29.07.2013 Views

PDF: oprindelig tekst til Bolivia A - Moesgård Museum

PDF: oprindelig tekst til Bolivia A - Moesgård Museum

PDF: oprindelig tekst til Bolivia A - Moesgård Museum

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

_____________________________<strong>Moesgård</strong> <strong>Museum</strong> • Unesco Materialesamlingerne – <strong>Bolivia</strong> A<br />

Dias nr. 17<br />

Mødrene bærer deres børn på ryggen, ind<strong>til</strong> de er næsten to år, og det næste barn i rækken kommer.<br />

Børnene er altid trygge.<br />

Dias nr. 18<br />

Babyerne bliver svøbt i lag på lag; barnet her er en pige, hvilket kan ses på ørenringene. Der er ikke<br />

mange børn, som bruger sut.<br />

Dias nr. 19<br />

Pigerne opdrages <strong>til</strong> at hjælpe <strong>til</strong>. De passer mindre søskende, laver mad, spinder og væver.<br />

Dias nr. 20<br />

Kvinderne får mange børn, hvilket er en beskyttelse mod alderdom. <strong>Bolivia</strong> har den højeste<br />

børnedødelighed i Latinamerika - 7 ud af 10 dør (<strong>til</strong> sammenligning dør 1 ud af 10 i Danmark).<br />

Dias nr. 21<br />

Tøjet vaskes i hånden, det kræver knofedt og læres fra starten. Her er det antropologens datter, der<br />

tager sin tørn.<br />

Dias nr. 22<br />

Pigerne går, hvis de får mulighed for det, i skole, men oftest kun i fem år.<br />

Dias nr. 23<br />

Pigerne går med deres vandfade på vej ned <strong>til</strong> floden eller vaskestedet.<br />

Dias nr. 24<br />

Vogterdrengene passer på landsbyens dyr oppe på bjergtoppene. Man siger, at de små børn fødes af<br />

bjerget og hører <strong>til</strong> deroppe. Hvis de dør inden de bliver døbt, skal de begraves på bjerget.<br />

Dias nr. 25<br />

Senere, imens de vokser op, fører deres vej dem længere ned af bjerget og ud i livet. Cyklen er et<br />

fortrukket køretøj.<br />

Dias nr. 26<br />

Man ser aldrig en kvinde, der ikke laver noget. Aymaraerne spinder, selv mens de går.<br />

Dias nr. 27<br />

De væver deres tøj selv ved hjælp af en fladvæv, som sættes fast med fire stokke i jorden.<br />

Dias nr. 28<br />

Ved siden af hjælper de <strong>til</strong> i marken, de fjerner sten eller hakker i jorden.<br />

Dias nr. 29<br />

Mændene hjælper også <strong>til</strong> med at lave mad; her vaskes frysetørrede kartofler, chunos. Maden består<br />

mest af kartofler og bønner. Til festlige lejligheder spiser man marsvin, de smager sødt som kaninkød.<br />

Dias nr. 30<br />

Marsvinet kommer fra Andesbjergene, herfra blev det bragt med spanierne <strong>til</strong> Europa. Når vi fortalte at<br />

marsvinet er et kæledyr i vores kultur, og at mange børn har det i et lille dyr med legetøj m.m., grinede<br />

de i flere dage og sagde, at de hvide mennesker altid har været fulde af løgn, men det var en god<br />

historie.<br />

Dias nr. 31<br />

Meloner<br />

Dias nr. 32<br />

Der er altid marked et sted og kvinderne vandrer med deres varer. Fra gammel tid af har lamaer været<br />

lastdyr. Her bruges et æsel.<br />

Dias nr. 33<br />

Side 30 af 46 – Diasserie 1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!