Grundstofkort

Hovedgruppe I (1) 

K 

1H 

Brint 

Hydrogen 

Hydrogen, græsk for ”vanddanner”. Det simpleste 

og vigtigste grundstof overhovedet, 

universets hovedbestanddel (70%). Er Solens 

og stjernernes brændstof til fusionen og en 

vigtig del af syre-basekemi, vand og kulhydrater. 

Der forskes i H som fremtidens miljøvenlige 

energikilde. 

Opdaget af Cavendish, 1766 

Atomvægt (gns.) 1,01g/mol 

Massefylde 0,00009g/cm³ 

Smeltepunkt -259,3°C 

Kogepunkt -252,8°C 

Elektronegativitet 2,1 

Normalpotential 0,00V 

Vol% af atmosfæren 0,53 ppm 

Masse% af jorden 0,15% 

Masse% af havet 11% 

Produceret af Henrik Søllner

Hovedgruppe VIII (18) 

K 

Ædelgasser 

He 

2 

Helium 

Opkaldt efter den græske solgud Helios. Meget 

hyppigt forekommende i universet (23%). 

Hovedproduktet af stjernernes (også Solens) 

fusion. En ædelgas, der hyppigt bruges i balloner, 

fordi den er meget let og i modsætning 

til brint ikke kan brænde. He’s atomkerne kaldes 

en α(alfa)-partikel. 

Opdaget af Lockyer, 1868 


Massefylde 0,00018 g/cm³ 

Smeltepunkt Størkner ikke 


Elektronegativitet - 

Normalpotential - 

Vol% af atmosfæren 5,3 ppm 

Masse% af jorden 0,003ppm 

Masse% af havet 0,000007ppm 


L 


Alkalimetaller 

Me 

Li 

3 

Lithium 

Efter lithos, der på græsk betyder sten. Bruges 

meget i batterier, der både skal være små 

og have en høj kapacitet, fx i kameraer, høreapparater 

eller ure. Li-forbindelser anvendes 

også i psykofarmaka (medicin mod sindslidelser) 

mod maniodepressivitet. 

Opdaget af Arfwedson, 1817 



Smeltepunkt 180,5°C 

Kogepunkt 1342°C 


Normalpotential -3,05V 

Vol% af atmosfæren 0 

Masse% af jorden 18 ppm 

Masse% af havet 0,2 ppm 


L 

Hovedgruppe II (2) 

Jordalkalimetaller 

Me 

Be 

4 

Beryllium 

Opkaldt efter det farvede mineral beryl. Let, 

hårdt metal, som bruges i atomreaktorer og 

rumfartsteknologi, bl.a. fordi det er lettere end 

og har højere smeltepunkt end Al. Gnistrer 

ikke ved slag og bruges derfor til at stampe 

krudt ved fyrværkerifremstilling. Be-mineraler 

(bl.a. smaragder) bruges i smykker. 

Opdaget af Vauquelin, 1798 



Smeltepunkt 1278°C 



Normalpotential -1,85 V 





Hovedgruppe III (13) 

Me 

L 

B 

5 

Bor 

Fra borax, latin for Bor-mineralet boraks, 

brugt i fremst. af desinfektionsmidler. B og 

forbindelsen bornitrid (BN) er ca. lige så 

hårdt som diamant. For mange planter er bor 

et nødvendigt mikronæringsstof, men de skal 

ikke have ret meget for meget, før de forgiftes. 

Ildfast glas (pyrexglas) er B-holdigt. 

Opdaget af Gay-lussac, 1808 











Hovedgruppe IV (14) 

L 

6 

C 

Kulstof 

Carbon 

Fra carbonis, latin for trækul. Det vigtigste 

grundstof på mange måder. Alt liv på Jorden 

er afhængigt af C, som indgår i bl.a. DNA, 

kulhydrat, fedt og protein. Diamanter er også 

rent C, og måleenheden mol er defineret ved, 

at 1 mol 12 C vejer nøjagtig 12g. Al organisk 

kemi er C-baseret. 

Opdaget af Kendt i oldtiden 







Vol% af atmosfæren 337ppm 


Masse% af havet 28 ppm 


Hovedgruppe V (15) 

L 

N 

7 

Kvælstof 

Nitrogen 

Efter niter, græsk for N-mineralet salpeter. 

Med 78% er N2 atmosfærens hovedbestanddel, 

meget inaktivt, men vigtigt for naturens 

kvælstofkredsløb. Vigtig bestanddel af proteiner 

og DNA og derfor et vigtigt næringsstof 

for alt liv. Flydende N2 bruges til nedfrysning, 

da det er billigt at fremstille. 

Opdaget af Rutherford, 1772 







Vol% af atmosfæren 78,1% 




L 

Hovedgruppe VI (16) 

Chalcogener 

8 

O 

Ilt 

Oxygen 

Efter oxys, græsk for syre. Oxygen = ”syredanner”. 

Livsvigtigt for de fleste levende organismer. 

O2 bruges i respirationen, og O3 

(ozon) i den øvre del af atmosfæren beskytter 

mod ultraviolet stråling. Sammen med H danner 

O vand (H2O), som alt liv også er afhængigt 

af. 

Opdaget af Priestly, 1772 



Smeltepunkt -219°C 

Kogepunkt -183°C 



Vol% af atmosfæren 21% 


Masse% af havet 86% 


Hovedgruppe VII (17) 

L 

Halogener 

F 

9 

Fluor 

Opkaldt efter F-mineralet flusspat. Mest reaktive 

grundstof overhovedet. Ren F2-gas kan 

få selv visse ædelgasser til at reagere. Flussyre 

(HF) er meget farlig og kan ætse glas og 

give svære skader. F styrker tænderne og 

bruges i fremstilling af teflon og de nu forbudte 

kølemidler CFC-gasser. 

Opdaget af Scheele, 1771 








Masse% af jorden 544ppm 




L 

10Ne 

Ædelgasser 

Neon 

Efter neos, der på græsk betyder ny. Næste 

ædelgas efter He. Sjældent på Jorden, men 

tredjehyppigst i universet efter H og He. 

Bruges sammen med He i røde lasere. Bruges 

meget ofte også i lysreklamer (Neonrør). Flydende 

Ne bruges nogle gange til nedfrysning 

ligesom flydende N2. 

