Hent arkitekternes program her - Grøndalskirken

GRØNDALSKIRKEN
Med sine hvidkalkede mure, røde tegltage, kamtakkede blændingsgavle og udvendige
stræbepiller er Grøndalskirken indbegrebet af en gotisk landsbykirke.
Samtidig fremstår kirken tydeligt moderne i proportionerne trods de historiske
referencer.
Ud over det tre-fags kirkeskib består bygningen af kor mod nordøst og et kraftigt
tårn med saddeltag flankeret af lave sidebygninger mod vest. Kirken er rejst over
en høj krypt med menighedslokaler og ligkapel. Op til den rundbuede indgangsportal
med tympanon fører en pompøs ydre granittrappe.
Det hvidkalkede kirkerum har tøndehvælv og belyses fra tre store rundbuede
vinduer i hver side. De rundbuede gjordbuer hviler på mangeleddede vægpiller,
svarende til de ydre stræbepiller. Over våbenhuset er der et orgelrum med åben
bue mod skibet.
Inventaret fremstår med utydelig karakter i forhold til kirkerummet og kirken som
helhed.
KIRKERUMMET
Gulv
Gulvet er kirkens samlende flade, hvorpå bænke, døbefont, alter, knæfald og
prædikestol er placeret. I dag fremstår gulvet i skibet og koret karakterløst og
som dårligt fundament for inventaret.
Et nyt sten- eller trægulv i skib og kor vil virke som overordnet samlende element,
der også vil formidle overgangen fra våbenhus til kirkerum bedre.
En mulighed for at etablere en tydeligere relation mellem alter, døbefont og prædikestol
er at rykke alteret frem, døbefonten længere ud samt flytte prædikestolen
ud og ned i rummet, evt. som et flytbart stykke inventar.
Flygelets placering bidrager til et uoverskueligt udtryk og må have en mere sekundær
placering i det daglige.
Skib
Krydshvælvet med gjordbuer og vægpiller. Velbelyst og imødekommende med
interessante proportioner. Kort og bredt kirkerum, der egner sig til møblering på
tværs, til procession og som centralrum.
Gulvoverfladen af grå nålefilt virker som en ringe formidler af lys og er en karakterløs
base for inventaret.
Hvælv og vægge trænger til kalkning og istandsættelse.
Kor
Det tøndehvælvede rum er en stærk form, men rummet er ikke knyttet tæt nok til
kirkerummet.
Forskellen mellem tøndehvælv og krydshvælv i hhv. kor og skib, korbuen, forskellen
i gulvoverflader og -niveauer etablerer alle en skillelinie mellem skib og kor på
ét sted, og sammenhængen bliver følgelig svag.
Ved at trække korets gulv blot en trindybde ud i skibet vil overgangen blive bedre
formidlet.
Korets gulv er tæppebelagt og fremstår karaktersvagt.
Tøndehvælv og vægge trænger til kalkning.
Det er umiddelbart vanskeligt at indarbejde dagslys i korets gavl på grund af
kirkens nære beliggenhed til de omkringliggende bygninger og haver. Det oprindelige
projekt har ovenlys gennem hvælv, som sandsynligvis aldrig er blevet
udført. Dagslys kan evt. indarbejdes i forbindelse med kunstnerisk udsmykning.
Korets lysforhold skal ses i sammenhæng med altrets placering.