Side 65 - Kapitel 2

:I
1, 64 Den aye Skabning
By{ninp saa fuldstendigt svarede til den Anvendeise,
a"i .t ita" gores deraf. pe, der paastaar, at Menneskene
har udviklel sid fra laverestaaende Vesener, vil
stede Daa filosoliske Vanskelifheder, der er ti Gange
storre Lad de, der moder dem hvis de anta$er Bibelens
liAefremme Lere, at Gud bleste Livets Aandc i i'Iennesl

66
ben nye Shobninl, .
scm en Alvekslin€i oE nart de snsker no[len Undervis'
uln€ enliaaende Guds Plan, vender de sjg til Kommenra-e(
og Katckismer, D_isse saave, som de lcYendc Larere
burde da ogsaa kunne hielpe og veilede Zions
P;{rimrDe til en klarere Forstaaelse aI Guds Karakler
oE"ll"n; -"o de Sor desvarre olle lige det naodsatte'
de lordunkler og lorvirrer hyppigt Tilhorernes Tanker
od udle{{er Guds Ord fejlafti$t o$ vrangt' saa at- de'
.3^ U"?i {ester Lid lil d-m, snarere bliver lort bott
ira Lvset end narmere til det,
..let er sikkert ikke med Heasigt, at man saaledes
vildl^der Folketi thi vi kan ikke andet end tenlre os'
al saavel "f*t"r" l.etere som Forlatlere [liver deres Tilhorcre
.e i"t bedste' de selv eier' Den virkelige Kilde
tii ai deone Forvirring og Dunkelhed maa soges Be€et
UoJt -,-'" titt"A". For nesien 1800 Aar siden' da Apostlene
fra-, fiX Fienden, Salan. lrit Spilletum i 'vlenigh",lerr.
H"rr"rrs Hvedemark, og saaede' som Herren
forudsafde i en Lignelse. Vildlarelsens Ueres i rigl
ivr""i iitlutth*ur li 24.36-43.1 Ved disse Vildlarelser
.. i ttrt." eller minilre Grad alle den guddomm-elige
.q,ul""buti"gt Sandheder blevet Iorwen$el o€ lordrciet
nred det Resultat' ai Herrens Hvedemark allerede
l*- g"Avoa"t""" al der Iierde Aarhundrede praktisL
tuit "ui tt"u"t en Ugresmark -sand med hlot en forholdsvis
"betvJ"UC Mengde Hvede imellem' Vildiarel-
,*r'M"ik" leire"de si€ tettere og ta-tlere" om. Ilenigheden,
o€ i li Aarhundreder varo Uretl@rcllgneoens
i"tt"t fo-ttr.l"a"nsl Hemmelighed' Enehe'-cker' mcdens
Mulm dekkede Folkene Disse ti Aarhundre-
;;;1;lA;; ; al e,. stor Del a{ deo 'kristne Verdensn
-."i-i"t"tiia"*"
'Vi?""
Menneskepden morke Middelalder'
rt"if."' at det var i denne Mulmets og Dunkelfi"a"*
iii' at Ref ormationsbevepplsen - opstod. .Reiot-uiot"-o
Lys begyndte at straale Irem midt i
iulrtk"t, og siden -oe har dlt, lovet veere Gud' sladig skiD-
;';';i;;;
tt*"'". Vi kan imidlerrid ikke undrc
Den nye Shabnin4 5?
os overi at Reformatolerne selv, som var opvokset i
detle store t}lorke, var mere eller mindre paavirkede
deral, oS at det ikke straks lykkedes dem at rense sig
ira alle de besnereode Vildlarelser; dej, vi vilde snarere
have betragtet det 5egr intet miodre end et Mirakel,
om de havde kunnet $aa lra dette Morke lige
over dl det klate og lulde Lys over Guds Karakter o(
Plan,
Den Feilta{else, som Relormatoremes Efterlolgere i
dc forlsboe tr-e Aarhundrcder har giort sig skyldige i.
er, at de har anset det ior rosverdigt og rigtigt at anta6ie
de Trosbekendelser, der blev lormuleret i Relormationstiden,
oC at de derlor har betraStet ethvert
yderligere Skriit lrem rmod stsrre Lys som Vranglere.
Men baade de og vi burde tvertimod, samtidig
med at vi erer Relormatorerne og lilbeder os over deres
Troskab, Lomme i Hu, at de ikke var Meni$hedens Lys
ellet givet den til Ledere, rneo at de i del hojeste var
Medhielpere, De af Gud ansatte Ledere vat fsrst og
lremmest vor Herre Jesus selv otr! dernest hans inspirerede
Apostle, der bler saerlig vejledet o[ bevaret aJ
ham, samt for det tredie Fortidens hellige Guds Mend,
dir talte o1i skrev, efter som de blev drevet aI dea helli6e
Aa.!d, til vor Belaring og Foroaniog. Som Folge
ai at Herren tillod Reforoatoreme at se et Glimt aI
&t sande Lys, blev de i Staod til i noget .Maal at fatte,
hvor lryEteligt det Msrke var, som omgav dem, og til at
gsre en saa heltemodig Anstren{else, som de faktisk
giorde, Ior at komme ud aI det oli paa ny komqe ind
i Guds Kunilskabs Lys, der straaler Jrem lra vor Herres
Jesu Kristi Aas1m, og som gennem haas od Apostlenes
Ord er blevet os i.il Del. for at det skal vere en
Lygte lor vor Fod oS et Lys paa vor Sti, saa at de ret-
Ierdiges Sti kan komme til at skinne ,klarere og klat""e
l.lql hoilys Dag.. Vel bsr man ikke ignorere
meaa:skelige Redskaber og deres Tjenestcr i fale og
JEnlt; rlen enhver, som nu onsker at vare en Herrers
t

