Kulturen okt-nov 06

Der ligger en baby af sten på påsofabordet. En baby, der efter Michaels
mening er blevet for klumpet. Den skal være mere fin i det, forklarer
han. Babyen, der er skåret i fedtsten, er hvid pga. støvet fra forarbejdningen,
men når den får olie, vil den få den fineste rosa farve, forklarer
Michael. Den måde han nærmest ømt omtaler skønheden ved farven i stenen,
afslører, at den der taler er kunstner. Så fuld af følelse overfor former
og farver, og i Michaels tilfælde også fortællinger. Jeg er taget ud for at
besøge Michael Sasserson på hjemadressen i St. Brøndum, for at tale med
ham om hans kunstneriske virke, som billedhugger.
Ved siden af den efter kunstnerens mening åbenbart endnu ikke helt
velskabte baby, ligger der et ansigt på sofabordet. Et ansigt af ler. En maske.
Det er sønnens ansigt. Sønnen er hjemme og hans gøremål er ret almindelige
for drenge på 11 år. Han ser tv og spiser æblekage imens.
Men de voksne i den her familie, deres gøremål, de er ikke helt gennemsnitlige.
For mens Michael bruger aftenen til at sysle med sin stenbaby
og lermasken, som i øvrigt er et forarbejde til et portræt hugget ud
i sten, så sidder hans kvinde, Lene, og laver brikvævning på vikingevis. Et
bælte med et mønster fra et norsk jernalderfund.
Deres hjem er som en hule. Der er varmt og møblerne står tæt. Midt i stuen
står en stor seng med et dyreskind på. Meget komfortabelt. Det en rigtig
vikingehule. Og de er vikinger, hele familien, og deltager på vikingemarkeder
syv gange om året med deres håndværksmæssige kunnen.
Lys i mørket
Vi går på et tidspunkt ud af hulen og ud i natten. Natten i St. Brøndum
er sort som kul. Vi er på landet. Men der er et lys i mørket. Efter at have
bevæget os henover et ujævnt græsunderlag og undervejs passerer adskillige
mystiske, mørke stenfigurer, som indgår i Michaels skulpturhave,
når vi frem til en lille bygning, der stråler af lys i nattemørket. Det er
Galleri Mimers Brønd. Døren står på vid gab, og alt efter hvor meget
man frygter at mærke alderdommens greb rører en, kan man betragte den
åbne dør som et held, for havde døren været lukket, ville man være
tvunget til at tage ælde i hånden. Døren er nemlig en skulptur af Elde. Figuren
fra den nordiske mytologi, som de fleste nok husker, at end ikke den
stærke Thor kunne magte i en svingom. Ansigtet på skulpturen, er en sten,
der foruroligende ligner et oldingeansigt med sammenknebne, små øjne,
mens kroppen er et helt sort stykke moseeg, totusinde år gammelt.
Michaels store drøm er at blive kunstner på fuld tid. At blive anerkendt,
som man siger. Hans vej mod det mål, som fortsat er fremtidsmusik, har
ikke ligefrem været den mest direkte og målrettede. Han har en baggrund
som tredje generations havnearbejder, og han har mildt sagt prøvet lidt
af hvert. Han har sejlet på Grønland som skibsdreng, været flyttemand,
og havnearbejder. Har uddannet sig til kleinsmed, arbejdet som smed på
forskellige virksomheder, har læst til pædagog og gået på kunstskole. Har
været ufaglært i psykiatrien i Hammer Bakker. Har arbejdet som social og
sundhedshjælper. Været ansat på Terndrup Ældrecenter og som pedel på
Blå Kors i Arden. Han har været smedelærer på Produktionskolen i Kongerslev,
og tegner på Aalborg Historisk Museum, hvor han lavede priktegninger
af de historiske fund. Han har været værkstedspædagog på Ko-
foed Skole og er nu elevcoach på Tech College i Aalborg, hvor han vejleder
de unge, der er ved at falde ud af uddannelsen. Kunstproduktionen,
galleriet, vikingemarkederne og foredragsvirksomheden ud i det nordiske,
er indtil videre en bibeskæftigelse, som optager al fritiden. Michael
er tydeligvis en mand, der bruger døgnets timer, og udover det ovenfor
nævnte er han også entusiastisk kulturarrangør i det unikke landsbymiljø,
St. Brøndum rummer.
