrund end
dansk? Det er en meget lille andel.
Det tror jeg er generelt for de politiske
ungdomsorganisationer.
Hvorfor har I så få? Vi har ikke været
gode nok til at komme ud, hvor de er.
Jeg tror også, at vi har begået den fejl at
tro, at de alligevel alle sammen stemmer
på Socialdemokratiet. Og det gør de jo
langtfra!
Gør I noget for at få flere ind i KU?
Vi har deltaget i DUF s arbejde, lavet
debatter med etniske foreninger og
arrangeret fodboldturneringer. Fremover
tror jeg også, at vi vil ændre vores
måde at feste på, så muslimer også kan
deltage i vores arrangementer. Men det
er beslutninger, der skal træffes ude i
lokalforeningerne.
Kenneth Kristensen, formand i Dansk
Folkepartis Ungdom (DFU) beskriver den
typiske DFU er som en mand i starten af
20 erne fra Fyn, der læser HTX eller HH.
Hvor stor en andel af jeres medlemmer
har en anden etnisk baggrund end
dansk? Jeg tror ikke, at der er ret
mange medlemmer af Dansk Folkepartis
Ungdom, der tilhører en anden etnisk
baggrund end dansk. Det er også
naturligt, når vi henvender os til
danskere.

Man er ikke dansk, hvis man er
muslim? Jeg tror ikke på, at der findes
en moderat form for islam. Derfor
mener jeg ikke, at man både kan være
muslim og dansk. For at være dansk skal
man acceptere den danske kultur og
ikke stille særkrav, som de muslimske
flygtninge og indvandrere gør.
Vil I gerne have medlemmer med
en anden etnisk baggrund? Hvis
de ønsker at leve under den danske
kulturs rammer, skal de være hjertelig
velkomne i vores forening. Gør de
ikke, ja så er de ikke velkomne. Vi går
ind for en enhedskultur frem for en
mangfoldighedskultur. Derfor tager vi
ingen særlige initiativer til at rekruttere
unge med en anden etnisk baggrund
end dansk.
Kathrine Alexandrowiz, næstformand i
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
(DSU) beskriver den typiske DSU er som
en kvinde eller mand, der læser på en
ungdomsuddannelse og er engageret i
mange forskellige foreninger.
Hvor stor en andel af jeres
medlemmer har en anden etnisk
baggrund end dansk? Udfra vores
medlemsundersøgelse gætter jeg på,
at 5-6 % har en anden etnisk baggrund
end dansk.
Hvorfor har I så mange? DSU har
bevidst arbejdet på at rekruttere unge
med en anden etnisk baggrund.
Hvad har I gjort? Vi har oprettet
afdelinger på Nørrebro og i Vollsmose
for at være, hvor de unge er. Vi har også
oprettet en pigeklub, hvor piger mødes,
diskuterer politik og får et netværk.
Generelt prøver vi at tilpasse vores
organisation, så alle kan være med. Men
vi vil heller ikke rekruttere folk, bare
fordi de har en anden hudfarve eller tro.
Vi vil have medlemmer, der tror på det,
vi står for.
Radikal Ungdoms formand Zenia
Stampe Mortensen beskriver den
typiske RU er som en mand eller kvinde,
der lige er færdig med gymnasiet
eller måske har taget et sabbatår, før
han/hun vil læse på en videregående
uddannelse.
Hvor stor en andel af jeres medlemmer
har en anden etnisk baggrund end
dansk? Jeg tror ikke, at vi har særlig
mange medlemmer med en anden etnisk
baggrund end dansk.
Hvorfor har I så få? Det skyldes, at
vi primært rekrutterer medlemmer
gennem personlige forbindelser. Når
vi får adgang til netværk af unge med
en anden etnisk baggrund end dansk,
håber jeg på, at vi får flere.
Gør I noget for at få flere ind i RU?
Vi deltager i DUF s projekt. Vi har også
lavet en alkoholpolitik, hvor vi sørger
for, at der altid er nogen til stede,
som ikke drikker øl, når vi går ud efter
arrangementer. Man skal ikke føle
sig udenfor, fordi man ikke drikker.
Fremover vil vi også gøre mere for at
være, hvor unge med anden etnisk
baggrund er.
Socialistisk Folkepartis Ungdoms
formand Jane Sørensen beskriver den
typiske SFU er som en 18-årg pige, der
går på sproglig linje i gymnasiet.
Hvor stor en andel af jeres medlemmer
har en anden etnisk baggrund
end dansk? Desværre ikke særlig
mange. Vi er i gang med at lave en
medlemsundersøgelse, så vi kan få
et bedre overblik over, hvem vores
medlemmer er.
Hvorfor har I så få? Jeg tror, at
det er en generel tendens for de
ungdomspolitiske organisationer.
Gør I noget for at få flere ind i SFU?
SFU deltager i DUF s arbejde. Vi er også
opmærksomme på, at der ikke må være
barrierer for unge med anden etnisk
baggrund end dansk mod at blive aktive
i SFU. Det betyder, at vi sørger for, at der
er alternativer til de vilde fester med øl
og at vi ikke serverer mad med svinekød
til kurser, træfs m.m.
11