68 Den nye Shabning
o! Lvscts E{terlolger, rnaa sc noie til, at han lra disse
meaneskeljAe Kilder kun modtager saadan Bistand,
sorn kan hielpe ham til bedre at verdselte o€ forstaa
Skriltens inspirerede Udsagn. "96 de ikke taler
i Overensslemmelse med dette Ord, er det, Iordi der
intet Lys er i dem.o - Esajas 8:20; eag, Overs,
Under vore loregaaeode Studier har vi set. at vor
Herre Jesus, lange lorend han blev Meunesket Krislus
Jesus, var uGuds Slalnings Befyodelse". Vi har set,
hvorledes der al og ved Guds elskede Son et blevet udiort
et fremadskridende Verk ved Frembringelsen af
de lorskellige Guds Skabninler - Keruber, Seraler o{
Engle, de Iorskellige Ordener eller Arter al Aandevesener,
om hvilke der kun er blevet os lidet aabenbaret.
Yi har netop fuldendt en Undersogelse an$aaende
den jordiske Skabelse, og ved Hjelp aI den duddommelige
Aabenbaring har vi set, hvor uendelig storslagen
dens Afslutoing i Lobet ai Tiderne lor alle
Tings Genoprettelse vil blive,
Men den nye Skabnin{, som vi nu er ved at betragte,
bliver i Skriften ltemstillet lor os som fuldstendig
forskellig fra Mennesker of Engle, Den himmelske
Fader fandt Behaf i hver enkelt Del aI sine Henders
Gerninp; thi "luldkonmen er hans Gerning*, o€i hver
Klasse eller Orden er luldkommen i sili selv eller vil
blive det, naax det store Jubelaar, som vi tidli{ere har
omtalt, endelig er inde, At der saaledes blev skabt
ilere lorskellige Ordener, maa vi derlor ikke oplatte
sam et Tegn paa Util{redshed lra Skaberens Side og
som Forsog paa at skabe noget bedle eller mere fyldestgorenile;
men vi bsr deri se eo Aabenbarelse aI nGuds
mangloldige Visdom". Med den rige Afvekslin$, som
vi lorelinder i Naturen, blandt Blomsterne, Graesarterne,
Treerne og blandt Dyrene, Iorholder det sig
paa samme Maade - alt er luldkooment i sin Art og
paa sit eget Plao, Det var ikke som en Fol$e aI Util-
Iredshed me

10
Den nYe Shabning
Da Jehova Gud besluttede at lrembringe den nye
Skabnind - som skulde vare delagtig i dea guddommelide
Natur (2 Peter l:41, dela€tig i hans egen "Herllghei,
,:Ere oE Udodelighed (Romerne 2:7r en$ Overs'l
j
bestemte hln, at inden kunde blive skabi til en saa
hoi Stilling oI dEreltei stillet paa Prove; men at deri-
-od eolver. slom skulde blive Medlem aI den nye Skabni.og,
forst maatte staa sin Prsve' helt og fuldi- vise
.in -iroskab mod Skaberetr og hans retf@rdige RegeflDds{runds@toinder
fot at kunne blive oph€iel til
d"iJ hui. Stiu;a - til Delagtighed i den guddom-
,nelioe Natut. Vi har ser' hvorledes Gud havde sorgct
toi, ?i M""rr"rk"t blev stillet paa eD Prove der kunde
"{go.., huo."idt det var vardigt til det evi{e
-Liv.
eller
"il Vi'ttut betraglet Menneskels oprindeliSe Fuldkommenhed.
dets Fald, det" Genlosning og Genopreltelsen
af alle iem al Menneskesla$ten der bliver ftndet vardige
dertil. Vi har liEeledes sel at Englene blev skabt
he-llioe op luldkomne i deres Natur og deretlet stiltet
-Prti.
o^ Men det er let at lorstaa, at en lilinende
F "-o"ip"*t"a" ikke kunde benytles ov€r lor de ny
it "lti"c-"., som skulde besidde den guddommelige
"l.i*, i"*f ig lgrst at skabe dem luldkomne i denne
i,{il' ; ier-nest sette dem paa Prsve' Hvorfor ikke ?
i;rdi "; yderst viftig Egeaskab ved den guddommeiiJ"
Uut*'.t Udodel;gheden, og naar vi har forstaaet'
ut" dett" Ord betellner etr Tilstand' hvor Doden er umuiia-tr"
gi"a \'. K-apitet l3). saa kan vi ogsaa lel inds€
fti"i a"t vilde havc indbefattet at have skabt nogle
ir-"..t pnu det guddommeli€e Plan' altsaa udodelige'
op-,l"r"lt"t at hav-e sai dern paa Prove' Det vilde have
i""aUf"tt"t, at dersom nogle al dem var kommct iil
iori og tuA"a"t ikke havde oplyldt derr slillede Betingelse-.
neolig absolut Troskab mod Gud' vilde de
i.i"- "*.a u"dod.lige Overtradere, som ikke kunde
rJr"aa"t, og hvis lorisatte Tilverelse igennem EviEfr"al**'A..ign
a som Overtredere o$ Syndere vilde
Den nlte Shabning 7l
have veret en lorsmedelig Plet paa Uoiversets ellers
saa rere og pletfri Skabnind, saaledes som det er Guds
ilensigt' at den til sidst skal blive. Vi latter saaledes,
hvilken Dybde al Visdom der er aedlagt i den Plan,
som Gud har valdt med l{ensyn til denne Klasse -
de mert begunstigede ai alle hans Skabninger, * idet
han prover dem strenEt og indgaaeode, medeas de
eadnu er dodelige, Medlemmer af en anden Klasse aI
Shabninger, der har eo saadan Natur, at de kaa ds,
Orn vi i Tanherne stiller os ved Siden af den store
Skaber som hans {ortrolige Venner og s6Eer at udiinde,
hvoriedes den guddomrnelige Plar til denne nye SkabninS
blev udgrundet, kao vi forestilie os, at Gud Jehova
ha,r ovetvejet Sagen med sig selv angaaende den
nye Skabrjng omtrert paa lolgende Maader Hvilken
Klasse aJ mine Ssnuer skai je{ tiibyde dea enestaaende
9g
ophoiede Forret at blive omdannet til deane hojeste
Orden eller Klasse blandt rnioe Skabninder? De er
skabt imit Billede alle sammen, af hvilken Ordea de
ead er - Mennesker, En{le, Kerlber, Serafer og Overengle,
de vil alle naa den hojeste Grad ai Lykke, enhver
i sin egen Fuldkommenhed o! Stitling, naai min
PIan til Iulde er blevet georeinlort, og alle Proverne
afsluttet, Men hvilken aI disse Ordeoer skal ieQ mr
filbyde denae deo sisrste af alle Velsignelser oS-Forretti[heder---
at blive . deiagtig i den gudJomi::etig,.
\aLur"? Naturligris maat[c Faderens Tankc shafs
ialde paa den enbaaroe, clen forstelzdte. som dea. der
allerede var den hoieste og ionremste blandt alle dc
mange Tusinder olt slod ham selv neernest, den Gud,
oer m€egtige, gennem hrem han havde skabt alle Tin{,
oQ :.or,r liEie til dc ruindste Eni.ehheder havde vist en
a,idlig svigtende Trolaslhed imod sin Fader og Skaber.
ilan var_ derfor den, hvem denne Lejlighed til at opnaa
oen guddomnrelife Nalur oE dens medfolgende Her_
Iuhed_. ,4re og Udodeligh:d fsrst vilde blive tjldelt.
,uet behagede Gud, at i ham skulde hele Fvlden bo.