Side 13
Mimers Brønd
Alt, hvad jeg laver og har oplevet, kommer ud gennem kunsten, siger han.
Og taler varmt om de ting, han brænder for; de udsatte og sårbare unge,
der mangler en måde at udtrykke sig på, kulturen, især den nordiske, naturen,
som han bor midt i, og historien, som han elsker at dykke ned i. Det
hele hænger sammen for ham. For at kunne finde ud at at være menneske,
må man have noget at tro på, og et ståsted og en måde at udtrykke
sig på. Det hele findes i kunsten og i de gamle fortællinger fra vikingetiden,
siger han. Han vil gerne hjælpe unge til at få sådan et ståsted,
og derfor har han skabt Galleri Mimers Brønd, hvis formål først og fremmet
er at tilbyde et rum for spændende nye og unge kunstnere i Østhimmerland,
der gerne vil udstille. Desuden har galleriet som formål at
være et sted, hvor kunst, inspiret af den nordiske mytologi, kan få plads.
Når det bliver forår åbner galleriet igen, og den omkringliggende sansehave,
hvor det er meningen man skal kunne gå på opdagelse og finde
skulpturoverraskelser, som den gigantiske Thors Hammer, den føromtalte
Elde, en lille træalf under en busk, osv.
Der er mange sten i Michaels verden, og i hans have. Sten fra både
Norge, Sverige, Italien, Brasilien, Afrika, Kina og Indien. Til det undrende
spørgsmål om, hvordan han dog får disse enorme mængder af fedt -
sten bragt fra så fjerne egne til St. Brøndum, svarer han, at dem henter
et netværk af vikinge-handelsfolk, han indgår i, hjem til ham. De kender
ham og de forstår ham og hans kunst. De forstår de fortællinger, der
følger med hvert eneste af hans skulpturer. Kontakten til de gæve og be -
rejste vikingekolleger foregår udenfor markedssæsonen, primært gennem
Face-book. Michael erkender dette med et skævt smil. Helt historisk autentisk
er denne kommunikationsform jo ikke ligefrem, men til gengæld
er den, ifølge Michael, særdeles effektiv og egnet til formålet.
St. Brøndums Sidste Viking
Michaels kunst er ikke i overensstemmelse med det, der er trenden på bjerget.
Han er ikke til det abstakte og det super minimalistiske, og han har
derfor svært ved at få plads på de censurerede udstillinger. Han skaber
figurer, der har mange deltaljer og som alle har en historie i sig, der
gerne skal fortælles af kunstneren selv, som oftes med inspiration fra den
nordiske mytologi, som efter Michaels mening er helt relevant for nutiden.
Der findes efter hans mening retningslinjer og sandheder i myterne,
som også gælder i dag og som må fortælles igen og igen. For vi mennesker
glemmer jo. Glemmer, og gør de samme fejl som forfædrene. De
tre norner, fra myterne, hvis navne henviser til fortid, nutid og fremtid, går
igen i flere af Michaels værker. Det er skæbnegudinderne, der bestemmer,
hvordan vores livstråde skal spindes, forklarer Michael. Det er måske
især de grønlænderne, jeg har kendt, der har givet mig en forståelse for,
at skæbnen, den vil nu engang råde med sit, og derfor kan vi ikke styre
alt og selv bestemmme, hvordan det hele kommer til at gå. Det tror jeg
er godt at vide, også i vor tid, siger Michael, der i tidsånden ser en spirende
interesse for at vende tilbage til noget mere oprindeligt og autentisk. Den
interesse afspejlede sig bl.a. i den meget vellykkede kunstudstilling og vikingmarked,
Nordlys. Et arrangment, som så dagens lys sidste år, og som
fremover vil blive afholdt i St. Brøndum hvert andet år, den første weekend
i september. Og så er der mejeriet i byen, Katrineholm, der også lige
må nævnes og den forening, der er ved at etablere sig omkring det,
Katrine holms Venner. Mejeriet er med uvurdelig gæstfrihed stillet til
rådighed af Karsten Stegenborg Pedersen og Lene Stegenborg, som er ejere
af stedet. De mange kreative sjæle, der har fundet fundet sammen om
at nyde landlivet i St. Brøndum, kan nu sammen med kunstnere fra hele
Rebild Kommune benytte dette unikke sted på meget favorable betingelser.
- fortsættes næste side