Plads til både den strithårede, den
og hende med tørklæde
IKEA er blevet kendt for at have en personalepolitik,
der åbner døre for alle typer af medarbejdere. De
mener, at det er godt både for personalet og for
virksomheden generelt.
Af Julie Bjerregaard
Jeg er taget ud til IKEA i Gentofte
for at tale med Human Ressourcemedarbejderen
Pernille Hagild om
IKEA s arbejde med mangfoldighed
blandt personalet. Heftigt påvirket
af tidens debatter om etnicitet og
kulturforskelle samt minder om
IKEA-reklamer med både asiater og
afrikanere, spejder jeg på min tur
igennem varehuset efter medarbejdere
med turban og sort hår blandt de
bleghvide danskere. Men forgæves!
Mangfoldigheden er ikke til at få øje på.
Og dog jeg passerer et par mennesker
i IKEA-trøjer, og til min overraskelse
foregår deres samtale på engelsk.
Mangfoldighed er imødekommenhed
over for alle typer
Pernille Hagild beskriver IKEA s
12
forståelse af mangfoldighed. Hun
fortæller, at IKEA besluttede at indføre
en mangfoldighedspolitik for fire
år siden. Begrundelserne var både
praktiske problemer med at finde de
rigtige medarbejdere i en faldende
arbejdsstyrke og et ønske om at have
en personalesammensætning, der
afspejlede det danske samfund og
dermed også IKEA s kunder. For at opnå
mangfoldighed i personalegruppen
forsøger IKEA at være åben over
for at ansætte mennesker fra
alle aldersgrupper, faggrupper,
nationaliteter, etniske grupper og
ansøgere i forskellige livssituationer.
Men åbenheden i valg af ansatte kræver
også af og til specielle hensyn i det
daglige arbejde. Blandt Pernille Hagilds
solskinshistorier er den om manden,
der fik lov til at droppe IKEA-uniformen,
selvom hans arbejde inkluderede
kundekontakt. Grunden var, at han
havde svært ved at overskue de mange
henvendelser fra kunderne, og han fik
nu lov til at bevæge sig mere anonymt
rundt i butikken.
Den fleksible arbejdsplads
Mangfoldighed på arbejdspladsen
betyder også, at man er så fleksibel,
at der er plads til alle livsformer,
mener Pernille Hagild. At der er
generel enighed herom, kan hun
dokumentere med IKEA s rapport
fra 2001, Det gode arbejdsliv, som
indeholder en undersøgelse af,
hvad der gør en dansker glad for sin
arbejdsplads. Rapporten viser, at den
danske befolkning især lægger vægt
på at få arbejde og fritid til at fungere
sammen, og derfor forsøger IKEA også
at imødekomme særlige tidsmæssige
behov hos medarbejderne.

ødhårede
»Vi har for eksempel en medarbejder,
som tager hjem og passer sine børn i
fem timer midt på dagen, mens hans
kone er på arbejde, og så kommer igen
om aftenen. Vi har jo lange åbningstider
og derfor god mulighed for at
imødekomme den enkeltes ønsker,«
forklarer Pernille Hagild.
Sætter fokus på forskellige typer
mangfoldighed
Da mangfoldighedsprojektet startede
for fire år siden, lå en stor del af fokus
på at tiltrække folk fra forskellige
etniske grupper og forskellige lande.
Dette har medvirket til, at 20 procent
af IKEA s ansatte i dag har anden
etnisk eller national baggrund end
dansk. Disse medarbejdere findes
på alle niveauer i virksomheden.
Pernille Hagild nævner en salgschef
fra Kroatien, en tyrkisk afdelingsleder
samt ledere fra Australien, England,
Grækenland og Letland. Ifølge Pernille
Hagild er imødekommenheden over
for indvandrere nu en så naturlig del
af IKEA s ansættelsespolitik, at det
ikke længere er nødvendigt at arbejde
bevidst med det. I stedet fokuserer
man i øjeblikket på aldersmæssig
mangfoldighed og forsøger især at
signalere åbenhed over for den ældre
del af befolkningen. Pernille Hagild
oplever f.eks., at en 72-årig og en
18-årig får meget ud af at udveksle
erfaringer, og hun mener, at både
personalet og virksomheden har stor
glæde af aldersspredningen.
Ȯldre medarbejdere er rolige, grundige
og selvsikre, mens unge typisk er
hurtigere og har fingeren på pulsen,«
siger hun.
Både positive og negative konsekvenser
Overordnet synes Pernille Hagild, at
mangfoldigheden i IKEA fører meget
positivt med sig. Hun mener, at man
bliver mere tolerant og rummelig på
grund af det daglige møde med en
masse forskellige mennesker, og synes,
det er sjovt at skulle kommunikere med
folk på forskellige planer, afhængigt
af deres kulturelle baggrund og så
er hun glad for at kunne få øvet sine
fremmedsprog. Kommunikationen
foregår nemlig på både engelsk og
dansk, og der er desuden ansatte fra
mange andre europæiske lande, som
også bruger deres egne sprog.
Trods de positive erfaringer med
mangfoldighedspolitikken kan Pernille
Hagild også fortælle om de problemer,
som opstår på den mangfoldige
arbejdsplads.
13