Den nye SAo6ning
- o{or at han skulde blive den ypperste i alle Ting"'
(Kolossenserne 1:18, 19.) Han var i Forvejen der ypnersic
lremlor allc aodre. og ellersom han havoe oe'
i"ii.i a.t-" Slilling paa en trofast Maade stod
-han
riirrilgtit fsrst fo"-Tut t'l- at- blive lorlremmet til en
r.,nilt"f -Fu,l"."o "orn hclst hoiere Hadersplads og Vartiigled'
hurrd. at tilbyde Den, som har' ham skal gives'
;iL;;t;i have ove,ilod. Troskab vil laa sin Belonnin$'
sllv om derte indbefatter. al den trola-ste lorst
.maa
underkaste sig de stleogeste Prover og de mest ydmy-
-E.L.itt'g".
o"J.
og Tigtelser' Skont han var Son'
,'" A.t ". ydirst t.otasiog hengiren Son' ku^ndc. h''rn
d6o ikke laa Del i den guddommelige Nalur' lor hans
iri op Troskab val blevet stillet paa de strengestc
Yrovef.
b"ti" Udkr.t. til den nve Skabnin{-og" Udv'elg,c1sen
af den enbaarne til at vare den nye Skabmogs noo'"a
oE *"tt" - naar han havde underkaslet sif
i" ptr"""t-.C TugLelser' Ydmygelser o$-andte,Eriarioder,
som var nodvendige lor at han kunde oevlsc
ri""V*taraft"i - var alle"rcde forelagel j Guds.Raad'
to. Meunesket blev skabt Gud vidste paa forhaano'
"1'rr"""-^.""*f."uge Skabfling vilde lalde' Han havde
iu"t"; ; M;"J"t som SI'ul derior skulde lide
i;;;;;: ;; han havde {orudbesternt, at den Prsve' hvor-
"t
. i." ifa" "-tte sin enbaarne Son, skulde bestaa

14 Den le Sksbni,]e
Eller lra Engleoe? Etler fra l[enneskene? Fra hvilken
Klasse de eod blev udvalgt, maatte de underkastes
ngia€tiA de samme Prsver, som den enbaarne maalLe
Ueita--a, oe det af samme Cruad; thi de skulde laa Del
med ham i hans Hertighed, ./Ere oS Udodelighed. Den
Prove, han blev stillet paa, gialdt huo" Lydigh.d -
han maatte vere olydi€ indtil Dsden" (Filippeaserne
2:8); oS alle de, der som nye Skabninget snsker at laa
Del'med ham i den guddommelige Natur, maa derlor
ogsaa v.pre delagtige med ham i Proverne, Lidelserne
o[ Vaaskelighedern" og *"u vise si$ tro{aste lige indiil
D-td"n, Om Tilbudet var blevet Sjort Englene al den
ene eller den anden Natur, vilile det have indbelattet
en andeo Plan end den, vi nu ser ved at blive udisrt'
Vi har set, at de hellige Engle har laaei deres
Ertarinder o{ deres Kuldskab gennem Ia$tia$else og
ikke vJd direkte Berzrirg med Synd og Dod Skulde
man ou tanfte si$ en saadan Tilstand blandt Engleoe,
at no{le al dem dode, saa vilile det indbelatte, at der
o{saa= maatte ti:rdes virkelig syDdige Forhold blandi
Eiplene, saaledes at den ete lorfulgte den anden o s' v :
ellir ogsaa maatte uo$le af Englene have giorl. hwad
Jesus g]jorde, legge til Side eller forlade deres hojere
Natur ip blive Meo:resker lor at kunne lide Dsden'
Gud vaigte imidlertid ikke denne Plan Da Synden
-Stral,
,:g dens Dadeq elter hans Vilie skulde anskueli-ddsre"
puu Menneskesle€ten, besluttede han of,saa
bl]uidt M"oo*sk"". at udvaelge den ovrige Del al den
nve Skabninf, Derved vilde ilke blot den enbaarnc
i'iive prsvet i Forbindelse med l{enncskene og Syndcn
od D;den som herskede rblandt dem, men o$sae alle
hins lledarvilgcr til den nye Natur vilde komnc til
"d"
at lielnemgaa **" Erlarinfer of Prov-er'
-Saa.ledJ
v de-den enbaarne, Jesus, der senere blev kaldt
Krisius, den Salvede, blive et Monster o$ Eksempel lor
de svri{e Medlemmer al den nye Skaboing, der alle
nraatte 'oonaa Karakterlighed med ham, blive ligedan-
Den nYe Skabning 15
net med Guds Ssns Billede. {Romerne 8:29.) Her som
overalt ellers i den duddommeliSe Plan viser Guds
Okonomi sig. Dei vild; vere tilstrekkeligt, at Doden
kom til at virke inden Ior den sns Afdeling al Skabningeo"
Derved vilde ikke blot Menneskene blive stillet
paa Prove od Etr{lene laa en udmerket Anskuelsesuodervisdng,
mJn til'iige vilde alle de, der skulde agtes
vardige til at blive Medlemmer aI dea nye Skabning,
derigennem kunne blive indSaaeude og omhyggeligt
prsvet.
Den Omsteodighed, at det nye Testamente, Jesu og
Apostlenes Lerdonme, er henvendt til de nye Skabuialpr
eller til dem, som har til Hensigt at tage de
l'ros- og LydiChedsskridt, som er nodvendige lor at
blive saadauue, har laaet manfe til at tro, at Gud har
samme Plan med alle Memesker, hvad Bibeleo imid,
lertid bestemt oodsi{er. Det har faaet dem til ai
overse, at Evaageliets Tidsalders Kaldelse benevnes en
himmelsk Kaldelse, en Kaldelse lra det boje. (Filippenserne
3: 14; Hebraeroe 3:1,) Som Folge af manglende
Forstaaelse aI, at Gud har en serlig Frelse i Beredskab
Ior Evangeliets Tidsalders Meoighed, men en anden
Frelsesplan Ior den ovrige Verden, hersker der stor
Forvirriag iblandt Bibelfortolkerne, som ikke kan se.
hvilkea Forskel der er mellem den udval{te Klasse
og de Velsigoels€r, der bliver den til Del, og deu
lanlit- storre ik&e-udvalgle Klasse og de Velsig-nelser,
som i sin Tid skal tildeles den genaem de udvalgte.
Disse Bibelfortolkere har tenkt sig, at Guds plaa- er
fuldbyrdet, naar Udvelgelsen er afsluttet, De har ikLe
k-.net se, at- den da Isrst er ved sin Bepyndelse.
T:d, -gi* de-n r"enoeskeLige Natur og den -G.nop_
r-erlerse, der er bestemt lor Verden i del store og heie,
lor,. saa mantie, som vil iage imod den pau. H-"rr*.
Detrngelse.
o, - D-enne
, Malgel .paa_Evne til at skelne mellem
Dlags rrelse,
de to
lvleoi{hedens Frelse tij "n nv Nit"r. a""