Opdaget af Ramsay, 1898 











M 



Me 

Na 

11 

Natrium 

Efter natrun, arabisk for Na-saltet soda. Alkalimetal, 

er så blødt, at man kan skære i det 

med en smørrebrødskniv. Kan flyde på vand 

og reagerer kraftigt med dette. Na forekommer 

som salt (NaCl) i havet og er vigtigt for 

liv, der bruger Na- og K-ioner til energitransport 

ind og ud af cellerne. 

Opdaget af Davy, 1807 









Masse% af havet 1,1% 




Me 

M 

12Mg 

Magnesium 

Opkaldt efter den tyrkiske by Magnesia. Meget 

almindeligt metal, stærkere og lettere end 

aluminium. Derfor brugt i stærke letvægtslegeringer 

til fx flydele eller motorsave. Vigtigt 

for knoglerne. Mg og især Mg-pulver kan 

brænde med stærk hvid flamme og har derfor 

været brugt i kamerablitzer. 

Opdaget af Black, 1755 












M 

Me 

13 

Al 

Aluminium 

Opkaldt efter Al-mineralet alun. Ét af de industrielt 

vigtigste metaller overhovedet. Det 

er let, billigt at fremstille og forme, det leder 

strøm og varme ret godt, og det tæres ikke af 

vind og vejr som fx jern, der ruster. Øl/sodavandsdåser 

og sølvpapir er af Al. Flyskrog, 

gryder og kosteskafter kan fx også være af Al. 

Opdaget af Ørsted, 1825 












Me 

M 

14 

Si 

Silicium 

Opkaldt efter silex, latin for flint. Meget almindeligt 

halvmetal. Alle elektroniske chips 

er bygget på små skiver ultrarent Si. Solceller 

kan laves af Si, og også noget særligt glas, 

kvartsglas (SiO2), som i modsætning til alm. 

glas er gennemtrængeligt for UV-lys. Silikone 

laves også af Si. 

Opdaget af Berzelius, 1824 












M 

15P 

Phosphor 

Efter phosphoros (græsk). Betyder lysbærer. 

Vigtigt for knoglerne. DNA indeholder P. 

Næsten alt P i naturen er bundet i phosphat-ioner 

(PO4 3- ). Phosphorsyre (H3PO4) findes 

i bl.a. cola. Rent P findes i flere former 

(hvidt, rødt og sort). Hvidt P er selvlysende 

(phosphorescerende) og giftigt. 

Opdaget af Brand, 1669 












M 

16 

Chalcogener 

S 

Svovl 

Gult. Udvindes ved vulkaner, hvor det findes 

frit. Bruges til fremstilling af svovlsyre 

(H2SO4) og til at gøre gummi slidstærkt 

(vulkanisering), specielt i bildæk. S er også 

vigtigt for alt liv, da det er en del af de fleste 

proteiner. Stanken fra rådne æg kommer fra 

svovlbrinte (H2S). 










Masse% af havet 870ppm 



M 

Halogener 

17 

Cl 

Chlor 

Af chloros, græsk for gulgrøn. Det rene 

grundstof er en gulgrøn, giftig gasart (Cl2), 

som bruges til at desinficere drikkevand og 

vand i svømmehaller med, samt til produktion 

af PVC-plast. Cl er meget vigtigt for liv i 

form af salte og indgår i fx køkkensalt 

(NaCl), hvor det er ufarligt. 













M 

18 

Ædelgasser 

Ar 

Argon 

Af argos, græsk for doven. Første ædelgas, 

der blev opdaget. Ret almindeligt i atmosfæren 

(ca. 1%) og let at udvinde. Leder varme 

dårligt og bruges i gode termoruder. Bruges i 

pærer og som beskyttelse ved svejsning, hvor 

Ar forhindrer andre gasser i at reagere med 

det varme metal. 

Opdaget af Rayleigh, 1894 







Vol% af atmosfæren 0,93% 




N 



Me 

K 

19 

Kalium 

Fra alkali, arabisk for planteaske. K og de 

andre alkalimetaller findes i planter, og det 

kan udvindes af asken, hvis man brænder 

planterne. K er livsvigtigt for vores væskebalance 

i kroppen, bruges i kunstgødning sammen 

med N og P. Reagerer endnu kraftigere 

med vand end Na. 












N 



Me 

20 

Ca 

Calcium 

Fra calx, latin for kalk. Ca er meget nyttigt: 

Vores knogler indeholder meget Ca (1kg i 

kroppen i alt). Skaldyr- og æggeskaller består 

hovedsagelig af kalk. Marmor og fx skolekridt 

er også af kalk (CaCO3). Kalk spredes 

på markerne bl.a. for at netralisere syreregnen. 












Undergruppe IIIA (3) 

Me 

Sc 

21 

Scandium 

Opkaldt efter Skandinavien. Sjældent metal. 

Svært at fremstille og meget dyrt. Bruges derfor 

ikke til ret meget. Dog bruges der lidt Sc i 

nogle særlige lamper, der skal give sollyslignende 

lys. Bruges i rumfartsindustrien til at 

gøre aluminiumlegeringer hårdere og mere 

varmebestandige. 

Opdaget af Nilson, 1876 











Undergruppe IVA (4) 

Me 

Ti 

22 

Titan 

Opkaldt efter titanerne fra græsk mytologi. 

Lidt af et vidundermetal. Modstår megen varme 

og mange syrer og bruges derfor meget til 

flystel (samt til fx dyre cykler, brillestel og 

golfkøller). Titandioxid (TiO2) bruges som 

hvidt farvestof i fx hvidt papir og maling, og i 

solcremer, da det reflekterer UV-lys. 

Opdaget af Gregor , 1791 











Undergruppe VA (5) 

Me 

V 

23 

Vanadium 

Opkaldt efter nordisk mytologis skønhedsgudinde 

Freja, som også kaldes Vanadis. Blandes 

tit i stål, som derved bliver meget stærkt og 

sejt. Bruges til fremstilling af svovlsyre, hvor 

det kan få produktionen til at gå hurtigere (det 

bruges som katalysator). V er livsvigtigt for 

nogle organismer. 

Opdaget af Sefström, 1831 











Undergruppe VIA (6) 

Me 

24 

Cr 

Chrom 

Af chroma, græsk for farve. Meget blankt og 

hårdt metal. Bruges i og som belægning på 

jern for at øge slidstyrken, rustbeskytte og pynte. 