..med tørklæde (fortsat)
»I starten havde vi folk siddende
ved kassen, som ikke talte dansk,
men det har vi ikke længere. Det gav
problemer, fordi vi har kunder, som
ikke taler engelsk. Det har været
svært at finde balancen.« En anden
negativ konsekvens af den sproglige
mangfoldighed i IKEA er ifølge
Pernille Hagild, at de udenlandske
medarbejdere ikke får øvet det danske
sprog, fordi de let kan klare sig på et
andet sprog. Mangfoldigheden kan altså
svække mulighederne for integration.
Som et mere praktisk problem nævner
Pernille Hagild det ekstra arbejde,
som det medfører, at alt materiale
til medarbejderne skal være på både
engelsk og dansk.
14
Pernille Hagild mener, at IKEA s
mangfoldighedspolitik betyder,
at der ansættes folk, som kan
lide forskellighed, og at kulturen
derfor er præget af et naturligt
og ligefremt forhold mellem de
ansatte. Virksomheden arbejder på
at blive kåret som Danmarks bedste
arbejdsplads og har indtil videre
opnået en femteplads.

Mød en frivillig
Jesper på 28 år er uddannet som marketingsøkonom og
frivillig på integrationsprojektet i Aalborg lokalgruppe.
Af Marie Leth Rasmussen
Hvilken form for frivilligt arbejde laver du?
Jeg er i gang med at starte et nyt
integrationsprojekt i Aalborg. Derudover er jeg
aktiv i pr-udvalget og har en post i Grupperådet.
Hvor mange timer bruger du i gennemsnit om
ugen på det frivillige arbejde?
Jeg bruger omkring 5 timer om ugen, men
jeg regner med at bruge mere tid, når
integrationsprojektet bliver skudt i gang.
Hvad går integrationsprojektet ud på?
Formålet med projektet er at nedbryde barrierer
mellem danske børn og børn af anden etnisk
oprindelse. I samarbejde med en række skoler
vil vi lave en alternativ skolefritidsordning
for de mindste klasser, hvor fokus er på
15

...en frivillig (fortsat)
kulturudveksling. Idéen er, at danske
børn og børn med en anden etnisk
baggrund lærer at forstå hinandens
kultur gennem aktiviteter såsom
madlavning og kortfilm, hvor børnene
fortæller om deres dagligdag. Dermed
lærer de fra barnsben, at det er okay at
være lidt anderledes.
Hvorfor valgte du at blive frivillig i
Ungdommens Røde Kors?
Jeg har i lang tid tænkt på at lave
noget humanitært arbejde, så da jeg
blev færdig med min uddannelse og
fik mere fritid, var det oplagt at gå ind
i Ungdommens Røde Kors. Jeg valgte
at blive frivillig på Ungdommens
Røde Kors, fordi jeg her kunne bruge
de værktøjer, jeg havde fået på min
uddannelse.
Hvor lang tid har du været frivillig?
Jeg meldte mig som frivillig i september
sidste år. Jeg kom til et møde på Aalborg
Hovedbibliotek efter, at jeg havde set
et indslag på TV2 med to unge fyre fra
Ungdommens Røde Kors. På Aalborg
16
Hovedbiblioteket mødte jeg nogle
fra rejseholdet (Ungdommens Røde
Kors hvervepatrulje, red.) og Aalborg
lokalgruppe. Siden er det gået slag i
slag.
Hvad har du rent personligt fået ud af
det frivillige arbejde i Ungdommens
Røde Kors?
Jeg er blevet bedre til at omsætte
de værktøjer, jeg har fået på min
uddannelse i praksis. Jeg er heller ikke
længere bange for at tale foran store
forsamlinger. Derudover har jeg lært
meget af at arbejde sammen med de
andre frivillige på integrationsprojektet,
fordi de har en anden uddannelse
end mig. En pædagog har en anden
måde at gå til problemerne på end
en kommunikationsuddannet. Ved at
arbejde sammen med folk, der har en
anden baggrund end mig selv, har jeg
lært nye måder at tackle problemer på.
Det er jeg utrolig glad for.
Hvordan er det at være mand i en
organisation, hvor 3/4 af medlemmerne
er kvinder?
Jeg arbejder med at løse nogle konkrete
opgaver, så derfor betyder kønsroller
ikke særlig meget for mig. Jeg tænker
ikke over det i det daglige. Det er da
kun et plus, at der er nogle søde og rare
piger at snakke med! Men nogle gange
kunne det være rart, hvis der var nogle
flere fyre både for aktiviteternes skyld
og for min egen. Når vi går i byen, kan
jeg jo aldrig nå at drikke min øl jeg
skal hele tiden ud på dansegulvet!