'76 Den nye Skabning
guddommelige Natur, og Verdens Frelse til den iuldkomae
menneskelige Natur, har i hoi Grad tient lil at
Iorvirre Bibellortolkerne oS {aa dem til a1 sammenblande
de Skriltsteder, der taler om de to Slags Frelsc,
saa at de snart t?enker paa Frelsen fra et Standpunkt
;g snart lra et andet, Nogle taler om de Irelste som
Aandevesener, men forveksler alli$evel disse Aandevesener
i I-Ierlighed, .4re og Udodelighed med menireskelige
Vesener, idet de ienker sig, at de i deres
aandeligc 'filstand har Kod og Blod. Alrdre bygser
C

?5
ben nYe Shabnig
o{ Udodeli$hed i Brug. Bibelen si$er os jo klart
,od
tyd:tigi, at Faderen ikke blol har giort Sonoen- cer-
"m"d
aOUA si€ i siD Natur, men ogsaa givet haE sede
m-eJ siQ paa sin Trone, (Aabenbaringen 3,21 1 seh' om
Sonnen i-en Forstand forlader deuoe EnbedsstillinS lor
i Lrb"t uI de iusinde Aar: serlig ai taEe sig al de An-
[{eender, der sLaar i Forbindelse med hans ksbte iordl"sie
Eien

gt Den nYe Shobrting
kar, for at der dverv@ttes Kralt maa vere Guds og ikke
Ira os". (2 Korinthier 47.1 Det nyavlede Sind, den nye
Vlt;" * itt, hvad der nu rePr@senterer den nye Natur'
indiil den nye Vilie, der maa udvikles til Karakter, i
i.o trt"t" dprt ni"i.. Iaar et himmelsk, et aandeligt
Le{eme, der er {uJdkomment og fuldstendigt samt t
nol O*'erensst"mmelse mcd Guds Ville' lrdtil da er
dei Guds Kralt - den hellige Aand, der virker i vort
Sinrl og gor os til nye Skabninder, lil Prester - d':t
ie,le" oi til at olre og olisaa viser os, hvad vi bor opolre'
nemlic vore mennesk"lige Interesser, Forhaabninger o$
Orr"k"'r, nuut de blot i nogen Grad kommer i llodstrid
med de Formaal o€ Vilkaar, som Gud har lastsat lor os'
De nye Skabning"r opnuut altsaa deres Seir ved at
opolr" deo menn"skelige Natur. En saadan Sejr tienir
til at lorherlige Gud og til fuldt ud at vise, at han
.'"i ti"" Lrtt". Jr maEiig til at virke i os baade at
"iff. "g "t virke, DerveJbliver Gud aeret paa en Maade'
"o ha-n ilot " kunde blive det, om vore naturlige Forhold
var i Overensstemmelse med hans Fordrin$er'
saa ai vi intet OIIer vilde behsve at bringe' Medens
a. oy" St uU"l"g"rs Tro. lndvjelse og Opoirelse i dette
Liv svarer til o$ blev forbilledligt kemslitlet.ved de
aronitiske Przester i Israel oS deres Ulre' bhver oc
,r.," Skubtting"t" fremtidige Stillitrg som Presler bili"lUot
ua*ut.t lor os i Melkisedeks herlige Prestedsmm",
huad Apostelen klart paavrser'
M;tL""a"k var ikke som Pres! kledt i linnede Kled"",
,r*. han bra$te OIre, Han var Praest og Konge
"uu tu^-" Tid, d Prast paa sin Trone' Som saadan
incltoA han en hoiere Plads i Forbilledel end Aron:
thi;;""" var Abrahams Son, og Abraham- s-clv betalte
Tiende lil Melkisedek oS blev velsi$oet al ham' hvad
no"tt"t"" forklarer er en fort ledlig Fremstilliog a{'
.i dut lu,r.r" olrencle Ptaesleskab staar paa et lavere
Trin eller indta{er en ringere Stillin[ end det kongelige
i"o"t""kab i frerliEhed og *iEre' Melkisedek var alt-
Den nye Shabning El
saa et Forbillede paa de nye Skabninger' naar de som
L"--* pu" Ktisi L"g"mn bar begyndt deres herlige
Gernino I det lusindaarige Rig]' Da vil al OIIertienestJ
vere tilendebraSt {or dem' Da skal de begynde
at regere, styre o$ velsigne' oS de vil lutdt ud
blive i Stanl dl at Pennemlore' hvad Gud har fori@ttet,
Velsigtrelsen t-or alle.Jordens Slegter' Genneal
disse Guds {cdskab"r kan alle' som vil' komme tilba{e
fil luld Harmoni med Skaberen o$ hans Love' -
t }loseboo 22t l8t Galaterne 3: 16' 29'
Jehova" benvl.ier manfe slaaende Billeder lor at
Iremslille deu inderlig" Forbindelse og Enhed mellem
den eabaame Frelser o€ den udvalgte Menighed, der
hsrer ham til oS nu bliver lorberedt til som nye Skaboinger
at vere meddelagtige med
-
ham i den $uddommelige
Natur, 11e6€ n har sikkert {orudset, at de ydmyge
blaadt de menneskelige Skabninger nodvendigvis
maatte have svert ved at tro, at Skaberen skulde have
eu saa ubegreuset Interesse o6i Kerlighed til dem, at
han vilde indbyde dem tii at iadta{e den hojeste Stilling
i Universet nest elter Sonnen og n:est elter ham
selv. Gang paa Gang under lorskellige Billeder er