Cr-forbindelser har kraftige farver og er 

tit kræftfremkaldende. Mange ædelsten har 

farven fra lidt Cr. Kroppen skal bruge lidt Cr 

for at producere insulin. 

Opdaget af Vauquelin, 1797 











Undergruppe VIIA (7) 

Me 

Mn 

25 

Mangan 

Opkaldt efter den tyrkiske by Magnesia. Jernlignende 

metal, som i mindre mængder kan 

gøre jern stærkere. Ædelstenen ametyst er lilla 

p.g.a. et lille Mn-indhold. Brunsten (MnO2) 

bruges i nogle batterier og til at farve glas 

med. Levende organismer har brug for Mn for 

at kunne producere B-vitaminer. 

Opdaget af Ubestemt ca. 1770 











Undergruppe VIIIA (8) 

Me 

Fe 

26 

Jern 

Efter ferrum, afledt af firmus, latin for fast. 

Verdens mest populære metal! Bruges over 

alt til fx biler, bygninger, våben og rør. Uden 

Fe kunne vores blod ikke transportere ilt (O2) 

rundt i kroppen. Stål er Fe med et lavt indhold 

af C og evt. tilsat lidt Mn, Cr eller V. Jordens 

indre består af flydende Fe. Fe er magnetisk. 













Me 

27 

Co 

Cobalt 

Efter kobold, tysk ord for en lille bjergtrold. 

Er ligesom Fe og Ni et magnetisk metal. Nogle 

Co-forbindelser har en flot blå farve, som 

bruges både i glas og keramik. Bruges til at 

fjerne svovl fra olie. Strålingen fra den radioaktive 

isotop 60 Co bruges til at dræbe kræftsvulster 

og til at øge holdbarheden af frugt. 

Opdaget af Brandt, 1735 












Me 

Ni 

28 

Nikkel 

Efter Nickel, tysk ord for en ond bjergånd. 

Både godt og skidt metal. Magnetisk ligesom 

Fe og Co. Allergifremkaldende: Rigtig mange 

lider af Ni-allergi. Bruges i rustfrit stål, panserstål 

og genopladelige batterier. Bruges 

også i margarinefremstillingen, hvor det hjælper 

til med at lave planteolier til fast fedtstof. 

Opdaget af Cronstedt, 1751 











Undergruppe IA (11) 

Me 

29 

Cu 

Kobber 

Efter cuprum, det latinske ord for kobber. 

Rødligt metal. Let at forarbejde, meget godt 

til at lede varme og strøm. Bruges pga. farven 

ofte i smykker. Næsten alle ledninger er af 

Cu. Mange af kroppens enzymer indeholder 

Cu, men i større mængder er Cu giftigt. Bronze 

og messing indeholder bl.a. Cu. 












Undergruppe IIA (12) 

Me 

30 

Zn 

Zink 

Måske af ”seng”, persisk for sten. Meget 

anvendt metal. Vigtigt for kroppens enzymproduktion. 

Jern galvaniseres ofte, dvs. belægges 

med et tyndt lag Zn, som beskytter 

mod rust. Bruges i mange legeringer, bl.a. i 

messing, der er en Cu-Zn-legering. Zinksulfid 

(ZnS) er selvlysende og bruges på urvisere. 

Opdaget af Kendt siden oldtiden 












Me 

N 

31Ga 

Gallium 

Efter Gallia, latin for Frankrig. Bruges sammen 

med As og P til halvlederfremstilling 

(bl.a. lysdioder, ensrettere og forstærkere) i 

elektronikindustrien. Sjældent. Smelter i hånden 

og størkner kun vanskeligt igen. Bruges i 

Hg-fri termometre. Er det grundstof med 

størst afstand mellem smelte- og kogepunkt. 

Opdaget af Boisbaudran, 1875 












Me 

N 

32 

Ge 

Germanium 

Efter germania, latin for Tyskland. Lagde 

grundstenen for elektronikken. Den første 

transistor var af Ge, der er en halvleder, hvor 

der nu primært bruges Si. Bruges i gammastråledetektorer 

og i glas med højt brydningsindeks, 

fx lyslederkabler, vidvinkellinser og 

anden optik til fx natkikkerter. 

Opdaget af Winkler, 1886 












Me 

N 

33 

As 

Arsen 

Fra arsenikos, græsk for tapper eller mandig. 

Forbindelsen As2O3 er giften arsenik, der især 

førhen brugtes til bl.a. mord, trykimprægnering 

og sprøjtegift. Der er arsenik nok i verden 

til at slå Jordens befolkning ihjel 5 gange. 

As bruges til at ”dope” Si i elektronik og til at 

gøre bløde metaller hårdere, fx Pb i hagl. 




Smeltepunkt 

Sublimerer ved 

Kogepunkt 

614°C 







N 


Chalcogener 

34 

Se 

Selen 

Efter Selene, græsk for Månen. Vigtig antioxidant, 

men giftig i for store mængder. Findes 

i 3 former: Rød, sort og grå. Gråt Se er en 

halvleder og bruges i elektronik. Lys øger 

Se's ledningsevne, og det kan bruges i fotoceller, 

lysmålere. Se kan bruges på kopimaskiners 

tromler. Glas bliver rødt, hvis der tilsættes 

Se. 













N 

35Br 

Halogener 

Brom 

Efter bromos, græsk for stank. Giftig, rødbrun 

væske, der afgiver giftige dampe, der er meget 

tungere end luft. Br er meget vigtigt i den 

kemiske industri og indgår i fremstilling af 

mange stoffer. Bruges i halogenpærer og tilsættes 

Pb-holdig benzin. Forbindelsen AgBr 

er det lysfølsomme stof i sort-hvide film. 

Opdaget af Balard, 1826 




Kogepunkt 58,8°C 








N 

36Kr 

Ædelgasser 

Krypton 

Af kryptos, græsk for skjult. Sjælden og dyr 

ædelgas. Er isolerende, hvilket bruges i halogenpærer 

til at opnå kraftigere lys. Er ikke 

så ædel som He, Ne og Ar, da F faktisk kan 

reagere med Kr. Kernereaktorer producerer 

lidt radioaktivt Kr, der kan bruges bl.a. i medicinske 

undersøgelser af lungerne. 