En indisk devise
- i Smallegade
Harcharan Singh Gulati tog fra Punjabs brændende hede ved
Thar-ørkenen i Indien til Smallegade på Frederiksberg. To
verdener, ville nogen måske mene, men i bund og grund kun
et spørgsmål om vejr. Livsfilosofien er nemlig den samme:
respekter andre og de respekterer dig! Det mener den indiske
kunstner og rammemager som Frank besøgte for at diskutere
kultur og mangfoldighed
Af Kamilla Damgaard
Fotograf Dilek Turan
Over mit hoved hænger en leopard.
Et smukt sort/hvid foto, der måske
stammer fra en fjern afrikansk slette ude
i den store verden, hvem ved? Det stolte
og frygtindgydende dyr er pompøst
gengivet og hænger side om side med
billeder af indiske guder og den lille
havfrue på sin sten ved Lange Linje. Et
mangfoldigt udbud af kulturelle indtryk
her i »Galleri HG Art«. Harcharan sidder
17

... Smallegade (fortsat)
18
overfor mig. Jeg har sat ham stævne
for at snakke om, hvad kultur egentligt
er.
I mit håb om at kunne indsnævre en
mangfoldig kulturdiskussion, beder
jeg ham om med få ord at definere
´kultur´. »Med få ord?« udbryder
Harcharan. »Det kan jeg vidst ikke,
men giv mig hundrede tusinde ord!«,
griner han og læner sig tilbage i
galleriets sparsomme møblement, en
svungen sofa af brokadestof i guld.
Kultur er, hvad du gør det til
Det er lørdag eftermiddag, en kold dag
i februar. Vi sidder lunt inden døre i
Harcharans galleri i et sandt mylder
af rammer i alle afskygninger. Der er
store rammer, små rammer, svulstige
rammer i barokstil, moderne rammer i
børstet aluminium. Da Harcharan har
fået tid til at tænke over det diffuse
kulturbegreb, forklarer han, at kultur
for ham at se er mange ting. Først og
fremmest er det, hvad man selv gør
det til. Det er præcis så mangfoldigt,
diffust, eller let og enkelt, som
man gør det til. Det handler blot
om respekt. Respekt er Harcharans
nøgleord i kulturdebatten.

Som i ekkodalen
Harcharan tager en metafor i brug.
»Det er lige som at være i ekkodalen.
Hvis du råber HO HO i ekkodalen,
kommer det tilbage ti gange, lige i
hovedet på dig. Det er vigtigt, at du
overvejer dine ord, og ikke mindst er
det vigtigt at have ord«. Han mener, at
sproget er det vigtigste fundament for
overhovedet at tale om kultur, og han
føler det er altafgørende, at udlændinge
der kommer til Danmark hurtigt lærer
sproget. Det må gerne tage tid, men
intentionen skal være der. »Sproget
er nøglen til Danmarks kulturlås«,
fortsætter han, og uden denne nøgle,
står man hjælpeløs over for en lukket
dør af kulturelle forskelligheder. Han
husker selv, hvordan det krævede
tålmodighed at lære dansk og at
fokusere på respekten frem for
fordommene, da han i maj 1990 stod i
Kastrup lufthavn og skulle til at begynde
sit nye liv i Danmark.
Farvel, Patiala!
Inden han forlod landsbyen Patiala
i Punjab, havde han læst en del om
Skagensmalerne og udviklet en
forkærlighed for især Krøyers malerier.
Det var farverne og intensiteten i
dem, der fascinerede ham, og han
var fuldt besluttet på at videreføre sin
store interesse for kunst og leve af sin
universitetsgrad i kunst fra Jaipur. Han
19

