Udtalelse om menneskers seksuelle omgang ... - Justitsministeriet

Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om menneskers seksuelle omgang med dyr
at forbyde seksuel omgang med dyr, også i de tilfælde,
som ikke allerede er dækket af dyreværnslovens
generelle bestemmelser.
Der er i dag ikke lovgivning i Danmark, der direkte
omhandler menneskers seksuelle omgang med dyr
eller dyrepornografi. Men der eksisterer lovmæssig
regulering, som tjener til at beskytte dyrs velfærd,
samt anden lovgivning, som på forskellig vis regulerer
relevante aspekter af området, fx ved at beskytte
mennesker mod blufærdighedskrænkelse.
Afdækning af emnet
Rådet har søgt at afdække arten og udbredelsen af,
samt baggrunden for menneskers seksuelle omgang
med dyr. Der findes kun et begrænset antal
videnskabelige undersøgelser, hovedsageligt fra
Europa og Nordamerika, om emnet, og givet emnets
tabu-belagte natur er det uvist, hvor repræsentative
disse undersøgelser er. Rådet har ikke kunnet finde
frem til forskning, der belyser dyrs reaktioner på, at
mennesker har seksuel omgang med dem. Der er
dog meget forskningsmæssig viden om dyrs seksualadfærd
og reproduktion, og på baggrund heraf
har Rådet gjort sig visse antagelser om, hvordan de
seksuelle aktiviteter opleves for dyrene.
Mens det er svært at sige noget sikkert om udbredelsen
af menneskers seksuelle omgang med
dyr, kan det med stor sikkerhed siges, at der er tale
om et meget bredt spektrum af aktiviteter. Der er
mennesker, som lever i parforholdslignende relationer
med dyr, typisk hunde, og hvor den seksuelle
aktivitet ikke i dyreværnslovens forstand kan siges
at skade dyrene. Der er også mennesker, for hvem
seksuel omgang med dyr mere har karakter af en
seksuel adspredelse, og blandt disse er der givetvis
mennesker, som bruger dyrene på en måde, som
er dyreværnsmæssigt uacceptabel. Samtidig er der
også mennesker, som i kommercielt øjemed udlejer
dyr til seksuelt brug eller anvender dyr til fremstilling
af pornografisk materiale.
6
Det Dyreetisk Råds etiske overvejelser
Det Dyreetiske Råd har fokuseret sine drøftelser
på de former for seksuel omgang med dyr, som har
været genstand for bekymring i både den offentlige
og politiske debat, dvs. akter, der har som det primære
formål at give et menneske eller dyr seksuel
tilfredsstillelse. Rådet har derfor ikke drøftet andre
spørgsmål i tilknytning til seksuel omgang med
dyr, fx kastration, sterilisation, sædopsamling og
inseminering.
Et enkelt medlem af Det Dyreetiske Råd, Peter
Mollerup, har i drøftelserne holdningsmæssigt adskilt
sig fra de øvrige medlemmer. Peter Mollerup
står sammen med de øvrige medlemmer af Rådet
bag de første seks afsnit af udtalelsen; men han
har i forhold til de etiske overvejelser og de deraf
følgende konklusioner og anbefalinger efter eget
ønske valgt at komme med en mindretalsudtalelse
(bilag 1).
Fokus for Det Dyreetiske Råds overvejelser har
været, om der etisk set er grund til at foretage en
regulering af området, som rækker videre end den,
som allerede findes i den eksisterende lovgivning.
Rådet har lagt til grund, at mulige relevante etiske
hensyn omfatter dyrevelfærd, respekt for dyrs værdighed
og integritet, respekt for dyreejeres følelser,
respekt for seksuelle minoriteter og respekt for
offentlig moral.
Det Dyreetiske Råds konklusioner og
anbefalinger
Rådets medlemmer finder ikke, at der er behov
for lovgivning, der forbyder privatpersoners
seksuelle omgang med deres egne dyr (forudsat
at øvrig lovgivning er overholdt). Rådet baserer
denne konklusion på, at der allerede i den gældende
dyreværnslovgivning er taget højde for
de situationer, hvor dyrene lider overlast, samt
at der er et tungvejende modsatrettet hensyn
til at udvise respekt overfor andre menneskers
seksuelle præferencer og en seksuel minoritet.