Præst Susanne Ramsdals tale

Vielse af Majbritt og Lars lørdag den 28.8 kl 14.30 kl 2010 i
Åbyhøj kirke.
Kære brudepar, Majbritt og Lars, kære familie og venner.
I har valgt solsikken som tema for jeres bryllup. Solsikker er
der ikke mange af i Bibelen, men det, solsikken
symboliserer er Bibelen fuld af. Den smukke blomst
strækker sit hoved mod lyset, den bøjer sig for det og den
ender sine dage som nyttige frø, der kan sås og bliver til
massser af nye solsikker. På en gang smuk og nyttig, på en
gang kun i live sommeren over og så alligevel i evighed.
Lyset er det, der i skabelsen skilles ud af det grågrumsede
og deler døgnet op i dag og nat, lyset er det, Gud sætter på
himlen som sol, måne og stjerner, for at vi mennesker kan
holde styr på dagene og kende hverdag fra fest. Lyset er
det, Gud sender til verden som Jesus, for at være nær hos
os med sin kærlighed. Lyset er det, der skaber liv og vækst,
både inde i og uden om os. Lyset gør hele forskellen. Og
derfor er solsikken er dejligt tema – lysets og solens blomst.
Dejligst af alle glæder,
Er glæden for slet ingen ting
Ikke for noget,
Du kan eller gør
Glæden for intet og glæden for alt’
Glæden, fordi du er til.
Det digt af Axel Juel, kom jeg til at tænke på, da jeg havde
talt med jer her i kirkens krypt. For det var netop den glæde,
I to talte om. Glæden i jer var den, at den anden var til og
var der for jer. Det samspil, I to har i hinanden, gør dagene
lysere. Og det gode modspil, gør dem spændende.
Samværet får dagene til at blomstre og den gensidige
forståelse gir dagene værdi. I hinanden har I to fundet
netop det menneske, der gør livet helt.
Og derfor er I kommet her i kirken i dag, for at sige et stort
ja til hinanden. I vil sige det foran både Gud og jeres familie
og venner, som alle er tilstede her i dette kirkerum i dag.
Gud er her som kærlighedens Herre, som menneskets
skaber og som livets opretholder. Og med al sin godhed, al
sin kærlighed og al sin magt lyser han i dag sin velsignelse
over jer og jeres kærlighed til hinanden.
Med den velsignelse sættes jeres kærlighed ind i en større
verden, nemlig Guds verden. I Guds verden er alting
fuldkomment. I Guds verden overvinder kærligheden alt.
Derfor er det godt at indgå store løfter foran Gud og bede
om hans velsignelse til at gennemføre de store løfter. For vi
ved jo godt, at i menneskenes verden er det ikke altid, at
kærligheden over vinder alt, ikke altid, at kærligheden viser
sig som den stærkeste af alle magter. Men fordi det er
sådan hos Gud, får vi lov til at knyttet vort håb og vor tro til
noget, der er større end os selv. Vi får lov at knytte os
sammen med Gud. Fordi Gud i velsignelse lover os, at han
vil knytte til ved os. Han vil os det bedste, han vil os
kærligheden, sin egen kærlighed. Og ud af den kærlighed
får vi styrke til at elske mere, end vi troede muligt, længere,
end vi troede muligt og dybere, end vi troede muligt. Alt
bliver større, når vi henter styrken fra Gud og fra hans
kærlighed.
Når vi elsker bliver glæden dobbelt og sorgen halvt at bære,
som der står i salmen Det er så yndigt at følges ad. I den
mere moderne salme vi også synger i dag står der: at den
som intet bærer på, visner som det golde strå. At elske

handler altså om den anden og ikke om en selv. At elske
handler om at bære byrder for den anden, men også om at
tage hensyn og ikke overvælde den anden med byrder,
man godt selv kan bære. At elske handler om gå samme
vej, ikke gå i takt, men i samme retning. At elske handler
om udholdenhed, om at ville hinanden, både i medgang og
modgang.
Som vi sang:
Egen byrde skal I bære
Så den anden slipper fri
Men er byrderne for svære
Skal I stå hinanden bi.
Den, der intet bærer på
Visner som det golde strå.
I kender hinanden, har taget hinanden for at være sammen
i hvad livet og den gode Gud bringer jer. I siger ja for livet,
fordi I mener det. Den gave, jeres kærlighed er, tager I
varsomt imod hver eneste dag, og lader den leve i dybe
samtaler og latter, i musik og sang, i hengivenhed og glæde
og meget meget mere.
I vil begge gerne gøre en forskel for andre, med det I
foretager jer. Den respekt, I har for hinanden, har I også for
andre og for livet selv. Hvert øjeblik er kostbart og skal
bruges godt og smukt. Derfor gør I som solsikken – vender
jer mod lyset og varmen, for at tage og give lys og varme
selv.
I har kendt hinanden i 3½ år, og de sidste to år har I boet
sammen. I har åbnet en smykkebutik sammen og I laver en
masse musik sammen. I har mødt hinanden som voksne og
har en dyb respekt for den historie, der har formet jer til at
blive netop den, I hver sær er.
Så I har det bedst tænkelige fundament for at sige ja til
hinanden her i kirken, ja til at ære og elske livet ud, ja til at
være der for hinanden i med- og modgang. Ja tak, til at leve
sammen som ægtepar under Guds velsignelse livet ud.
I skal nu rejse jer....