.. Smallegade (fortsat)
åbnede sit eget galleri, dels fordi det
var spændende, dels fordi »kiosker
var der jo ligesom nok af«, griner han
indforstået.
Harcharan måtte nu vænne sig til
livet i det kolde nord, og det lignede
umiddelbart en markant anderledes
verden. Bl.a. husker han, at det var lidt
af et chok at se de danske kvinders
påklædning. »De havde jo næsten intet
tøj på!«, mindes han og småler, og
også de unge menneskers drikkeri og
cigaretter undrede ham. Men frem for at
fordømme smøger, sprut og letpåklædte
sommerpiger valgte han at se det som et
aspekt ved det samlede billede af dansk
kultur, som han vælger at nedtone i
sit billede af Danmark, men dog ikke
udelader.
Velkommen til Danmark
Det blev ret hurtigt tydeligt, at
hverdagen i Danmark lignede hverdagen
i hjembyen. »Der er kun vejret til
forskel«, smiler Harcharan. Han synes
til tider, det er en anelse barsk, at
20
hans lille søn skal trækkes med den
bidende danske vinterkulde. Ellers er
han godt tilfreds med sin tilværelse.
Han pointerer, at man ikke behøver
at skelne mellem ´dansk´ og ´ikkedansk´
i spørgsmålet om, hvordan vi
bedst muligt kan leve sammen, og han
bruger sin egen kunst som eksempel:
»Tag fx mine billeder, de bygger på en
blanding af både dansk og indisk kultur.
Det danske islæt er selve historien om
kærligheden mellem mand og kvinde,
mens det indiske ses i farverne, de
varme nuancer og skarpe kontraster«.
Det er inspirationen af mødet mellem
indisk og dansk kultur og natur, der går
igen i hans billeder og udstillinger. Han
har haft flere forskellige udstillinger i
forskellige lande, fx »Art Millennium«
i 1999, hvor overskuddet gik til Dansk
Røde Kors.
Borger i globaliseringens tid
Siden 1997 har Harcharan haft sit
galleri i Smallegade. Han er så godt
tilfreds med sin tilværelse, at det er
helt udansk! Men hvordan kan han mon
undvære sit hjemland?, tænker jeg.
Harcharan smiler bredt: »Jamen jeg er jo
hjemme«, siger han og ser uforstående
på mig. »Engang savnede jeg
krydderierne og den stærke mad, men i
dag kan vi jo få alle slags krydderier her
i Danmark. På internettet kan jeg snakke
med min nabo eller indiske familie i
Patiala, hvis jeg har lyst. Jeg har endda
en dansk mor, der kommer 3-4 gange
om dagen og kigger til mig«. Han læner
sig veltilfreds tilbage i den gyldne sofa.
Jeg kan ikke lade være med at smile
ved tanken. Harcharan er et vellykket
eksempel på det moderne menneskes
muligheder i en global verden.
Men jeg er dog nødt til at stille et
lidt poppet afslutningsspørgsmål:
»Hvor er du om 10 år?«. Harcharan
kigger drømmende ud i luften før han
svarer: »Jamen min familie og min
sjæl er i Danmark. Jeg elsker Tivoli,
Bakken og juleudsmykningen over
Gammel Kongevej, jeg har været på
Skagensmuseet 20 gange og det er
vidst mere end de fleste danskere«. Han

griner og retter på sin røde turban. Så
sender han mig det bredeste smil, der
længe er set i Smallegade. Jeg tænker
et øjeblik på Benny Andersen og hans
kritiske syn på det evige smil: »Jeg
bærer med smil mit smil, mit halvmåneåg«.
Men Harcharan synes ikke at føle
det som en tyngde. Han er »borger i
smilets land« og det er faktisk morsomt.
Da jeg senere på eftermiddagen forlader
det lille galleri, er det med en fornyet
tro på, at Harcharans indiske guder og
gudinder går fint i tråd med Den lille
havfrue og dansk flæskesteg.
Man kan besøge Harcharans galleri på
adressen: Galleri HG Art, Smallegade
26 A, 2000 Frederiksberg, eller på
hjemmesiden: www.galleri-hgart.dk
21

Af Chistina Thygesen
I 2003 valgte Ungdommens Røde
Kors at sætte fokus på og arbejde
for mangfoldighed i foreningen.
Fodboldkampe og Tivoli- og
biografture er nogle af de aktiviteter
som såvel danske drenge som drenge
med anden etnisk baggrund end
dansk oplever i Ungdommens Røde
Kors’ integrationsprojekt »Future
Team« på Amager.
Det er søndag eftermiddag. Solen skinner,
men vinden bider i huden og 61 drenge
mellem 8-17 år har trodset kulden
- de spiller fodbold på Dyvekeskolens
fodboldbane. Kinderne blusser og råbene
flyver gennem luften, mens de kæmper om
bolden.
Projekt Future Team Amager
Fodboldkampen er et resultat af
Projekt »Future Team« på Amager,
som er et af Ungdommens Røde Kors
integrationsprojekter. Projektets mål
er at inddrage drenge af anden etnisk
baggrund end dansk og danske drenge
mellem 8-17 år, der færdes på gaden, i
fritidstilbud.
Projektet opstartede i januar 2003, og
hver søndag fra 14.00 18.00 samles
ca. 60-65 yngre drenge med forskellig
etnisk baggrund med 10 frivillige unge
mænd fra Ungdommens Røde Kors. De
frivillige er mellem 18-30 år og fremstår
som positive rollemodeller for de yngre
drenge, som de laver aktiviteter med -
primært fodbold. Men gruppen er også
tit på udflugter - i sommer var de bl.a. i
Tivoli. Projekt »Future Team« er desuden
under opstart i Brøndby og på Nørrebro.
At bygge bro mellem kulturer
Selvom projektet er blevet et
brobygningsprojekt mellem danske børn
og unge og børn og unge med anden
etnisk baggrund end dansk, har det
også resulteret i en mangfoldig gruppe
af frivillige. De frivillige har ligesom
målgruppen forskellig etnisk baggrund.
»Når vi har repræsentanter med forskellig
baggrund, er det også nemmere for os at
nå flere grupper af samfundet. Det er
vigtigt for os som organisation at slå et
slag for mangfoldighed både internt og
eksternt«, siger Mikkel Brok-Kristensen,
Landsformand i Ungdommens Røde
Kors.
Og hos målgruppen, drengene på
Amager, ses allerede resultaterne af
projektet. »Det er tydeligt, at det har
haft en positiv virkning på børnene at
indgå i det nye netværk. De har fået
succesoplevelser samt nye og varige
venskaber. I starten var der en tendens til
»bandekrige« mellem drengene, men nu
har de fået fodbold at gå op i nu er de
alle venner og passer på hinanden«, siger
Manyar Parwani, frivillig projektleder på
»Future Team« på Amager.
Fakta:
For yderlige oplysninger om Ungdommens
Røde Kors’ projekter på
integrationsområdet og Projekt »Future
Team« kontakt Ungdommens Røde Kors
på tlf. 3537 2555.