Vol% af atmosfæren 1,14ppm 

Masse% af jorden 0 





Me 

O 

37Rb 

Rubidium 

Efter rubidus, latin for mørkerød. Giver en 

flot, mørkerød flammefarve, deraf navnet. 

Svært at fremstille, derfor meget dyrt. Meget 

reaktionsvilligt, bryder i brand i luft. Bruges i 

fotoceller og måske i fremtiden batterier, og 

den radioaktive isotop Rb-87 bruges til datering 

af meget gamle fossiler og klipper. 

Opdaget af Bunsen, 1861 











O 



Me 

38 

Sr 

Strontium 

Opkaldt efter den skotske by Strontian. Giver 

en stærkt rød flammefarve og bruges derfor i 

fyrværkeri. Reagerer voldsomt med vand. Det 

radioaktive Sr-90 dannes i atomreaktorer og 

er meget farligt ved udslip, da det kemisk 

minder om Ca og derfor optages i kroppens 

knogler, hvor strålingen ødelægger marven. 

Opdaget af Hope, 1792 












Me 

Y 

39 

Yttrium 

Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Forbindelsen 

Y3Fe5O12 bruges i mikroovne og radarer 

til at fremkalde mikrobølger. Sammen 

med Eu daner Y det stof, der giver den røde 

farve på TV-skærmen. Bruges også i en forbindelse, 

der giver vellignende kopidiamanter 

(simili). Mange superledere indeholder Y. 

Opdaget af Gadolin, 1794 












Me 

40 

Zr 

Zirconium 

Efter zargun, arabisk for guldfarvet efter farven 

på mineralet zirkon. 90% af alt Zr bruges 

i atomreaktorer, da det ikke optager neutroner 

fra reaktoren og bremser kerneprocesserne. 

Danner ikke radioaktive isotoper i reaktoren. 

Er også meget modstandsdygtigt, selv ved 

høje temperaturer. Der er meget Zr på Månen. 













Me 

Nb 

41 

Niobium 

Efter Niobe, datteren af den græske sagnfigur 

Tantalos. Meget varmebestandigt, hårdt og 

modstandsdygtigt metal. Bruges i møntpresser. 

Opløses ikke engang i kongevand. Bruges 

lidt i smykker. Superledere kan laves af legeringer 

af Nb, Sn, Zr og Ti. Stål med Nb i er 

meget stærkt og varmebestandigt. 

Opdaget af Hatchett, 1801 












Me 

Mo 

42 

Molybden 

Efter molybdos, det græske navn for Pb. Sølvhvidt 

og meget varmebestandigt. Bruges som 

katalysator til at fjerne S fra råolie. Vigtigt 

mikronæringsstof, der hjælper til ved DNAdannelsen. 

Forbindelsen MoS2 anvendes som 

smøremiddel, også under ekstreme forhold, fx 

i rumfartøjer og hurtigtroterende værktøj. 













Me 

Tc 

43 

Technetium 

Efter technetos, græsk for kunstig. En radioaktiv 

outsider blandt stabile grundstoffer. Ekstremt 

sjældent! Fremstilles kunstigt som biprodukt 

i atomreaktorer. Bruges i lægevidenskaben 

til at påvise svulster, indre skader eller 

problemer med lungerne. 1mg Tc kan gøre et 

helt kg stål fuldstændig rustfrit. 

Opdaget af Perrier, 1937 












Me 

Ru 

44 

Ruthenium 

Opkaldt efter Ruthenia, gammelt navn for 

Rusland. Ru er meget hårdt og stærkt og modstår 

alle syrer, også kongevand. Gør legeringer 

meget stærke og beskytter dem også mod 

korrosion. Bruges i visse typer elektroniske 

kredsløb og i kirurgiske instrumenter, der skal 

være meget hårde og skarpe. 

Opdaget af Klaus, 1844 












Me 

Rh 

45 

Rhodium 

Efter rhodon, græsk for rose. Bruges i dugfri 

tandlægespejle og som katalysator i biler til at 

gøre udstødningen mindre giftig og mange 

steder i industrien, bl.a. til at hæve benzins 

oktantal og til at fremstille eddike- og salpetersyre. 

Rh ligner sølv, men er stærkere, 

sjældnere og mange gange dyrere. 

Opdaget af Wollaston, 1803 












Me 

Pd 

46 

Palladium 

Opkaldt efter asteroiden Pallas, der også er 

visdommens gudinde i græsk mytologi. Kan 

optage over 800 gange sit eget rumfang H i 

sig. Ret let at bearbejde, korroderer ikke, 

bruges i kontakter og tændrør til fx fly. Bruges 

i hårde tandfyldninger og broer (til tænder). 

Hvidguld er en legering af Pd og Au. 

Opdaget af Wollaston, 1803 









Masse% af havet 0,000 000 000ppm 



Me 

47 

Ag 

Sølv 

På latin argentum, afledt af argunas, indisk 

for skinnende. Landet Argentina har også sit 

navn herfra. Bedst til at reflektere lys og til at 

lede strøm og varme. Bruges derfor i spejle 

og i højkvalitetsledninger. Bruges i fotografiske 

film og i tonede briller. Smidigt og let at 

forarbejde. Bruges i smykker og dyrt bestik. 













Me 

48 

Cd 

Cadmium 

Efter cadmia, gammel latinsk betegnelse for 

zinkcarbonat. Giftigt tungmetal, der desværre 

er meget anvendeligt. Bruges i genopladelige 

batterier, til rustbeskyttelse, som belægning 

på plast, der skal ligne metal, og som kontrolstænger 

i kernereaktorer. Der er meget Cd 

i solsikkekerner, og rygere får Cd fra røgen. 

Opdaget af Strohmeyer, 1817 












Me 

O In 

49 

Indium 

Opkaldt efter farven indigo. Giver indigoblå 

flammefarve, deraf navnet. Sjældent, dyrt og 

meget blødt. Bruges ved fremstilling af transistorer, 

infrarød-lysfølsomme detektorer, Hgfri 

termometre sammen med Ga og Sn, i korrosionsbestandige 

legeringer og som belægning 

på lejer, der skal smøres ekstra godt. 

Opdaget af Reich & Richter, 1863 












O 

Me 

50 

Sn 

Tin 

På latin stannum, ukendt betydning. Tin kommer 

af tysk. Meget anvendt. Blødt, med lavt 

smeltepunkt. Bruges til beskyttelse af konservesdåser 

(fortinning). Sn bruges i loddetin. 