52 ben nye SiabninE
Salomon, var et Forbillede paa det storre aaodelige
Tempel, som Gud nu er yed at oplore, (1 Peter 2:5J
Der vises os, at liEesoo i Forbilledet hver Bjaelke o{
hver Sten paa Forhaand havde laaet sin Plads anvist
og var blevet tildannet til at passe ind paa netop dette
Sted, saaledes vil det ogsaa vere med den nye Skabniag,
Dens Medlemrner vil hver for siS blive tilpasset
til sin bestemte Placls. Ligesom denne Frem€angsmaade
i Forbilledet glorde det muligt, at Templet
kuode oplores udea Lyd ai noget Hammerslag, uden
Buldren aI nogen Art, saaledes vil ogsaa .&lenigheden,
naar deu nye Skabning er fuldeadt, blive lodt Ira de
dsde ved Afslutningen af Evangeliets Tidsalder, ligesom
Herren, Hovedet for Templet, i sin Opstandelse
ved Tidsalderens Befyndelse blev deo fsrstefsdte al de
dsde, - l Kon€erne 6:7.
Det menneskelige Legeme med dets lorskellige Lemmer
er et andet al disse Billeder. Aposteleo Paulus
viser os klart og tydeligt, at der er en lige saa noje og
inderlig Forbindelse mellem Herren, Hovedet Jor MeniEheden,
og de udvallite, Lemmerne paa hans Legeme,
som der er mellem det traturlige l-egem€ op dets Lemrner,
(Romerne !2t 4,5i 1 Korinthier 12: 12.) Ligesom Hovedet
leder Le{emet, tenker ior d€t, legger Plaaer lor
det, har Overopsyn med alle dets Anliggender og lader
dette eller hint Lem paa Le{emet bistaa de andre, sarledes
Lar ofsaa Herren Overopsyn med sit Lefeme og
sette,r de forskellige Lemmer paa Legemet, som det
behager ham. Ja, i den Grad tager haa sig af alle
deres Interesser, som solier at belaste deres Kaldelse og
Udvelgelse, at han endog, saa lanlie de er i den rette
Hjertetilstand, ydmyge og trofaste, vil lade alle Ting
samvirke til gode ior dem, Iordi de elsLer Gud og er
kaldet elter hans Beslutnia{.
Forholdet mellem Fyrsten og hans St.idsroa?ld og
mellem Hyrden og Faarene er andre Billeder paa det
iaderlige Samluud mellem Kdstus oli Menigheden.
Den nye Shabnin1 83
Sksot disse Billeder hver lor sig giver os eu dybere
Forestilling om den helliEe Forbindelse, der lindes
mellem den nye Skabnjn€s Hoved og hans Brsdre,
l4enigheden, saa er do! vel Billedet om Brudgommeu
og Bruden det, der klaiest og mest luldstendilt hder
os {orstaa Mestecens Interesse og Forkarlighed-Ior os.
Ja, den enbaarue er i Saodhed en edel Brudgom lor
alle dem, hvis Forstands Aite er blevel opladt. saa de
kaa se Storheden i hans Karak[er og Trofasthed,
Proleten {iver et slaaeade Udtryk lor Menighedens
Fslelser over for Herren, naar han lader den sige, at
han er ,udmarket lremlor ti Tusindeu, Under Benyttelsen
aI det samme Billede skriver Paulus til Menigheden
i Korinth: 'JeS har jo trolovet eder med een
Maad lor at fremstille en retr Jomlru {or Kristus,"
(2 Korinthier 11t2.1 Han sigtede herved til deu Skik,
som fulgtes iblandt Jsderne ved .lEgteskab€rs Indgaaelse,
men som er_ meget forskellig lra, hvad der nu er gen$s
over hele Kristenheden. Nu til Dads er en Forlovelse
eller en Trolovelse blot eu lorsolisvis Forbindelse, der
kan opheves, saa snart en aI Parterne linder, at den
vise- sig uheldig. Men det var ojensynlig Herrens
Mening, at Trolovelsen blandt Joderne stuldl vere et
Forbillede paa Trolovelsen mellem Kristus, Brudpommen,
o[ MeniShedeo. hals Brud. Ifolgc iodisk Skik
og Bru€ er Trolovelseo det virkelige .lEgteskab. Ved
dens Indgaaelse opsettes der ea Kontrakt, s@dvanli{vis
skriltlig, som indeholder en gensidig Overenskomst
mellem Brudgommens o5i Brudens Representanter aagaaeade
Medgilt og ligaende, En saadan Forbindelse
ansaas lor absolut bindende lor Fremliden, skant Brvllupslestlighederne
og den virkelige Forening i Almindelighed
iorst finder Sted et Aar efter. paa samm.
.llaade lorholder det sig med Or.ereoskomstea mellem
Herren, den himmelske Brudgom, o{ hans trolovede
Menighed, Hverken lra hans eller vor Side dreier det
sig om en los Forbindelse, men om En fast og urokkelig

84
Don nye Shabnmg
Iiorening ai Hierte, Interesse, Kerlighed og Hengirenhed,
Det vilde vere en me€et alvorliE Sag at op'
heve denne Pagt. Om Brudliommen siger Apostelen:
oTrofast er han, som kaldte eder, han skal ogsaa $ore
;1s1.. {1 Thessaloniket 5t 24) Det kommer derlor kun an
paa ' os selv, hvilket Udtald Sagen skal laa
Ved den indeverende Tidsalders -Afslutning kommer
Herren lor som Brudgom at hente sin Brud, Men
han vil kun ta{e imod de kloge Jom{ruer. De, der
elter at have indgaaet Pagten har veret daaragtige' taabelipe,
idct de ikke har levet i den noieste Overenssteimelse
med den, vil ikke blive agtet verdtge til at
blive indladt ved Brylluppei. Doren vil blive lukket
lor dem, som de1 vises os i Lignelsen (Mattheus 25:1-12J
De Saar Glip af de store Forrettigheder og Velsignel-
""., ""o- d. kunde have opnaaet Adganf til, om de
havde veret trolaste. Imidlertid er dei os en Glede
at vide, at sksnt deres Utroskab bevirker, at de kornmer
ud i den store Tren$sel oS $aar Glip ai Meddelagiighed
i Riget og i den guddommelige Natur' iDddta"lter
dette-dog ikke, at de bliver overgivet til at
leve i evi{ Pine. Nej, Gud ske Tak, at haas Ord nu
lys.r klare.e Ior os, De, der befester deres Kaldelse og
Udu*Ig"I"", opnaar deriliennem en evig Rigdom- paa
Lvksaliohed. O€ selve det at gaa Glip al saadanne
V"l"igttlls"t er en ikke ringe Straf for at have visl
Ugegltaign.a ou"r for Pagten og lor at vaere bleret
besmittet a[ Verden og dens Aand'
Sksnt disse nye Skabninger i Kristus Jesus {or
storste Deleu er blevet udvalgt iblandt de laveste Sam-
Iundsklasser oA ikke saa meget lra Overklasserne' o$
skont Verden Jom Folge deral ikke kender os, ligesom
den ikke kendte hamf saa lorsikrer Skriiten os ikke
desto mindre om, at Gud, der ser paa Hjertet o{-ikke
oaa det vdre. setier uendelig slor Pris paa de trofaste'
.i". n.r bii..", udsegl oE uddannot til engang at udgore
den nye Skabnin$.- Skrilten siSer ikke blot, at Gud
Den nye Shabning 85
har Overopsyn ln"d alls deres Anliggender, idet han
lader alle TinS samvirke til dode lor dem; men den
Iorklarer oAsaa i no{en Grad, hvorledes Gud udsver
dette Overoosvn rn"J d"r"t lnteresset, hvorledes ban
vejleder dem. Den si4er nemlig, al Englene alle er
tienende Aander. der udsendes til Tieneste {or dem,
der skal arve Frelse, o€ at "Herrens Engel lejrer sig
trindt omkrind dem, som frySter ham, o$ udlrier dem.,
Den hevder lndvidere, al deo lille Hiords Skvtsen$lc
altid har Adpanp til Faderens Aasyn, og at billedlig
ialt end ikLe -n"r1l d".es Horedhaar skal kunne krum-
Ines, uden at Faderen ved det, I luld Overensstemmelse
med disse Forsikrin{er om Guds Omsorf laeser
vi andetsteds i det inspirerede Ord; "Herren kender
sineo, o{ 'De skal vare mine paa den Dag, da ieg
komme.-fo. at indsamle mine Juveler'" - 2 Timotheus
2: 19; Malakias 3z 17, eng. Ovets.
Her vil det vele paa sin Plads al tage under Overvejelse,
hvad Herren siger til de nye Skabnioger, som
er blevet kaldet til et nyt Liv: "I maa lodes paa ny."
Herren benytter den menneskelige Fsdsel som et Billede
paa den nye Skabnings Fsdsel, Forud for den
naturlige Fodsel €aar der Isrst en Avling, derpaa en
Levendegorelse, oE endelig linder Fodselen Sted. Saaledes
er det olisaa med den nye Skabning, 1| Vi maa
avles ved Ordet og ved Guds Aand, 2) Vi rnaa levendegores
ved Sandhedens Aand, som vi modtager, 3) Hvis
Udviklinfsprocessen fortsetter, hvis Guds Ord bor rige-
Iigi og i liltageude Grad i os, saa vi hverken er srkeslsse
e,ller ulrugtbare, vil vi naa lrem lil Fadselen, Iaa Del
i den Isrste Opstandelse som Lemmer paa Kristi Le,
{eme, Senere hen (Kapitel6) skal vi nermere omtalc
Opslaodelsen og den iuldstendige Forvandling lra den
jordiske til den aandelige. den guddommelige Natur.
Iier vil vi blol fremsatte nogle Enkeltbeder uoguuen,i"
Avlingen.
_Ordet lerer o" .tJtrykk"ligt, at dissle Gucls
Sonaer ikte bliver avlet ,af dlod, Ji heller af Kods