Sponsorater? Ikke for enhver pris!
Flere og flere humanitære organisationer får sponsor-aftaler med det private
erhvervsliv. Hvorfor er Ungdommens Røde Kors ikke med på bølgen? Der
må da være nogle, der gerne vil sponsorere en hip ungdomsorganisation med
masser af købestærke idealistiske medlemmer? Eller er Ungdommens Røde
Kors simpelthen ikke seje nok til at få en aftale? Vi satte landsformanden
stævne og stillede ham syv skarpe spørgsmål.
Af Marie Leth Rasmussen
Hvorfor har Ungdommens Røde Kors
ikke en hovedsponsor?
Sidste år hyrede Ungdommens Røde
Kors en fundraiser, blandt andet med
det formål at undersøge, om vi kunne
få private sponsorater. Der viste sig at
være begrænset interesse fra det private
erhvervsliv. Udbyttet stod ikke mål med
indsatsen.
Betyder det så, at vi har kastet
håndklædet i ringen?
Nej, Ungdommens Røde Kors skal bare
satse på en anden type samarbejde
- som for eksempel det samarbejde
vores ferielejre ofte har med det lokale
erhvervsliv, der har givet gratis mad og
lignende til ferielejrene.
Nu er samarbejde med den lokale
købmand jo ikke ligefrem det mest
trendy…
Nej, men det er jo ligegyldigt, hvis
det virker. Desuden har Ungdommens
Røde Kors også gang i andre projekter.
I december afholdte et firma ved navn
Nordic Event nogle nytårskoncerter
til fordel for Ungdommens Røde
Kors arbejde med særligt fokus på
ensomungs arbejde. Vi har også
samarbejdet med Canon om en
fotoudstilling, hvor bl.a. Helena
Christensen havde taget billeder.
Overskuddet fra arrangementerne gik
ubeskåret til Ungdommens Røde Kors.
Kan vi forvente storstilede
Ungdommens Røde Kors fester fyldt
med kendisser fremover?
Højst sandsynligt ikke. Selvom vi
var glade for de arrangementer, vi
afholdt i december, tog de meget tid.
Ønsket om at profilere Ungdommens
Røde Kors må ikke gå ud over vores
aktiviteter for sårbare børn og unge.
Så hvis vi vurderer, at en aftale med
en privat samarbejdspartner tager for
meget tid i forhold til udbyttet, vil vi
selvfølgelig sige nej tak - også selvom
Ungdommens Røde Kors vil gå glip af
noget opmærksomhed.
Men trendy projekter må da skaffe
flere medlemmer til Ungdommens Røde
Kors…
Ja, men spørgsmålet er, om det
er det værd? Vi er meget stolte
af, at Ungdommens Røde Kors er
23

.. enhver pris (fortsat)
en organisation, hvor mange af
medlemmerne er engagerede i det
frivillige arbejde. Hvis vi rekrutterer
en masse nye medlemmer, der ingen
intentioner har om at engagere sig i det
frivillige arbejde, vil det ændre vores
organisation markant. Ønsker vi det?
Skal vi ikke have flere medlemmer for
at overleve nu, hvor tipsmidlerne er
under pres?
Det er rigtigt, at den støtte vi får fra
tipsmidlerne måske på længere sigt
kan komme under pres, fordi en række
udenlandske spillekoncerner prøver at
komme ind på det danske marked. Men
personligt tror jeg, at det vil tage lang
tid før støtten fra tipsmidlerne vil blive
mindsket. Ingen, herunder politikerne,
ønsker ikke at trække tæppet væk
under foreningsdanmark. Liberaliserer
man spillemarkedet kan det jo sagtens
Rettelse: Desværre
24
tænkes, at der bliver indført en særskat
på alle spil, som man har gjort det i
England.
Allersidst: skal vi aldrig se et lækkert
logo for en privat virksomhed på vores
hjemmeside?
Måske, jeg håber da, at vi på længere
sigt kan få et samarbejde i stand
med fx et telefonselskab om støtte til
ensomung i form af gratis telefonlinjer,
bredbånd eller lignende. Et sådant
samarbejde vil give os flere penge
til andre aktiviteter. Men det er nok
ikke realistisk i øjeblikket, da mange
virksomheder har skåret ned på deres
sponsorater og støtte til almengørende
formål. Men det betyder ikke, at vi ikke
vil forsøge. Vi arbejder jo hele tiden på
at finde penge til vores aktiviteter.
Det er jeg glad for at høre. Tusind tak.
indeholdt en artikel om Ung På Linie/UngOnLine fra sidste nummer af
Frank en række misvisende formuleringer og faktuelle fejl. Vi beklager! Rettelserne
er: Ung På Linie blev oprettet i 1990, har ca. 50 frivillige i København og ca. 25 i
Århus, har ikke fysioterapeuter men psykologer tilknyttet, og udvælger frivillige på
baggrund af samtale. For mere info, se: www.upl.urk.dk