Stanniol var en gang af Sn, men er nu af Al 

(alufolie). Bronze er en legering af Sn og Cu. 

Bøjer man en Sn-stang, knaser det (tinskrig). 













Me 

O 

51Sb 

Antimon 

Efter anti-monos, græsk for ”imod ensomhed”. 

Giftigt. Bruges i meget stærke legeringer 

med Sn og Cu til fx aksler i supertankere 

og i Pb for at gøre dette hårdere. Forbindelsen 

Sb2O3 er brandhæmmende. Sb-forbindelser er 

giftige med stærke farver og bruges pga farven 

som farvestof i gummi, maling og plast. 

Opdaget af ? før 3000 f.v.t. 












Chalcogener 

Me 

O 

52Te 

Tellur 

Efter tellus, latin for Jorden. Kan som det 

eneste stof indgå i kemiske forbindelser med 

Au i naturen. 90% af alt Te bruges i legeringer 

for at gøre dem enten stærkere, hårdere eller 

lettere at bearbejde. Bruges også i IR-sensorer 

i fx varmebilledkameraer. Danner termoelektriske 

forbindelser med Bi og Pb. 

Opdaget af Müller, 1782 












Halogener 

O 

53I 

Iod 

Efter io-eides, græsk for violfarvet. Smelter 

ikke ved opvarmning, men fordamper (sublimerer). 

I er vigtigt for, at vores skjoldbruskkirtel 

kan fungere som den skal. I DK er køkkensaltet 

tilsat I. Bruges i halogenpærer, solbriller, 

sort-hvid-film, analyse af fedtstoffers 

umættethed og til desinfektion. 

Opdaget af Courtois, 1811 












O 

Ædelgasser 

54 

Xe 

Xenon 

Efter xenos, græsk for fremmed. Xe er meget 

sjældent og dyrt. Er 4 gange tungere end luft 

og isolerer derfor særdeles godt. Er ikke lige 

så ædel som de andre ædelgasser, da det kan 

reagere med fx O og F under særlige forhold. 

Bruges i meget lysstærke pærer, fx i fyrtårne 

og biografer. 








Vol% af atmosfæren 0,086ppm 






Me 

55 

Cs 

Caesium 

Efter caesius, latin for himmelblå. Meget reaktionsvilligt. 

Anv. i fotoceller og kameraer 

og måske i fremtidens ionmotorer i rumraketter. 

Et sekund defineres ud fra svingninger i 

det radioaktive Cs-133. En anden isotop, Cs- 

137, fås fra atomreaktorer og bruges som 

gammakilde på skoler og i strålebehandlinger. 

Opdaget af Bunsen & Kirchhoff, 1860 













Me 

Ba 

56 

Barium 

Efter barys, græsk for tung. Misvisende navn, 

da Ba ikke er særlig tungt. Giftigt. Giver grøn 

flammefarve, som bruges i fyrværkeri. Bruges 

som kontraststof ved røntgenundersøgelser af 

tarme og mave, hvor det er i en ugiftig, tungtopløselig 

forbindelse, BaSO4. Dette bruges 

meget som hvidt stof i fx gummi og fotopapir. 













Me 

La 

57 

Lanthan 

Efter lanthano, græsk for ”jeg skjuler mig”. 

Sølvhvidt og meget blødt. Har lagt navn til de 

næste 14 grundstoffer, lanthanoiderne, der 

alle minder om La. Reagerer hurtigt, men 

ikke voldsomt, med vand og luft. Vigtig del 

af mange superledere. Bruges i få legeringer, i 

dyr optik og til at udvinde Pu fra atomaffald. 

Opdaget af Mosander, 1839 











Lanthanoider 

Me 

58 

Ce 

Cerium 

Opkaldt efter asteroiden Ceres, også navnet 

på den romerske gudinde for kornavl. Jerngråt 

metal. Bryder i brand ved 150°C. Bruges 

derfor i tændsten på lightere. Anv. som katalysator 

i olieindustrien. Forbindelsen CeO2 

bruges i selvrensende ovne, slibemiddel til 

linser og skærme og til at øge lysstyrken i 

gaslamper. 

Opdaget af Klaproth, 1803 











Lanthanoider 

Me 

Pr 

59 

Praseudym 

Afledt af græsk og betyder noget i retning af 

”grøn tvilling”. Blødt og sølvhvidt. Reagerer 

med vand og luft. Gør Mg-legeringer meget 

stærke. Pr-oxider bruges til at farve keramik 

gul og grøn og sammen med Nd i særlige brilleglas, 

der absorberer gult lys, så glasblæsere 

har lettere ved at se på det glødende glas. 

Opdaget af Welsbach, 1885 











Lanthanoider 

Me 

Nd 

60 

Neodym 

Efter neo didymos, græsk for ”ny tvilling”. 

Sølvhvidt. Bruges sammen med Fe og B i de 

kraftigste magneter, der kan fremstilles (Ndmagneter), 

og de bruges især i høretelefoner 

og små elmotorer Forbindelsen Nd2O3 giver 

glas en flot, rødviolet farve. Bruges sammen 

med Pr i briller, der absorberer gult lys. 

Opdaget af Welsbach m. fl., 1885 











Lanthanoider 

Me 

Pm 

61 

Promethium 

Efter den græske sagnfigur Prometheus.Sølvhvidt. 

Ekstremt sjældent, dyrt og svært at 

fremstille, bl.a. pga. en kort halveringstid på 

knap 18 år. Er ligesom Tc en radioaktiv ”outsider”, 

da grundstofferne ellers først er radioaktive 

fra nr. 84 (Po). Bruges i selvlysende 

malinger og i små atomkraftbatterier. 

Opdaget af Marinsky m.fl., 1945 








Masse% af jorden Næsten 0 

Masse% af havet 0 


Lanthanoider 

Me 

62 

Sm 

Samarium 

Opkaldt efter den russiske mineingeniør 

Samarski. Stålblankt og rimelig modstandsdygtigt 

over for luftens ilt, men brænder ved 

150°C. Ligesom Nd god i superkraftige magneter, 

og Sm-magneter kan holde ved højere 

temperaturer end Nd-magneter. Farver også 

glas og bruges som kontrolstave i reaktorer. 