S6
Den nYe ShahninE
Vilfe, ej heller al Mands Vilie, meo af Gud.. (Johannes
1: 13,) Apostelen paap€Eer ogsaa dette, idet haa, hvor
han skrive.r om den udvalgte Skare, de trye Skabninger,
op den herlige Stilling, de er blevet kaldel til at indtaAc
si-m.n m.d Hovedet, Kristus Jesus. siger: 'ln$en
tage! si€ selv det Ere, men han kaldes al Gud ligesom
io olisaa Aron,n - H&reerne 5t4,
Skditen skelner bestaodig klart mellem de udvalgte
nve Skabnin{er oE Menneskesl@gteu i AlminaeliEhed'
Vi skal ko*-belvse dette ved to Tillalde l) Der hvor
Aoostelen taler om Verdeas Genlosnin$, deler han Forsoniafsolret
i to Delq hvoral den ene er for Menigh.den,
d"o andeo lor Verdeo Hao siger uemlg:
,,Hac er en Forsoning lor vore []lenighedens] Synder'
cioo ikke alene lot vore, men oEsaa lor hele Verdens'"
f l iohanues 2:2.) 2) Aposteleo Paulus skelner mellerrr
MeniEhedens og Verdeos Provelser og Tr@ngsler het i
I,ivet op li€eledes mellem den udvalgte Ivleoigheds og
Verd"ns Ha"l, idet hao sider: 'Ogsaa vi selv, sonr har
Aandens Forstegrode, o$saa vi sukker ved os selv, idet
vi lorventer en Sanleudkaarelse, vort Le{ernes ForlosninA"
- Legenet, Menigheden, hvis Hoved er Kristus'
oo "buis Foilo"nin{ skal linde Sted i den lorste Opsindelse
ved hanJ andet Komme. (Rometne 8:23') Vi
sukker ikle udadtil, som Verdeu gorr tli derved, at-vi er
blevet avlet af Aanden, har vi af Herrea laaet en A[odgilt
moil denne Tids Skulfelser, Prsvelser of Vanskeiigheder,
uemlig det hertge Haab og de dvrebare - Foriittelser,
der er et A.nker lor vor Siel, som naar inden
ior Forheaget. I vore forskelli{e VanskeliSheder og
Provelser sorger vi ikke som de audre, der ihke har
nodet Haab, i d"n "u*rn" Forbindelse siger Apostelen
,ne? Henblik paa Vetden of dens Haab: "Hele Skabninden
Lilsammen sukker o[ er tilsammen i Veer i:rdtil
iu. De owige blandt Menneskene har kun lidet til
at mildne d. Saat og Smerter, som den indeverende
Den nye Shabning 87
mojsommelige Tid medfsrer, htor de blot lerer Syodens
overvettes Syndighed at kende tillige med Strafien
Ior d:n - Dsdeo, Om Skabningens Haab siger
Apostelen, at den .venter paa Guds Borns Aabenbarelse.,
{Ronrerne 8t 19, 22,1 Skabningen venter ikke i Haab
om at blive aI disse Guds Sonner, meu lenges efter de
Velsi{nelser, som de nye Skabninger, naar de er blevet
ikledt Herlighed o{ Magi i Tusrndaarsriget, ilslge Guds
Forjettelse skal biinge alle Slegterne paa Jorden.
Betingelsen {or at blive Medlem al deu nye Skabnind
er ihke at staa i nogen jorfisk Orgaaisation, men
at have Foreuind med Herren som Lem paa hans aandelige
Legeme, Apostelea siger: "Derlor, om nogen er i
Kristus, da er han eu ny Skabniag, det gamle er lorbigangeot,
se, det er blevet nyt." (2 Korinthier 5: 17.) For
at man i det hele taget kan blive regnet som et Lem paa
Kristi Legeme, er det nodvendiEt, at Viljea ganske har
vendt sig bort lra det gamle, fra de "lErderrigheder, de
Forhaabninger, den Stolthed, den Forleogelighed og
r.ie Daarska.ber, der hsrer .lorden til, selv om ogsaa alt
dette i nogan Grad kan vedblive at ulejlige os, fordi det
'rirker tiltrekkende paa Kodet. Det nye Sind er det,
sotn Herren aaerkeader som den aye Skabning, Det
ci det aye Sinds Fremskridt o{ Udvikling, som han
iateresserer sig ior, oli som ha.n har lovet a1 belsnne.
Skriften viser os klart, at hvis vi vil blive i Kristus, er
det nodvendigt, at vi gaar videre eqd til blot at iodvie
os. Indvielsen aabner Dsren lor os og bringer os i den
rette Stilling over lor Gud, den giver os Sonneudkaarelseo
og gar det rxuligt lor os at hente Styrke og Kraft
Ira Guds Forjettelser. Den medlorer, at vi begynder
at udvikle de forskeilige Aandens Frugter {or til sidst
at blive lvledarvi'rg med vor Herre Jesqs til den himmelsl