Fra vores egen verden
Geneve-konference: Øget ungdomsindflydelse
Landsformand Mikkel Brok-Kristensen og landssekretær Rasmus Johnsen deltog i december i et stort, internationalt Røde Kors/
Røde Halvmåne-møde i Geneve. En af vores mærkesager var at påvirke Røde Kors/Røde Halvmåne-bevægelsen til i højere grad at
inddrage unge i beslutningsprocesserne. Ungdommens Røde Kors bar sammen med 20 andre ungdomsrepræsentanter T-shirts
med sloganet »One out of three«, dvs. 1 ud af 3 repræsentanter til internationale møder og lign. skal være ung. Også plakater,
foldere og et banner i konferencesalen med budskabet skabte opmærksomhed. De vigtigste mål med kampagnen var at få en
ungdomsansvarlig i føderationens sekretariat samt at få ungdomsrepræsentanter med i delegationer til internationale møder.
Det lykkedes os at nå igennem med budskabet. Præsidenten for forbundet bakkede op om 1/3-initiativet, og Generalsekretæren
foreslog at nedsætte en »ungdomsofficer« som en del af forbundets basisstruktur.
KALENDER:
KURSUSKALENDER:
Introkursus (i Århus): 24-25/4. Tilmeldingsfrist 12/4
10-17/4: Mangfoldighedskampagne
1/5: Ansøgningsfrist til Ungdomsfrivilligprogrammet, Uganda
1/5: Ansøgningsfrist for deltagelse i internationale lejre
22/5: LS+ møde
Kreativ projektledelse: Modul 1: 10-12/9 & Modul 2: 16-17/10. Tilmeldingsfrist 18/8
Fælleskursus: 10-12/9
Introkursus (i Odense): 25-26/9. Tilmeldingsfrist 13/9
April - september ‘04
25

Ungdommens Røde
Kors’ nye nøglesnor
Vi har nu fået fremstillet en nøglesnor
med Ungdommens Røde Kors’ nye
grafiske profil. Nøglesnoren er rød
og i en lækker kraftig kvalitet.
Udover den grafiske profil står der
’Red Cross Youth’ på nøglesnoren, så
den også kan bruges i international
sammenhæng.
26
Nøglesnoren kan købes for 45 kr.
Køber du mere end 10 nøglesnore,
kan du få dem tilsendt gratis. Køber
du mere end 20, får du rabat. Ved
køb af mere end 20 nøglesnore kan
du returnere dem, der ikke er solgt,
inden 3 måneder.
Nøglesnorene bestilles ved
henvendelse til Sekretariatet på 35 37
25 55 eller info@urk.dk