Opdaget af Boisbadraun, 1879 











Lanthanoider 

Me 

Eu 

63 

Europium 

Opkaldt efter Europa. Sølvhvidt. Giver med 

hjælp fra Y den røde farve i prikkerne på 

fjernsyn med billedrør, og hertil bruges 95% 

af alt Eu, der bliver produceret. Bruges nu 

også i ekstra følsomme røntgenfilm. Eu er det 

mest reaktive Lanthanoid. Eu-pulver bryder 

fx spontant i brand i atmosfærisk luft. 

Opdaget af Demarcay, 1896 











Lanthanoider 

Me 

64 

Gd 

Gadolinium 

Navn efter mineralet gadolinit, igen efter den 

finske kemiker Gadolin. Sølvhvidt med en 

gullig tone. Bruges som lysforstærker i røntgenbilleder 

og på TV- og radarskærme. Ved 

nedkøling til under stuetemperatur bliver Gd 

og flere andre lanthanoider tiltrukket af en 

magnet. Godt som kontrolstænger i reaktorer. 

Opdaget af Marignac, 1880 











Lanthanoider 

Me 

Tb 

65 

Terbium 

Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Sølvgråt 

og så blødt, at man kan skære i det med en 

kniv. Kan ligesom Gd og Eu gøre røntgenfilm 

mere følsomme. Anvendes i lasere, der udsender 

grønt lys og i de grønne prikker på 

TV-skærme. Bruges også som tilsætning til 

halvledere. 












Lanthanoider 

Me 

Dy 

66 

Dysprosium 

Betyder på græsk ”vanskelig at få fat i”. 

Sølvfarvet metal, der er stabilt i luft, men let 

angribes af syrer. Er trods navnet ikke så 

svært at få fat i, men det er ikke så anvendeligt. 

Bruges i kontrolstænger i kernereaktorer, 

men også som katalysator i olieindustrien og 

sammen med As, Sb eller P i elektronik. 

Opdaget af Boisbadraun, 1886 











Lanthanoider 

Me 

Ho 

67 

Holmium 

Efter Holmia, latin for Stockholm. Sølvglinsende, 

blødt metal. Korroderer langsomt i 

luft. Ho-lasere udsender UV-lys, som kan 

bruges ved fx meget præcise øjenoperationer. 

Når det nedkøles til et stykke under stuetemperatur 

er Ho det lanthanoid, der tiltrækkes 

stærkest af en magnet. 

Opdaget af Soret, 1878 











Lanthanoider 

Me 

Er 

68 

Erbium 

Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Sølvfarvet, 

blødt metal. Bruges til at farve glas og 

porcelænsemalje lyserød. Kan forstærke grønne 

lyssignaler i lyslederkabler, hvilket kan 

blive meget vigtigt, når lyslederkabler bliver 

mere anvendt til dataoverførsel. Kemisk ligner 

Dy, Ho og Er hinanden utrolig meget. 












Lanthanoider 

Me 

Tm 

69 

Thulium 

Efter Thulium, 2000 år gammel latinsk betegnelse 

for Skandinavien. Sølvhvidt, blødt og 

næst efter Pm det sjældneste lanthanoid. Magnetiske 

Tm-forbindelser bruges i videobånd, 

hvor de let reagerer på magnetfeltsændringer 

fra skrivehovedet. Radioaktivt Tm-170 kan 

bruges til at undersøge maskindele for revner. 

Opdaget af 











Lanthanoider 

Me 

Yb 

70 

Ytterbium 

Opkaldt efter den svenske by Ytterby. Blødt 

med sølvagtig glans. Reagerer langsomt med 

vand og luftens ilt. Bruges sammen med andre 

lanthanoider i visse katalysatorer. Det radioaktive 

Yb-169 anvendes i bærbare røntgenkilder, 

som både bruges af læger og til undersøgelse 

af maskindele. 

Opdaget af Marignac, 1878 











Lanthanoider 

Me 

Lu 

71 

Lutetium 

Efter Lutetia, gammelt latinsk navn for Paris. 

Sølvhvidt metal. Det lanthanoid med højeste 

massefylde og smeltepunkt. Meget dyrt og 

bruges derfor kun til få ting, fx lysstof ved 

høje temperaturer. Indholdet af det radioaktive 

Lu-176 i meteoritter bruges til at aldersbestemme 

disse. 

Opdaget af Welsbach, 1905 












Me 

Hf 

72 

Hafnium 

Efter Hafnia, latin for København. Ligner 

rustfrit stål, men er mere korrosionsbestandigt. 

Absorberer neutroner, bruges derfor som 

kontrolstænger i reaktorer. Zr og Hf er nok de 

to grundstoffer, der kemisk er mest ens. Niels 

Bohr forudsagde Hf's eksistens og kemiske 

egenskaber, før det blev opdaget. 

Opdaget af Coster, 1922 












Me 

Ta 

73 

Tantal 

Opkaldt efter den græske sagnkonge Tantalos. 

Særdeles korrosionsbestandigt tungmetal 

med styrke som stål. Anv. derfor i kunstige 

knogler og led, i særlig tråd til at sy knogler 

sammen med og i rør, der ikke må tæres. Forbindelsen 

TaC er næsten så hård som diamant 

og har det højest kendte smeltepunkt: over 

4000°C. 

Opdaget af Ekeberg, 1802 












Me 

W 

74 

Wolfram 

Af Wolf-Rahm, tysk for ulvefråde. Kaldes 

også tungsten. Er det metal med det højeste 

smeltepunkt og bruges derfor også i glødetråde 

i pærer. W er hårdt og stærkt. Bruges i fx 

kuglepennespidser og i stållegeringer (Wolframstål). 

Forbindelsen WC er næsten lige så 

hård som diamant og bruges i fx tandlægebor 













Me 

Re 

75 

Rhenium 

Efter Rhenus, latin for Rhinen. Sølvhvidt metal, 

ekstremt hårdt og korrosionsbestandigt, 

med næsthøjeste smeltepunkt efter W. Dyrt. 

Bruges med Pt i katalysatorer i olieindustrien 

i produktion af benzin med højt oktantal og 

med W i meget varmebestandige legeringer, 

der kan bruges i jetmotorer og glødetråde 

Opdaget af Tacke m.fl., 1925 












Me 

76 

Os 

Osmium 

Af osme, græsk for (grim) lugt. Blåhvidt, giftigt, 

dyrt og det metal med den højeste massefylde 

overhovedet: Dobbelt så tungt som Pb. 