88
Den nye Skabning
venhed, som Mesteren udtrykte det i Lignelsen om
Vintraet og Grenen:: ,Hver Gren paa mig, som ikke
berer Frugt, den borttager han' oS hver den, som baret
Frugl, rer$er [beskerer] han, Ior at den skal bere mere
Frugt," [Johannes 15:2.] Naar vi er blevet antaget aI
Herren som en ny Skabaiog i Kristus Jesus, maa vi
ogsaa i de nermest lolgerde Aar vokse i Naade og
Kundskab og begynde at udvikle Aandens Frugter. Om
dette ikke er Tilfaeldet, vil vi lorspilde vort Samlund
med ham, en anden vil indtage vor Plads blandt de
udvalgte, dea Krone, som oprindelig var tilteenkt o{
Iorbeholdt os, vil blive givet til en, det bedre forstaar
at sette Pris paa de store Forrettigheder, og som vil
udvise stsrrc Nidkerhed og lver elter at opnaa alt det
herlige, som Gud har lovet dem, der elsker ham, og
som er villige til at regne alt, hvad iordisk er' tror
Skarn o{ Tab mod dette at vinde Kristus - opnaa en
Plads i deo salvede Skare. Ikke blot er eo saadan Udvikling
af Aandens Frugter et Kendetego paa vor Stilling
i Kristus, men det er ogsaa, som Apostelen Peter
si6ier: "Naar I Esr dette, skal I inSen Sinde stade an;
thi saa skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres
og Frelsers Je.su Kristi evige Rige," 12 Peter L1O, 11'l
Dette er, som Apostelen Paulus udtrykker det, ensbetydende
med, at det nye Siod, den nye Skabning, bliver saa
Iuldstendig ligedannet med Guds Vilie, at den daglig
ssger at allore sig det gamle Menneske med dets Lyster
og Beg@ringer. I billedlig Tale lremstillet nemli$ den
nye Skabning et nyt Menneske - Kristus som Hovedet
og Menigheden sorn Lemmerne paa hans Legeme -
der skal undervise og opbygge sig selv lor at naa lrem
til Mands Modenhed i Kristus Jesus, idet ethvert Lem
Ior sig bliver luldkommet og luldt udviklet, ikke i egeo
Kralt, ikke i Kodet, men fuldkommet i ham, der er vort
levende Hoved, idet hans Retlardighed dekker over
aore ufors.etlige Feiltrin.
Den n1'e Shabning 89
- VcC Hialp a{ de fem Sanser, Syn, Horclse, Folelse,
Lugl. oti Srnag dsmmer ,\lenneskene om de Ting, der
rnoder dem, Dsse Sanser staar selvlolgeiig og-saa i
dcrr n_ye Skabninfs Tjeneste. saa lenge den h* t;l Hu""
r Lerkarret. Men dissc Senser alenc er ikke Iyldest_
,.rorende for den nye Skabning, Den behover Lillige
r_ndre_sanser til at oplatte de aandeligc TinS med, idet
drise bverken kan ses. foJcs, smages, hores eller lugtes
al dcn meoneskeligc OrJanisme. Ved sin hellige Aand
har flerre! udlyldt deitc Behov, som Aposielen erklerrr:
'Det sialelige lnaturligel Menneske tager ikke
jmod
de Ting, som horer Cuds Aand til,... han kan
ikke erkende dem; thi

90 Den nye Shabning
Naade, om den nye Skabnin€ i Fostertilstard bliver
modoet til Fodselen i Opslandeiser - indtil vort nye
Liv bliver luldkommet I deo fuddommelige Naturs
Herlighed, Ere og Udodeti(hed.
Hvilkel Nava bor deu aye Skabning kalde5 med?
Fra een Side set kunde dette lyde som et hoist besynderligt
Sporgsmaal. Naar vi tenker paa, at Menighedeo
er trolovet med Herren oli altsaa er hans Brud,
kunde det {orekomme ejendommeligt at spar(ie om,
hvilket Navn deo skal kaldes med. Silekert vil intet
andet Nal'n passe lor Bruden end Brudgommens, og
det, at mao i dei hele taget loreslo€ noget andet, vilde
vise, at man havde en aldeles iella.gtig Opfattelse ai
det Forhold, der besiaar mellero Herren og hans indviede,
Lemmerne paa haas Le$eme, Bruden, Lammets
Hustru. Det bibelske Naln, Griesk ekklesia, det vil sige
Krieti .&lenighed, Kr isti Legeure, synes os fuldt ud tilstr6ekkeligt,
Skal maa anske nogen nermere BeteSgelse.
Iorelinder vi denne i lldtrl'kket Kristi e&fr/esiq eller
G,rds ehhlesla, Kristi eller Guds Menighed. (Romerne
16: 16; Apostletes Gerninger 20:28,) Disse to Navne er
ensbetydende; thi Jesus Kristus o{ Faderen er lige sterkt
interesserede i os, Ligesom Menigheden er Ktisti Legeme,
for hvilket han er lfovedet, saaledes vil Hovedet og Legemet
'.ilsammen homme til at ud6;ore Faderens Salvedc,
hvem det skal behafe ham at lade luldbyrde hele dei
slore Forsoningsverk, som det allerede er tilkendegivet
i hans Ords storste oE dyrebare Forjzettelser, Aposielen
udlormer Navnet oeermete ved at betegne de troeade
som oden levende Guds Menighed., sorn om han derved
vil stille denne MeniEhed' dette Legeme, delte Folk,
hvis Hoved er Kristus, i Modsetain{ iil alle andre
Lepemer eller Systemer, der ikke paa rette Maade arrerkender
den satirme Gud eller anerkendes af ham som
hans eAFlesio eller Meoighed.
Den nye Skabning 9l
Den nu saa almindelige Tilbaietighed til at antage
i'ndre Navne end dem, Herren og Apostlene har Sivet
os Anvisning paa. begyndte allerede megct tidlig al
gore siE €elderde. Ljgesom mange nu til DaSs vil
sige: -Jeg er Lutheraler . je$ er Kalvinist". .ie€
slutter mig til Wesley., ellenied holder mig dl Knox",
mcdens de dog samtidi4 alle hevder, at de hsrer Kristus
til, saaledes ved vi opiaa, at det sammc var Tilfeldet
i den fsrste MenieheJ. Apostelen benleder nernlig vor
Opmerksomhed pia dcnne Omstendigbed i sit fsrsle
Brev til Korinthierne [3:4-6). Partivesenets Aand
havde i den Grad laaet Magt over Brsdreae i Korinth,
at de, som om de ikke var tilfredse med Kristi eller
Guds Navn, lojede roget rueoaeskeligt hertil o{ derved
kendetegnede sig som henholdsvis pauliaske, petrinske
eller apollinske Kristne, Apostelen revser denne Adlerd
o€ paapeger, at det ikke er dbn hellige Aaud, mea en
kodelig Aand, som laar dem til at loretage derne I)eiir2g
al Legemet og slutte sig serlig til den ene eller den
anden aI Herrens Tieuere, Den Bevisfsrelse, Apostelen
berytter sig al, kunde lige saa godt anveodes paa Forholdeoe
nu. Naar han sp6rger: >Er Kristus delt?. saa
mener han dermed: "Er der mange Kristi Legemer, er
der mange Kristi Menigheder, eller er der blot eea?
Hvis der blot er een, hvorlor skulde man da dele den?"
"Hvad er da Apollos, og hvad er Paulus?n De var blot
Tieaere, som Menighedens Hoved brugte til Velsignelse
Ior Legemet - Ior hans ekhlesia, Havd,e de veret uvillige,
kunde han saare vel have lundet aadre til at ud,
Iore den Geroin$, som de gjorde. Al Pris of .4re for
den Velsignelse, som er blevet os til Del igeoaem
,\postlenc. tilkommer lorst og frenmest Menighedens
lloved. som har dra!et Omsorg for og tillredsstillet
sit Legernes Behov. Dette betyder ikke, at vi ikke skal
anerkende og paa relte Maade ere alle dem, som Herren
anerkender o€ @rer, metr det betyder, at vi absolut ikle
maa anerkende dem som Hoveder lor Meniliheden eller