LOKALGRUPPER
Albertslund
Pernille Husby
Jagtvej 120, v. 538
2200 København N
pernille98@hotmail.com
23298004
Amager-Future-team
Manyar Ibrahim Parwani
Kisumparken 104, st. th.
2660 Brøndby Strand
carpediemfilm@hotmail.com
26360710
Avedøre/Hvidovre
Charlotte Henriques
Nyborggade 28, 1. th.
2100 København Ø
charlottehenriques@yahoo.com
39295135 - 28767066
Esbjerg
Dea R. F. Andersen
Spurvevænget 12
6710 Esbjerg V
dea-andersen@jubiimail.dk
75115939 - 28791020
Gentofte
Birgitte Steenstrup
Ved Ungdomsboligerne 56, 2. tv.
2820 Gentofte
snooker@webspeed.dk
39656711 - 20991319
Gladsaxe
Mie Bülow
Sandkrogen 86
2800 Lyngby
JBMI@mail.tele.dk
45882326 - 22837893
Glostrup
Julie Eleonora Walbum
Kisumparken 104, st. th.
2660 Brøndby Strand
julie_e_w@hotmail.com
61381938
Haderslev
Heidi Nilsson
Badstuegade 14, 1.tv.
6100 Haderslev
heidinilsson@hotmail.com
51807293
Helsingør
Marie Gøttsche-Rasmussen
Teglgårdsvej 219a
3050 Humlebæk
guccirasmussen@hotmail.com
49192014
Hillerød
Kim Henrik Larsen
Frederikshave 2c, 2. tv.
3400 Hillerød
urkhillerod@mail.dk
48265402
Holbæk
Sisse Clementsen
Strandgade 8, 2. tv.
4300 Holbæk
siscle@privat.dk
59448656 - 27283369
Horsens
Jesper S. Sørensen
Drosselvej 20
8700 Horsens
jesper.s@stofanet.dk
28229949
Hørsholm
Katrine Emilie Andersen
Nygårdsvænget 19
2970 Hørsholm
katrine_emilie@hotmail.com
45572181 - 61393985
Kalundborg
Line Thostrup
Sct. Olaigade 13, 2. th.
4400 Kalundborg
line-tho@ofir.dk
21441554
Kolding
Henrik Mamsen
Skovparken 47, 2.tv.
6000 Kolding
mammie@tele2adsl.dk
75503553 - 20824029
København
Kara Djurhuus
Nørre Allé 25, 4.th.
2200 København N
kara@ruc.dk
35378892
OBS:
Nye frivillige/interesserede
bedes kontakte:
Katrine Capion
katrine@urk-kbh.dk
Morsø
Louise Lauridsen
Redstedvej 3
whopii@ofir.dk
97762575 - 28691723
Næstved
Jens Griebel
Sjællandsvej 5, 1. th.
4700 Næstved
griebel@pixel8.dk
21427482
Odense
Astrid Lundø Kristiansen
Munkerisvej 2, 1. th.
5230 Odense M
astrid_mulle@hotmail.com
26286030
Randers
Louise L. Rasmussen
Skolevej 27, 1. th.
8900 Randers
louiserasmussen@post.cybercity.dk
87969890
Rask Mølle
Camilla Kjærgaard
Cikorievej 22
8763 Rask Mølle
peterplyspige@yahoo.dk
75679114
Roskilde
Maria S. Sørensen
Gartnervang 49, 2. th.
4000 Roskilde
mss@tele2adsl.dk
46360068 - 29725545
Rødovre
Hanne Jensen
Morbærhaven 20, 0082
2620 Albertslund
hranne@ofir.dk
51904505 - 43464353
Rønne
Lulu Jakobsen
Storetorv 5, 2.th.
3700 Rønne
lulu.jacobsen@tiscali.dk
56913150
Silkeborg
Helle Rasmussen
Ved Skrænten 6, 2.tv.
8600 Silkeborg
helle_
rasmussen@hotmail.com
61332228
Slagelse
Sonja S. Hove
Brolæggervej 7
4200 Slagelse
sonjastorgaard@hotma
il.com
58527983 - 27337983
Svendborg
Natasja Andersen
Skovsborgvej 69, -38
5700 Svendborg
andersen_natasja@yahoo.dk
61193600 - 20866587
Sønderborg
Lena Iversen
Damgade 10, 3.
6400 Sønderborg
sonderborg@urk.dk
74427887
Tønder
Iben Rix Petersen
Strucksallé 63, 1.
6270 Tønder
74725237 - 24917125
Taastrup/Høje Taastrup
Özlem Durukan
Leen B6, 2. sal 2
2630 Taastrup
flx@sol.dk
43525163
Varde
Charlotte Christiansen
Lerpøtparken 16b
6800 Varde
75225766
Vejle
Mette Bergmann
Syrenvej 4, kld.
7100 Vejle
mette_la_cour.@sol.dk
24208743
Viborg
Marianne Barton
Tjørnevej 2
8832 Skals
fjordsidedk@yahoo.com
86695931 - 30317566
Aakirkeby
Helle Due Larsen
Buen 3, Lobbæk
3720 Aakirkeby
carsten@larsen.dk
56972669
Aalborg
Nina Sørensen
Vendsysselsgade 24, 4.th.
9000 Åalborg
nina@urk-aalborg.dk
98164425 - 51804425
Århus
Louise Enevoldsen
Læssøesgade 49, 3.tv.
8000 Århus C
20012248@ps.au.dk
86202999
27

Det nye Frank søger nye ansigter
Frank skal fremover have endnu mere dybde og kvalitet i
bladets artikler – og det kræver en engageret og sammentømret
redaktion. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du synes, det
kunne være spændende at sætte dit præg på et blad, der handler
om væsentlige emner for børn og unge. Det kræver ikke andet end
lysten til at arbejde sammen med resten af redaktionen om nye
ideer til Frank – og selvfølgelig til at formidle dem videre til vores
læsere.
Hvis du hellere vil nøjes med at være tilknyttet Frank som
skribent, vil vi også gerne høre fra dig. Vi bruger ofte skribenter
til faste opgaver, som redaktionen ikke selv kan nå. På den måde
er det muligt selv at planlægge, hvornår man vil bidrage til bladet.
Fremtidige redaktionsmedlemmer og skribenter kan kontakte
vores nye redaktør Kirsten Brandt Sørensen på kirstenbrandtso
rensen@worldonline.dk