Førhen brugte man Os som glødetråd i pærer, 

men nu bruges det billigere W. Forbindelsen 

OsO4 lugter grimt, fordamper let og er giftig. 

Bruges fx til påvisning af fingeraftryk. 

Opdaget af Tennant, 1804 












Me 

Ir 

77 

Iridium 

Efter iris, det græske ord for regnbuen. Platinhvidt 

metal, næsten lige så tungt som Os. 

Slidstærkt og meget korrosionsbestandigt. 

Bruges i højtemperatursmeltedigler og i legering 

med Pt, W og Os, og det giver hhv. 

meget korrosionsbestandige, elastiske ved 

høje temperaturer og slidstærke legeringer. 

Opdaget af Tennant, 1803 






Normalpotential V 






Me 

Pt 

78 

Platin 

Efter platina, der er spansk og betyder ”lillesølv”. 

Dyrere, tungere og hårdere end guld. 

Har et højt smeltepunkt, der gør det svært at 

bearbejde. Meget modstandsdygtigt ædelmetal. 

Bruges i katalysatorer, korrosionsbestandige 

redskaber, smykker, barberblade og i 

særlige tandfyldninger, der holder hele livet. 

Opdaget af Indianerne før 1500 












Me 

79 

Au 

Guld 

På latin aurum, efter Aurora, morgenrødens 

gudinde. Let at forarbejde, dyrt og ret sjældent. 

Ruster og nedbrydes ikke. Bruges derfor 

og pga. den flotte farve i smykker. Bruges 

også i elektronik, hvor vigtige dele beskyttes 

af et tyndt lag Au. Tidligere anvendt i mønter. 

Modstår alle syrer undtagen kongevand. 













Me 

Hg 

80 

Kviksølv 

På latin hydrargyrum, der betyder vandsølv. 

Eneste metal, der er flydende ved stuetemperatur. 

Meget giftigt. Bruges i lysstofrør 

og sparepærer, da Hg-dampe giver et godt 

hvidt lys. Bruges i nogle batterier. Hg-legeringer 

kaldes amalgamer og brugtes tidligere 

i plomber. Danner også let amalgam med 

Au. 













Me 

Tl 

81 

Thallium 

Efter thallos, græsk for ”spirende grøn 

kvist”. Blødt, meget giftigt. Giver sammen 

med Hg en legering, flydende ned til -60°C. 

Har været brugt i polartermometre. Bruges i 

optik til IR-lys og i fotoceller. Tl-forbindelser 

tilsættes glas for at sænke smeltepunktet. Radioaktivt 

Tl-201 bruges i nogle hjerteundersøgelser. 

Opdaget af Crookes, 1862 












Me 

Pb 

82 

Bly 

Hverken oprindelsen til det latinske navn 

(plumbum), eller det danske (bly) kendes. 

Godt til at standse radioaktiv stråling og røntgenstråling. 

Pb-forbindelser bruges i benzin 

til at hæve oktantallet. Årligt havner der knap 

1 mio. tons Pb i naturen fra bilernes udstødning. 

Pb bruges også i bilbatterier. Er giftigt. 













Me 

Bi 

83 

Bismuth 

Navn har usikker oprindelse, måske fra tysk, 

som så er oversat til latin. Ugiftigt. Højeste 

nr. ikke-radioaktivt grundstof. Bruges i miljøvenlige 

hagl, brandalarmer og som katalysator 

ved acrylfremst. Bi-forbindelser bruges i gult 

porcelæn, ved brilleglasfremst. og til perlemorfarve 

i sminke. Udvider sig ved størkning. 

Opdaget af Kendt siden 1300-tallet 












Chalcogener 

Me 

Po 

84 

Polonium 

Opkaldt efter Polen. Blødt, sølvhvidt og ligner 

Pb. Ekstremt sjældent og særdeles giftigt. 

Udsender kraftig alfastråling, hele 140W pr. 

gram, som får luftens N til at gløde blåt omkring 

metallet. Energien kan bruges i batterier 

til satellitter. Metallet fordamper ret hurtigt, 

så det skal opbevares under meget sikre forhold. 

Opdaget af Curie, 1898 












Halogener 

85 

At 

Astat 

Efter astatos, græsk for ikke-stabil. Det sjældneste 

af alle naturligt forekommende grundstoffer. 

Man har regnet ud, at der er bare 

43mg At på hele Jorden i alt. Har en halveringstid 

på bare 8 timer, så der gar ikke mange 

dage, før det At, man har, er væk igen. At 

bruges derfor ikke til noget som helst. 

Opdaget af Corson m.fl. 1940 


Massefylde g/cm³ 










P 

Ædelgasser 

Rn 

86 

Radon 

Navnet er afledt af et andet grundstofnavn, 

radium (Ra). Lugt- og farveløs, halveringstid 

3,6 døgn. Dannes hele tiden i jorden. Ikke så 

farlig, men omdannes til det meget farligere 

Po, der sætter sig på støvet, vi indånder. Ca. 

300 lungekræfttilfælde om året i DK skyldes 

for meget Rn i husene pga. dårlig udluftning. 

Opdaget af Dorn, 1900 







Vol% af atmosfæren Næsten 0 

Masse% af jorden 4·10-13 ppm 

Masse% af havet 6·10-16 ppm 




Me 

Q 

87Fr 

Francium 

Opkaldt efter Frankrig. Det naturligt forekommende 

grundstof med den korteste halveringstid. 

Bare 22 minutter, så er halvdelen 

væk. Ekstremt sjældent, men ikke så sjældent 

som At. Fr bruges derfor ikke til noget. Dannes 

også hele tiden ved henfald af radioaktive 

stoffer i jorden. 

Opdaget af Perey, 1939 













Me 

Q 

88Ra 

Radium 

Efter radius, latin for stråle. Blødt, sølvhvidt, 

giftigt og sjældent. Lyser ligesom Po blåt 

pga. kraftig alfastråling. Tidligere brugt i ure 

med selvlysende visere og som strålekilde i 

kræftbehandling. Ra minder kemisk om Ca og 

ender derfor i knoglerne, hvor det ødelægger 

marven og dens evne til at producere blod. 

Opdaget af Curie, 1898 












Me 

89 

Ac 

Actinium 

Efter aktis, græsk for stråler. Lyser ligesom 

Po og Ra blåt i mørke. Lægger navn til serien 

af de næste 14 grundstoffer, actinoiderne. 