92
Den nya Shabning
maa dele Meni$heden i Sekter og Partier, idet vi bliver
iVlemcskers Elterfolpere. Apostlene og andrc Herrens
Tiencre cr blevet biugt. ikke til at dele Meni$heden.
men til at dra€e dens Medleromer sammen, til at lorene
de indviede troende endnu lastere under det ene Hoved,
den ene Helre, i deo ene liro oS ved 4s1 sng Daab.
Hvad mon Apostelen viide sige, hvis han var i Ksdet
nu og kunde se den besiaaende Spliltelse af Meni$hedea
i Iorskellige Samlund? Fian vilde sikkert sige, at dette
bcviste, at der var komrnet megen Kodetighed, et stort
llaal al Verdens Aand ird i lvienigheden Det betyder
ikke, at alle de, der staar i Forbindelse tied disse Systemer,
skulde vere kodelige og ganskc savne Herren:;
Aand, men det betyder, at vi, i san.trne Forhold som vi
er Iyldt rned Herrens Aand og er blevet belriet lra det
kodeliAe Sind og dets lndflydeisc, vil v:ere rrde al Syurpati
med de Adsplittelser, som vi ser omLring cs under
I

94
Den ny. Sh"bni,t4
Sagtmodighedens, Fredens o€ Kerlighedens Aaud vil
imidleriid laa os til ikke at Isle os krenket over, at
der bruges saadanne Navne om os, Vi maa altage' at
det ikke sker ilolpc no€et daarligt Motiv, eller at det
i hvert Fald ikkJ gst"i al Ondskabsfuldhed. Derlor
bor vi ved saaduro" Lejli€heder svare venligt og ikke
udlordrende. Vi har Lov til at vise, at vi meget vel
torstaar. at det er os, ma! mener' men kaa ogsaa tilli$e
kort og venligt tilkeodegive, at vi {oqetrekkEr ikke at
benaevnes med uoSet Sekt- eller Partinavo, metr at [iaa
under Betegnelseo Kristne i dens luldeste og mest udsirakte
Betydniog, idet vi ikke anerkender noget andet
Hoved end vor Herre Jesus Kristus og ikke nogen ardea
Organisation end den, han iudstiftede' den levende
Guds ene Menighed, Kristi e[Alesic eller Legeme' der
er indskrevet i Himleue, .
Treide I(alitel
DEN NYE SKABNINGS KALDELSE
Kun de rkaldede. Lan udvelfes. - Hvoraaar Kaldelsen til
deue rstore Frelseo beliyndle, - Al. kaldc til Omvendelsc
ikle det saurme som at kalde til den guddomrDelige Natur.
- Dea iadiske Kaldelse, - EvaDEelietidsalderens Kaldelse,
- Hvorlor ikke man{e ,vise", >m€egtige< eller >Iornemme"
er kaldet, - Ophoielie som Belonning lor saud Ydmyghed.
- Karakler er en NsdvendiAhed, - Til Verden i Tusindaarsri{et
udAaar inAen Kaldelsc. men Belalioll. - Tiden tor
den himmelske Kaldelse begreoset, - Den nye Skabniog
kaldet eller dra{et aI Faderea, - Krist s vor Visdom, -
Kristus vor Retl-rdiggorelse. - Forskellen mellem virkelig
og tilregnet Retfardiggorclse. - Behsver den ,nye Skabning.
Rg1Jpr4itt...lse? - Crundlaget lor Retterdiggorctse.
- Forskellen mellem Fortidens hJItides Retlerdiooorels.
og vor. - Retlardipdorelse i Tusindiarsri(et, - Yristus
vor Helliggsrelse. - Ilellieearelse i Tusindairsriqet. - T0
iorskellige lDd\.ielser torbill;dliAt lremstil]et. i Levitterne, -
Bel.ydningen aI, at iDgen aI Levitlerne fik Arv i Landet, -
Den store Skare, - To Sider af HelliggorelseD. - Menneskets
Del. - Guds Del, - Forskellige Eriarinlier elter de
Iorskellige Temperamenter. - Helliggorelse ikke Futdkonmenhed
eller Fslelser. - "Han, som l;eder alle dine Brost.,
- Naadens Tronc, * Hvorledes Retlaidid{srelse leder Ut
Helliggorelse, - Indvielse, elter at dcn himmelske Kaldelse
et ophotl. - lvlenilihedens Frelse eller Belrielse.
T-\ER
BLEV
U L"iligh.d
ikke givel Menneskene i Almindelighed
til at blive l[edlemmer al den nye
Skabnirg og laa Del i dens Muligheder, Forrettigheder.
Velsigoelser og Herlighed-r. Dette lorbeholdtes en
udvalgt, eu kaldet Klasse, hvad der klart og tydeligt
fremholdes i Bibelen.
Israel elter Ksdet blev kaldet aI Gud td at vere hans
Eiendomslolk, adskilt lra alle aadre Nationer oaa Jordea,
som der staar skrevet; "Kun eder har jeg kendt
95