Giftigt. Bindes i kroppens knogler. Isotopen 

Ac-225 er det eneste Ac, man rigtig kan bruge 

til noget. Det bruger man som radioaktivt 

sporstof til at finde fx lækager. 

Opdaget af Debierne, 1899 











Actinoider 

Me 

Th 

90 

Thorium 

Efter guden Thor fra nordisk mytologi. Blødt, 

sølvhvidt metal, angribes langsomt af luftens 

O2. 3-4 gange mere almindeligt end U. Noget 

bruges i en særlig type formeringsreaktorer. 

Th danner ved henfald Rn, så god udluftning 

kræves. ThO2 anv. sammen med CeO2 i net, 

der i giver gaslamper et meget kraftigere lys. 

Opdaget af Bezelius, 1828 











Actinoider 

Me 

Pa 

91 

Protactinium 

Efter protos-actinium, græsk for ”den, der 

kommer før actinium”. Meget sjældent og farligt. 

Henfalder til Ac, derfor navnet. Anv. i 

meget små mængder til forsøg med halveringstid, 

da Pa-234 har en halveringstid på 

bare 70 sek. Fossiler kan aldersbestemmes ud 

fra indholdet af isotoperne Th-230 og Pa-231. 

Opdaget af Fajans m.fl., 1918 











Actinoider 

Me 

U 

92 

Uran 

Opkaldt efter planeten Uranus. Hårdt, sølvhvidt 

og lige så tungt som Au. Bruges i kernereaktorer 

i atomkraftværker og i atomvåben, 

hvor al energien kommer fra fission af isotopen 

U-235. U omdannes ligesom alle de andre 

radioaktive stoffer langsomt til Pb, som 

der således hele tiden bliver mere af. 

Opdaget af Péligot, 1841 











Actinoider 

Me 

Np 

93 

Neptunium 

Opkaldt efter planeten Neptun. Sølvfarvet 

metal. Kunstigt grundstof. Findes ikke i naturen 

som de 92 foregående grundstoffer, men 

dannes i kernereaktorer, hvor det kan udvindes 

fra atomaffaldet. Det bruges næsten ikke 

til noget, andet end til at fremstille Pu med og 

i særlige apparater til påvisning af neutroner. 

Opdaget af McMillan m.fl., 1940 











Actinoider 

Me 

Pu 

94 

Plutonium 

Opkaldt efter planeten Pluto. Det giftigste 

kendte grundstof. En halv milliontedel gram 

er farligt for os. Sølvhvidt, reagerer let med 

andre stoffer, også O2. Små klumper Pu (ned 

til 1kg) kan eksplodere som atombomber. 

Bruges i såkaldte formeringsreaktorer, der giver 

mere energi af samme mængde brændsel. 

Opdaget af Seaborg m.fl., 1940 











Actinoider 

Me 

95 

Am 

Americium 

Opkaldt efter Amerika, hvor det første gang 

blev fremstillet. Sølvhvidt metal. Bruges til 

ret mange ting, fx i røgalarmer, måling af 

benzinstanden i flys tanke, måling af pladers 

tykkelse, ionisering af luft på steder, hvor 

støv ikke må lægge sig, gammastrålingskilder 

til skolebrug, og i legering med Be som neutronkilde. 












Actinoider 

Me 

96 

Cm 

Curium 

Efter ægteparret Pierre og Marie Curie, der 

fik nobelprisen i fysik i 1903. Altid varmt pga 

stærk radioaktivitet. Cm-242 afgiver 120W 

varme pr. gram og kan bruges i små batterier. 

Cm-244 afgiver mindre varme, men kan holde 

længere. Cm-stråling bruges på trykkerier 

til at finde manglende sider i tryksager. 





Kogepunkt - 







Actinoider 

Me 

Bk 

97 

Berkelium 

Opkaldt efter Berkeley-universitetet, hvor det 

blev fremstillet første gang. Bk bruges ikke til 

noget, andet end til forskning. Det fremstilles 

ved at beskyde Am med He-kerner (alfapartikler), 

eller Cm med neutroner, hvor det bagefter 

via betahenfald vil danne Bk. Processen 

er langvarig og besværlig. 



Massefylde - 


Kogepunkt - 







Actinoider 

Me 

98 

Cf 

Californium 

Opkaldt efter staten Californien. Sølvgråt metal. 

Det sidste praktisk anvendelige grundstof. 

Udsender ekstremt kraftig neutronstråling, 

som kan bruges til at sætte atomreaktorer i 

gang, til at spore olie eller vand i jordprøver, 

eller til at dræbe svulster med. Selv få gram 

Cf må opbevares i 50t tunge tanke af Pb. 

Opdaget af Thompson m.fl., 1950 




Kogepunkt - 







Actinoider 

Me 

Es 

99 

Einsteinium 

Opkaldt efter forskeren Albert Einstein, der 

bl.a. fremsatte relativitetsteorien. Efter 

sprængningen af den første brintbombe i 1952 

på en ø i Eniwetok-atollen fandt man omkring 

den søndersprængte ø nogle spor af Es. Med 

en halveringstid på bare lidt over 1 år er der 

ikke noget, Es rigtig kan bruges til. 

Opdaget af Ghiorso m.fl., 1952 


Massefylde - 


Kogepunkt - 







Actinoider 

Me 

Fm 

100 

Fermium 

Opkaldt efter Enrico Fermi, nobelpristager i 

fysik i 1938, for forsøg med fremstilling af supertunge 

grundstoffer ved beskydning med 

neutroner. Blev fundet samme sted som Es, 

på stedet, hvor der havde været en lille ø, før 

verdens første brintbombe blev fyret af på 

dette sted. Halveringstid på bare 100 døgn. 



Massefylde 0g/cm³ 


Kogepunkt - 







Actinoider 

Me 

Md 

101 

Mendelevium 

Opkaldt efter den russiske kemiker Dmitri 

Mendelejev, opfinderen af det periodiske system. 

Md er kun taget med netop pga. navnet, 

for det har ingen praktisk anvendelse. Der er 

fremstillet så lidt Md, at man ikke engang kan 

se det i et alm. mikroskop og hverken har 

kunnet måle smeltepunkt eller massefylde. 



Massefylde - 

Smeltepunkt - 

Kogepunkt -

Grundstofkort

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?